Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Transkript

1 Nr. 2 - September 2012 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm

2 Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN Tryk Als Offset 6440 Augustenborg Strømstæren udsendes l DOF s medlemmer i Storstrøm og abonnenter Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Indhold i dette nummer Indhold Side Fra Lokalbestyrelsen 3 Lolland på tre døgn v/jon Bjørn Andersen Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2012 v/preben Berg 4 16 Ture og Møder 24 Annonce: Sommerhus l salg 30 Adressesiden 30 Layout: Erik Olsen Redak on Lokalbestyrelsen Strømstærens adresse og ansvarshavende redaktør v/ Michael Thelander Løjto evej Nakskov m.thelander@post.tele.dk E ertryk lladt med tydelig kildeangivelse Nr Deadline Udkommer 1 1. feb. marts 2 1. aug. september 3 1. nov. december Vibe. Foto; Preben Berg Forsiden Mudderklire. - Foto:Svend Frederiksen. 2 STRØMSTÆREN NR

3 Fra Lokalbestyrelsen Strømstæren og ny hjemmeside I forrige nummer af Strømstæren kunne der læses, at bestyrelsen havde beslu et at afvikle Strømstæren og bruge kræ erne på en ny hjemmeside. De e nummer af Strømstæren skulle være det sidste nummer der udkom, men bestyrelsen har beslu et at Strømstæren nr også vil udkomme, da arbejdet med udvikling af en ny hjemmeside tager sin d og forventes først at være klar omkring årsski et. Første kendte ynglefund af Sortstrubet Bynkefugl på Lolland E er ar klen Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2012 var layoutet l de e nummer, har vi af ar klens forfa er Preben Berg modtaget følgende supplement vedr. Sortstrubet Bynkefugl: En glædelig nyhed var at Sortstrubet Bynkefugl blev konstateret ynglende idet 1 syngende han + 1 hun blev set ved Drummeholm, FVF fra 19/3 og frem. Parret fik mindst 2 unger, som blev set fra 19/8. Ifølge Uffe B. Nielsen skulle der være tale om det første kendte ynglefund fra Lolland. Udover nævnte ynglepar blev der desuden set 1 enlig han den 18/3 i den vestlige ende af sommerhusene. Michael Thelander - TIL STØTTE FOR FUGLESAGEN Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder? Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger. Naturbutikken@dof.dk tel STRØMSTÆREN NR

4 Lolland på tre døgn: Fugle, natur og landskaber, maj 2011 Af Jon Bjørn Andersen Naturligvis når man ikke Lolland rundt med blot tre overnatninger og knap fire dage l rådighed, selv om man er i bil og har alle dagene l rådighed. Lolland kræver langt mere d, også hvis man blot vil besøge nogle få af øens mange og forskellige landskaber og naturområder, og gerne vil ud l nogle af den 1243 kvadratkilometer store øs mange kyster. Derude hvor Østersøen ruller mod syd, og Smålandshavet mod nord. Men det var nu engang, hvad Connie og jeg havde mulighed for, da vi bookede ind på hotellet i Vestergade i Maribo den 6. maj 2011 klokken 16. Den 9. maj skulle vi forlade Lolland, lbage l hverdagen igen. Langs bredden af Søndersø En god halv me e er ankomsten l hotellet, forlader vi det igen, og der er ikke langt at gå, før vi når nordsiden af Søndersø. Allerede i byens gader har vi noteret de første fugle: flyvende landsvaler, kaldende alliker og to kurrende ringduer. Ved Søndersøs bredder oplever vi, at det for alvor er ved at være forår, både i planternes og fuglenes verden. Kastanjetræerne og de almindelige røn står i fuld blomst, mens tarmvridrønnen endnu kun har store knopper. I blomst nær s en står også vild kørvel, ramsløg og døvnælde. De grønne områder langs bredden nær Maribo Domkirke giver gode be ngelser for skov- og parkfugle. Undervejs ad s en mod sydøst ly er vi l flere syngende fugle: munk, solsort, rødhals, bogfinke og igen ringduerne ligesom i byen. Også større fugle giver sig l kende eller søger føde på plænerne: alliker, krager og råger, mens en landsvale er på insektjagt i det lune vejr. Ude ved søen bemærker vi på den første del af gåturen flere fugle: gråænder, hæ emåger, blishøns, ordterner og toppede lappedykkere. Især noterer vi os, at der er pænt mange af ordternerne, mindst 36. De fleste er i lu en, men nogle af dem står tæt ved os på pælene i lystbådehavnen, så vi kan studere deres propor oner og farver: de korte røde ben, de lange lysegrå vinger og det røde næb med den sorte spids.. Næsten lige over os hænger fem ordterner på udkig e er småfisk i havnen, mens de lader deres kra ige rullende skrig lyde. To af blishønsene ligger i deres reder og ruger, kun seks meter fra s en vi går på. Rederne er bygget i den ny lave rørskov, som vokser langs søbredden her. 4 STRØMSTÆREN NR

5 Lolland på tre døgn Flere fugle på søen, tyrkerduerne i byen og sangen i tusmørket. Fra den lille havns broanlæg kan vi se yderligere nogle nye fugle. På søen svømmer en skarv, en knopsvane og et knarandepar. Flyvende over vandet viser sig også en hantaffeland, en sølvmåge og en udfarvet dværgmåge med sort hoved og koksgrå vingeundersider. I mageligt tempo krydser den lille måge frem og lbage lavt over vandfladen og snupper nu og da et eller andet fra vandet. Nær s en holder en hvid vipstjert l, og klokken er blevet 17.35, da vi for første gang i år hører gøgens kukken. Jo, vist er foråret kommet l Lolland! Fem minu er e er får vi øje på et anseligt vingefang ude over søen ved Hestø ca. 1 km mod syd. Det er en voksen havørn, som i rolig flugt lavt over vandet er på vej vestpå, bag om den lille ø. Senere, da vi er på vej lbage fra søen gennem Maribos gader, får vi flere gange set og hørt tyrkerduerne. Deres tretonede sang har betoning på anden tone: gu guu gu! som også er lang og under den knækker nedad l et mørkere leje. Kaldet lyder helt anderledes, et nasalt, næsten hvæsende: vææh! som tyrkerduen o e gentager, fx når den er ved at lande. I modsætning l hunringduen kurrer huntyrkerduen i øvrigt kun undtagelsesvist, nemlig dels når den er på udkig e er et redested, dels når den har mistet sin mage. Langt senere, da vi igen er på vej gennem Maribos nu s lle gader, hører vi solsorten, der fløjter sine mo ver i tusmørket. Dens stemningsfulde a ensang får med èt akkompagnement af de vidtlydende skarpe kald fra en overflyvende strandskade. Med disse to vidt forskellige fuglestemmer nær vores hotel, slu er dagens fugleoplevelser. Diget ved Errindlev Fæland vdet er blevet den 7. maj. Udenfor skinner solen fra en lyseblå himmel, og både land- og bysvaler tegner deres buer hen over byens tage, set her fra første sal på hotellet. Klokken har netop passeret 10. Vi er på vej sydpå ad landevejen mod Holeby, og herfra tager vi lidt senere kursen mod landsbyen Errindlev og videre mod øst. Den smalle vej kanter sig i en ret vinkel tæt op langs en skov, og da uret viser 10.38, er vi nået helt ud l kysten. Her ligger Errindlev Fæland med sin lille havn, og på begge sider af havneanlægget strækker havdiget sig langs den lave kyst. Her parkerer vi for at vandre dagens første tur. STRØMSTÆREN NR

6 Lolland på tre døgn Vi går op på det græsklædte dige og følger s en med en sydlig kurs. Vinden blæser kølig heroppe, hvor mælkebø erne blomstrer i tusindvis, og hvor vi har gode udsigter både vestpå ind over land, og mod øst og syd ud over Østersøen, hvor solen glitrer i det blå vand, og bølgerne uafladeligt skvulper ind mod de store kampesten langs foden af det lange dige. Til højre for os strækker landet sig fladt og grønt. Flere steder langs diget vokser der løvtræer, især ege, og buskadser, og længere borte ser vi hist og her enkeltliggende huse og nogle få bebyggelser, som er for små l at være landsbyer. På den første del af turen oppe på diget, er det vandfuglene, som dominerer: gravænder, hæ e- og sølvmåger, skarver, grågæs og gråænder. Inde på en mark med lav grøn vintersæd går eller ligger der syv knortegæs, og lidt e er kommer yderligere seks flyvende l. Grågæssene er langt talrigere, i alt 77 går og fouragerer på den samme mark som de 13 knortegæs. Vi fortsæ er ad denne udmærkede diges og noterer af landfugle i første omgang et rørspurvepar, en engpiber samt solsort og bogfinke, de to sidstnævnte syngende. Langs kysten passerer seks knopsvaner og et troldandepar. Inde over land kredser lidt senere, på brede, let lø ede vinger, dagens første rovfugl, en musvåge, og mens en krage flyver forbi, hører vi tornsangerens korte siksakag ge mo vsang: Vil I, vil I, bare se! Kort før vi vender om for at gå den samme rute lbage, ser vi årets første udsprungne store fladstjerner med deres fem hvide kronblade, dobbelt så lange som bægerbladene, og alle kløvet ind l midten. Deres løvblade er lange, smalle og lspidsede. 6 STRØMSTÆREN NR

7 Lolland på tre døgn Der er noget særligt ved at gå en fugletur ad præcis den samme rute ud og lbage: Ser og hører man de samme fugle på ud- og lbageturen? Eller er der dukket nogle nye arter op? På turen lbage ad mælkebø ediget, kan vi i alt føje seks nye fuglearter l artslisten: gransanger, tyrkerdue og sanglærke hører vi syngende, en landsvale trækker forbi, og en vibe flyver inde over en af markerne. Mest seværdig er nok den fødesøgende klyde, som holder l i en lille sø på en mark, hvor noget skotsk højlandskvæg står og græsser. Det er tæt på middag, da vi med vestlig kurs kører fra den stemningsfulde lille havn. Falken ved Kramnitse Strand Kun 3 km vest for Errindlev gør vi et kort stop for at se bygningsanlægget ved Lungholm: de to lave rødtagede bygninger fra 1639, som peger skråt ind mod hovedbygningen, der blev opført 1853 i to stokværk og med kamtakkede gavle og kviste. Udenom strækker der sig en park og flere store plæner med blomstrende mælkebø er og bellis, men af fugle ser vi blot en enkelt gråspurv. Ad mindre veje fortsæ er vi turen vestpå, idet vi kører syd om Rødby og dere er ud mod kysten. Vi gør holdt ved Kramnitse Strand og køber ind i nærbu kken: varme pizzaer vi kan tage med ud i kli erne ved stranden. Her sæ er vi os l re e i både læ og solskin mellem hjælme, vilde stedmoderblomster og den gulblomstrede klæbrig brandbæger. Ti minu er e er at vi har sat os, kommer fuglen hen over os i kun meters højde. Dens vinger er lange og spidse, som var det en stor Mursejler, og halen er kort. Vi får desuden ikke blot set den længdestribede lyse underside, men også den skifersorte overside: Jo, det er en lærkefalk! Den trækkende fugl følger først stranden mod sydøst, men drejer dere er ind over kli erne med nordlig kurs og forsvinder lidt e er inde over det frodige landskab. Uret viser På den korte gåtur langs stranden noterer vi to skarver, hvoraf den ene ligger på vandet, og der l en hvid vipstjert og en landsvale, som trækker mod nord. Tilbage ved bilen på P-pladsen hører vi igen den syngende munk lige i nærheden. Ved Rødby Fjord-udløbet gør vi et kort stop og bemærker i den lille sø flere svømmende fugle: et gravandepar, to hangråænder og et par gråstrubede lappedykkere. Nær bredden ligger et knopsvanepar, og over os kommer en allike og to digesvaler forbi i østlig retning. Planter og fuglestemmer i Vindeholme Skov Da vi parkerer i Vindeholme Skov, i lige linje 11 km vest for stranden ved Kramnitse, STRØMSTÆREN NR

8 Lolland på tre døgn er klokken blevet Vi holder helt ude ved kysten og vælger at følge en af de markerede ruter, den blå, på en del af turen gennem den særprægede løvskov. Mest kendt er skoven nok for sine bestande af den småbladede lind, men her er generelt en artsrigdom af både træer og urter. Under de lysløvede lindetræer vokser der flere steder tæ e tæpper af de hvide anemoner, som stadig står i blomst, fordi træernes åbne kroner lader en del af sollyset slippe ned l skovbunden, hvor vi også finder blomstrende gul anemone, vorterod, stor fladstjerne, løgkarse, almindelig skjolddrager og flere andre planter, som vokser i lysåben skov. Men enkelte fugle er her da også, selvom dspunktet på dagen lang ra er det bedste for at høre flest muligt af skovens sangfugle. På de 70 minu er, vi vandrer i den skygge- og lysspæ ede skov, hører vi syngende munk og bogfinke samt solsort og ringdue. Derudover hører vi en blishøne og ser en krage og to musvi er. Vi lægger også mærke l, at skygge ikke bare er skygge: Hvor den småbladede lind danner skygge, er den i betydeligt lysere varianter end de skygger, som bøgetræerne kaster, og af samme grund vokser der stort set kun græsser hist og her under bøgekronerne, mens skovbunden under lindetræerne er helt grøn, dækket både af forskellige urter og græs. Turen l Vindeholme Skov slu er med en vandring ad den lange lige grusvej på 8 STRØMSTÆREN NR

9 Lolland på tre døgn diget mellem skoven og vandet. Vi ser ikke nogen nye fugle herude, hvor blæsten kommer imod os, da vi vender og går lbage, østpå langs den blå Østersø med de skummende bølger, der uden ophør bryder mod stranden. Over os tegner skyerne sig som enkelte hvidslørede bånd hen over himlen, og træerne langs skovkanten er mange steder stærkt forvredne eller helt uden løv, måske som et resultat af, at bevoksningen her står ekstra udsat for vind og vejr. Da vi kører fra Vindeholme Skov, er klokken blevet Det er blevet d l at finde en vej lbage l Maribo. Vi følger landevejen gennem Dannemare, som må være en af landets længste landsbyer, og fortsæ er mod Søllested, men drejer østpå kort før. De næste byer, vi passerer, er Sørup og Nørreballe, og dere er er der ikke langt l Vestergade i Maribo. Vi er lbage ved hotellet klokken Fugle på tv: fup eller fakta Nu kunne man jo tro, at det må e være slut med fugleoplevelserne, når man e er a engåturen i Vestergade vender lbage l hotelværelset for at se en tv-krimi med Barnaby og hans assistent Jones. Men nej. For ligesom så mange andre film og tv-serier, byder også serien med Barnaby på fugle, som regel flere man hører end man ser undervejs. Og ikke al d stemmer tv-fik onen overens med virkelighedens kendsgerninger. I a nens afsnit får vi fine sekvenser med en slørugle, der kommer flyvende direkte mod Barnaby, og det kunne man måske godt fores lle sig kunne foregå i virkelighedens verden. Måske Hvad man derimod ikke kan anbringe i realiteternes verden, er de mange gange, hvor man hører sortspæ ens karakteris ske langtrukne trommehvirvler. Det lader sig ikke gøre i England eller i Storbritannien, for sortspæ en forekommer slet ikke i området! Men som bekendt: Et er virkelighed, noget helt andet er fik on. Og der er jo noget særligt ved netop sortspæ ens trommen. Det er en lydrække, som skaber en særlig atmosfære, et rum og en dybde i skovens haller Sortspæ ens trommen er kendetegnet ved sit langsomme tempo, sin lange varighed og sin lydkra. Den kombina on finder vi ikke hos nogen anden europæisk spæ e. Kysten ved Frederiksdal Slot I dag, den 8. maj, tegner vejret lige så flot og solrigt som i går. Ifølge vejrudsigten skulle temperaturen i Danmark kunne nå op på 20 grader. Det er vores plan at besøge nogle områder længst mod nordvest og nord, ikke mindst nogle af kysterne og Torrig Skov. Vi kører fra hotellet klokken 9.13 i fuld sol og med en frisk østenvind. Temperaturen viser 12,5 grader. Vores første mål ligger langt mod vestnordvest og kun 4 km nord STRØMSTÆREN NR

10 Lolland på tre døgn for Tårs: Det er området ved slo et Frederiksdal. E er byen Vesterborg krydser vi os vestpå ad de mange små veje. Her er vi virkelig ude på landet, hvor markerne strækker sig vidt i alle retninger, og bebyggelserne er små. Skov ser vi derimod ikke noget af. Stranden vest for Frederiksdal Slot når vi klokken På begge sider af den smalle grusvej, hvor vi har parkeret, suser en kølig fralandsvind gennem de lave trækroner. Vi vælger at gå nordpå nede på sandstranden, som er nogenlunde fremkommelig, men temmelig uegnet som badestrand, både på grund af en del ålegræs, og fordi strandkanten og vandet er fulde af sten. Undervejs langs den svagt buede kyst, som også her er forsynet med et langt dige, bemærker vi flere slags syngende landfugle: to tornsangere, en ringdue, to gærdesangere, en munk og en bogfinke. På lbageturen ad den samme rute kommer to nye syngende fugle på listen: en grønirisk og en fasan. Af andre landfugle ser vi en krage, en musvåge og en landsvale. Fuglene langs stranden og en syngende tornsanger Men også ved vandet og ude l havs er der fugle at se: i alt 19 svømmende knopsvaner, ca. 50 edderfugle, og senere fem edderfugle l, som er gået op på strandbredden. Også en hangråand svømmer af sted lidt ude fra land. Af vandfugle i lu en noterer vi tre skarver, en stormmåge, en dværgterne og en havterne. Alle har de sydlig kurs og følger kysten. Kun en toppet skallesluger afviger ved at flyve mod vest, bort fra land. Den eneste vader, vi ser, er en fødesøgende hvidklire i vandkanten. 10 STRØMSTÆREN NR

11 Lolland på tre døgn På turen lbage langs stranden, kan vi et sted ly e l tornsangerens kvidresang, den såkaldte frierisang, som er betydeligt længere end den 1,5-2 sekunder korte mo vsang (Vil I, vil I, vil I bare se!). Kvidresangene, vi hører her, er ca. 4 sekunder lange, og det pudsige er, at tornsangeren ikke foredrager den i sangflugt som normalt, men bliver siddende i toppen af den tre meter høje busk. Det er åbenbart ikke al d nødvendigt for den lille sanger at bruge energi på at markere sig også synligt, når den anvender sin lange sangvariant, som i flugten kan vare op l 6-7 sekunder. Før vi forlader området helt, gør vi holdt foran det smukke hvidmurede Frederiksdal Slot med det mørke mansardtag og de høje hvide skorstene. Slo et er i rokokos l og bygget i Stenpikkere og vipstjerter ved Onsevig Ad de små vinklede veje fortsæ er vi turen med nordøstlig kurs og når frem l Onsevig, nær campingpladsen, da uret viser Her forlader vi bilen og går en tur. Vi kan undervejs se over l Onsevig Klimapark, hvor vindmøllerne står tæt. Nærmere ved, mod øst, ligger den lille havn. Flertallet af de fugle, vi ser eller hører her i området og på vandreturen mod Onsevig Vejle, er de samme arter, som vi har noteret dligere i dag, men der kommer også flere nye på listen, nemlig mudderklire, svartbag, hvid vipstjert og, som ny art for i år, tre stenpikkere, som holder l nede ved de store sten, som udgør digets fod. Gang på gang lyser deres hvid-sorte haler op, når de smukke drosselfugle med lysegrå ryg og sort ansigtsmaske flyver op fra stenene. Ved kanten af Onsevig Vejle, hvor vi vender og går lbage oppe på diget, ser vi endnu en ny årsart, en flyvende gul vipstjert. Allerede på udturen havde vi et bassin lige inden for diget set og ikke mindst hørt en helt anden form for liv: flere kvækkende grønne frøer. Fremme ved P-pladsen ser vi yderligere en solsort og et torniriskpar, som kalder livligt, mens de flyver tæt e er hinanden over det åbne terræn nær vandet. Kragenæs Havn og en besværlig gåtur Fra Onsevig kører vi videre østpå og passerer undervejs de små byer Vindeby, U erslev, Svinsbjerg og Torrig, før vi når frem l Kragenæs Havn, hvorfra der er færgeforbindelse l både Fejø og Femø. Fra havneområdet har vi et fint udsyn over de mange sejlbåde derude på det bølgende vand, og lige foran os er færgen på vej herind mod havnen. På begge sider af den lille færge viser bølgerne skummende hvide tænder under den høje skyfri himmel. STRØMSTÆREN NR

12 Lolland på tre døgn På kafeteriet i Kragenæs Havn spiser vi en enkelt menu, før vi begynder at vandre mod vest langs kysten. Forude strækker Torrig Skov sig helt ned l stranden på en ca. 3 km lang strækning. Ved havneområdet noterer vi os gråspurv, landsvale, stær og tornsanger samt hvid vipstjert og en flok tornirisker på seks. Langs kysten svømmer der syv knopsvaner, og en sølvmåge glider forbi os. Stranden, vi går på, er bestemt ikke fodgængervenlig, men består af en blanding af store sten, store mængder af tørt ålegræs, høje urter og lidt sand. Her på vej langs stranden, vil det være rig g let at falde og brække eller forstuve et eller andet, så allerede før vi når det nærmeste hjørne af Torrig Skov, beslu er vi os for at vende om. Af fugle har vi yderligere set to strandskader, som på hver sin store sten står og holder hvil lidt ude i vandet. E ermiddag i Torrig Skov og et snevejr ved kysten Da vi når lbage l bilen, viser uret Vores næste mål er fak sk Torrig Skov, som vi gerne vil se nærmere på, og e er køreturen lbage gennem Torrig, finder vi den smalle vej nordpå, som fører op l skoven. Vi kan parkere ved skovens udkant, og klokken prøver vi l fods at finde vej gennem skoven, som vi ikke har noget kort over. Vi finder en rute, som fører nordpå, så vi måske kan nå ud l kysten. Ikke så længe e er, når vi frem l et stort åbent område, som er dækket af rørskov, der strækker sig nordud, måske helt ud l vandet. Vi følger en s, som går øst om den store rørskov. Undervejs har vi naturligvis set og hørt nogle af skovens fugle. Følgende er kommet på listen, inden vi når frem l kysten: en musvåge, to syngende bogfinker, to syngende munke, to skovskader, en solsort og en hvid vipstjert. Langs det fladvandede område nord for skoven går vi en kort tur. Her hører vi igen en kaldende solsort, og med sin korte klaprende sang i taktrytme gør en gærdesanger opmærksom på sin lstedeværelse i et af kra ene ved kanten af skoven. På vandet eller flyvende over det bemærker vi syv gråænder, en vibe, ca. 50 knopsvaner, 25 knortegæs, en skarv, to hæ emåger og fire gravænder. Knortegæssene er fordelt på to flokke, som ankommer inden for kort d og lander på den bølgende blå flade. På denne d af foråret er slåenbuskene ved at a lomstre. Her langs udkanten af Torrig Skov lø es de hvide blomster af vinden op fra de tæ e krat og føres som hvirvlende snefnug i tusindvis af sted langs skovkanten. 12 STRØMSTÆREN NR

13 Lolland på tre døgn Tre minu ers eskorte på lbageturen l Maribo På lbageturen gennem den varierede løvskov hører vi to nye fuglestemmer, nemlig gransangerens taktrytmiske tjif-tjaf-sang og løvsangerens blødt fløjtede strofe i svagt faldende tonelejer. En enkelt fasanhan lader sig se. Uret viser 16.10, da vi kører fra skoven, som, alene ved sin størrelse, varia on og beliggenhed ved kysten, må være talrige besøg værd. Det er inde fra den kørende bil, at vi får dagens seneste fugleoplevelse: I hele tre minu er, klokken , kører vi ad landevejen mod Bandholm nærmest side om side med en voksen havørn, som i lav højde over marklandskabet har samme kurs ca. 100 meter syd for vejen! En mulighed kan være, at der er tale om en af ørnene fra enten Knuthenlund eller Knuthenborg, men Lolland har generelt en god bestand af ynglende, og måske også ikkeynglende, havørne. Krenkerup Slot med park, søer og haveskov Også den følgende morgen, den 9. maj, stråler sollyset ned over Maribo og Vestergade. I dag skal vi forlade Lolland, desværre. Men på vej lbage mod Guldborg og tunnelen, vil vi gøre en afs kker l Krenkerup Haveskov ved det trefløjede Krenkerup Slot med den 20 hektar store park og de små søer. Så holder vi nær haveskoven. Uret viser Foran os går der får med deres lam og græsser, og mod sydøst, i stærk modlys, rejser slo et sig med gule mure og gråsorte tage på hovedbygninger og tårne. Via en låge kommer vi ind på s en, som fører over den græsmark, der grænser op l Krenkerup Haveskov. Allerede på vej forbi de græssende dyr er der fugle, både at se og høre: en sølvmåge, tre krager, en musende tårnfalk og 10 fødesøgende grågæs på græssle en. Ovre fra haveskoven, som vi nærmer os, hører vi sang fra flere bogfinker, og der l kurrende duer: to ringduer og en huldue. En spætmejse kalder, og to fasaner skogrer. Langs græss en, vi følger, står de blomstrende mælkebø er flere steder tæt, og det høje kastanjetræ ved s en står med lange femfingrede blade og blomstrende hvide lysekroner. Vi går hen l kanten af parksøen, som ser ud l at strække sig tæt op mod selve slo et. Meget af søbredderne er skjult af høje bevoksninger af tagrør og siv gode leve- og skjulesteder for sø- og mosefugle. Det kan derfor heller ikke undre os, at vi både ser to blishøns på vandet og lidt senere hører en hungravands kaldserie: ag-ag-ag-ag-ag-ag! STRØMSTÆREN NR

14 Lolland på tre døgn Delvist kamufleret af de høje nåle- og løvtræers spejlbilleder på den s lle vandflade, svømmer en gråstrubet lappedykker langsomt af sted. Den er på fødejagt, men har ikke for øjeblikket brug for at dykke. Den smukt farvede fugl med den rustbrune hals, den lysegrå strube og kind, den sorte isse og den gule næbrod kan klare sig ved blot at s kke hoved og hals ned i vandet nogle sekunder ad gangen, før den igen ser op. Også fuglens sortag ge overside gør det sværere at få øje på den svømmende fugl. Længere borte på søen, og delvist skjult af sivene, dukker to knopsvaner frem. Bag dem kan vi se noget af slo et, som l dels skjules af træerne i den store, smukke og næsten savanneag ge park. Fuglesang i Krenkerup Haveskov Den særlige stemning i Krenkerup Haveskov er ikke l at tage fejl af, og den skabes ikke mindst af de mange gamle bøge og ege, som hist og her lader sollyset nå helt ned l skovbunden. Andre steder henligger denne i et halvmørke af visne blade eller områder med græs eller urter. Stemningen skabes også af de forskellige fuglestemmer, vi hører, mens vi langsomt vandrer gennem skovens rum. Mest talrigt lyder munkens fløjtede sang, lidt solsortear g, men i lysere tonelejer, hvore er følger bogfinken og solsorten. Senere 14 STRØMSTÆREN NR

15 Lolland på tre døgn lyder gøgens erne kukken, ligesom vi igen hører både ringduen og hulduen. En stor flagspæ e flyver forbi os, og lidt e er hører vi dens korte trommen. Også en musvit giver sig l at synge. Da vi når længere frem l en lysning med krat og lave træer, begynder en ny fugl at synge, en fugl vi nu hører for første gang i år. Sangen er ikke særligt varieret, men lidt ensformigt pludrende, uden store tonespring. Flertallet af sangene, vi hører, er 3-5 sekunder lange, og da den lille sanger når at fremføre ca. 4 lyde pr. sekund, er tempoet i sangen forbløffende højt. Sangene, vi står og ly er l, sammenlignes o e med et rislende kildevæld: Det er havesangeren, som nu er vendt lbage fra overvintringsområderne i Vest- og Centralafrika. Så er vi nået lbage l P-pladsen, og klokken er blevet Dere er går ruten nord om Maribosøerne og videre gennem det spirende og grønne Lolland med kurs mod Guldborg Sund. Lolland med højt l himlen og langt l horisonten Mange og fine oplevelser har de lollandske landskaber givet os i de forgangne dage. Ikke mindst vandreturene langs kysterne og i de nyudsprungne skove med deres spæ ede mønstre af lys og skygge. Også køreturene gennem de åbne grønne landskaber, hvor udsynet er frit og mange steder når langt l alle sider, og de små byer, bebyggelserne og de enkeltliggende huse vil vi tænke lbage på, foruden de små gårde med krat og træer omkring, og de lange levende hegn langs markerne. Lolland er en del af Danmark, men med sit eget særpræg. Her er højt l himlen og langt l horisonten. Ikke mindst derfor er Lolland en smuk ø, og her i maj er landskaberne fulde af en friskhed og af farver, en intensitet, som drager og kalder på gentagelser: flere besøg, flere oplevelser, både langs kysternes blå vand og gennem det grønne skovklædte land. Vi vil gerne se mere af Lolland, nye hjørner og egne af den store ø, som rummer så mangfoldigt et liv af planter og dyr. Ikke mindst fuglene er her overalt, også i byerne, som har deres egen, næsten in me atmosfære. Fuglene er meget synlige på Lolland, særligt i det åbne land og langs kysterne, og de bruger deres stemmer: Allermest i forårs den gør de o e højlydt opmærksom på sig selv. Fuglene på Lolland er slet ikke l at komme udenom og lykkeligvis for det! STRØMSTÆREN NR

16 Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2012 Tekst og fotos: Preben Berg E er en periode med koldt vintervejr fra sidst i januar blev det modsat de seneste år generelt forår fra allerede den 17/2 med op l plus 6 grader. Fra denne dato nok mere gennemgående trækstart for en del arter (dog Gravænder, Sanglærker, Grågæs og viber i januar) og flere fugle. Som sædvanlig er tåge t en plage i især det dlige forår, hvorfor det sammen med andre uegnede vejrtyper ikke har været alle dage inden opstarten ved Hyllekrog den 3/3, som har budt på noget videre fugletræk. Selvom starten den 3. marts var nogle dage dligere end de foregående år, bærer den første dag på lokaliteten således præg af, at trækket har været i gang i et stykke d, da i alt 4408 fugle kom i bogen fordelt på 43 forskellige arter allerede den første dag. Det er nu blevet 5. år i træk, at forårstrækket ved Hyllekrog er blevet dækket og dækningen fortsa e på fuglesta ons manér med helt op l mer pr. dag frem l den 8/6 (i alt 97 obsdage), hvor så trækbu kken blev lukket for denne omgang. I alt trækkende fugle blev bogført og observatørerne har været Preben Berg med assistance af især Claus Mortensen, René Christensen, Uffe B. Nielsen og Ralph Qwinten. Det blev desværre det klart dårligste forår for lommerne, hvor de Røde lå knap 800 fugle under gennemsni et for , mens de Sorte lå hele 300 under. De ville således ikke rig g komme op i omdrejningerne, hvorfor de største dage kun blev henholdsvis 27/4 214 af de Røde og 3/5 24 af de Sortstrubede. Anderledes fint gik det for lappedykkerne. De Toppede var i fuld gang med trækket da obsningen blev påbegyndt den 3/3 og da årets største dag allerede faldt her med 91 trk. vurderes det, at forårstotalen nok har været et godt stykke højere end de registrerede 291 trk. (især savnes obs fra den 2/3 e er tæt tåge både 29/2 og 1/3) samt 5/3. Rekordmange Gråstrubede Lappedykkere sås, hvoraf hele 3 rekorddage for regionen med over 100 trk.: 14/4 124, 22/4 175 og 25/4 196 trk. Desuden sås en svag s gning af Nordisk Lappedykker med 31/3-25/4 i alt 4 trk.+ 10 rst. Næsten som vanligt ikke registreret noget opsigtvækkende af de Grå gæs, hvor dog lige kan nævnes totalt 1040 trk. Blisgæs. I alt 63 Canadagæs vakte nogen undren, da de passerede over 4 dage på det aparte dspunkt 29/5-3/6 (!). Igen i år blev det l en fantomdag for Bramgæssene, da der 11/5 trak hele forbi. Ærgerligt nok stoppede festen i u de lidt e er kl. 9.00, da vinden drejede 16 STRØMSTÆREN NR

17 Hyllekrog 2012 ned i SV og SSV, hvilket bevirkede at trækket i stedet rykkede længere nordpå (Faxe Ladeplads/Storstrøm-men). Sidste år (5/ ) fortsa e trækket med uformindsket styrke helt frem l kl ved Hyllekrog. Trækket af Knortegæs (12.069) lå på linie med sidste års total mod ca i både 2009 og procent færre svømmeænder og knap Ederfugle. De e forår gav igen sparsomt med svømmeænder. Det blev fak sk kun Gråand som holdt skansen, hvorimod underligt få af de øvrige arter, som typisk lå ca % under gennemsni et. Værst gik det med Knarand da kun 29 kom i bogen (henholdsvis 121, 51 og 64 i de seneste 3 år). Ederfuglene nåede op på det fine niveau fra 2009 med trk. Meget tyder på, at der i disse år passerer (og en slat) forbi Hyllekrog på et forår, hvis vel at mærke alle døgnets lyse mer blev mandsopdækket. Det blev i år l i alt 6 dage med mere end trk., hvoraf flest 28/ og 6/ Totalerne for Havlit ser igen i år ikke for godt ud, da de holdt sig på 2011 s lave antal (942) - de kan sgu ikke lide de havvindmøller! Sortand udmærker sig i år mest ved den næstbedste dag i arkivet med 19/ trækkende, men alligevel holdt forårstotalen sig på sidste år beherskede niveau med trk. Ligesom med Toppet Lappedykker var trækket af Toppet Skallesluger i fuld gang ved opstarten af sæsonen. Således lå de fleste af årets største dage i starten af perioden: 3/3 347, 4/3 595, (5/3 ingen dækning) og 6/ Here er kun en større dag den 4/4 med 478 trk. Totalen endte alligevel på fine 4878 trk. (5538 i 2011). Blisgås 26/ Ud af forårets 1060 trk. sås de 514 i dagene 22-23/3. STRØMSTÆREN NR

18 Hyllekrog 2012 Et rovfugleår over gennemsni et Hvis der udregnes et gennemsnit for årene , hvor også selv de e forår er medregnet, lå så godt som alle de almindelige arter alligevel over middel. Den eneste art, som ikke ville være med, var igen i år Hvepsevågen (166 ex.). Som vanligt er rovfuglene meget vinda ængige, hvor forekomsten af vestlige vinde (VSV l NV) på det rig ge dspunkt afspejles meget tydeligt i træktotalerne. Bedst gik det for de Røde Glenter (81) e erfulgt af Havørn (15), Spurvehøg (674) og Fiskeørn (44). Rørhøg (124) udmærkede sig her bedst i form af dagstallene - bl.a. 8/4 24 og 11/4 19, hvilket jo er meget godt på et forår her i regionen. Art total 2009 total 2010 total 2011 total 2012 største dag i 2012 Rødstrubet Lom /4 214 Sortstrubet lom /5 24 Toppet /3 91 Lappedykker Gråstr /4 196 Lappedykker Pibesvane /3 38 Bramgås / Knortegås / Pibeand /4 443 Krikand /4 127 Skeand /4 57 Bjergand /4 195 Ederfugl * / Havlit /4 251 Sortand * / Toppet 1986* /3 595 Skallesluger Hvepsevåge /5 51 Rød Glente /3 + 8/4 10 Rørhøg /4 24 Blå Kærhøg /4 5 Spurvehøg /4 115 Musvåge /3 303 Fiskeørn /4 10 Tårnfalk /4 + 5/ STRØMSTÆREN NR

19 Hyllekrog 2012 Dværgfalk /4 4 Strandhjejle /5 606 Islandsk Ryle / Almindelig Ryle /4 + 13/5 30 Lille / Kobbersneppe Storspove / Alm. Kjove /4 20 Dværgmåge / Fjordterne /5 175 Havterne /4 915 Sor erne /5 53 Tabel 1: Forårstotaler for udvalgte arter samt bedste trækdag i * NB 5 udækkede dage i månedsski et marts/april. En af forårets mange spektakulære flokke af Islandske Ryler. Denne flok på 470 kom forbi om a enen den 2/6 kl I alt sås hele trækkende Islandske Ryler de e forår. STRØMSTÆREN NR

20 Hyllekrog 2012 Mange Storspover og Islandske ryler Det blev l klart bedste forår for Storspoverne med i alt hele 6410 trk., hvor hovedtrækket desuden røg igennem noget dligere end normalt. Det blev l 3 dage med over 1000 trk.: 11/4 1883, 13/ og 17/ Sidstnævnte dag passerede i alt 1219 på lige under 1 me midt på dagen, heraf bl.a. en flok på 380, som blev fundet mindst 1 km oppe. Det ark ske firkløver (Strandhjejle, Islandsk Ryle, Almindelige Ryle og Lille Kobbersneppe) gik det både skidt og godt for. Det er imidler d al d en fornøjelse at se en stor flok vadefugle komme farende. I en hård medvind er det dog en meget kort fornøjelse når de kommer med km/t - Hviiist og så var de væk igen...! Desuden registrerer man det kun over ganske få dage - typisk på højst 5-8 dage. Særligt udtalt var det med Strandhjejle, da 606 sås den 30/5 ud af i alt 654 på hele foråret. Særdeles mange Islandske Ryler blev registreret (16.925!), hvilket er flere end hid l bedste år. Denne flo e stribe fugle på over 1000 sås: 29/5 1095, 30/5 3443, 1/6 5470, 2/ og 3/ Igen i år besynderligt få Almindelige Ryler under den ark ske trækperiode, da de næsten totalt udeblev! Rylerne kommer under denne d sent om a enen, men de har muligvis afventet l det blev helt mørkt inden afrejsen? Eneste flok blev en på sølle 23 den 29/5. Hovedrykket af Lille Kobbersneppe gik den 28/5, hvor fuglene som sædvanlig har den noget kedelige tendens at krydse højt indover land (over sydspidsen af Lolland). Denne dag lykkedes det at få øje på 3967 trk., hvore er der på de følgende dage bl.a. sås 29/ og 30/ Sidstnævnte dag sås hele 1600 i én megaflok ca. 1 km oppe inde over land. Af øvrige vadefugle skal blot nævnes ganske få Småspover (28) samt en flok Sortgrå Ryler på 6 som trak Ø den 20/4. Fig. 1: Tidsmæssig fordeling af 318 Almindelige Kjover (313 trk. + 5 rst.) ved Hyllekrog fra de seneste 5 forår Grøn søjle angiver fugle set i 2012, mens sort søjle angiver fugle set i årene Som det ses faldt trækket i 2012 noget dligere end normalt. Iøvrigt påfaldende nedgang i fugle af lys fase idet kun 5 fugle sås ud af i alt 89 ex. 20 STRØMSTÆREN NR

21 Hyllekrog N = marts 20. marts 23. marts 26. marts 29. marts 1. april 4. april 7. april 10. april 13. april 16. april 19. april 22. april 25. april 28. april 1. maj 4. maj 7. maj 10. maj 13. maj 16. maj 19. maj 22. maj 25. maj 28. maj 31. maj 3. juni 6. juni Fig. 1 Ny dagsrekord af Dværgmåge Det blev l et fint forår for Almindelig kjove (89 ex), hvor en ny forårsrekord for regionen springer mest i øjnene: 11/4 20 trk.! Af øvrige tal bl.a. 8/4 6 på under én me, 14/4 6 og 18/4 8. Derimod drillede Mellemkjoverne lidt igen i år, idet der kun blev set 3 fugle: en noget dlig fugl den 11/4 samt 1 den 14/5 og 16/5. Endnu mere drilsk var Sorthovedet Måge med 0 forårsfugle, hvor der ellers i hvert af de 3 foregående år er blevet set 6 eller 7 fugle! En fugl som blev set om vinteren var dog et lille plaster på såret: 26/1 1 2K rst. Det så først lidt kri sk ud med Dværgmågerne, idet der helt frem l den 6/4 kun var kommet sølle 12 fugle i notesbogen, hvore er der dog langsomt begyndte at gå hul på dem. Fest i bu kken blev der så den 26/4 med ny DK-rekord: 3442 trk.(!). A erparty var der så dagen derpå med 2035 trk. og således knap trk. på 2 dage. Til sammenligning blev der ifølge DOFbasen i løbet af disse 2 dage blot registreret 139 fugle i resten af Danmark! Totalt set blev det dog ikke l rekord denne gang, da Hyllekrog-totalen slu ede på 7729 trk. Dværgmåger. Sidste nævneværdige måge var en Ride som trak forbi den 14/5. Fig. 2: Tidsmæssig fordeling af trækkende Dværgmåger ved Hyllekrog over 4 forår Foråret 2008 (4041 ex.) er ikke medtaget da kun dækning på 33 dage. Her blev STRØMSTÆREN NR

22 Hyllekrog N = marts 10. marts 13. marts 16. marts 19. marts 22. marts 25. marts 28. marts 31. marts 3. april 6. april 9. april 12. april 15. april 18. april 21. april 24. april 27. april 30. april 3. maj 6. maj 9. maj 12. maj 15. maj 18. maj 21. maj 24. maj 27. maj 30. maj 2. juni 5. juni 8. juni Fig. 2 arten kun set på 12 dage hvoraf bl.a. den dligere DK-rekord: 24/ trk. samt 28/4 426 trk. Med henholdsvis 929 og 3127 trk. fik Fjord- og Havternerne en smule oprejsning e er et meget sløvt forår sidste år. Spli ernerne fik sig kravlet op på 397 og Dværgterne endte på 86 trk. mens Sor ernerne slu ede på 199 trk., hvilket var bedste år siden Af alkefugle ses der ikke særligt mange: Lomvie (111), Alk/Lomvie (11), Alk (2) og Tejst (2). Her var det mest bemærkelsesværdige, at der blot blev set 2 Alke (øvrige år mellem 11 og 47). Som vanligt er der ikke meget at bemærke med hensyn l de almindelige småfugle, men Grønsisken (2357 ex.) kom enkelt gang over 1000 fugle: 18/ Desuden kan en Sortkrage-total på 84 trk. nævnes. Stor Skrigeørn, Kongeederfugl og ynglende Sortstrubet Bynkefugl Forårets mest sjældne fugl blev en 4K Stor Skrigeørn som blev set rst. i et par mer den 3/6. Fuglen bar desuden farvering og skulle være mærket som redeunge 21/ nær Goniadz i Biebrza Na onal Park i det østlige Polen. 22 STRØMSTÆREN NR

23 Hyllekrog 2012 Stor Skrigeørn 4K over Saks ed Inddæmning den 3/ En glædelig nyhed var at Sortstrubet Bynkefugl blev konstateret ynglende idet 1 syngende han + 1 hun blev set ved Drummeholm, FVF fra 19/3 og l mindst 5/8. Ungfugle er der dog ikke meldinger i skrivende stund. Ifølge Uffe skulle der være tale om det første kendte ynglefund fra Lolland. Udover nævnte ynglepar blev der desuden set 1 enlig han den 18/3 i den vestlige ende af sommerhusene. Af øvrige subhits og andre fåtallige arter kan nævnes (inkl. rst. Saks ed Inddæmning): Sule 11/4 1 ad, 17/5 1 2K og 19/5 1 ny 2K trk., Sølvhejre 16-24/5 2 rst., Sort Stork 13/5 1 trk., Indisk Gås 15/4 1 trk., Dværgcanadagås 31/5 1 trk., Kongeederfugl 20/3 1 ad han (endelig..!), Sort Glente 23/4-22/5 2 trk.+ 3 rst., Hedehøg 16/5 og 20/5 1 2K trk., Steppehøg 5/5 1 2K trk., A enfalk 15/5 1 ad. han trk., Vagtel 29/5 1 kald + 6/6 1 syng., Odinshane 3-4/6 1 rst., Mosehornugle 15/3 1 rst., 25/5 1 rst., 29/5 1 trk. (+ desuden 15/2 1, 18/2 1 og 26/2 1 rst.), Vendehals 24/4 1 og 22/5 1 rst., Ringdrossel 13-14/4 1 og 25/4 1 rst., Rødtoppet Fuglekonge 15/3 1, 16/3 5, 17/3 2, 15/4 1 og 18/4 1 alle rst., Kor ået Træløber 18/3 1 trkf., Pirol 9/5 1 trk. + 20/5 1 rst., Gulirisk 17/4-24/5 3 trk.+ 2 rst. og Karmindompap 20-27/5 1 trk.+ 1 trkf. og 2 rst. Obs på DOF Storstrøms hjemmeside Til sidst skal nævnes, at alle obs er lgængelige på DOF Storstrøms hjemmeside i form af dagstotaler i et regneark samt llige også rådata i DOFbasen. Desuden se ar kel i Fugle i Felten (nr. 2 april 2010 side 18-21) og Strømstæren - nr. 2 september 2011 side 4-9. STRØMSTÆREN NR

24 Ture og Møder Møder Torsdagsmøder i Nykøbing F. Nyt Mødested: Ejegodskolen/Fjordskolen, Fjordvej 46, 4800 Nykøbing F. 4/ kl : Naturfotograf Helge Sørensen viser billeder fra Thailand, Indien og Varanger. 1/ kl : Vandrefalkkoordinator Niels P. Andreasen fortæller om status og nye ltag. 6/ kl : Natur- og fuglebilleder v/ Asbjørn Jensen og hygge med gløgg og æbleskiver. 3/ kl : Hans Lind fortæller om sin spændende tur fra Shanghai l Moskva, med den Transmongolske jernbane. 7/ kl : DOFbasen ved Leif Schack-Nielsen og Clausjannic Labuz. Lær DOFbasen at kende. Vores lokale DOFbasekoordinatorer Leif og Clausjannic fortæller om DOFbasen og hvordan man bruger den. Der bliver noget for alle dem der aldrig før har brugt DOFbasen og dem der er godt i gang. Og selvfølgelig bliver der lejlighed l at s lle spørgsmål. 7/ kl : S g Jürgensen fortæller om oplevelser fra et langt liv på Grønland, og andre spændende ture i Europa. Vi vil igen prøve at arrangere en a entur, den første torsdag i april, som vil være l en god fuglelokalitet i lokalområdet. Mvh. Birthe og Freddy Asbjørn og Benny tlf.: Mandagsmøder i Næstved. Mødested: Fri dscentret, H. C. Andersensvej 24, Næstved. Parkering ved Fri dscentret, ikke ved Boligselskabet. Finn Jensen , Anne-Marie K. Hansen , Lisbeth Petersen Mandag kl Flemming Værgman: Mine flyvske 24 STRØMSTÆREN NR

25 venner (billeder og anekdoter om sommerfugle og seneste fuglebilleder fra Lapland). Der vises billeder af sommerfugle fra Danmark og Sverige. Og netop sommerfugle ledte Flemming Værgman l Lapland for mange år siden, og så opstod interessen for fugle for alvor. Området der besøges er Abisko og Nikkaluokta, og det er en privat tur, hvor der også fotograferes blomster. Mandag kl Mogens Hansen kommer og fortæller og viser billeder fra Maribosøerne og andre steder på Lolland. Mandag kl DOF-base indtastning v/leif Schack- Nielsen og Clausjannic Labuz. Et kursus i indtastning af obs., ynglefugle, Atlas 3, søgning på obs., find en lokalitet, lav en liste m.v. Mandag kl Bent Nielsen: Gambia. En tur som er omtalt i Strømstæren nr. 1 marts 2012, men nu med en masse billeder af fugle, landskab og befolkning. Mandag kl Steen E. Jensen: Bornholm. Et foredrag som blev vist i Haslev sidste sæson, men som vi meget gerne vil høre/se her i Næstved også. Vandrefalken yngler jo nu derovre, og Steen har flo e billeder af den og stor viden om dens levested. Men Bornholm har jo mange andre fugle at byde på. Mandag kl Henrik Wejdling: Tystrup-Bavelse søerne, og optakt l foråret. Ture og møder Tirsdagsmøder I Allerslev. Mødested: Allerslev gl. Skole, Enghavevej 2b, Allerslev. Holger Jensen Tirsdag kl Leif Schack Nielsen vil fortælle om sit virke med fotografering af fugle. Tirsdag kl Uffe Nielsen vil tale om Maribosøerne og Hyllekrog. Tirsdag kl Ordet er frit. Tirsdag kl Steen Heerup: Oplevelser i Extremadura. Tirsdag kl Per Schiermacker-Hansen: Anden del fra Australien. Tirsdag kl Søren Harding: Fugle i Nepal. Torsdagsmøder i Haslev. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev Leif Tureby Torsdag kl Steen E. Jensen om fugle fra ind - og udland. Torsdag kl Bo Tureby om fugle på min vej. STRØMSTÆREN NR

26 Tirsdagsmøder i Maribo BEMÆRK: Nyt mødelokale Møderne foregår på BLÆSENBORGSKOLEN i lokale nr. 16, Blæsenborg Alle 10, Maribo kl : Allan Guido fortæller om den fugle- og insektvenlige have : BEMÆRK: DENNE AFTEN AF- HOLDES PÅ NATURSKOLEN, Hestehavevej 8, Bursø, 4930 Maribo (da skolen er lukket pga. ferie). Lars Christoffersen vil, tradi onen tro, komme og lære os om bestemmelse af fugle. I år gælder det vadefuglene : Eddie Fritze, der før har fortalt os om måger, kommer og vil denne gang bl.a. fortælle om studier af ringmærkede svaner på Lolland, Falster og Møn, om småøerne og fugleliv omkring Lolland- Falster, samt om alder på genfundne fugle : Clausjannic Labuz og Leif Schack-Nielsen vil denne a en lære os at bruge DOF-basens mange detaljer. Vel mødt, Maribo Gruppen v/ulla Brandt tlf: Ture Bemærk: Bal c Flyway Rovfugledage ved Hyllekrog. Se omtale af turene i Fugle og Natur nr. 3 august 2012 side 37 Raunstrup Sø: Høs ur med de første e erårstegn søndag 9. september 2012 kl. 10:00-13:00 Ture og møder Søndag den 9. september er Naturens Dag og det fejres med en høs ur. Vi ser admiralerne flokkes på nedfaldsfrugt og ænder søge asyl i den jag rie sø, mens de første e erårsgæster som fiskeørn og kvækerfinke måske lægger vejen forbi. Vi slu er af med cowboy-kaffe og snobrød ved shelteret. Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej (ved indkørslen l nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej l Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet l søen. (Bus linje 680R fra Næstved og fra Ringsted Turleder: Henrik Wejdling og Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe Fugletur l Hyllekrog søndag d. 16. september kl Hvilke fugle kan man se fra Hyllekrog fyr? Åbent fyr og fuglekig på Hyllekrog. Gå med ud l fyret. På turen derud, som tager en mes d, vil vi kigge e er fugle langs ruten. Ved fyret holdes der kaffepause inden ops gningen. Medbring selv kaffen eller andre drikkevarer. Oppe fra den nyrenoverede udsigtssalon har man en fantas sk udsigt l lollandskysten og l Rødsand, vindmøller, Gedser og Fehmern. Vi vil med kra ige kikkerter undersøge havet og de lavvandede områder for hvilke fugle og sæler der kan ses. Turen varer l ud på e ermiddagen (kl. 14 eller senere), men man er selvfølgelig velkommen l at gå lbage nårsomhelst. Mødested: P-plads ved bommen hvor Hyllekrog starter. Møde d: Kl Ved senere ankomst er 26 STRØMSTÆREN NR

27 det bare at følge hjulsporet l fyret. Turleder: Lars Munk, Fugleværnsfonden, i samarbejde med Naturstyrelsen. Alle er velkomne. Medbragt kikkert er ikke et krav, men tag den med hvis du har en. Ringmærkningens åbent hus på Gedser Fuglesta on ringmærkning af småfugle søndag den 30. sep fra kl l Mødested: Gedser Fuglesta on på Gedser Odde. Kør forbi Gedser Fyr og parker på den store P-plads ved stranden. Gå gennem fårefolden (Husk at lukke leddene!) l det stråtækte hus. I samarbejde med Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum a older Gedser Fuglesta on åbent hus, hvor vi vil vise, hvordan man fanger og ringmærker trækkende småfugle. Her får vi den oplevelse at se et levende fugl ganske tæt på, og vi viser, hvordan man bestemmer art, køn og alder på fuglene. På denne d af e eråret vil domineres småfugletrækket af Rødhals, Gærdesmu e, Gransanger, Jernspurv, Blåmejse og Fuglekonge, men der er al d chance for noget mere sjældent. Gedser Odde er et super træksted her om e eråret, hvor alle muligheder står åbne: Gode chancer for Rød Glente, Musvåger og andre rovfugle samt finker i massevis. Vi sælger fuglefrø, fuglekasser, foderautomater etc. l gavn for fuglene og l stø e for Gedser Fuglesta on. Der kan købes kaffe/te samt øl og vand. Der er valgfrit møde dspunkt mellem kl. 9 og 13 og i øvrigt gra s adgang! Turledere: Personale ved Gedser Fuglesta on. Ture og møder Arrangementet gennemføres af Gedser Fuglesta on i samarbejde med Zoologisk Museum og Naturstyrelsen Storstrøm. Yderligere oplysninger, kontakt Hans Lind på eller gfu@gedserfuglesta on.dk Bavnehøj Fri dsområde. Søndag d. 7. oktober 2012 fra kl Mødested: P pladsen ved indkørslen l grusgraven. Området er en del af den dligere grusgrav ved Nørre Vedby, som nu er frigivet l fri dsområde og området vil fremover blive omtalt som Bavnehøj fri dsområde Der er anlagt s er, opsat borde og bænke, hvor det også er muligt at grille, shelters l overnatning, labyrinten med i alt 680 meter gange, så det er et spændende sted for hele familien. Da området er forholdsvis nyt og der først nu er ved at opstå en blomsterflora og et fugleliv, vil det være ekstra spændende at se, hvad der er at finde i grusgraven. Der er opsat fuglekasser for at ltrække forskellige arter, der er flere større søer i området, hvor rastende ænder, allerede er begyndt at opholde sig. Så mød op og lær et nyt spændende sted at kende. Tag lidt at drikke med, måske en madpakke, som kan nydes ved de opsa e borde. Tag fodtøj på l forholdene, der kan være steder, hvor der er lidt fug gt. Turleder: Benny Steinmejer tlf Lyden af gæs - Nyord Enge - Bal c Flyway søndag 7. oktober 2012 kl. 10:00-13:00 Åbent hus i fugletårnet: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på Nyord Enge står klar i fugletårnet med teleskoper, kikkerter og STRØMSTÆREN NR