Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen af amtsvandløbet Spørring Å.

Transkript

1 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for adinistrationen af atsvandløbet Spørring Å. Det indeholder besteelser o vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse sat atsrådets og lodsejernes forpligtelser og rettigheder ved vandløbet, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsæssige forhold so iljøet i og ved vandløbet. So bilag til regulativet er lavet en redegørelse, der nærere beskriver baggrunden og konsekvenserne af regulativet for Spørring Å. Der kan siden regulativets vedtagelse være frekoet indre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler hero, sat øvrige spørgsål vedrørende regulativet, kan rettes til: ÅRHUS AMT Natur og Miljø Lyseng Allé, 8270 Højbjerg. Tlf

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Indholdsfortegnelse 2. Grundlag for regulativet 3 2. Betegnelse af vandløbet 3 3. Vandløbets afærkning, strækningsoversigt og diensioner 4 3. Afærkning og stationering Strækningsoversigt og ålsætning Diensioner 5 4. Bygværker 7 4. Broer og overkørsler Steeværker og flodeål.v Andre bygværker 8 5. Adinistrative besteelser 8 6. Bredejerforhold 9 7. Vedligeholdelse 8. Tilsyn og kontrol 3 9. Revision 3 0. Regulativets ikrafttræden 4 Bilag : Bilag 2: Redegørelse o grundlaget for regulativet Oversigtskort

3 3. GRUNDLAG FOR REGULATIVET. Spørring Å er optaget so atsvandløb nr. 44 i Århus At. Regulativet er udarbejdet ed udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 404 af 9. aj 992 o vandløb (vandløbsloven) sat Miljøinisteriets bekendtgørelse nr. 49 af 5. februar 985 o klassifikation og registrering af vandløb og o regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er desuden udarbejdet i overenssteelse ed Århus Ats vandkvalitetsplan 997. Der henvises i øvrigt til bilag, redegørelsesdelen. Regulativet erstatter det tidligere regulativ af 23. noveber 90, Århus Atsrådskreds, for vandløbets idterste afsnit, og regulativ af 7. april 932, Randers At, ofattende vandløbets øvre del (de første 3 k). Den nederste del af Spørring Å (ca. 5,5 k i Hadsten Koune) er blevet optaget so atsvandløb fra. januar 987. Denne strækning af Spørring Å var tidligere klassificeret so privat vandløb og har ikke været ofattet af noget regulativ før nu. 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET. Regulativet for atsvandløbet Spørring Å ofatter en salet strækning på 492. Atsvandløbet Spørring Å begynder ved udløbssiden af broen på Bøggildsvej elle Todbjerg og Hårup og løber herfra i vestnordvestlig retning genne Spørring og syd o Selling til udløbet i Lilleå, der er en del af Gudenå-systeet. Åen har et slynget forløb på hovedparten af de nederste k fra Kærhuse til Lilleåen. Spørring Å løber indtil stationen ca (lidt øst for otorvejsbroen) i Århus Koune. Den nederste del af åen er beliggende i Hadsten Koune. Opstrøs atsvandløbet er vandløbet registreret so privat vandløb i Århus Koune.

4 4 3. VANDLØBETS AFMÆRKNING, STRÆKNINGSOVERSIGT og DIMENSIONER. 3. Afærkning og stationering. Spørring Å er stationeret fra atsvandløbets begyndelsespunkt. Stationeringen svarer til afstanden i eter fra station 0, begyndelsespunktet. Spørring Ås begyndelsespunkt ved udløbssiden af vejbroen elle Todbjerg og Hårup har UTM-koordinaterne: UTM32 E N Spørring Ås endepunkt ved udløb i Lilleå har UTM-koordinaterne: UTM32 E N Vandløbets skikkelse, det tilstødende terræn, bygværker ved og i vandløbet sat nødvendige kontrolafærkninger er opålt, og satlige koter er henført til Dansk Noral Nul (DNN), idet følgende GI-fikspunkter er anvendt: GI-fikspunkt punkt nr Beliggenhed Vandværk, bolt od vejen Ejsvad Bro, syd, venstre bred Stuehus, Risvangsvej, Spørring øst Brohusbro, udløb, otorvejsfikspunkt Kote DNN 58,59 4,9 47,82 30,0 3.2 Strækningsoversigt og ålsætning. Vandløbet er, ed baggrund i vandkvalitetsplanens ålsætninger og retningslinier for vedligeholdelsen, sat under hensyn til vandløbets forløb i forhold til det oliggende terræn og udførelsen af vedligeholdelsesarbejdet, inddelt i 4 delstrækninger so anført i følgende skea: Strækning Fra station nr. til station nr. Længde 0 start tilløb Todbjerg Bæk Todbjerg Bæk tilløb Udarksgrøften Udarksgrøften landevejsbro, Spørring landevejsbro, Spørring udløb i Lilleå 6570

5 5 Vandløbet er i atets vandkvalitetsplan 997 ålsat so følger: Fra station nr. til station nr. Længde Målsætning i vandkvalitetsplanen start opstrøs Hårup Rensningsanlæg 444 B0 Alsidigt dyre- og planteliv strækning nedstrøs rensningsanlægget 436 D Påvirket af spildevand 880 punkt nedstrøs rens.anlæg Todbjerg Bæk 00 B3 Karpefiskvand 980 Todbjerg Bæk syd for Adrupgård Forsøgsstation 770 B Gyde- og yngelopvækstoråde for laksefisk 950 syd for Adrupgård Forsøgsst Astrup Bæk 2220 A Særligt naturoråde 370 Astrup Bæk udløb i Lilleå 2822 B Gyde- og yngelopvækstoråde for laksefisk 3.3 Diensioner. Idet der ikke tidligere er fastsat en entydig skikkelse for hele Spørring Å, fastlægges den fretidige skikkelse so udgangspunkt ed baggrund i de fysiske forhold, so blev opålt i 997. På strækning og 2 (se skeaet forrige side) bibeholdes den nuværende geoetriske skikkelse eller bundbredde. I overenssteelse ed tidligere praksis og besteelser skal strækning 4 fortsat henligge so naturvandløb. Det indebærer, at der ikke fastsættes en skikkelse for vandløbet på denne strækning. Diensioner er udtrykt ved den geoetriske skikkelse, bundbredden eller den vejledende strørendebredde, der sikrer den fastsatte vandføringsevne. Diensionerne fregår af de 2 skeaer næste side.

6 6 Strækning nr. Fra st. nr. til st. nr. Længde Bundbredde Anlæg Bundkote DNN Lokalitet ,5 54,6 47, ,5 47,94 45, ,6 45,94 45,8 tilløb Todbjerg Bæk ,0 45,8 43,94 tilløb Todbjerg Bæk ,0 43,94 43, ,0-43,5 ikke fastsat tilløb Udarksgrøften Strækning nr. Fra station nr. til station nr. Længde Vejledende strørendebredde Lokalitet ,5 tilløb Udarksgrøften landevejsbroen i Spørring Ikke fastsat landevejsbroen i Spørring udløb i Lilleå I bilag - redegørelse for grundlaget for regulativet - er der i afsnit 3 yderligere oplysninger o forudsætningerne for vandløbets diensioner.v.

7 7 4. BYGVÆRKER. 4. Broer og overkørsler. Over vandløbet fører følgende broer og overkørsler: Beliggenhed (indløb) Station () Beskrivelse Vandslug Ejerforhold 330 Spildevandsledning, røroverføring Vandløbets profil Århus Koune 780 Overkørsel, rørgenneløb ø,0 Privat 954 Overkørsel, rørgenneløb ø,2 Privat 2068 Overkørsel, rørgenneløb ø, Privat 2382 Overkørsel, rørgenneløb ø,6 Privat 3270 Overkørsel, rørgenneløb ø 2.0 Privat 4334 Svellebro Vandløbets profil Privat 5474 Svellebro Vandløbets profil Privat 5890 Svellebro Vandløbets profil Privat 6244 Ejsvad Bro, vejbro, beton 4,4 Århus Koune 6734 Gangbro, etalnet Vandløbets profil Privat 6922 Betonbro, Nikolinedal 4,8 Privat 732 Jern- / træbro ed betonender 4,6 Privat 7520 Vejbro, Spørring by, beton 7,5 Århus Koune 7622 Landevejsbro, beton 3,7 Århus At 8836 (slut 8960) Motorvejstunnel, landfaunapassage Vandløbets profil Vejdirektoratet 989 Jerndrager- / træbro 3,4 Privat Gangbro i have, træ Vandløbets profil Privat Brohus Bro, vejbro, beton 4,0 Hadsten Koune.848 Selling Mølle Bro, betonbuebro 4,5 Hadsten Koune.950 Gangbro ved øllen, træ Vandløbets profil Privat Murstensbuebro 4,5 Privat Betonbro 3,0 Privat Svellebro Vandløbets profil Privat Jernbanebro, beton 5,0 DSB 4.36 Betonbro 4,0 Privat

8 8 4.2 Steeværker og flodeål.v. Der findes ingen steeværker eller steerettigheder ved vandløbet. De tidligere anlæg er sløjfet og steerettighederne bortfaldet. 4.3 Andre bygværker (stryg, faunapassager, fisketrapper, diger, sluser.v.). Oløbsstryg - faunapassage I henhold til Århus Ats godkendelse af 9. august 993 er steeværket ved Selling Mølle fjernet, og der er etableret et 44 langt stryg fra station.98 til station.962, udforet so en snoet stenrende ed et fald på godt ½. Stryget og øllens fundaent er sikret ved en bundtærskel i strygets øvre ende. 5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER. Vandløbet Spørring Å adinistreres af Århus At. 5. Vandløbet vedligeholdes i overenssteelse ed besteelserne i afsnit Århus At vedligeholder skråningssikringer og stryg, der er udført af hensyn til vandløbet, herunder oløbstryg.v. ved Selling Mølle. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, overkørsler og udløbsbygværker.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage den sla, grøde.v., der saler sig ved bygværkerne, jfr. vandløbslovens 27 stk. 4. Vandløbsyndigheden kan ændre indre bygværker i vandløbet uden videre foranstaltning eller godkendelse, forudsat at afledningsevnen ikke ændres. 5.3 Med hensyn til obygning eller anbringelse af broer og bygværker henvises til vandløbslovens kapitel 0, jfr. iøvrigt regulativets afsnit 6, pkt. 4 og Træer og buske langs vandløbet skal så vidt uligt bevares af hensyn til deres grødebegrænsende virkning. Beplantning indenfor en afstand af 2 fra vandløbets øverste kant å ikke fjernes uden atets tilladelse. Atet kan, efter aftale ed lodsejerne, foretage supplerende beplantning langs vandløbet for at begrænse grødevæksten.

9 9 5.5 Såfret de fiskeriberettigede anbringer rusepæle i vandløbet, å disse ikke være til hindring for vandets frie løb, jfr. vandløbslovens 6 stk. 2. De fiskeriberettigede er forpligtet til at fjerne eventuel strandet grøde fra rusepælene. Sker dette ikke, er tilsynet beyndiget til at lade rusepælene fjerne. 5.6 Det er ikke tilladt at sejle på vandløbet. Begrænsninger i sejladsretten gælder dog ikke for vandløbsyndigheden i forbindelse ed tilsyn og vedligeholdelse. 6. BREDEJERFORHOLD. 6. I landzone skal en bræe på 2 fra vandløbets øverste kant friholdes for dyrkning og jordbehandling. På bræerne å der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet eller tilsynets færdsel. 6.2 Benyttes de tilgrænsende arealer til løsdrift, skal der sættes forsvarligt hegn langs ed disse i indst eters afstand fra øverste vandløbskant. På enkelte delstrækninger kan hegnet efter vandløbsyndighedens konkrete vurdering undlades. Ejerne skal fjerne de nævnte hegn ed uges varsel efter tilsynets eddelelse o, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. 6.3 Ejere og brugere af de ejendoe, der grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af aterialer og askiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Arbejdsbæltet bliver noralt ikke over 8 bredt. 6.4 Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende å ikke uden atets tilladelse anbringes nærere øverste vandløbskant end 8. Denne besteelse gælder dog ikke for beplantning på fredskovpligtige arealer. 6.5 Ingen å uden atets tilladelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb, jfr. vandløbslovens 6.

10 0 6.6 Regulering - herunder rørlægning af vandløbet - å ikke finde sted uden atets tilladelse. 6.7 Ved vandløbet å der ikke uden atets tilladelse foretages etablering eller ændring af anlæg, der edfører, at anlæggenes tilstand koer i strid ed besteelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning. 6.8 Vandløbet å ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller edføre aflejringer i vandløbet, jfr. iljøbeskyttelseslovens regler hero. 6.9 Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet ed en 5 bred overkørsel ved udløbet til transport af ateriel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. 6.0 Ingen å uden atets tilladelse indvinde vand fra vandløbet. Bredejere kan dog uden tilladelse pupe vand op fra vandløbet til kreaturvanding, såfret dette sker ed ule- eller vindpupe. Indretningen af nye vandingssteder ved vandløbet å ikke finde sted uden atets tilladelse. 6. Atets afærkninger langs vandløbet såso kontrolpæle og skalaer.v. å ikke beskadiges eller fjernes. Hvis det sker, skal den ansvarlige bekoste retableringen. 6.2 Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid ed vandløbsloven, kan atet give påbud o at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkoet inden den fastsatte frist, kan atet foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jfr. vandløbslovens Er der fare for, at der kan ske betydelig skade på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra koende usædvanlige begivenheder, kan atet foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jfr. vandløbslovens Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Etablering af andre rørledninger til vandløbet å kun ske efter forud indhentet tilladelse fra atet.

11 6.5 Anlæg af broer og overkørsler sat nedlægning af rørledninger og kabler i vandløbet å ikke ske uden atets godkendelse. 6.6 Overtrædelse af besteelserne i regulativet straffes ed bøde, jfr. 85 i vandløbsloven.

12 2 7. VEDLIGEHOLDELSE. 7. Århus At er ansvarlig for vandløbets vedligeholdelse, og atet afgør, o vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. 7.2 Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal uleper, so ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. 7.3 Oprenset ateriale.v., der frekoer ved vandløbets vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende arealer pligtige til at odtage. Brugerne er desuden pligtige til at flytte aterialet indst 5 væk fra vandløbskanten eller sprede det i et ikke over 0 c tykt lag inden. aj hvert år. På arealer, hvor der er sået vintersæd, kan den nævnte spredning eller fjernelse af opgravet ateriale vente til efter førstkoende høst. Opgravet sand, sla eller lignende å ikke spredes i den lovæssige 2 - bræe, der er nævnt i punkt 6.. Foretages oprensningen ed askine, kan aterialet oplægges ensidigt. 7.4 Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, o der er oplagt ateriale, so skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne aterialet, kan atet 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har odtaget skriftlig varsel hero, lade arbejdet udføre for den pågældendes bekostning. 7.5 Lodsejere eller andre ed interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse hero til atet. 7.6 Vandløbet skal vedligeholdes sådan, at den fysiske tilstand er i overenssteelse ed ålsætningens krav. Vandløbets ålsætning fregår af skeaet side 5 under punkt 3.2. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende besteelser: Besteelser generelt for vandløbet:. Vedligeholdelsen udføres således, at der opnås størst ulig variation i vandløbet. Grødeskæring skal udføres i et snoet forløb. 2. Vedligeholdelsen foretages i strørenden eller det fastlagte profil, hvor grøde, grene og andet, der åtte hindre vandets frie løb væsentligt, fjernes. Vedligeholdelsen udføres således, at der er et frit, synligt vandspejl i det vedligeholdte profil.

13 3 3. Grødeskæring skal udføres skånsot og så vidt uligt ed le. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæring foretages ed askine. 4. Den afskårne grøde optages så vidt uligt fortløbende. Strandet grøde fjernes i forbindelse ed den alindelige vedligeholdelse. 5. So hovedregel beskæres kantvegetationen ikke. Hvis der ved et tilsyn konstateres behov for kantskæring, skal kantvegetationen beskæres i forbindelse ed årets sidste grødeskæring. 6. Hvor det er påkrævet for overholdelse af den forudsatte vandføringsevne, foretages opgravning af sandbanker og aflejringer. Opgravning foretages kun, når den forudsatte vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved iddelvandføringen ed ere end 0 c. Aflejringer ved drænudløb, hvis udunding ligger ere end 0 c over den til regulativet opålte iddelbundkote, vil uanset ovenstående blive fjernet efter anodning. I forbindelse ed opgravninger å der fjernes ateriale ned til 0 c under den til regulativet opålte iddelbundkote. 7. Grus- og stenbund skal bevares. 8. Efter en konkret vurdering fra atets side kan der udføres supplerende vedligeholdelse. Specielt for de enkelte delstrækninger: Strækning (st. 0 - st. 980): I den regulativæssige bundbredde på 0,5 fra st. 0 til st. 600 og på 0,6 fra st. 600 til st. 980 afskæres al grøde på vandløbets bund så tæt so uligt. Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, idt i juni og sidst i august. Strækning 2 (st st. 3820): I den regulativæssige bundbredde på,0 fra st. 980 til st og på 2,0 fra st til st afskæres al grøde på vandløbets bund så tæt so uligt. Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, idt i juni og sidst i august.

14 4 Strækning 3 (st st. 7622): På strækning 3 vedligeholdes en strørende ed en bredde på,5. Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, idt i juni og sidst i august. Strækning 4 (st st. 492): Strækningen gennegås gang årligt, sidst i septeber. Ved dette tilsyn foretages kun fjernelse af nedskred, grene og væltede træer - og kun, hvis disse begrænser afstrøningen væsentligt. 8. TILSYN og KONTROL. Tilsyn.. Tilsyn ed vandløbet føres af Århus At. 2. Atet afholder offentligt syn over vandløbet. 3. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske o at deltage i det offentlige syn, kan træffe nærere aftale hero ed Natur og Miljø, Naturforvaltningsafdelingen, der gennefører synet på atets vegne. Kontrol. Kontrol af de fastsatte diensioner og hered vandføringsevnen foretages i det grødefri vandløb på de strækninger, hvor vandløbsyndigheden vurderer, at diensionerne bør kontrolleres. Diensioner vil dog so iniu blive kontrolleret ca. hvert tiende år ved en opåling af vandløbet. 9. REVISION. Senest 2008 foretages en vurdering af, o forudsætningerne for regulativet er ændret således, at regulativets besteelser bør revideres.

15 5 0. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN. Regulativet har været bekendtgjort og frelagt til gennesyn i 8 uger ed opfordring til enhver o at koe ed indsigelser og ændringsforslag. Regulativet træder i kraft fra datoen for dets vedtagelse. Således vedtaget af Århus At, Udvalget for Miljø og Trafik, den 24. septeber 998.

16 Bilag. REDEGØRELSE OM GRUNDLAGET FOR REGULATIVET for SPØRRING Å atsvandløb nr. 44.

17 2 REDEGØRELSE OM GRUNDLAGET FOR - OG KONSEKVENSERNE AF - REGULATIVET FOR SPØRRING Å.. LOVGRUNDLAGET. Regulativet er udarbejdet på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 404 af 9. aj 992 o vandløb (vandløbsloven) og Miljøinisteriets bekendtgørelse nr. 49 af 5. februar 985 o klassifikation og registrering af vandløb og o regulativer for offentlige vandløb. Den nugældende vandløbslov indeholder, i forhold til tidligere lovgivning o vandløb, væsentligt ændrede besteelser o blandt andet vandløbsvedligeholdelsen, idet denne i større grad end hidtil skal ske under hensyn til de iljøæssige interesser. Dette fregår af lovens, hvori er anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og genneførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de iljøæssige krav til vandløbskvaliteten, so fastsættes i anden lovgivning. Disse besteelser har so konsekvens, at reglerne o vandløbets fretidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, en skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet - afvanding, fiskeri, jagt, sejlads etc. - og gerne således, at alle interesser i størst uligt ofang tilgodeses. Grundlaget for denne afvejning og hered for ændringerne i regulativet er bl.a. indeholdt i Regionplan 997 for Århus At. 2. PLANGRUNDLAGET. Regionplanen. Regionplanen for Århus At angiver retningslinier for, hvordan byerne kan udvikle sig, hvor arbejdspladser skal placeres, hvordan naturen skal forvaltes og hvordan det åbne land kan anvendes, etc. Disse retningslinier præciseres og angives ere detaljeret i de tilhørende sektorplaner, herunder vandkvalitetsplanen 997 (tidligere kaldet recipientkvalitetsplanen).

18 3 Naturbeskyttelsesloven. Efter 3 i lov nr. 9 af 3. januar 992 o naturbeskyttelse å der ikke uden tilladelse fra atet foretages ændring af tilstanden af naturlige søer eller af vandløb eller dele af vandløb, der af iljøinisteren er udpeget so beskyttede. Alle koune- og atsvandløb er ofattet af besteelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Udsætningsplaner. Udsætning af yngel og større fisk reguleres af ferskvandsfiskeriloven og adinistreres af Fiskeriinisteriet ed tilknyttede institutter. Okkerpotentielle oråder. Spørring Å genneløber ikke okkerpotentielle oråder. Det kounale vandløb Astrup Bæk, der løber til Spørring Å i station.370, genneløber oråder, der er klassificeret so okkerpotentielle. 3. VANDLØBETS DIMENSIONER. Afstrøningsoplandet i k 2, fortløbende talt saen Station 0, atsvandløbets begyndelsespunkt 4,4 Station 3820, Udarksgrøften 38, Station 7650, landevejsbroen i Spørring 48,3 Station 370, Astrup Bæk 56,2 Afstrøningsopland i alt til Spørring Å ved udløb i Lilleå 60,6 k 2 Diensioneringsgrundlaget So udgangspunkt for diensioneringen af Spørring Å er der foretaget en detaljeret opåling af vandløbet i 997. Idet der ikke er faste ålestationer i Spørring Å, er afstrøningen og vandføringen beregnet på baggrund af korrelerede data fra Lilleåen i ålestation 2.57, Grundfør Mølle og ålestation 2.49, Løjstrup Mølle. Der er i beregningerne taget højde for, at tilstrøningen fra deloplandene til Spørring Å varierer eget.

19 4 Afstrøning q liter/ sek/ k 2 q iniu,5 q iddel 6,0 q edianaksiu 32,9 q 0 års aksiu 22,0 Manningtal 25 / 3 /sek. Ruheden i et vandløbs profil beskrives ved et Manningtal, der typisk varierer elle 0 og 35. Lave Manningtal indikerer stor ruhed i vandløbet so f.eks sten og grøde. Høje Manningtal anvendes ved glatte vandløb ed ringe fysisk variation. Den største døgniddelvandføring i løbet af et år kaldes for årsaksiu. Medianen i en serie af årsaksia kaldes edianaksiusvandføringen. En edianvandføring er udtryk for den værdi, for hvilken gælder, at 50% af de ålte værdier ligger over og 50% ligger under. Med udgangspunkt i skeaets tal er der beregnet vandspejlsniveauer for iddel- og edianaksiusvandføringen i vandløbet. Beregningen er på strækningen fra station 0 til station 3820 (Udarksgrøften) baseret på den tidligere fastsatte geoetriske skikkelse. På strækningen fra Udarksgrøften til udløbet i Lilleå er beregningen baseret på de opålte forhold i 997, idet det gale regulativ for Spørring Å ikke er entydigt ed fastlagt skikkelse - og i øvrigt heller ikke ofatter hele strækningen, jfr. side 3 i det aktuelle regulativ. Vedligeholdelsen baseres også freover på at sikre et forsvarligt vandspejl ved henholdsvis iddel- og edianaksiusvandføring. Med udgangspunkt i vandføringsevnen under de forudsatte fysiske forhold kan vandløbet have en vilkårlig for, når blot vandspejlsniveauerne er overholdt. Vedligeholdelsen foretages i den regulativæssige bundbredde eller vandløbets strørende. Bredden af strørenden er beregnet ed baggrund i de eksisterende forhold i Spørring Å og ed den forudsætning, at vandføringsevnen er således, at de diensionsgivende vandføringer kan afledes uden at føre til væsentlige oversvøelser. Strørendebredden skal betragtes so vejledende, da ændringer i vandløbets faldog bundforhold kan edføre, at der vedligeholdes i en sallere eller bredere strørende, når blot vandføringsevnen ikke ændres.

20 5 Idet der ikke er fastsat en strørende på strækning nr. 4 - fra st til st. 492 ~ udløb i Lilleå - er vandspejlskoterne på denne strækning beregnet ed en fri strørende på,5. I skeaet herunder er de beregnede vandspejls- og vandføringsforhold på udvalgte stationer saenstillet. STATION MIDDEL MEDIANMAKS. Vandspejl Vandføring Vandspejl Vandføring Kote () Liter/sek. Kote () Liter/sek. LOKALITET , , ,4 7 45, ved Todbjerg Bæk , , , ,73 40 ved Udarksgrøften , , , ,70 40 elle Nibæk og Ejsvad Bro , ,82 33 Betonbro Nikolinedal , , nedstrøs Spørring , ved otorvejstunnel , , opstrøs Brohuset , , , , ved Selling Mølle , , , , Jernbanebro

21 Vejledning i vedligeholdelse Spørring Å, atsvandløb nr. 44 Dato: Juni 2005 Mål: : Fra st. 0 til st (Udløb i Lilleå) St. 732 St o 47,82 St St Nibæk o 4,9 St Signaturforklaring: Atsvandløb Tilstødende vandløb St Bro ed stationsangivelse på indløbet o 4,9 GI fikspunkt ed kote i DNN St St Tilløb St Tilløb St Udarksgrøft Risvang Bæk St St. 780 Tilløb St. 954 St St Todbjerg Bæk o 58,59 St. 0, udløb vejbro Generelt for vandløbet: Vedligeholdelsen foretages så der opnås størst ulig variation i vandløbet. Vedligeholdelsen foretages i en naturlig slynget strørende, hvor grøde, grene og lignende, der kan hindre vandets frie løb væsentlig, fjernes. Strørenden kan bestå af flere løb. Vedligeholdelsen udføres ed håndredskaber, afskåret grøde optages løbende, der å på intet tidspunkt findes drivende grøde uden for arbejdstiden. Grus- og stenbund bevares. ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

22 Strækning Fra st. til st. Længde Bundbredde Anlæg Bundkote DNN Målsætning Vedligeholdelse ,5 54,6 47,94 St B ,5 47,94 45,94 St D ,6,0 45,94 45,8 45,8 43,94 St B3 gang årligt, så vidt uligt i juli ,0 43,94 43,5 St B ,0-43,5 Ikke fastsat St. 492 Lilleå St St Tilløb St. 370 St. 436 St St Astrup Bæk St St St. 828 St St o 30,0 St. 989 Strækning Fra st. til st. Længde Vejledende strørende Målsætning Vedligeholdelse ,5 St B gang årligt, så vidt uligt i juli Ikke fastsat St A St B Gennegås gang årligt, sidst i sept.

23 Ændring af vedligeholdelsesbesteelserne i regulativet for atsvandløb nr. 44, Spørring Å I regulativets afsnit 7. Vedligeholdelse o de enkelte delstrækninger ændres følgende: Strækning (st ): Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, idt i juni og sidst i august. Strækning 2 (st ): Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, idt i juni og sidst i august. Strækning 3 (st ): Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, idt i juni og sidst i august. Strækning 4 (st ): Strækningen gennegås gang årligt, sidst i septeber. Ved dette tilsyn foretages kun fjernelse af nedskred, grene og væltede træer og kun, hvis disse begrænser afstrøningen væsentligt. til følgende: Strækning -3 (beg. til Spørring By): Strækningen vedligeholdes gang årligt, så vidt uligt i juli. Strækning 4: Uændret.