GRØN VÆKST. Norden førende inden for grøn vækst. Status til de nordiske statsministres sommermøde 2015 THE NORDIC REGION. førende inden for grøn vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN VÆKST. Norden førende inden for grøn vækst. Status til de nordiske statsministres sommermøde 2015 THE NORDIC REGION. førende inden for grøn vækst"

Transkript

1 Norden førende inden for grøn vækst Status til de nordiske statsministres sommermøde 2015 GRØN VÆKST THE NORDIC REGION Norden leading in green growth førende inden for grøn vækst

2 Norden førende inden for grøn vækst Status til de nordiske statsministres sommermøde 2015 ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:730 Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Gitte Wejnold Foto: Norden.org; Colourbox; ImageSelect Typsnitt: Meta LF Papir: Munken Polar Oplag: 200 Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk 541 TRYKSAG 457 Printed in Denmark Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

3 Norden førende inden for grøn vækst Status til de nordiske statsministres sommermøde 2015 Forord Grøn vækst har været en af Nordisk Ministerråds prioriterede satsninger, siden programmet blev skudt i gang af de nordiske statsministre i november 2011 med det formål at gøre Norden førende inden for grøn vækst. Statsministrenes vision for programmet har været at identificere områder, hvor de nordiske lande kan bygge videre på eksisterende styrkepositioner, forbedre samordningen mellem de nordiske lande og indtage en førerposition med hensyn til udviklingen inden for EU. Som generalsekretær for Nordisk Ministerråd glæder det mig at kunne konstatere, at Norden har gjort store fremskridt på alle disse områder. De forskellige indsatser spænder over et bredt område: uddannelse og forskning, elmarkedet, byggesektoren, økodesign og energieffektivisering, samarbejde om grønne offentlige indkøb, affaldshåndtering, testcentre, udviklingssamarbejdet og grønne investeringer. Alle disse indsatser har til formål at imødegå de store miljø- og klimaudfordringer samt at bidrage til, at de nordiske lande kan forbedre deres markedspositioner. innovative grønne løsninger. Nordisk Ministerråd vil i 2015 fortsætte med at formidle resultaterne fra programmet i flere internationale fora med det formål at udbrede vores positive nordiske erfaringer til en bredere målgruppe. Jeg er overbevist om, at vi via programmet har bidraget til at styrke de nordiske kompetencer, forbedret samordningen mellem de nordiske lande og positioneret os internationalt som en region, hvor grøn vækst, innovation og bæredygtig udvikling er en realitet ikke kun en fremtidsvision. Dagfinn Høybråten Generalsekretær Nordisk Ministerråd Statsministrenes otte indsatser: 1 2 Nordiske testcentre for grønne løsninger fokus på bioøkonomi og bioraffinaderier Uddannelse og forskning, som fremmer grøn vækst Sammenlagt har Nordisk Ministerråd bevilget over 66 millioner danske kroner til programmets otte indsatsområder i De fleste initiativer forventes at være afsluttede inden udgangen af 2015, mens en del aktiviteter vil fortsætte helt ind i De mere langsigtede resultater og politiske effekter kan vi dog først forvente at se og høste frugten af i de kommende år. Allerede nu kan vi dog se, at programmets resultater peger på et stort potentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten i Norden, reducere udledningen af drivhusgasser og skabe nye arbejdspladser i regionen. Alene en omstilling af tekstilindsamling og -genbrug kan føre til nye arbejdspladser. Dét er grøn vækst i praksis! Programmet Grøn vækst har skabt et stærkt fundament for Nordisk Ministerråds fortsatte arbejde med Forbrugerfleksibilitet på det nordiske elmarked Grønne tekniske normer og standarder Grønne offentlige indkøb i Norden Udvikling af teknologi og metoder til affaldshåndtering Integrering af miljø og klima i udviklingssamarbejdet Finansiering af grønne investeringer og virksomheder THE NORDIC REGION Norden leading in green growth førende inden for grøn vækst

4 1 Nordiske testcentre for grønne løsninger fokus på bioøkonomi og bioraffinaderier Opdrag: Undersøge mulighederne for et nordisk samarbejde om eksisterende nationale ordninger, hvor energiteknologi kan testes og udvikles i stor skala Undersøge mulighederne for og nytten af at etablere nye fælles nordiske test- og demonstrationsanlæg Ansvar: Energiministrene i samarbejde med erhvervs-, forsknings, transport- og landbrugsministrene Projektet har resulteret i policyanbefalinger om etableringen af et nordisk samarbejde omkring bioraffinaderier. Anbefalingerne fremhæver blandt andet bioøkonomiens evne til at bidrage til udvikling i landdistrikter og kystområder og skabe vækst i små og mellemstore virksomheder. Anbefalingerne bliver i løbet af 2015 behandlet af ministerrådene for Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS) og Energi-, Erhvervs- og Regionalpolitik (MR-NER) og forventes at lede til fortsat samarbejde og opfølgning på området. Indsatsen omkring testcentrene blev indledt i 2012 med kortlægningen Mapping Green Energy Test Facilities and Demonstration Sites in the Nordic Countries, som beskriver 45 eksisterende test- og demonstrationsanlæg i Norden. Kortlægningen viste, at der er potentiale for øget nordisk samarbejde på området, og at der ville være fordele i at dele de høje investerings- og driftsomkostninger. optimere udnyttelsen af biologiske ressourcer, som enten er underudnyttede eller slet ikke udnyttes i dag. Bioraffineringsanlæg til opgradering af side- og affaldsstrømme fra primærindustrierne er allerede etableret flere steder, men på nuværende tidspunkt er udviklingen langsom og produkterne oftest afgrænset til lavværdi-områder som energi og gødning. Allerede kendte teknologier rummer til gengæld mulighed for at opgradere organiske ressourcer til hele værdispektret af produkter, fra sundhed over foder- og fødevareingredienser, kemikalier og funktionelle materialer til energi og jordforbedring. En af anbefalingerne er at gøre bioøkonomi til en fælles nordisk højprioritet for at muliggøre hurtigere implementering. Det indebærer, at landene skal gå sammen om forskning og udvikling af teknologier og anlæg til opgradering af organisk affald og restprodukter fra primærindustrierne til både højværdiprodukter og energi. Landene opfordres også til at udvikle incitamentsstrukturer, som skaber et marked for nye bioraffineringsprodukter, og påvirke EU s regler, som utilsigtet modvirker udbygning af bioøkonomiens ressourceeffektivitet og potentialet i den cirkulære økonomi. Med udgangspunkt i kortlægningen valgte fiskeri-, havbrugs-, levnedsmiddels-, landbrugs- og skovbrugsministrene, i samarbejde med erhvervsministrene, at fortsætte med at undersøge mulighederne for et nordisk samarbejde omkring bioraffinaderier for at 4 Norden førende inden for grøn vækst /

5 2 Uddannelse og forskning, som fremmer grøn vækst Opdrag: At udvikle nordisk samarbejde omkring uddannelse og forskning, som fremmer grøn vækst Ansvar: Uddannelses- og forskningsministrene i samarbejde med energi og erhvervsministrene Seks forskellige projekter er etableret på indsatsområdet uddannelse og forskning. Projekterne dækker hele uddannelsesspektret fra børn og unge til voksne med et fælles mål om at styrke bæredygtig udvikling og grøn vækst. Projekterne er nået bredt ud til et stort antal uddannelsesinstitutioner i Norden. Den største enkelte satsning er et fælles nordisk forskningsprojekt, som forventes at få et samlet budget på 80 millioner norske kroner. En vigtig prioritering vil være at belyse de samfundsmæssige forhold knyttet til grøn vækst og politikimplikationer af denne viden. Programmet vil bidrage til bred anvendelse af resultaterne inden for uddannelse, forskning, erhvervsliv og forvaltning. Det samlede budget bliver omkring 80 millioner NOK, som ud over grøn vækst-midlerne finansieres af Nord- Forsk, Nordic Innovation og Nordisk Energiforskning samt forsknings- og innovationsinstitutioner i alle de nordiske lande. Nordisk klimaduel og læringsportal Nordisk Klimadag 2014 blev startskuddet for Den Store Nordiske Klimaduel en konkurrence om energibesparelse mellem klasseselever i Norden, som kombinerer undervisningsmateriale, temaer og konkurrencer om energi, klima og miljø. Formålet er at tilbyde nordisk undervisningsmateriale, som motiverer til samarbejde mellem eleverne og gør dem mere bevidste om deres ansvar og handlekompetencer i forhold til afhjælpning af klima- og miljøudfordringer. Indholdet er tilgængeligt på fem sprog og er fuldt integreret på læringsportalen Green Growth Understanding Societal Challenges De fem nordiske lande går nu sammen om at udvikle et større tværfagligt forsknings- og innovationsprogram om grøn vækst, som har fået arbejdstitlen Green Growth Understanding Societal Challenges. Programmet bringer førende forskere i Norden inden for klima, miljø og energi sammen med erhvervsliv og innovationsmiljøer med henblik på at omsætte teorier og ambitioner om grøn vækst til praksis i nordisk erhvervs- og arbejdsliv. Programmet vil fokusere på områder inden for forskning og innovation for grøn vækst, hvor Norden har fælles interesser og kan bidrage med løsninger internationalt. Der skal skabes synergier i forhold til andre relevante initiativer i Norden og internationalt, såsom det nordiske program for Arktisforskning, det planlagte nordiske samarbejde om bioøkonomi og Topforskningsinitiativet (TFI), som har skabt gode resultater inden for klima- og miljøforskning. Norden førende inden for grøn vækst / 5

6 Norden i Skolen under Foreningerne Nordens Forbund. 61 skoler er tilmeldt, og konkurrencens website har haft unikke brugere. Temaet for Klimaduellen i 2015 bliver madspild, bæredygtige indkøbsvaner og metoder til affaldshåndtering, inspireret af de nordiske grøn vækst-projekter. Læringsportalen er et undervisningstilbud til nordiske lærere, som arbejder med emnerne Sprog & Kultur og Klima & Natur. Portalen har registrerede brugere fordelt på skoler, som samlet har elever. Visionen med temaerne under Klima & Natur er at indarbejde natur- og samfundsfag i en nordisk kontekst, sikre en faglig forankring inden for klima, bæredygtighed og grønne løsninger og understøtte elevernes innovative kompetencer. I 2015 bliver Klimaduellen oversat til engelsk, grønlandsk, færøsk og samisk og udvikles endvidere som app til mobiler og tablets. Derved bliver konceptet mere tilgængeligt for børn og unge i Arktis og internationalt. Biophilia Uddannelsesprogrammet Biophilia blev etableret som et nordisk samarbejdsprojekt under det islandske formandskab i Programmet udforsker samspillet mellem videnskab, kreativitet, teknologi og musik. Hensigten ar at understøtte børn og unges læring og innovative kompetencer gennem tværvidenskabelige og kreative læringsmetoder. Nordiske forskere, videnskabsmænd, kunstnere og lærere har i samarbejde med den islandske kunstner Björk udviklet undervisningsidéer til projektet. Undervisningsmaterialet er tilgængeligt på www. biophiliaeducational.org, der også fungerer som forum for udveksling af idéer og erfaringer. Programmet er endvidere en samarbejdsplatform for forskere i Norden, som skal fremme unges interesse i forskning og uddannelse gennem en nordisk turné med forelæsninger, kurser og interaktiv undervisning. Nordiske vidensformidlere blev præsenteret for projektet i 2014, og ydermere er der produceret vejledninger, film- og undervisningsmateriale til turnéen. PILOT Viden om bæredygtig udvikling Nordisk efteruddannelse for voksne Nordiske efteruddannelsesorganisationer har lanceret en pilotuddannelse i bæredygtig udvikling. Målet er at øge viden om bæredygtighed og udforske, hvordan den kan fremmes såvel lokalt som globalt. 19 elever fra hele Norden har deltaget i fire samlinger i Norge, Danmark, Sverige og Finland. Deltagerne gennemfører hver sit projekt, som er knyttet til det lokalmiljø, de repræsenterer. Arbejdet foregår i tværnordiske grupper, hvor deltagerne udveksler erfaringer for at kunne anvende og videreformidle nordiske styrker i arbejdet for en bæredygtig og retfærdig verden. Pilotens metode og pædagogiske idé er indtil videre præsenteret på syv internationale konferencer og seminarer og i flere tidsskrifter. Projektet evalueres i 2015 for at afklare, om uddannelsen kan udbydes i større skala og som et permanent efteruddannelsestilbud til voksenundervisere i Norden. Implementering av Rio+20 på de nordiske universiteter og højere uddannelsesinstitutioner Projektet har gennemført en større undersøgelse af implementeringen af bæredygtige udviklingstiltag på nordiske universiteter og højere uddannelsesinstitutioner. Formålet har været at øge samarbejdet mellem institutionerne og engagere beslutningstagere i implementeringen af Rio+20-målsætningerne for bæredygtighed, som vedrører institutionernes drift og uddannelsesudbud. Resultaterne præsenteres i 2015 i en rapport, som giver et overblik over bæredygtighedsniveauet i nordiske uddannelsesinstitutioner og beskriver styringsmekanismer, drivere og barrierer, som har indflydelse på implementeringen. Nordic Master i grøn vækst Nordic Master i grøn vækst er en toårig masteruddannelse på 120 ECTS-point, som skal etableres i samarbejde mellem mindst tre universiteter i de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Undervisningen vil foregå på engelsk for at tiltrække nordiske, europæiske og internationale studerende. Nordic Master bliver introduceret i juni september 2015, og konsortiet bag uddannelsen sammensættes i oktober. Studerende optages på uddannelsen i 2016 og Norden førende inden for grøn vækst /

7 3 Forbrugerfleksibilitet på det nordiske elmarked Opdrag: Øge fokus på efterspørgselssiden i elmarkedssamarbejdet i Norden, blandt andet ved at fremme fleksibelt elforbrug og en nordisk erfaringsudveksling og koordinering omkring udvikling og implementering af intelligente net og elmålere Fremme et samarbejde med førerende aktører inden for industrien og servicesektoren for at udveksle erfaringer og best practice om forbrugerfleksibilitet og energieffektivisering Ansvar: Energiministrene i samarbejde med erhvervsministrene Rapporten Demand response in the Nordic electricity market udkom i 2014 og fremsætter to hovedkonklusioner. For det første konkluderer rapporten, at der er behov for yderligere forståelse for den fremtidige efterspørgsel på elmarkedet, før man effektivt kan igangsætte fleksibilitetsfremmende tiltag. For det andet bør der være en overordnet strategi for at sikre en optimal udnyttelse af fleksibilitet, uanset om denne kommer fra forbrug, produktion, lagring eller ved forstærkninger af nettet. elpriser. Det er vigtigt at forstå, at forbrugerfleksibilitet ikke er et mål i sig selv, men et middel til bedre at balancere markedet. Projektet er færdigstillet, men Nordisk Ministerråds Elmarkedsgruppe arbejder videre med forbrugerfleksibilitet på elmarkedet. Elmarkedsgruppen har anmodet NordREG, de nordiske energiregulatorer, om indspil til, hvordan rapportens konklusioner kan føres videre Før forbrugerfleksibilitet kan komme på tale som et effektivt instrument til at balancere udbud og efterspørgsel på elmarkedet, skal der udvikles ny teknologi. Rapporten anbefaler de nordiske lande at se nærmere på potentialet i at udvikle teknologier, der kan reagere på prissignaler for forbrugere. Rapporten konkluderer også, at forbrugerfleksibilitet bedst sikres gennem effektive og transparente markeder. Der er to afgørende forudsætninger for øget fleksibilitet, nemlig at forbrugerne kan monitorere deres elforbrug i realtid, og at de har et klart prisincitament for at justere deres forbrug efter de aktuelle Norden førende inden for grøn vækst / 7

8 4 Grønne tekniske normer og standarder Opdrag: Identificere 4 5 nøgleområder på bygge- og anlægsområdet, hvor tekniske normer og standarder egner sig til nordisk koordinering, samt udarbejde forslag til, hvordan barriererne på disse områder kan modvirkes Gennem det nordiske samarbejde gøre EU s arbejde med økodesign og energimærkningskrav på flere produkttyper mere ambitiøst Sikre, at arbejdet inden for de eksisterende arbejdsplaner gennemføres Arbejde for, at fremtidige arbejdsplaner om energirelaterede og energiforbrugende produkter omfatter produktkrav, som har interesse ud fra et nordisk perspektiv Ansvar: Energiministrene i samarbejde med erhvervs- og miljøministrene Tre hovedprojekter blev iværksat som en del af indsatsområdet grønne tekniske normer og standarder. Projekterne fokuserer på byggestandarder, svanemærkning af bygningsrenovering samt markedstilsyn med økodesign og energimærkning. Flere af projekterne har haft en målsætning om at påvirke internationale processer, og de nordiske forslag om fælles europæiske standarder er sat på dagsordenen hos CEN, den europæiske standardorganisation, i foråret På nordisk niveau arbejder man videre med udvikling af svanemærkning for renovering, som forventes færdigudviklet i Initiativet har desuden ført til væsentlige fremskridt i det nordiske samarbejde om markedstilsyn af økodesign og energimærkning. The Nordic region as a standard maker The Nordic region as a standard maker består af tre projekter, som skal påvirke regelværket for europæisk byggeri i fremtiden. Målsætningen har været at skabe nye europæiske standarder, som tager udgangspunkt i de nordiske traditioner og regler på tre områder: produkt- og bygningsdeklarationer, bygningsrenovering og indendørsklima. Hensigten bag projektet Future EU regulation on product and building declarations er at påvirke implementeringen af EU s bygningsreglement og øge fokus på bæredygtighed og genbrug af byggematerialer. Ambitionen er at sikre, at EU s måde at anskue livscyklusanalyse på ligger i forlængelse af de fremgangsmåder, som allerede bruges i nordisk erhvervsliv. Projektet har udviklet produktlivscyklusanalyser for isoleringsmateriale og stålprodukter, som imødekommer de politiske krav til genanvendelse i EU og lever op til den europæiske standard. Præciseringen vil betyde, at nordiske virksomheder kommer på forkant med produktkravene og kan bevare deres produktions- og dokumenteringsmetoder. Holdbar renovering af eksisterende bygninger resulterede i et nordisk oplæg til en ny europæisk standard for klassificering af bygninger med hensyn til renovering. Udgangspunktet for forslaget er nordisk ekspertise inden for bygningsrenovation og muligheden for eksport af nordiske arkitekt- og ingeniørydelser. Indendørsklima og frivillige klassificeringsstandarder har lavet et tilsvarende oplæg til en europæisk standard for indendørsklima. Formålet er at sikre større vægt på indendørsklima i energirenovering af eksisterende bygninger med afsæt i de nordiske traditioner i forhold til luft, lys og lyd. De nordiske forslag om fælles europæiske standarder er sat på dagsordenen hos CEN, den europæiske standardiseringsorganisation, i foråret Desuden 8 Norden førende inden for grøn vækst /

9 planlægges en målrettet public affairs-indsats over for relevante organisationer og EU-institutioner i juni Svanemærkning af bygningsrenovering Målet har været at udvikle kriterier for svanemærkning af bygningsrenovering. Kriterierne skal beskrives i et kriteriedokument for svanemærkning af renovering og en tilhørende baggrundsrapport. Svanemærket vil kunne bruges af private og offentlige bygherrer, som udfører bæredygtig renovering. Svanemærkets kriterier skal tilpasses alle de nordiske lande baseret på en samlet vurdering af bygningernes miljømæssige tilstand. Standarden skal stille strenge men opnåelige krav, således at byggeaktører kan bruge svanemærket som dokumentation for deres bidrag til bæredygtig udvikling af byggeriet. Standarden skal videreføre svanemærkets styrkeområder i forhold til byggeri såsom begrænset brug af skadelige kemikalier, godt indeklima, lavt energibehov, mindre CO 2 -udslip og kontrol med byggeprocessen. Arbejdet tager også udgangspunkt i resultaterne fra Holdbar renovering af eksisterende bygninger og en markedsundersøgelse udarbejdet af konsulentvirksomheden Sweco. Et udkast til kravstandarden for svanemærkning af renovering vil blive udviklet i 2015 og derefter sendt til høring. Standarden færdigudvikles i 2016 på baggrund af testresultater og feedback fra nordiske entreprenører og ekspertgrupper, hvorefter den skal godkendes af Nordisk miljømærkenævn. Nordsyn Formålet med Nordsyn er at forbedre markedstilsynet med økodesign og energimærkning i Norden. Projektet henvender sig primært til de nordiske markedstilsynsmyndigheder, tilsvarende europæiske myndigheder og producenter af energirelaterede produkter. Nordsyn har bidraget væsentligt til det nordiske samarbejde om markedstilsyn med økodesign og energimærkning i form af koordinering, øget dialog om fortolkning of lovgivning, samarbejde om test- og informationsaktiviteter og deling af testresultater og markedstilsynsplaner. Nordsyn har iværksat en række dybdegående studier af emnet, heriblandt Effekter av marknadskontroll, Strategiska Nordiska Produkter og Survey SME, samt en række guidelines om markedstilsyn og teknisk dokumentation. I 2015 fokuserer Nordsyn på tre initiativer, Kontinuerliga arbetsmetoder, Hur överbygga barriärer för samarbete og projektet Utmaningar för marknadskontroll (marknadskontroll av svåra produkter). Projektet afrundes i 2015 med en afslutningskonference og slutrapport, mens samarbejdet mellem de nordiske markedstilsynsmyndigheder fortsætter. Nordsyns vigtigste resultater præsenteres på ECEEE Summer Study on Energy Efficiency i juni og ved efterårets ADCO-møde, som samler de europæiske markedstilsynsmyndigheder. Norden førende inden for grøn vækst / 9

10 5 Grønne offentlige indkøb i Norden Opdrag: Igangsætte et arbejde, som i første trin identificerer områder og produktgrupper, hvor grønne indkøbsstandarder er mest effektive sammenlignet med andre instrumenter Undersøge i næste trin mulighederne for at koordinere grønne indkøbsstandarder på nordisk niveau Inkludere grønne forretningsmodeller i arbejdet, hvor området udgør et nyttigt supplement til mærkningsordningerne Ansvar: Erhvervsministrene i samarbejde med miljø- og energiministrene Arbejdet har handlet om at identificere de mest relevante produkter og services i forhold til grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) og vurdere muligheden for at udvikle fælles nordiske standarder på området. Analysen viser, at særlige nordiske kriterier ikke ville give markante fordele. I stedet fokuseres arbejdet nu på at udarbejde forslag til fælles nordiske indsatser for at styrke et samlet nordisk marked og udviklingen af miljøvenlige produkter og services. Erhvervs- og miljøsektorerne gennemførte i et forstudie om GPP og potentialet for et videre nordisk samarbejde herom. De anbefalinger, som blev fremsat efterfølgende, ansås dog ikke for at modsvare statsministrenes opgave i tilstrækkelig grad. Nordisk Ministerråd og Nordic Innovation fik til opgave at udvikle et projekt, som bedre imødekom statsministrenes ønsker. Rapporten Status on GPP in the Nordic countries blev udarbejdet i 2015 for at identificere de mest relevante produkter og services i forhold til GPP og vurdere muligheden for at udvikle fælles standarder på området. Analysen viser, at produktkategorierne allerede identificeres af nationale og internationale myndigheder. EU s GPP-kriterier danner således grundlaget for de nordiske landes kriterier. I lyset af de nordiske aktørers allerede eksisterende samarbejde er konklusionen, at Norden ikke ville opnå markante fordele ved at etablere fælles kriterier. Til gengæld fremhæves styrken i et fælles nordisk marked, som ville give større købekraft og mulighed for at stille mere specifikke krav til produkterne. Det samlede nordiske budget for offentlige indkøb er mere end 66 milliarder euro per år. Innovative offentlige indkøb til et samlet nordisk marked repræsenterer således et stort potentiale for at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter og services. Lederskab er ifølge rapporten afgørende for vellykket implementering af grønne kriterier for offentlige indkøb. Beslutningstagere opfordres til at bidrage politisk og økonomisk til udviklingen af effektive indkøbsstrukturer og veldefinerede GPP-målsætninger samt at sørge for kvalificeret uddannelse og kompetenceudvikling. Desuden pointeres behovet for bedre monitoreringssystemer for at vurdere den økonomiske og miljømæssige effekt af GPP. Nordic Innovation organiserer, blandt andet på baggrund af ovennævnte rapport, en workshop i første halvår af Workshoppen skal samle de involverede aktører i et forsøg på at identificere fælles nordiske indsatsområder og projekter, som kan danne grundlaget for det fortsatte arbejde. 10 Norden førende inden for grøn vækst /

11 6 Udvikling af teknologi og metoder til affaldshåndtering Opdrag: Udvikle fælles nordiske metoder og teknikker til at udvælge affaldsgrupper som eksempelvis bygge- og anlægsaffald, madspild og ophugningsaffald fra jern og metal, hvor der er potentiale for at skabe en ressourceeffektiv genanvendelse af affald Ansvar: Miljøministrene og fødevareministrene (FJLS) i samarbejde med energi- og erhvervsministrene Flere projekter er blevet lanceret for at forbedre håndteringen af plast- og tekstilaffald samt reducere madspild i Norden. Projekterne har kortlagt nuværende mangler og bidraget med forslag til fremtidige løsningsmodeller samt retningslinjer og policyanbefalinger for det fortsatte nordiske samarbejde. Resultaterne viser blandt andet, at øget genanvendelse af affald markant vil forbedre ressourceeffektiviteten i Norden, formindske udledningen af drivhusgasser og skabe nye jobs i regionen. Resultaterne forventes at bidrage væsentligt til det nordiske samarbejde i de kommende år og har også vakt stor internationale interesse. Ressourceeffektiv genanvendelse af plast- og tekstilaffald Nordisk Affaldsgruppe lancerede på vegne af miljøministrene initiativet Resource efficient recycling of plastic and textile waste for at følge op på statsministrenes ambition om effektiv og bæredygtig udnyttelse af affaldsressourcer. Initiativet består af tre projekter om genanvendelse af plastaffald, som fokuserer på plastemballage fra husholdningsaffald, plastaffald på genbrugscentraler og plast fra elektronisk affald. På tekstilområdet har yderligere tre projekter arbejdet mod øget indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af tekstiler i regionen. Projekternes resultater viser, at indsamling og genanvendelse af plast- og tekstilaffald i Norden kan øges betragteligt. Bare fra kommunale affaldsstrømme kan landene potentielt indsamle og genanvende yderligere tons plast. En større mængde plast, som indleveres på genbrugscentre, samt plast fra elektronisk affald kunne ligeledes udnyttes i større grad end i dag. Øget genanvendelse af plastaffald ville forbedre ressourceeffektiviteten i Norden, reducere udledningen af drivhusgasser og skabe nye jobs i regionen. Samlet har projekterne foreslået konkrete strategier og værktøj til, hvordan private og offentlige aktører i plastværdikæden kan bidrage til øget indsamling og genanvendelse af plast. To af projekterne har desuden udarbejdet policyanbefalinger til nordiske beslutningstagere med henblik på at øge materialegenanvendelsen af plastaffald. På tekstilområdet viser resultaterne, at øget indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af tekstiler kan reducere miljøbelastningen fra tekstilforbruget i Norden, styrke regionens konkurrenceevne og skabe grønne jobs. Det årlige forbrug af nye tekstiler i de nordiske lande er tons, mens der kun indsamles tons brugte tekstiler om året. Miljøpotentialet er stort, da produktionen af bare ét kilo tekstiler svarer til udledning af 15 kilo CO 2. Norden førende inden for grøn vækst / 11

12 Nordiske eksperter har udgivet tre kernedokumenter, som danner grundlaget for en fordobling af indsamling, genbrug og genanvendelse af brugte tekstiler i Norden. Målsætningen er, at tekstilerne skal genbruges så ofte som muligt i løbet af deres funktionelle levetid og bagefter genanvendes. Denne form for omlægning kan potentielt føre til over 4000 nye arbejdspladser i regionen. Arbejdet med både plast- og tekstilaffald fortsætter i 2015 og Det danske formandskab af MR-M i 2015 har lanceret en handlingsplan mod en bæredygtig tekstil- og modebranche, som vil bygge videre på resultaterne fra grøn vækst-projekterne om tekstilaffald. Resultaterne fra plast- og tekstilprojekterne vil desuden blive præsenteret i europæiske og internationale fora med henblik på at inspirere til mere miljøvenligt forbrug, produktion og håndtering af plast og tekstiler. fra giver til modtager, hvilket indikerer, at madbanker kunne spille en større rolle. En undersøgelse af madspild i primærsektorerne er undervejs spørgeskemaer er sendt ud til producenter inden for landbrug og fiskeopdræt for at skabe et overblik over omfang og årsager til madspild i produktionen. En rapport om emnet udgives i begyndelsen af Ved at fortsætte det nordiske samarbejde om madspild forventes det, at regionen kan indtage en førende rolle og fremføre en stærk fælles vision i EU omkring udviklingen af en grøn økonomi. Projekternes resultater indgår allerede i det europæiske samarbejde, hvor projektgruppen har præsenteret nordiske erfaringer, modeller og værktøj til at undgå madspildmed vægt på primærproduktion, datomærkning og omfordeling af mad. Resultaterne har mødt stor interesse fra EU s Expert Group on Food Losses and Food Waste. Madspild Fødevareministrene iværksatte i 2012 tre projekter for at mindske madspild i de nordiske lande. Projekterne har undersøgt, hvordan madspild i primærproduktionen kan reduceres, og hvordan datomærkninger og omfordeling af fødevarer til værdigt trængende kan bidrage til at begrænse madspildet i Norden. Ligesom i resten af verden er der et stort potentiale for at reducere madspild i de nordiske lande. Målet med projekterne har været at skabe viden om madspild i primærproduktionen, og hvordan det kan undgås, bidrage til at producenter datomærker fødevarer på en måde, som minimerer madspild, og fremme sikker og effektiv distribution af overskudsfødevarer til værdigt trængende. Resultaterne viser, at lovgivning om datomærkning af fødevarer fortolkes forskelligt i Norden, blandt andet i vurderingen af holdbarhedstid og brug af Sidste anvendelsesdato. Det videre arbejde skal munde ud i fælles nordiske holdninger til anvendelsen af datomærkning for at undgå madspild. Resultaterne indikerer også, at en mere effektiv omfordeling af fødevarer kan bidrage til at reducere madspildet i Norden. Omfordelingen foregår hovedsageligt direkte 12 Norden førende inden for grøn vækst /

13 7 Integrering af miljø og klima i udviklingssamarbejdet Opdrag: Fremme samspillet i det nordiske udviklingssamarbejde og styrke dets grønne fokus Ansvar: Bistands- og udviklingsministrene, miljøministrene Projektet viser, hvordan lavindkomstlande kan udfase ineffektiv og miljøskadelig statsstøtte til fossile brændsler. Forskningsresultater indikerer, at en reformering af disse subsidier kan reducere den globale CO 2 -udledning markant med mellem 6 og 13 % inden Projektet har leveret en række konkrete og operationelle resultater, som hver især spiller en vigtig rolle i arbejdet med udfasning af statsstøttede fossile brændsler, og som allerede er anvendt i forbindelse med nationale subsidiereformer og internationale klimaforhandlinger. Projektet har blandt andet udviklet en beregningsmodel, som gør det muligt at kalkulere, hvor meget udviklingslandene kan reducere deres emissioner ved at udfase statsstøtten til fossile brændsler. Det opstiller desuden scenarier for, hvordan besparelserne fra subsidiereformen i stedet kan investeres i bedre energieffektivitet og vedvarende energi. På den måde støtter det nordiske initiativ udviklingslandenes omstilling til en grøn økonomi. I 2014 udgav projektet en rapport, som beskriver mulighederne for et tættere nordisk samarbejde om omlægningen af subsidier til fossile brændsler. Rapporten ser på de sociale omkostninger, der er forbundet med at beholde subsidierne, og analyserer mulighederne for at udvikle sociale velfærdssystemer ved at udfase støtten. Desuden er der udgivet en How to - guidebook, som operationaliserer ovenstående data og viden samt hjælper landene til at indregne det individuelle lands budgetterede reduktioner af CO 2 -udledninger ved at reformere statstøtte til fossile brændsler. Dataene og informationerne er især værdifulde for de lande, der ønsker at reducere deres udslip som led i klimaforhandlingerne. To udviklingslande gør allerede brug af projektets beregningsmodel i forbindelse med afrapportering til UNFCCC om landenes reduktionspotentialer. Resultaterne fra initiativet er allerede blevet formidlet og anvendt i forbindelse med en række internationale klimaforhandlinger, blandt andet COP20 i Lima og UNFCCC s klimakonferencer i 2014 og Helt konkret er rapporten allerede hentet fra norden.org over 1200 gange, siden den blev publiceret i februar I løbet af 2015 vil projektet blive præsenteret i alle de væsentligste internationale fora, som beskæftiger sig med subsidier til fossile brændstoffer, inklusive UNFCCC og ved forhandlingerne om FN s Post udviklingsagenda. Projektets slutrapport udkommer i juni Projektet er et samarbejde mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige, Nordic Environment Finance Cooperation (NEFCO), International Institute for Sustainable Development og to partnerlande. Det blev lanceret i forlængelse af den nordiske involvering i Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform-gruppen. Norden førende inden for grøn vækst / 13

14 8 Finansiering af grønne investeringer og virksomheder Opdrag: Komme med forslag til, hvordan de nordiske finans-, erhvervs- og energiministre kan koordinere og intensivere deres indsatser i finansielle institutioner, hvor de nordiske lande som centrale aktører kan støtte og stimulere finansieringen af grønne forretninger og investeringer Ansvar: Finansministrene i samarbejde med erhvervs- og energiministrene Tre rapporter er produceret i forbindelse med initiativet. Resultaterne viser, at de potentielle effekter af en styrket nordisk indsats inden for de finansielle institutioner er marginale sammenlignet med generelle økonomisk-politiske instrumenter, som kan påvirke hele samfundsøkonomien. NIB og NEFCO besidder trods et tydligt miljøfokus en relativt lille markedsandel. Finansministrene iværksatte i 2012 en indledende undersøgelse for at belyse, hvordan de nordiske lande kunne koordinere og styrke deres indsats i de nordiske finansinstitutioner for at fremme finansiering af grønne virksomheder og investering i grøn vækst. Konklusionen er, at de institutioner, hvor de nordiske lande har et betydeligt ejerskab dvs. den Nordiske Investeringsbank, NIB og det nordiske miljøfinansieringsselskab, NEFCO allerede gør en stor indsats for at finansiere grønne investeringer og miljøsatsninger. Analysen viser dog også, at deres beskedne markedsandel begrænser deres indflydelse i forhold til det samlede investeringsbehov. sammenligner landenes idéer til, hvordan de bedre kan udbedre såkaldte markedsfejl ved anvendelsen af økonomisk-politiske instrumenter eksempelvis ved at kompensere for lave priser på CO 2 -udslip. Indsatsen blev afsluttet i 2015 med en opsummerende rapport, som beskriver de nordiske landes vigtigste prioriteringer for at fremme grønne investeringer og bedre miljø. De samlede resultater viser, at der er yderligere potentiale for grønne investeringer i Norden, især på investeringstunge områder som energi og transport og materiale- og affaldshåndtering. Endvidere bliver det slået fast, at landene fortsat bør være bevidste om, hvorvidt deres økonomisk-politiske prioriteringer skaber det rigtige incitament for grønne investeringer. Finanssamarbejdet besluttede i 2013 at udvide analysen i samarbejde med miljøsektoren til også at omfatte landenes brug af markedsbaserede instrumenter, som kan fremme grønne investeringer. Analysen 14 Norden førende inden for grøn vækst /

15 Norden førende inden for grøn vækst / 15

16 Ved Stranden 18 DK-1061 København K Norden førende inden for grøn vækst Status til de nordiske statsministres sommermøde De nordiske statsministre bad i november 2011 Nordisk Ministerråd lancere et tværsektorielt grøn vækst-initiativ ud fra otte anbefalinger på udvalgte områder. Opgaven var baseret på rapporten Norden ledande i grön tillväxt, udarbejdet af en nordisk arbejdsgruppe. Udgangspunktet for initiativet var, at de nordiske lande i fællesskab langt bedre kan udnytte deres position i forhold til øget energieffektivisering, udvikling af bæredygtig energi samt innovations- og forskningssatsninger og høje målsætninger på miljø- og klimaområdet. Fagministrene konkretiserede arbejdsgruppens otte anbefalinger til projektaktiviteter, der løber til Denne statusrapport præsenterer projekternes vigtigste resultater. Mere information om initiativet er tilgængelig på ministerrådets hjemmeside ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:730

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere