Regulativ for Ansager Kanalgrøft

Transkript

1 Regulativ for Ansager Kanalgrøft Kounevandløb nr Vandplanens hovedvandopland 1.10 Vadehavet Nedbørsoråde nr ofattende Varde Å systeet VARDE KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET BETEGNELSE AF VANDLØBET Forløb og længder UTM-kortreferencer VANDLØBENES SKIKKELSE, DIMENSIONER, BYGVÆRKER MV Stationering Kort Diensioner GENERELLE BESTEMMELSER Adinistrative besteelser Besteelser o sejlads Bredejerforhold VEDLIGEHOLDELSE Oprensning Grødeskæring Bredvegetation Rørlagte strækninger TILSYN REVISION REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Bilag 9 PLANREDEGØRELSE... 12

3 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Ansager Kanalgrøft optages, satidigt ed vedtagelsen af dette regulativ, so offentligt vandløb i Varde Koune, der i henhold til vandløbslovens 7, stk. 2 er vandløbsyndighed. Optagelsen sker so led i projektet for genopretning af Varde Å (Snæbelprojektet). Ansager Kanalgrøft er ikke nævnt i Vandplanerne og har derfor ikke noget planlagt økologisk potentiale. I Snæbelprojektet nævnes Ansager Kanalgrøfts koende ålsætning i regionplanen so B3 Karpefiskevand. 1. Lov nr. 927 af 24. septeber 2009 o vandløb sat bekendtgørelse nr af 11. deceber 2007 o regulativer for offentlige vandløb 2. Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet. Genopretning af Varde Å - Udbudsateriale - Særlig ArbejdsBeskrivelse. Maj De ved opåling af Ansager Kanalgrøft konstaterede forhold i forbindelse ed således udført aterialet Der har ikke tidligere været vedligeholdelsesbesteelser for vandløbet. Såfret der er besteelser i dette regulativ, so er i uoverenssteelse ed regulativhoveddelen, tidligere afsagte kendelser o.l., har besteelserne i dette regulativ højeste prioritet. 2 BETEGNELSE AF VANDLØBET 2.1 Forløb og længder Ansager Kanalgrøft er odstrøs stationeret ed station 0 i udløbet i Gl. Hole Å. Ansager Kanalgrøft har et vandskel i st , hvorefter vandløbet i princippet er edstrøs stationeret indtil st , hvor det via en kuppelrist løber til Grønose Bæk. På strækningen er der vejkrydsninger i for af broer og rørlagte strækninger. Desuden er der bibeholdt strækninger, hvor den tidligere Ansager Kanal ikke er blevet tilført overskudsjord fra Snæbelprojektet. Søerne ligger so oftest ved vejkrydsninger, en der er en enkelt lang strækning på ca , hvor der ikke er tilført jordfyld. Søstrækningerne betragtes ikke so vandløbsstrækninger, der skal vedligeholdes. Vandløbet er således stationeringsæssigt langt, en på grund af tilstedeværelse af ovennævnte søer, vil der kun være ca vandløb, der skal vedligeholdes jf. regulativet. 3

4 2.2 UTM-kortreferencer Vandløbenes begyndelses- og slutpunkter so offentlige vandløb har følgende UTM-kort-referencer: Ansager Kanalgrøft Udløb i Hole Å st. 0 UTM - E N Udløb i Grønose Bæk st UTM - E N Med hensyn til vandløbets nærere beliggenhed henvises til nedenstående oversigtskort. 4

5 3 VANDLØBENES SKIKKELSE, DIMENSIONER, BYGVÆRKER MV. 3.1 Stationering Stationeringen er fra udløbet og op od udspringet. Højre og venstre side af vandløbet er set ed strøretningen. Stationerne svarer til afstanden fra udløbet st. 0 ålt i eter. Vandløbet er efter tilførsel af jord fra udvidelserne i Varde Å blevet opålt ed GPS. Data er leveret af Naturstyrelsen i forbindelse ed aflevering af projektet til Varde Koune. 3.3 Kort Kort over kounens vandløb kan ses på Varde Kounes hjeeside under teaet vandløb. 3.4 Diensioner Vandløbsyndigheden har besluttet, at vandløbsvedligeholdelsen skal ske på basis af krav til vandløbets fastlagte geoetriske skikkelse. Vandløbets diensioner, bygværkers stationering v. fregår af diensionsskeaerne på de efterfølgende sider. Anlægget på Ansager Kanalgrøft skal overalt være 1:1,5 jf. oplysningerne i Snæbelprojektet. Diensionerne er fastlagt efter data fra de so udført opålinger Naturstyrelsen har leveret. Opålingen er foretaget ed 4-6 punkter pr. profil og er således eget udetaljeret opålt. Bundkoterne er fastsat således, at de ikke uiddelbart vil give anledning til oprensning af vandløbet. Det vil sige, at de fastsatte diensioner holder sig indenfor de 10 c bundhævning, der noralt gives so buffer inden oprensning iværksættes. Koter og diensioner på dræn, broer og rørbroer ikke indålt af Naturstyrelsen, hvorfor kun disses stationering er angivet i diensionsskeaerne på side 6-8. Det indste tilladte afstrøningsareal er de i diensionsskeaerne angivne regulativæssige diensioner ed 0,10 aflejring i bunden. Der kontrolleres afstrøningsarealer henholdsvis 0,50 og 1,00 over regulativæssig bund, såfret der er 1,00 til terræn. Ellers benyttes kun 0,50 over regulativæssig bund. For nærere beskrivelse se regulativhoveddelen. Følgende forkortelser er anvendt i diensionsskeaerne på de efterfølgende sider: P : Privat V : Venstre K : Koune H : Højre : : Dansk Vertikal Reference kotesyste, der afløser Dansk Noral Nul (DNN). 5

6 Ansager Kanalgrøft Station Bundkotbredde Bund- Fald Art Bundkote Bygværker Tilløb Beærkninger Vandsluløbsside Vand- Diension Ejerforhold Bundkote 0 7,44 x X Udløb i Hole Å 1,50 0,7 85 7,50 x X stryg start 68,6 stryg Der er ikke fastsat diensioner på stryget ,30 x X stryg slut 1, ,40 x sø start 605 vejbro K Vesterbækvej ,41 x sø slut 920 1,50 P H dræn ,54 x sø start ,2 vejbro K Højvangvej ,55 x sø slut 1275 P V dræn 1300 P V dræn 1340 P H dræn ,50 P H dræn 1480 P V dræn 1575 P V dræn ,72 x X sø start 6

7 Ansager Kanalgrøft Station Bundkotbredde Bund- M Fald Art Bundkote Bygværker Tilløb Beærkninger Vandsluløbsside Vand- Diension Ejerforhold Bundkote ,72 x X sø start 1980 P V Dræn 2070 P V Dræn ,06 P V Dræn 2220 P V Dræn ,74 x sø slut ,75 X P V Dræn 2470 Sø start indålt på luftfoto 2497 Sø slut indålt på luftfoto 2642 Sø start indålt på luftfoto ,50 0,5 P V Dræn 2681 Sø slut indålt på luftfoto ,93 x sø start 2850 vejbro K Nordenskovvej ,95 x X sø slut 1,50 0, ,05 x X sø start 3400 P V Dræn 3790 P V Dræn 3860 rørbro P privat fællesvej 3960 P V Dræn ,8 P V Dræn 7

8 M Fald Art Ansager Kanalgrøft Station Bundkote Bundbredde Bundkote Bygværker Tilløb Beærkninger Vandsluløbsside Vand- Diension Ejerforhold Bundkote 4470 P V Dræn ,95 x X sø slut 1,50 21, ,50 X X ,22 1,50 2,3 P H Dræn ,37 x x slut kanalgrøft 1, start kanalgrøft 2 1, ,22 x sø start ,8 vejbro K Hoddearkvej ,79 x sø slut ,13 x ,94-4, ,13 X 5380 P H Dræn ,99 1,00 rørbro Kvægpassage start ,6 vejbro Grødevej 5485 P Kvægpassage slut ,01 X ,86-0, ,69 x x kuppelrist 14,10 Afløb til Grønose Bæk 8

9 4 GENERELLE BESTEMMELSER 4.1 Adinistrative besteelser De adinistrative besteelser følger vedtagelserne i regulativhoveddelen. De strækninger, der betegnes so søer, vil ikke blive vedligeholdt efter vandløbsloven. 4.2 Besteelser o sejlads Ansager Kanalgrøft å ikke besejles. 4.3 Bredejerforhold Ifølge vandløbslovens 69 skal en bræe på 2 eter langs åbne naturlige vandløb og søer friholdes for dyrkning, jordbehandling, plantning. Det sae forventes at gælde langs kunstige vandløb og søer, der bliver ålsat i vandplanen efter iljøålsloven. Da Ansager Kanalgrøft ikke er et naturligt vandløb eller forventes ålsat i Vandplanen, fastsættes bræebredden til 1 eter. Bredejerforholdene følger i øvrigt besteelserne i regulativhoveddelens generelle del. 9

10 5 VEDLIGEHOLDELSE 5.1 Oprensning Vedligeholdelsen af Ansager Kanalgrøft følger besteelserne i regulativhoveddelen ed hensyn til oprensning. Oprensning og grødeskæring kan foretages askinelt. Diensionerne er angivet i skeaerne i afsnit Grødeskæring Grødeskæring vil blive foretaget jf. nedenstående skea, dog således at terinerne har et spilleru på +/- 14 dage. Ansager Kanalgrøft Station Terin Strørendebredde ,80 1, Stryg - Ingen grødeskæring ,40 0, ,40 0, ,40 0, ,40 0, ,40 0, ,40 0, ,30 0, ,30 0,50 Der foretages ikke grødeskæring i søerne elle vandløbsstrækningerne. Grøden skal optages løbende, så den ikke ender i søerne. Grødeskæring kan foretages askinelt ed ejekurv. 10

11 Ved terinsbestet skæring af grøden skal strørendebredden udvides til at ligge i det angivne interval. Grøden er skåret ifølge regulativet, hvis strørendebredden ligger i det angivne interval uiddelbart efter grødeskæringen. Vurderes det, at den krævede strørende er til stede ved start af terinen, kan skæring evt. helt undlades. 5.3 Bredvegetation Der skønnes ikke at være strækninger, hvor skæring af bredvegetation er nødvendig. 5.4 Rørlagte strækninger Der er ingen rørlagte strækninger på Ansager Kanalgrøft. Tilslutningen af Ansager Kanalgrøft til Grønneose Bæk vedligeholdes af Varde Koune. Der er ingen detailoplysninger o tilslutningen. 6 TILSYN Der føres tilsyn jf. regulativhoveddelens besteelser. 7 REVISION Regulativet skal revideres senest 20 år fra endelig godkendelsesdato. 8 REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Såfret der ingen klager frekoer inden udløbet af klagefristen, træder regulativet for Ansager Kanalgrøft i kraft den 24. septeber Regulativet har været offentliggjort på Varde Kounes hjeeside i 8 uger ed adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag indtil den 9. januar I sae periode har regulativforslaget været fresendt til Naturstyrelsen og andre høringsparter. Der er indkoet enkelte beærkninger fra Naturstyrelsen under den offentlige høring, hvilket har edført at den regulativæssige bundbredde er ændret fra 2,0 til 1,5 på strækningen st. 0 til st i forhold til regulativforslaget.. Regulativet for Ansager Kanalgrøft er vedtaget af Varde Kounes byråd den 7. aj

12 Bilag 1 Planredegørelse for til regulativ for Kounevandløb nr Ansager Kanalgrøft VARDE KOMMUNE 12

13 Forhold til koende vandplan v. Ansager Kanalgrøft forventes ikke at blive ålsætning i statens vandplan og bliver derfor ikke ofattet af denne. Ansager Kanalgrøft har ikke nogen ålsætning i statens vandplan og er derfor ikke ofattet af denne på nærværende tidspunkt. Afvandingsæssige konsekvenser Ansager Kanalgrøfts diensioner blev oprindelig fastlagt i projektet for restaurering af Varde Å Snæbelprojektet. Naturstyrelsen s rådgiver Orbicon, har fresendt et so udført notat, hvori det anføres, at den øverste strækning kaldet Kanalgrøft 2, der løber til Grønneose Bæk, stort set er udført so projekteret ed 1 bundbredde. Kanalgrøft 1, der har udløb i Hole Å, afviger ere fra det projekterede, idet oplandet har vist sig at være noget indre end forudsat i projektet. Boks 1: Udsnit af s. 15 fra Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning. Genopretning af Varde Å So udført. Orbicon 28. noveber Naturstyrelsen henholder sig til således udført notat i forhold til redegørelse for reduktion af oplandsstørrelsen i forhold til det projekterede. So redegørelse for de udførte bundbredder henholder Naturstyrelsen sig desuden til brev af 29. noveber 2011, hvori det anføres: På baggrund af ovennævnte har Varde Koune ændret bundbredden af Ansager Kanalgrøft til 1,50 på strækningen st. 0 til st i stedet for 3 so oprindelig projekteret. 13

14 I forhold til det projekterede, er Ansager Kanalgrøft ikke blevet opfyldt i nær den grad, der var forudsat i projektet. Det har resulteret i, at vandløbet er væsentlig ere dybtliggende end projekteret, hvilket alt andet lige vil betyde, at grundvandsoplandet vil være større end fastsat i projektet. Varde Koune har saenholdt projektets data ed de fresendte so udført data. Naturstyrelsens projekt opererer ed en opdeling af vandløbet i Ansager Kanalgrøft 1 og Ansager Kanalgrøft 2. Data fra projektet er herfra er salet for at kunne saenholde længdeprofilet ed det udførte. Nedenstående er vist grafiske frestillinger af de foreliggende data, idet det skal beærkes, at data for søernes bundkoter ikke er edtaget i projektdata. Den regulativæssige bundkote er lagt ud fra det opålte data, således at vandløbet overholder regulativet. Der er en salet forskel elle projekteret og so udført i længden på ca. 60. Det ses, at forskellen elle det projekterede og det udførte, er op til 3 i bunddybde i kanalgrøft 1 (st. 0 st ) og op til 2 i Kanalgrøft 2 (st ). På nær ved det afsluttende stryg, der er blevet kortere og stejlere end projekteret, er det udførte profil dybere end det projekterede. De afvandingsæssige forhold i Ansager Kanalgrøft er således ikke noget sted ringere end projekteret. Der er således ikke noget sted, hvor dræntilløbene til Ansager Kanalgrøft er blevet tildækket fordi bunden er blevet hævet væsentligt i forhold til bunden i Ansager Kanal. Det er vurderingen, at Ansager Kanalgrøft generelt er blevet sallere end projekteret. Til gengæld ligger vandløbet væsentligt dybere end projekteret, således at afvandingsevnen generelt er bedre end projekteret. 14