Den pædagogiske læreplan for Stolpegårds Vuggestue. i Gentofte Kommune 2010 / 2011.

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Stolpegårds Vuggestue i Gentofte Kommune 2010 / Stolpegårdsvej Gentofte Tlf.: stolpegaardsvg@gentofte.dk

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: 2 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Vuggestuens værdier Vi arbejder ud fra følgende værdier: At hvert barn udvikler sig i sit eget tempo. At respektere og forstå det enkelte barn i anerkendelse af forskellige personligheder. At en god kontakt til barnets familie er med til at sikre den bedst mulig udvikling. De 3 grundlæggende principper Vi arbejder ud fra 3 grundlæggende principper, som skaber grundlag for vores pædagogiske udgangspunkt i vores daglige arbejde med børnene. Tryghed er for os blandt andet, at kunne føle, at man kan være sig selv i vuggestuen, at man bliver accepteret og respekteret, som den man er. Tryghed er også genkendelighed i hverdagen samt varme og omsorg. Vi mener tryghed er vigtigt for, at en sund og god udvikling kan finde sted. Tryghed er således basis for, at udvikling og læring kan finde sted. Tryghed er med til, at børnene er glade for at komme i vuggestue. Vi arbejder med trygheden ved at have faste rutiner i hverdagen dvs. dagens gang har en fast rytme fra morgen til eftermiddag, når det gælder måltider søvn osv.. Vi har også faste aktiviteter hver uge som f.eks. sangkuffert, rytmik og gåture. Desuden arbejder vi ud fra en forståelse af, at børnenes tryghed øges, når de oplever, at de voksne er synlige og tydelige. Selvhjulpenhed er for os blandt andet, at kunne tage tøj af og på selv, at selv øse mad op og spise selv, at gå på toilettet osv. Vi arbejder med selvhjulpenheden, da vi mener, at dette hjælper børnene til et højere selvværd og selvtillid. Selvhjulpenhed er med til at udvikle de personlige kompetencer og fremme kropsbevidstheden. Arbejdet med selvhjulpenhed skal hjælpe børnene til, at kunne klare sig selv, når de skal videre i børnehave. Vi arbejder i det daglige med selvhjulpenhed ved, at børnene selv øser mad op, smører mad, dækker bord, rydder op, tager tøj af og på, går på toilettet og vasker hænder.

5 Kommunikative og sociale kompetencer er for os blandt andet en forståelse for og af hinanden, det er måden vi omgås på i hverdagen, måden vi taler til hinanden på. Vi arbejder med kommunikative og sociale kompetencer blandt andet for, at børnene skal lære at løse konflikter og fungere sammen med andre i samfundet. Dette er vigtigt for at kunne få gode sociale oplevelser i fællesskabet og dermed opbygge relationer og venskaber, hvor der er gensidig respekt. Til arbejdet med kommunikative og sociale kompetencer tager vi udgangspunkt i de daglige situationer og konflikter, vi hjælper børnene med at sætte ord på eventuelle frustrationer, ønsker og behov. Ved måltider lærer børnene at vente på, at det bliver deres tur og de lærer at sende fadet med mad videre til den næste. Alt dette er med til at børnene lærer at have ansvar for sig selv og hinanden. De kommunikative kompetencer udvikles endvidere ved hjælp af babytegn, når vi synger og snakker om de forskellige ting vi ser og oplever inde og ude.

6 Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) TEMA 1: Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter Vuggestuens mål. Den alsidige personlige udvikling: I dagligdagen skal barnet have mulighed for at opleve sig som værdifuld og være medskaber af det sociale og kulturelle fællesskab og udvikle og erfare fremskridt. Men samtidig sætter vi også stor fokus på, at det sociale ikke er på bekostning, af det enkelte barns individualitet, at barnets personlighed hele tiden får mulighed for at udvikle sig, og få oplevelsen af indflydelse på sin omverden. Vuggestuen vil give barnet udfordringer, som inspirerer, stimulerer og gør dem interesseret i at afprøve grænser og udfolde sig som selvstændigt individ, der er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Vi vil igennem aktiviteter, være med til at styrke barnets tro på eget selvværd og egne kræfter i bl.a. de praktiske gøremål, såsom af og påklædning, borddækning, spise selv og hygiejne (vaske hænder, tørre mund næse og toiletbesøg). Målet er, at barnet bliver respekteret og anerkendt af andre børn og voksne, og at barnet oplever, at have indflydelse på egen verden og anerkendelse i trygge, ansvarlige rammer og føle sig værdsat, som en del af fællesskabet.

7 TEMA 2: De sociale kompetencer: Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter Vuggestuens mål. Vi vil styrke barnets sociale kompetencer og lærer barnet at indgå i et fællesskab og have medbestemmelse i dette fællesskab og respektere, anerkende og samarbejde med andre børn og voksne og igennem disse relationer skabe venskaber til de enkelte og hele gruppen og få en oplevelse af, at høre til. Børnene lærer at hjælpe hinanden, de hjælper hinanden med at sige og forstå ord og forskellige udtryksformer og de hjælper med praktiske ting f.eks. at tage sutsko af og på og de hjælper med at give ting videre i f.eks. spisesituationen, hvor de større hjælper de små med at hælde vand i glas og øse mad op. Børnene får mulighed for at sætte grænser for sig selv og vise andre, hvor langt de kan gå. Barnets skal have plads til fordybelse, til at udforske, undre og undersøge og lære i eget tempo. Legen er børnenes redskab til at lære noget om sig selv og sine omgivelser og vi prioriterer denne højt. Det er herigennem, de udvikler deres fantasi, lærer at løse konflikter, indgå i sociale relationer og bearbejder oplevelser og indtryk fra deres dagligdag. Et vigtigt element i vores dagligdag, er at lære det enkelte barn og hele gruppen, at tage hensyn til sine medmennesker, for at kunne fungere i et fællesskab, men også som enkelte personer, kan dette kun opnås, hvis vi taler ordentligt til hinanden og respekterer hinanden store som små, ved at lytte til hinanden og vise interesse for det, vi får fortalt. Når vi holder morgensamling og spiser frugt mv. lærer børnene, at dele med hinanden, vente og lytte til andre og respektere forskellige meninger. Vi har ofte åbne døre imellem stuerne og fælles arrangementer, hvilket er med til, at give børnene fælles oplevelser og derved styrke fællesskabet og udvikle børnene socialt. For at styrke de sociale kompetencer vil vi igennem aktiviteter opfordre børnene til at hjælpe ved sanglege, puslespil (hvor de bytter indbyrdes) og at vente på hinanden ved håndvask og at være fælles om projekter med andre. Vores mål er, at barnet oplever, at det tilhører fællesskabet og føler sig anerkendt og respekteret, som den person det er og er med til at være aktiv i opbygning af de sociale relationer. Barnet lærer, at opbygge tillid til og forståelse for andre, samtidig med, at barnet lærer sine egne grænser, at kende og derved at sige til og fra.

8 TEMA 3: Den sproglige udvikling: Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter Vuggestuens mål. For udvikle og fastholde sin identitet og selvfølelse kan barnet ved at udtrykke sig gøre brug af nonverbalt sprog, babytegn, kropssprog og billedsprog, derved får barnet et socialt samspil. Barnets sprog udvikles gennem hverdagens aktiviteter, som samtidig udfordrer barnet til sproglig kreativitet. Barnet støttes i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for de ting, barnet møder, ser og hører i dets dagligdag. Vi gør dette gennem de ting, vi ser omkring os, i og udenfor vuggestuen. Barnet får viden om verden gennem sproget og højtlæsning af billedbøger og få mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer som rim og remser. Vi gør brug af aktiviteter, som underbygger vores brug af babytegn, bøger, billeder og sprogposer. Vi gør os umage med, at det talte ord følger mimikken, kropssproget, tonelejet og babytegnet. Endvidere bruger vi musik og sanglege til at styrke den sproglige udvikling og gennem bevægelse og fagter i sanglege indlæres sproget ved hjælp af motorikken. Målet for den sproglige udvikling er at bevare og udvikle et godt og stimulerende miljø og at de ved hjælp af sprog babytegn mimik vil udvikle et varieret og korrekt sprog.

9 TEMA 4: Krop og bevægelse: Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter Vuggestuens mål Den udvikling og læring, som barnet gennemgår, er særlig synlig på det motoriske område, og kroppen er en sanselig tilgang til verden. Børnene skal have mulighed for, at bruge deres krop hver dag og opleve glæden ved at være i bevægelse i både det fri og i tilrettelagte udfordringer og herigennem udvikle motoriske kompetencer styrke og bevægelighed og have mulighed for at udforske, nyde og forstå det fysiske miljø. Vi sætter også bevægelse på de øvrige ting, vi foretager os i dagligdagen, da barnets hukommelse, sprog og sociale kompetencer også styrkes gennem kroppens bevægelser, f.eks. sange med tilhørende sanglege. Vi vil igennem vores aktiviteter understøtte og udfordrer børnene til at opnå kropsbevidsthed og en bevægelsesglæde gennem alle sanser og brug af forskellige materialer og redskaber. På vore ture benytter vi os af trapper, store sten, bakker m.m. for at styrke barnets balance og øvrige motorik. For år tilbage havde vi en fysioterapeut til vores disposition, som har været med til at udvikle et motorisk program til børnene, dette program benytter vi os stadig af, når vi laver rytmik. Rytmikken er med til, at styrke det 0-3 årige barns normaludvikling det er vigtigt, at selv større børn, stadig holder bevægelserne fra den tidlige alder ved lige, da disse bevægelser er med til at styrke den videre udvikling af motorikken. Vores mål er at deres fysiske sundhed styrkes og stimuleres, herunder ernæring, hygiejne og børnene får kendskab til kroppens funktioner og støttes i at udvikle forståelse heraf.

10 TEMA 5: Naturen og naturfænomener: Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter Vuggestuens mål. For at styrke barnets interesse og forståelse for natur og planteriget bruger vi nærmiljøet og vores naturlegeplads, som appellerer til forskellige sanser med træer til at klatre i, buske, blomster og urter, som dufter og en masse insekter, som børnene bruger meget tid på at studere og glæden ved at være i naturen er med til at udvikle en respekt for natur, dyr og miljø. Børnene skal erfare naturen med alle sanser og der skal være plads og rum for vilde og stille aktiviteter For at styrke barnets interesse og forståelse for naturen, benytter vi os meget af vuggestuens nærmiljø: mosen, skoven, græsarealet ved Bank-Mikkelsensvej m.m. Ude livet bruges til at gå på udkig efter dyr og insekter, blomster, planter og træer alt hvad der vokser og lever i naturen. Vi har aktiviteter på alle årstider på vores legeplads, hvor de vil opleve glæden ved sol regn efterår og vinter, og vi undersøger hvad, der er af smådyr under sten og om vi kan finde andre små insekter. Vi vil inddrage naturen i forskellige aktiviteter i vuggestuen eks. når vi holder plantedag og samler kastanjer ind for at lave små kastanje dyr, og bladecollager. Vi læser bøger med tekst og billeder om naturens plante- og dyreliv, billederne bliver en måde, at gøre barnet nysgerrigt på barnet spørger bl.a. ind til årstiderne, dyrene og dyrenes unger. Vi hjælper børnene med at sætte ord på og forstå, samt at respektere de ting vi ser og oplever i naturen og få en varig interesse, respekt og ansvar for naturen. Vores mål for børnene er, at de får mulighed for at opleve naturen på de forskellige årstider og der få brugt deres sanser og fantasi.

11 TEMA 6: Kulturelle udtryksformer og værdier: Pædagogiske metoder Pædagogiske aktiviteter Vuggestuens mål Vi vil gennem musik, sang og kulturelle kunstneriske tilbud i form af teater, cirkus og biograf styrke børnenes sociale kompetencer og deres kulturelle bevidsthed og øge deres kompetencer for den danske kultur og traditioner og få kendskab og vise hensyn for andre kulturelle værdier. At fejre og markere eks. jul påske fødselsdage osv. er med til, at give børnene en forståelse for den danske kultur og dens traditioner. Vi vil lave aktiviteter såsom at synge, samlinger, læse bøger og lave forskellige kreative projekter alt efter årstiden f.eks. fastelavn, påske, jul og fødselsdage, disse aktiviteter er med til at styrke flere kompetencer herunder bl.a. finmotorikken og vække deres interesser. Målet er, at børnene bliver præsenteret for forskellige udtryksformer og får viden om de forskellige traditioner gennem projekter.

12 Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Metode: Når vi bliver opmærksomme på, at et barn ikke følger normaludviklingen eller vi bliver gjort opmærksom på en familie, som er i skilsmisse, dødsfald, indlæggelse, har sprogvanskeligheder eller skærper vores opmærksomhed ved, at barnet eks. er voldsom i sin adfærd eller på anden måde ikke trives, snakker vi med forældrene. Vi starter med at evaluere det enkelte barn på et stuemøde, hvor vi kommer frem til en måde, at støtte det enkelte barn med dets individuelle problemer i dagligdagen. Vi kan f.eks. foretage små ændringer i vores daglige praksis, som vil støtte op om barnet og vi fastsætter en tidsramme og evaluere herefter. Under rytmikken kan vi vurdere styrker og svagheder ved det enkelte barns motorik. Vi har valgt, at illustrere de forskellige øvelser i form af dyr, da vi har erfaring med, at børnene således husker bedre fra gang til gang. Da vi kender det normale barns udvikling, vil vi hurtigt være opmærksomme på det sårbare barns udvikling og her har vi forskellige metoder til observationer. Det kan være den enkelte pædagog, som er tilknyttet samme stue som barnet eller man kan bede om dobbelt observation, således at en pædagog fra en anden stue observerer på lige fod, herefter laves en koordinering og efterfølgende kan et udviklingsskema anvendes til at få barnets nøjagtige placering. Vi anvender Kuno Bellers udviklingsbeskrivelser ved vurdering af barnets forskellige udviklingstrin. Hvis det viser sig, at vores ændringer ikke har haft en gavnlig virkning kontakter vi kommunens psykologiske rådgivning, hvor vi kan hente anonym hjælp. I øvrigt støtter vi os op ad Gentoftemodellen, så vi aldrig er i tvivl om retningslinjer og procedurer. MÅL: Målet for børn med særlige behov er, at de er en del af det sociale samvær og at det bliver respekteret og anerkendt, som det individ det er.

13 Dokumentation: Vi gennemgår aktiviteterne og metoderne på vores personalemøder og evaluerer efterfølgende, som vil blive beskrevet og fulgt op på førstkommende møde. Vi dokumenterer ved hjælp af collager med beskrivelser og billeddokumentation på vores medieskærm efterfulgt af beskrivelse af aktiviteten i vores nyhedsbrev og på dørene. Dokumentationen bliver beskrevet efterfulgt af billeder på Børnegenvej. Der er dokumentationsrammer på gangen, hvor der er billedcollager fra dagligdagen og hvor vi har været på ture i nærmiljøet og fra vores legeplads. På børnenes afkryds skemaer er der billeder fra dagligdagen for den foregående måned. Evaluering Den pædagogiske læreplan bliver evalueret på vores årlige pædagogiske dag, hvor hver enkelte skal have gennemlæst læreplanen og lavet egne notater. Herefter vil vi gennemgå hvert afsnit for efterfølgende at se, om vi lever op til vores læreplan. Vi vil løbende på vores personalemøder vurdere om børnene får det forventede udbytte af temaerne og evt. ændre eller justeres det i vores praksis. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Beskriv hvordan læreplanen evalueres. Hvordan har dagtilbuddet gennemgået dokumentationen og med afsæt i dette materiale i fællesskab vurderet, om børnene har haft det forventede udbytte af arbejdet med temaerne, og om det giver anledning til, at dagtilbuddet ændrer i sin praksis fremover? Der er metodefrihed vedrørende evaluering. Det anbefales at bruge materialet fra Evaluering af de pædagogiske læreplaner, der bygger på Tegn på læring fra EVA.

14 Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Beskriv dagtilbuddets mål for arbejdet med egne særlige fokusområder Beskriv relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene