ÅRSBERETNING 2013 Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013 Dansk Sygeplejehistorisk Museum

2

3 Årsberetning f or Dansk S ygeplejehistorisk M useum 2013 Museets stiftelse og formål Museet blev stiftet den 23. maj 1995 med det formål at indsamle viden og genstandsmateriale om sygeplejens historie, registrere og bevare alt relevant materiale, forske i historien og formidle forskningens resultater gennem udstillinger, ved foredrag og i publikationer. Museet åbnede for publikum den 27. august Museet er indrettet i to bygninger, som tidligere var en del af Julemærkesanatoriet Koldingfjord. Bygningerne rummer i alt kvadratmeter, og de er sat i stand med veneration over for stedet og dets historie. Ved indretningen har man udnyttet den oprindelige disponering af rummene, således at pavillonstrukturen står intakt og vidner om bygningernes tid som helbredelsesanstalt for børn med lungetuberkulose. I maj 2008 indgik Museet og Syddansk Universitet en samarbejdsaftale om museets videre drift. Samarbejdsaftalen ophørte med udgangen af august Udvikling af museet Bestyrelsen træf beslutning om en ny udviklingsretning for museet i august Udviklingsretningen bygger på en antagelse om, at der er en niche i markedet for et sygeplejefagligt formidlingscenter, som kan være samlingspunkt for formidling af forskellige tiltag inden for uddannelsessektoren, forskningen, sundheds- og velfærdsindustrien samt sygehusvæsnet, som vedrører sygeplejen og konsekvenser for sygeplejen. Det afdækkes om der er et sådant behov for et sygeplejefagligt formidlingscenter i markedet, blandt andet ved at inddrage potentielle målgrupper og interessenter i udviklingsprocessen. Afdækningen vil blive afsluttet i 2014, hvorefter der træffes beslutning om det videre forløb. Der arbejdes i udviklingsretningen med følgende foreløbige vision: Museet er et sygeplejefagligt formidlingscenter der med afsæt i historien sætter fokus på nutidens og fremtidens sygepleje samt dens betydning for det sygeplejefaglige personale, patienter og borgere. Museet bidrager til, at viden om sygeplejen deles til gavn for alle interessenter på sygepleje- og sundhedsområdet. Museets fundament er en unik samling omhandlende omsorgens og sygeplejens historie samt uddannelse og forskning.

4 Museets bestyrelse 2013 Formand: Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd (DSR) Næstformand: John Christiansen, kredsformand, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Medlem: Anne Granborg, adm. direktør, Dansk Sygeplejeråd Medlem: Peter Melchior, seniorkonsulent, PKA Medlem: Ole Puggaard, museumsleder, Industrimuseet i Horsens Medlem: Erling Rasmussen, kommunalbestyrelsesmedlem, Kolding Medlem: Bent Bechmann, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark Personale Museumsleder: Inger-Marie Børgesen. Museumsassistent: Kirsten Jensen. Bibliotekar: Ebbe Bjørn Carlsen. Rengøring: Jytte Nissen. Pedel: Christian Kiørboe. Marianne Nielsen var i praktik fra til Weekend personale Inger-Margrethe Jessen Gunhild Augustinus Kennet Dam Pedersen Frivillig hjælp Elsebeth Mikkelsen Ulla Piilholt Else Marie Thomsen Inge Nørby Museets åbningstider Billetpriser Tirsdag: Onsdag: (efter aftale til 19) Torsdag og fredag: Lørdag-søndag: Fra 1. maj 2013 Tirsdag til søndag: Tirsdag til torsdag til 18 efter aftale. Mandag lukket Voksen: Grupperabat: Pensionister: Børn (u.16 år): 40 kr. 30 kr. 25 kr. 0 kr. 1

5 Besøgsstatistik 2013 Antal besøgende i alt: 5207 Derudover besøgte ca.150 børn Bamses Felthospital i Legeparken 23. august. Uddannelsesinstitutioner, som har modtaget undervisning i forbindelse med besøget: Sygeplejeskoler: 7 hold + 4 engelsksprogede hold, 1 hold fra Tyskland og 1 hold fra Japan. Social- og Sundhedsskoler: 13 hold. Tandplejerskolen: 1 hold. Folkeskoler: 6 klasser. Ungdomsskole/efterskole: 2 hold. SFO og børnehaver: SFO: 2 klasser. Børnehaver: 1 klasse. Besøgende grupper: Introduktion til udstillingen: 24 grupper. Hjemmesiden I 2013 var der i alt sidevisninger, hvoraf billedgalleriet udgjorde de visninger. Museet valgte at oprette en Facebook side i begyndelsen af året i forbindelse med vinterferie aktiviteterne. Kurser og møder for museets medarbejdere IMB møder på National Musset vedrørende virtuelt velfærdsmuseum IMB møder om projektet De Hvide Busser på National Museet IMB og KJ konference i Viborg. IMB til møde på SDU om Humanistisk forskning/center for Velfærdsforskning. IMB og KJ til åbning af Vejle Museum i Spinderihallerne. IMB til EAHN møde i Kaiserswerth. KJ hjemmeside kursus, DSR. IMB og KJ til brugerundersøgelsesseminar på Arken. IMB til indvielse af nye magasiner på Fællesmagasinet i Vejle. KJ kursus Storytelling and visitorengagemant, ODM. IMB og KJ til Bispebjerg jubilæum. Sygeplejefaglig dag i Uddannelsescentret. IMB og KJ til afskedsreception for Poul Dedenroth-Schou Koldinghus. KJ kursus Exibitionmaking, ODM. IMB møder med Lone Leth Larsen, kulturchef Kolding Kommune IMB udviklingsmøder med Jaqueline Urhskov Christoffersen og Per Burmeister, DSR IMB møder i Sundhedsgruppen, Kolding Kommune IMB reception og bogudgivelse, 150 års jubilæum Diakonissestiftelsen IMB Planlægning af debatmøde om Øjeblikke, DSR Kreds Midtjylland, DSR Kreds Sydjylland, DSR og museet 2

6 Brugerundersøgelse/Kulturstyrelsen I 2013 blev museet inviteret til at deltage i Den Nationale Brugerundersøgelse i regi af Kulturstyrelsen. Undersøgelsen fortsætter i 2014 og afsluttes med udgangen af året. Den nationale brugerundersøgelse omfatter alle statslige og statsanerkendte museer i Danmark samt en række større kunsthaller, universitetsmuseer og andre støttede udstillingssteder. Undersøgelsen kortlægger, hvem udstillingsstedernes brugere er, brugernes tilfredshed med udstillingsstedernes kerneydelser samt brugernes besøgsmønstre og læringsadfærd. Undersøgelsen finder sted i perioden Kulturstyrelsen har udviklet undersøgelsen i samarbejde med et rådgivende udvalg af repræsentanter fra museer og universiteter samt Organisationen Danske Museer. TNS Gallup er praksisudførende på undersøgelsen. På Kulturstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om undersøgelsen: Med den nationale brugerundersøgelse tager de danske udstillingsinstitutioner et historisk skridt i forhold til at anvende konkret og faktuel viden om brugerne og omsætte den viden til handling gennem udvikling af formidling og optimale formidling af viden samt videns udveksling. Undersøgelsen giver værktøjer til at arbejde professionelt og strategisk med formidling baseret på systematisk indsamlet viden om brugerne. Den nationale brugerundersøgelse muliggør at udstillingsinstitutionerne kan gøre deres viden relevant for alle borgere i Danmark. Både de borgere, der allerede kommer på udstillingsstederne, og de der ikke kommer. Kulturstyrelsen har udarbejdet publikationen: Museums. Social Learning Spaces and Knowledge Producing Processes med lokale og globale perspektiver og erfaringer. Publikationen er baseret på Kulturstyrelsens internationale seminar på ARKEN d. 13. og 14. maj 2013, hvor Kirsten Jensen og Inger-Marie Børgesen deltog. Se hele årsrapporten på museets hjemmeside: 3

7 I museets årsrapport er der mange informationer at hente. En af dem er brugernes motivation for at besøge museet. Gallup har delt brugerne op i forskellige kategorier: 4

8 Samarbejdsprojekter Virtuelt velfærdsmuseum Nationalmuseet modtog i kr. fra Kulturministeriet til afholdelse af et seminar om Velfærdsstatens institutionelle rum. Og i SDU regi ved professor Claus Petersen fik Humanistisk Velfærdsnetværk blevet bevilget ca. 1. mio. kr. Bevillingen løber over 2 år. Museet blev inviteret med i netværkssamarbejdet, og i 2013 blev der afholdt et forskningsseminar, hvor blandt andre Inger-Marie Børgesen holdt oplæg om Sygeplejehistorisk Museums samling set i et velfærds historisk perspektiv. De hvide Busser Museet blev også inviteret til at deltage i foreløbige planlægningsmøder vedrørende en kommende udstilling på Nationalmuseet i anledning af 70 året for de danske kz fangers hjemkomst med De hvide Busser (april 2015). En del sygeplejersker deltog i aktionen. Internationalt samarbejde Inger-Marie Børgesen deltog i møde marts i regi af European Association for the History of Nursing i Kaiserswerth, Tyskland. Sprogskoleprojekt, Kunsten at lære sprog på museum Projekt Kunsten at lære sprog på museum er et samarbejdsprojekt mellem Sygeplejehistorisk Museum og Sorø Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Sagnlandet Lejre, Københavns Sprogcenter, Sprogcentret i Næstved, Kolding Sprogskole og DPU ved professor Karen Lund. Ideen er at museet i fællesskab med Kolding Sprogskole udarbejder et forløb på museet for sprogkursister på dansk 3, det vil sige kursister, der har en uddannelse og taler engelsk. Forløbet skal blive til et fast undervisningstilbud ved museet. Sundhedspolitisk debatmøde I forbindelse med særudstillingen Øjeblikke blev der afholdt et sundhedspolitisk debatmøde på hotel Koldingfjord den 9. september. Under overskriften Hvad med fremtidens sundhedsvæsen? diskuterede formand Grete Christensen, DSR, Regionsrådsformand Carl Holst, Regionsrådsformand Bent Hansen og formand for KL s social- og sundhedsudvalg Anny Winther, hvordan sammenhængende patientforløb udvikles for borgerne, hvordan man får mere kvalitet for de samme penge, og hvilke opgaver sygeplejerskerne skal varetage i fremtiden! 105 personer deltog, sygeplejersker fra de to kredse Midt- og Sydjylland og repræsentanter for patient- og pårørende foreninger. 5

9 6

10 Museets kalender 10.december februar januar 22.januar 5.februar Museet er lukket for gæster, dog åbent for grupper mod forudbestilling. IMB og KJ besøg på Bispebjerg Hospital ang. jubilæum og afhentning af materiale til aktiviteter i uge 7. Besøg fra Bispebjerg angående jubilæum. IMB Interview i TV Familiekanalen, Esbjerg januar Dyr i Sundhedens Tjeneste. Aktiviteter for børn og voksne. 19.februar 23.marts 7.april 26.marts 27.marts og 16.september 3.april 6.maj 6.juni 30.september 22.juni Berit Guldmann Andersen, Den Gamle By besøger museet for at bese rekvisit samlingen. Genstande til 1970 er udstillingen, Gynækologklinikken. De Varme Hænders Kunst. Rekvisitør Jacob Carlsen ang. seng til film Tarok. Lis Lauritsen ser på genstande og arkivalier ang. Charlotte Munck. IMB tv optagelser på Lolland til udsendelsen Ved du hvem du er. Aase Lindahl, Medarbejderdag SDU-Biblioteket i museets lokaler. Særudstillingen Øjeblikke. Team Rynkeby starter fra museet juli Sommerferie for hele familien, Der er MUS i Musseumet. 23.august 27.august Bamsehospital i legeparken, Kulturnat Kolding. Rolf Scheen, proff. historie - Norsk medicinsk historisk selskab besøger museet med henblik på besøg september Triatlon stævne, museet lagde lokaler og udendørs faciliteter til. 9.september 18.september Debatmøde på Hotel Koldingfjord i forbindelse med udstillingen og bog Øjeblikke. IMB holder foredrag i DSR Kreds Nordjylland. 7. november Redaktionsmøde i DSHS, Medlemsmøde og foredrag: Nonner, Diakonisser og Frøkener ved Gunilla Svensmark. 13.november Ditte Scharnberg og Else Kayser besøger museet. 7

11 15.november IMB holder foredrag på ODM s faglige orienteringsmøde. 4. og 13.december 2 gymnasieelever fra Tønder skriver opgaver om kopper og tuberkulose. 9.december 30.november til 14.januar 2014 Julefrokost. Museet er lukket for gæster, dog åbent for grupper mod forudbestilling. Forespørgsler Christian Lehn: Slægtsforskning, Oldemor som sygeplejerske. Nete Wingender: Foto af stuegang på.bispebjerg hospital. Lis Lauritsen: Foto og arkivalier ang. Charlotte Munck. Carla Rosing Olsen: Foto fra Aasiatt til bogprojekt. Søren Sander Rasmussen: Foto fra Århus KH til festskrift. Mona Ljungberg: Slægtsforskning, oplysninger om slægtning, Nicoline Hammer. Morten Skydsgaard: Foto af patient læge situation, Steno museet. Niels Madsen: Slægtsforskning, foto af Inge Madsen. Marianne Bom, journalist: Sygeplejerske on and offstage, artikel til sygeplejersken. Henrik Boesen, journalist: Sygehuse, Diakonisser, private initiativer/offentlige? Artikel til sygeplejersken. Mette Egelund: foto Rigshospitalet, neurologisk afd. til jubilæum. Andreas Christian Pauck: KKH s jubilæum, foto. Susanne Bloch Kjeldsen: Hjemmesygeplejersker og deres biler, artikel i Sygeplejersken. Lola Wøhlk Hansen: Hornsyld Sygehus, informationer til eventuel fredningssag af bygninger. Jacob Willadsen: Foto af hjemmesygepl erne, erindringer. Svend Strandgaard: Foto og oplysninger om dialyse til artikel. Julie Cassør og Lisa Petz, Tønder Gymnasium: opgave om Kopper og Tuberkulose. Københavns Stadsarkiv: Om sygeplejersker og 2.verdenskrig 8

12 Særudstillinger De Varme Hænders Kunst marts til og med 7.april. Sygeplejersker udstiller for andet år i påsken på Sygeplejehistorisk Museum. For 100 år siden sad sygeplejersken i sit lille værelse på sygehuset og strikkede eller broderede i de få fritimer hun havde til rådighed. I 1943 kunne man læse i Tidsskrift for Sygeplejersker under overskriften Hvad bruger Sygeplejerskerne deres Fritid til? at Selvfølgelig vi der altid være nogen der, uden at tænke nærmere over det, lader Tiden glide bort som Sand mellem fingeren; men derfor maa vi dog ikke glemme, at der ogsaa findes mange, der virkelig betragter fritiden som et betroet gode, en Gave, de skal staa til ansvar for. I 2013 bruger mange sygeplejersker deres fritid kreativt. Sygeplejehistorisk Museum har i år inviteret 3 af dem til at udstille deres arbejder inden for keramik, maleri og broderi. Alice Henriksen Jeg er født i 1959 i Kolding. Er uddannet sygeplejerske ved Vejle Sygeplejeskole i juli Har arbejdet på Kolding Sygehus og er nu ved Kolding Hjemmesygepleje. Jeg har altid været kreativ, har arbejdet med mange slags materialer. Men nok mest med stof. Jeg har syet tøj, strikket, broderet, lavet stofbilleder, papirklip osv. Jeg har dog hele tiden vendt tilbage til noget med stof. Har lavet kilovis af små patchwork ting. Da jeg begyndte at male billeder forsøgte jeg da også at få stof med i mine malerier. Jeg maler for at skabe udforske og ikke mindst forsøge at udtrykke stemninger. Jeg glædes over pludselig at opdage en lille ting som er dukket op af sig selv i malerierne. Jeg finder stor tilfredshed ved at bruge mine hænder og kan faktisk ikke holde dem i ro når jeg sidder stille, har altid strikketøj indenfor rækkevidde. 9

13 Henriette Flindt Så kys det nu, det satans liv... Jeg kan skrive både keramiker og intensiv sygeplejerske på mit visitkort. To fag som har suppleret hinanden igennem et langt arbejdsliv. Når ånden manglede i det ene, fik det næring af det andet. Det kan ikke undgås at der har været tunge øjeblikke på intensiv, hvor sindet var trist af dagens oplevelser, og andre dage, hvor det lykkedes og energien boblede. Dette har for mig som, sygeplejerske og keramiker udgjort en helstøbt symbiose. Jeg blev færdig som sygeplejerske fra Hvidovre i Kort efter flyttede jeg til Århus og fik arbejde som intensiv sygeplejerske. Samtidig med blev jeg blev optaget på Århus Kunstakademi 1980 på keramik linjen, som jeg færdiggjorde i Siden har de to jobs som henholdsvis intensivsygeplejerske på Århus Universitets Hospital og selvstændig keramiker, levet side om side. Jeg har i dag et keramik-værksted og et galleri på min bopæl - syd for Århus. Min kunst har altid fundet sit udspring i det som jeg havde på hjertet eller følte jeg havde behov for at bearbejde. Mange forskellige emner har været forbi mine hænder, som det kan ses på denne udstilling. Bronze skulpturer er det sidste spændende tiltag i min kunstneriske virke. Mine materialer er stentøjsler eller porcelænsler. 10

14 Hanne Pedersen Uddannet sygeplejerske 1969 fra Silkeborg Sygeplejeskole. Har arbejdet de fleste år som afdelingssygeplejerske ved ortopædkirurgisk afsnit, Århus Amtssygehus. Nyder nu et aktivt otium. Interessen for kreative aktiviteter er blevet til en bred vifte af håndarbejde, som plante-farvning af garn, vævning, spinding, et halvt års designeruddannelse og kurser i England i fremstilling af teddybjørne. Efter uddannelse indenfor voksen undervisning en del år lærer på aftenhold i beklædningssyning. Fra 2005 en ivrig kursist på Skals Højskole for Design og Håndarbejde og arbejder nu med mange forskellige typer af broderi og design. Fra ferniseringen lørdag 23. marts. 11

15 ØJEBLIKKE 6.juni til 30.september Et usædvanligt fotoprojekt Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland søsatte i 2012 et projekt, hvor sygeplejersker som fotografer skulle indfange det særlige ved deres profession. Det kom der flere tusinde fotos ud af, hvor et udvalg præsenteres i bogen Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage fotograferet af sygeplejersker. Fotograf Jonna Fuglsang Keldsen portrætterede de fotograferende sygeplejersker på deres arbejdspladser. Her blev de også alle interviewet af projektleder kommunikationskonsulent Ditte Scharnberg, der har stået for redaktion af bogen. Før og nu Fotoprojekt og bog Øjeblikke er også blevet til en udstilling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. I billedarkivet har vi fundet fotos af ældre dato, som når de matches med de aktuelle øjeblikke, sætter både fortid og nutid i perspektiv. Der er noget bevidst arrangeret over mange af de gamle fotos, som ikke opleves på samme måde med foto af nyere dato. Det skyldes, at datidens fototeknik ikke tillod at tage hurtige snapshots med begrænset udstyr. Men fotos blev der taget, for apparaturet var ved slutningen af 1800-tallet alligevel blevet så praktisk og anvendeligt, at alle kunne bruge det. Hospitalsmiljøer blev afbilledet af professionelle fotografer, som forevigede bygninger, driftsanlæg og haver samt de forskellige afdelinger. Men personalet har også været tiltrukket af det nye medie og har selv taget billeder fra patientstuer og af arbejdsgange. Sygeplejersker som fotografer Hvordan beskriver man sit arbejde som sygeplejerske? Hvad kan fotos, som ord ikke formår? Nutidens sygeplejersker har ikke fotograferet deres hverdag med et lille diskret apparat. Det er stort, ligger tungt i hænderne og med en linse, som kan zoome ind på detaljerne. Og for hvert foto, der er blevet taget, har der lydt et højt klik. Ligesom når en professionel fotograf i dag arbejder. Så det med at være en flue på væggen og observere, hvad der foregår omkring en, har været udelukket fra projektets start. Det er derfor med god grund, at de 11 fotograferende sygeplejersker giver udtryk for, at de først skulle vænne sig til at fotografere kollegaer og patienter tæt på uden at føle, at de derved krænkede dem. Samtidig var der forståelse i deres omgivelser for projektet med dets ide om, at fagidentitet og arbejdsliv kan fanges ind gennem fotos. 12

16 13 Ligheder og forskelle Når fotos før og nu sættes op imod hinanden, bliver ligheder og forskelle tydelige. Herimellem ligger en udvikling, som har fulgt sporene fra fortiden, men som også har banet nye veje inden for sygeplejeprofessionen. Arbejdssituationerne kan være de samme, men relationen mellem patient og sygeplejerske eller borger og sygeplejerske har ændret sig. Det er ikke de samme roller længere. Der forventes noget andet af både den, der modtager og den, der giver sygepleje. Hertil kommer, at nogle af tidligere tiders arbejdsfunktioner i sygeplejen er overgået til andre personale-grupper. Teknologien har også betydet ændringer, men ikke rokket ved det grundlæggende i syge-plejen. Nogle ligheder og forskelle er slående. Blandt de 11 fotograferende sygeplejersker, er to mænd. Før uddannelsesreformen i 1958 var en sygeplejerske en kvinde. Sådan var det! Nye institutioner er opstået som hospices og patienthoteller. Også uniformen har undergået en radikal ændring. Nogle grupper af sygeplejersker arbejder udelukkende i deres eget tøj. Ligesom i det øvrige samfund er hierarkierne ikke umiddelbart så tydelige længere. Også forholdet mellem sygeplejerske og borger er blevet mere ligeværdigt/har ændret sig. Sygeplejen skal stadig udføres professionelt men helt bogstaveligt i øjenhøjde med patienten og sammen med patienten.

17 Fra udstillingsåbningen torsdag 6.juni 14

18 Den Gode Sygepleje Fra 12.oktober året ud 150 år for den faglærte sygepleje For 150 år siden blev der bygget et super sygehus uden for Københavns volde. Det var det nye kommunehospital med plads til 800 patienter. Indretningen var meget moderne og avanceret med vandklosetter og vaske med rindende vand. Plejen derimod levede ikke op til de nyeste standarder sat af engelske Florence Nightingale på sygeplejeskolen ved Sct. Thomas Hospital i London. Her blev unge frøkener optaget til en treårig uddannelse, som ikke kun var praktisk. Omstillingsparate læger ved Københavns Kommunehospital kopierede nogle af Nightingales ideer og begyndte i 1876 at optage kvinder til sygeplejegerningen. De ugifte kvinder skulle på sigt erstatte madammerne eller stuekonerne, der ikke havde en uddannelse men dog masser af erfaring. Sygeplejen blev et af de første egentlige kvindefag herhjemme og på en tid, hvor kvinderne endnu ikke havde stemmeret. Med udstillingen Den Gode Sygepleje i 150 år markerer Sygeplejehistorisk Museum ikke bare Københavns Kommunehospitals jubilæum men også jubilæet for Den danske Diakonissestiftelse 150 år og 100 året for Bispebjerg Hospitals indvielse. Alle tre institutioner har bidraget til den professionelle sygeplejes udvikling herhjemme men på hver sin måde. 15

19 16

20 Børneafdelingen. Dyr i Sundhedens Tjeneste Vinterferien i uge 7 Vinterferien på Sygeplejemuseet står i dyrenes tegn. I museets udstilling fortælles om dyr og mennesker, for eksempel om gadesygeplejersken, der både hjælper hjemløse med deres trivsel men også hjælper de hjemløses dyr. - Og om forsøgsdyr i laboratorier, som muliggør afprøvning af ny medicin. For børn og barnlige sjæle er der mulighed for at prøve fiskedammen, fluesmækkeren eller grisegaloppen. Hunden, menneskets bedste ven, har ledsaget os siden stenalderen. I dag hjælper hunden os på adskillige måder, når det gælder vores trivsel. De kan blandt andet trænes til at hjælpe handikappede med at få hverdagen til at fungere. Servicehunden Max og dens ejer lægger vejen forbi museet. Indenfor forskning i mentalt velvære har japanske forskere påvist, at nuttede dyr og dyreunger vækker positive følelser hos mennesket. Robotsælen Paro er opfundet og designet til at skabe glæde og tryghed hos mennesker, der er ramt af demens. Besøgende vil kunne se Paro, som venligst udlånes til museet af plejehjemmet Birkebo. Der er også dyr, som er alt andet end nuttede, der hjælper os. På hospitalerne anvender sygeplejersker guldfluelarver i behandlingen af patienter med dybe og betændte sår. Larverne kan gøre underværker i et kompliceret tilfælde, hvor såret ikke vil hele naturligt. Larverne spiser simpelthen det døde væv og efterlader såret rent. Sygeplejerske Anschelika Pedersen, Kolding Sygehus, fortæller onsdag om den særprægede form for sårpleje, de levende larver vil kunne ses hele ugen. Torsdag fortæller sygeplejerske Helle Lund Gytkjær om Manuka honning og dens helende egenskaber. Denne honning er produceret af bier, som samler nektar fra Manuka busken, der vokser vildt i hele New Zealand. 17

21 Kulturnat i Legeparken Fredag 23. august Igen i år deltog museet med Bamses felthospital, ved SFO ernes eftermiddags arrangement på Kulturnatten. Omkring 150 børn lagde vejen forbi felthospitalet og blev uddannede bamsesygeplejersker. Pædagoger fra Koldings SFO er hjalp til på Sygeplejeskolen. Påskeferien bød på forskellige opgaver på PilleØerne, og fra sommerferien i juli måned til og med efterårsferien var der mus løs i Musseumet. 18

22 Kolding Kalenderen Kolding kalenderen udkom første gang i 2012, men både oplag og indhold blev betydeligt udvidet i Museet havde annoncer med i 10 ud af 12 numre i

23 20

24 Samlingen 2013 I december 2012 og januar 2013 blev de sidste genstande fra opmagasineringen på ABC s lager endelig flyttet til fællesmagasinet og i august blev kælderen under Fjordglimt tømt for de sidste større genstande. På Kolding Sygehus ønskede de at kassere deres historiske samling på grund af nybyggeriet, og museet udtog sammen med Stenomuseet en del af genstandende. I biblioteket er der i 2013 indgået 1100 bind stregkode til 16337, langt de fleste fra Kolding Sygehus, men også en del små private bog samlinger. Nedenstående er et udsnit af indkomne genstande i Der udover er 332 større og mindre genstand fotograferet, registreret og pakket til magasin, en lille del heraf nyindkomne genstande, resten er genstande der allerede befandt sig i samlingen, men ikke var færdig registreret. Desuden er der i 2013 registreret et større antal foto, indkommet i 2013 og foregående år A Personarkiv, Kathrine Albertine Maass. Giver: Tove Maass Rasmussen X Emblem, kors mm. fra Kathrine Albertine Maass. Giver: Tove Maass Rasmussen 21

25 000300X067 Massage apparat Vibrosan. Giver: Harhoff, Annemarie X027 Sygeplejekapper, 3 stk. Giver: Bogner, Birgitte Sandahl X003 Rygstrækker, ståstativ fra Hørsholmhjemmet. Giver: Wind, Karin X006 Cape, Ringkjøbing Amts Sygeplejeskole Herning. Giver: Merete Vahr Værge A010 Stilehæfte med tegninger fra en sygepleje elevs dagligdag på Århus Kommunehospital Giver: Karin Maigaard Christensen 22

26 000162X006 Vægt stol. Giver: Andersen, Christina Kjelstrup Højrup, Århus Sygehus A041 Poesibog fra ophold på Julemærkesanatoriet Koldingfjord. Giver: Inge Ravn A042 Avisartikler i kopi, Stige sagen. Giver: Inge Ravn A043 Koldingfjord, Scrapbog med erindringer. Giver: Yrsa Margit Svenningsen A Erindringer fra Rødkilde Højskole skrevet af Ruth Schärfe, Karen Margrethe Jensen, Karen Marie Grønbæk, Grethe Serner Thomsen, Merete Bojsen-Møller, Jette og Bjarne Lehmann Giver: Hilda Christensen A012 Tegninger, Rødkillinger. Giver: Gunilla Svensmark A002 Erindringer, Oasens Scrapbog Giver: Antoinette Meldgaard A001 Kontrakt for elever statshospitalet i Vordingborg, kopi Giver: Irene Hansen 23

27 000396A002 Besøgskort, Sundhedsplejerske Ellen M.Løwert. Giver: Birgit Holgaard A Elevskrift, Brochurer mm. fra Fårevejle højskole, sygeplejehøjskolen Giver: Merete Værge Vahr A001 Undervisningsmateriale, Århus Kommunehospital og Sønderborgsygehus Giver: Merete Værge Vahr A002 Arkivalier Thora Lenander Giver: Aja Høy-Nielsen A Ufrivillig Vandladning, projekt beskrivelser mm. Giver: Inger Grum-Schwensen 24