Gunnar Aagaard Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gunnar Aagaard Andersen"

Transkript

1 Gunnar Aagaard Andersen anne duer

2 - en banebrydende hybrid kunstner gunnar Aagaard Andersens ( ) kunstneriske virke var præget af kompleksitet og alsidighed. Uddannelsen fra Skolen for Kunsthåndværk og et senere virke som maler og arkitekt var medvirkende til, at han som en af få kunstnere kunne realisere Bauhaus drøm om at fjerne skellet mellem arkitektur, skulptur og maleri og i stedet være en inspireret håndværker. 1 Aagaard Andersens produktion omfatter bl.a. tegning, grafik, maleri, skulptur, arkitektur, tekstilkunst, design, møbelkunst og eksperimenter med musik og performance. Han eksperimenterede med at skabe en syntese mellem lyd og billede, producerede tapeter, skabte den verdensberømte stol i flydende polyurethanskum 2 og stod bag en række udsmykninger af bl.a. Mads Eg Damgaards fabrik i Herning, Fredericia Banegård og Odense Koncerthus. Aagaard Andersens kunstneriske produktion kan således karakteriseres som bred i mediemæssig forstand, men også i kunstnerisk udtryk. Regelsæt og nøje kalkulerede bevæggrunde er kendetegnende for hans tankegang og motivationen for hans handlinger, hvilket kan genfindes i hele hans produktion, hvad enten det drejer sig om tekstil, maleri, skulptur eller arkitektur. I artiklen ønsker jeg dels at beskrive kunstnerens grundlæggende interesse for regelsæt, dels at beskrive kunstnerens interesse for det sociale rum og hans ønske om at skabe en syntese mellem kunstarterne. Artiklen vil tage afsæt i kunstnerens arbejde i de unge år, hvor han modtager undervisning hos Aksel Jørgensen videre til Paris, hvor kunstneren møder den internationale kunstscene og senere bliver en del af Groupe Espace. Spilleregler og billedkomposition Gunnar Aagaard Andersen gik på Skolen for Kunsthåndværk fra , besøgte kort det svenske kunstakademis ætsningsskole i Stockholm og gik på Kunstakademiet i København under Aksel Jørgensens ledelse i årene Aksel Jørgensens undervisning var baseret på klassiske modelstudier, kompositionsøvelser og foredrag, der omhandlede klassiske kunstnere med detaljeret gennemgang af udvalgte værker med fokus på komposition. Aksel Jørgensen lærte Aagaard Andersen at arbejde koncentreret og fokuseret med et motiv (fx modelstudier og opstillinger). Der var fokus på at komme ind til essensen. Et motiv blev gennemarbejdet via adskillige studier, inden det endelige værk blev udført. Forarbejdet eller den forudgående proces var essentiel. Aksel Jørgensens indflydelse kan man aflæse i litografien Stående mandlig model på Grafisk Skole, Kunstakademiet, 1943, der af kunstnerens søn beskrives som Aagaard Andersens mest klassiske værk (fig.1). 3 Modellen er omhyggeligt gengivet på Grafisk Skole og er omgivet af trykpresse, klassiske gipsfigurer og diverse remedier til at udføre grafiske tryk. Kompositionen er stram, og man fornemmer tydeligt, at kunstneren er optaget af at gengive en rumlig oplevelse via geometri og stram linjeføring. De kompositoriske linjer i rummet omslutter litografiens centrale punkt: den mandlige model, der er placeret i billedets forgrund. Omhyggelige streger og skraveringer redegør for modellens anatomi og for, hvordan kroppen kaster skygger på forskellige genstande i rummet. Det skinner tydeligt igennem, at Aagaard Andersen er en meget dygtig håndværker, og at Aksel Jørgensens grundige studier af den klassiske kunst har sat sig dybe spor i hans måde at komponere et billede på. 4 Litografiens motiv kan aflæses som et historisk dokument, der redegør for grundelementerne i den undervisning Aagaard Andersen modtog hos Aksel Jørgensen på Grafisk Skole. 5 Årene i Paris fri geometri Aagaard Andersen kom til Paris i efteråret 1946 sammen med Richard Winther og Paul Gadegaard. Det geografiske skift fra København til Paris afstedkom en række overvejelser for kunstneren, hvis formsprog ændrede sig i perioden De figurative tegninger, grafiske værker og malerier blev forladt til fordel for geometriskabstrakte billeder, der udviklede sig til tredimensionale eksperimenter med lys, musik, arkitektur, skulptur, møbelkunst og design. Aagaard Andersen havde ud over kontakten med de (Fig. 1) Stående mandlig model på Grafisk skole, Kunstakademiet Standing Male Model at the School of Graphic Arts at the Academy of Fine Arts Litografi. 413 x 207 mm Statens Museum for Kunst 17 anne duer

3 (Fig. 2) Delinger i sidernes forhold Dividing the Sides Olie på lærred, 46,5 x 61 cm Esbjerg Kunstmuseum danske kunstnere, der befandt sig i Paris i perioden, også kontakt til César Domela, Alberto Magnelli og Felix del Marle. På tæt hold kunne Aagaard Andersen i Paris iagttage et asketisk, geometrisk maleri præget af systematisk gennemført reduktion i form og rum. 7 Det var billedopbygningen selve formsproget, der optog de danske kunstnere. Aagaard Andersen formulerer det klart i 1948, da spørgsmålet falder på, hvad det er, man kan lære som billedkunstner i Paris: Man lærer rent kunstnerisk at tale rent. Slet ikke at forstaa paa den Maade, at alle skal sige de samme Ting, men det man har paa Hjerte skal udtrykkes med den samme Klarhed. Og dertil hører naturligvis i første Række et nøje Kendskab til Midlerne. 8 Aagaard Andersen udtaler endvidere i artiklen, at han i Paris modtager en ny viden om konstruktion, om hvordan man opnår rigere udtryksmidler, og hvordan man arbejder med linjen. 9 Det samlende begreb for efterkrigstidens konkrete bestræbelser blev fri geometri. Frie konkrete former i geometriens eget billedrum. 10 Man kunne følge udviklingen på Salon des Réalités Nouvelles, som var det nye forum for den konkrete kunst, der åbnede i Grundlaget for Aagaard Andersens kunstneriske arbejde beskriver han ligeledes i artiklen Linien II og Frankrig. Her redegør Aagaard Andersen for de påvirkninger og de undersøgelser, der blev grundlaget for hans kunstneriske arbejde: Det var åbenbart, at vi måtte lære at udtrykke os mere artikuleret, hvis vi ville blive hørt. Vi måtte rent ud sagt give os til at studere billedsprog. Det gjaldt alle skandinaver, uanset hvilke forudsætninger vi havde med hjemmefra. Vi mærkede virkelig, at vi var her for at studere, det var ikke nok at kigge på billeder. Dissekerende billedanalyser blev vores samtaleform. Vi masede os ind på ethvert tilbud fra pariserskolen. 11 Aagaard Andersen havde arbejdet seriøst med billedanalyse og komposition i Danmark på Skolen for Kunsthåndværk og på Grafisk Skole hos Aksel Jørgensen. I Paris blev han optaget af Rubens og barokken, som han studerede på Louvre. Iagttagelsen af barokken var baggrund for, at Aagaard Andersen malede en serie konkrete billeder. 12 Rubens maleri af Abrahams offer blev bl.a. kopieret i Det var selve kompositionen i Rubens malerier, der var i fokus. Indgangsvinklen til det konkrete formsprog byggede således på erfaringer hjemmefra og blev i Paris udvidet med at arbejde med de ældre maleres kompositionsprincipper. Rubens komposition bliver hos Aagaard Andersen til billedets motiv. Aagaard Andersen formulerer det således: Jeg gik ind i en udvikling, hvor jeg fra at eksercere med en række realistiske iagttagelser i højere og højere grad lod billedet blive et udtryk, gjort med de kompositionelle midler. 14 Det ses også i Deling i sidernes forhold, 1949, (fig. 2). Kunstneren har inddelt billedets flade i felter af varierende størrelse. Der er tale om et kompositionsprincip, som er mere enkelt end det gyldne snit og den harmoniske port. Billedopbygningen tager udgangspunkt i forholdet mellem siderne, der ca. svarer til 3:4, og dette delingsprincip er maleriets motiv. 15 Rubens benyttede det samme kompositionsprincip i maleriet af Abrahams offer. Hældningskoefficient 1:2:3, 1950, udsprang også fra iagttagelser af barokkunst på Louvre (fig. 3 og 4). Aagaard Andersen var optaget af barokkens sans for at skabe dynamik på en flade og analyserede barokkunstnernes bagvedliggende billedkomposition. I monotypien Uden titel, 1949 (fig. 5), ser man hans interesse for at arbejde med trekantens mulighed for at skabe dynamik på en flade. 16 I Hældningskoefficient 1:2:3, 1950, arbejder han også med trekantede og andre dynamiske former. Delingslinjerne mellem punkterne, der deler siderne i forholdet 1:2:3, er trukket op. Via diagonale linjer opstår enkle geometriske figurer, som skyder sig ud og ind mellem hinanden. Formerne indgår i forskellige kompositioner og farvelægges ligeledes på forskellig vis via brugen af sort, hvid og brun maling, hvorved der skabes variation. Det konkrete formsprog benyttes til at visualisere grundlæggende billedskabende strukturer, og disse strukturer eller billedsystemer ophøjes til billedets motiv. anne duer 18

4 Syntesen mellem lyd og billede I slutningen af 1940 erne skaber Aagaard Andersen ikke kun todimensionale værker. Fra samme periode stammer 5 gipsskulpturer, 1948, der viser kunstnerens inspiration fra neoplasticismen og viser et slægtskab med Vantongerloos Plastik II fra Gipsskulpturerne gengiver geometriske former, som kunstneren også benyttede i bl.a. Hældningskoefficient 1:2:3, De små skulpturer dokumenterer kunstnerens interesse for at bearbejde en todimensional problemstilling i tre dimensioner. Aagaard Andersen eksperimenterer ligeledes med at skabe en syntese mellem lyd og billede, idet han ønskede at nærme sig det konkrete sprogs ABC via elektronisk musik. Koncert for fem violiner og lysbilledapparat, 1949, er et eksempel på kunstnerens ønske om at projicere et billede ud som lydfænomener med henblik på at skabe en rumlig og social forbindelse mellem kunstneren, værket og publikum. 18 Over fem liniers bevægelse på en grafisk flade sku fem violiner nu spille. Violinens toneområde blev delt i 2 1/2 intervaller (violinens område), og linien angav hvilket interval man befandt sig i. Tidens måler var afsat som enheder hen langs papirets underkant. Liniernes mønster var hentet over et motiv fra Rubens, som bestod i et skævt og meget simpelt delingsforhold, nemlig 3:4. Altså halvdeling og tredeling. Fantastiske tonevandsspring fremkom, og springvandets kilder blev vist på væggen, gennem et lysbilledapparat som et kæmpemaleri. 19 Aagaard Andersens eksperimenter med lyd og billede er nyskabende og går forud for eksperimenter, man efterfølgende foretog i Fluxus, samt det samspil, der er mellem musik og billede i musikken i dag. I Koncert for fem violiner og lysbilledapparat, 1949, betones vigtigheden af regelsæt/talsystemer, jf. violinens toneområde, der inddeles i bestemte intervaller og linjernes mønster, der blev bestemt af et motiv fra Rubens (delingsforhold 3:4.). 20 Regelsæt er centrale for alle de værker, Aagaard Andersen udfører og den kunsthistoriske arv medtages i hans produktion, jf. interessen for ældre maleres kompositionsprincipper i de konkrete malerier og i eksperimentet med fem violiner og lysbilledapparat. Aagaard Andersen læste Klees Pädagogisches Skizzenbuch og Kandinskys Punkt und Linie zur Fläche (fra henholdsvis 1925 og 1926). Ud over studiet af formelle, billedmæssige grundbegreber og inspiration fra neoplasticismen var Bauhaus et forbillede med henblik på at lade kunst- (Fig. 3 og 4) Hældningskoefficient 1:2: Gradient 1:2:3 Olie på lærred, 130 x 97 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 4) Gunnar Aagaard Andersen Hældningskoefficient 1:2: Slant Coefficient 1:2:3 Olie på lærred 130 x 97 cm Statens Museum for Kunst 19 anne duer

5 (Fig. 5) Uden titel Untitled Monotypi, 243 x 314 mm Statens Museum for Kunst arterne samarbejde. Bauhaus ideer blev aktualiseret via de Bauhaus-folk, som havde bosat sig i USA, bl.a. gav László Moholy-Nagys Visions in motion, 1947, et inspirerende syn på sammenhængen mellem kunst og samfund. 21 I slutningen af 1940 erne er Aagaard Andersen således både interesseret i at synliggøre billedskabende kompositionsprincipper og eksperimenterer samtidig med at forene flere medier i samme kunstværk. Man kan derfor konstatere, at han på et tidligt tidspunkt viser interesse for at skabe en syntese mellem kunstarterne. Interessen for det sociale rum - syntesen af kunst og arkitektur I 1950 erne var der blandt kunstnerne et ønske om, at kunsten skulle ud til folket, og der herskede en social ide om, at det konkrete maleris sprog var et objektivt logisk sprog. Det førte til eksperimenter med kollektivt udførte kunstværker. Kunstnerne ønskede at gå i endnu tættere dialog med arkitekturen og derved gøre op med det hæderkronede staffelimaleri til fordel for murmaleriet. 22 Kunsten skulle ud i det offentlige rum og komme i direkte kontakt med menneskets hverdagsliv. Kunsten skulle ikke kun repræsenteres på museet, men være en del af hverdagen og derfor formidles ud fx ved udsmykninger i kantiner, fabrikker, butiksvinduer, filmkompositioner o.l. Der var et ønske om, at kunsten skulle være en del af massekulturen, og kunstneren ønskede at være med på råd og blive involveret i det arkitektoniske arbejde. 23 På Linien II s udstilling i Den Frie, 1950, viste Aagaard Andersen et kunstværk, der brød med autonomibegrebet og foregreb en syntese mellem maleri og skulptur. Aagaard Andersen udstillede en træskulptur, der var udført i samarbejde med Félix del Marle (fig. 6), der havde bemalet den. Félix del Marle havde arbejdet sammen med Monanne duer 20

6 drian og van Doesburg og tilhørte De Stijl, hvis grundlæggende principper han havde videreudviklet ved at gå fra billedfladen til rummet, og Félix del Marle indviede Aagaard Andersen i den neoplasticistiske tradition. 24 Skulpturen var placeret i det samme rum som malerierne Hældningskoeffiecient 1:2:3 og kan aflæses som en rumlig skildring af malerierne. De Stijl-farverne rød, blå, gul, sort og hvid, som skulpturen er bemalet med, afspejler tydeligt, at en anden kunstner har været involveret i den skabende proces, idet der var anvendt andre farver end sort, brun og hvid, som blev benyttet i Hældningskoeffiecient 1:2:3. Skulpturen kan aflæses som et vellykket kollektivt kunstværk. Bauhaus ide om at forene kunstarterne er her eksemplificeret via samarbejdet med Félix del Marle, og det fortsatte fremover i den konstellation, der kom til at hedde Groupe Espace. Groupe Espace Aagaard Andersen blev en del af Groupe Espace i Frankrig i Gruppen var en sammenslutning af arkitekter og kunstnere, der ønskede at udvikle en rumkunst, og karakteriseres som en af de vigtigste initiativer for den konkrete kunst i begyndelsen af 1950 erne. Gruppens mål var at gribe direkte ind i den sociale sfære. Groupe Espaces ønske var at skabe et samspil mellem kunstarterne og føre kunsten ud i det offentlige rum. Ifølge manifestet var formålet at skabe et grundlag for direkte aktion i selve virkelighedens rum ved samtidigt at gøre arkitektur og form sammensmeltet med menneskenes virkelige samfund. 25 Blandt de øvrige kunstnere kan nævnes André Bloc, Nicolas Schöffer, Félix del Marle, Edgard Pillet, Piero Dorazio og arkitekter som Zerfuss, Rich, Neutra og Proucet. Det var kunstnere, som kom til at spille en fundamental rolle i by- og kunstudviklingen i Frankrig og Italien i 1960 erne og 1970 erne. Groupe Espaces udstilling i Biot karakteriseres som banebrydende med hensyn til at skabe en overgang til det sociale rum. Ifølge Jens Jørgen Thorsen var situationisterne, Nouveau Réalisme og Fluxus utænkelige uden udstillingen i Biot. Aagaard Andersen udstillede en modulskulptur, hvor sorte kasettemoduler ændrede rette lameller til et spændt forløb af buede flader. Det var på én gang strukturskulptur og pilotprojekt for en helt ny type huskonstruktioner af typen Hyperbolsk Paraboloide. 26 Groupe Espace-medlemmerne hædrede Aagaard Andersen med en førstepræmie for hans indsats, hvilket var et bevis på (Fig. 6) Gunnar Aagaard Andersen: Skulptur Sculpture Træ bemalet af Félix del Marle, 182 x 182 x 182 cm Privateje 21 anne duer

7 Aagaard Andersens store betydning for gruppens eksperimenter og understregede hans nyskabende rolle. 27 Aagaard Andersen deltog i 1952 i sommerkurset Design Education i Oslo sammen med bl.a. Keld Helmer- Petersen. På workshoppen underviste fem professorer fra Institute of Design i Chicago, heriblandt designeren og kunstneren Hugo Weber og arkitekten Konrad Wachsmann. Skolen i Chicago var berømt for at fortsætte det arbejde, som Bauhaus-skolen før Hitler havde påbegyndt i Tyskland. I Oslo mødtes billedkunstnere, arkitekter, sølv- og guldsmede og formgivere fra de nordiske lande. 28 Der blev eksperimenteret og leget med materialerne for at undersøge nye muligheder. Ønsket var at bryde skellene mellem kunstarterne. 29 Efter Aagaard Andersen forlader Frankrig i 1951, fortsætter han med at arbejde med rumkunst i et forsøg på at udvikle kunstarternes samarbejde. I samarbejde med kunstnerens søster Karen og hendes mand, Jan Eggen, begge arkitekter, skaber han i 1957 en kæmpe konkret skulptur 30 via konstruktionen af administrationsbygningen til aktieselskabet Mads Eg Damgaard i Herning. Samarbejdet fører til en vellykket syntese af billedkunst og arkitektur, og kunstneren udtaler i den forbindelse, at viljen til at placere kunst også uden for de få museer er sjælden, men vigtig. 31 Udtalelsen manifesterer kunstnerens ønske om, at kunsten skulle ud i det offentlige rum, og resulterer siden hen i flere væsentlige udsmykninger, bl.a. Balticas bygning i København (1958), Fredericia Banegård (1972) og Odense Koncerthus ( ). Lysskulpturerne - syntesen af skulptur, installation og arkitektur (Fig. 7) Polariseret landskab Polarised Landscape Lysstofrør, opalglas, spejle, epolystyren, folie 215 x 700 x 150 cm Statens Museum for Kunst Interessen for rummet resulterer ligeledes i et livslangt eksperiment med lys. Kunstneren begyndte allerede at arbejde med lys i 1950 erne. Eksperimenterne udkrystalliserede sig senere til store lysskulpturer og lysinstallationer, hvor han arbejdede med spaltning af dagslys og elektrisk lys fra monokrom til polariseret form. Ifølge Aagaard Andersen repræsenterede lyset et billedsprog med toner og farver. 32 Ved at male med lys kunne Aagaard Andersen springe materien over, idet han undgik det tunge pigment og i stedet forandrede det klare, hvide lys til farve. 33 I Polariseret Landskab, 1969 (fig. 7), har kunstneren konstrueret en installation bestående af skulpturelle elementer, der er præcist placerede og sammensat med transparent og elektrisk lysende elementer. Installationens spejle reflekterer det elektriske lys, og prismer spalter det i farver, hvilket giver liv til anne duer 22

8 23 anne duer

9 (Fig. 8) Drivebillede.1952 Running Image Olie på lærred, privateje konstruktionens bestanddele. Oplevelsen af værket skifter karakter afhængig af beskuerens placering i forhold til værket. Ved en ændret position fremkaldes skift i oplevelsen. I lysskulpturerne eksperimenterer kunstneren med de få virkemidlers betydelige effekt og mangfoldighed, når kunstværket interagerer med beskueren. Beskueren sættes i centrum i installationen. Der er tale om en fysisk foranderlig oplevelse, idet værket skifter udseende afhængig af beskuerens position. I lysskulpturerne skaber Aagaard Andersen således en syntese mellem billede, skulptur, installation og arkitektur i tæt dialog med beskueren. 34 Aagaard Andersen en banebrydende hybrid kunstner Skolen for Kunsthåndværk og Aksel Jørgensens undervisning på Kunstakademiet stikker dybt i Aagaard Andersens kunstneriske produktion. Skolen for Kunsthåndværk, baggrunden som vignet- og reklametegner, lærer Aagaard Andersen en grundlæggende kærlighed til produktion og opgaveløsning, som følger ham hele livet. 35 Fra Grafisk Skole, til den konkrete form kommer til at dominere efter årene i Paris, går Aagaard Andersen videre. Han sprænger rammerne i tekstil, design, musik, arkitektur, skulptur og møbelkunst og eksperimenterer med grafik, maleri, skulptur, tekstil, tapet, stof, gips, polyurethanskum og ikke mindst lys. Bauhaus-skolen spillede ikke kun en stor rolle i mellemkrigstidens Tyskland i forhold til at styrke kunstnernes arbejde og eksperimenter på tværs af kunstarterne. Bauhaus ideer påvirkede også Gunnar Aagaard Andersens syn på kunstpædagogik og medvirkede til, at der blev eksperimenteret med materialer og formgivning inden for maleri, skulptur, design og arkitektur. Bl.a. drivebillederne, hvor der stadig var spilleregler, der dannede grundlag for maleriet. Kunstneren lod malingen drive ned af lærredet i en tidsperiode, der svarede til en cigars tid (fig. 8). Herefter blev lærredet vendt og malingen fik igen lov til at løbe en cigars tid. Desuden skabte Aagaard Andersen rumlige objekter, også omtalt som stivnede bevægelser, i gipslærred (fig. 9 og 10). Nogle af gipseksperimenterne blev udstillet i Galleri Köpcke i Størknet Gestus, 1961, er et eksempel, som repræsenterer en anden måde at bearbejde lærredet på end malerierne fra slutningen af 1940 erne og omkring Lærredet er ikke et neutralt grundlag til at påføre oliemaling. Aagaard Andersen viser i Størknet Gestus, at lærredet ikke kun skal associeres til maleri, men kan benyttes til at skabe et objekt, der er på vej ud i rummet. De trekantede former fra bl.a. Hældningskoefficient 1:2:3 er genkendelige i objektet. Aagaard Andersen kan karakteriseres som en alsidig og banebrydende kunstner i dansk kunst i det 20. århundrede. Hans produktion var iderig, nyskabende og undersøgende. Hans billeder kunne i Paris ses på Salon des Réalites Nouvelles fra 1949 til 1952 og på Groupe Espace i Paris og Biot fra 1951 til De kunne ses på Riverside Museum i New York 1951 og på Linien II s internationale udstillinger i København fra 1949 til 1952 sammen med et bredt spektrum af amerikanske og franske gæster. 37 Han var en vigtig kapacitet i adskillige grupper - ikke mindst Linien II, Groupe Espace, Majudstillingen og Grønningen. Kunstneren spillede bevidst på bredden i sit kunstneriske œuvre i titlen til separatudstillingen på Charlottenborg i 1961, som han benævnte: Aagaard Andersen som gruppe. Aagaard Andersens kunstneriske praksis lader sig ikke entydigt karakterisere. Ud over tegning, grafik, maleri og lysinstallation er hans eksperimenter med at skabe en syntese mellem lyd og billede og drivebillederne eksempler på hans undersøgende og legende tilgang til materialet. Den eksperimenterende brug af materialet sammenholdt med interessen for konstruktionsprincipper og engagementet i det sociale rum vidner om hans ønske om at sprænge rammerne og skabe en syntese mellem kunstarterne. Han var i konstant udvikling på vej mod et nyt formsprog. anne duer 24

10 25 anne duer (Fig. 9) Størknet gestus Gips og hessian, ca. 30 x 20 cm Frozen Gesture Privateje

11 (Fig. 10) Størknet gestus Frozen Gesture Bronzeret lærred ca. 95 x 95 cm Privateje 1 Bauhaus manifest Se i øvrigt Marianne Barbusse: Socialt engagement og idealisme i den konkrete kunst, i Marianne Barbusse og Charlotte Sabroe (red.), Linien II 47-50, København 1988, s. 26, 3. spalte. 2 Gunnar Aagaard Andersens formål var at lave en stol af eet eneste materiale, en substans uden mekaniske sammenføjninger, en metode der kan bruges lige godt til systematisk fabriksfremstilling og til en håndværkers skiftende ønsker. Stolen i polyurethanskum blev skabt i 1964 og befinder sig på MoMA i New York og påstås at være det formodentlig mest publicerede objekt. Arthur Drexler: Andersens lænestol, i Jens Jørgen Thorsen og Per Mollerup: Aagaard Andersen, København 1985, s Oplyst af Jeppe Aagaard Andersen i forbindelse med interview Troels Andersen skriver følgende om Aksel Jørgensen: Den omhyggeligt opbyggede, geometrisk reflekterede komposition rummede erfaringer fra lang tids beskæftigelse med den klassiske kunst. Inspiration kom ifølge Aksel Jørgensen selv til dels fra Vilhelm Wanscher og hans analyser på geometrisk grundlag af klassisk kunst. Troels Andersen: Aksel Jørgensen liv og kunst, Borgen, 2002, s Det samme anne duer 26

12 kan man overføre til Aagaard Andersens Stående mandlig model på Grafisk Skole, Kunstakademiet, 1943 (Fig. 1). Ifølge Jens Jørgen Thorsen var Gunnar Aagaard Andersen ikke en rigtig Aksel Jørgensen-elev. Han understreger, at Aagaard Andersen havde en løs tilknytning til Aksel Jørgensens grafiske skole, jf. Modernismen i dansk malerkunst, bind 1-2, København 1987, s Stående mandlig model på Grafisk Skole, Kunstakademiet, 1943, viser dog en tydelig inspiration. 5 Gunnar Aagaard Andersen besøgte ofte Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst og viste bl.a. sønnen sin fascination af Juan Gris tegning (Juan Gris, Skål og karaffel, Inv. nr. KKS ). Aagaard Andersen var fascineret af Gris fornemmelse for rum og hans evne til at komme bag om tingene (fortalt af Jeppe Aagaard Andersen i for bindelse med interview den ). Aagaard Andersens vægtning af Gris præcise streg og rumlige sans underbygger min antagelse af, at Aksel Jørgensens skole var dybt forankret i Aagaard Andersen. 6 Aagaard Andersen gik i Paris på Kunstakademiet. Det var også i Paris, at han mødte Grete, som han blev gift med. Hun gik på billedhuggeren Zadkines skole sammen med bl.a. Bent Sørensen og Søren Georg Jensen. 7 Jan Würtz Frandsen: Richard Mortensen og Linien II , i Marianne Barbusse og Charlotte Sabroe (red.): Linien II 47-50, København 1988, s I Paris lærer man at tale rent..., Berlingske Tidende, Aagaard Andersen, Thorsen og Mollerup, 1985, s Aagaard Andersen: Linien II og Frankrig, North 13, Aagaard Andersen, 1983, s. 15. Se i øvrigt Thorsen, 1987, s. 139 (billedtekst) og s Det var begrænset, hvor mange udstillinger der var at se i Paris. Aagaard Andersen nåede lige at se en udstilling om fransk nutidskunst i Musée de Luxembourg. If. Højsgaard må udstillingen have været Art français comtemporain, peinture, sculpture, gravure, Musée de Luxembourg, Paris, juni-september, 1946, hvor deltagerne var Bazaine, Borès, Estève, Lapicque, Masson, Matisse og Tal Coat. Den store surrealistiske udstilling i 1947 og en udstilling med Calder inspirerede ligeledes. Se Højsgaard, 2000, s. 212 inkl. note 468. Højsgaard fremhæver også Mogens Andersens bog, Moderne Fransk Malerkunst, 1948, som havde betydning for Aagaard Andersens forståelse og interesse for det abstrakte formsprog. Højsgaard, 2000, s. 213, jf. Aagaard Andersen, 1983, s Lene Olsen: Tre billeder der ingenting forestiller, Kunstmuseets Årsskrift, 1992, Statens Museum for Kunst, København, s Aagaard Andersen, 1983, s I Paris havde Aagaard Andersen studeret de gamle mestre på Louvre og i 1947 kopieret et maleri af Rubens, et udkast til et loft. Han opdagede, at der var brugt et kompositionsprincip, der afviger fra det traditionelle, hvilket skabte mere liv i billedet. Billedopbygningen havde udgangspunkt i forholdet mellem siderne, der var omtrent som 3:4. Rubens havde markeret den korte sides kvadrat på billedfladen, og hvor diagonalen i dette kvadrat skærer diagonalen i selve billedets rektangel, ligger det forskudte centrum for billedets dramatik, hos Rubens håndspålæggeren i offerscenen. Hvis der gennem dette skæringspunkt trækkes en vandret og lodret linie til billedkanterne, vil de blive i sidernes forhold Da skæringen mellem billedfladens diagonaler og diagonalerne i den korte sides kvadrat deler billedet i sidernes forhold, kan dette geometriske delingsprincip gentages, indtil der er opnået en opdeling af hele billedfladen, Marianne Barbusse og Lene Olesen: De konkrete, København 1995, s. 83. Se ligeledes Aagaard Andersen: Den gyldne, den harmoniske og Rubens, CRAS VIII, 1975, s Se ligeledes Højsgaard, 2000, s Aagaard Andersen udstillede 50 monotypier på Liniens udstilling på Den Fri i København, Barbusse og Olesen, Begge skulpturer er afb. s Thorsen, 1987, s Ifølge Thorsen viser det Aagaard Andersens mest storslåede evne som billedmager: evnen til at projicere en tænkning ind i en holdbar, synlig eller i det nævnte tilfælde osse hørbar verden totalt uden ændring af materialet. Evnen til mental spontanisme. Aagaard Andersen var den særeste, og måske den største af de kræfter, som satte ind på at prøve ABCens muligheder. Koncerterne blev gentaget flere gange, bl.a. i Politikens sal. Musikere var hver gang medlemmer af den senere Danske Kvartet, bl.a. Knud Frederiksen. Bag deres skærmbræt synes de, at musikken var spændende, men lød forfærdeligt. Ingen tænkte dengang på, at samspillet mellem toner og grafisk billede ti år senere sku blive et af de mest omdiskuterede fænomener i moderne musik, Thorsen, 1987, s Interessen for musik blev ved med at optage kunstneren hele sit liv og blev stimuleret via det tætte venskab med komponisten Niels Viggo Bentzon. 21 Lene Olsen, 1992, s Mikkel Bogh: Geometri og bevægelse, Ny Dansk Kunsthistorie, bind 9, 1996, s Ibid., s Se i øvrigt kronik af Albert Mertz: Hvad skal kunstneren leve af?, Information, den Félix del Marle var hovedsekretær for Salon des Réalités Nouvelles og initiativtager til Groupe Espace i Se Barbusse, 1989, s. 26 og Aagaard Andersen, 1983, s En del af manifestet er citeret i Thorsen, 1987, s Thorsen, 1987, s Ibid., s Sommerkurset Design Education en stor suksess, Dagbladet, den Ifølge Keld Helmer-Petersen blev Aagaard Andersen ved med at vende tilbage til kurset Design Education i Oslo 1952 (oplyst i telefon interview ). Helmer-Petersen understreger, at undervisningen fik betydning for Aagaard Andersens kunstpædagogik i de år, han underviste som professor på Kunstakademiet i København, og for hans kunstbegreb. 30 Aagaard Andersen havde en tegnestue sammen med Karen og Jan Eggen i slutningen af 1950 erne. Samarbejdet gik i opløsning, da Aagaard Andersen flyttede til Munkeruphus, hvor han selv fortsatte med at have en tegnestue. Se endvidere Barbusse og Olesen, 1995, s Aagaard Andersen: Om at omgive sig med billedkunst, i Mobilia, Aagaard Andersen: Lys og Grafik, Kastrupgaardsamlingen, s Aagaard Andersen: Om at male med lyset, u.år. 34 I Byggebillede med identiske elementer, 1961, afb. i udstillingskataloget Gunnar Aagaard Andersen, Sophienholm, Aarhus Kunstmuseum, 1977, ser man ligeledes kunstnerens interesse i at skabe en dialog med beskueren. Aagaard Andersen inddrager beskueren i den skabende proces, idet billedets enkelte bestanddele kan byttes rundt, hvorved kunstværket er i konstant forandring. 35 Baggrunden som designer giver desuden Aagaard Andersen en økonomisk frihed, idet han kan finansiere sine leveomkostninger ved at producere tapeter og tekstiler og sideløbende arbejde med kompositoriske og rumlige problemstillinger. 36 Aagaard Andersen, Om og omkring galerie Köpcke (Koepcke, Køpke), i: Billedkunst, 1968, s Her gengives en fortegnelse over de udstillinger, der var i Galleri Köpcke. Aagaard Andersen fremhæves som den eneste af de konkrete kunstnere, der samarbejdede med happeningfolkene i Fluxus. Aagaard Andersen havde kendt Dieter Rot længe, inden han introducerede ham for Arthur Köpcke. Via Köpckes internationale kontakter (Daniel Spoerri, Niki de Saint-Phalle og Jean Tinguely) fik Aagaard Andersen kendskab til Fluxus - international anti-kunst-bevægelse, der var aktiv omkring Köpcke og Rot delte Aagaard Andersens interesse i, at kunsten skulle bryde grænser. De delte i høj grad Aagaard Andersens interesse for eksperimenter og hans ønske om, at kunsten skulle prøve nye veje. Alle tre nærede en stor kærlighed for bogstaver, som fik en central plads i deres værker. Interessen for bogstaver stammede for Aagaard Andersens vedkommende fra årene på Skolen for Kunsthåndværk og ses allerede i de tidlige tapeter. 37 Thorsen, 1985, s anne duer

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N MEDLEMSBLADET NR. 13 ÅRGANG 3 NR. 3 MAJ 2012 FORMANDEN HAR ORDET Efter generalforsamlingen den 21. marts 2012 har foreningsbestyrelsen konstitueret sig og jeg har påtaget mig formandshvervet. En opgave

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015

Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015 Sagsnr. 20.04.03-G01-2-15 Dato 27-5-2015 Sagsbehandler Malene Bram Curth Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015 Den kunstfaglige gruppe består af følgende medlemmer: Udstillingsleder

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 7. APRIL KL. 12-15 PÅ PÅSKEUDSTILLING 2001 MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 MOGENS ANDERSEN ER TILSTEDE PÅ FERNISERINGEN GALLERI PROFILEN

Læs mere

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord.

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Det er smukke omgivelser med å og fjord, med dale og bakker, som er omgivet af bøgeskove, der tidligt om foråret har et bunddække af poesiens blå blomst, som består

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK to Efter en velbesøgt generalforsamling føler jeg bestyrelsen har fået fuldmagt til at fortsætte i det spor vi gennem tid har fulgt: At formidle kunst og nedbryde afstanden

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 3/201 3 Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Forårsudstillingen lørdag den 6. april fra

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kære læsere Struer Billedskole holder til på Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5a. Vi er endnu engang glade for at kunne præsentere Struer Billedskoles kursusprogram,

Læs mere

Jacob Hoff. maleri 2008-2011

Jacob Hoff. maleri 2008-2011 Jacob Hoff maleri 2008-2011 Jacob Hoff maleri 2008-2011 Introduktion Denne pixiebog præsenterer et udvalg af billeder malet i perioden 2008-2011. Der er tale om værker fra en periode, hvor jeg har insisteret

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR

VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR GRETHE MARIANN MAURSETH Billedkunstner Medlem af Billedkunstnernes Forbund PROFIL UDDANNELSE 2003-2006 Aarhus Kunstakademi, Fagskolen for maleri v/jon Gislason, Max Parylewicz,

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling 30. november 2013-5. januar 2014 Introduktion Kære underviser Dette undervisningsmateriale er specifikt udviklet til at aktivere elevernes kritiske sans og sanseapparat

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

En kort præsentation. Tegner og billedkunstner Grafisk designer Teknisk tegner. Lone Penstoft Skansen 12, st. tv. 8400 Ebeltoft

En kort præsentation. Tegner og billedkunstner Grafisk designer Teknisk tegner. Lone Penstoft Skansen 12, st. tv. 8400 Ebeltoft Tegner og billedkunstner Grafisk designer Teknisk tegner En kort præsentation Lone Penstoft Skansen 12, st. tv. 8400 Ebeltoft Tel 2097 8989 info@lonepenstoft.dk www.lonepenstoft.dk Lone Penstoft Tegner

Læs mere

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov. 2012 30. jan. 2013

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov. 2012 30. jan. 2013 På Vej 30. nov. 2012 30. jan. 2013 Klaus Olsen Lisbeth P. Gro Klaus Olsen Velkommen til udstillingen På Vej Udstillingen På Vej kan ses hos GL-arkitekter MAA & gallerier på vej ud af det gamle år 2012

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013 Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I Af Tommy Støckel September 2013 Tommy Støckel Forslag til bygningsintegreret kunstværk

Læs mere

Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst

Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A STEDSBESTEMT KUNST LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST ligger ved Øresund. Skulpturparken åbner sig i sydøst mod vandet,

Læs mere

Tredimensional abstraktion

Tredimensional abstraktion Tredimensional abstraktion Lars Nørgård arbejdede i mange år skiftevis med satiriske motiver og næsten total abstraktion, men nu har han fundet en helt unik måde at blande figuration og abstraktion i et

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring university of copenhagen University of Copenhagen Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder.

Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Mandekrop - kvindekrop Menneskekroppen har altid været et centralt motiv for kunstnerne. Den nøgne mandekrop og kvindekrop har dog hver sin funktion i kunsten.

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

Malerinden Kujahn Blask

Malerinden Kujahn Blask Malerinden Kujahn Blask Kujahn Blask Et naturtalent Det er fra slutningen af 1930'erne, at kunstneren Kujahn Blask for alvor ses besk~ftiget med malerkunsten. Og i hendes malerier fra dette tidsrum giver

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

MOON SKIN LUCID WALK

MOON SKIN LUCID WALK EN LÆRERGUIDE MOON SKIN LUCID WALK 10. januar 2015-1. marts 2015 Evren Tekinoktay: Neon Relieffer - Egg, Bunny, Harlowe, Elektra, Crystal & Bambi, 2014. Introduktion Kære underviser I perioden 10. januar

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

- for trivsel og velvære i virksomheden...

- for trivsel og velvære i virksomheden... - for trivsel og velvære i virksomheden... - EN OPLEVELSE I Få et spændende kreativt indspark i dagligdagen - få nye sjove oplevelser og ryst kollegaerne sammen på en anderledes måde. Hyr én, to eller

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr.

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Grundlaget for Sejrs kunstneriske virke er det klassiske maleri. Med hverdagens rum og elementer som forlæg anvender Sejr oliemaling,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Erik A. Frandsen: The Siege Of. (Himmerlands Kunstmuseum 2016) DET DOBBELTE RUM

Erik A. Frandsen: The Siege Of. (Himmerlands Kunstmuseum 2016) DET DOBBELTE RUM Åbningstale v. Palle Rønde Møller Erik A. Frandsen: The Siege Of. (Himmerlands Kunstmuseum 2016) DET DOBBELTE RUM Eriks udstilling her på museet åbnede 13. dec.1986 og sluttede 22. febr. 1987. Det er næsten

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy Jens Bredholt Ind til benet Bente Hammershøy Bente Hammershøy Ind til benet Jens Bredholt sluser det væsentlige ind, skærer et stykke ud af virkeligheden og fanger og fastholder det essentielle i motivet.

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

FOTODOKUMENTATION AF SKITSE på væg

FOTODOKUMENTATION AF SKITSE på væg PROJEKTBESKRIVELSE Gavlmaleriet Papirfly (se vedlagt billeddokumentation side 3 og 4) er et poetisk forsøg på at bruge maleri til at skabe sammenhæng mellem bygningens forside og det omkringliggende miljø.

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK J.F.

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere