DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Digitaliseret af / Digitised by Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

4 DARDANELLERNE EN KORT BESKRIVELSE I HISTORISK, GEOGRAFISK OG POLITISK HENSEENDE MED TO KORT KIRK KiLi^e ADRianope:!- # * \ä Tghataldja MEGRJ ELNO^JJ» p- s* 5 imbroj, I PARC A IP5ALA AKnadjvk IGalüpo'»SOTARJ»CHANak ( <-j r K^LEl 3U0ANIE- t DETT" AyATi^KEl T/R^l KV-ARJmi u % H. HAGERUP'S FORLAG KØBEN HAVN

5 I VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK II l IIIII I I II Hil HH ÉV)

6 DARDANELLERNE EN KORT BESKRIVELSE I HISTORISK, GEOGRAFISK OG POLITISK HENSEENDE MED TO KORT AF CHRISTEN FRIBERT H. HAG ERUP'S FORLAG KØBENHAVN

7 1915

8 ^DRIANOPEi- Kirk KIÜÊ Tchataldja MEGRJ 1P5ALA AllNADjVK MWarj 5êü^^6ALÜPOI Parda^ KHAN AK ( KALE: «ajoanie- DETT" A$IAT"1^KE: TVR KJ KÂRTMiu Det»hurtigt bølgende«hellespont. DEN fransk-engelske Flaades Angreb paa Dardanellerne har paany samlet Menneskehedens Opmærksomhed om det klassisk berømte Stræde, der skiller Europa fra Asien, og som gennem Aarhundrederne har været kaldet til at spille en fremragende Rolle i Krigshistorien. Det gamle Hellespont, det hurtigt bølgende", som Homer kalder det, er rigt paa Minder fra de ældste Tider. Sit Navn skylder det Sagnet om Athamas Datter Helle, der sammen med sin Broder Frixos flygtede fra sit Hjem i Bøotien En Vædder med gyldent Skind førte dem paa en vidunderlig Maade over Havet, men Helle druknede i det smalle Stræde, der siden fik hendes Navn. Frixos derimod naaede uskadt Landet Aia (Kolchis) ved Sortehavets østlige Kyst, hvor han ofrede Vædderen til Zeus og lod dens gyldne Skind ophænge

9 i Åres's hellige Lund, hvor det vogtedes af en Drage. Senere passerede Jason Hellespont paa sit berømte Argonautertogt, som han sammen med et halvt Hundrede helleniske Helte foretog for at hente det gyldne Skind tilbage. Ogsaa Sagnet om Hero og Leandros henfører de gamle Digtere til Hellespont. Leandros havde fattet en brændende Kærlighed til Afroditepræstinden Hero, men hendes Kyskhedsløfte og hendes Forældres Vilje stillede sig skillende imellem dem. Hver Nat svømmede Leandros da over Hellespont fra Abydos til Sestos, hvortil en Fakkel paa Heros Bolig viste ham Vej. Strædets Bredde er paa dette Sted kun ringe, men Strømmen er ofte stærk, og en Nat overvandt den Leandros Kræfter, og han sank til Bunds i Bølgerne. Strømmen førte hans Lig til Sestos, hvor Bølgerne skyllede det op paa Bredden. Hero, der ventede sin Elskede, styrtede sig fortvivlet ned fra Taget af sin Bolig og døde ved Leandros Side Denne Begivenhed er besunget af talrige Digtere lige fra det 5te 6te Aarhundrede før Christi Fødsel op til den nyeste Tid. Senest har Lord Byron forherliget Leanders Bedrift efter selv i Maj 1810 at have gjort ham Kunststykket efter. Paa samme Sted, hvor Længslen efter Hero lokkede Leandros i Døden, lod paa et andet Tidspunkt af Historien hin store Perserkonge Xerxes slaa en Pontonbro for sin vældige Hær, der skulde tugte det oprørske Hellas. Netop mellem Abydos og Sestos, ved vi, at denne Bro har ligget, og her har Hæren passeret efter at dens Herre først i sit despotiske Vanvid havde ladet det oprørte Hav piske med tunge Lænker. Ogsaa en anden berømt Erobrer, Alexander den Store, har benyttet dette Overgangssted paa sit store Togt mod det indre Asien, og det var endda den makedonske

10 5 Hovedstyrke, der under Ledelse af Parmenion sejlede fra Sestos til Abydos. Alexander selv var sejlet ned ad Hellespont til Skamanders (Menders) Munding for ved det homeriske Heltedigts Skueplads at betræde den Verdensdel, der efter et enestaaende Erobringstog skulde tilfalde Olympias' Søn som Sejrsbytte." I de senere Tider benyttede ogsaa de nordiske Væringer Hellespont, naar de i deres Langskibe stævnede fra deres Hjem i Norden til de byzantinske Kejseres Residens. Men lod end Xerxes Strædets Vande piske med Lænker, fik han dog ikke kuet dets Kraft; endnu den Dag i Dag raser Stormene med stor Styrke gennem Hellespont, der i Mellemtiden har skiftet Navn og ladet sig kalde efter de fire Slotte, der blev opført paa begge Sider af Strædet : Dardanellerne. Disse Slotte havde atter deres Navn fra det gamle Dardanus, hvis Ruiner ligger i deres umiddelbare Nærhed. Dardanus var i Oldtiden en betydelig By. Dens Oprindelse tilskreves Kong Dardanus, og Romerne regnede den derfor for en hellig By og viste den samme Ærefrygt som Ilion, deres formentlige Fædrenestad. Om Kong Dardanus fortæller Sagnet, at han drog bort fra sin Hjemstavn Arkadien til Samotrake. Herfra blev han fordrevet af en Stormflod og fandt hos Kong Teukros i Frygien et Tilholdssted. Han gav ham sin Datter Bateia til Ægte og skænkede ham et Stykke Land ved Idabjergets Fod, hvor han grundlagde Byen Dardanus. Som det vil ses af Kortet, forbinder Strædet ved Dardanellerne Ægæerhavet med Marmarahavet, og dets Kyster dannes af Halvøen Gallipoli (det trakiske Chersonesos) mod Nordvest og det asiatiske Tyrki mod Sydøst. Dets Længde er paa det nærmeste 65 km,

11 6 og dets Bredde varierer fra 1400 Meter paa det snævreste Sted til næsten een dansk Mil paa det bredeste. Den europæiske Kyst er gennemgaaende høj og utilgængelig, medens den asiatiske Bred, der er mindre stejl, bestaar af Revler og Sandbanker. Sejladsen i Strædet er ofte vanskelig Ligesom i Bosporus gaar der her en stærk Overfladestrøm fra Marmarahavet til det ægæiske Hav førende det sorte Havs mindre saltholdige Vand mod Syd, medens det tungere og mere saltholdige Middelhavsvand dybere nede skyder sig mod Nord Strømhastigheden paa Overfladen er gennemsnitlig 2,s km i Timen, men stiger paa Strædets smalleste Sted ved Chanak til 8,3 km. Naar ogsaa Vinden er nordlig, som den har været under de Allieredes indledende Operationer mod Strædet, gør denne stærke Strøm Sejladsen yderst besværlig. Omtrent ved Udløbet i Marmarahavet, ved Strædets østlige Ende, ligger dets eneste større Havneby, det historisk berømte Galiipoli, den første By, hvor Tyrkerne fik fast Fod paa europæisk Grund Byen selv er, trods sine 25,000 Indbyggere, en lidet anselig og meget smudsig By; allerede Erobreren Sulejman maa have fundet den i en saadan Tilstand, thi da han havde frataget Byzantinerne den lille Stad, skal Kejseren Johannes Palæologus have ytret, at det var kun en Svinesti", han havde mistet Ligesaa lidt han som Sulejman anede, hvor langt op i Europa det tyrkiske Herredømme skulde strække sig fra det lille elendige Galiipoli. Senere, da det osmanniske Rige var grundfæstet i Europa, benyttede Sultanerne som Regel Galiipoli til Flaadestation. Her laa saaledes paa Muhammed den Førstes Tid ( ) den osmanniske Flaade, da Venetianerne paa Grund af Rivninger med Sultanen

12 7 sejlede gennem Hellespont og i et Slag foran Gallipoli tilintetgjorde hans Flaade. Længere inde i Strædet, dér, hvor det danner Knæet ved Chanak Indsnævringen, findes Ankerpladsen ved Nagara, hvor den tyrkiske Flaade som Regel ligger forankret for at paase, at de internationale Regler vedrørende Skibsfarten gennem Dardanellerne overholdes. Thi disse Forordninger har siden deres Indførelse ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede været af yderste Vigtighed for Tyrkiets Magtstilling og den fuldstændige Kontrol over den strategisk vigtige Vandvej til Konstantinopel. Reglerne om Sejladsen i Dardanellerne opsattes første Gang ved en Traktat mellem Tyrkiet og England i 1809, i hvilken det forbødes alle ikke-tyrkiske Krigsskibe at passere Strædet I September 1841 afsluttedes en ny Traktat mellem den høje Port og de 5 Stormagter, hvorved den gamle Bestemmelse af 1809 fastsloges, saaledes at et fremmed Krigsskib kun kunde løbe ind i eller igennem Dardanellerne med den osmanniske Regerings Tilladelse. For Handelsskibes Vedkommende bestemtes det i den ny Traktat, at de forsynet med Passérkort og efter at have erlagt en Fyrtaarnsafgift kan passere Strædet; dog er al Sejlads i det snævre Chanak-Løb midt i Strædet forbudt om Natten. Disse Bestemmelser blev paany stadfæstede ved Londoner Traktaten af 13de Marts 1871 og ved Berlinerfreden Alligevel løb i Februar 1878 engelske Krigsskibe gennem Dardanellerne for at beskytte Konstantinopel mod Russerne. I 1891 blev Dardanellerspørgsmaalet paany aktuelt, da den tyrkiske Regering ved flere Lejligheder forbød russiske Skibe med Soldater ombord at passere Strædet. Striden blev dog bilagt, og den høje Port sluttede en Overenskomst med Rusland meddelt Stormagterne

13 . KVAKT/AI U E. J ELM AR Buer ' UZ-unoere 0OGHALI AWRO ood EfV^oKUL 8A Air TA&rA BAm KAP HELLER KUWf^ YEN ^HEJH pea\ejri0 &ASHIM mnu 0A yum mm y sv 5$ JVp. Yu KYERi Pugten BATTERJ KiA/n ItHrST wjv^ w MAIDOS*VT> 0ATtt*J I EXtort- < ToRT P6&EJ/W KiÜD taa6hram B*hp. 0 Al KRAU ßATre KtpnE-2 KRiTHlA H. A^R Zmv-E Fc ROMEO RUINER SEDIL BAHR. fät^t^lireli I KuMrø] SrpLOY FlOPEN YENIK^J <?> GHEYIKLI A\AV/R

14 ØULAiR X YENI Køi GAUAT^ GALLIP Æ - CKAROAK KpsNGlRM MU^AKØJ CHIFLI Ø 60K- ^BERGAS Lf\PSAKi o Sha&nuu B02- _ ØURNli i \ i r-sj > LAR^ GuRfcjE^ KARAGJ/ACH NIEl NORD VEST ØS r <>YD

15 10 den 16de Sept hvorved det tillodes russiske Skibe^af den saakaldte frivillige Flaade at sejle igennem Bosporus og Dardanellerne, naar de førte Handelsflag og mod, at det paa Forhaand blev meddelt den tyrkiske Regering, saafremt der befandt sig Fanger eller Soldater ombord. Rusland har dog aldrig følt sig tilfreds med de bestaaende Forhold, men har stadig hengivet sig til den storslaviske Drøm om et russisk Konstantinograd", hvor nu Stambul ligger og om en fri og uhindret Passage gennem de to smalle Stræder. Hver Gang der i den sidste Menneskealder er opstaaet Disharmonier indenfor den europæiske Koncert, har Rusland sørget for at holde Dardanellerspørgsmaalet varmt ved Rygter om en forestaaende Ordning. Men hvorledes end Resultatet af det nu stedfindende Forceringsforsøg vil blive, et Dardanellerspørgsmaal vil altid findes paa den storpolitiske Dagsorden.

16 Dardanellernes Befæstning. Det smalle Stræde, hvor Asien rev sig løs fra Europa", danner Nøglen til det ottomanske Kejserdømme. Det er Besiddelsen af Forterne her og i Bosporus og ikke Besiddelsen af overlegne maritime Stridskræfter, der sætter Tyrkiet i Stand til i Krigstid at vedligeholde Kommunikationerne med Lilleasien og dirigere Tropperne til de forskellige asiatiske Krigsskuepladser. Forceres Strædet ved Dardanellerne, er. Konstantinopel tvunget til at overgive sig, og det asiatiske Tyrki er fuldstændig afskaaret fra Forbindelsen med Hovedstaden og den lille Del, der endnu er tilbage af det tyrkiske Kejserdømme i Europa. En fortsat Krigsførelse vilde under disse Omstændigheder næppe være mulig. I Erkendelse heraf har de skiftende tyrkiske Herskere og Regeringer, hvor indbyrdes splidagtige de end har været, stadig sørget for Dardanellernes Forsvar. Allerede kort efter, at Muhammed den Anden havde erobret Konstantinopel (1453), anlagde han de maleriske Dardanellerslotte Kilid Bahr og Kale Sultanie (Chanak Kalessi) paa det Sted, hvor Strædet er smallest, omtrent 20 km fra det sydlige Indløb. I Aaret 1658 opførte Muhammed den Fjerdes Storvezir Achmed Köpryli ved Strædets Udløb i Ægæerhavet endnu to Slotte Sedil Bahr og Kum Kale til Værn mod Venetianerne. Den mægtige Udvikling af Skytset i Løbet af det 19de Aarhundrede nødvendiggjorde imidlertid nye Befæst

17 12 ninger, og fra 1864 er der stadig blevet anlagt nye Spærreforter, hvoraf kan nævnes: Narnasigia, Medjidje, Degirmen Burnu, Tobiassi, Nagara o. a. I Nærheden af de gamle Dardaneller (ved Chanak) opførtes omkring 1867 fire stærke Batterier med 73 Stkr. Skyts; i det hele skal alle Fæstningsværkerne før Balkankrigene have været bestykket med tilsammen 250 Krupp'ske Kanoner. lait forsvares Strædet nu af tre Fæstningsgrupper, af hvilke den ene ligger ved det vestlige Indløb, den anden omtrent midtvejs og den tredie ved Udløbet i Marmarahavet. Alle tre er de anlagt paa Strædets smalleste Steder. Disse Fæstningsværker, der er anlagt paa saa forskellige Tider og efter saa forskelligartede Principper, er højst forskellige i Udseende som i Værdi. De fleste af de gamle Forter, der blev anlagt paa Mahmud den Andens Tid og under Krimkrigen, er bygget af Sten og forsynet med Skydeskaar; deres Værdi er i vor Tid sikkert minimal. Først i den senere Tid efter 1864, paa engelsk Opfordring og under Ledelse af den tyske Ingeniørofficer Blum Pascha er man begyndt at opføre moderne Værker, bestaaende af Kystbatterier og Jordværker. Men Materialet, der bestod af meget sandet Jord, har mange Steder vist sig saa slet, at uafbrudte Reparationer har været nødvendige. Den første af de tre ovennævnte Fæstningsgrupper, der er beliggende ved det vestlige Indløb til Strædet, kaldes de nye Dardaneller" og har paa europæisk Side Hovedværket Sedil Bahr og paa asiatisk Side Værkerne ved Kum Kale. Begge disse Værker bestaar, eller rettere bestod, hovedsagelig af Jordbatterier, som skal have været udrustet med moderne Krupp'ske Kanoner af sværeste Kaliber. Den midterste Fortrække, de gamle Dardaneller",

18 13 ligger ca. 20 km fra Indløbet i det saakaldte Chanak Løb" og bestaar paa europæisk Side af Fortet Kilid Bahr (det gamle Rumelia) og paa asiatisk Side af Dardanellernes stærkeste Forter Chanak Kalessi (Kale Sultanie). Denne Fortgruppe er mærkværdigt nok bleven anlagt efter engelsk Tilskyndelse i Aarene og er senere efter den belgiske General Brialmonts Raad bleven yderligere forstærket, indtil den nu danner Dardanellerbefæstningernes Hovedpunkt. Den tredie Gruppe er anbragt ved Gallipoli, nærved Strædets Udløb i Marmarahavet. Halvøen Gallipoli er her paa sit smalleste Sted (6000 Meter) fuldstændig spærret af de befæstede Linier ved Bulair, der strækker sig fra Marmarahavet til Sarosbugten. Mellem Værkerne paa begge Sider af Dardanellerne løber et Net af udmærkede Militærveje, Telefonog Telegrafledninger, der gør det muligt paa forholdsvis kort Tid at skaffe Reserver frem til et truet Punkt. Om Værkernes Tilstand og Armering vil det i Øjeblikket næppe være Umagen værd at bringe Oplysninger, da Tyrkerne har haft 6 Maaneder til at bringe Forsvaret i Orden, og da det maa betragtes som givet, at den tyske General Liman v. Sanders og den store Stab af Officerer, der følger ham, har gjort deres yderste for at forbedre Armeringen af Forterne. Sikkert er det imidlertid, at før Krigen fandtes der kun meget faa virkelig moderne, svære Kanoner i Stillingerne langs Strædet, og at en stor Del af Skytset var meget forældet. Lettest vilde det være at angribe Dardanellerne samtidig fra Land- og Søsiden, og naar de Allierede har valgt at gøre Forsøget med Flaaden alene, kan det kun være, fordi de ikke paa det nuværende Tidspunkt kan afse den tilstrækkelige Troppestyrke. Ved Krigens Ud

19 14 brud havde Tyrkerne ca. 200,000 Mand i Konstantinopeldistriktet, og selv om en stor Del af disse Tropper er sendt til Fronten i Kaukasus, maa det dog betragtes som givet, at de er blevet erstattet af andre, og der vilde derfor udkræves en anlagelig Troppestyrke til at bane Vej til Konstantinopel for Krigsskibene. Naar den engelsk-franske Flaade derfor uden Støtte af en Landhær har paataget sig det vanskelige Hverv at forcere Dardanellerne, maa det antages, at dens Førere regner med den alvorlige Svækkelse, der er tilføjet Forternes Forsvar ved det tyrkiske Mandskabs Ukyndighed i Behandlingen af moderne Skyts. Tyrkerne har overhovedet aldrig vist sig i Besiddelse af blot et Minimum af teknisk Snille, og det er derfor næppe rimeligt, at det skulde være lykkedes de tyske Officerer i Løbet af saa forholdsvis kort en Tid at sætte det tyrkiske Mandskab grundigt ind i Betjeningen af de Kruppske Kanoner. Hvad angaar de svære Belejringskanoner og Morterer, som Tyrkerne menes at være i Besiddelse af, er disse kun til nogen Nytte i Strædets midterste og østlige Dele og kun, naar Maalet er stationært eller i meget langsom og jævn Bevægelse. Mangt og meget, saasom Vindstyrken, de atmosfæriske Forhold og de utallige indviklede Beregninger, der har gjort Betjening af Artilleri til en Videnskab, bidrager imidlertid til at gøre denne Morterild uvirksom, særlig i uøvede Soldaters Hænder, og de Allieredes Flaade vil sikkert kun have noget at frygte fra disse Batterier, saafremt de betjenes af Tyskere. Det vil næppe være nødvendigt detailleret at gøre rede for Dardanellernes enorme strategiske Betydning eller de umaadelige politiske Følger, en eventuel sejrrig

20 15 Fremtrængen for de Allierede vil drage med sig. Hele Situationen paa Balkan vil øjeblikkelig ændres. Konstantinopel maa overgive sig eller udholde de fjendtlige Flaaders Bombardement, der i Løbet af kort Tid vil lægge Stambul og Pera, den sidste Rest af Asien i Europa, i Aske. Sortehavshandelen vil atter blive aabnet, og Ruslands rige Kornforraad vil staa til Disposition for den kornfattige Occident. Det er et risikabelt Foretagende at forsøge paa at forcere en saa stærk Stilling som Dardanellerne, men Forsøget er gjort før og lykkedes. I Aaret 1807 var det lykkedes den franske Gesandt i Konstantinopel, General Sebastiani, at vinde Sultan Selim III for Napoleon. Følgen heraf var, at Sultanen paabegyndte en russiskfjendsk Politik og indsatte nye Statholdere med skrappe Instrukser i Moldau og Wallachiet. Følgen heraf var Krig med Rusland. England^ der stod paa Ruslands Side, sendte en stærk Flaade mod Konstantinopel, og skønt Strædet ogsaa dengang efter Datidens Forhold var stærkt befæstet, lykkedes det dog den engelske Admiral Sir J.T. Duckworth at forcere det og trænge frem til den tyrkiske Hovedstad. Om Historien for en Gangs Skyld vil lade sig gentage, vil den nærmeste Fremtid vise. Det er ikke alene Konstantinopels Fald og Tyrkiets Underkastelse, der vinker de fremtrængende Flaader, men de rige russiske Kornkamre og den frie Handel paa Asien staar lokkende bag det sorte Havs Vande.

21 I Anledning af Verdenskrigen er udkommet nedennævnte Krigskort I II, som det anbefales at have ved Haanden, naar Krigsefterretningerne studeres. I. Nyeste Kort over Krigsskuepladsen vestlige og østlige Del samt Kiau Tschau. Pris 65 Øre. Dette Kort fremtræder i stor og tydelig Maalestok, trykt i flere Farver med Angivelse af et meget stort Antal Navne paa Byer og Fæstninger. Det omfatter Krigsskuepladserne i Frankrig, Tyskland, Østrig-Ungarn, Belgien og Polen, samt de omliggende Lande, Østersøen og Vesterhavet. Endvidere findes Kiau-Tschau i Kina. Paa Kortet er trykt en Række Flagmærker, bestemt til at udklippes for at markere Hærenes Stillinger. II. Nyt Kort over Krigsskuepladserne i Europa, Asien og Ægypten. Pris 65 Øre. Hærenes og Flaadenes Bevægelser. Saavel Krigskort I som II faas i enhver Boghandel. Dette Krigskort II omfatter saa godt som hele Europa samt Nordafrika og Lilleasien og hele Middelhavet med Krigsskuepladserne omkring Suezkanalen og Strædet ved Dardanellerne med Konstantinopel og Kaukasus. Kortet ledsages af Flagmærker, bestemt til Udklipning og til at anbringe paa Kortet for at følge H. Hagerup's Forlag.

22

23 KRIGSKORT I II I. Nyeste Kort over Krigsskuepladsen vestlige og østlige Del samt Kiau Tschau. Pris 65 Øre II. Nyt Kort over Krigsskuepladserne i Europa, Asien og Ægypten. Pris 65 Øre. H. HAGERUP'S FORLAG