Den ukendte Jesus (2. del)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den ukendte Jesus (2. del)"

Transkript

1 Livets Kilde hæfteserie Den ukendte Jesus L I V E T S (2. del) Guds Verdensvide Kirke 001JES2(d)/ K I L D E HEFTESERIE Nr årgang februar 2003

2 Ønsker du flere eksemplarer af vore hæfter, da skriv til vor adresse i Sverige: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige Titler på hæfter i denne serie: Er Gud død? Gud og tilgivelse Jobs bog Kristendommens fælder Den ukendte Jesus (del 1) Så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem:»forstår I, hvad jeg har gjort mod jer?«johannes 13:4 5,12 Copyright 2003 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Serien er fra 20 Det Danske Bibelselskabs Udgave

3 HVOR OFTE LÆSER MAN IKKE en bibeltekst uden at lægge mærke til interessante enkeltheder? Vi har netop læst at Jesus vaskede disciplenes fødder under det sidste måltid. Hvorfor gjorde han det? Det var noget slaverne skulle gøre. Har du lagt mærke til at disciplene var uenige under måltidet med Jesus, om hvem der var størst blandt dem (Lukas 22:24)? Det var sikkert årsagen til at Jesus hentede vand og begyndte at vaske disciplenes Livets Kilde hæfter har som mål at gøre evangeliet klart og relevant for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte til at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent trossamfund man tilhører. Indhold 1 Johannes 13:4 5, Jesus var revolutionær 4 5 Jesus er vor dommer 6 7 Hvorfor talte Jesus i lignelser? 8 10 Jesu titler 10 Jesu navn 11 Hvem var Melkisedek? Hvorfor valgte Gud Jerusalem? 13 Jerusalem på Jesu tid 14 Profetier om Jesu genkomst Jesus og templet Jesus og korsfæstelsen Det sidste døgn 20 Opstandelsen fødder, nemlig for at vise at den største blandt dem, er den som er villig til at tjene andre. Har du lagt mærke til den dyrebare kjortel Jesus havde på da han blev korsfæstet? I Johannes 19:23 står der at da»soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortelen tog de; men den var uden sammensyninger, eet vævet stykke fra øverst til nederst.«nogen ønsker at fremstille Jesus som svag, ynkelig og fattig. Men vi ser nu at han havde en kjortel som var vævet fra øverst til nederst. Jesus var næppe rig, men hans kjortel viser at han heller ikke var blandt de fattigste. En vævet kjortel var et kostbart klædningsstykke som man brugte til fest. Det fortæller også noget andet. Jesus blev taget til fange lige efter at han sammen med disciplene havde indtaget det sidste måltid. I den anledning havde Jesus åbenbart pyntet sig. Han gjorde altså forskel mellem hverdag og fest. Jesus havde ikke noget imod rigdom og kostbare klæder, men han var imod at det skulle være det vigtigste og dominerende i vort liv. Guds Ord er en skattekiste af interessante oplysninger som er skjult i teksten. I dette hefte skal vi grave lidt i denne skattekiste.! Jesus var Jesu var revolutionær revolutionær Jesus var en oprører mod den religiøse del af sin samtid. Jøderne lagde så mange tillægslove og bud på folket at loven var blevet en byrde i stedet for en velsignelse. Jesus var ukonventionel og overraskede både sine fjender og sine disciple på en række områder. ET AF DISSE VAR HANS GRUNDIGE tolkning af loven. Jesus siger at han ikke er kommet for at ophæve loven, men for at opfylde den. Han opfyldte den ved at leve et syndfrit liv, og han opfyldte alle profetierne som stod i loven om ham. Men Jesus siger at det at holde lovens bogstav ikke er tilstrækkeligt for frelse, man måtte holde lovens hensigt, lovens ånd, som er kærlighed. Hele det femte kapitel i Mattæus evangelium forklarer Jesu holdning til loven. Jesus er ikke imod loven, for det var jo ham der havde givet loven til Israels folk på Sinai! Men han er imod at loven bliver en byrde for folket. Han siger jo selv at menneskeheden ikke var skabt for sabbatten, men omvendt at sabbatten var en gave til menneskeheden. Sådan var det med loven i sin helhed. Loven var en gave fra Gud, som blandt andet skulle vise hvad der var moralsk rigtigt og forkert. Men at holde loven var i sig selv ingen vej til frelse i Den Nye Pagt, da Guds standard under Den Nye Pagt er højere end under Den Gamle. Historien om Israels folk viste at mennesker end ikke klarede at efterleve Den Gamle Pagts standarder! Jesu syn på kvinder Jesu mening om kvinder gik på tværs af datidens. Han gjorde oprør mod den måde mændene behandlede kvinderne på.! 2 3

4 Dengang var det upassende at en mand talte med en fremmed kvinde. En kvinde skulle holde sig mest muligt indendørs og kun gå ud hvis hun havde ledsagelse. Jesus talte med kvinden ved brønden i Samaria. Selv hans disciple er overraskede over at han taler med den fremmede kvinde (Johannes 4:27). Den første Jesus viser sig for efter opstandelsen er også en kvinde, nemlig Maria Magdalene. Flere kvinder rejste sammen med Jesus og disciplene på deres ture, og kvinderne var faktisk med til at finansiere Jesu rejser (Lukas 8:1 3)! Begge dele var helt uhørt på Jesu tid. Den sidste omsorgstanke Jesu havde, var for en kvinde, hans mor, da han beder apostelen Johannes tage sig af hende (Johannes 19:26 27). Jesus var imod samtidens bekvemme måde at opnå skilsmisse på. Ifølge Moseloven kunne en mand skille sig fra sin kone ved at skrive et skilsmissebrev. En skilsmisse på den tid medførte skam for en kvinde og ingen juridiske rettigheder til økonomisk støtte. Jesus indskærper faktisk ægteskabet så det bliver i overensstemmelse med Guds oprindelige hensigt. Han giver kun manden anledning til at skille sig fra sin hustru under helt specielle omstændigheder.! Jesus er vor dommer Jesus har mange funktioner i forhold til os. Han er vor Skaber, Herre og Frelser, men også vor dommer (Johannes 5:22, 27) IFØLGE HEBRÆERBREVET KAPITEL 4 og vers 15 har han forståelse for hvor vanskelig det er at være menneske. Han er selv blevet prøvet som menneske og kender problemerne. Vi kunne ikke få en mere forstående og samtidig retfærdig dommer! Jesus skal dømme os efter vore gerninger (Johannes Åbenbaring 20:13); men hvordan kan det være når vi er frelst ved nåde? Jesus kom med et budskab for at vise vejen til frelse. Jesus kom med nåden, mens Moses kom med loven, som der står i Johannes 1:17. Vi er frelst ved nåde. Vi kan ikke gøre os fortjent til den store gave Gud vil give os, nemlig evigt liv. Vi får det ufortjent som en gave. Det Gamle Testamente er en beretning om at Israels folk ikke formåede at leve op til Guds standard, som var beskrevet i loven. Konklusionen af Det Gamle Testamente var netop at vi mennesker ikke formår at leve op til Guds standard ved egen hjælp, uanset hvor meget vi forsøger. Men Det Nye Testamente er forskelligt fra Det Gamle. I Det Nye Testamente bor Gud i de kristne ved Helligånden. Det er det vi mennesker behøver for at leve op til Guds standard. For at muliggøre et sådant forhold til Gud kom Jesus med nåden. Men nåden er ikke gratis, den er meget kostbar! Guds tilgivelse af vore synder forudsætter at en anden påtager sig vores straf. Den nåde Gud viser os, har en pris: Jesu Kristi liv! Efter at vi har modtaget denne nåde, giver vi vore liv tilbage til Gud i dåben. Paulus skriver at vi da ikke længere tilhører os selv, men Gud, og at vi skal ære Gud i alt det vi gør fordi vi er dyrt købt (1. Korinterbrev 6:20). Den tyske præst Dietrich Bonhoeffer, som blev hængt under den anden verdenskrig, omtalte misbrugen af denne nåde som»billig nåde«. En del mennesker misbruger nåden og sætter ikke pris på den. De regner med Gud vil tilgive enhver synd de forøver. Der var faktisk også nogen som mente det i menigheden i Rom. Paulus skriver i Romerbrevet 6:1:»Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?«det er jo at sætte tingene på hovedet. Den nåde vi har modtaget forpligter. Gud har givet os en fantastisk gave i tilgivelsen, og derefter har han givet os Helligånden, som faktisk er en del af ham selv. Han er spændt på hvordan vi bruger den! Hvordan vi lever som kristne må vi stå til regnskab for den dag vi står foran Jesus i opstandelsen. Han glæder sig til den dag fordi han ønsker at vi skal være sammen med ham til evig tid, men det er den måde vi har levet på som viser om vi ønsker at være Guds børn eller ikke. Det bliver da vore gerninger som i praksis viser om vi har en aktiv tro, eller om det er en død og uvirksom tro vi har forvaltet. Derfor står der i Johannes Åbenbaring 20: 13 at vi vil blive dømt i henhold til det vi har gjort. Vore gerninger kan ikke gøre os fortjent til evig liv, men de kan vise om vi sætter pris på Guds gave eller ikke.! 4 5

5 Hvorfor talte Jesus talte i lignelser Jesus i lignelser? Hvorfor talte Jesus i lignelser? Det spekulerede Jesu disciple også på, Lukas 8:9 10:»Men hans disciple spurgte ham hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.«mange TROR AT JESUS TALTE i lignelser for at gøre budskabet lettere at forstå. Men det modsatte er faktisk tilfældet. Jesus talte i lignelser for at skjule sandheden! Han forsøgte heller ikke at få alle til at forstå budskabet. Han havde en plan, i hvilken kun nogen skulle forstå budskabet og blive hans disciple. Nogen ville ikke. Det har ned gennem århundrederne været et problem for mange teologer. Hvorfor bliver nogen kaldet og ikke alle? Var det ikke sådan at Jesus døde for alle, og ønskede han ikke at alle skulle blive frelst? spørger de. Ifølge Johannes 6:44 er der ingen der kan komme til Jesus uden at Faderen»drager ham«, dvs. åbenbarer sig for eller kalder vedkommende. Det medfører at der bliver nogen som ikke kommer til Gud, som ikke vil modtage hans budskab om frelse. Hvordan kan man forene dette med at Gud er kærlighed (1. Johannesbrev 4:8), og at han ønsker at alle skal komme til sandheds erkendelse (1. Timoteus 2:4)? Gud må have en plan. Det er denne plan teologer gennem århundrederne har forsøgt at forstå. Denne plan er ofte blevet kaldt læren om prædestination (forudbestemt til at blive kaldet). Paulus skriver om dette i bl. a. Efeserbrevet 1:11, hvor han siger at»vi forud var bestemt til det«, dvs. at få del i arven som Gud vil give os. Men når nogen er forudbestemt, må det nødvendigvis betyde at de øvrige vil få denne mulighed senere, hvis Gud ønsker at alle skal komme til sandheds erkendelse. Her er teologerne uenige, men her holder vi os kun til det Guds Ord siger. Gud har en plan Gud må have en plan hvis det er sådan at han ønsker alle skal komme til sandheds erkendelse. Paulus tager dette tema op i kapitel 9 til 11 i Romerbrevet. Han skriver her om hvorfor Gud forhærdede Israels hjerte så de ikke forstod at Jesus var Guds Søn. I Romerbrevet 11:32 skriver han at»gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed«. Hvornår skal Gud vise dem barmhjertighed? Hvis Gud forhærdede Israel så de ikke skulle forstå hvem han var, så må han åbne deres sind på et senere tidspunkt, så sandt han er en kærlighedens Gud. Ellers bliver det uforståeligt at han ville forhærde Israels hjerte hvis han havde til hensigt at frelse flest mulig i dette liv. Gud må have en plan, ellers ville Jesus ikke have talt i lignelser, og Gud ville ikke have forhærdet Israels hjerte. Planen er at Gud kalder de forskellige mennesker når de er mest modtagelige til at forstå og godtage budskabet om frelse. For nogen vil Gud åbenbare budskabet i dette liv, mens andre vil få det senere. Johannes Åbenbaring tyder på at det kan ske i opstandelsen (Johannes Åbenbaring 20:12). Denne plan er nærmere beskrevet i heftet Er Gud død? Hvorfor talte Jesus i lignelser? Jo, fordi Gud har en plan.! Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses som der står skrevet: Befrieren kommer fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. Romerbrevet 11:25 26,

6 Jesu titler Jesus havde mange titler som er brugt i Bibelen. Her skal vi se på de almindeligste, og forklare hvad de betyder. Kristus (Messias) Kristus er det græske ord for Messias, som på hebræisk betyder»den salvede«. En konge eller præst i Det Gamle Testamente blev salvet med olivenolie, som er et symbol på Helligånden. Jøderne mente at Messias skulle være en politisk leder, et redskab som Gud skulle bruge til at befri sit folk fra deres fjender. Messias var i jødisk tankegang ikke guddommelig, men et dygtigt menneske som skulle bringe Israel tilbage til sin storhedstid. Det er derfor lidt mærkeligt at Jesus meget tidligt i kristendommens historie fik tilnavnet»kristus«i stedet for at blive omtalt som»jesus fra Nazaret«. I den nytestamentlige forståelse er Messias-tanken ikke den politiske befrielse af Israel, men befrielsen af hele menneskeheden fra synd. Der er et interessant spørgsmål i forbindelse hermed. Hvorfor blev Jesus forrådt af Judas? Pengegriskheden spillede nok en stor rolle. Han solgte Jesus for 30 sølvmønter, som for resten var prisen for en slave. Men kan det tænkes at der også var en anden grund? Kan det tænkes at Judas gjorde det for at få Jesus til at fremstå som Messias og dermed tvinge ham til at sætte gang i den politiske befrielse af Israels folk? På den tid var Israel jo under Roms herredømme. Man ved ikke om det kan have været noget af forklaringen på Judas handling. Det eneste man ved, er at Judas indså sin fejl og derefter begik selvmord. Menneskesønnen Denne titel har to betydninger. Som regel understreger titlen at Jesus både var et menneske og Guds Søn. I Det Gamle Testamente bliver udtrykket for eksempel også brugt om profeten Ezekiel. Men denne betydning er ikke den oprindelige til denne jødiske titel. I Daniels bog kapitel 7:13 14 omtales»menneskesønnen«som en guddommelig person der skal komme i de sidste dage for at genoprette Guds rige, som aldrig vil gå til grunde. Titlen bliver hovedsagelig brugt af Mattæus, som skriver sit evangelium primært til jøderne, for at de skulle forstå at Jesus virkelig var den de ventede på. Når Mattæus bruger titlen, tænker han på»menneskesønnen«i den anden betydning, som en guddommelig person. Guds Søn Dette udtryk er brugt med forskellige betydninger i Bibelen. Adam bliver for eksempel kaldt Guds Søn. Når det gælder Jesus bruges det for at understrege nærheden mellem Gud Fader og Jesus. Det understreger at Jesus ikke er skabt, men er kommet ud af Faderen på samme måde som et barn bliver til af sine forældre. Jesus er en del af Faderen, og Faderen er en del af Jesus. Når Jesus kaldes Guds Søn, betyder det at Jesus er guddommelig. Der er en vigtig forskel på Jesus som Guds Søn og kristne som Guds børn. Vi er Guds børn og Kristi medarvinger gennem hans nåde. HERREN Det at erkende at Jesus er Herren (Romerbrevet 10:9), var tydeligvis én af de tidligste kristne bekendelser. Herren er en oversættelse af det græske kyrios og det hebræiske JHVH (Jahve). At sige at Jesus er Herren, betyder for en jøde at han forstår og anerkender Jesus som Jahve i Det Gamle Testamente. Når du anerkender Jesus som Herre betyder det at du accepterer Guds vilje i dit liv. Du har accepteret at Jesus er Kongen og at du er tjeneren i dit forhold til ham. Gud Jesus kaldes Gud flere steder i Det Nye Testamente. I det første vers af Johannes evangelium står der at»ordet var Gud«. Apostlen Tomas, som først tvivlede på at Jesus var opstået fra de døde, omtalte Jesus som»min Herre og min Gud«(Johannes 20:28). Forfatteren af Hebræerbrevet siger det samme i Hebræerbrevet 1:8 9 når han citerer Salme 45:7 8. Ordet (Logos) Johannes begynder sit evangelium med at sige at Jesus er Ordet. Ifølge jødisk tankegang var»ord«meget mere end lyde. Ord havde på en måde sin selvstændige eksistens. Jøderne anså ord for enheder af energi og kraft. Logos var også et udtryk for den evige guddommelige visdom. Det græske Ordet Johannes brugte, var Logos som egentlig har flere betydninger, så som ord, fornuft, tale og visdom. Dette begreb blev allerede brugt af den græske filosof Heraklit ca. 560 år f. Kr. Når han ville beskrive den kraft 8 9

7 som styrede og havde kontrol med naturen, brugte han begrebet logos. Det blev også brugt af senere græske filosoffer, som uddybede logos rolle og betydning. I stoisk filosofi betegner logos den guddommelige fornuft som virker, gennemtrænger og udfolder sig i verdensaltet. Der kan være flere grunde til at Johannes bruger dette begreb. Han bygger på at Jesus er uadskillelig fra Gud Fader, så vel som vore ord er uadskillelige fra os. Det vi siger, repræsenterer det vi står for. Det er ved hjælp af ord vi kommunikerer med andre. Sådan er det også med Gud. Jesus er den måde Gud fra sit åndelige univers kommunikerer med os i det fysiske univers. Jesus repræsenterer Gud. Jesus siger at»den som har set mig, har set Faderen«. Han opfylder også filosoffernes brug af begrebet Logos. Jesus er Skaberen og holder universet sammen.! Din trone, Gud, står til evig tid, ditt kongescepter er retfærdighedens scepter. Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud, din Gud salvet dig med glædens olie frem for dine lige. Salme 45:7 8 Jesu navn Jesus (Josva) Navnet betyder: Jahve er frelse. Det er samme navn som den Josva, vi kender fra Det Gamle Testamente. Ligesom Josva førte Israels folk over Jordan floden til Israels nye land, skal Jesus føre os over dødens kløft og ind i det evige liv. Immanuel Navnet betyder: Gud med os. Profeten Esajas skriver at den unge kvinde skal føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel (Esajas 7:14). Mattæus evangelium henviser til denne profeti og fortæller at den gælder Jesus. Men han blev ikke kaldt Immanuel! I den jødiske kultur fortalte navnet noget væsentligt om vedkommende. Det Esajas understreger, er at Jesus faktisk var Gud med os. Gud lever med os og er med os ved Jesus. IDET GAMLE TESTAMENTE SKULLE præsterne tilhøre Levis stamme. Det måtte ændres i Det Nye, eftersom Jesus tilhørte Judas stamme. Derfor kunne han ikke være i det levitiske præsteskab. Alligevel skriver Paulus at Jesus var præst på Melkisedeks vis. Hvorfor gjorde han det? Hvem var egentlig Melkisedek? Han var konge og præst i Jerusalem på Abrahams tid, og Abraham gav ham tiende. Vi kan læse om det i 1. Mosebog 14:18, 20:»Og Melkisedek, kongen i Salem [Jerusalem], kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste, og Abram gav ham tiende af det alt sammen«. Læg mærke til hvad denne konge giver Abraham: Brød og vin, de nytestamentlige symboler! Paulus skriver i Hebræerbrevet 7:1 at Melkisedek var konge i Jerusalem, og at han var præst for den højeste Gud. I vers 2 udlægges Melkisedeks navn som Retfærdighedens konge og konge af Salem, som betyder: Fredens konge. Melkisedek havde ingen mor eller far, og han var uden slægtstavle. Hans dage havde ingen begyndelse, og hans liv ingen ende. Han er gjort identisk med Guds Søn, og han er præst for altid, skriver Paulus videre i næste vers. Hvis Melkisedek ikke Hvem var Melkisedek? Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. Salme 110:4, Hebræerbrevet 5:6, var Jesus selv, var han i hvert fald et forbillede på ham. Abraham gav denne konge en tiendedel af alt hvad han havde. Han betragtede denne konge som Guds repræsentant. Paulus skriver at Jesus i dag er vor Ypperstepræst på Melkisedeks vis. Vi har med andre ord direkte kontakt med vor Ypperstepræst på samme måde som Abraham. Der er noget mærkværdigt ved Jerusalem og Israel. Hvorfor gav Gud dette land til Abraham? Hvorfor kom kongen af Salem til Abraham, og hvorfor var denne konge og præst det præsteskab som Jesus nu skulle overtage?! 10 11

8 Hvorfor valgte Gud Jerusalem? Det er tydeligt op gennem historien at Israels land, og især Jerusalem, har en særlig betydning for Gud. Hvorfor? Hvorfor akkurat her? Hvorfor måtte Abraham forlade sit hjemsted og vandre mere end tusinde kilometer til et lille land som ikke havde mange geografiske fordele? Skulle Guds land ikke være stort og mægtigt? DER ER INGEN NATURLIGE fordele ved at placere Jerusalem der hvor byen ligger i dag. Den ligger ugunstigt i forhold til handelsruterne. Det var ikke let at beskytte den. Byen ligger på et højdedrag, men den ligger udsat for angreb fra vest og nord. Fra naturens side var den ikke let at forsvare. Derfor måtte der bygges høje forsvarsmure rundt om byen. Forholdet mellem Abraham og Jerusalem, Melkisedeks by, er ganske interessant. Da Abraham fik besked på at ofre sin søn Isak, skulle det ske på Morijahøjen. I 1. Mosebog 22:1 14 læser vi hvordan han drog derhen og forberedte ofringen af Isak, men blev stoppet i sidste øjeblik. Denne fortælling er et billede på Gud Fader som skulle ofre sin Søn, mange år senere. Men ligheden stopper ikke her. Morijahøjen er tempelhøjen i Jerusalem, lige i nærheden af det sted hvor Jesus faktisk blev korsfæstet! Symbolikken er gennemført! Det var tydeligvis ikke tilfældigt hvor Abraham skulle udføre denne handling. Er det forklaringen på den store hemmelighed, at Gud bad Abraham gøre noget som var forkert i Guds øjne, nemlig at ofre Isak? Var det fordi det skulle være et forbillede på at Gud Fader senere skulle ofre sin Søn på samme sted? Kun Gud ved hvorfor han valgte netop Jerusalem til centret for sin fortælling om frelse for menneskeheden? Edens have? Der findes en interessant teori om Edens have, som det kan være på sin plads at gengive her. Jerusalem spiller en central rolle i Guds plan om frelse for menneskeheden. Jesus blev korsfæstet, døde og opstod i Jerusalem. Jerusalem er stedet, når han vender tilbage til denne jord. Mennesket har fået mulighed for at leve evigt på grund af det han gjorde i denne by. Er det muligt at området omkring Jerusalem også er stedet hvor Gud skabte mennesket, med andre ord Edens have? I så fald ville historien komme tilbage til udgangspunktet, ligesom den gør fra 1. Mosebog til sidste kapitel i Johannes Åbenbaring. Gud bor igen sammen med sit skaberværk på det samme sted som der hvor han skabte det. Det er sandt nok en teori, og egentlig spiller det ingen rolle hvor Edens have var, men det er lidt interessant at kilden lige udenfor Jerusalems mure i Kedrondalen hedder Gihonkilden, navnet på én af de fire floder i Edens have!! Jerusalem på Jesu tid OR AT FORSTÅ JESU LIV MÅ VI F også få et klart billede af Jerusalem på hans tid. Jerusalem har en lang historie og var allerede næsten 2000 år gammel da Jesus kom til verden som menneske. Byen har en lang og blodig historie. I bogen Jerusalem in the Time of Jesus (Jerusalem på Jesu tid) har professor Joachim Jeremias beregnet at der boede ca. 25 tusinde mennesker i Jerusalem på Jesu tid. Under de årlige højtider kunne antallet svulme op til det mangedobbelte. Gaderne i byen var brolagt med en slags hvide sten og blev fejet rene hver dag. Byen havde et kloakafløbssystem. Tempelskatten som alle jøder over hele verden måtte betale, blev benyttet til flere af disse og andre formål under perioder med arbejdsløshed

9 Profetier om Jesu genkomst Genkomsten skal ikke ske Mattæus 24:30 i hemmelighed. Alle folkeslag vil se ham. Genkomsten vil ske overraskende. Mattæus 24:44 Jesus skal komme efter at evangeliet Mattæus 24:14 er forkyndt for alle folkeslag. De sidste dage skal være som det Lukas 17:26 var i Noahs dage. Kærligheden skal blive kold hos de fleste Mattæus 24:12 i de sidste dage. Falske profeter vil gøre store undere Mattæus 24:24 og føre selv de udvalgte vild. Der vil komme tegn og aktiviteter Lukas 21:25 på himlen. Hvis de sidste dage ikke blev afkortet, Mattæus 24:22 ville intet menneske overleve. Ingen kan på forhånd beregne den Markus 13:32 nøjagtige dag eller time. De døde i Kristus vil opstå og møde 1. Thessalonikerbrev ham når han kommer. 4:16 17 Verdens hære samles på Harmagedon Åbenbaringen 16:16 for at bekrige Jesus. Jesus vil komme til Jerusalem, Zakarias 14:4 og Oliebjerget skal spaltes i to dele. Jesus vil ødelægge hærene Åbenbaringen som vil føre krig mod ham. 19:19, 21 Jesus Jesus og templet og templet Jesus svarede dem:»riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.«da sagde jøderne:»dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?«johannes 2:19 21 JØDERNE MISFORSTOD HVAD JESUS mente. De troede han talte om tempelbygningen, som Herodes havde istandsat og forbedret i mere end 46 år. Det første tempel, som blev bygget af kong Salomon, blev ødelagt i 587 f. Kr. af Nebukadnesars soldater. Det andet tempel blev påbegyndt i 515 f. Kr., men fik aldrig sådan en pragt som det første. Men Herodes udførte store forbedringer på templet for at vinde jødernes gunst. I en periode brugte Herodes arbejdere til at istandsætte og forny tempelområdet. Arbejdet med templet blev faktisk ikke færdigt før år 62 efter Kristus, blot nogle få år før det blev ødelagt af romerne år 70. Jesus mente imidlertid ikke tempelbygningen da han sagde det, men sit eget legeme, som var Guds bolig. I Det Nye Testamente bor Gud ikke i bygninger, men i den enkelte kristne, ved Guds Hellige Ånd. Det er én af de største hemmeligheder i verdenshistorien, nemlig at Gud giver sin Ånd til mennesker. Gud bor i den enkelte. Hvilken stor ændring burde det ikke medføre i vore liv at vi får Guds kraft, Guds tro, Guds kærlighed? Jesus havde Guds Ånd. Han var Guds tempel. Den fysiske tempelbygning og udstyret i den var symboler eller forbilleder på Jesus. I 2. Mosebog gav Gud en udførlig beskrivelse til Moses af det der skulle være i templet og hvordan det skulle tilvirkes. Det var heller ikke tilfældigt at 14 15

10 forhænget i templet flængedes i to dele da Jesus døde (Mattæus 27:51). Forhænget adskilte de to rum i templet, Det Hellige og Det Allerhelligste. Der var kun én person som én eneste gang om året fik lov til at gå ind i Det Allerhelligste, og det var ypperstepræsten på soningsdagen. I Det Allerhelligste fandtes oprindeligt arken, som indeholdt de to stentavler med De ti bud, en stav som Aron havde brugt, og en krukke med manna. Det hele forsvandt i år 587 f. Kr. under belejringen af Jerusalem og ingen ved hvor det er nu. På Jesu tid var Det Allerhelligste tomt, men det var stadigvæk kun ypperstepræsten der havde adgang til det. Dette rum symboliserede Guds trone. I Det Gamle Testamente var det kun ypperstepræsten som på Israels vegne kunne gå til Guds trone. Da forhænget revnede, var det et tegn på at alle havde adgang til Guds trone ved Jesus Kristus. Kristus er vor ypperstepræst, som har åbnet denne mulighed for alle. Den syvarmede lysestage, som var udhamret af et stykke rent guld, skulle lyse dag og nat i templet (3. Mosebog 24:1 4). Den var et forbillede på Kristus som verdens lys, som altid lyser. Og hver uge blev der lagt 12 nye brød frem på skuebordet i templet. Jesus siger selv at han er livets brød (Johannes 6:48). På brændofferalteret skulle man lægge offerdyret som et synd offer. Jesus er offeret for vore synder. Det var ikke tilfældigt det Gud sagde der skulle være i templet. Meget af det havde symbolsk betydning der pegede frem mod Kristus.! Men i det andet rum går kun ypperstepræsten ind og kun én gang om året og ikke uden at have blod med, som han frembærer for sine egne og folkets uvidenhedssynder. Dette er et billede på den nuværende tid: Der frembæres gaver og ofre, som, hvad samvittigheden angår, ikke kan føre den, som dyrker Gud, til målet. Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til. Hebræerbrevet 9:7, 9, 11 Jesus og Jesus og korsfæstelsen korsfæstelsen Korsfæstelse er en forfærdelig måde at dø på. Offeret dør af udmattelse. Undertiden forlængede man lidelsen ved at montere et lille sæde således at den korsfæstede faktisk ikke hang på korset, på den måde kunne vedkommende lide i flere døgn. JESUS VIDSTE HVOR GRUFULD denne død var. Derfor læser vi om den store sjælelige lidelse Jesus havde under bøn i Getsemane have aftenen før, men han endte med at bede Faderen om at hans vilje måtte ske. Han accepterede at dette måtte gøres, noget vi har set på tidligere. Vi forestiller os at Jesus hang højt oppe på et kors, men i virkeligheden var det almindeligt at den korsfæstede, hang på et kors med benene kun få centimeter fra jordoverfladen, for at gøre det muligt at spytte vedkommende i ansigtet, som nogen gjorde ved Jesus. Da Judas kom for at forråde ham, trak Peter sit sværd og ville kæmpe mod soldaterne. Han skar tilmed øret af ypperstepræstens tjener, inden Jesus fik ham stoppet. Da Jesus havde helbredt tjeneren, hvilket må have været et stærkt vidnesbyrd for den stakkels mand og de øvrige soldater, sagde han til Peter at han kunne bede sin Fader sende legioner af engle til hjælp. Men korsfæstelsen måtte ske for at Skriften kunne blive opfyldt (Mattæus 26:51 54). Jesus viste styrke, ro og tro da han lod sig tage til fange. Det var ingen svag mand der ikke evnede at flygte. Det var en mand der frivilligt lod sig tage til fange, selvom han vidste hvad der videre ville ske! Det viste sig også at Jesus ikke var den første der kom til at dø: Judas tog sit eget liv da han indså han havde gjort noget forfærdeligt. Han var allerede død da Jesus blev korsfæstet. Jesus åbnede ikke munden til sit forsvar, hverken overfor 16 17

11 jøderne eller Pilatus. Det var ikke fordi han var bange eller for svag til at forsvare sig. Det var nødvendigt fordi det var spået han skulle korsfæstes. Hvis han havde forsvaret sig, ville man have forstået at jødernes anklager mod ham var grundløse, og så var han blevet løsladt. Han måtte holde mund for at blive dømt. Igen et tegn på karakterstyrke. Jesus havde som altid kontrol over situationen, og nu lod han sig dømme og korsfæste. Det er fuldbragt På korset kom han med to udsagn som vi kan se nærmere på. Vi har allerede set på at Jesus beder Johannes tage sig af hans mor.»min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?«det var det sorteste øjeblik i Jesu liv. Formålet med Jesu lidelse og død var at han skulle tage vores skyld på sig. Han skulle dø for at sone vore synder. Men Gud hader synd og vil ikke have noget med synd at gøre. Derfor måtte Gud Fader lade Jesus være helt alene på korset de sidste minutter af sit liv for at han virkelig kunne bære vore synder. Alt sammen på grund af vore synder. Jesus citerer salme 22:1, så det er faktisk en opfyldelse. Salme 22 handler meget om korsfæstelsen.»det er fuldbragt.«det er et sejrsudtryk. Hvis en hærfører havde vundet en stor sejr og ville udtrykke det i ord, kunne han sige sådan. Når Jesus siger det, afslutter han livet med sejr. Han havde vundet! Han havde opfyldt alt det som stod om ham, og til sidst havde han nu taget alverdens skyld på sig og døde for at sone den. Det er fuldbragt! Jesus havde vundet, selvom disciplene og kvinderne som stod og så på, troede hans liv var endt i en tragedie!! Det sidste døgn Jesus spiser det sidste måltid sammen med disciplene (ca. kl ) Disciplene er uenige om hvem af dem der er den største Jesus vasker disciplenes fødder Judas forlader gruppen for at forråde Jesus Jesus giver disciplene de sidste gode råd (Johannes kapitlerne 13 17) Jesus og disciplene går til Getsemane have for at bede (ca. kl ) Judas kommer med soldater og præsteskabet for at arrestere Jesus (ca. kl. 1.00) Peter skærer øret af ypperstepræstens tjener, og Jesus helbreder tjeneren Disciplene flygter, og Jesus bliver arresteret Jesus bliver forhørt af ypperstepræsten og dele af det jødiske råd, Sanhedrin, hvor falske vidner bliver ført mod Jesus Peter og Johannes er fulgt efter, Peter står i baggården sammen med tjenerne Peter fornægter Jesus tre gange. Hanen galer. Peter græder bittert (ca. kl ) Sanhedrin fordømmer Jesus og sender ham til Pilatus (ca. kl ) Jesus bliver forhørt af Pilatus. Da Pilatus forstår at Jesus kommer fra Nazaret, sender han ham til Herodes, konge over Galilæa, søn af Herodes den store Herodes sender Jesus tilbage til Pilatus efter et mislykket forhør Pilatus forhører Jesus og finder ham uskyldig og ønsker at løslade ham, men de jødiske ledere kræver at Jesus bliver korsfæstet Pilatus giver efter og lader Jesus piske før korsfæstelsen (ca. kl ) Judas indser sin fejltagelse. Han leverer de 30 sølvpenge tilbage og hænger sig Jesus bliver ført til Golgata for at blive korsfæstet sammen med to forbrydere Hans klæder bliver fordelt mellem soldaterne ved korset Jesus beder Gud tilgive jøderne, for de ved ikke hvad de gør De jødiske ledere håner Jesus og spytter på ham Mørke over hele landet i tre timer ( ) Jesu mor er til stede ved korsfæstelsen sammen med sin søster, flere andre kvinder og disciple Jesus opgiver ånden og dør Et spyd bliver stukket ind i siden på ham og der kom straks vand og blod ud Der sker et jordskælv da Jesus dør. Forhænget i templet revner Døde troende står op af gravene og går ind i Jerusalem Jøderne ønsker at Jesus bliver taget ned fra korset før solnedgang pga. den tilstundende helligdag Josef fra Arimatæa går til Pilatus og beder om at måtte gravlægge Jesus Sammen med andre tager Josef Jesus ned fra korset, svøber legemet i et lagen og lægger ham i en ny grav lige før solnedgang (kl ) 18 19

12 FORUDEN DE FIRE FORFATTERE AF evangelierne skriver Paulus i 1. Korinterbrev kapitel 15, om alle der så Kristus efter opstandelsen. Én gang var det 500 personer samtidig! De fleste var endnu i live da Paulus skrev Korinterbrevet. Jesu Kristi opstandelse var vendepunktet for disciplene eftersom de endelig forstod at Jesus ikke var den politiske, menneskelige Messias som jøderne ventede på. Han var Guds Søn som ikke bare skulle frigøre jøderne, men fjerne barrieren mellem jøde og hedning og samle alle folk fra alle nationer til Guds folk. Opstandelsen skulle for altid påvirke verdenshistorien. Den var så vigtig i Guds plan at han gav Israel et symbol på denne 20 Opstandelsen Få begivenheder i Bibelen er så godt dokumenteret som opstandelsen. begivenhed, som de havde fejret hvert år i over 500 år før Jesus blev født: Negsvingningen under de usyrede brøds højtid. Højtiden, som varede en uge, fulgte umiddelbart efter påsken (3. Mosebog 23:6 14). Om søndagen skulle præsten foretage svingning af det første neg for at markere begyndelsen på bjergningen af vinterafgrøden (versene 10 11). Denne svingning var et symbol på førstegrøden i Guds plan, som ifølge 1. Korinterbrev 15:20 var Jesus. Han er den første der stod op og fik det fysiske legeme erstattet med et åndeligt. De som tror på ham vil følge efter. For at Jesus kunne opfylde alt som stod om ham i Det Gamle Testamente, måtte hans virke endelig godkendes af Faderen. Det blev symboliseret med negsvingningen tidlig søndag morgen under de usyrede brøds højtid. Det var nøjagtig denne søndag kvinderne kom til den tomme grav. Det må være forklaringen på at Maria Magdalene ikke fik lov til at røre ved Jesus ved graven:»hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke faret op til Faderen!«(Johannes 20:17). Senere måtte disciplene derimod godt røre ved ham (Johannes 20:27). Opstandelsen var det afgørende bevis på at Jesus var Guds Søn.! Adresseændringer bedes meddelt til: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige Fax: (0) Redaktionens adresse: Livets Kilde, Postboks 89 Holmlia, NO-1201 Oslo Andre adresser i Norden: Danmark: Livets Kilde, Postboks 1515, DK-2700 Brønshøj Finland: Livets Kilde, Box 603, FI Helsingfors Sverige: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige (produksjon) Støtte til udgivelse af Livets Kilde hæfter Ønsker du at støtte Livets Kilde, kan følgende girokonti benyttes: Danmark: Finland: Norge: Sverige: Forfatter til dette hæfte: Carl Fredrik Aas Norsk originaltitel: Den ukjente Jesus (del 2) Oversætter: Chresten Emil Madsen

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Bjergprædikenen. (2. del) Livets Kilde hæfteserie Nr. 14 3. årgang Oktober 2004. Vil du vide mere? Se vor hjemmeside www.livetskilde.

Bjergprædikenen. (2. del) Livets Kilde hæfteserie Nr. 14 3. årgang Oktober 2004. Vil du vide mere? Se vor hjemmeside www.livetskilde. Livets Kilde hæfteserie Nr. 14 3. årgang Oktober 2004 Bjergprædikenen (2. del) Vil du vide mere? Se vor hjemmeside www.livetskilde.org Guds Verdensvide Kirke ISBN 87-989982-4-2 001BP2(d)102004 Bjergprædikenen

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ Ludo med Bibel-spørgsmål. Savner du en ide til hvad du kan lave en kold regnvejrsdag er der her et forslag. Hvad med en gang ludospil med spørgsmål fra Bibelen? Men inden du kan komme i gang med at spille

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

At leve sammen med Gud

At leve sammen med Gud Hæftet Det gode sejrer er en smuk specialudgave på 38 sider i hæfteserien Livets Kilde, trykt i fire farver i A4 format. Hæftet er en gennemgang af Johannes Åbenbaring, med det glade budskab at det gode

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

U13. Bibelåbner. Mission- update. U13 Prøvehæfte. Bibelens bøger Udfordring: Lasse ser lyset. Agent Får i aktion. for juniorer. Hvad siger englene?

U13. Bibelåbner. Mission- update. U13 Prøvehæfte. Bibelens bøger Udfordring: Lasse ser lyset. Agent Får i aktion. for juniorer. Hvad siger englene? 23 16 8 Bibelåbner for juniorer Lasse ser lyset Jesus dør og opstår Agent Får i aktion Sæt spot på Bibelen Mission- update Bibelens bøger Udfordring: Læs Bibelens bøger med Hvad siger englene? 22 26 24

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jeg sagde undskyld! Det er fint, Troy. Nu mangler du bare at finde ud af, hvordan du vil betale for skaderne. Betale for skaderne!

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). 11 Guds rige TIL SABBATTEN 13. JUNI 2015 Ugens vers Introduktion De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). Guds rige er et af hovedemnerne og af stor betydning

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere