Marts MG Nyhedsbrev. Nyt fra Myasteni-gruppen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2009. MG Nyhedsbrev. Nyt fra Myasteni-gruppen"

Transkript

1 Marts 2009 MG Nyhedsbrev Nyt fra Myasteni-gruppen

2 Indhold: Indhold år Evald Krog år Birte Brejner... 3 Noter: Landsmøde, Introkursus... Konference, Euromyastenia... 4 MGere på højskole... 5 Vederlagsfri Fysioterapi... 6 Kostens betydning for din MG... 8 Telefonliste Når lyset åbner og dagen går mod hav og marker, mod by og skove forventningen ved dit vindu står du har ej tid til at sove Luk øjet op. Se, din dag er her. Mød al den klarhed dit blik kan magte. Det land er dit. Ja, alt hvad du ser så langt som sanserne rakte. Løs så den hånd og den fuglehær der sov så sødt under hjertets vinge. Lad bære alt det, som du har kær og mød hvad dagen vil bringe. Jens Rosendal 1979 Højskolesangbogen nr. 17 I 1979 var Anker Jørgensen statsminister i Danmark, og i USA var Jimmi Carter præsident. Sovjetunionen havde Bresjnev i toppen. Evald Krog var formand for Muskelsvindfonden. En enkeltbillet med DSB fra København til Århus kostede kr kr. for en pladsbillet. Årskontingentet til Muskelsvindfonden var kr. 75. Tre store Storebæltsfærger var under by g- ning. Benzinprisen steg fra 2,88 pr liter til 3,90!. Vi var midt i energikrise 2. Esbjerg blev dansk mester i fodbold. Den senere neurolog Jesper Tørring vandt sit 7. danmarksmesterskab i højdespring. Kim Larsen udgav sin personnummer LP og Shu-bi-dua udkom med 6 eren. Jens Rosendal skrev og udgav den smukke og optimistiske morgensang jeg indledte med. Sidst men ikke mindst havde Birte og Kammilla mødt hinanden på Rigshospitalet, hvilket medførte at der den 17. februar var et møde, der medførte dannelsen af Myasteni-gruppen under Muskelsvindfonden. Vi har altså 30 års jubilæum! Myastenigruppen var den første deciderede diagnosegruppe i fonden.. Der er sket meget i de 30 år. Som Birte skriver (side 3) er et af mantraerne oplysning., oplysning og oplysning. Men også det at komme sammen mødes til træf, seminar, teatertureeller busture har været en hjørnesten i arbejdet. Ikke bare for at høre noget om MG fra en læge, psykolog eller socialrådgiver, men også fordi man kan lære noget af at være sammen med ligestillede, udveksle erfaringer og knytte venskaber. I myasteni-arbejdsgruppen har vi haft mange arbejdsformer og undergrupper gennem tiden, Vi har haft øst- og vestgrupper, internationalgruppe, bus-gruppe og ungdoms gruppe og sikkert mange flere. Vi siger en stor tak til alle, der har gjort et stykke arbejde gennem tiden. Og en tak til de mange der har støttet op om gruppens arbejde aktivt eller passivt. Jeg ønsker os alle til lykke med jubilæet! Johannes Gravgaard Grejsbjergvej 7, Grejs 7100 Vejle

3 MG-Nyhedsbrevet har spurgt Evald Krog om starten på Myastenigruppen, set fra hans stol: Personligt har jeg altid været glad for at arbejde sammen med mennesker med MG. Det har været en stor fornøjelse at møde den ene personlighed efter den anden, og jeg skal love for, at der ind imellem har været ført mange Foto: Søren Holm/Chili. diskussioner. Vi er altid nået det samme sted hen, og jeg kan kun undre mig over, at det er tredive år siden, at gruppen blev dannet. Jeg ser frem til de næste tredive års samarbejde. Og så lidt historie: I 1979 havde overlæge Ole Hein-Sørensen og jeg fornøjels en af at deltage i en generalforsamling i Værløse, hvor et antal myastenikere havde kaldt sammen til en gereralforsamling. Formålet var at oprette en selvstændig forening for mennesker med MG. Ole og jeg deltog med det formål, at vi ville fraråde, at M G-folkene dannede en selvstændig forening for M G. Forsamlingen tilsluttede sig vores anbefalinger. Der blev ikke dannet en ny forening, og alle valgte at knytte sig til Muskelsvindfonden som en ny MG gruppe. Egentlig har personer med MG altid kunne benytte sig af støtte fra VB-centret, som RehabiliteringsCentret hed tidligere, og allerede fra 1978 kan vi se, der findes enkelte registrerede. Med overenskomsten 1991(eller var det 92) blev gruppen af personer med MG mere formelt omfattet af RehabiliteringsCentrets tilbud. I 1995 afholdtes det første diagnosekursus. På det tidspunkt var der registreret ca. 25 med diagnosen, langt færre end medlemstallet i M uskelsvindfonden viste. Nogle af medlemmerne ønskede ikke at lade sig registrere, andre kendte 2 ikke til forskellen og troede Rehabiliterings- Centret og M uskelsvindfonden var en og samme organisation. I 2001 blev bogen Det Myasteniske Puslespil udgivet, som kan siges at være et resultat af et tæt samarbejde imellem Muskelsvindfondens M G-gruppe og RehabiliteringsCentret. Her sættes for første gang samlet fokus på de mange aspekter rehabilitering af personer med MG indebærer. Samtidig kommer der for alvor gang i folks adgang til internettet. Disse to ting medfører, at RehabiliteringsCentret siden 2001 kommer i kontakt med stort set alle nydiagnosticerede i Danmark, og rigtig mange af disse lader sig både registrere som brugere og melder sig ind i Myastenigruppen under Muskelsvindfonden. RehabiliteringsCentret er derfor blevet i stand til at opsamle en mere dækkende viden om gruppen og om de rehabiliteringsbehov, der gør sig gældende, og de er faktisk større og vanskeligere, end vi havde forestillet os tidligere. I dag kender RehabiliteringsCentret og M uskelsvindfonden små 300 af de formodentlig 500 med MG, der findes i Danmark. Vi arbejder med udvikling af individuelle rehabiliteringsplaner i forhold til især behandling og arbejdsmarkedstilknytning, og vi s amler folk til forskellige målrettede kurser, stort set altid i tæt samarbejde med myastenigruppen. Vi samarbejder og udvikler desuden forskningsprojekter med behandlende specialiserede neurologer indenlands. Seneste skud på stammen er planlægning af en fagdag sidst på året, hvor behandlende neurologer i DK for første gang skal have muligheden for at snakke MG samlet. Internationalt er der ved at blive konstitueret en europæisk MG-organisation, som vi har meldt os under fanerne til, EUMGA. Der bliver stiftende møder her i foråret. Hjerteligt tillykke med jubilæet. Evald Krog

4 Myastenigruppen 30 år En dag i januar 1978 befandt jeg mig på Rigshospitalets Neuromedicinske afd. jeg havde på det tidspunkt haft MG i ca. 17 år, men jeg havde aldrig truffet andre med den samme eksotiske diagnose. Ud fra et af værelserne strømmede en stemme, der med pondus fortalte om Tymus operation, Mestinon og andre kendte begreber. Så jeg listede mig hen for at se fænomenet. MG-Nyhedsbrev - marts 2009 M G-Nyhedsbrevet har været i arkiverne og fundet indkaldelsen til det stiftende møde for M yastenigruppen den 25. februar 1979, samt noget korrespondance op til det stiftende møde. M G- Nyhedsbrevet har også fået fat i referatet fra mødet. Der lå et sæt vedtægter for oprettelse af en selvstændig Myasteniforening, og der var et forslag om at myastenikerene skulle søge optagelse i Muskelsvindfonden som en fraktion eller interessegruppe. Forsamlingen vedtog enstemmigt ved en afstemning at tilslutte sig fonden. Birte Brejner var en af var en af initiativtagerne til Myastenigruppen, her beskriver hun hvordan det gik til. 3 Fænomenet viste sig at hedder Camilla Vogelius. Vi snakkede i dagen om vores fælles sygdom, efterhånden formede tankerne sig til, at der var behov for en forening. Tilfældigvis befandt der sig en ung læge ved navn Kristian Karup på Riget på det samme tidspunkt. Han var meget engageret i MG. Camilla og jeg fik ham med på vores hold, og en kold februardag mødtes vi hjemme hos Camillas forældre, for at tale foreningen for mennesker med MG. Vi planlagde, at vi først og fremmest måtte finde måder, at komme i kontakt med andre MG ere, og indså at vi havde brug for penge. Heldigvis gav en ansøgning til Poliefonden pote, og udrustet med 3000 kr. gik Camilla og jeg i gang med at kontakte fagblade og lokalaviser. Ligesom vi opsøgte neuromedicinske hospitals afd. for at bede dem uddele et primitivt materiale om den nye forening. Henvendelsen blev blandet modtaget, nogle roste initiativet, andre afslog at sende materialet ud. Imidlertid var Evald Krog kommer undevejrs med vores bestræbelser. Han kontaktede os, og gav udtryk for at gode kræfter ikke må spredes. Han inviterede Camilla og mig til at komme og se Vejlednings og Behandlingscenteret i Århus. Så en dag med hård frost sad vi fast på færgen mellem Århus og Kalundborg. Men turen var bestræbelserne værd. Efter at have hørt muskelsvindfondens tilbud, drog vi hjem fast besluttede på at danne en gruppe for mennesker med MG under Muskelsvindfonden. Imidlertid havde endnu et engageret medlem meldt sig under fanerne. Poul Ammenstorp, der i forbindelse med en influenza havde haft akut MG. Han var en lystig sejler og M yastenigeneralforsamlingen blev afhold på sejlklubben i Værløse, vinteren Jeg husker desværre ikke helt, hvor mange deltagere er kom

5 til mødet, men jeg husker den som pænt besøgt i forhold til den lille gruppe, som myastenikere er. Vi var nu en etableret gruppe under M uskelsvindfonden. Camilla, Poul og jeg udgjorde arbejdsgruppen Derefter fulgte en travl periode med udformning af informationsmateriale, kontakt til Neuromedicinske afdelinger, dannelse af patient grupper. Deltagelse i M uskelsvindfondens generalforsamling i maj 1979, hvor jeg blev valg ind. De første år lagde vi meget vægt på oplysning, dels til patienterne og deres pårørende, dels til omgivelserne. Vi lavede oplysnede pjecer, vi deltog i en tv udsendelse, der svarer til nutidens Praxis, hvor jeg fortalte om MG, det svingende forløb, de mange misforståelser. I tiden derefter oplevede myastheniker næsten at blive båret rundt i verden en kort tid. Det var i monopolets dage! Birte Brejner Hørve Læs mere af Birtes beretning om bl.a. Nordiske og internationale grupper, konferencer m.v. på opslagstavlen på Fotos: Seminar på LO-skolen i Helsingør 86. Sværke, Camilla, Jette og Knud planlægger seminar 86 Knud/Åse Seminar deltagere lytter 86 Knud/Åse Udflugt til Glud frilandsmuseum 80erne JG Flere ældre billeder på MG opslagstavlen Opslagstavlen Vores opslagstavle på har tidligere været svær at finde. Der er mange lag man skal klikke sig igennem. Men det sidste stykke tid har der været link direkte fra forsiden, i højre spalte, fra medlem til medlem. Opslagstavlen opdateres sommetider mellem nyhedsbrevene, og har billeder og evt. stof i forbindelse med MG-Nyhedsbrevet. Tjek den! Konference for neurologer Der er nu planlagt en konference for neurologer om M yastenia Gravis sidst på året. Det er rehabiliteringscenteret, der er arrangør, og der er på forhånd stor interesse fra neurologernes side. Introkursus Igen i år vil RCfM afholde introduktionskursus for nye med Myastenia Gravis. Kurset finder sted til november på Musholm. Alle nye, dvs. de, der ikke før har fået indbydelse til et introkursus,vil i god tid få tilsendt en indbydelse Landsmøde Muskelsvindfondens landsmøde finder sted i pinsen den maj, på Musholm. Landsmødet er Muskelsvindfondens højeste myndighed, og det er her repræsentanterne til repræsentantskabet vælges. Så vil du have indflydelse på fondens arbejde, så er det her du skal møde op. Der sendes, ligesom sidste år, ikke indbydelser ud pr post, men fra den 16. marts ligger indbydelsen på muskelsvindfonden.dk. Har man ikke netadgang, kan man få tilsendt program og indbydelse ved at henvende sig til fonden. EuroMyastenia Som skrevet i sidste MG-Nyhedsbrev er vi i Danmark med fra starten i et nyt europæisk Myastenia Gravis- samarbejde. Arbejdet er stadig på det organisatoriske plan, men vi forventer, at der i marts udarbejdes nogle vedtægter, der så kan vedtages på en stiftende generalforsamling i maj. Foreningen kommer til at køre under den engelske charity lovgivning. Der er en hjemmeside: Myasteniarbejdsgruppen har beslutte at lave et arrangement hhv. øst og vest for Storebælt igen år, Vi har endnu ikke lagt os fast på form, tid eller sted. Vi er, ligesom ungdoms gruppen, gået i tænkeboks for at finde det rette arrangement. Har du en god idé så henvend dig til et arbejdsgruppemedlem. 4

6 MGere på højskole! MG-Nyhedsbrev - marts 2009 Denne gang blev vort hvertandetårlige seminar afholdt på den traditionsrige højskole i Haslev på Sjælland. Ca. 70 deltagere var mødt op til en givende weekend. Efter at have sagt goddag og opfrisket gamle bekendtskaber og knyttet nye fredag aften, var der lørdag oplæg, gruppediskussion og paneldebat over emnet behandlingstilbud og rehabilitering. I panelet, der fulgte op på gruppernes diskussioner, var en psykolog, en socialrådgiver og cheflæge Jes Rahbek, der havde to kasketter på,idet neurologen meldte fra i sidste øjeblik. Om aftenen foregik der noget, som mange mente var uhørt: Musik og dans! Påstanden Myastenikere kan da ikke danse blev manet kraftigt i jorden, og efter en god middag spillede et inspirerende orkester op til dans ikke til den lyse morgen, men dog til midnat! og der var myastenikere, der holdt ud så længe. Kost og immunforsvar, var titlen på søndagen. Vi blev belært af to foredragsholdere fra Ankerhus Diætist- skole om den rigtige kostsammensætning, for at vort eget immunforsvar har de bedste betingelser. Vi fik at vide hvad vi skal undgå, og hvad der gavner os. MG-Nyhedsbrevet har fået fat i deres noter og plancher, se side 8. Weekenden sluttede med beretning fra M G- arbejdsgruppen, hvor vi mindedes Kammilla Vogelius, der døde tidligere på året. Kammilla var med til at starte Myastenigruppen i Et af punkterne på seminaret var også valg til MGarbejds gruppen. Linda ønskede at stoppe efter 16 år i arbejdsgruppen. Vi vil savne Lindas altid skarpe betragtninger med sans for detaljen. I stedet blev Jens Vandet valgt. Jens Vandet er fra Ringsted, tidligere bankmand og har haft myasteni i? Ungdomsgruppen blev suppleret med Liselotte Schau Schirakow og Camilla Aagesen fra København. Liselotte kommer fra Skærbæk og har haft Myasteni i ca. 3 år. Vi byder de nye velkommen. Se flere billeder på vor opslagstavle på Vagn, Camilla og Liselotte 5

7 Vederlags fri fysioterapi 1. august 2008 trådte der nye regler for vederlagsfri fysioterapi i kraft. MG-Nyhedsbrevet har spurgt Bente Kristensen Fysioterapeut hos RCfM om ændringerne, hun fortæller Det nye er overordnet, at m yndighedsansvaret er overgået til kommunerne, og at det det nu er præciseret, at personer med progressive sygdomme, der indebærer en forudsigelig funktionsnedsættelse, kan få vederlagsfri fysioterapi for at forhale en forringelse. Og for personer med Myasteni, forudsætter det, at man har en speciallægevurdering. Der var mange fortolkningsproblemer af de tidligere r egler, og flere diagnosegrupper faldt udenfor ordningen, da det hed at en person, som kan klare sig 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler, ikke har et fysisk handicap - og derfor ikke var dækket af vederlagsfri fysioterapi. Derfor skulle de nye regler gøre det lettere at tolke, om man er omfattet af ordningen eller ej. MG- Nyhedsbrevet bringer har her udvalgt et relevant uddrag af vejledningen: 1 Vederlagsfri fysioterapi 1.3 Kommunerne får pr. 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi tilbydes fortsat hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunerne får også mulighed for - men ikke pligt til - at oprette tilbud om vederlagsfri fysio-terapi ved egne institutioner eller ved private institutioner, som kommunen indgår aftale med. Personer, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, får samtidig et frit valg mellem at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut eller i eventuelle kommunale tilbud i bopælskommunen eller i andre kommuner. 1.4 Udvidelsen af ordningen træder i kraft den 1. august 2008 og retter sig imod personer der har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. D et er således selve sygdommens progressive karakter, der tages udgangspunkt i. Diagnoselisten i bilag 2 er udgangspunkt for afgrænsningen af personkredsen i udvidelsen af ordningen. Der er krav om, at personen skal have en funktionsnedsættelse, men kravet om svært fy-sisk handicap gælder ikke for denne gruppe. Den vederlagsfrie fysioterapi til den nye gruppe skal som udgangspunkt foregå på hold. 2 Generelt for de to ve derlagsfrie grupper 2.2 I denne vejledning beskrives fysioterapi som en indsats, der retter sig mod funktionsnedsættelser, der er relateret til de i bilag 2 anførte diagnoser. Fysioterapien skal have til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes til fysioterapi for eventuelle andre sygdomme og tilstande, som personen har. Hvis en person, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus, skal personen såle-des tilbydes genoptræning efter sundhedslovens 140 og sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan i forbindelse med, at behandlingen på sygehuset afsluttes Frit valg Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut, eller ved tilbud om vederlagsfri fysiotera-pi, som bopælskommunen eventuelt har etableret ved egne eller private institutioner, og kan også vælge tilbud om vederlagsfri fysioterapi på andre kommuners institutioner. En kommune kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage personer, der har bo-pæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetid til vederlags-fri fysioterapi end andre kommunale institutioner og hvis væsentlige hensyn til personer fra egen kommune ellers ville blive tilsidesat. Personer, der er henvist til ridefysioterapi, kan ligeledes frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende ridefysioterapeut eller ved eventuelle tilbud, som bo-pælskommunen eller andre kommuner har etableret. 2.4 Diagnoser og tilstande, der er omfattet af ordningen. Ordningen vedr. vederlagsfri fysioterapi omfat- 6

8 ter en afgrænset gruppe af personer med sygdomme og tilstande inden for følgende fire hoveddiagnosegrupper: 1. Medfødte eller arvelige sygdomme 2. Erhvervede neurologiske sygdomme 3. Fysiske handicap som følge af ulykke 4. Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme. Det skal bemærkes, at ordningen om vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kun omfatter progressive sygdomme inden for hoveddiagnosegrupperne 1, 2 og 4. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en diagnoseliste som supplement til de fire hoveddiag-nosegrupper, se bilag 2. I forhold til tidligere vejledning er diagnoselisten i denne vej-ledning suppleret med en præcisering af, hvilke diagnoser og tilstande der klassificeres som progressive sygdomme. De anførte diagnos er omfatter dels diagnoser, som på grund af tvivlsspørgsmål konkret er blevet vurderet og godkendt, dels andre diagnoser, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering er omfattet af ordningen. 2.5 Den fysioterapeutiske indsats Fysioterapi, der tilbydes i henhold til denne vejledning, ydes efter lægehenvisning hos fysioterapeut i praksissektoren, eller ved tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som en kommune har etableret ved egne eller private institutioner. MG-Nyhedsbrev - marts Fysioterapi på hold Nogle former for fysioterapi foregår naturligt på hold af praktiske og faglige grunde. Udover de rent færdighedsmæssige fordele for den enkelte, har holdtræningen nogle so-cialt betingede fordele. Der opstår ofte en holdsolidaritet og et fælles ambitionsniveau, som ikke alene stimulerer den enkelte deltager i selve træningsseancen, men også stimu-lerer holddeltageren til at fortsætte med øvelser hjemme. Typisk vil personer, som har funktionsnedsættelser på grund af progressive lidelser, have gode muligheder for at træne på hold sammen med andre med lignende problemstillin-ger. Det kan være hold, som er relateret til de problemstillinger indsatsen vedrører, eller hold der relaterer sig til konkrete diagnoser. Fysioterapi, som foregår på hold, omfatter konditions-, koordinations-, styrke- og udhol-denhedstræning, bassintræning samt ridefysioterapi. Holdenes størrelse fastsættes i over-enskomsten. Førstegangskontakt med fysioterapeuten er dog altid individuel og omfatter undersøgelse og fastlæggelse af plan for et forløb i samarbejde med personen, samt eventuelt indledende behandling Individuel fysioterapi Individuel fysioterapi omfatter dels individuel vejledning i træningsprogrammer og dels individuel manuel behandling. 4 Vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom 4.1 Formålet med indsatsen Fysioterapien skal have til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Fysioterapien skal rettes mod den aktuelle funktionsnedsættelse, som er en følge af den progressive sygdom. 4.2 Kriterier Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom omfatter personer, som opfylder alle følgende henvisningskriterier: 1. Personen har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. 2. Tilstanden er varig 3. Personen har en diagnose, som på diagnoselisten i bilag 2 er klassificeret som en progressiv sygdom. 4. Diagnosen er stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. Bilag 2. Diagnoseliste med klassificering af progressive sygdomme 2.K Myastenia gravis *) *)Kun progressiv i starten. Der skal foreligge en relevant speciallægevurdering for afklaring af progressiv sygdom Se hele vejledningen på sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk direkte link: Fysio/VejlVederlagsfriFysioterapi_4jul08.pdf Eller hent den hos borgerservice

9 Myasthenia Gravis: kostens betydning for sygdommen Foredrag givet på MG seminar september 2008 v. Rie Pedersen & Helle Rasmussen Spis sundt og varieret: Anbefalede fordeling i den daglige kost er: Protein: pct. af energien Kulhydrat: pct. af energien Fedt: højst 30 pct. af energien Spis efter Y-tallerken: 2/5 grønsager og frugt 2/5 kartofler, ris, pasta og brød 1/5 kød, fisk, æg og ost Fordel måltiderne over dagen: Morgenmad: 20% Frokost: 30% Aftensmad: 30% Mellemmåltider: 20% Næringsstoffer: - Protein: Kroppens byggesten til muskler og væv - Kulhydrat: Energi til hjerne og muskler Kostfiber: gram pr. dag Sukker, begræns indtaget Grøntsager - Fedt: Styrker cellerne og immunforsvar Mættede, forekommer i animalske produkter Enkeltumættede, forekommer i fedtstoffer. Oliven- og rapsolie har et højt indhold Flerumættede, forekommer i planteolier og fede fisk Fedt og alkohol giver ca. dobbelt så megen energi pr. gram som kulhydrat og protein. Særligt vigtige for personer med myasthenia gravis: Kolin, der findes i æggeblommer, peanuts, hvedekim, lever, kød, fisk, mælk, ost og grønsager (broccoli, kål og blomkål). Lecitin 8 indeholder 20 % kolin. Findes i æggeblommer, lever, jordnødder og soja-bønner. Lecitin kan købes som helseprodukt Mælkebakterier, der forekommer i mælkeprodukter, eks. A38 Melatonin, der forekommer i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer Tryptofan, der bl.a. findes i soja, hytteost, kyllingelever, tofu, solsikke- og græskarkerner, fjerkræ, fisk, mandler, jordnødder og peanuts. Undgå kinin, der forekommer i tonic Flerumættede fedtsyrer og antioxidanter Vitaminer og mineraler: Varieret kost giver tilstrækkeligt vitaminer og mineraler. Et kosttilskud er godt, særligt ved nedsat appetit. Vigtige vitaminer og mineraler: Magnesium, der forekommer i mælke- og kornprodukter, grøntsager, kød og nødder Mangan, der forekommer i kornprodukter og grøntsager Calcium, der forekommer i mælkeprodukter samt i grove grønsager Vitamin A, der forekommer i lever, fisk samt frugt og grønt, der er orange og mørkegrønne farver Vitamin B6, der findes i kød, fisk, fjerkræ, kornprodukter og grøntsager. Vitamin D, der forekommer i særligt fede fisk, fedtstoffer, kød, æg, samt mælk og ost. Dannes desuden i huden ved udsættelse af sollys. Vitamin C og E samt selen Immunforsvaret: Vigtigste fedtsyre: n-3 fedtsyrer, EPA og DHA Forekommer i fisk, hørfrøolie, soja, rapsolie Vigtige antioxidanter: C-vitamin, der forekommer i frugt og grønt, især citrusfrugter, grøntsager og kartofler. E-vitamin, der forekommer i hvedekimolie, olier generelt, nødder, ål, torsk, æggeblommer og levertran Selen, der forekommer i paranødder, lucerneog solsikkefrø, fisk (specielt tun, makrel,

10 hummer, sild) og æg Tygge- og synkeproblemer: Vigtigt at spise og drikke således mangelsygdomme og vægttab undgås. Indtag af medicin kræver føde. Er det vanskeligt at synke anbefales en flydende diæt Er det muligt at synke anbefales en synkevenlig kost. Er problemerne for store kan det være nødvendigt i en kortere periode at få sondemad. Drik ofte under måltidet, således der ikke bruges mange kræfter på at tygge. Spis små måltider, 6-8 gange om dagen Tygge- og synkevenlig mad: Spis bløde retter som omelet, hakket kød (eks. frikadeller), lasagne, suppe, grød, farsbrød, yoghurt Undgå ting der krummer, meget krydret mad samt mad af blandet konsistens (eks. cornflakes med mælk) Undgå light produkter og tilsæt gerne eksta fedtstoffer i madlavningen Drik gerne juice p.g.a. vitamin C og mineraler Mos grøntsager og berig dem gerne, eks. med smør Mælkeprodukter er ofte nemme at synke, lav gerne milkshakes Spis kogt frem for stegt mad Vigtigt at supplere med energi- og proteintilskud Flydende kost: De fleste fødevarer kan indgå i en flydende kost. Tilsæt væske i begrænset omfang da maden bliver mindre nærende Grøntsager kan pureers, tilsæt gerne smør eller mælk Fisk egner sig mindre godt til at blive pureret Energi- og proteinrige drikke anbefales Berig gerne kosten, eks med smør Husk at variere maden, så appetitten bibeholdes Overvægt: Påvirker muskelfunktionen og udtrætningen forværres. Spis efter T-tallerken og kun én portion Undgå tomme kalorier og begræns indtaget af fedt Spis mange fibre og drik vand Spis 6 gange om dagen Spis morgenmad Grøntsager: 50% Pro tein: 25% Kulhydrat: 25% Fordøjelse og medicin: Vigtig at have et velfungerende fordøjelsessystem: Tyg maden grundigt Spis 3-6 gange om dagen og undgå for store portioner Spis fiberrigt Undgå tilsat sukker Spis varieret så du få nok vitaminer og mineraler Undgå mættet fedt Medicin og bivirkninger: Bivirkninger ved mestinon: Kvalme, diarre, opkastninger og koliksmerter Undgå kvalme og opkastninger: Spis hyppigere og drik rigeligt vand Spis små måltider, der er lette at tygge, så det ikke skal være i munden i lang tid Spis ikke fed mad Spis inden du får, for tom mave Undgå mados og lugte der giver dig kvalme Undgå diarre: Spis kostfibre, grøntsager, grove kornprodukter, gerne veltilberedte. HUSK (kan købes på apoteket), tilsættes maden, så den bliver mere fiberholdig Diarre kan betyde nedsat optagelse af mineraler, derfor sørg for at få nok gennem kosten specielt kalium (frugt og grønt, nødder), natrium (salt) og calcium (mælk) Diarre kan skyldes overfølsomhed. Vær opmærksom på din kost, specielt i henhold til 9

11 glutenprodukter, mælke-produkter og fedtholdig mad. Bivirkninger ved atropin: Mundtørhed Afhjælp tørhed i munden: Drik rigeligt Spis mad med saftig og blød konsistens Sut på små isterninger Spis syrlig mad, det fremmer spytproduktionen, eks. ananas, citrusfrugter, syltede agurk og asier eller prøv tyggegummi Forebyg Knogleskørhed: Binyrebarkhormon nedsætter optagelsen af calcium. Få D-vitamin, gennem kosten, fede fisk eller via solen Få calcium gennem bl.a. mælkeprodukter (specielt ost), krydderurter Forebyg forhøjet blodtryk: N-3 fedtsyrer Depression: N-3 fedtsyrer hjælper mod depression Forekommer i: fisk og hørfrøolie Serotonin: Forekommer bl.a. i: ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer Øvrige faktorer som anbefales af depressionsforeningen: Motion og frisk luft Søvn, er vigtigt for at have overskud i hverdagen. Stresshåndtering, kan hjælpe med afslapningsøvelser og vejrtrækningsøvelse. Pas på dig selv. Søg hjælp. Litteratur: USA forening hjemmeside UK forening hjemmeside Myasthenia%20gravis.asp rapporter_pdf/7193_antioxidanter.pdf Medicinhaandbogen.aspx Anbefalinger for den danske institutionskost, Fødevaredirektoratet Spørgsmål: Honning: Indeholder meget sukker men også vand og protein (dog lille mængde). Indeholder ligeledes vitamin K, B6 samt C. Desuden er der mineraler i bl.a. natrium, kalium, calcium og magnesium. Til sammenligning indeholder sukker stort set ikke andet end sukker og kun meget begrænset indhold af mineraler Telefon- og mailliste: MG arbejdsgruppen Lea Blom... Jens Marianne Bendix Thostrup... Lotte Frank... Johannes Gravgaard... Ungdomsgruppen Carina Nors Jensen... Liselotte Schau Mette Fomsgaaard... Camilla Medlemskonsulent Asger Frost... Hjemmeside for medlemmer medlemsgrupper diagnosegrupper myastenigruppe 10

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Lovgrundlag. Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014

Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014 Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri Fysioterapi og Ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud

Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 20 Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud Sundhedsloven 140a 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder vederlagsfri fysioterapi til svært

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 6. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 6 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Topernæring. Inspiration til præstationsfremmende kostjusteringer

Topernæring. Inspiration til præstationsfremmende kostjusteringer Topernæring Inspiration til præstationsfremmende kostjusteringer INDHOLD Hvem er den til? Nedenstående rammeplanen er en opsummering af mit kostforedrag og skitserer, hvordan kosten kunne skrues sammen,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere