Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Transkript

1 Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød Telefon kommunen@alleroed.dk

2 Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Camilla Merkel Kvalitetssikring Henrik Olesen Revisionsnr. 4 Godkendt af Ole Frimodt Udgivet maj 2013 Screening af Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer - skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Forslag til indsatsplan Sjælsø Tillæg til Allerød Nord er blevet vurderet/screenet for potentielle miljøpåvirkninger i henhold til loven. Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord vurderes ikke at være omfattet af lovens 3 stk. 1, nr. 1 og 2, idet planen ikke fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4, ej heller vil påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Allerød Kommune har screenet indsatsplan Sjælsø efter kriterierne i lovens bilag 2 og agter på den baggrund at træffe afgørelse om, at der ikke skal foretages miljøvurdering. I henhold til 4 stk. 3 har kommunen hørt relevante myndigheder inden afgørelsen træffes. Der er ikke indkommet høringssvar i høringsperioden 21. september oktober 2012.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indsatsoversigt Allerød Nord & Sjælsø Indledning og baggrund Indsatsområdet Sammendrag Geologiske data for indsatsområdet Geologiske data Grundvandskemi Grundvandets alder Vurdering af potentiel nitratudvaskning Samlet vurdering af ressourcen Vandværksgennemgang Ellebæk Vandværk I/S Beskrivelse af oplandet til Ellebæk Vandværk Risikovurdering og indsatsforslag Sandholm Kildeplads Beskrivelse af oplandet til Sandholm Kildeplads Risikovurdering og indsatsforslag Den generelle indsats for grundvandsbeskyttelse Indsats efter jordforureningsloven Monitering Tiltag i forhold til Forsvaret Koordination mellem spildevandsplan, kommuneplaner, handleplaner og indsatsplan Boringer og brønde...35

4 9. Referencer...36 BILAGSFORTEGNELSE 1. Allerød Kommunes retningslinjer for grundvandsbeskyttelse 2. Opdaterede data for forurenede lokaliteter i indsatsplan Allerød Nord og Indsatsplan Sjælsø Tillæg Allerød Nord. (april juni 2012) 3. Beskrivelse af Forsvarets etablissementer med igangværende og fremtidige indsatser 4. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Forsvarets etablissementer inden for Sjælsø kortlægningsområde

5 1. FORORD I Danmark baseres drikkevandsforsyningen på rent grundvand, der dannes af nedbør. Der kan gå mange år fra en regndråbe falder på jordens overflade, til den bliver pumpet op i en vandværksboring. Risikoen for forurening af grundvandet er øget med den tiltagende og mere intensive udnyttelse af jorden til boliger, erhverv og landbrug. Det er derfor nødvendigt med en langsigtet planlægning for at sikre drikkevandsforsyningen med rent grundvand. I dag er det Naturstyrelsen, der udfører grundvandskortlægningen, hvor det tidligere var de statslige Miljøcentre (MCR). Kommunerne er ansvarlige for at udarbejde de efterfølgende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Grundvandskortlægning Sjælsø ligger til grund for indsatsplan Sjælsø udarbejdet af Allerød Kommune samt indsatsplaner udarbejdet af Hørsholm og Rudersdal kommuner for de områder, der ligger uden for Allerød Kommune. Indsatsplan Sjælsø, gældende for Allerød Kommune, er udarbejdet som tillæg til indsatsplan Allerød Nord og udgør et areal på 3,5 km². Indsatsplan Sjælsø er en del af oplandet til Ellebæk Vandværk og Sandholm Kildeplads. Indsatsplan Sjælsø er udarbejdet af Allerød Kommune med bidrag fra Forsvaret samt i dialog med Nordvand og Region Hovedstaden. Forsvaret har og har haft aktiviteter indenfor indsatsplan Sjælsø. Det er Allerød Kommunes mål at få beskyttet grundvandet ved en langsigtet indsats i samarbejde med Forsvaret, således at vi fremover kan bevare den gode drikkevandskvalitet. Planen har været i offentlig høring xxxxx. Venlig hilsen Byrådet 5 / 36

6 2. INDSATSOVERSIGT ALLERØD NORD & SJÆLSØ Nedenstående oversigt giver et samlet overblik over de forskellige indsatser, der er foreslået gennemført som led i indsatsplan for Allerød Nord oprindeligt udarbejdet i november 2008 /1/. Indsatsoversigten er revideret i 2012 i forbindelse med udarbejdelse af foreliggende tillæg til Indsatsplan Allerød Nord Samtlige vandværker og kildepladser Information til forbrugere og beboere Skånsom indvindingsstrategi X X X X X X Udpegning af BNBO vil blive udført af Allerød kommune i samarbejde med vandværkerne i 2013 Nordvand Tilstandsvurdering og overtagelse af boringerne (DGU nr , ) på Ellebæk Vandværk til monitering/afværgepumpning Overvågning af vandkvaliteten i indvindingsboringerne ved tidligere kildeplads til Ellebæk Vandværk Nøje overvågning af vandkvaliteten i boringerne på Sandholm Kildeplads Allerød Kommune Undersøger mulighederne for udpegning af skovrejsningsområder Dialog med forsvaret om forurening på Høvelte Ny Motorgård og Høvelte gammel Motorgård Dialog med Q8 om MTBE-forurening på Stationsvej 1 Dialog med DONG omkring supplerende afgrænsende undersøgelser med henblik på afværgeforanstaltninger på Transformerstation, Allerødgård Ved tilsyn på virksomheder fokuseres på grundvandstruende aktiviteter Registrering af ubenyttede boringer og brønde samt påbyde sløjfning i forhold til beskyttelseshensyn Opfølgning på resultater fra analyser vedr. vandkvalitet, monitering/afværge-pumpning af boringerne (DGU og ) Opfyldning på udvikling af vandkvaliteten i indvindingsboringerne på Sandholm Kildeplads. Region Hovedstaden Vurdering af V1-kortlagt renseri i Allerød Supplerende afgrænsende undersøgelser på Gydevang 1 Afgrænsning af grundvandsforureningen nedstrøms Frederiksborgvej 26a-32b X** 6 / 36

7 Supplerende afgrænsende undersøgelser og evt. optimering af afværgepumpningen i forhold til grundvandsforureningen på Q8 nedstrøms X* X* X* X* X* X* Stationspassagen 3 og drikkevands- indvindingen på Lillerød Vandværk Undersøgelser af grundvandet nedstrøms 4 ikke kortlagte lokaliteter i det centrale Allerød Indledende V2 undersøgelse på M.D. Madsensvej 12 Indledende v2 undersøgelse på Frederiksborgvej 12 Indledende V2 undersøgelse på Torvestrædet 36 Indledende V2 undersøgelse på M.D. Madsensvej 7 Afværgepumpning til sikring af uacceptabel spredning fra forureningskilder i det centrale X X X Allerød Optimering af afværgepumpning i forhold til forureningskilderne ved Frederiksborgvej 26a-32b, Frederiksborgvej 12, M.D. Madsensvej 7, M.D. Madsensvej 12 og Torvestræde 36 og drikkevandsindvindingen på Lillerød Vandværk, herunder synkronpejling og opdatering af grundvandsmodel Supplerende fafgrænsende undersøgelser på Enghøjsvej X*** X*** X*** X*** X*** X*** Forsvaret Undersøgelse af de 69 V1-kortlægninger X X X X X FBE/Sandholm Kildeplads tillader Nordvand at benytte boringerne på den gamle kildeplads til monitering/afværgeboringer Kaserneelement Sandholm Forsvaret har ifølge moniteringsrapport nr. 14 planer om fortsat at monitere for chlorerede opløsningsmidler, da stopkriterierne for chlorerede opløsningsmidler ikke er opfyldt /4/. Det anbefales, at kilden til forureningen med chlorerede opløsningsmidler opspores. Idet der i boring er fundet indhold af de chlorerede nedbrydningsprodukter vinylchlorid på 0,028 µg/l og 0,059µg/l samt 1,2-cis- DCE 0,034 µg/l og 0,078 µg/l i moniteringsrunderne 2010 og 2011 Det bør undersøges, hvor kloakvandet ved den utætte olieudskiller ved lokalitet strømmer hen. X X X X X X X X X X Høvelte Gammel Motorgård Risikovurdering af olieforurening på ejendommen Høvelte Gammel Motorgård, da der fortsat er kraftigt forurenet med X X X X X olieprodukter efter at airsparginganlægget er stoppet i Det er bemærkelsesværdigt at forureningsfanen ikke genfindes i de etablerede monite- X X X X X 7 / 36

8 ringsboringer, da den målte kildestyrke i 2002 er kraftig på op til µg/l benzin et år efter, at airsparginganlægget er stoppet /7/. Derudover er der i den seneste moniteringsrapport nr. 14 tvivl om grundvandets strømningsretning /4/. Allerød Kommune anbefaler derfor at der udføres de nødvendige undersøgelser for at kunne fastslå strømningsretningen og kortlægge forureningsfanens udbredelse. Såfremt der findes et umættet lerlag i området anbefales det, at forureningsudbredelsen undersøges vertikalt med dybe boringer, da forureningen med olieprodukter kan trænge lodret ned i jorden under disse betingelser X X X X X Garderkasernen, Høvelte Det anbefales, at der tages stilling til om forureningerne ved bygning 145 evt. lækage fra kloak (PCE) og syreneutraliseringsbrønd X X X X X vest for bygning 130 (PCE) skal kort- lægges som forurenet. Kilden til forureningen i boring ny bør opspores X X X X X Ved moniteringen i 2010 er der ikke længere fundet forurening i området ved lokalitet , hvor der tidligere har været kraftig forurening med kulbrinter og BTEXN`er /1,4/. Forureningsundersøgelserne, der ligger til grund for kortlægningen ved tankanlæg 126 og Forsvarets monitering bør derfor revurderes i forhold til de seneste resultater. Samtidig bør det undersøges om de nedstrøms boringer er placeret optimalt i forhold til at monitere forureningsfanen. Kan forureningen spredes vertikalt uden at dette bliver opfanget i de nuværende X X X X X moniteringsboringer? Der henvises her til problematikken ved Høvelte Gammel Motorgård. Det anbefales, at det undersøges, hvorvidt der findes et umættet lerlag i området, og at forureningsudbredelsen undersøges vertikalt med dybe boringer, da forureningen med olieprodukter kan trænge lodret ned i jorden under disse betingelser. Derudover bør Forsvaret forholde sig til det påviste indhold af MTBE. Da det i moniteringsrapport nr. 14 fremgår, at forureningen spredes i det dybereliggende sandlag, anbefales det, at Forsvaret foretager hyppigere monitering af boring ny, dels for at følge, at forureningen ikke forværres, X X X X X men der forbliver en faldende koncentra- tion, således at alarmkriteriet på 20 µg/l ikke overskrides. Forureningen med chlorerede opløsningsmidler, der er fundet i boring og ny vurderes ikke at være afgrænset, da de nedstrøms moniteringsboringer X X X X X 8 / 36

9 og ikke er placeret optimalt i forhold til forureningsspredningen. Det vurderes, at der er mulighed for, at forureningsfanen kan transporteres forbi de eksisterende moniteringsboringer og Allerød Kommune anbefaler derfor, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler afgrænses med nye moniteringsboringer. Det skal afklares, hvorfor lokalitet Lok-id , og ikke indgår i moniteringsprogrammet. Den tidl. telegrafkaserne, Høvelte Vurdering af placering og filtersætning i nedstrøms boringerne , og i forhold til at kunne detektere forureningsfanens udbredelse med total kulbrinter. Opsporing af kilden til forurening med chlorerede opløsningsmidler fundet i boring Høvelte Ny Motorgård Med henvisning til den miljøhistoriske redegørelse anbefales det at opspore evt. nye kilder til forurening med chlorerede opløsningsmidler. Herunder anbefales det at vurdere om der er fundet en ny kilde til forurening med chlorerede opløsningsmidler ved boring 133H.066 og 133H.300. Afgrænsning af konstateret forurening i boring 133H.066 og 133H.300 med chlorerede opløsningsmidler ved Høvelte Ny Motorgård. I 2011 blev der på Høvelte Ny Motorgård ekstraordinært udtaget en vandprøve fra boring 133H.018 til afgrænsning af olieforurening. Der blev ikke påvist indhold af kulbrinter eller BTEX er i boringen, men da boringen ligger umiddelbart nedstrøms, anbefaler Forsvaret selv, at boringen fremover medtages i moniteringen. Det anbefales, at der udarbejdes en risikovurdering af de konstaterede forureninger ved lok-id og Øvelsesterræn FBE foretager risikovurdering af forurening med kulbrinter, PAH er og chlorerede opløsningsmidler på ejendommen og øvelsesterrænet. Udarbejde historik med henblik på at få viden om anvendelse af pesticider på øvelsesterrænet, herunder hvordan er pesticiderne håndteret X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X: Forslag, : igangsat, X*: Supplerende offentligt indsats på/nedstrøms Stationspassagen 3 afventer undersøgelse/oprensning efter miljøbeskyttelsesloven af olie- og MTBE forureningen på og nedstrøms Q8. 9 / 36

10 X**: Supplerende afgrænsning af grundvandsforureningen nedstrøms Frederiksborgvej 26a-32b iværksættes ikke, da det vurderes, at forureningen er sikret af afværgepumpningen i det centrale Allerød. X***: Iværksættes inden for en nærmere årrække og er afhængig af de årlige afsatte økonomiske midler og andre vigtige forureninger i Hovedstadsregionen. : Det skal bemærkes, at de beskrevne indsatser under Forsvaret alene er Allerød Kommunes forslag til forventet tiltag. Disse vil efterfølgende blive forhandlet på plads med Forsvaret i høringsperioden, med henblik på en prioritering, således at en tidsmæssig prioritering af indsatserne vil fremgå af indsatsoversigten. 10 / 36

11 3. INDLEDNING OG BAGGRUND Indsatsplanområdet ved Sjælsø var i regionplanen udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område).. I henhold til vandforsyningsloven gennemføres en prioriteret kortlægning af grundvandet og denne kortlægning skal følges op af en plan for beskyttelsen af grundvandet. Bekendtgørelsen om indsatsplaner /4/ fastsætter nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. Grundvandskortlægningen ved Sjælsø er udarbejdet af det daværende Miljøcenter Roskilde i december 2009 og fremgår af rapporten Grundvandskortlægning af Sjælsø området Redegørelsesrapport /2/. Kortlægningen omfatter en lokalisering, indmåling og pejling af boringer, en geofysisk kortlægning og en kortlægning af grundvandskvaliteten. Kommunerne har til opgave at udarbejde indsatsplaner i udpegede områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsplan Sjælsø indeholder retningslinjer fra Statens vandplaner om grundvand. herunder Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 /7/. Allerød Kommunes retningslinjer for grundvandsbeskyttelse fremgår af bilag 1. Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en handlingsplan, der koordinerer aktiviteter for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Indsatsplanen har fokus på følgende: - Jordlagenes naturlige beskyttelse af grundvandet set i forhold til arealanvendelsen - Det samlede trusselbillede er der behov for rådighedsindskrænkninger for at beskytte grundvandet. - Hvem gør hvad hvilke indsatser løfter vandværker, kommunerne, regionen og Forsvaret for at beskytte grundvandet, så det også kan bruges som drikkevand for fremtidige generationer. 11 / 36

12 Dynamisk plan Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor indsatserne i grundvandsbeskyttelsen løbende vurderes. Der afholdes årlige statusmøder, for at diskutere gennemførte indsatser. Første møde forventes i Indsatsplanen gælder til en ny vedtages. Det er hensigten, at indsatsplanen revideres efter 5 år. 12 / 36

13 4. INDSATSOMRÅDET Denne indsatsplan omfatter et indsatsplanområde ved Sjælsø, der dækker et areal på ca. 3,5 km², i Allerød Kommune. Indsatsplanområdet omfatter en del af Allerød Kommune ved Sjælsø mellem Blovstrød i vest og Hørsholm i øst. Sjælsø kortlægningsområde indgår i to vandplaner, henholdsvis Vandplan for Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan for Hovedopland 2.3 Øresund. Hovedoplandet til Øresund dækker størstedelen af kortlægningsområdet, mens hovedoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord kun berører kortlægningsområdet perifert i den vestlige del af kortlægningsområdet ved Lillerød. På figur 1 ses Kortlægningsområdet Sjælsø. Figur 1. Oversigtskort over Sjælsø kortlægningsområdet. Grundvandskortlægningen for Sjælsø ligger i Hørsholm, Rudersdal og Allerød Kommuner. Kommunerne har aftalt at opdele indsatsområdet, således at de hver især udarbejder en indsatsplan for den del af Sjælsø kortlægningsområdet, der ligger inden for kommunegrænsen, da det ikke har indflydelse på indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande. Allerød Kommune har valgt at udarbejde indsatsplan Sjælsø som et tillæg til den eksisterende indsatsplan for Allerød Nord. På figur 2 ses et oversigtskort over Allerød Nord, og den del af Sjælsø kortlægningsområde, der ligger i Allerød Kommune. Den del af Sjælsø kortlægningsområdet, der er placeret i Allerød Kommune er desuden omfattet af Forsvarets Indsatsplan. Forsvarets Indsatsplan for området er vedlagt i bilag 4. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne og kildepladserne i indsatsområdet ligger indenfor det nuværende OSD-område, hvorfor fordelingen af de nuværende arealer med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og drikkevandsinteresser (OD) fastholdes i det samlede indsatsområde for Allerød Nord og Sjælsø. Indvindingsoplandene dækker et samlet areal på 11,9 km² svarende til 41 % af arealet i kortlægningsområdet. Det største indvindingsopland er oplandet til Sandholm kildeplads, der dækker et areal på 11 km². 13 / 36

14 Figur 2. Oversigtskort over Allerød Nord, indsatsplan Sjælsø tillæg til Allerød Nord og Forsvarets Indsatsområde ved Sjælsø. 14 / 36

15 5. SAMMENDRAG Sjælsø Indsatsplanområde er 3,5 km 2 stort og ligger mellem Blovstrød i vest og Hørsholm i øst. Geologien i området består i grove træk af tre enheder. Nederst findes Danienkalken, som er det ældste lag. Derover findes de kvartære istidsaflejringer, der består af vekslende lag af sand og ler. Tykkelsen af lerdæklag har stor betydning for beskyttelsen og kvaliteten af grundvandet. Generelt er grundvandet indenfor indsatsområdet ringe beskyttet af lertykkelser på 5-10 meter. De mest sårbare områder og dermed magasiner med mindre end 5 meter ler, ligger indenfor indvindingsoplandene, hvor sand 2 enkelte steder er blottet i terræn. Sand 2 udgør et større og delvis sammenhængende regionalt sekundært sandmagasin. Det betyder, at der er en stor grundvandsdannelse indenfor indsatsområdet på grund af den begrænsede lertykkelse og delvis hydraulisk kontakt mellem kalken og sand 2. I indsatsplanområde Sjælsø indvindes fra Sandholm Kildeplads og Ellebæk Vandværk. Den samlede indvinding i indsatsområdet var i 2010 ca. 2,7 mio. m³, i 2011 ca. 2,5 mio. m 3 og i 2012 steget til ca. 2,9 mio. m³, med langt størsteparten af indvindingen på Sandholm Kildeplads med over 90 % af den samlede indvinding. Ellebæk Vandværk og Sandholm Kildeplads indvinder grundvand fra i alt 12 boringer. Heraf Sandholm Kildeplads med 10 boringer og Ellebæk Vandværk med 2 boringer på ny kildeplads. Grundvandet i det primære grundvandsmagasin er generelt af god kvalitet på Sandholm Kildeplads, om end der er påvist pesticider i fire boringer og klorerede opløsningsmidler i én boring. På Ellebæk Vandværk er der påvist BAM ( nedbrydningsprodukt af ukrudtsmiddel ) i alle boringer på den tidligere kildeplads og som følge heraf, er der etableret en ny kildeplads, som er nærmere beskrevet i afsnittet Vandværksgennemgang - Ellebæk Vandværk I/S. Boringerne og på den tidligere kildeplads er overtaget af Vandselskabet Nordvand og boring er sløjfet. Til at starte med vil Nordvand monitere boringerne sideløbende med indvindingsboringerne på Sandholm Kildeplads. Hvis BAM indholdet begynder at stige på Sandholm Kildeplads vil Nordvand undersøge muligheden for at afværgepumpe fra de 2 boringer med udledning til Ellebækken. I indsatsplanen er opstillet en indsatsoversigt. Denne oversigt giver et samlet overblik over de forskellige indsatser, der foreslås gennemført som led i indsatsplanen. Indsatserne er inddelt efter aktør: Vandværker, Nordvand, Allerød Kommune, Region Hovedstaden og Forsvaret. Indsatsoversigten kobler indsats og aktør på det pågældende område. Indsatserne er baseret på frivillighed. Et muligt virkemiddel kunne være boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007, Boringsnære beskyttelsesområder BNBO samt vejledningsnotat af 12. december En egentlig udpegning af BNBO med hjemmel i 24 i Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af vil blive udført af Allerød Kommune i samarbejde med vandværkerne i Der er ikke væsentlige landbrugsrelaterede nitrat eller pesticidproblemer i Sjælsø Indsatsplanområde i dag. Sammenlagt viser kortlægningen, at det primære grundvandsmagasin i kalken er godt beskyttet mod nitratbelastning. Placeringen af redoxgrænsen fra mindre end 5 meter til ca. 25 meter under terrænoverfladen viser dog, at det må forventes, at der forekommer nitrat i en del af sandmagasinerne, især i den vestlige del af kortlægningsområdet. 15 / 36

16 Naturstyrelsen har foretaget en gennemgang af udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) i de allerede afsluttende kortlægninger. Maj 2012 har Naturstyrelsen fremsendt rettelsesblad til Grundvandskortlægning af Sjælsø området. Heraf fremgår: Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) De nitratfølsomme indvindingsområder i kortlægningsområdet udpeges ikke som indsatsområder med hensyn til nitrat. Det vurderes, at nitratbelastningen fra de små spredte landbrugsarealer med nitratfølsomme indvindingsområder ikke udgør noget problem for kvaliteten af grundvandet i det primære grundvandsmagasin i kortlægningsområdet. Miljøfremmede stoffer Fokus vil generelt være rettet imod at minimere uhensigtsmæssig håndtering af pesticider og gødning, samt udbringning af spildevandsslam i områder tæt på vandværksboringer. Udbringning af spildevandsslam skal undgås inden for nitratfølsomme indvindingsområder, kildepladszoner og øvrige grundvandsdannende oplande. Foruden pesticider er klorerede opløsningsmidler blandt de hyppigst forekommende forureninger i jord og grundvand. I indsatsplanområdet findes i størrelsesorden 22 grunde kortlagt på vidensniveau 2 (V2) og 69 grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Hovedparten af de V2 kortlagte grunde er beliggende ved de nuværende og tidligere kaserner ved Sandholm og Høvelte. Derudover er alle de registrerede V1 kortlagte grunde på Forsvarets arealer. Forsvaret står selv for V1 kortlægningen på deres arealer, men det har ikke været muligt at gengive placeringen af V1-kortlægningerne på det vedlagt kortmateriale, da de pt. er klassificeret. V1 kortlægningerne på Forsvarets arealer er listet i bilag 4 under hver af Forsvarets etablissementer; Kaserneelement Sandholm, Høvelte Gammel Motorgård, Garderkasernen, den tidl. Telegrafkaserne, Høvelte Ny Motorgård, Øvelsesterræn og Skydebanen. Sammenfattende vurderes det, at den største risiko for nedsivning af forurening fra miljøfremmede stoffer til grundvandet i kortlægningsområdet er størst i de nuværende og tidligere kasernearealer, se bilag 3. Forureningstruslen kan stamme dels fra punktkilder og dels fra tidligere anvendte pesticider. Arealer, hvor der erhvervsmæssigt er spredt pesticider, slam og gødning, skal ikke kortlægges efter jordforureningsloven 1. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af hver af Forsvarets etablissementer; Kaserneelement Sandholm, Høvelte Gammel Motorgård, Garderkasernen den tidl. Telegrafkaserne og Høvelte Ny Motorgård, inden for Sjælsø kortlægningsområde og Allerød Kommune. Herunder de forurenende lokaliteter samt Forsvarets grundvandsmonitering ved etablissementerne. Allerød Kommune driver de kommunale arealer uden brug af pesticider (sprøjtemidler) - det har kommunen gjort siden Kommunens landbrugsarealer er siden 2008 forpagtet til økologisk landbrug. Denne indsatsplan giver forudsætningerne for beskyttelse af grundvandsressourcen i Sjælsø indsatsplanområde, men ansvaret for, at der også kan indvindes rent grundvand til drikkevand i fremtiden, ligger i høj grad hos alle der har aktiviteter i området. 1 Lovbekendtgørelse nr af 4.december 2009 om forurenet jord jordforureningsloven 16 / 36

17 6. GEOLOGISKE DATA FOR INDSATSOMRÅDET 6.1. Geologiske data Danienkalken udgør det primære grundvandsmagasin i indsatsområdet. Generelt er det primære grundvandsmagasin præges af et frit vandspejl, da der både er ringe lertykkelse over grundvandsmagasinet og hydraulisk kontakt mellem kalken og det overliggende sand. Grundvandet i det primære grundvandsmagasin strømmer fra vest mod øst. Grundvandsspejlet falder fra kote +37 meter ved Lillerød til kote 0 meter ved Øresund. Området ved Lillerød udgør toppunktet for grundvandspotentialet i Nordsjælland. Tykkelsen af lerlag har stor betydning for beskyttelsen og kvaliteten af grundvandet. Generelt er grundvandet indenfor indsatsområdet ringe beskyttet af lertykkelser på 5-10 meter. De mest sårbare områder magasiner med mindre end 5 meter ler ligger indenfor indvindingsoplandene, hvor sand 2 enkelte steder er blottet i terræn. Det betyder, at der er en stor grundvandsdannelse indenfor indsatsområdet på grund af den begrænsede lertykkelse og delvis hydraulisk kontakt mellem kalken og sand 2. Grundvandsmagasinets beskyttelse overfor nedsivende nitrat afhænger bl.a. af mægtigheden af dæklagene over magasinet samt af magasinforholdene. Nedsivende nitrat kan omsættes af bl.a. organiske stoffer og mineralet pyrit i dæklagene. Mægtigheden af dæklagene er dermed indirekte et udtryk for beskyttelsen overfor nitrat. Lerlagene har herudover en evne til at tilbageholde og forsinke transporten af mange andre stoffer, herunder bl.a. klorerede opløsningsmidler Grundvandskemi Selv om der ikke er sket nogen synlig udvikling i vandkvaliteten i forhold til den grundvandskemiske undersøgelse fra 2003 er der foretaget et nyt udtræk af vandanalyser fra boringer i Jupiter-databasen i begyndelsen af På baggrund af de indsamlede analyser af grundvandet i kortlægningsområdet er det muligt at få et overblik over grundvandskvaliteten. Til belysning af vandkvaliteten er grundvandet opdelt i vandtyper. Systemet bygger på Miljøstyrelsens klassifikationssystem /5/ men er modificeret lidt med henblik på at øge andelen af prøver som klassificeres. Klassifikationen tager udgangspunkt i vandprøvens indhold af redoxfølsomme stoffer, især nitrat, sulfat og ilt. Resultatet af de analyserede boringer viser kun reduceret grundvand med vandtype C og D. Indenfor indsatsområdet findes generelt vandtype C. Vandtypen er en reduceret vandtype dog uden indhold af nitrat med et middel til forhøjet indhold af sulfat. Grundvandets høje indhold af sulfat (sulfat over 50 mg/l) er typisk forårsaget landbrugsdrift og/eller vandindvinding. Denne vandtype indikerer som hovedregel, at grundvandet er relativt ungt, typisk mindre end 50 år gammelt, hvilket stemmer godt overens med de store grundvandsdannende områder indenfor indsatsområdet. Nitrat Hovedparten af indsatsområderne med hensyn til nitrat ligger i den vestlige del af indsatsområdet i oplandet til Sandholm kildeplads og Ellebæk Vandværk. Områderne ligger på de militære øvelsesarealer og andre arealer uden landbrug i omdrift. Kun på én markblok på 0,11 km² foreligger der oplysninger om afgrøder og nitratudvaskningen er beregnet til 65 kg N/ha. Marken 17 / 36

18 ligger i en afstand på henholdsvis 1,2 km og 2 km fra Ellebæk Vandværk og Sandholm kildeplads. Sulfat Sulfatindholdet i over halvdelen af boringerne på Ellebæk Vandværk og Sandholm kildeplads er over 50 mg/l, hvilket antyder, at der foregår nitratreduktion i oplandet. Det oppumpede vand på vandværket og kildepladsen er dog reduceret og uden indhold af nitrat, og det vurderes, at jordlagene fortsat indeholder en reduktionskapacitet i forhold til nitratbelastningen i området. Det forhøjede indhold af sulfat på over 50 mg/l forekommer primært i områdets sandboringer og i kalkboringer vest for Sjælsø ved Sandholm kildeplads og Ellebæk Vandværk. Der er ikke konstateret en stigende tendens og det vurderes, at det forhøjede indhold af sulfat primært skyldes nitratreduktion. Drikkevandskvalitetskrav for sulfat er på 250 mg/l Grundvandets alder Ved hjælp af grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af alderen af det grundvand, som vandværkerne og kildepladserne indvinder. Den gennemsnitlige alder af det grundvand, der når frem til vandværkernes boringer varierer mellem år. Grundvandet er yngst i den vestlige del af kortlægningsområdet ved indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk, hvor lerlagene over grundvandsmagasinerne er mindst. Det vurderes, at det generelt unge grundvand i hele området delvis kan forklares med en forøget nedsivning på grund af den store indvinding fra regionale kildepladser og fra Birkerød og Lillerød vandværker umiddelbart vest for området Vurdering af potentiel nitratudvaskning Nitrat stammer primært fra gødskning. Nitrat er meget opløselig i vand og optages derfor nemt af planter, men udvaskes også let. Inden for indsatsområdet er der i samtlige kalk- og sandboringer målt nitratindhold < 2 mg/l. Det vurderes, at grundvandet er godt beskyttet mod nitratbelastningen i det åbne land, hvilket også hænger sammen med at landbrugsdriften inden for området er begrænset Samlet vurdering af ressourcen Grundvandet i det primære grundvandsmagasin er generelt af god kvalitet, om end der er påvist pesticider i fire boringer og klorerede opløsningsmidler i én boring på Sandholm Kildeplads. På Ellebæk Vandværk er der påvist BAM i de tidligere boringer, hvorfor vandværket har været nødsaget til at finde en anden kildeplads tæt på vandværket. Samlet viser resultatet af boringernes nitratindhold, at grundvandet i det primære grundvandsmagasin i kalken er godt beskyttet mod nitratbelastningen i det åbne land. Placeringen af redoxgrænsen 2 fra mindre end 5 meter til ca. 25 meter under terrænoverfladen viser dog, at det må forventes, at der forekommer nitrat i en del af sandmagasinerne, især den vestlige del af kortlægningsområdet. 2 Redoxgrænsen er her defineret som grænsen mellem de øvre oxiderede jordlag og de nedre reducerede jordlag 18 / 36

19 7. VANDVÆRKSGENNEMGANG 7.1. Ellebæk Vandværk I/S Fakta for Ellebæk Vandværk Adresse: Ellebækvej 13 Indvindingstilladelse: 2970 Hørsholm m³/år Indvundet i 2011: m³ Forsynede i 2011: Husstande 50 Lejligheder Landejendomme Landbrug m. dyrehold Virksomheder Institutioner/kaserner 4 Ellebæk Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Tilladelsen er fornyet i forbindelse med etablering af ny kildeplads og skal fornyes igen inden udgangen af I forbindelse med forurening af BAM i samtlige indvindingsboringer tilhørende Ellebæk Vandværk (DGU nr , og ), er der i december 2010 givet fornyelse af tilladelsen til vandindvinding af grundvand fra en ny kildeplads. Indvindingen er baseret på 2 boringer, der er placeret i Høvelte Fredskov (DGU og ), der begge indvinder fra kalken i det primære grundvandsmagasin. Boredybden er 56 meter for begge boringer og boringerne er placeret i oplandets østlige del, nærmere betegnet Høvelte Fredsskov, vest sydvest for den gamle kildeplads. Den nye kildeplads er etableret tæt på Ellebæk Vandværks gamle kildeplads og vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer i det eksisterende indvindingsopland. I forbindelse med tilladelsen er det blevet vurderet at BAM-forureningen kan udgøre en risiko for Sandholm Kildeplads. Boringerne og på den tidligere kildeplads er overtaget af Vandselskabet Nordvand og boring er sløjfet. Til at starte med vil Nordvand monitere disse boringer en gang årligt sideløbende med monitering på Sandholm Kildeplads. Ved stigende BAM indhold på Sandholm Kildeplads vil Nordvand undersøge muligheden for afværgepumpning fra de 2 boringer med udledning til Ellebækken. Tabel 1. Boringsoplysninger Boring DGU nr Filtersætning m.u.t Grundvandsmagasin Kalk Kalk Kalkoverflade m.u.t. 39,2 38,7 Samlet lertykkelse 18,6 16,1 19 / 36

20 Figur 2. Ellebæk Vandværk og tilhørende opland med indvindingsboringer. Der er udtaget vandprøver før og under prøvepumpningen af boring DGU nr og I den forbindelse blev der konstateret et mindre indhold af miljøfremmede stoffer. Der er ikke genfundet indhold af kulbrinter ved efterfølgende vandprøver fra de to boringer og som udgangspunkt vurderes indholdet at skyldes kontaminering under borearbejdet eller under prøvetagningen. Der forventes dermed ikke at være yderligere problemer med miljøfremmede stoffer fra Ellebæk Vandværks nye kildeplads. Vandkvaliteten (de nye boringer) er trods et højt indhold af jern og indhold af ammonium, mangan og sulfat god, og vandet vil sandsynligvis efter simpel vandbehandling opfylde gældende kriterier til drikkevand, og udgøre en tilfredsstillende vandkvalitet. Vandprøverne svarer til vandkemien fra Ellebæk Vandværk. Med udgangspunkt i simpel vandbehandling viser vandprøverne fra den nye kildeplads generelt en tilfredsstillende vandkvalitet i forhold til anvendelsen som drikkevand Beskrivelse af oplandet til Ellebæk Vandværk Som det fremgår af de foregående afsnit, er der indsamlet en lang række informationer om grundvandet i indsatsområdet. Figur 3 viser de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Ellebæk Vandværk. Arealanvendelse Indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk udgør et 0,9 km 2. Indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk ligger inde i den sydlige del af oplandet til Sandholm Kildeplads. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk udgøres af landbrugsarealer og skovområder samt en mindre del bymæssig bebyggelse. Der findes to V2-lokaliteter i det grundvandsdannende opland indenfor indvindingsoplandet, dog uden for indsatsområdet. På V2 lokaliteterne Slagger på Blovstrød Teglværksvej og Slagger på Blovstrød Banen er der udlagt affaldsforbrændingsslagger. Forureningen vurderes for begge lokaliteter at udgøre en lav risiko for at forurene grundvandet. 20 / 36

21 Nærmeste V2 lokaliteter inden for indsatsområdet: På V2 lokalitet Høvelte Gammel Motorgård er der konstateret en olieforurening, som kan udgøre en middel risiko for grundvandet. Denne lokalitet findes ca. 250 meter syd for Høvelte Fredskov Kildeplads. Lokaliteten er beliggende inden for det grundvandsdannende opland. På V2 lokalitet Øvelsesterrænet Skydebanen, er der konstateret en forurening med kulbrinter, PAH`er og chlorerede opløsningsmidler, som kan udgøre en høj risiko for grundvandet. På V2 lokalitet Øvelsesterrænet, beliggende i udkanten af indsatsområdet er der konstateret en forurening i jorden med kulbrinter og chlorerede opløsningsmidler, som kan udgøre en høj risiko for grundvandet. Data for lokaliteterne er sammenfattet i bilag 2. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 30 meter i profilets vestlige ende og falder mod øst til kote 24 meter. Øst for indvindingsoplandet falder potentialet til kote 22 meter ved Sjælsøs vestlige bred. Potentialet her, er næsten identisk med søens vandspejl. Potentialet for det regionale sand 2 magasin (sekundært magasin) skønnes at være næsten identisk eller beliggende lidt højere end det primære magasin. Skønnet er baseret på, at der i den sydvestlige del af indvindingsoplandet er hydraulisk kontakt mellem det primære magasin og sand 2 magasinet. Lerlag Den samlede lerlagsmægtighed er mellem meter i hele profilet fordelt over to lag. I området træffes der både lerlag over og under sand 2. Det øvre lerlag er generelt ca. 10 meter tykt, undtagen i den centrale del af oplandet, hvor lerlaget mangler. Det nedre lerlag mangler i den vestlige del af oplandet og er op til 5 meter tykt ved kildepladsen. Magasintype og grundvandsstrømning Det primære magasin er frit. Strømningsretningen er østlig. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som reduceret uden indhold af nitrat. Sulfatindholdet er højt (61-72 mg/l nye boringer), og vandtypen er meget stabil. Den reducerede vandtype indikerer et relativt godt beskyttet magasin, hvilket er i overensstemmelse med at området lige omkring kildepladsen er udpeget som mindst sårbart. Råvandet (nye boringer) har en forhøjet forvitringsgrad på 1,3-1,4, hvilket indikerer, at vandet er lettere forvitret. Sammen med en sulfatkoncentration på mg/l er det et tegn på, at der foregår pyritoxidation i magasinet. Pyritoxidationen vurderes primært at stamme fra nitratreduktion i de sårbare områder opstrøms vandværket. 21 / 36

22 Fund af BAM Der er fundet BAM i vandværkets tidligere indvindingsboringer på Ellebæk Vandværk. Ifølge Allerød Kommune vurderes det, at forureningen stammer fra brug af ukrudtsmidler på vandværkets område. Det vurderes, at ukrudtsmidlerne er trængt ned til grundvandet via lækager i vandværkets tidligere boring DGU nr På grund af BAM forureningen har vandværket, som tidligere nævnt etableret to nye boringer på ny en kildeplads. 22 / 36

23 Allerød Kommune - Indsatsplan Sjælsø Tillæg til Allerød Nord Figur 3. Forståelsesmodel for indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk. 23 / 36

24 7.1.2 Risikovurdering og indsatsforslag Oplandet til Ellebæk Vandværk er generelt præget af varierende geologisk beskyttelse med områder, hvor lerlagene er mindre end 5 meter ler. Som udgangspunkt er der en god sammenhæng mellem den naturlige grundvandskemi og lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin. Vurderet ud fra lertykkelsen af dæklagene er det mest sårbare område beliggende ved Drabæk Mose nordvest for Høvelte Fredskov Kildeplads. Sårbarheden vurderes dog ikke at have så stor betydning for grundvandskvaliteten dels pga. arealanvendelsen dels pga., at der formodes at være en vis nitratreduktionskapacitet i de organiske aflejringer i moseområdet. Over halvdelen af oplandet er bymæssig bebyggelse og skov. Landområderne er fordelt med landbrug i vest og de militære øvelsesarealer i øst (beliggende mellem Høvelte Skov og Drabæk Mose). Hvilket tyder på, at nitrat med stor sandsynlighed ikke bliver et problem for indvindingen. Det vurderes, at sårbarheden overfor visse miljøfremmede stoffer herunder BAM er stor i dele af området. Der er fundet BAM i vandværkets tidligere boringer på Ellebæk Vandværk, hvilket har resulteret i, at der er etableret en ny kildeplads. Forureningskilder Afhængig af kildestyrken kan det ikke udelukkes, at den olieforurenede grund ( ) Høvelte gammel motorgård, 250 meter syd for den ny kildeplads i Høvelte Fredsskov kan udgøre en grundvandstrussel og ejendommen vil derfor blive risikovurderet af Forsvaret inden for den nærmeste fremtid. På baggrund af de kortlagte lokaliteters placering i forhold til indvinding, udgør de fundne stoffer ikke pt. et problem for indvindingen. Herudover er det Forsvarets arealer i det boringsnære område, der udgør den største risiko. Her kan intensiv eller forkert anvendelse af eller uheld med olie/kemikalier og sprøjtemidler udgøre et problem. Indsats Nordvand Tilstandsvurdering og overtagelse af de to tidligere boringer på Ellebæk Vandværk (DGU nr , ) til monitering/afværgepumpning. Overvågning af vandkvaliteten på ovennævnte boringer. Forsvaret (FBE) FBE/Sandholm Kildeplads tillader Nordvand at benytte boringerne på den gamle kildeplads til monitering/afværgeboringer. FBE foretager risikovurdering af olieforurening på ejendommen Høvelte Gammel Motorgård. FBE er i gang med at nedrivning af bygninger på Høvelte Gammel Motorgård. I den forbindelse sløjfes de gamle miljøboringer, på nær 133C036 (DGU ). 24 / 36

25 FBE foretager risikovurdering af forurening med kulbrinter, PAH er og chlorerede opløsningsmidler på ejendommen og Øvelsesterrænet. Indvindingen fra den ny kildeplads skal ske skånsomt. Indvindingen skal så vidt muligt ske kontinuerlig hen over døgnet fra begge boringer. I øjeblikket sker dette ved hjælp af SRO-anlæg, samt frekvensstyring. Allerød Kommune Opfølgning på resultater fra analyser vedr. vandkvalitet, monitering /afværgepumpning af boringerne (DGU og ). Der er fastlagt beskyttelsesområde omkring de 2 boringer med en radius på 300 meter, i medfør beskyttelseslovens 32. Ved tilsyn på virksomheder fokuseres på grundvandstruende aktiviteter. Region Hovedstaden Afventer. Data for de kortlagte lokaliteter er sammenfattet i bilag Sandholm Kildeplads Fakta for Sandholm Kildeplads Adresse: 2970 Hørsholm Indvindingstilladelse: m³/år Indvundet i 2011: m³ Forsynede i 2011: Husstande Lejligheder Landejendomme Landbrug m. dyrehold Virksomheder Institutioner/kaserner Sandholm Kildeplads tilhører Sjælsø Vandværk, der er et regionalt vandværk, som ligger i Rudersdal Kommune. Sjælsø Vandværk ejes af Sjælsø Vand A/S og driften af Sjælsø Vandværk varetages af vandselskabet Nordvand A/S. Sjælsø Vandværk forsyner helt eller delvist de 5 medlemskommuner i Fællesudvalget, dvs. Hørsholm, Fredensborg, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte med vand. Udover Sandholm kildeplads er der 7 kildepladser tilhørende Sjælsø Vandværk, der ligger i henholdsvis Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner. Sandholm kildeplads ligger delt mellem Allerød og Hørsholm Kommune. Kildepladsen råder over 10 indvindingsboringer, der ligger umiddelbart vest for Sjælsø, se figur 5. De 6 ud af de / 36

26 indvindingsboringer ligger i Allerød Kommune. Tilsynsforpligtelsen med Sandholm kildeplads varetages af Hørsholm Kommune efter aftale med Allerød Kommune. Alle boringer på kildepladsen indvinder grundvand fra kalken i det primære magasin i 32 til 60 meters dybde, se tabel 2. Tabel 2. Boringsoplysninger Boring DGU nr Filtersætning m.u.t. 32,2-47, ,9-47 Grundvandsmagasin kalk kalk kalk kalk kalk Kalkoverflade m.u.t. 32,2 31, ,9 Samlet lertykkelse 21,3 17,5 22,1 19,1 24,7 Tabel 2. Boringsoplysninger (fortsat) Boring DGU nr Filtersætning m.u.t. 32, , ,5-48, ,2-60 Grundvandsmagasin kalk kalk kalk kalk kalk Kalkoverflade m.u.t. 32,1 33,5 33,5 31,8 32,9 Samlet lertykkelse 19 27,7 22,3 21,2 22,65 Figur 4:Sandholm Kildeplads og tilhørende opland med indvindingsboringer Beskrivelse af oplandet til Sandholm Kildeplads Som det fremgår af de foregående afsnit, er der indsamlet en lang række informationer om grundvandet i indsatsområdet. Fig. 5 viser de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Sandholm Kildeplads. Arealanvendelse Indvindingsoplandet til Sandholm kildeplads udgør et 11 km 2 stort areal vest for Sjælsø, se figur 5. Indvindingsoplandet til Ellebæk Vandværk ligger inde i den sydlige del af oplandet til Sandholm kildeplads. Ca. 2/3 af oplandet til Sandholm Kildeplads er dækket af Allerød Nord indsatsplan, mens ca. 1/3 er omfattet af FBEs indsatsplan for de militære områder. Kun selve kildepladsen ned til Sjælsø er ikke omfattet af andre indsatsplaner. Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet kan skønsmæssigt opgøres til: Byområder (15%), industriområder (5%), skov- og vådområder (40%) og landområder (40%). I landområderne er ca. halvdelen af arealet udlagt til landbrug mens den øvrige halvdel af arealet udgør 26 / 36

27 militære øvelsesarealer og Sandholmlejren. Hovedparten af de militære øvelsesarealer ligger mellem kildepladsen og Blovstrød. Forsvarets etablissementer er nærmere beskrevet i bilag 3. Der findes 10 V1 kortlagte grunde og 18 V2 kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Sandholm Kildeplads. De kortlagte forureninger eller mulige forureninger er vurderet i forhold til, hvor stor risikoen er for, at de forurener grundvandet. Høj risiko (10) V2, klorerede opløsningsmidler fra galvaniseringsvirksomhed (Allerød Nord indsatsplan) V1, (Allerød Nord indsatsplan) V1, (Allerød Nord indsatsplan) V1, autoværksted (Allerød Nord indsatsplan) V1, (Allerød Nord indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer og klorerede opløsningsmidler fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer og klorerede opløsningsmidler fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V1, (Allerød Nord indsatsplan) Middel risiko (14) V1, snedkerfirma (Allerød Nord indsatsplan) V2, tungmetaller og tjære fra savværk (Allerød Nord indsatsplan) V1, teglværk (Allerød Nord indsatsplan) V1, (Allerød Nord indsatsplan) V2, autoværksted (Allerød Nord indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra autoværksted (Allerød Nord indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra benzin- og servicestation og værksted (Allerød Nord indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer og tungmetaller fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra olieudskiller (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra tankanlæg (Sjælsø indsatsplan) V2, olie og benzinstoffer fra tankanlæg (Sjælsø indsatsplan) V1, planteskole (Allerød Nord indsatsplan) V1, varmeværk (Allerød Nord indsatsplan) Lav risiko (4) V2, tungmetaller og tjære fra træimprægnering (Allerød Nord indsatsplan) V2, tungmetaller fra udlagte slagger (Allerød Nord indsatsplan) V2, tungmetaller fra udlagte slagger (Allerød Nord indsatsplan) V2, tungmetaller fra udlagte slagger (Allerød Nord indsatsplan) 27 / 36

28 Derudover findes der to kortlagte lokaliteter indenfor de grundvandsdannende områder. Høj risiko (1) , autoophug/texaco (Allerød Nord indsatsplan) Middel risiko (1) , fremstilling af træ (Allerød Nord indsatsplan) Data for lokaliteterne er sammenfattet i bilag 2. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 40 m i indvindingsoplandets nordvestlige ende og kote 33 i den sydvestlige ende, og falder mod øst til ca. kote 22 m omkring indvindingsboringerne. Lerlag I indvindingsoplandet varierer den samlede lerlagstykkelse fra mindre end 5 meter til over 30 meter. De mest sårbare områder med mindre end 5 meter ler forekommer i indvindingsoplandet til Sandholm kildeplads primært i den centrale del af området mellem Blovstrød Overdrev i nord og Drabæk Mose i syd. De sårbare områder med mindre end 5 meter ler udgør ca. 7% af det samlede areal af hele Sjælsø kortlægningsområde. Lerlagstykkelsen er fordelt på 2 sekvenser, men udgøres primært af det øverste lerlag over sand 2 laget. Magasintype og grundvandsstrømning Det primære magasin er spændt i størstedelen af indvindingsoplandet, men frit i den sydvestlige del af oplandet. Der er direkte hydraulisk kontakt mellem det primære magasin i kalken og det sekundære magasin i sand 2 laget i den sydvestlige del af oplandet og i den østlige del omkring indvindingerne (og i små, afgrænsede områder af den nordvestlige del), mens der ikke er hydraulisk kontakt i den centrale og nordlige del af oplandet. Strømningsretningen i det primære magasin er østlig. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som reduceret og uden et indhold af nitrat. Sulfatindholdet er moderat til let forhøjet (35-63 mg/l). Der er ikke konstateret forhøjede værdier af de målte parametre for råvandet, udover et lidt forhøjet indhold af jern og sulfat. Der er ingen væsentlig ændring i forvitringsgraden over tid. Mindre delområder af den centrale del af oplandet er vurderet som nitratfølsomme. Med udgangspunkt i vandkemien, geologien og arealanvendelsen vurderes det dog, at nitratbelastningen i området ikke udgør et problem for kvaliteten af det indvundne vand. Fund af 1,2-diklorethan 1,2-diklorethan er påvist i en boring (DGU på Sandholm Kildeplads). Tidligere har dette også været fundet i boringerne DGU og DGU , men er ikke fundet siden hhv og Der analyseres årligt for organiske klorforbindelser i de tre nævnte boringer. Kilden til forureningen kendes ikke. 28 / 36

29 Allerød Kommune - Indsatsplan Sjælsø Tillæg til Allerød Nord Figur 5. Forståelsesmodel for indvindingsoplandet til Sandholm Kildeplads. 29 / 36

30 7.2.2 Risikovurdering og indsatsforslag Der er generelt en god sammenhæng mellem grundvandstypen, lertykkelsen over det primære magasin og grundvandets unge alder. Oplandet er i grundvandskortlægningen karakteriseret med nogen til stor generel sårbarhed over kalken. Det vurderes, at selvom der er områder med mindre end 5 m ler, så viser grundvandskemien, at der ikke er væsentlig risiko for nitratbelastning af grundvandet. Dels fordi områderne med mindst lertykkelse hovedsageligt ligger udenfor de grundvandsdannende områder, og dels fordi der er et tykt lag istidsaflejringer (35-75 m) over kalken med reduktionskapacitet. Det vurderes dog, at sårbarheden overfor miljøfremmede stoffer, f.eks. BAM, er stor, især i de dele af området, hvor lertykkelsen er under 15 m. 1,2-diklorethan er påvist i en boring (DGU på Sandholm Kildeplads). Tidligere har dette også været fundet i boringerne DGU og DGU , men er ikke fundet siden hhv og Der analyseres årligt for organiske klorforbindelser i de tre nævnte boringer. Der er fundet små mængder BAM (2,6 dichlorbenzamid i 4 boringer på Sandholm Kildeplads (DGU , , og ). Der analyseres ½ årligt for BAM i samtlige boringer tilhørende Sandholm Kildeplads fra 2011 og fremover. Forureningskilder De kortlagte grunde ligger hovedsageligt i et industriområde i den nordlige del af Lillerød. Det vurderes, at de pga. den store afstand formentlig ikke udgør en betydende trussel mod indvindingen. Se Allerød Nord indsatsplan for vurdering etc. Derudover ligger der flere kortlagte grunde ved Sandholmlejren ca. 800 m vest for kildepladsen, inkl. to V2 kortlagte med klorerede opløsningsmidler. Ifølge grundvandsmodellen sker der ikke nogen grundvandsdannelse i dette område, men det kan ikke udelukkes, at forurening fra disse med olie- og benzinstoffer, klorerede opløsningsmidler og lign. kan påvirke vandkvaliteten på kildepladsen. Ved Ellebæk Vandværk ca. 700 m vest for kildepladsen er der målt BAM i flere boringer, og vandværket har etableret to nye boringer på en ny kildeplads. Dette er nærmere gennemgået i afsnittet om Ellebæk Vandværk. Boringerne og på den tidligere kildeplads er overtaget af Vandselskabet Nordvand. Indsats Nordvand Tilstandsvurdering og overtagelse af de to tidligere boringer på Ellebæk Vandværk (DGU nr , ) til monitering/afværgepumpning. Overvågning af vandkvaliteten på ovennævnte boringer. Nøje overvågning af vandkvaliteten i indvindingsboringerne på Sandholm Kildeplads Skånsom indvindingsstrategi 30 / 36