MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER

Transkript

1 Nr. 1 januar årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr LÆS INDE I BLADET Mitraldysplasi hos Bull Terrier AF DYRLÆGE, FORSKNINGSASSISTENT LOUISE GRAABERG, DYRLÆGE, PHD JØRGEN KOCH OG DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN FORSIKRINGS- OVERSIGT HUND 2015 riv ud og gem Årets dyreven hjælper hjemløses hunde AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Hjælp til hunde med kroniske smerter AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk. Send din adresse til hs@scanpublisher.dk To eksempler på klassisk homøopatisk behandling af kronisk diarré AF DYRLÆGE LISE BANG HANSEN

2

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 1/15 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Klagemulighederne på standby AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4 Mitraldysplasi hos Bull Terrier AF DYRLÆGE, FORSKNINGSASSISTENT LOUISE GRAABERG, DYRLÆGE, PHD JØRGEN KOCH OG DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN 6 Årets dyreven hjælper hjemløses hunde AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 12 Sygeforsikring Hund To eksempler på klassisk homøopatisk behandling af kronisk diarré AF DYRLÆGE LISE BANG HANSEN 20 Hjælp til hunde med kroniske smerter AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 24 Suturer: Hvad du ønsker, skal du få AF DVM, MRCVS LOTTE DAVIES 28 Ny undersøgelse: Flere hunde og katte får sygeforsikring 30 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s DYRLÆGE MAGASINET 1 3

4 KLAGEMULIGHEDERNE PÅ STANDBY Ankenævn for Dyrlæge ophørte med at eksistere 4. december Dyrefondet og Forbrugerrådet Tænk mener, at det stiller dyreejerne i en dårligere situation, hvis der opstår uenigheder med dyrlægen om behandlingerne eller regningen AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Med et års varsel besluttede Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, PDA, i december 2013 at opsige aftalen om Ankenævn for Dyrlæger, der i 2008 blev indgået med Forbrugerrådet Tænk. Nu er ankenævnet væk, og forbrugerne må i stedet finde andre veje, hvis de ønsker at klage over en dyrlægebehandling. I dag skal klager over dyrlægens faglige arbejde ske til Fødevarestyrelsen, mens klager over regningen skal gå via domstolene. I følge dyreværnsorganisationen Dyrefondet efterlader den nuværende situation dyreejerne i en nærmest håbløs situation. Det er både dyrt og meget besværligt at føre en civil retssag. Langt de fleste vil opgive på forhånd, og det er ikke godt nyt for retssikkerheden, siger Vibeke Haslund, direktør, Dyrefondet. Hun undrer sig også over, hvorfor det lige er dyreejerne, der ikke skal have mulighed for at gå til et klagenævn. Stort set alle andre brancher giver forbrugerne mulighed for at klage. Vi kan klage over en advokat, en revisor, en tandlæge og mange andre, så virker det besynderligt, at vi som dyreejere ikke fortsat skal have denne mulighed, siger Vibeke Haslund. AFLØSER PÅ VEJ Situationen vil ændre sig i løbet af sommeren 2015, hvor et nye EU-direktiv bliver gennemført. Her ventes et nyt offentligt Forbrugerklagenævn at være på plads. Forbrugerrådet Tænk, der er en uafhængige interesseorganisation, ærgrer sig dog over, at dyrlægeforeningen har opsagt deres aftale om Ankenævn for Dyrlæger. Rådet frygter, at det vil blive dyrere for forbrugerne at klage. Vi var glade for konstruktionen i ankenævnet, der byggede på en frivillig og privat aftale mellem parterne. Det gav afgørelser, som blev respekteret af branchen, siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerklagenævnet Tænk. Rådet frygter, at det ikke i samme grad vil være tilfældet med det nye offentlige Forbrugerklagenævn, der kommer til at høre under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. ENSARTET BEHANDLING I forbindelse med opsigelsen af aftalen for lidt over et år siden, nævnte PDA økonomien som den væsentligste årsag til beslutningen. På grund af langt flere klagesager end forventet, var det blevet mere end dobbelt så dyrt som forudset at drive ankenævnet. Udsigten til det nye EU-direktiv var dog også med i overvejelserne. Med etableringen af de nye forbrugerklagenævn, der omfatter alle brancher, inklusive vores, er det naturligt, at vi nedlægger det nuværende ankenævn. Vi ser frem til, at det bliver mere enkelt og ensartet at behandle tvister mellem parterne i forbrugersager, og forbrugerne får den fordel, at proceduren er den samme, uanset om der klages over et par sko, en klipning hos en frisør eller en dyrlægeydelse, siger Steen Bo Larsen bestyrelsesmedlem i PDA. Han fremhæver også, at det nye forbrugerklagenævn vil få mediation som en del af sine arbejdsredskaber, og han forventer, at det vil kunne løse en del af sagerne uden, at det bliver nødvendigt at behandle dem i nævnet. Det nu nedlagte Ankenævn for Dyrlæger har behandlet klager om året. Dyrlægerne har fået medhold i 85 procent af sagerne.

5

6 MITRALDYSPLASI HOS BULL TERRIER Engelsk Bull Terrier er prædisponeret for hjertesygdom. Studier i Danmark har påvist en forekomst af mitraldysplasi på ca. 80 %. Sygdommen er progressiv sædvanligvis med en flerårig asymptomatisk fase, men forandringer på mitralklappen kompliceret med mitralregurgitation og mitralstenose kan føre til kongestivt hjertesvigt hos både unge og ældre Bull Terrier. DYRLÆGE, FORSKNINGSASSISTENT LOUISE GRAABERG DYRLÆGE, PHD JØRGEN KOCH EN MULTIFAKTORIEL SYGDOM? Årsagen til mitraldysplasi (MD) hos Bull Terrier (BT) kendes ikke. Visse forandringer på klapapparatet er sandsynligvis medfødte, hvorimod andre udvikles gradvist gennem flere år. Sygdommen er hyppigt forekommende og i en population af 41 BT i alderen måneder blev MD diagnosticeret hos 36 hunde i alderen måneder. Svære tilfælde af MD med sekundært hjertesvigt er påvist hos hvalpe helt ned til 4 måneders alderen. Bindevævet i mitralklappen hos afficerede BT er forandret med uorganiseret kollagenstruktur og ophobning af mukopolysakkarider. Lignende sygdom kan ses hos Cavalier King Charles Spaniel (CKCS) med kronisk degenerativ mitralklapsygdom (CDVD) også kaldet myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD). Hos CKCS anses sygdommen for at være erhvervet, men der er tillige påvist en genetisk faktor. Markante forskelle findes dog mellem de to racers hjertesygdom. Hos CKCS ses en stærk aldersrelation med en forekomst af MMVD på ca. 50 % hos de 6-7 årige, mens næsten alle over 10 år er afficerede. Desuden er forandringerne oftest karakteriseret ved en samtidig mitralprolaps, hvilket er et usædvanligt fund hos BT. Hos BT udvikles der sædvanligvis varierende grader af mitralstenose (MS). BT har endvidere omfattende arteriosklerose og varierende grader af inflammation i myokardiet især i forbindelse med højgradige forandringer. MD ses ofte sammen med polycystisk nyresygdom (PKD), som nedarves autosomal dominant. Derudover forekommer aortastenose (AS) hyppigt samtidigt med MD hos BT. Hos danske BT med MD ses en forekomst af mild AS på ca. DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN UNIVERSITETSHOSPITALET FOR FAMILIEDYR INSTITUT FOR KLINISK VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Et portræt af den vitalitet, der kendetegner den livsglade og kraftfulde raske Bull Terrier. Brug af foto med tilladelse af Alice van Kempen.

7 Figur 1. Laterolateralt røntgenbillede af thoraks af Bull Terrier, han, 1 år, med mitraldysplasi. Der ses forstørret venstre atrium og ventrikel. VHS > 13 (normalt < 10). Pulmonært ødem ses især hilært og dorsocaudalt. 80 %. Endelig er trikuspidal- og pulmonalinsufficiens rapporteret hos BT. Den udbredte affektion af hjerteklapper, arteriosklerose og inflammation i myokardiet samt påvirkningen af nyrer rejser mistanken om, at MD hos BT kunne være en del af en systemisk lidelse. Mukopolysakkaridose (MPS) hos mennesker er en gruppe sygdomme karakteriseret ved multipel organaffektion. De histopatologiske fund ved MPS skyldes øget nedbrydning af kollagen og ophobning af delvist nedbrudte mukopolysakkarider forårsaget af en genfejl i lysozymproduktionen. Hunde benyttes som eksperimentielle modeller for MPS, men MPS findes også naturligt i forskellige varianter hos racer som f.eks. Labrador, Ruhåret gravhund, Schipperke og Schæferhund. VOLUMEN- OG TRYKOVERBELASTNING Forandringerne i hjertet forekommer med varierende sværhedsgrader. Typisk ses i svære tilfælde, at både mitralklappen og chordae tendinae er fortykkede og fusionerede, resulterende i reduceret diastolisk mobilitet af mitralklappen. Papillærmuskler kan også være involverede. Komplikationer til moderate-svære forandringer er mitralinsufficiens og stenose. De hæmodynamiske konsekvenser er en kombination af henholdsvis systolisk volumenoverbelastning og diastolisk trykoverbelastning af venstre atrium. Den kroniske overbelastning fører initialt til hypertrofi af venstre atrium og senere i forløbet ses remodellering af venstre ventrikel. De ændrede tryk- og flowforhold i venstre hjertehalvdel fører dernæst til en gradvis fibrosering af klapapparatet. Det komplekse samspil mellem remodellering, hæmodynamiske faktorer og neuroendokrin-aktivering kan ultimativt resultere i venstresidigt kongestivt hjertesvigt og rytmeforstyrrelser f.eks. atrieflimmer. FOREKOMST AF MITRALDYSPLASI Ved ultralydsundersøgelse af 41 BT i alderen 2-8 år i Danmark blev MD påvist hos 88 % (36/41). Ca. 40 % var måneder. Ti procent af hundene havde symptomer; hoste, nedsat aktivitet og/ eller synkoper, uden forudgående mistanke om hjertesygdom. Fem (12 %) hunde var fri for MD, 28 (68 %) havde milde forandringer, 7 (17 %) var af moderat grad og en hund (3 %) havde en svær grad af MD. Der er desuden registreret følgende forekomst af MD hos BT i andre lande: 33 % i UK og 39 % samt 93 % i Australien. MD var ikke associeret med alder, køn eller vægt. KLINISK FORLØB Sygdommen har sædvanligvis en asymptomatisk fase på flere år. I denne fase kan hjertemislyd være et tilfældigt fund ved vaccination eller anden Figur 2. 2D-ekkokardiografisk billede (højre parasternalt længdesnit) af Bull Terrier tæve, 2 år, med mild/moderat remodellering af mitralklappen (hockeystavformet). Aortastenose hos Bull Terrier i Danmark Bull Terrier er prædisponeret for AS Forekomsten er ca. 80 % Stenosen skyldes oftest hypoplastisk annulus Diagnosen stilles ved ultralydsundersøgelse De fleste tilfælde er af mild grad og ikke behandlingskrævende Hovedparten (95 %) af BT med AS har samtidigt MD DYRLÆGE MAGASINET 1 7

8 Figur 3. Color-Doppler (venstre apikalt parasternalt 4-kammer snit) af Bull Terrier han, 1 år, med moderat mitralregurgitation. Figur 4. Kontinuerlig Doppler (venstre apikal parasternalt 4-kammer snit) af Bull Terrier tæve, 2 år, med forøget inflows-hastighed (> 2 m/s) pga. mitralstenose (normalt < 1 m/s). Figur 5. Triplex-skanning med kontinuerlig Doppler (venstre apikal parasternalt 4-kammer snit) af Bull Terrier han, 1 år, med svær mitralstenose. Ved måling af blodets mitral inflows-hastighed estimeres trykgradienten til 15 mmhg (normalt < 2 mmhg). undersøgelse. Da BT kan være svære at auskultere pga. graden af sygdom, deres temperament og livlige adfærd overhøres milde-moderate systoliske og moderate-svære diastoliske mislyde ofte. Auskultation af 41 BT afslørede hjertemislyd (grad 2-3/6) hos 32 hunde. Ved ultralydsundersøgelse af de resterende 9 fik 6 stillet diagnosen MD i mild grad. Hjertesvigt kan forekomme i alle aldre, men ses som regel hos de midaldrende og ældre hunde. Hjertesvigt manifesterer sig initialt ved motionsudløst dyspnø efterfulgt af hoste, træthed, motionsintolerance og synkope. DIAGNOSE Klinisk undersøgelse med auskultation, røntgen af thoraks og EKG kan anvendes til at diagnosticere hjertesygdom, men ekkokardiografi er guldstandard ved diagnosticeringen af MD hos hund. På EKG et ses i moderate til svære tilfælde en bred P-tak, høj R-tak og øget QRS-duration som tegn på et venstresidigt forstørrelsesmønster. Belastningsmønstre og supraventrikulære arytmier ses sædvanligvis kun i de sværeste tilfælde. På røntgen ses forandringer først relativt sent i forløbet med markant remodellering af venstre atrium og ventrikel. Ved udvikling af kongestivt hjertesvigt med pulmonært ødem er røntgen guldstandard (se figur 1). MD kan klassificeres på baggrund af kliniske kriterier som eksempelvis opstillet af ISACHC 1) eller ACVIM 2), eller på baggrund af ekkografiske kriterier inkluderende remodellering og hæmodynamiske parametre. Den ekkokardiografiske undersøgelse inkluderer både konventionelle modaliteter som M-mode og 2-Dimensionel (2D) skanning. Herved kan hjertets strukturelle og funktionelle forandringer visualiseres. Mitralklappen ses i svære tilfælde nodulært fortykket (flere mm), nærmest kølleformet (se figur 2). Chordae tendinae er ligeledes fortykkede, forkortede og eventuelt fusionerede og papillærmuskler kan være malpositionerede og forstørrede. Disse forandringer bidrager til en abnorm mobilitet af mitralklappen. De to flige af klappen kan tillige være delvist fusionerede. Color-Doppler muliggør graduering af mitralinsufficiens, idet størrelsen af regurgitationen (jet i venstre atrium) kan visualiseres og estimeres (se figur 3). Ved kontinuerlig eller pulset Doppler er det muligt at måle blodets flow over mitralostiet (se figur 4). Derved kan trykgradienten mellem venstre atrium og ventrikel estimeres, hvilket er et validt udtryk for stenosens sværhedsgrad. Ved svære stenoser måles høje inflowshastigheder over mitralklappen (se figur 5). Venstre atries størrelse (maximal volumen) og funktion kan evalueres ved 2D biplane area-length-metoden. Størrelsesforholdet mellem venstre atrium og aorta evalueres (LA-Ao ratio). Atriets størrelse har afgørende betydning for, om der er risiko for hjertesvigt. Betingelserne for pulmonært ødem og arytmier opstår først, når atrium når sin maksimale ydeevne i volumen- og trykoverbelastningen. Atriet vokser ofte > 3-5 gange normal størrelse før, at hunden udvikler kliniske symptomer. Markant forøget venstre ventrikelvolumen er sædvanligvis også et tegn på nært forestående hjertesvigt. Det seneste fremskridt indenfor ultralyd er 3D- og 4D-imaging af hjertet. På Kardiologiklinikken, Universitetshospital for Familiedyr, KU, er målet, at 3D/4D ultralyd på sigt skal bidrage til den eksisterende viden om MD og andre hjertelidelser hos hund og kat. BEHANDLING MED DIURETIKA ER AFGØRENDE De fleste hunde med MD har en ikkebehandlingskrævende hjertesygdom med minimal eller ingen remodellering. Hunde med mild til moderat MD bør reevalueres ved ultralydscanning hvert år. Ved hjertesvigt er diuretika afgørende for kontrol af det pulmonære ødem og for hundens velbefindende samt prognosen. En kombination af forskellige typer diuretika kan være nødvendig især ved tilfælde af svær MS. Et diuretikum som spironolakton menes at have en antifibroserende effekt. ACEhæmmere kan ligeledes forsinke graden af remodellering og reducere salt- og vandretentionen ved hjertesvigt ved svær MS kan vasodilatatorer dog være kontraindiceret. Pimobendan har en kombineret effekt i form af afterloadreduktion og øget inotropi, men bør kun anvendes ved markant remodellering med systolisk dysfunktion. Betablokker (f.eks. atenolol) kan anvendes til trykreduktion. Takykardi f.eks. ved udvikling af atrieflimmer er meget skadelig og kan være akut årsag til udvikling af kongestivt hjertesvigt. Frekvensregulering er altafgørende i sådanne tilfælde. I disse tilfælde anvendes ofte digoxin kombineret med betablokker eller kalciumkanalblokker. Kirurgisk korrektion af MD hos hund er pt. ikke aktuelt, selvom valvuloplastik udføres i UK, USA og Japan (se link efter artiklen). Medicinsk behandling institueres for at øge livskvaliteten og overlevelsesraten. I tilfælde af hjertesvigt, hvor

9 behandling igangsættes tidligt i forløbet, er prognosen god for, at hunden bedres og får en god livskvalitet. Der er sandsynligvis fortsat risiko for arytmier og pludselig død i svære tilfælde. Ejere til hunde med MD bør instrueres i at monitorere hundens vejrtrækning, da stigning i vejrtrækningsfrekvens kan være første tegn på hjertesvigt eller på forværring af et hjertesvigt i behandling. Hunde i behandling bør revurderes ved ultralydsundersøgelse ca. en(-to) gang(- e) årligt afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. SCREENINGSPROGRAM FOR AVLSDYR Forekomsten af MD i den danske population af BT gør det særdeles relevant at øge fokus på sygdommen. Det anbefales således at etablere et screeningsprogram for BT for alle avlsdyr. Screeningsprogrammer er komplekse at sammensætte og udføre, idet de ikke kan baseres på én test alene, men også bør bero på politiske, sundhedsrelevante og praktiske overvejelser. Det er derfor vigtigt, at programmet etableres i et tæt samarbejde med specialklubben. Et samarbejde mellem Kardiologiklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr, KU, og Dansk Terrier Klub kan skabe en vidensbank og være med til at danne basis for kommende forskningsprojekter for derigennem at bidrage til yderligere forståelse af sygdommen samt reducere forekomsten af hjertesyge BT. Samarbejdet er opstartet primo Se nedenstående link for yderligere oplysninger. dyreejere/bull-terrier/ mitral_valve_disease.htm#symptoms NOTER 1) International Small Animal Cardiac Health Council 2) American College of Veterinary Internal Medicine Tak til dyrlægerne Kit Nørringgaard, Rikke Nyeman Hansen og Lisbeth Steenberg Larsen for arbejdet med Bull Terrierne i forbindelse med udarbejdelsen af veterinære specialeprojekter. FORKORTELSER ACE Angiotensin Converting Enzym AS Aortastenose BT Bull Terrier CDVD Kronisk degenerativ mitralklapsygdom CKCS Cavalier King Charles Spaniel MD Mitraldysplasi MMVD Myxomatøs mitralklapsygdom MPS Mukopolysakkaridose MR Mitralregurgitation MS Mitralstenose PKD Polycystisk nyresygdom LITTERATURLISTE 1. Bigg PW, Baldo G, Sleeper MM, O Donnell PA, Bai H, Rokkam VRP, Liu Y, Wu S, Giugliani R, Casal ML, Haskins ME, Ponder KP (2013) Pathogenesis of mitral valve disease in mucopolysaccharidosis VII dogs. Molecular Genetics and Metabolism 110, Braunlin EA, Harmatz PR, Scarpa M, Furlanetto B, Kampmann C, Loehr JP, Ponder KP, Roberts WC, Rosenfeld HM, Giugliani R (2011) Cardiac disease in patients with mucopolysaccharidosis: presentation, diagnosis and management. Journal of Inherited Metabolic Disease 34, Chetboul V & Tissier R (2012) Echocardiographic assessment of canine degenerative mitral valve disease. Journal of Veterinary Cardiology 14, Fox PR (2012) Pathology of myxomatous mitral valve disease in the dog. Journal of Veterinary Cardiology 14 (1), Hansen RN & Larsen LS (2011) Mitral valve disease and aortic stenosis in English Bull Terriers in Denmark. Master s thesis. 6. Haskins ME (2007) Animal models for mucopolysaccharidosis and their clinical relevans. Acta Pædiatrica 96, Lehmkuhl LB, Ware WA, Bonagura JD (1994) Mitral stenosis in 15 Dogs. Journal of Veterinary Internal Medicine 8 (1), Madsen MB, Olsen LH, Häggström J, Höglund K, Ljungvall I, Falk T, Wess G, Stephenson H, McEwan JD, Chetboul V, Gouni V, Proschowsky HF, Cirera S, Karlskov-Mortensen P, Fredholm M (2011) Identification of 2 loci associated with development of myxomatous mitral valve disease in Cavalier King Charles Spaniels. Journal of Heredity 102(S1), Malik R & Church DB (1988) Congenital mitral insufficiency in Bull Terriers. Journal of Small Animal Practice 29, McEwan JD (1995) Mitral Dysplasia in Bull Terrier. Veterinary Annual 35, Nelson RW & Couto CG (1998) Aquired valvular and endocardial diseases. In: Small Animal Internal Medicine. 2nd edn. Mosby, Nørringgaard K (2011) Usefulness of pro- ANP as a biomarker of mitral valve disease in English Bull Terriers. Master s thesis. 13. O Leary CA, MacKay BM, Taplin RH, Atwell RB (2005) Auscultation and echocardiographic findings in Bull Terrier with and without polycystic kidney disease. Australian Veterinary Journal 83 (5), O Leary CA & Wilkie I (2009). Cardiac valvular and vascular disease in Bull Terriers. Veterinary Pathology 46, Pedersen HD & Häggström J (2000). Mitral valve prolapse in the dog: a model of mitral valve prolapse in man. Cardiovascular Research 47, Uechi M, Mizukoshi T, Mizuno T, Mizuno M, Harada K, Ebisawa T, Takeuchi J, Sawada T, Uchida S, Shinoda A, Kasuya A, Endo M, Nishida M, Kono S, Fujiwara M, Nakamura T (2012) Mitral valve repair under cardiopulmonary bypass in small-breed dogs: 48 cases ( ). Journal of American Veterinary Medical Association 240 (10), DYRLÆGE MAGASINET 1 9

10 VILDE HESTE ER I TOPFORM Det er en særdeles sund og rask bestand af vilde heste, der løber rundt på Sydlangeland. Det viste det årlige lægetjek af de vilde heste på den sydligste del af Langeland, hvor Naturstyrelsen i otte år har haft vilde heste til at hjælpe med naturplejen. Frivillige og medarbejdere fra Naturstyrelsen på Fyn indfangede de i alt 74 heste, så de kunne blive tjekket af en dyrlæge, og 21 nye føl blev mærket med chip. De er i topform de kræ. Udover at hestene er en fin turistattraktion i området, så er hestene med til at pleje naturen. Når hestene græsser, så vedligeholder de åbne naturområder, som ellers ville vokse til med krat eller rørskov, siger Jesper Vagn Christensen, biolog og naturvejleder, Naturstyrelsen på Fyn. På Sydlangeland lever de vilde heste så vidt muligt uden menneskers indblanding. De robuste Exmoor-ponyer finder selv al deres føde i naturen, men hvis vinteren er særligt streng, og det er umuligt for hestene at finde føde, bliver der lagt hø ud. EKSPORT AF NATURPLEJERE På Langeland har hestene i alt 110 hektar med enge, overdrev, søer og skov De vilde heste er en turistattraktion, og så er de med til at pleje naturen på Sydlangeland. Foto: Naturstyrelsen. at boltre sig på. Men selvom der er god plads, kan området kun brødføde en bestand på cirka 50 dyr i vintermånederne. Hvert år kommer der omkring 20 nye føl til flokken, og derfor skal der hvert efterår afhændes cirka 20 heste, som kan sælges til private, organisationer eller foreninger, der mangler vildheste til dansk naturpleje. I år har vi sendt 22 heste til så forskellige steder som Vestjylland, Lolland og Tranekær i den nordlige del af Langeland, hvor de skal gå og græsse og hjælpe med til at pleje naturen, siger Jesper Vagn Christensen. Tidligere har Sydlangeland for det meste tiltrukket fugleinteresserede, men efter at de vilde heste er faldet til på øen, så er den store, vilde hesteflok blevet lidt af en turistattraktion på øen mellem Fyn og Sjælland. ÉT OFFICIELT ULVEKORT Naturstyrelsen, Naturhistorisk Museum i Aarhus og Institut for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet går nu sammen om at lave ét fælles ulvekort. De tre institutioner har tidligere lavet hvert sit ulvekort baseret på blandt andet analyser af indsamlede DNA-spor og fotos fra fotofælder. Men fremover slår man alle prøverne sammen og laver ét fælles kort. Det er klart en fordel, at vi fremover får mange flere ulveobservationer, når vi skal vise ulvens færden på ulvekortet. Det nye ulvekort bliver mere omfattende og giver borgene et bedre svar på, hvor ulvene har været i Danmark, siger Lasse Sehested Jensen, naturplanlægger, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet bruger forskellige metoder, når de indsamler DNA-spor fra ulve. Naturstyrelsen indsamler hovedsageligt prøver fra husdyr, som ulve har spist af, mens Naturhistorisk Museum får lavet DNA-prøver fra eksempelvis hjortevildt, som ulve kan have nedlagt. Fremover bliver det også nemmere at følge ulvens udbredelse i Danmark fra år til år. Tre institutioner er gået sammen om et fælles ulvekort, der gør det nemmere at følge ulvenes færden. Foto: Naturstyrelsen. Som noget nyt vil ulvekortet kun vise observationerne fra et enkelt år, så når man sammenligner kortene fra forskellige år, vil man hurtigt kunne se, om der er sket ændringer. På det nye kort kan man også se, hvor ulve er blevet fanget i fotofælder.

11 DYRLÆGE MAGASINET 1 11

12 ÅRETS DYREVEN HJÆLPER HJEMLØSES HUNDE Dyrlæge Dan Herlev Jørgensen, Frihedens Dyreklinik, Hvidovre, er blevet kåret til Hverdagens Helt og Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse. Han får prisen for sit arbejde med de hjemløses hunde, som han behandler gratis AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Dan Herlev Jørgensen er vokset op med, at man hjælper, hvis man kan. Faderen var typograf og tillidsmand på Berlingske Tidende, og derfor blev der ofte diskuteret politik i hjemmet, ligesom det ikke var usædvanligt, at politikere som Anker Jørgensen kom på besøg, når der skulle lægges strategi for kommende forhandlinger. I begyndelsen af min dyrlægekarriere kom jeg til Ada Dyrehospital, hvor jeg arbejdede sammen med dyrlæge Niels Ockens. Han havde forelsket sig i de såkaldte Christiania-hunde, som han undersøgte og behandlede for enten mindre beløb eller helt uden beregning. Dermed fik jeg indblik i en menneskegruppe, som ikke havde mange penge, men som til gengæld havde mange hunde, som de holdt meget af, fortæller Dan Herlev Jørgensen. BETALTE ALTID TILBAGE I 1996 kom Dan Herlev Jørgensen til Frihedens Dyreklinik, som han blev ejer af i Her kom han i kontakt med landevejens farende svende, som ofte overvintrede i området. Det var nogle festlige fyre. Jeg havde den aftale med dem, at om sommeren, når de var på landevejen, betalte jeg for deres hundes dyrelægebehandlinger rundt omkring i landet. Til gengæld betalte de så tilbage til mig i løbet af vinteren. Jeg har aldrig tabt en krone, på den ordning, fortæller Dan Herlev Jørgensen I dag er der langt mellem de farende svende, til gengæld er hjemløse blevet en del af gadebilledet. Dan Herlev Jørgensen samarbejder med Fællesskabet For De Hjemløse i sit arbejde. Denne organisation har til formål at forbedre forholdene for de hjemløse og deres I begrundelsen for at vælge Dan Herlev Jørgensen lyder det blandt andet, at han som dyrlæge har ydet en stor indsats for de dyr og ejere, som ikke har mulighed for at skaffe den fornødne hjælp andre steder. Dan Herlev Jørgensen har med hjertet på rette sted reddet mange dyr, som ellers ville være fortabte. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

13 hunde, og arbejder blandt andet med gademedarbejdere, som har opsøger de hjemløse. Tidligere foregik en del af mit arbejde på gaden, men det var besværligt både for mig og de hjemløse. Nu har gademedarbejdere kontakt til de hjemløs, og de kan henvise til klinikken, så de kommer her. Det er en langt bedre løsning, siger Dan Herlev Jørgensen. Tidligere mistede han ofte kontakten til de hjemløse, når den enkelte behandling var afsluttet. Nu er det muligt at holde kontakten, så også længere forløb bliver en succes. I forhold til undersøgelser og behandlinger af de hjemløses hunde, er der ikke specielle forhold. De bliver behandlet fuldstændig på samme måde som alle andres hunde, siger Dan Herlev Jørgensen JEG HAR NOK Dan Herlev Jørgensen vurderer, at han bruger, hvad der svarer til en time om dagen på frivilligt arbejde for de hjemløses hunde. Det svarer til en indsats, der normalt ville give kr. ekstra i kassen hver måned. Jeg har, hvad jeg skal bruge, så jeg har ikke noget problem ved at give lidt. Hvis ikke hundene kunne blive behandlet gratis, ville de jo slet ikke blive behandlet, og det, synes jeg, er svært at leve med, siger Dan Herlev Jørgensen. Han har set eksempler på, at nogle har forsøgt at snakke sig til gratis behandling ved at påstå, de var hjemløse, men efter samarbejdet med fællesskabet og gademedarbejderne er blevet etableret, er der lukket for den praksis, da gademedarbejderne er i så tæt kontakt med de hjemløse, at de kender de fleste af dem personligt. GIVER TRYGHED Ifølge fællesskabet for hjemløse, er der omkring 5500 hjemløse i Danmark, og mange af dem har hund. Jeg tror, at hundene ofte er en kompensation for manglende kontakt til Fortsættes næste side DYRLÆGE MAGASINET 1 13

14 Fortsat andre mennesker og dermed ensomhed. Det giver en tryghed at have selskab af en hund. Desuden kan den være med til at øge sikkerheden for den hjemløse. Der har jo desværre været nogle kedelige eksempler på overfald, siger Dan Herlev Jørgensen. Det er i øvrigt ikke kun de hjemløse og deres hunde, der nyder godt af Dan Herlev Jørgensen uegennyttige indsats. Det gælder også andre klienter. Hvis for eksempel en pensionist har svært ved at kommer hen i klinikken, har vi altid tilbudt at hente og bringe vedkommende. Vi kan også tage på hjemmebesøg, hvis det er nødvendigt. Det har altid været naturligt for mig at hjælpe andre, hvor jeg kan, siger Dan Herlev Jørgensen. FAKTA OM ÅRETS DYREVEN Hvert år siden 1960 har Dyrenes Beskyttelse kåret Årets Dyreven. Kandidaterne er indstillet af befolkningen, der også kan stemme blande de nominerede. Der er hvert år forskellige kategorier, og blandt kategorivinderne findes den endelige Årets Dyreven. Det er Dyrenes Beskyttelses Bestyrelse, der kårer den endelige vinder af titlen Årets Dyreven. Titlen bliver uddelt på Dyrenes beskyttelses fødselsdag i november Dan Herlev Jørgensen var i 2014 nomineret for som dyrlæge at yde en stor indsats for de dyr og ejere, som ikke har mulighed for at skaffe den fornødne hjælp andre steder. Dan Herlev Jørgensen har med hjertet på rette sted reddet mange dyr, som ellers ville være fortabte. Tre kategorier I 2014 var der følgende tre kategorier: Hverdagens helt, som gives til en person, der udfører et langt og utrætteligt arbejde for dyrene. Også den titel vandt dyrlæge Dan Herlev Jørgensen. I kategorien Enestående Heltedåd har vinderen på et tidspunkt i løbet af året reddet dyr fra en håbløs situation. Titlen gik til Marianne Skov, der reddede 94 kyllinger fra en uvis fremtid til et liv som havehøns. Årets Meningsdanner, som for eksempel i kraft af sit hverv ytrer sig om god dyrevelfærd, blev Lone Landmand og Søren Sørøver, der forsøger at leve i pagt med dyr og natur, og som med sine skarpe indlæg inspirerer andre. I 2013 blev direktør I Toms Gruppen, Jesper Møller, årets dyreven for beslutningen om at stoppe brugen af buræg i produktionen af chokoladeprodukter. I 2012 blev daværende europaparlamentariker Dan Jørgensen årets dyreven for sit arbejde med at sætte fokus på lange dyretransporter inden for Europa.

15 TILLÆG TIL DYRLÆGEMAGASINET NR. 1/2015 Sygeforsikring Hund 2015

16 SYGEFORSIKRING HUND 2015 Agria Dyreforsikring Alm. Brand Codan Lovpligtig ansvarsforsikring kr. 469 kr. 466 (fra kr. 396 for Pluskunder) Med udvidet ansvar kr. 663 kr. 713 (fra kr. 606 for Pluskunder) Fra 169 kr. Ring for pris Sygeforsikring, inkl. lovpligtig ansvar Afhængigt af race og dækningsomfang. Labrador forsikret inden den fylder fire mdr. fra kr , voksen labrador fra kr kr (fra kr for Pluskunder, beregnet på en Golden Retriever) inkl. udvidet ansvar Sygdomsforsikring inkl. lovpligtig ansvar fra kr. Prisen er baseret på lovpligtig ansvarsdækning samt sygeforsikring på hund på en Familiens Basis Forsikring. Mulighed for tilvalgsdækning Selvrisiko kr. 657, 956 eller i fast selvrisiko. Dækker herefter 80%. Selvrisikoperioden er på 125 dage uanset antal diagnoser. Dækker 60 %. kr. 740 Genoptræning Ja, kr (tillægsforsikring) Medicin givet direkte på klinikken Ja Ja Ja Udleveret medicin Dækkes, hvis der er tegnet medicintillæg, med op til kr årligt. Ja Nej Dækning af laboratorieudgifter Ja Ja Max. kr Max. årlig erstatning kr eller kr kr kr Max. og min. alder ved nytegning Fra seks uger og resten af livet. Dyrlægeattest hvis hunden er over tre år. Fra otte uger, max. 10 år. Min. tre måneder og max. fire år. Alder ved ophør Livsvarig Livsvarig 10 år Rabat 10 %, hvis medlem af DKK, DCH eller Dyrenes Beskyttelse. Rabat hvis flere forsikrede hunde samt ved kennelnavn. Pluskunde rabat (5-15 %). Afhænger af hvilke typer forsikring man har i forvejen. Mulighed for samlerabat eller særlig medlemsrabat. Telefon nr Hjemmeside Generelt: Gyldig vaccination og ID mærkning er en forudsætning ved forsikringstegning. Forskringsprisen kan afhænge af race, alder og anta Tilvalgsdækning, eksempelvis: Tænder og medicin, fysisk behandling, med på rejse, pasning og livdækning.

17 Dyrekassen Danmark Gartnernes Forsikring Topdanmark Tryg kr Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt. kr Tegnes kun ved træning med decideret bidearbejde. kr. 389 kr. 441 kr. 445, ved f.eks. 3 år gammel labrador kr. 616 kr. 658 kr. 445 kr Prisen gælder alle racer. kr Tre prisgrupper afhængig af racen, kr , eller Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsforløb de seneste 2 år. Kr ved f.eks. 3 år gammel Labrador, villa i Roskilde. Ja Dækker 80 %, herefter kr. 659 i selvrisiko. Selvrisikoperioden er på 120 dage. kr Dækker derefter 80 %. kr Dækker herefter 90 %. Selvrisikoperiode er på 120 dage. kr. 758, eller Dækker herefter 90 %. Selvrisikoperiode er på 120 dage. Ja. To genoptrænings forløb i hundens liv. Ja Ja, ved tegning af Sygeforsikring Plus. Ja. Ved tilvalgsdækningen Fysisk Behandling m.v. kr årligt. Ingen selvrisiko på genoptræning, kiropraktor, massage o.lign. Ja. Ja Ja Ja Ja. Kr per år ved HundTotal PLUS. Dækker tilskud til medicin på recept, med max. kr Ja, ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus. Ja. Ved tilvalgsdækningen Tænder og Medicin. kr årligt. Ingen selvrisiko på medicin og lign. Ja Ja Ja Ja kr kr kr kr eller kr Fra otte uger og under seks år. Dyrlægeattest hvis hunden er over fire år. Over otte uger. Under seks år. Dyrlægeattest hvis hunden er over fire år. Min. otte uger, max. seks år. Fra otte uger og resten af livet. Livsdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år. Livsvarig Livsvarig Livsvarig Livsvarig Ved mere end fire hunde, katte eller heste. Max. årlig erstatning nedskrives ikke når hunden bliver ældre. 10 % til visse samarbejdspartnere, ring og spørg. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer. 10 % hvalperabat indtegnet inden 12 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer. 10 % på Hundeansvar ved gennemført lydighedstræning. 10% samlerabat ved flere forsikringer l ansvarsskader DYRLÆGE MAGASINET 1 17

18

19

20 TO EKSEMPLER PÅ KLASSISK HOMØOPATISK BEHANDLING AF KRONISK DIARRÉ AF DYRLÆGE LISE BANG HANSEN Der kan vist ikke være tvivl om, at interessen for såkaldt alternativ behandling, både til mennesker og deres dyr, er i stærk stigning. Dette har givet anledning til et mildest talt kaotisk gedemarked, hvor enhver tænkelig og utænkelig behandling udbydes i et for forbrugeren helt uoverskueligt virvar. Mange udbydere af alternative behandlinger til dyr har ingen formel uddannelse på området og ingen veterinær baggrund og må derfor slet ikke tage dyr i behandling. Heldigvis er mange dyrlæger i dag videreuddannet til at påtage sig behandlinger i holistiske terapiformer for kolleger, hvilket sikrer en forsvarlig, informeret og effektiv behandling af patienten. Klassisk homøopati er en holistisk behandlingsform, der bl.a. er specielt velegnet til behandling af kroniske inflammatoriske tilstande som allergier og autoimmune tilstande. MUDDI Muddi blev præsenteret i klinikken første gang i november Han var dengang 3 år gammel. Han er en kastreret han, krydsning af en lille pincher type. Problemet var tilbagevendende episoder med opkast og slimet diarré. Muddi har haft disse hele livet og behandles hos egen dyrlæge med syrehæmmer og antibiotika. Aflivning overvejes nu, da han er anoreksisk og symptomerne er mere eller mindre konstante. Der er ikke foretaget eksplorativ laparotomi eller gastroskopi. Muddi er en nervøs lille hund, der næsten klamrer sig til sin ejer. Han gør nervøse aggressive udfald, hvis andre hunde trænger sig på, men er på alle måder en submissiv type. Han er nem at håndtere, men er ofte rystende nervøs, især i ukendte situationer. Han er meget lydfølsom og reagerer, når forskrækket, med at at fare sammen, ryste og vige. Han er umådeligt kuldefølsom og går næsten altid med dækken. Muddi er meget småt spisende og drikker også kun et par slurke ad gangen. Disse symptomer (i ordets bredeste forstand) peger alle på det homøopatiske lægemiddel ars alb. Allerede et par uger efter behandlingens start, er der store forandringer i Muddis tilstand. Hans opkast er aftaget betydeligt, og han har for første gang haft en hel uge med fast formet afførring. Muddis ejer beskriver også, at han har meget mere energi og selvtillid. Han leger nu voldsomt med andre hunde, er gladere og spiser med god appetit. Efter en periode med justeringer i dosis af det homøopatiske lægemiddel, har Muddi i skrivende stund ikke haft nogen form for fordøjelsesproblemer i næsten et år. Julekortet fra ejeren beretter, at Muddi aldrig har haft det bedre. ZUMBA Giv din hund og kat et sundt liv udkom i 2013 (ebogs udgaven i januar 2015). Bogen er rettet til både dyreejere og dyrlæger og beskriver bl.a. de mest udbredte former for komplementære behandlinger, hvordan de benyttes, hvilke tilstande de med fordel kan behandle, virkningsmekanismer og ikke mindst, hvor man finder en veterinær behandler. Zumba er en engelsk collie han. Han kom til klinikken første gang i september 2012, dengang knap 2 år gammel. Han led af gentagne episoder med opkast og vandig diarré. Problemet startede, da han var 8 måneder gammel, og episoderne var tydeligt tiltagende. Diareén behandledes af egen dyrlæge med antibiotika. Ejerne oplyste, at den sidste episode varede en måned, og at der aldrig gik mere end 1-2 måneder mellem episoderne. Zumba fik skånekost og probiotika, da han reagerede voldsomt ved den mindste kostændring. Zumba er en selvsikker og selvstændig hund med et rastløst gemyt og en tendens til at strejfe. Han er social af

21 Lise Bang Hansen er uddannet dyrlæge fra KVL i Hun arbejdede som dyrlæge i England i 11 år, hvor hun bl.a. tog efteruddannelser i akupunktur og klassisk homøopati. Arbejder nu udelukkende med henvisninger fra kolleger af hunde, katte og heste til homøopatisk behandling i Århus og Fredensborg. Den franske forsker og modtager af Nobelprisen i medicin (2008), Luc Montagnier, undersøger i disse år virkningsmekanismen bag homøopatisk medicin. Ifølge Montagniers artikler drejer det sig om elektromagnetisk påvirkning. Montagnier har i interview udtalt at ultrahøje fortyndinger er ikke ingenting. Det har netop været de høje fortyndinger, der anvendes i homøopatisk medicin, og mangelen på en videnskabeligt forklaret virkningsmekanisme, der tidligere i nogen grad har stået i vejen for homøopatiens udbredelse. sind og vil hilse på alle de hunde, han møder. Han er ufokuseret, lystrer ikke indkald og holdes derfor altid i snor. Som hvalp var han meget destruktiv og satte sine spor på hus og have. Han er altid meget sulten, undtagen når en diarré episode er på vej. Han har det som regel varmt og foretrækker kølige hvilesteder som et koldt stengulv. Zumba passer som type til det homøopatiske lægemiddel tub bov. Da han 3 måneder efter påbegyndelsen af den homøopatiske behandling stadig ikke havde haft diarré, blev probiotika og skånekost udfaset uden problemer. I maj 2013, 8 måneder efter den homøopatiske behandling, fik Zumba diarré igen. Denne blev straks behandlet med endnu en kur homøopatisk tub bov, hvorefter der ikke har været yderligere symptomer eller behandlingsbehov. GENERELT De to ovenstående cases illustrerer nogle vigtige principper i klassisk homøopatisk behandling: Det homøopatiske lægemiddel udvælges altid til den enkelte patient. Dette gøres på baggrund af en helheds- (holistisk) opfattelse af patientens essens eller type. Behandlingen vælges derimod aldrig alene på baggrund af diagnosen. Det er derfor nonsens f.eks. at tale om et homøopatisk lægemiddel mod diarré. I begge de to beskrevne eksempler havde hundene lignende eksempler på gastritis/enteritis, men de helbredtes af forskellige lægemidler. En klassisk homøopat kan af denne grund ikke anbefale en behandling uden at kende den pågældende patient. Dette princip om individualiseret behandling gør konsultationen meget tidskrævende. Homøopatisk behandling forventes selv ved kronisk sygdom ikke at være langvarig. Typisk vil én eller flere kure af det rette homøopatiske lægemiddel kunne helbrede patienten. Det er altså ikke medicin som patienten skal forblive på i længere tid. En klassisk homøopat retter, som nævnt, ikke sin behandling mod diagnosen. Behandlingen er ikke modrettet symptomerne. Symptombehandling opfattes af en homøopat lidt som at sætte tape over en lysende olielampe i en bil. En holistisk sygdomsopfattelse ser symptomer som tegn på en dybere ubalance (præcis som bilens olielampe), som der skal lyttes til, men som ikke i sig selv udgør problemet. Derfor kigges også dybere end diagnosen for at finde den hensigtsmæssige behandling i det enkelte tilfælde. Behandlingen vælges i stedet udfra et match med patientens generelle reaktionsmønstre. YDERLIGERE LÆSNING Mathie, Baitson, Hansen, Elliot, Hoare Homeopathic prescribing for chronic conditions in equine practice in the UK, Vet Record (2010) 166, Montagnier Electromagnetic signals are produced by aqueous nanostructures derived from bacterial DNA sequences interdiscip sci comput lifesci,1, Bornhof, Matthiessen Homeopathy in Healthcare, effectiveness, appropriateness, safety, cost, forlaget Springer (Denne rapport, foranlediget af den Schweiziske regering, førte til inkludering af homøopatisk behandling i det humane offentlige sundhedsvæsen i Schweiz i 2012). George Vithoulkas Homøopati fremtidens medicin. Don Hamilton Homeopathic care for cats and dogs. Foreningen for integreret veterinærmedicin, FIVM, er en paraplyorganisation for danske dyrlæger med interesse for holistisk behandling. De fleste medlemmer beskæftiger sig med en af de 3 sværvægtere indenfor holistisk behandling, akupunktur, osteopati eller homøopati, men også andre behandlingsformer som for eksempel blomstermedicin og urtemedicin er repræsenteret, ligesom interesserede dyrlæger uden holistisk videreuddannelse naturligvis også er velkomne. FIVM har et mailbaseret diskussionsnetværk og arrangerer kurser og undervisning, blandt andet det årlige symposium, der i 2015 holdes den 9. maj på Fyn. Yderligere oplysninger samt behandlerliste findes på foreningens hjemmeside DYRLÆGE MAGASINET 1 21

22 FORSVUNDET MUND- OG KLOVESYGEVIRUS FUNDET I UGANDA DTU Veterinærinstituttet har i samarbejde med forskere fra Uganda genfundet en sjælden serotype af mund- og klovesygevirus. Fundet understreger behovet for global overvågning af sygdommen, der har store konsekvenser for velfærd og økonomi. Mund- og klovesyge er en af de husdyrsygdomme, der har de største økonomiske konsekvenser globalt omkring 58 milliarder kroner årligt. Og DTU Veterinærinstituttets nye beregninger viser, at et udbrud i Danmark vil koste omkring 7,2 milliarder kroner og resultere i aflivning af cirka 8200 dyr. Sidste gang, der var en epidemi i Danmark, var i 1982, men sygdommen er en konstant trussel mod Europa, og så sent som i oktober 2014 var der mistanke om et udbrud på et dansk slagteri. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm. Men DTU Veterinærinstituttet er klar med det diagnostiske beredskab, hvis sygdommen skulle ramme Danmark. Det skyldes blandt andet det internationale arbejde. Dette virus udvikler sig meget hurtigt, så der er derfor behov for at være opmærksom på de virus, der cirkulerer i forskellige dele af verden for at sikre, at de diagnostiske systemer, der anvendes, er opdaterede. Derfor udfører vi ved DTU Veterinærinstituttet også sekvensanalyser af virus fra udbrud i andre lande som Pakistan, Uganda og Kenya. Det er desuden nødvendigt at vide, hvilke typer der er involverede i et udbrud, så den korrekte vaccine kan vælges, forklarer professor Graham Belsham fra Sektion for Virologi ved DTU Veterinærinstituttet. Mund- og klovesyge skyldes infektion med et virus, hvorunder der kendes syv serotyper, der hver især kan anses for at udgøre en særskilt sygdom, da der ikke er krydsbeskyttelse mellem de forskellige serotyper. Og vigtigheden af at overvåge de forskellige serotyper internationalt er netop blevet understreget. GENFUNDET SEROTYPE Blandt de syv serotyper er SAT 3 (Southern African Territories 3) den, der bliver konstateret mindst. På verdensplan blev SAT 3 nemlig senest fundet i vilde bøfler i Sydafrika i 2006, hvorimod for eksempel SAT 1 og SAT 2 er langt mere almindelige og ofte er årsag til udbrud. Men nu viser DTU Veterinærinstituttets samarbejde med forskere og myndigheder i Uganda, at SAT 3 ikke må glemmes. For første gang har holdet nemlig påvist SAT 3 i husdyr i Østafrika, nærmere bestemt hos en longhorn-kalv i Uganda. Sidst SAT 3 blev identificeret i Uganda var i 1997, hvor den blev fundet i vilde bøfler. Vores fund viser, at et mund- og klovesyge-virus ikke nødvendigvis er forsvundet, selvom vi ikke er stødt på det i årevis. Og selvom en serotype måske ikke udgør en stor trussel lige nu, er det ikke til at vide, hvornår virusset pludselig kan dukke op igen, og derfor er det afgørende, at vi overvåger alle serotyperne og er klar til at diagnosticere samt bekæmpe dem alle, siger Graham Belsham. HAR GEMT SIG I NATIONALPARKERNE Fundet blev gjort i forbindelse med et studie af smitte med mund- og klovesyge i Uganda mellem vilde dyr, især bøfler, og husdyr i form af longhorn-kvæg. Et projekt, der er finansieret af Danida. Det fundne virus kan meget vel være blevet båret rundt af bestanden af de vilde bøfler. Longhorn-kalven, som vi fandt virus i, havde græsset tæt på de vilde bøfler, så den er nok blevet smittet den vej. Kalven viste ikke tegn på sygdom, og den kan nemt have bragt sygdommen videre til for eksempel malkekvæg, fortæller Graham Belsham. Det virus, der blev fundet i longhornkalven, er sammenlignet på gensekvens omkring 20 procent forskelligt fra de nærmeste virus, der ellers er fundet i Uganda, og op til 36 procent forskelligt fra SAT 3 tidligere fundet i Sydafrika. I forbindelse med den internationale overvågning har forskerne ved DTU Veterinærinstituttet også udviklet en metode, der gør det muligt at slå mund- og klovesyge-virus ihjel og genoplive det igen, så det ikke udgør en smitterisiko undervejs, når der sendes prøver fra udbrud til analyse på laboratorier. NY DIREKTØR FOR DTU DTU har pr. 1. januar 2015 ansat Christine Nellemann som institutdirektør for DTU Fødevareinstituttet. Hun har de seneste godt tre måneder været konstitueret i stillingen. Christine Nellemann er en dygtig kommunikator, og med sin lange erfaring på instituttet har hun stor indsigt i dets virke og i de mange kontaktflader med eksterne samarbejdspartnere. Jeg er glad for, at hun har sagt ja til at påtage sig opgaven, siger DTU s rektor, Anders Bjarklev. Den nye institutdirektør er uddannet humanbiolog, ph.d. fra Københavns Universitet og MBA fra DTU Business. Hun har været ansat på DTU Fødevareinstituttet i mere end 15 år først som postdoc, hvor hun forskede i effekter af hormonforstyrrende stoffer, siden som seniorforsker, forskningsleder og afdelingschef i instituttets Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering. Selv siger Christine Nellemann i anledning af sin udnævnelse: Jeg har med glæde takket ja til at blive direktør for DTU Fødevareinstituttet. Vi har et fantastisk institut, som gør en forskel ved at producere viden og teknologiske løsninger til en række vigtige samfundsudfordringer. Viden og løsninger, som forebygger livsstilssygdomme og fremmer sundhed, gør det muligt at brødføde jordens voksende befolkning, og som udvikler en bæredygtig fødevareproduktion. Der er stor mening i instituttets arbejde, siger Christine Nellemann. Hun er desuden formand for panelet Environmental Pollutants i det svenske strategiske forskningsråd, FORMAS, og bestyrelsesformand for det danske 3R-Center, som har fokus på alternativer til dyreforsøg. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

23

24 HJÆLP TIL HUNDE MED KRONISKE SMERTER Hunde med kroniske smerter kan være vanskelige at diagnosticere og behandle. Dyrlæge Maria Søndergaard Thøfner er i gang med et ph.d.-projekt, der skal gøre det nemmere for dyrlæger at finde ud af, om en hund har smerter, og hvordan den i givet fald skal behandles AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Omkring 15 procent af alle hunde af racen cavalier king charles spaniels har symptomer på sygdommen syringomyeli. Det er en arvelig og uhelbredelig sygdom karakteriseret ved væskefyldte hulrum i rygmarven, syrinx, som påvirker de nervebaner, der løber op til hjernen. Syringomyeli forekommer ofte hos hunde, som også har Chiari-lignende malformation, en kranie-udviklingsnomali som medfører, at der ikke er plads nok til hjernevævet, hvorfor lillehjernen i nogle tilfælde bliver presset bagud i kraniekassen Mennesker kan blive ramt af samme sygdom, og her følger der ofte kroniske smerter med. Vi antager, at det samme gælder for hundene, siger Maria Søndergaard Thøfner, ph.d.-studerende, dyrlæge, Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet. Hos mennesker giver sygdommen føleforstyrrelser, samt brændende og sviende smerter. Den kan også medføre overfølsomhed over for berøring, samt intens hovedpine og syns- og høreforstyrrelser. Sygdommen kan hos både mennesker og hunde diagnosticeres ved en MR-skanning. Men selv om sygdommen er konstateret hos en hund, er det nødvendigt at blive bedre til at afgøre, om en hund har smerter. Hundene udtrykker tegn på, at der er generede af noget, og deres rektion kan tolkes som smerteadfærd. En hund med syrengomyeli kan for eksempel have fantom kløe. Det ser ud som om, hunden klør sig på halsen, men den klør ud i luften uden at berøre halsen. Det kan også være, at den piber, gør ved berøring eller får anfald, hvor den direkte skriger, siger Maria Søndergaard Thøfner. MÅLER FØLEFORSTYRRELSER I projektet er hun godt i gang med at finde en metode, der på en objektiv måde kan undersøge, om sygdommen har medført kroniske føleforstyrrelser hos hunden. Hun bruger metoder, der kendes fra udredning af kroniske smerter hos mennesker. Jeg har det seneste år testet mange hunde med syringomyeli. Deres reaktion på forskellig stimuli er optaget på video, og ved at kigge på optagelserne kan jeg kortlægge sammenhængen mellem disse stimuli og reaktion hos SYMPTOMER PÅ SYRINGOMYELI (SM) SM manifesterer sig klinisk ved varierende grader af kroniske, neuropatiske smerter. I nogle tilfælde har patienten også neurologiske symptomer. Det hyppigst forekommende symptom er anfaldsvise episoder med persisterende kløe rettet mod hoved-, skulder- og/ eller nakkeregionen. Typisk er kløen unilateral, og hundens pote rører ikke altid ved huden. Denne fantom-kløe er en indikator på dysæstesi (over-følsomhed for sensorisk input). Kløen ses både i hvilesituationer og på gåture. Symptomerne kan forværres, når hunden får halsbånd på, ved ophidselse og når hunden udviser glæde eller gør. Nogle hunde udvikler modvilje mod at bære halsbånd. Andre kan modsætte sig pelspleje samt berøring af øre, ben og hals i samme side, som fantom-kløen ses, hvilket tolkes som et tegn på hyperæstesi (øget sensibilitet) og allodyni (ubehagelig sensation spontant fremkaldt af et stimulus, som normalt ikke medfører smerte). Voldsomt afficerede hunde kan vokalisere højlydt. Fra mennesker med SM ved man, at patienterne er generet af meget ubehagelige sensoriske fænomener som brænden og svien i huden og oplevelser, som hvis insekter kravlede på huden. De neurologiske symptomer kan i sjældne tilfælde inkludere lower motor neuron udfald på forbenene, nedsat proprioception og paralyse af nervus facialis.