LÆK I BILLEDER OG TEKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆK I BILLEDER OG TEKST"

Transkript

1

2 PAUL TAPPE DET GAMLE LÆK I BILLEDER OG TEKST UDGIVET AF STUDIEAFDELINGEN VED DANSK CENTRAL BIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG FLENSBORG 1977

3 I I ~ (.., cl ), > L- ( I <!

4 Paul Tappe: Det gamle Læk i billeder og tekst. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg Sats og tryk: Th. Laursens Bogtrykkeri A/S, DK-6270 Tønder. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Ekspedition: Padborg Boghandel, DK-6330 Padborg. ISBN Omslag og layout: O. Chr. Schade,»Blaagaard", Hørup.

5 4 Læk Litografi af R. von Duhn, Altona.

6 "Det gamle Læk i billeder og tekst«har vi kaldt denne bog om landsbyen Læk, der i 1889 blev ophøjet til stationsby. Byens udseende tyve år før og efter århundredskiftet er bogens hovedemne. Artierne omkring 1900 kan kaldes for prospektkortets 'tid. Man var glad for at sende, og man var glad for at samle disse kort, som stadig gemmes i mange familier som arv fra bedsteforældrene. Disse postkort står på førstepladsen, når vi i dag prøver på at tegne et portræt af landsbyen, som den så ud dengang. På andenpladsen kommer så de private fotografier. Af dem udgør den største del de billeder, som blev optaget af fotografen i hans atelier. Man trak i stadstøjet og poserede efter fotografens anvisning. For Læks vedkommende stammer et utal af billeder fra fotograf Gustav Schmidt. Det halve Læk må op til flere gange være fotograferet i den samme hvide lænestol i hans atelier. 5 Det er billederne og prospekterne, vi har villet lægge frem for et større publikum. Teksten bør kun betragtes som en vejledning for den, der gerne vil vide, hvor dette eller hint er at finde i det nutidige bybillede. I flere tilfælde er teksten dog en nødvendighed til forståelse af, hvorfor vedkommende billede er taget med. Forud for bogen ligger flere års indsamlingsvirksomhed af billeder, fotografier, postkort, dokumentationer og oplysninger fra folk, som har været vidner til den tid, der er tale om. En første tak har vi bragt alle dem, der har hjulpet os, ved at fremvise det indsamlede materiale på to udstillinger i de forløbne år. Denne bog skulle tjene til at bevare billederne samlet for efters'ægten og til glæde for alle dem, der interesserer sig for vor hjemstavns historie i det store og i det små.

7 Mangen en vandrer har draget sine mødige fjed gennem Oksevejens tit flyvende sand. Når han kommende sydfra endelig nærmede sig Læk, kunne han ånde lettet op. For ham var Læk en oase. Billedet her viser udsigten mod Læk fra hjørnet mellem Flensborg- og Klintumvejen, som den var i umindelige tider. På lange strækninger var der kun gestens hedelandskab, klitter, som vejen havde skåret sin fure igennem, så endelig igen det åbne landskab med Læks kirketårn i horisonten. 6 I 1885 var den ny landevej Husum-Tønder med forbindelsesvejen Sande Læk endelig færdig. Fra den tid gik trafikken lidt efter lidt ad den ny vej. Langbjergs højdedrag blev plantet til og blev i årenes løb til en stor plantage. Men ved århundredskiftet var den dog kun sine 13 år gammel og langtfra den skov af høje graner og fyrretræer, som vi nu kender. Når vi i dag kalder Læk for»sydtønder amts grønne hjerte«, så må vi søge begyndelsen hertil i årene, da vore bedsteforældre med omhu plantede træ for træ, også langs Læks gader og i byens haver.

8 7

9 Dette billede er formentlig det første luftfoto af Læk. Det er optaget 1931 og viser så godt som hele byen. Midt i billedet snor Hovedgaden sig fra Sønderbro mod Vesterbro for enden af Allegade. Imponerende virker den store markedsplads nord for Hovedgaden. I Esagergade ligger allerede den ny skole og skattevæsenets bygning. Også Heinrichsgade har fået nogle nye 8 bygninger. Men bortset fra denne tilvækst viser landsbyen sig her, som den så ud omkring århundredskiftet. Husene ligger samlet langs Hovedgaden og vejgaflen mod vest, Allegade og Birkgade, og vejgaflen mod øst, Bjerggade og Flensborgvejen. På dette billede virker den gamle Oksevej ved Møllebakken foroven i billedet nærmest beskeden. Og dog betød den engang livet for Læk.

10

11 "Chronik des Dorfes und Kirchspiels Leck und der Karrharde«er titlen på en lille bog, som udkom i Den lille bog er det hidtil eneste forsøg på at fremlægge Læks historie på tryk. Bogens indhold af overleveringer og dokumentariske meddelelser var samlet af tidligere organist og 1. lærer i Læk ( ) Hans Carl Carstensen. Bogen udkom dog først efter hans død. H. C. Carstensen selv var født i Nr. Brarup sogn i Angel, men blev gift med Sophie Kock fra Læk. Det har så nok været familiebåndene, der har bevæ- 10 get Carstensen til at blive i Læk de sidste 24 år af hans lærergerning. Hans interesse for byens og egnens historie må have været stor, siden han samlede og skrev ned, hvad han kunne finde frem til. Bogen kostede 1,50 Mark, da den udkom; den blev trykt hos J. E. Herrmann i Læk. "Lecker Anzeiger«måtte i første omgang skrive: "De indtil nu tegnede subskriptions-bestillinger på "Chronik von Leck«slår ikke til at kunne dække omkostningerne ved fremstillingen.«i dag er denne lille bog en bibliofil sjældenhed.

12 11

13 12 Set. Wyllihadi, der byggedes i det 12. århundrede, midt mellem bygderne Birk og Bjerget, har samlet husene omkring sig til landsbyen Læk og dens beboere til Kristi menighed fra slægt til slægt. Tiderne kunne være gode, og tiderne kunne være onde, kirken var den samme og gav husly til dem, der ville komme. Har Læks kirke set anderledes ud for 90 år siden? Selvfølgelig. Og dog - har den ikke altid set sådan ud? Men menigheden var en anden. Den enkeltes forhold til kirke og præst var et andet. Menigheden var den selvfølgelige ramme om livet og præsten en del af øvrigheden. Noget, man herude på landet endnu ikke tænkte på at rokke ved. I 1894 talte Læk sogn sjæle. Med ganske få undtagelser var de alle evangelisk kristne. Ved menighedsrådsvalget året før var der 445 stemmeberettigede. Af disse afgav 13 deres stemme. Kirkelivet var noget, man deltog i, men ikke selv ville have indflydelse på. Det skulle være, som det altid havde været. 105 blev døbt i 1894, deraf de 84 indenfor de første 6 uger! Man kunne ikke køre ud med en lille hedning, det hørte sig ikke til. Men kun 26 blev døbt i kirken. De 79 blev hjemmedøbt. 29 ægteskaber blev indgået for borgmesteren, og alle 29 ægtepar modtog bagefter velsignelsen i kirken. 38 gange samledes man til begravelser, og præsten forestod dem alle. 71 unge blev konfirmeret. Det var alle, der forlod skolen det år. Der var ingen udmeldelser af kirken. Byfællesskabet kendte nok til standsforskelle, sociale brydninger, til forskellen mellem de velbjærgede og dem, der levede fra hånden til munden, men endnu kunne kirken samle menigheden på landet til fællesskabet om bekendelsen til den kristne tro. Et par årtier senere, efter en tabt krig og under stor social nød, måtte det selvfølgelige fællesskab vige og gøre plads for den enkeltes personlige tilslutning eller det modsatte.

14 13

15 14»Kompastoratet«var navnet på præstegården i Søndergade, bygget i Et stråtag, siger man, kan holde i ca. 30 år; derefter har huset så fået tegltag. Hosstående to billeder af præstegården sætter os i stand til at kunne sammenligne stråtag og tegltag på et og samme hus. Sammenligningen falder unægtelig ud til fordel for stråtaget. Tegltaget har kun været en episode i husets lange liv. I dag giver stråtaget huset dets ydre skønhed.

16 J 15

17 To vinterbilleder fra I sin vinterdragt virker torvet foran apoteket imponerende. To kaner er på vej ud af byen, og til højre i billedet skubber en mor en stoleslæde. Læk har fået elektricitet. I baggrunden ses en af Læks første gadelygter. 16 På næste billede opdager vi en tredie type slæde, en lastslæde, højt læsset med sække. Til venstre ligger»hennings Hotel«med et ekstraskilt:»radfahrer Einkehr«. Bygningen til højre, Sønke Hansens gæstgivergård, har fået en efterfølger i»westbank«. På søstrene Nahnsens ejendom hænger en bagerkringle. Dengang kunne det endnu være vinter.

18 2 Det gamle Læk 17

19 I året 1904 blev der ført følgende antal dyr til Læk marked: heste føl stude tyre køer kvier grise smågrise får lam Det er et betragteligt antal dyr. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvilket liv der var i Hovedgaden og i de tilstødende gader på markeds- 18 dage. Især i tiden op mod høst gik handelen livligt med heste. I den tid var der altid et stort antal gamle, magre og i det hele taget lidet anseelige heste til salg. Det var ikke nogen tilfældighed, og omsætningen af disse heste var ret stor. Landmændene købte dem til brug i høsten for at skåne deres egne gode heste for det værste slid. Efter høsten blev de solgt igen; de kunne fås for billige penge. Hesteslagteren gjorde gode forretninger på denne årstid. Læk by havde i 1913 i alt 158 heste og blev i Læk amt kun overgået af Agtrup, der talte 210 heste.

20 L.eck. Pferdemarkt. 19 2"

21 20 Endnu et markedsbillede fra årene før første verdenskrig. I enkelte år gik handelen dog næsten i stå var et sådant år. Der var sygdom i kvægbestanden rundt omkring, så myndighederne var tvunget til at sætte gård efter gård i karantæne og forbyde transport og handel med kvæg i et sådant omfang, at forårsmarkederne i Læk måtte sløjfes. Samtidig virkede et omfangsrigt chausse- og vej byggeri yderligere hæmmende på samfærdsel og handel. Det var i dette år, at landevejen Flensborg-Læk-Nybøl og Hovedgaden i Læk fik ny brolægning. Så sent som i juni måned var der ingen udsigt til, at efterårsmarkederne ville blive tilladt. Sådanne forhold medførte altid følelige tab for handel og håndværk i byen. Markederne var som et barometer, hvorpå man kunne aflæse de gode og de dårlige år. Aret 1911 gik dog hurtigt i glemme, da krigen snart medførte helt andre indgreb i handelen og erhvervslivet. Den store gæstgivergård på første billede blev revet ned for et par år siden. Men Heinrich Thieles hus på næste billede ligger endnu, lidt forandret, på Fåretorvet.

22 1 -.,it :--il-- l",ii {.I..'11 21

23 22 Billederne fra markedslivet i Læk er talrige. Disse to billeder skal anskueliggøre den videre udvikling. Det øverste viser hestemarkedet i Hovedgaden. Til højre ses den nye bankbygning fra 30erne på hjørnet af Banegårdsgade. Bag det høje træ gemmer sig den bygning, som i dag rummer Jacobsens frisørsalon, derefter følger urmager Nahnsens ejendom og endelig det hus, som Friedrich Wulf byggede i Der er stadig heste i Hovedgaden, men kvæget er allerede flyttet til kvægtorvet bag denne, som det ses på nederste billede. En uundgåelig udvikling, når man tager i betragtning, at landevejen Flensborg-Nybøl fører gennem Læks hovedgade. Bilens fremkomst har sikkert fremmet denne udvikling. Det var jo ikke småting af dyr, der "flytt2des" ad den gade. I maj og juni måned 1908 var der tale om ca får og lam, 2100 stk. kvæg og smågrise. Det var heller ikke uden problemer med de mange dyr i gaden. Her er en lille beretning fra 1894, som den kan læses i "Lecker Anzeiger«: "Af en drift hornkvæg, som ankom hertil i dag til morgen, brød en stud ud og aflagde et besøg i urmager Petersens butik. I stedet at benytte døren, gik oksen gennem butiksvinduet, ødelagde to store ruder til en værdi af 200 mark og desuden varer for ca mark. Et vindue er forsikret. Resten af skaden må vel bæres af studens ejer.«

24

25 Et billede fuldt af liv og charme - fire slagtere og kreaturhandlere, Wilhelm Langholz fra Flensborg, Julius Marcussen, Læk, Heinrich Otzen fra Flensborg, og Schwarz som mellemmand. Et karakteristisk sceneri fra en af de store markedsdage. Udstyret var en anset mand værdigt: panamahat, hvid kittel og spadserestok eller sågar paraply. Efter endt handel blev der drukket lidkøb i en af de mange kroer. En og anden kom hjem med en rus, der havde kostet ham mere, end handelen havde indbragt ham. 24 Grise handledes»naturligvis«på svinemarkedet. Hele Hovedgaden var markedsplads på de store dage. Dyrene var sorteret pænt efter deres art, og hver art havde sin plads, så der i en og samme gade fandtes både et fåre-, et kreatur- og et svinemarked. Hestene stod for det meste på pladsen mellem Frenzel og Hansen & Jacobsen (i dag: Holst). Når tørsten trængte på, kunne handelen også gå for sig på kroen. Her er kroen ved det gamle svinemarked rammen om en handel med smågrise. Blandt personerne genkender vi Mathilde Frenzel, Peter Detlefsen, Jens Nommensen, Feddersen, Ludwig Schmidt og Sønke Lorenzen.

26 25

27 Det var ind under jul Det var kort før middag, og skolebørnene havde fri til kl. 1, derefter fortsatte skolen til kl. 4 om eftermiddagen. For en flok drenge kunne det ikke betale sig at tage hjem og spise. De boede for langt væk. Det var Bernhard Rossen fra Hyholm, Anthon Kiebler fra Kronborg og Carsten Jensen fra Sorte Kro. De skulle ned i Hovedgaden og se på vinduer, der var jo ikke længe til jul. Men her blev de standset af en mand, som spurgte dem, om de ikke ville tjene et par groschen. Det ville de jo godt. Så blev de sendt hen på "Central Hotel«, til Bøller, for at hente klokken, og så gik det op og ned af gaden:»der er svinekig hos Mohr!«Mohr var fængselsbetjent. Fængslet lå i Nørrebjerggade, hvor nu biblioteket har til huse. Mohr havde lige slagtet en god, fed gris. Assessorerne på amts- 26 retten havde fået nys om det og havde fundet på at lade det udråbe over hele byen. Dette drilleri kan vi takke for vort morsomme billede. Der er grisen på stigen, en gammeldags ølflaske, punchekopper, den lange pibe og helt til højre stentøjskrukken, skægmanden, med den nødvendige forsyning af snaps. Personerne er fra venstre: skriver Louis Otto, lærer Gerber, assessor Weide, slagter Julius Marcussen, fængselsbetjent Mohr, Peter Christiansen, fru Mohr og aktuar Will Ludke.»Lecker Anzeiger«, 21 d.v.s. af 16 personer. marts 1914: Vort fængsel er optaget til sidste plads,

28 27

29 To prospektkort, som de i utallige eksemplarer fandt vej fra Læk ud i den store verden. Samme ende af Hovedgaden, dog hvert kort med sit udsagn. Det første er trykt på bestilling af købmand Emil Schiller. Her ser man ham med hele familien og medarbejderne på fortovet. En over- 28 gang var dette hus også Læks posthus. På næste billede vender vi blikket mod Birk. Vor opmærksomhed samles dog først og fremmest om den kone, som sammen med et par børn luger ukrudt på det mægtige fortov. Da fotografen tog billedet, var der stille, nærmest idyllisk. På markedsdagene stod kreaturerne her i lange rækker.

30 Leck..Gru6S ~us " -Hauptslrasse - W. 29 Leck. Haupl5lraDe ' -' : -'. "'E:::.

31 30 Et af de ældste fotografier fra Læk viser Lutzens gæstgivergård. Kroen havde alle vesteregnens kendetegn: stråtaget, den slanke gavl over døren og de hvide vinduesskodder og vognporten til de kørende gæster. Sceneriet foran kroen er det værd at lægge mærke til. Tre diligencer er mødt op på en gang. Ved den til venstre, som nok er kommet fra Dagebøl-Nybøl, står to gendarmer med»tschako«og sabel. Diligencerne til højre må være kommet fra Flensborg, og måske fra Bredsted. En skoleklasse er mødt op, og kroværten er med sine gæster flyttet udenfor. Alt kunne tyde på, at det er rigtigt, hvad der siges om dette billede: at det er blevet til i anledning af et kongebesøg. I så fald må det have været den preussiske konge Wilhelm I. Da den gamle gæstgivergård skulle rives ned, blev huset den sidste aften oplyst med levende lys i alle vinduer. Man tog afsked med det gamle hus med maner. På dets plads byggedes Central-Hotel«, som det ses på billedet nedenunder. De mange kroer, som gerne kaldte sig for hoteller, havde naturligvis deres eksistensberettigelse først og fremmest i den mangeartede handel i byen. Men tit nok var de også stedet, hvor teknikkens og civilisationens sidste frembringelser blev præsenteret. Det fremgår af»lecker Anzeiger«fra 1896:»Hos gæstgiver Lutzen er der udstillet en edisonsk phonograph. En række herrer, som har set på apparatet, kan absolut anbefale det. Når man putter høreslangerne i ørene, høres ingen generende støj, men kun det, man skal høre, I<ejserord, patriotisk marchmusik og andet.«

32 31

33 32 Lægen, doktor med. Stolz, var den første, som fik bil i Læk. Det blev forøvrigt ikke til mange biler de første år. Men straks efter krigen tog udviklingen fart, så bilen i mange tilfælde kom til at erstatte hestekøretøjet. Det øverste billede viser Læks første køreskole: Johannes Christophersen med bil foran "Central Hotel«. Det repræsentative køretøj var grund nok for en række borgere til at lade sig fotografere. Fra venstre: købmand Christian Johannsen, slagter Julius Paulsen, bilens ejer Johann Christophersen, Christian Behrendsen, Christian Bøller - Central Hotel -, Franz Herrmann - Lecker Anzeiger -, urmager Oswald Wulf og Emil Schutt. Som nævnt måtte Lutzen's gæstgivergård før krigen vige for en nybygning. Med den nye og imposante bygning fulgte også et nyt navn: "Central Hotel«. Men til trods for, at det nye hus skulle være et hotel, fik også det sin vognport, så gæsten, der kom fra landet, kunne spænde fra og give hesten, hvad der tilkom den.

34 33 Leck. Hauptslra99e. 3 Det gamle Læk

35 På de store torvedage, når Hovedgaden var fuld af kreaturer og handlende samt mange slags køretøjer, var Læk et ret så imponerende syn. Noget anderledes tog byen sig ud på de jævne dage, og dem var der flest af. De gamle fotografier virker tit ret afslørende, ligefrem pågående hårde. I sammenligning med de forholdsvis mange større og mindre gårde fra det 18. århundrede, virker Hovedgadens samling af huse omkring århundredskiftet ret tilfældig og byggeskik og stil ligefrem pauvre. Arsagen hertil må søges i de mange ildebrande, som sædvanligvis hjemsøgte en række huse ad gangen. Hvad der blev rejst igen, blev tilpasset en ny byggeskik og præget af de efter ildebranden forringede økonomiske kår. Det første billede viser Julius Marcussens slagterforretning, som i vor tid 34 har måttet vige for Erik Johannsens supermarked. Det næste viser Friedrich Frenzels trælasthandel. Også her har der engang ligget en gård. For enden af den lange lagerbygning lå brandstationen. Sidste billede viser kirkepladsen med Muesfeldts Hotel«, som før hed ).Hennings Hotel«. Denne ejendom nedbrændte foråret 1866, da der netop var krammarked i byen. Det skete en nat mellem søndag og mandag. Til trods for, at brandhornene kaldte, og klokkerne ringede, opdagede herredsfogeden, som boede i Egon Jacobsens hus lige overfor, først næste morgen, hvad der var sket. Kirkepladsen var ikke noget smukt syn. Men det kunne den vel heller ikke være, når den op til 35 gange om året skulle give plads til kreaturer. Tit fandt dyrene vej ind på den gamle kirkegård.

36 3' 35

37 36 Første markedsdag faldt gerne i slutningen af februar måned eller i den første uge i marts. Gadebilledet her er taget tidligt på året; det vidner de nøgne træer om. Men tilførslen af kreaturer er allerede ganske god. Her står de nu bundet til stængerne, med rumpen mod gaden og hovedet mod kroen, hvor deres skæbne blev beseglet i punch var der 14 kroer i Læk; indbyggertallet i Læk by var på hele sognet talte omkring De fleste kroværter drev selv handel eller var slagtere og kørte landtur med varer. På billederne 2 og 3 vises to af kroerne. Der er hestehandler C. T. Petersens ejendom; i højre ende af huset er der en kro (i dag Hellmuth Petersen og Johannes Dockweiler). Nabokroen - på nederste billede - hed»landschaftliches Haus«(i dag: Ebsens Gasthof). Ved siden af den igen lå»8tadt Tondern«. De fleste kroer skiftede ikke sjældent navn. En kro benævntes sædvanligvis efter indehaveren. Hoteller, som»central Hotel«og»Hennings Hotel«, adskilte sig fra kroerne. På hotellerne var man sikker på at kunne overnatte.

38

39 38 Endnu et billede af Hovedgaden set fra torvet mod vest. Billedet er taget en sommerdag. Alt ånder fred og idyl. Og dog taler også dette billede om, at landsbyen var inde i en udvikling. Til venstre i billedet ligger»lecker Anzeiger«s nye bygning. Gaden er forsynet med elektrisk belysning, og telefonpælene vidner om, at man har fået telefon. På det andet billede ses kreaturhandler Thade Petersens ejendom. Her er træerne allerede blevet så store, at de har fået en morsom studsning, så de ikke skygger for første sals vinduer. Bag det gamle hus på nederste billede gemte sig en af Læks små industrivirksomheder, Wittorfs dampspinderi.

40 39

41 40 Engang skiftede stråtag og tegltag fra hus til hus i Læks gader. I dag er der ikke ret mange huse tilbage med stråtag - i Hovedgaden er der nu kun Julius Paulsens slagteri tilbage. En nænsom modernisering giver os stadig en fornemmelse af husets oprindelige udseende. Gamle murankre daterer huset til Siden 1892 har det været i familien Paulsens eje, og lige så længe har et slagteri med udsalg haft til huse her. En slagtet gris hænger uden for butiksvinduet, og slagtervognen står parat til at køre på landet. To træk af det daglige bybillede år 1900.

42 41

43 :: Jt, rd,ilu =mri~nnrljfll-ætrrbrnr1c...mp,.~i.,...~.. J...~l: =1<affcclewice, <ffllcwice, WaldJgcldJiru,.. Dorralslollllell, ([allen, nippcs UII/>.. nicfelwarell. t J~ lo I =~! letzter Wagellladung le.. ~ E~ rmpf':;h rtn...: ~ IlØU~ijAbi9 rødiultøj ~~9U in ~Uen.... 'il 9~A9b~rtnl~øden.. Io,. ø'.' b.h."._..m.~løl.. "..Ir. =Leck. K. Joha.nnsen. 42 Den største forretningsejendom, som blev rejst omkring århundredskiftet, kom til at ligge Hovedgaden 23. Det var Ketel Johannsens ejendom, lige til vore dage kaldt»ketel Tvist«, skønt forretningen siden blev ført videre af sønnen Johannes Ketel Johannsen og efter dennes død af hans hustru Frieda Johannsen. Det store billede stammer fra de tidligste år. Annoncen siger noget om forretningens sortiment, mens butiksvinduet viser et morsomt udvalg af petroleumslamper. De store støbejernsvinduer blev først skiftet ud i 1960erne. Ellers fremtræder ejendommen stadig som vist på nederste billede. I denne købmandsfamilie var traditionerne så udpræget danske, at de holdt sig lige til vor tid, det var næsten en selvfølge, at Slesvigsk Forening i 1945 holdt sit første møde i dette hus.

44 43

45 44 Sønderbro ses på disse to billeder fra henholdsvis 1906 og Læk begyndte her, når man kom ad landevejen fra Stadum. Der var I<un få huse på dette stykke af vejen. Efter kroen Stadumvad gik vejen gennem Langbjerg plantage. På halvvejen går stadig vej til højre til Fresenhagen, dernæst til Kjølsmark. Så kom»sorte Kro«, en smugkro og deraf navnet. Næste ejendom bar det pompøse navn»kronborg«, et gammelt koloniststed fra 1780'erne, da den danske konge havde ladet hente kolonister sydfra til opdyrkning af den jyske hede. Navnet»Kronborg«var til sidst det eneste kongelige ved denne gamle gård, der nu var blevet Læks fattiggård og i årtier gav husly for mange kranke menneskeskæbner. Karlsborg og vejen til Smørholm lå på hver sin side af vejen. Herfra kunne man se Sønderbro, der indtil 1904 var Læks eneste bro over åen. Det år blev der bygget en bro ved Kokkedal. Sønderbroen var en solid træbro, som gungrede godt, når vognene kørte over den. Og - hvor kunne det være anderledes: Første hus på højre hånd var en kro, Th. K. Petersens gæstgivergård!

46 45 GRUSS AUS LECK. ('

47 Man skal ikke pille meget ved det smukke gamle apotek, som vi kender det, før det genfremstår for os i sin skikkelse fra dengang. Med værdighed har denne bygning stået der for enden af torvet siden 1791 og har samlet de andre huse omkring sig. Oprindelig var det et bondehus som så mange an- 46 dre i byen, et hus med stråtag og gavl over døren, men i detaljerne smykket med kunstfærdighed og et skær af velstand. Derom vidner det smukke halvrunde vindue over døren; det er desværre gået tabt. Som apotek fik det kongeligt privilegium. Et privilegium har det endnu: Vi glædes ved at se dette ærværdige hus.

48 '>.'..ou ~otttø blnanarf, btt ~tttbtn...:. ir ~rifti.qn be'r.wtvt,, 8ltøben JtO nlg aii. unb~otøtn, ~e.q og alf ~r~!dlg, ~orfttln, etøl'lll4m, bet li)m;mlltf~m unb au f4utll~litg,!die au~ au i,,~ura, It. te. lloull ~ ;~!tliift,' bd El<. (...,. _ 1IlIr- ~.omn "'Ild,. bail ~llfrllbøt.tmfat.' 'i "\...~'~.(lmlt~,.-":'/.~ ' 2';:' ø-;{/';:;~n~'//:je..y",::;'.j.,,' Oj.;f./f- ' Ll'/ ø' /./.- \.,,[ I' I'. ({nu"'6~',vo 'h?~.t41~,fi'c'/~"'17.t-',/... ~.~I'..;/ : ~C;,...f..,:.';',..> I';'~ :' /~i'l:%..7;.::..' y.f';:';'y. J.'.' '),,/ ~..(;7....:... ''f..://..~....". 'Ii../.!.:/:. ~"'m.. '. /. o.j I /' '. ~.,' ') ')".,>.:t.: ~ Un[",a: 14igøt.I6nlgll~ ezr&"gimtnb, in oum '!lunltm w1b ~ Ulou[rln, in [o IMI bor/n nielll bu.ell ~I'" oug,m,uif lijrr[ilguugrn rinlll'rnbttung g,nolrm...,bm obl. n,~ gln'nm ",er~m '""'t" oun. gndbign,onfirmirt un, &,ndtiot ~nlltn, rol, Ei. blnn ".. ~ '" 4U<\l &kmil uub Irofl N,[,I "nfirmirrn,mb b<fldug,n, ou~ oliergnd. bign..ollm, bo~." ';":".. ;"','. '... :... Irdftign g'[elli'&'... pnbbobl...bm [oll<. 47 o

49 48»Til pinse brænder det i Læk!«Den snak kunne der nok være noget om. I hvert fald var der ildebrand omkring pinse 1828, 1831, 1835 og Næsten hver gang gik der en række huse op i luer. Pinse 1831 brændte præstegården i Søndergade ned, og sammen med den hele rækken af huse på sydsiden af torvet. Husene blev rejst igen og kom til at se ud som på disse to billeder. Sådan står de der endnu, med undtagelse af»herberge zur Heimat«på nederste billede, som har måttet vige for en nybygning. Rækken af de fire huse begyndte med Christian Duborgs slagterforretning. Christian Duborg var veteran fra Han havde deltaget i krigen på dansk side som sergent. Ved siden af slagterforretningen lå Paul Hechts papirhandel. Det sidste hus var gæstgiveriet»tonhalle«, der var lidt mere end de fleste kroer i byen, fordi det havde en ret rummelig sal. Skulle der være festbal, som på kejserens fødselsdag, foregik det i»tonhalle«og»hennings Hotel«. På næste billede holder privatskolen frikvarter. De, der blev»indskolet«i folkeskolen i 1902, kom til at sidde i klasse sammen med 85 andre børn - og stakkels lærer Voy skulle undervise dem alle på en gang. I alt var der over 260 børn og kun fire lærere! Med disse tal i tankerne samledes en række borgere fra Læk og omegn om oprettelsen af en privatskole, som bestod i en række år og først lukkedes efter første verdenskrig. Lærerne ved skolen var frøken Howitz, fru Wille og frøken Hildebrandt; den sidste blev gift med provst Nissen.

50 4 Det gamle Læk 49

51 50»Herberge zur Heimat«var herberg for landevejens folk og lå i Søndergade. Som håndsrækning til de utallige hjemløse og omvandrende folk havde kirken indrettet sådanne herberger over hele landet. Var behovet så stort? Det største antal frekventerende havde herberget vistnok i Det år kunne byens avis berette, at det ikke blot var de sædvanlige vagabonder og landevejsriddere, som overnattede her, men også adskillige arbejdssøgende. I 1931 blev herberget besøgt af personer med overnatninger. Det var en stigning på i forhold til året før. Mange mærkelige menneskeskæbner har søgt ly under dette tag for en stund. Da herberget blev indrettet i 1893, var det den første sociale institution i byen. Herberget blev nedlagt i begyndelsen af 1950'erne. På dets plads befinder sig nu en ny bygning, der rummer en børnehave. I»Herberge zur Heimat«s sidste 26 år var ægteparret Johannes og Christine Klindt værtsfolk.

52 4 51

53 To forretningsejendomme fotograferet ca Den første er Johannes Jacobsens købmandshandel (i dag: drogeri Richter). Fire emaljeskilte reklamerer for produkter (Sprengel, Liebig, Maggi og Steckenpferd Leinoi Seife). som heller ikke er ukendte for os. Desuden hænger der en postkasse med kejserkrone på toppen. Interessant er spillet i højre gavl. Adskillige huse i Læk har haft sådanne spil bevaret indtil nyeste tid. I Egon Jacobsens hus fandtes spillet inde i huset. Her blev varerne løftet gennem luger i to etager, før de nåede lageret på øverste loft. 52 Wilhelm Sievers' hus blev bygget i 1903 og står næsten uforandret endnu i dag. Pladsen foran huset fik snart navnet Wilhelmsplads. Man gjorde ikke store omstændigheder med at finde navne til de nye gader bag hovedgaden. Heinrichsgade fik navnet efter købmand Heinrich Martensen, som her ejede de fleste grunde, ligesom Ottogade på samme måde fik navn efter Otto Burmeister, som tog initiativet til oprettelsen af Læks første mejeri. Skråt overfor Sievers lå Sønke Hansens gæstgivergård. Også dette hus har spil i gavlen. Gårdspladsen bag kroen var et foretrukket sted til hest og vogn, når man skulle i kirke.

54 , - 53

55 Banegårdsgade i kejsertiden. I midten ses det kejserlige posthus, bygget i 1892 af Peter Feddersen. Med det havde posten fået fast domicil for de næste 70 år. Dilligencen, postvognen og karriolen havde nu altid passeret Læk på deres vej fra Husum til Tønder og fra Flensborg til Dagebøl. Men et postagentur fik Læk først i 1844 på apoteker Mechlenburgs initiativ. I de første år havde posten til huse i det gamle apotek. Siden flyttede den et par gange, for så i 90'erne at få til huse i Peter Feddersens nye hus. Bygningen præsenterede sig som kejserlig ny-gotik. Man fandt, at det nye posthus var en pryd for byen. Banegården, amtsretten og posthuset gjorde Læk til mere, end byen før havde været. Det føltes som fremskridt, at man havde fået disse institutioner. I 1893 byggede man, i al beskedenhed, et 54 sygehus. Sidenhen fik man sit eget elektricitetsværk og et mejeri. I bygningen til højre for posthuset havde»lecker Anzeiger«hjemme. I 1908 fik Banegårdsgade stenbro; den holdt til Næste billede viser Læks postvogn med postillionen Thomas Hinrich Andersen på bukken. Vognen holder ved Andersens hjem i Toftgade. Hans kone Christine er ved at tage afsked med ham, mens en af sønnerne får sig en ridetur på hesten. Læk posthus kom i tiden omkring århundredskiftet til at betjene det meste af Kær herred. Først i 1923 lagdes postagenturerne iladelund, Medelby og Skovlund ind under posthuset i Nybøl.

56 55

57 Tværbanen Flensborg-Nybøl åbnedes den 1. oktober Det var unægtelig en festdag for Læk. Landsbyen blev forfremmet til stationsby. Verden rykkede nærmere. Fra åbningsdagen foreligger følgende beretning:»til denne fest kom der fra Flensborg mere end hundrede herrer, som medbragte et orkester. Læks orkester modtog dem på perronen. Efter en velkomstdrink og velkomsttaler marcherede man med begge orkestre i spidsen ind til Læk, hvor man spiste til middag og opholdt sig i time. KI. 2 gik det så med et andet tog til Nybøl, ledsaget af mange borgere fra Læk. Nybøls indbyggere havde ikke forberedt nogen modtagelse. Kun nogle kvinder og børn viste sig på banegår- 56 den. Højst utilfredse vendte alle efter 2 timers forløb tilbage til Læk. Efter en hjertelig afsked susede toget tilbage til Flensborg.«Strækningen Læk-Flensborg tog 1 1/2 time, d.v.s., toget kørte med 25 km timen. I begyndelsen gik der kun persontog med påhængte godsvogne. Senere fulgte selvstændige godstog. Banens betydning for Læk tog til, efterhånden som årene gik. En overgang var der endda planer fremme om at lade Læk være udgangspunkt for en»småbane«over Ladelund til Tinglev. Billedet på tallerkenen viser banegården i dens første år. Den blevet yndet motiv på porcelæn, blomstervaser og prospektkort. Den var et vægtigt udtryk for Læks betydning.

58

59 Sådan så Allegade eller Vesteralle, som den hed, og Kirkegårdsgade (til højre) ud, da alleernes træer var forholdsvis unge. Gaderne var endnu ikke brolagte. De kunne støve slemt i varme somre og være godt plørede efterår og forår. Men træerne glædede øjet. 58 Det var Forskønnelsesforeningen, som tog initiativet til at plante Læks alleer. Ja, man tilskyndede endda den enkelte borger til selv at plante træer af forskellig slags på egen grund. Når palmesøndag og dermed konfirmationerne nærmede sig, kunne hver konfirmand gratis afhente et pryd- eller frugttræ til plantning i forældrenes for- eller køkkenhave gæstede et ældre amerikansk ægtepar Læk for at lede efter det lille hus, hvorfra konens mor i slutningen af 1880'erne sammen med sine forældre var udvandret, og for at se de træer, hendes mor som 15-årig havde plantet foran huset, før hun drog afsted mod det fjerne.

60 59

61 60 Sammen med kirkespiret hørte møllen i generationer til byens silhouet, synlig såvel fra Læksgårde som fra Klintum og især langvejs fra i det åbne land mod vest. Møllen stod ved Gammel Møllevej vest i byen. Vort billede kan ligefrem kaldes et fund, da det viser begge møller, den gamle vandmølle, som nævnes første gang allerede i 1455, og den langt senere hollandske mølle. Desuden havde Læk engang en stubmølle, som lå på den grund, hvor i dag Kær herreds amtsbygning ligger. Men den mølle, der huskes, er dog den imponerende hollandske mølle. Dens sidste ejer var Peter Julius Moritzen, som ikke selv var møller. Efteråret 1926 bortforpagtede han møllen til møller Franz Baumann. Det blev en kortvarig glæde for den ny forpagter. Den 4. februar 1927 brændte møllen ned til grunden. Det skete om natten. Den brændende mølle var et storslået syn, men tragisk for dem, der led tab. Til taberne hører også vi i dag. Der er så få af de gamle, stolte møller tilbage.

62 61

63 Drenge fra Læk skole fotograferet engang i 1890'erne. I deres midte ses degn og lærer Hans Paulsen med datter. Vi ved ikke, i hvilken anledning dette billede blev taget. Ej heller ved vi noget om, hvorfor pigerne ikke måtte være med. Men billedet er stærkt i sit udsagn. Selvom vi tager i betragtning, at selve fotograferingsproceduren krævede tålmodighed og koncentration af børnene, taler deres ansigter og deres holdning et tydeligt sprog om tugt og disciplin i datidens skole. 62 Allerede omkring 1866 var elevtallet i Læk skole steget til over 200, mens antallet af lærere endnu i slutningen af 1880'erne kun var på tre, nemlig H. C. Carstensen, Martin Steenholdt, der havde taget eksamen ved Tønder Seminariums danske afdeling, og en tredielærer. Tredielæreren blev som regel ikke længe, da aflønningen i denne stilling var ret beskeden. En fjerde klasse og et tilsvarende lærerembede oprettedes i 1895; samtidig rejstes et anneks til skolen. Den gamle skole blev offer for en ildebrand i Annekset blev revet ned for få år siden.

64 63

65 Det morsomste af alle bevarede skolebilleder er unægtelig hosstående fra Børnene virker glade og fornøjede. Drengene med dekorative urkæder. I venstre side af billedet efterligner to drenge deres fædre og slutter en handel ved det karakteristiske håndslag. Flere af børnene poserer på gymnastikredskaberne. Pigerne står sammen i smågrupper, veninde ved veninde. Af den store børneflok på billedet kender vi 35 ved navn. Midt i billedet står lærer Paulsen med sin hustru Jeanette og - ikke at forglemme - deres hund. 64 Lærer Hans Paulsen var førstelærer og organist i Læk fra 1896 til Mange børn fra Læk sogn har nydt godt af hans undervisning. Mindet om ham er til dels levende endnu. Lærer Paulsen interesserede sig for mere end sin skole; således fik han indrettet Læks første folkebibliotek. Under hans ledelse afholdtes flere havebrugsudstillinger. Hans fortjenester blev belønnet med Hohenzoller-husets orden. Patriot var han. I krigsårene fik han yderligere en orden. Dog udfoldede lærer Paulsen sig knap så meget på den patriotiske scene som provst Nissen. Natten til søndag den 16. februar 1969 blev den smukke gamle skole flammernes bytte. Bygget 1843, udvidet et par gange, fik den lov til at stå, næsten midt i byen, i godt og vel 120 år. Med sine gavle og sit stråtag passede skolen smukt til de mange gårde, som viste samme kendetegn for byggeskikken på vore kanter. Mangen en gammel Læk'er tog med vemod afsked med den gamle skole, da den brændte.

66 5 Del gamle Læk 65

67 Et helt andet sprog taler dette billede. Skolen har fået sit eget flag. Et gymnastikhold bestående af både drenge og piger er vendt hjem fra idrætsfesten i Tønder og præsenterer sig nu selvbevidst i de hvide gymnastikdragter. Man har fået trommeorkester med tamburmajor. Man har høstet laurbær i Tønder; der var al grund til at lade sig fotografere hos "Guschi Knips«. Degn og lærer H. Paulsen troner i midten. I anden række fra oven står frk. 66 Harder, som tog sig af pigerne. Denne gang har vi alle navne: Gustav Burmeister, Friedrich Jedicke, Hermann Nommensen, Hans Paulsen, Johannes Nissen, Julius Markussen, Herm. Andresen, Kluwer, Christian Petersen, Hedwig Nissen, lærer Hans Paulsen, Jacob Hinrichsen, frk. Harder, Max Herrmann, Detlef Thordsen, G. Brodersen, Maria August, B. Wollesen, Math. Iwersen og H. Burmeister.

68 ~. 67

69 Og så kom krigen. Endnu levede nogle veteraner fra krigen De var æresmedlemmer i»kriegerverein«. Men hvad krig egentlig var, var der ingen, der kunne huske. Dog, bag al patriotisk begejstring gemte sig alligevel en vis beklemthed, som hurtigt blev til frygt for sønnernes og mændenes liv. Siden randt tårerne af sorg, og tiden var ikke mere for fotografering. Selvfølgelig findes der masser af billeder fra krigens år. Men de fleste billeder stammer fra kaserner, fra fronten og fra lazaretter. De var jo tænkt som livstegn til dem derhjemme. 68 Det øverste billede er et sådant livstegn, sendt i februar måned 1917 fra Flandern. Fire mænd fra Læk har tilfældigvis fundet hinanden, og mødet skulle fastholdes. Soldaterne er: Richard Nissen, søn af bødker Peter Nissen, murer Peter Thomsen, Heinrich Else og Peter Martensen. De to er dekoreret med jernkorset af anden klasse. Deres ansigter og deres hele fremtoning er præget af tunge oplevelser. Intet af dette findes i billedet nedenunder, der er et soldaterbillede fra fredens år. Det er Julius Marcussen, Nicolai Petersen og Lorenzen fra Stedesand, som her har været hos fotografen i Haderslev.

70 69

71 Vi husker skolebilledet fra 1911, hvor en flok glade unge mennesker har stillet op hos fotografen for senere at kunne mindes idrætsfesten i Tønder. Her er vi nået frem til Krigen har varet i tre år. Den har kostet mange menneskeliv. Man forbereder næste generation til fronten. Det er Læks»Ju- 70 gendwehr«. De fleste kendes ved navn: Herm. Peine> Detlef Hansen, Jacob Brodersen, Herm. Hennings, Johs. Thomsen, Karl Sievertsen, Max Asmussen, Karl Thomsen, Max Johnk, Johs. Nicolaisen, Ehrling, Harke Detlefsen sammen med deres ledere, Willi Junge, Fr. Jedicke, N. Ketelsen og Max Paulsen.

72 71

73 I 1891 oprettede bogtrykker Johannes Emil Herrmann, som kom fra Husum, et bogtrykkeri i nogle lejede lokaler på det gamle apotek. Han begyndte at udgive en avis. Avisens navn blev»lecker Anzeiger - Zeitung fur die Karrharde.«Det var et voveligt foretagende, for Læks befolkning var orienteret mod Tønder, som var amtsbyen, og man læste»tondernsche Zeitung«. Men det lykkedes. Man tog imod sin egen avis, som man havde taget imod amtsretten, det ny posthus, sygehuset og banegården, nemlig med tilfredshed og en fornemmelse af Læks betydning for det større opland havde bladet allerede over abonnenter og havde forlængst skiftet navn til»lecker Anzeiger, Zeitung fur Nordfriesland und Mittelschleswig«. Bladets holdning var konservativ-national. Det var jo disse kredse, som skulle holde bladet oppe. Sociale rørelser kom ikke til orde. Skete det endelig, var det i negative vendinger. Således findes der følgende bemærkning i 72 avisen:»1 de forløbne dage er der igen her på egnen fra socialdemokratisk side uddelt brochurer, som er skrevet i en mådeholdende tone for at vinde flere tilhængere.«det er i det hele taget påfaldende svært at få øje på arbejderstanden og dens levevilkår i det materiale, som så lille en by har levnet os fra den tid. Fra de lejede lokaler på apoteket flyttede avisen til en nybygning ved siden af apoteket. Derfra flyttede den siden hen til Banegårdsgade ved siden af posthuset, hvor avisen havde til huse til efter 2. verdenskrig. For de fleste hjem var»lecker Anzeiger«det eneste vindue til den store verden. Annoncesidernes betydning for den lille verden skal ikke undervurderes. Her søgte man plads, og her søgte man karl eller pige, her kaldtes til forsamlingsmøder. I avisen drøftedes, om man skulle oprette et andelsmejeri og mange andre lokale projekter.»lecker Anzeiger«er den bedste kilde til oplysning om livet i Læk og omegn i denne periode.

74 91r. 3a. Ju}tigtr. jjeifung fur g:torbfriescanb unb ~litfecfdjcestt1ig. ~tdttr 'lu.."dlu )nl,iotr" IIld'llnl l\'mjlntlidl IllclmJI, unll.i1\".,lf ~lnltn9j. 1't'nnlf~IO!\1 un~ 6t'nnolHnU. '1'n 9\bonlll~lnlfpln. tllr311 1.rr: ro 0,\,lnlllioSbllhb. :1l1~II{Nl, 1lnllf llnll 'l.llllør l'~n ~. Il. (llitmønn In Cclt. I Diellshlg, don lilr~ IHIIS.

75 74 Lige inden krigsårenes mørke og sorg skulle komme over hver by og familie, samledes man endnu ved et par lejligheder til fest, uvidende om, at der ikke i lang tid skulle blive grund til at feste. Det skete med en vis selvbevidsthed og stolthed over det, der var nået i den sidste generation. I juni 1913 holdt kejser Wilhelm II. sit 25-års-regeringsjubilæum. For Læk var det årsag nok til at opbyde alle kræfter til en strålende fest. Søndag den 22. juni 1913 begyndte med koralmusik fra kirketårnet. Om eftermiddagen samledes alle foreninger til et optog gennem næsten alle landsbyens gader. Militærmusikere gaven koncert i Ahaven. Provst Nissen holdt som så ofte før festtalen, der endte med ordene:»gud bevare og beskytte vor kejser og hans familie.«hotel«og i»tonhalle«. Om aftenen samledes man til bal på»hennings Til optoget havde hver forening stillet sin festvogn. Her vistes i fredelig samdrægtighed kroværternes festvogn (1) og dernæst afholdslogens vogn (2). Fra venstre til højre er kroværterne Peter Hollesen, Claus Johannsen, Franz Hollesen, Kay Petersen, B. Hennings, Søren Christensen, Chr. Bøller, Julius Detlefsen, Thomas Petersen, Jacob Munk, Carl Paulsen og Jacob Petersen. På det midterste billede ses så afholdslogernes to vogne. Der var på den lid tre sådanne loger alene i Læk, og landsbyer som Agtrup, Ladelund, Stadum og Klintum havde hver sin. Det siger noget om disse logers udbredelse, og det dokumenterer deres nødvendighed. Alkoholisme var en svøbe - og ikke blot for arbejderstanden. Afholdslogerne var i grunden sociale indretninger byggende på ansvarsbevidste borgeres private initiativ, på en vis måde sidestykker til»herberge zur Heimak Det nederste billede er taget den 14. juni '1914 ved Læk Sangforenings 50-års-jubilæum. Ingen anede, at det var sidste gang, man samledes til fest i fredstid. Inden der var gået to måneder, var krigen brudt ud.

76 75

77 76 Arets gang i byen havde sin rytme, og den var bestemt af markedsdagene. 35 markedsdage var et anseeligt antal. De fordelte sig over månederne fra marts til november. Otte af dem var hestemarkeder. Heraf var igen de tre særlige hoved-sommer-hestemarkeder. Derimod var der kun et hoved-efterårs-hestemarked. Smågrise handledes hver mandag. Hertil kom så forårets og efterårets krammarked, henholdsvis i maj og oktober måned. En hovedattraktion havde man i de år, hvor amtsdyrskuet blev lagt til Læk. Arrangør af dette var Landboforeningen for Læk og omegn, som i 1970 kunne holde 100-års-jubilæum. Som det ses af plakaten, blev der budt på alt, hvad der hører et dyrskue til.

78 :,', ID/or!1l'II ':. '(!I.. \O ID/illan'o I!lhr: IJ/ad)mitt, t~i-e i...=~ cl (~II 2 fi i Programnl. :lil't'l'illl'. -zlnillllllllillllll illl -Zl ITl'iIl,: I(I!'<11.,111":'11I1njcll IIIId) (\,'11I ;\'l'ill'ilili lilli' ~rl'iillllll!l i'it ~hiitidhlll \'('11 i'l'r ~ril'lill<' ~\Il"llli l'i~ 'l.lrijfllll!1 i'l'r :thicrl' i'1il't1j i'il' 'L 1 ll'i : riti)ll'l' mit i'\ll"lliiil'i!il'ii~it rrj 'I'l'rI!'I'lillll,\ :Illi' -Zl('rilllll'llll!l i'l'l' 'tilil'l'l', -Z\j~ 1:l'llbl'l'lIl1('IL 'i\'llhl'l'1i lilli' 'll('ii 11Ill','il\'II. ~illllhlrid) 1I11ll -Z;l'!lillll ill',' ;\'rill'iil'li;:' ill..!hilji l' II' :' l\\'lillll'j".!. In ;:'1.1 Crosses Concert aof dem Festplatze. ~brnm: :t:\ou bl'i (\\ailll'irth './.\(lllil'li IIl1ll (illlilll'irl -Z: (l j;,;)ur l'cttljcltuu\) r"111m~1i: 10(H) )UIi. ~;taat9priilllirn nn~ '000 1UIi. llrrrin!ipr;imirn foilli!' (fl)rrnprrifr... I I I I 77 1T>J1_ ~...-. ~'

79 Det kulturelle liv udfoldede sig næsten udelukkende indenfor foreningslivets rammer. De foreninger, der hørte disse år til, var især Kriegerverein, Det frivillige Brandværn, Sangforeningen, sportsforeningen MTV, Afholdslogen og en kort overgang Damenspielverein. Det årligt tilbagevendende højdepunkt var kejserens fødselsdag. Ved den lejlighed samledes så godt som hele byen - en kærkommen lejlighed for standspersoner til at glimre i tale og deklamation - og samtidig amatørskuespillernes store chance. øverste billede er taget i anledning af Nordfrisisk Sangerforbund's store stævne i Læk De unge piger optrådte ved denne lejlighed med en blomsterdans. Mimi Markussen, Bertha Markussen, Christine Markussen, Cath. Paulsen, Wollesen, Annemarie Petersen, Nanny Wulf. Midterste billede viser Damenspielverein efter en udflugt til Kollund Ina Frerks, Christine Markussen, Hedwig Moritzen, Anna Carstensen, Elina Volquardsen, Paula Boysen, Kathe Herrmann, Metha Hering, Henny Paulsen, Bertha Martensen, Kathe Johannsen, Petrine Petersen, M. Koch, Frieda Paulsen, Grethe Petersen, Magda Petersen, Nanny Wulf. Nederste billede er fra Krigen var forbi. Det indkaldte mandskab vendte hjem, og man prøvede trods tidernes ugunst at give de hjemvendende en festlig modtagelse. Det skete på velkomstaftener, som iscenesattes af foreningerne i fællesskab. Et af motiverne til disse aftener var nu også at oparbejde en tysk-national bevidsthed, da man jo så en afstemning i grænselandet i møde. Christine Nommensen, Mathias Koch, Karl Nommensen, Metha Hering, Friedr. Jedicke, Bernhard Martensen, Heinr. Koch, banemester Hennings, Anna Jessen, Carsten Petersen, Chr. Hansen, Anna Reitz, Jens H. Petersen og Emil Schutt.

80 79 ~ "- \~ " l\,.. r, I", ;'.... r 'I/; ~~." ;. t' ~ t ~ ( i

81 80»Stilleben«i landsbyen på en sensommerdag. Bagermester Jedicke får sig en snak med købmand Koch. Købmandens søn står ved faderens knæ. Men det er nu den lille pige med sin gravhund, som stjæler billedet. Med tøfler på fødderne er hun ude»at gå lanterne«. Pigen er Edel Schmidt, datter af fotograf Gustav Schmidt. Hele sceneriet er fotograferet foran Jedickes bageri. Bageriet og Munks gæstgivergård (nedenunder) var naboejendomme. På kroens grund byggedes senere»hotel Stadt Tondern«, som i dag i ombygget skikkelse huser sparekassen.

82 6 Det gamle Læk 81

83 »Endelig kom vi til Læk. Den lille Byer som en Oase i Ørkenen. Lækaa slynger sig gjennem en saftig bred Eng tæt forbi den, et smukt og vidtløftigt Haveanlæg ligger lige ved Indgangen.«Sådan skrev Hother Tolderlund i 1852 i sin rejsebog. Det er Ahaven, han her taler om. Begyndelsen til denne park går tilbage til Ingwer Carsten Levsen, som i 1786 blev herredsfoged i Kær herred med bopæl i Læk. Han byggede også den smukke herredsfogedgård, som ses på side 109. Ahaven havde i årtierne omkring århundredskiftet sin bestemte funktion for landsbyen. Alle udendørs forsamlinger afholdtes her. Dens græsplæner, omgivet af høje løvtræer, noget som ingen anden landsby på vestkysten kunne fremvise, var en smuk ramme om mange forskellige møder. Vi blader lidt i en avis fra 1900:»På søndag finder i den smukke Ahave en 82 gymnastikopvisning med koncert sted. Foruden den lokale gymnastikforening deltager medlemmer af foreninger i Risum-Lindholm og Nybøl. I tilfælde af godt vejr vil det sikkert ikke skorte på god deltagelse.«ved Nordfrisisk Sangerforbunds jubilæumsfest i 1914 tilbragtes hele søndag eftermiddag i Ahaven med militærmusik, korsang og festtaler. På det store billede ses de smukke kastanietræer ved indgangen til parken fra Bjerggade. Det lille billede viser grotten på et»måneskinskort«, som disse postkort kaldtes. Man levede jo i en tid, hvor kunstige borgruiner, templer og - som her - kunstige grotter var opfyldelsen af alles romantiske forestillinger. Tempel og grotte er blevet ofre for tidens tand. Men Ahaven kan vi stadig glædes over.

84 6' 83

85 »Lecker Anzeiger", 25. maj 1910:»1 Ahaven har der i de varme dage udspillet sig et rigtigt strandliv. Men det er dog i hovedsagen børn, som morer sig med at soppe og lege med skovle." Læk å var ikke blevet reguleret endnu - ej heller inddiget. Efterår og forår kunne sommerens tamme, ja idylliske å forvandles til en veritabel sø, som 84 strakte sig langt på begge sider af det egentlige åleje. Mod øst kunne yderpunkterne for en oversvømmelse være Høgelund, Fresenhagen og Kjølsmark, mod vest var der vand, så langt man kunne se. Nederste billede viser sådan vest. I horisonten ses ki rketårnet. oversvømmelse set fra provstegården mod

86 85

87 "På Bjerget«, ved landevejen til Høgelund og Spragebøl, ligger Fiskerhusene med gavlene ud mod vejen og ryggen til Læk å. Vor egen tid har givet dem en oppudsning, så de skinner og pynter i gaden, mere end da de første beboere kunne flytte ind. 86 Vi kalder dem»fiskerhusene«. Måske har deres beboere for generationer siden været fiskere. Læk å lå jo lige bag ved og gav småbådene mulighed for at sejle mod vest ud i Gudskoogsøen. Omkring århundredskiftet boede her mange småkårsfolk under et og samme tag, dog hver familie bag sin dør. Især det sidste billede fremhæver den enkelte families selvhævdelse. Man havde sin egen forhave, og man malede dør og facade i den kulør, man selv syntes bedst om. De fleste familier var deres huse tro i flere generationer. Folk fødtes og døde i samme alkove.

88

89 Provsteboligen blev rejst i I moderniseret skikkelse står huset endnu i østergade (nr. 17). Omkring århundredskiftet var huset stadig sidste hus på vej mod Spragebøl. På en måde må de gode Læk'ere have følt det, som om provsten boede langt fra byen. Foran huset poserer provst Nis Nissen og hustru. Provst Nissen blev kaldet i 1892 og indsat i embedet af generalsuperintendent Th. Kaftan. 28 år reside- 88 rede han i Læk. Mindet om denne afholdte præst er endnu levende i byen. Hans særlige bevågenhed havde»indre Mission«, som i Læk stod bag oprettelsen af»herberge zur Heimat«. Men sammen med lærer Hans Paulsen var han også en fremtrædende repræsentant for den tyske kejserpatriotisme. Dette var han dog ikke ene om. Hvad der fandtes af embedsstand i byen fulgte trofast efter.

90 ... 89

91 Her ses den sidste rebslager i Læk i arbejde en klar vinterdag og i klingrende frost. Rebslageren er Johann Christian Hansen, født 1830 i Tønder, død 1916 i Læk. Sit håndværk udøvede han i Læk fra Et af de sjældne arbejdsbilieder, hvor man virkelig ser håndværkeren ved sit arbejde. Den lille hånddrevne maskine, som snoer rebene, står i indkør- 90 sien til Nis Nissens gård, hvoraf der lige skimtes et hjørne i venstre side af billedet. Tydeligt ses rebene, som er i arbejde. Den statelige ejendom i baggrunden var Thomas Iversens gård. Endvidere ses gavlen af Martin Li.itzens kådnersted. Alle disse ejendomme har ligget i Toftgade og har i tidens løb måttet vige for Clausen & Bossens bogtrykkeri. End ikke navnet Rebslagerbane er bevaret.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER OMBYGGET 2006 VEJRUP SOGNEARKIV PRÆSENTERER Lidt om æ`døgner i Vejrup - - som her i 2006 har gennemgået en omfattende restaurering af butikken. Der blev for trangt og besværligt

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 Torvet Postkort med forkert tekst forekommer også. Her er Grenaa kirke blevet til Gammel Købmandsgaard i Grenaa. Tryk: Maskinfremstillet fotokort. Udgiver: Vilhelm Hansens Bog & papirhandel. Grenaa. Eneret

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Race report fra Triple Ironman i Lensahn

Race report fra Triple Ironman i Lensahn Race report fra Triple Ironman i Lensahn Jeg vil her skrive lidt om projektet 3 double ironman - fra ide til handling. Da jeg i 2011 gennemførte Copenhagen Challenge, var det en super fed oplevelse, og

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere