LÆREPLANER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆREPLANER 2012-2014"

Transkript

1 LÆREPLANER ~ 1 ~

2 Indhold Hvad siger loven:..3 Fælles for Horsens Kommune... 4 De voksnes rolle i en læreproces:... 5 Fokus i Horsens Kommune Daginstitution Østbirks definition og erfaringer med at arbejde inkluderende... 6 Samarbejdet med forældrene... 7 Sammenhæng i barnets liv... Lokalt i Daginstitution Østbirk... 8 Ledelse og administration... 8 Personale og samarbejde... 8 Pædagogiske holdninger og principper... 9 Børn og pædagogik... 9 Læreplanerne... 9 Hvad er en SMTTE model: Alsidige personlige udvikling Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det i praksis Sociale kompetencer Den anerkendende tilgang Krop og bevægelse Sprog Sprogudvikling i Daginstitution Østbirk Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børns madglæde og madkultur Skema til udarbejdelse af pædagogisk læring Evaluerings skema Voksenperspektiv Evaluerings skema Børneperspektiv Overordnet; ~ 2 ~

3 Hvad siger loven: Kilde: Udkast til rammen for den pædagogiske læreplan marts 2012 Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier: Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø: Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Disse faktorer skal også inddrages i læreplanerne. ~ 3 ~

4 Legen som lærings rum: Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Kilde: Udkast til rammen for den pædagogiske læreplan marts 2012 Fælles for Horsens Kommune Vision for børns læring. Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere der kontinuerligt anvender ny og reflekterende vide om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. Lærings syn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdningseller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Læring kan foregå på mange måder fx, gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Man skal selv være aktiv, man lærer noget, når man arbejder selv. Man lærer noget, når man er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som man kan i forvejen. I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende lærings rum: ~ 4 ~

5 Aktiviteter der er voksenstyrede; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege og kommunikation m.m. De voksnes rolle i en læreproces: At være en god rollemodel. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem engagerede. At vi er bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At den voksne guider og bekræfter børnenes handlinger, og er anerkendende, og skubber på i nærmeste NUZO(nærmeste udviklings zone) At læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. Kilde: Udkast til rammen for den pædagogiske læreplan marts 2012 Fokus i Horsens Kommune. Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. ~ 5 ~

6 Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Daginstitution Østbirks definition og erfaringer med at arbejde inkluderende Denne fag model skal være med til at sikre, at vi når de målsætninger, vi har opsat i forhold til at bidrage til socialt udsatte børns handlekompetencer og inklusion Overordnet tager vi afsæt i dagtilbudslovens 7, Salamanca erklæringen, og i Horsens kommunes politik i forhold til udsatte børn. Derudover tager vi afsæt i de erfaringer, vi har gjort med vores VIDA eksperimenter, som omhandler børns sociale handlekompetencer og læringskompetencer i forhold til at indgå i legerelationer. Ved evaluering af eksperimenterne nåede vi frem til, at når vi i grupperne havde fælles fokus kunne selv små tiltag føre til positiv udvikling for børnegruppen. Den struktur som brug af SMTTE modellen og drejebogen medførte, var medvirkende til at vi nåede de opsatte mål. Den narrative pædagogik og vejledt deltagelse var virkningsfulde metoder. Dette både i forhold til at arbejde i mindre grupper og i forhold til at arbejde i det store fællesskab. I den periode, hvor vi har arbejdet med VIDA har vi oplevet en ændring i diskursen. Den er blevet mere ressourceorienteret. Der er en øget bevidsthed om, at vi kan være medvirkende til at stigmatisere og ekskludere børn og forældre gennem vores ordvalg. Den fornyelse vi har opnået, er det vigtig at fastholde, forankre og udvikle på, hvis vi fortsat skal styrke børnefællesskabet og dermed børn i udsatte positioner bedst muligt. ~ 6 ~

7 Vi har været opmærksomme på at involvere forældre i inklusionstankegangen, og mærker nu at dialogen giver en større forståelse for, at der skal være plads til alle børn i daginstitutionens fællesskab. Her er vi stadig i en proces og ser udviklingsmuligheder. Almenteoretiske udgangspunkt Her vil vi fremhæve nogle for os vigtige punkter i VIDA materialet: De tre grundprincipper fra VIDA: Fra fejlfinding til ressource syn Fra et passivt til et aktivt læringsbegreb (børn og voksne) Fra et individuelt til et organisatorisk læringsperspektiv Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Samarbejdet med forældrene Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Vores mål er: At have et konstruktivt samarbejde med forældrene omkring deres børns trivsel og udvikling At vise respekt for forældrene og deres værdier At forældrene trygt kan henvende sig med problemer omkring deres børn At være i dialog og være åbne for kritik At støtte og rådgive forældrene omkring deres ansvar for børnenes sundhed. Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. ~ 7 ~

8 Social med en ven Finmotorik Lokalt i Daginstitution Østbirk Ledelse og administration Vores mål er: Leve op til Horsens kommunes ledelsesgrundlag. At være en tydelig og synlig ledelse At være opmærksomme på personalets trivsel og udvikling, samt støtte og bakke op, når der er brug for dette. At være ansvarlig og igangsættende i forhold til institutionens faglige udvikling At være tovholdere i opfyldelsen af de opsatte mål At have et godt og konstruktivt samarbejde med forvaltning og øvrige samarbejdspartnere At være ansvarlig for den gode stemning omkring institutionen Personale og samarbejde Vores mål er: At skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø At lægge vægt på forskellighed i personalegruppen både hvad angår alder, interesser og holdninger, og derved give børnene mulighed for at have en dagligdag, som afspejler det omgivende samfund At tage godt imod nyt personale At prioritere kurser og faglig udvikling såvel for den enkelte som for hele personalegruppen i fællesskab. Herunder at vi alle lærer at arbejde anerkendende både i forhold til hinanden og i forhold til børnene At være en god praktikinstitution ~ 8 ~

9 Pædagogiske holdninger og principper Vi vil gennem samvær, hvor vi anerkender barnets følelser og initiativer, støtte barnet i at udvikle selvværd. Vi vil skabe et miljø, der giver børnene lyst til at være sammen med andre børn og voksne, idet vi mener at samvær er forudsætningen for meget udvikling. Børnene skal lære at være en del af et fællesskab og være med til at tage fælles beslutninger. Vores pædagogiske miljø skal være et lærende miljø, der stimulerer børnenes nysgerrighed og giver dem mulighed for at styrke deres kompetencer, så de udvikler selvbestemmelse og selvstændighed. Børn og pædagogik Vores mål er: At give det enkelte barn mulighed for at bruge og udvikle sine stærke sider i forhold til alder og udvikling Opleve succeser At være tydelige og oprigtige voksne, som børnene kan stole på At give plads og rum til børns venskaber At børnene får forståelse for hinandens forskelligheder, og lærer gensidig respekt At give tid og rum til leg uden unødvendige afbrydelser At give mulighed for at opleve naturen og årstidernes gang At børnene behandler tingene i børnehaven ordentligt At bevidstgøre børnene om betydningen af sund kost og skabe glæde omkring måltiderne Læreplanerne De enkelte team vil i perioden arbejde med de enkelte emner i læreplanerne og udarbejde lærings mål, pædagogisk praksis som vil skabe udvikling for det enkelte barn som individ og barnet som en del af fællesskabet. De pædagogiske læreplaner er med til at sikre, at vi sætter fokus på barnets hele udvikling, og samtidig sikrer at vi som institution arbejder systematisk med at sikre en kvalitet i det pædagogiske arbejde, og derved arbejder kvalificeret med børns læring. ~ 9 ~

10 De pædagogiske læreplaner er kun et udsnit af vores daglige arbejde, og er med til at give os et aktivt værktøj til den daglige pædagogisk praksis, de enkelte team udvælger ud fra de teoretiske overvejelser eller praktiske iagttagelser hvad der er vigtigt for dem, og efterfølgende bruger de dette til at evaluere det som de arbejder med. De enkelte team udarbejder pædagogiske handlepraksis inden for de forskellige emner i projekter/tema uger/ enkelte aktiviteter og derved sikrer de at de kommer omkring de 6 temaer i læreplanerne. Disse lærings aktiviteter, vil tage udgangspunkt i de enkelte gruppers alders niveau. Undervejs vil de evaluere om det de gør virker eller hvad der ikke virker og ud fra disse iagttagelser ændre praksis. Der arbejdes ofte med flere lærings mål på en gang, og de forskellige måls tyngde er også forskellige ift. hvor gruppen vil hen, og hvad er det konkret dette emne/projekt skal udvikle Hvad er en SMTTE model: SMTTE er det pædagogiske redskab der er grundlaget for at planlægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. Sammenhæng: baggrund forudsætninger. Lærings mål: Hvad vil vi gerne opnå / Hvad skal læres? Tiltag: Handlinger / Hvordan? Tegn: Hvad forventer vi at se? Hvilken dokumentation understøtter bedst vores kommende evaluering og hvem er den rettet mod? Evaluering: Status. Så vi de tegn, vi gerne ville se? Den lokale læreplan er bygget op på den måde at vi har defineret hvad hvert af de 6 temaer betyder for os. Herefter er læringsmålene beskrevet samt i hvilken sammenhæng vi ser målene. Efter hvert mål er der beskrevet en række tiltag der afspejler hvordan vi arbejder i Østbirk og som skal inspirerer til hvilke pædagogiske tiltag, der retter sig mod lærings målene. ~ 10 ~

11 Blomsten som symboliserer de enkelte temaer Overordnede lærings mål: I Horsens Kommune Alsidige personlige udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Barnets personlige kompetence udvikles i læringsprocesser, hvor barnet føler sig anerkendt og respekteret for den person det er. Barnets personlige kompetence udvikles i fællesskaber gennem relationer og værdsættelse fra andre. Barnets personlige kompetence er evnen til at kende, acceptere og håndtere egne tilstande og følelser, hvilket er medvirkende til udvikling af selvværd. Lærings mål. ~ 11 ~

12 At have en fornemmelse af at tilhøre fællesskabet At være tæt forbundet med andre At kunne indgå på lige fod med andre At kunne påvirke fællesskabet, selv at kunne etablere relationer og fællesskaber At få plads til at udtrykke sig, give udtryk for sig selv som en del af en gruppe At blive set, hørt anerkendt og opmuntret Metode- Overordnet pædagogiske praksis. Vi finder og holder fast i den gode historie om barnet i en ressourceorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i barnets styrker. Dette gælder også i forhold til fællesskabet, forældre og kollegaer. Personalet bevidstgør børnene om, at de lærer. Der sættes ord på læringen. Vi er opmærksomme på at kompetencer er kontekstafhængige, så vi bestræber os på at tilbyde børnene forskellige kontekster, så alle kan opleve succes, positive oplevelser og læring. Tiltag-Praktisk pædagogisk praksis. At skabe muligheder for at barnet oplever sig selv som værdifuld for fællesskabet, Lege fælleslege og tage på fælles ture. At give plads til at barnet kan udfolde sig som en selvstændig person, at give det enkelte barn legetilbud der tager hensyn til de ressourcer barnet har, og gennem dette synliggøre og udvikle barnets stærke sider. At hjælpe barnet til at håndtere de forskellige følelser, der opstår i fællesskaber ex. Venskab, at være uvenner (vrede, skuffelse, ked af det, glæde, tristhed..)gennem tegninger, og det at fortælle historier om egne oplevelser og hvad det er man ser. At arbejde for, at barnet respekterer de forskellige former for samvær det indgår i. At tilskynde børnene til at hjælpe hinanden i forskellige situationer, så de oplever succes ved at gøre noget for andre eller i fællesskabet. At hjælpe barnet med at sætte ord på egne og andres følelser.. At bruge vejledt deltagelse og pædagogiske bagdøre som pædagogisk redskab. ~ 12 ~

13 Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det i praksis. Begrebet Vejledt Deltagelse er introduceret af den amerikanske professor i psykologi Barbara Rogoff, der har forsket i hvordan børn udvikles, og kan lære de sociale spilleregler og sammenhænge, gennem deltagelse og vejledning fra voksne. Rogoff s begreb om Vejledt Deltagelse lægger sig tæt op af den russiske psykolog Vygotskijs begreb om Zonen for Nærmeste Udvikling, og handler om, at barnet med støtte fra den voksne løser problemer, som ligger lige lidt ud over det, som barnet på det givne tidspunkt og i den givne situation kunne klare ved egen kraft. Når den voksne vil bruge Vejledt Deltagelse, med et barn der af den ene eller anden grund er havnet i en vanskelig situation, hvor barnet er blevet ekskluderet af et fællesskab, må hun først og fremmest pejle sig ind på barnets motiver / intentioner, - hvad vil barnet og hvorfor handler barnet som det gør. Når den voksne så har pejlet sig ind på barnets intentioner, er det dernæst hendes opgave, at vejlede / styre barnet i en anden retning, kort sagt ændre barnets position, så barnet igen kan blive inkluderet i fællesskabet. Vejledt Deltagelse er når den voksne ved at blande sig i børnenes lege, og styre børnenes aktiviteter, hjælper børn ind i samvær med andre børn. Målet er en slags hjælp til selvhjælp, hvor børnene hjælpes med at begå sig i alle former for fællesskaber som de deltager i. ~ 13 ~

14 Gennem deltagelsen kan den voksne vise barnet, eller gruppen af børn, at der kan være andre veje/muligheder at indgå i legen /aktiviteten på. I praksis kan den voksne f.eks. gå ind og lege med i legen der før var konfliktfyldt og førte til eksklusionen af barnet. Her er det vigtigt, at den voksne fortsat lader børnene beholde styringen i legen. Den voksne kan også blande sig i en leg forebyggende, hvis hun iagttager hvordan legen er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Ved at gå ind og deltage i legen, kan hun få drejet legen i en for fællesskabet acceptabel retning, og ingen børn bliver udsat for overlast, eller bliver ekskluderet. Eller hun kan sætte en aktivitet eller leg i gang, som hun har erfaring med, det ekskluderede barn gerne vil være med til. Eller hun kan bede barnet hjælpe med en opgave de skal lave sammen. Her tildeles barnet en særlig rolle, der hjælper barnet ind i fællesskabet. Vejledt Deltagelse er også når den voksne viser et barn, hvordan han kan spørge andre børn om at være med i en leg. Den voksne må nogle gange tilpasse legen eller aktiviteten til gruppen, så alle kan få udbytte af den og ingen bliver ekskluderet. Dette kalder vi en Pædagogisk Bagdør. Overordnede lærings mål: I Horsens Kommune Sociale kompetencer. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. At være social kompetent er, at kunne handle relevant og hensynsfuldt(empatisk) i en given social situation. Sociale kompetencer ~ 14 ~

15 udvikles i fællesskaber og i relationer til andre Det er en forudsætning at de voksne er gode rollemodeller. Lærings mål. Hvad skal børnene lære: At møde andre respektfuldt og anerkendende, og igennem relationer til andre udvikle, de gode venskaber, at lære at samarbejde og derved lære at udvise tolerance og respekt i de relationer, det enkelte barn indgår i.at vise gensidig omsorg og kunne se hinandens perspektiv. Metode overordnet pædagogisk praksis Børnene skal øve sig i at se hinandens perspektiv, drage omsorg for hinanden, hjælpe hinanden, respektere hinandens forskellighed. Gennem anerkendende voksne føle, at man bliver set, hørt og forstået som individ, men også som en vigtig del af fællesskabet. Vi er venner. Tiltag- Praktisk pædagogisk praksis. Vejledt deltagelse praktiseres i hverdagen ved, at vi vejleder børnene i, hvordan de kommer ind og ud af en leg med de andre børn, hvordan man starter og slutter en leg, og hvordan man deltager i og vedholder en leg. Der arbejdes med sociale kompetencer i de enkelte team, hvor man tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling. Der arbejdes med differentierede fællesskaber. Bruge pædagogiske bagdøre som redskab til at ~ 15 ~

16 alle er en del af fællesskabet. Vi skal arbejde ud fra de gode intentioner frem for negative handlinger. MÅL: At børnene får respekt for hinandens leg. Man har ikke bare ret til at være med, men man skal bidrage med noget. Den anerkendende tilgang. Anerkendelse Axel Honneth + andre. Anerkendelse som en pædagogisk tilgang, hvor vi i institutionen giver barnet omsorg, samt lytter og giver barnet fokuseret opmærksomhed. Vi er medskabere af rummelige mønstre, for indlevelse, kommunikation og tolerance. (Bae, 2003). Denne tilgang er enøjet ifølge Ritchie og Munck, der påpeger at den er fokuseret på barn voksen relationen.(ritchie og Munck, 2009). Axel Honneth opdeler anerkendelse i tre sfære. den private, den retslige og den sociale sfære.(ritchie og Munck, 2009).. Privat sfærens, den familiemæssige anerkendelse. Barnet kan i denne sfære deltage og yde i det nære fællesskab og selvtilliden skabes.(riber, 2010) Denne sfære dækker Berit Bae s tilgang til anerkendelse, hvor omsorg og den enkelte er i fokus. Retslige sfære, den juridiske og politiske anerkendelse. Alle i samfundet har de samme rettigheder og individet skaber selvagtelse.(riber, 2010) Sociale sfære, den sociale anerkendelse. Individet anerkendes for det, det bidrager med i fællesskabet. Individets selvværd skabes.(riber, 2010) Anerkendelse kan ses, som en grundholdning og implicit i pædagogik. Alle har brug for at blive mødt med anerkendelse(nørgaard, 2006) Anerkendelse er en bekræftelse overfor en anden person i at jeg ser og høre dig og jeg forstår. Denne accept forhindrer den anden i at gå i forsvarsposition. Allan Holmgren påpeger at det er i bekræftelsen, i affirmationen at barnets livskraft styrkes, ikke i anerkendelsen. Anerkendelse er rettet mod en handling, imod et jeg ved bedre end dig. Et ulighedsforhold, som han betegner herre/slave forhold. Tankevækkende og noget vi skal være meget opmærksomme på. I anerkendende tilgang skal vi agere med ægthed ellers har det ingen effekt. ~ 16 ~

17 Overordnede Lærings mål: I Horsens Kommune Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videre udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. At skabe fysiske og psykiske læringsmiljøer, som udvikler barnets grov - og finmotorik. Igennem bevidst stimulering af sanserne, som kan give barnet selvforståelse, for dets udviklings potentiale. At der er bevidst lærings rum omkring sundhed og kost. Læringsmål. Støtte børnenes muligheder for at udfolde sig fysisk både inde og ude. Lære børnene om kroppen og at den er vores egen. Give børnene kendskab til kostens betydning. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. Give det enkelte barn mulighed for fysisk udfoldelse, så det hele tiden flytter grænsen for tidligere formåen. Sikre gode lærings miljøer hvor der er gode aktiviteter og rammer for fysisk udfoldelse.. Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. Skabe mulighed for anderledes motorisk udfoldelse. Give børn der har vanskeligheder motorisk en støttende hånd- Snakke om kroppen, dens dele og funktioner. Fx Hvor sidder næsen og hvad bruger vi den til. Være gode rollemodeller ved at vise de fysiske aktiviteter, lege, som børnehaven har ift. De fysiske inde og ude rum. have fokus på den sunde kost og hvad godt den gør ved kroppen og give børnene indsigt i hvad de spiser og hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt. ~ 17 ~

18 Sprog Både internationalt og nationalt er der udbredt enighed om, at solide sproglige og skriftsproglige færdigheder hos børn og unge er en vigtig forudsætning for udviklingen af sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Vision Horsens Kommune Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Aktivt at anvende sprog og skriftsprog tillæring og personlig udvikling At tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge at læse og skrive for at lære og dermed have forudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen At fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem At agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Sprogudvikling i Daginstitution Østbirk. Der er udarbejdet en Handleplan for det overordnede samarbejde i det samlede dagtilbud 0-5 år Sfo samt skole omkring sprog, læsning og skrivning. Samt en sprogfolder, hvori alle kan hente inspiration i den sprogudviklende indsats. Findes på Børneintra. Lille uddrag fra denne folder : Hvorfor der er vigtigt at have fokus på barnets sprogudvikling: - Sprog er menneskets vigtigste kommunikations redskab ~ 18 ~

19 - Sprog giver adgang til kontakt med andre mennesker - Sprog bruges til at udtrykke følelser og behov - Sprog øger selvværdet - Sprog giver adgang til viden om og forståelse af den verden vi lever i Overordnede Lærings mål. Horsens kommune, Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsprog lige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Sprog er kommunikation og ingen kan ikke kommunikere. I dialogen lære barnet sproget og ordforrådet bliver større. Sproget er indgangen til skriftsproget og læsefærdigheder. Det sproglige læringsmiljø, skal sikre det enkelte barns sproglige udvikling. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. -At udvide børns sproglige bevidsthed, gennem aktiviteter med sproget, hvor dialogen er i centrum som gennem børnehave tiden gør barnet klar til gode læsefærdigheder. Skabe udviklende sprogtraditioner i fællesskabet og sprogkontakt med det enkelte barn. -At de voksne er gode rollemodeller og taler med børnene og derved udvikler den gode dialog. At vi screener børnene så vi får mulighed for at skabe udvikling i samarbejde med hjemmet, hvis der er fokuspunkter. Lærings mål. At det enkelte barn udvikler sit sprog og skriftsprog sammen med nærværende voksne, og i sine relationer til andre børn. At barnet udvikler sit sprog gennem leg og brugen af kreative og eksperimenterende aktiviteter. At barnet gennem sproget udvikler sine evner til dialog og derved får en god og udviklende kontakt til andre og omverdenen. ~ 19 ~

20 Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. At Støtte børnene i samtaler. At bruge Dialogisk oplæsning. At styrke sproget ved at bruge nemme og svære ord og fordybe sig i at forklare hvad det betyder. Skabe aktiviteter som udvikler skriftsproget både det basale, men også det fremadrettede, differentiere og støtte det enkelte barn til det individuelle sprog, og til sproget i fællesskabet. At vi følger det enkelte barns sprog udvikling og i dialog med forældre støtter den udvikling, som også skabes i hjemmet. At lave aktiviteter hvor sproget bruges til eks, skuespil, hvor det enkelte barn får styrke ved at stå frem. At der er tilbud om hjemlån af bøger bogposer og børnene kommer ofte på det lokale bibliotek. At Vi henviser til det materiale som er udarbejdet i institutionen. At vi bruger den sprogpolitiske handleplan som inspiration. Horsens Kommunes Udelivs politik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, ~ 20 ~

21 relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Overordnede Lærings mål I Horsens Kommune. Naturen og naturfænomener. At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Højne bevidstheden om naturen, som en fælles ressource vi alle skal passe på, sikre at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Give læring fra jord til bord. Skabe lærings rum til, at give børnene mulighed for at opleve, undre sig og eksperimentere i naturen. Lærings mål. At give børnene mulighed for at opleve, undre sig og eksperimentere i naturen. At give børnene mulighed for at opdage naturen som et legerum. At børnene har en jævnlig og tæt kontakt med naturen, vil vi skabe interesse, og nysgerrighed for naturen. At børnene gennem kendskab og forståelse for vores natur lærer at respekt og lyst til at tage vare på naturen. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. At skabe og vise hvad muligheder naturens lærings rum kan give af gode, sjove oplevelser uanset vejret. At følge årets gang og lære børnene om, hvad de forskellige årstider har af spændende muligheder og udfordringer. At eksperimentere, være kreative med naturmaterialer. Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. At børn kan være med ud fra deres udviklings niveau. At læringsmiljøet er både på legepladsen, ture ud af huset, i by, skov og ved vandhullet. At ~ 21 ~

22 børnene får viden om de ting vi finder i naturen, bruger deres sanser, og opbygger nysgerrighed til at udforske naturen i fællesskabet og derved kan lære af hinanden. At børnene gennem faglitteratur, billeder, og brug af naturens materialer oplever de mange muligheder der er i naturen. At børnene forberedes på hvad de pædagogiske aktiviteter er, for at skabe tryghed og gode vilkår for læring. At Snakke med børnene om, fx hvorfor har et pindsvin nåle? kan en regnorm høre, når den ikke har ører? gør det ondt på træet, hvis jeg slår det med en pind? fryser ænderne om fødderne? Hvor mange myrer bor der i en myretue? At de voksne er aktive, og gode rollemodeller. Overordnede Lærings mål I Horsens Kommune. Kulturelle udtryksformer og værdier. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Skabe læringsmiljø for at bevidstgøre at vi er en del af et lokalt og et globalt samfund/fællesskab. Sikre indsigt i egne og andres kulturer og traditioner. At børnene får kendskab til, og mulighed for at afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer, da de derved får en bredere selvforståelse og et mere nuanceret syn på deres omverden. Gennem kreativ læring understøtte og udvikle børnenes skabelsesprocesser. ~ 22 ~

23 Lærings mål. At give børnene viden om at vi bor i en stor verden, give dem indsigt i forskellige traditioner, - at afprøve og derved skabe læring og bevidsthed om de forskellige kulturelle tilbud der er i nærmiljøet og også i det omgivende samfund, herunder musik, drama. Gennem læring vise børnene at der er forskellige måder at leve på, at der er andre familieformer, - at vi er en del af et større fællesskab. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. - At præsentere det brede udbud der er i kulturen, fra familien til den store verden udenfor, gennem traditioner skabe en forståelse for det samfund de er en del af. At lære dem, at der er forskellige normer og spilleregler og at disse er med til at inkludere dem og giver dem mulighed for at være en del af fællesskabet. Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. At møde børnenes spørgsmål med anerkendelse, og med forståelse for forskelligheder, f.eks. familiestrukturer og religion, at vi ser forskellige ud Planlægge forskellige aktiviteter hvor kultur og de forskelle der er i denne giver viden og indsigt i de forskelle der er i samfundet. Give børnene en forståelse for forskellige normer, adfærdsformer og omgangstone, sprog brug. Gøre brug af muligheder der er for kulturelle oplevelser i nærmiljøet. Mad og Måltidspolitik: I Horsens Kommune Horsens kommunes mad og måltidspolitik: alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale anbefalinger, når de er i dagtilbud forebygge fejlernæring og en række livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og overvægt maden, der serveres i dagtilbud, indeholder et minimum af både tilsætningsstoffer og rester af pesticider maden spises under fastlagte rammer, og børnene oplever et fællesskab omkring mad og måltider, når de er i dagtilbud Tage hensyn til kulturel mangfoldighed og børn med særlige behov. ~ 23 ~

24 Daginstitution Østbirks Kostpolitik er grundlaget for madordningen i Skovhuset og den sunde madpakkeordning i Børnehuset. Vi arbejder fokuseret med. Børns madglæde og madkultur Som styrkes, hvis de udvikler: evne til at smage viden om råvarernes oprindelse og forskellighed, grundlæggende madlavningskundskaber oplevelsen af de gode måltider Samtidig er børn ofte med til at påvirke familiens indkøb, hvilket vil sige at en stor del af det samfundsmæssige ansvar for styrkelsen af madkulturen hos børn og unge ligger hos fødevareproducenterne, da præferencer for bestemte fødevarer oftest grundlægges i barn og ungdommen. På den måde når vi bredt ud til resten af befolkningen, da børn og unge har nære relationer til mange aldersgrupper, herunder forældre og bedsteforældre, der ønsker at give dem de bedst mulige forhold. Madkulturen vil styrke o Håndelaget o Maddannelsen o Sanseligheden o jord til bord-kendskabet o madglæden i de yngre generationer, så de får bedre spisevaner og maddannelse med ind i voksenlivet. Desuden kræves det, at pædagoger skal inspireres til at lave gode pædagogiske forløb om mad og til at overføre kendskabet til mad til andre aktiviteter, som kan inspirere dem og forbinde mad med glæde og velvære. ~ 24 ~

25 Mad, måltider og de pædagogiske læreplaner: I det følgende er der eksempler på den konkrete pædagogiske praksis som der bliver arbejdet med og udviklet på i daginstitution Østbirk Tema: Kultur og kulturelle udtryksformer Snakke om maden, vi spiser hvor den kommer fra og den æstetiske oplevelse ved mad Hvordan sidder vi ved bordet, bordskikke, hvad spiser vi derhjemme? (vuggestue) Fokus på traditioner og højtider, f.eks. julefrokost, fastelavnsboller til fastelavn, karse og trille/spise æg til påske, luciaboller, høstfest spise kartofler etc. Verdens mad: Kina uge, indisk uge, afrikansk uge mm (kultur) Madværdier: usund/sund mad, skal vi spise op? Bevægelse Tema: Natur og naturfænomener Kendskab til råvarerne fra jord til bord o selv at hente fisk, lave bål, selv dyrke grøntsager/ krydderurter Hvor kommer maden fra? Hvordan ser den ud inden tilberedning? Tage råvarerne eller nogle af dem med ind på stuen, så der bliver snakket om dem, opleve en hel fisk og skære i den spiring (forår), bede med krydderurter, plantning af græskar, squash, tomater, ærter, tørring af frø til næste års såning, urter i haven, børnene dyrker selv grøntsager, så karse og purløg, krukker med andet grønt, dufte til urterne Udhule græskar Tema: krop og bevægelse Være med til at lave maden bage boller, skrælle og rive gulerødder, skære frugt, være med fra start til slut, hakke, snitte, hælde op, spise selv, rulle ælte, suge, selv øse op, smøre sin egen mad, hælde mælk op, dække bord, feje, rydde op efter måltid (finmotorisk) Forberedelse: selv at købe ind, hjælpe med at hente og skubbe madvognen, selv kravle op og ned af stolen (vuggestue) (grovmotorisk) Madens betydning for kroppen Selvhjulpenhed/medindflydelse o Sund/usund noget vi spiser hver dag, andet kun til fest forberede grøntsager (hakke/snitte) lege med dej og kartoffelmel ~ 25 ~

26 Tema: Sprog Læse bøger med børnene om mad, tale med dem om grønt, frugt, farver, osv. Samtale om, hvor maden kommer fra, farver og former, snakke om sanser Tale om, hvad vi gør og hvad vi spiser, hvad vi spiste i går, hvad vi spiser derhjemme bruge madvarerne, f.eks. frugt, smør, mælk osv. Madlavningsproces: læse opskrifter, handle ind, italesættelse af hele processen Vuggestue: snakke sammen om maden, f.eks. skære frugt ud ved bordet hvordan ser den ud, hvordan smager den osv. Snakke om, hvilken mad, der er på bordet, hvem der sidder ved bordet, hvad har vi lavet i dag Madens navne, konsistens, temperatur Madværten / den voksne præsenterer maden, taler om den med børnene, italesætte, handlinger Tema: Barnets alsidige udvikling / personlige kompetencer Dække og hente vogn, følge barnets initiativer Læse opskrifter, handle ind, bevidste om hele madprocessen Fokus på at kunne selv og anerkendelse : iagttagelse af spisesituationen, på tværs f.eks. foto + matrix refleksion Børnene er med i hele processen, samhørighed, planlægning (personlig udvikling), indkøb, hygiejne, madlavning (krop, bevægelse, motorik), borddækning (kultur, socialt, motorisk), måltid og oprydning ejerskab til maden Hjælpe til, hvordan barnet selv har lyst til at spise deres mad Opnå at barnet selv kan dække bord, at barnet føler sig værdifuldt. Opgaven skal tilpasses det enkelte barns udviklingstrin. Man skal skabe rum, så det enkelte barn kan føle sig set. Alle skal deltage Medbestemmelse omkring valg af pålæg, f.eks. til smørselv dag, tages op på personalemøde og diskutere hvad medbestemmelse ved frokostbordet er. Vuggestue: vente på, at det bliver ens tur. Selvbestemmelse hvad vil jeg have at spise? Hvem er jeg hvad kan jeg lide at spise? Snakke med børnene om mad, så mad bliver en værdi for børnene og ikke bare skal mætte tomme maver. Lave egen bog om mad med egne billeder. Føle sig vigtig ift. at forberede maden ~ 26 ~

27 Tema: Sociale kompetencer Tale om, hvem der har hvad, og hvem der mangler, sende ting videre Lære børnene at hjælpe hinanden med at hælde op, sende maden rundt, osv. Sende brød og frugt videre til de andre (fællesskab). Hjælpe hinanden med at tørre spildt vand op Vuggestue: dække bord til hinanden, være opmærksom på hinanden mangler du vand i din kop? Dannelse / styrkelse af venskaber ved at sidde ved siden af hinanden under måltidet Dække bord ved hvert måltid. Et par børn på skift hjælper til før hvert måltid, henter vognen, sender tallerkener, kopper mm rundt. Snakke med børnene om, hvem der mangler at få. Lære børnene at vente, alle børn skal have mad Samarbejde på tværs af legerelationer og aldersgrupper: sammensætning af madgrupperne, måltidskultur At være en del af gruppen, lære at vente Respektere barnets valg af mad men den sociale kompetence (empati) skal også udvikles (frikadeller til alle) Skema til udarbejdelse af pædagogisk læring. SMTTE Skabelon. Temaet: 1.Sociale 2.Personlig 3.Natur. kompetencer udvikling 4.Krop og 5.Kultur 6.Sprog bevægelse Lokalt sammenhæng: Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette lærings mål, set i forhold til vores børnegruppe? Vores lærings mål er: Her beskrives de lokale lærings mål for perioden. Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til lærings målene? Hvordan er inklusion, ressource ~ 27 ~

28 syn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organisere og strukturere personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokus ord vil vi have i perioden? Hvordan inddrager vi forældrene Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket læring hos børnene? Dokumentation; Kvalitiativt, foto, praksisfortællinger observationer, video. Kvantiativt, optælling af eks. fokusord har de lært dem? Evaluering; Hvornår skal der evalueres? ~ 28 ~

29 Evaluerings skema. Voksenperspektiv. Holdte vi de aftaler vi havde med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvilke tegn så vi, ifht. Inklusion ressource syn både børn og voksne. Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvordan fik vi inddraget forældrene? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan fasholder vi en ændring? Hvilken betydning har jeres tiltag haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting i har fået øje på? Hvad var vores styrke? Evaluerings skema Børneperspektiv. Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil i fastholde det? Fulgte i børnenes spor? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde ~ 29 ~

30 før? Hvilke tegn så vi? Hvordan vil i arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene. Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Hvordan blev aktiv læring praktiseret? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan stimuleres jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen ag jeres tiltag? Hvordan? Overordnet; Hvad har i først og fremmest fået ud af evalueringen? Peger det imod nye mål? ~ 30 ~

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Daginstitution Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå 2013/2014 D A G I N S T I T U T I O N B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Tvingstrup Landsbybørnehave pædagogiske læreplaner 2013

Tvingstrup Landsbybørnehave pædagogiske læreplaner 2013 Tvingstrup Landsbybørnehave pædagogiske læreplaner 2013 Lovmæssig baggrund Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner børnehaverne 2012-2014

Pædagogiske læreplaner børnehaverne 2012-2014 Pædagogiske læreplaner børnehaverne 2012-2014 DAGINSTITUTION VESTBYEN Læreplaner for børnestuerne 2012-2014 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan for Daginstitution Langmark

Pædagogisk Læreplan for Daginstitution Langmark 2012 Pædagogisk Læreplan for Daginstitution Langmark Børnehaven Flintebakke Vuggestuen Flintebakken Børnehuset Rytterkilden Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Vision for børns læring...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 9 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere