Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 41. Årgang 2016 Oktober. Nr. 5

Transkript

1 Fuglene nr Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 41. Årgang 2016 Oktober. Nr. 5

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Næstformand: Michael M. Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Sekretær: Lone Juul Lanng Nordvestvej 27, 8920 Randers NV TLF: Mail: lone@l-e.as Best. Medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: danhaun@outlook.dk TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk Revisor: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: inhe@privat.dk Bestyrelsen: Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: danhaun@outlook.dk TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: hanne-66@sol.dk Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Suppleant: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: stenaltvej29@hotmail.com Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Revisor Suppleant: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk Forside: Pennant Parakit 2

3 Aktivitetskalender Oktober: Fugleudstilling i Plantorama. 13. Oktober: Medlemsaften. Randers Regnskov 13. November: Fuglemarked. 26. November: Julefrokost. Mødelokale: Hvis intet andet er anført begynder møderne kl. 19. Vi byder velkommen til: Gitte Otkjær. Fenrisvej Randers NV Marianne Hansen. Adonisvej Randers SØ Ruth & Niels O. Kristensen. Fasanvej Hobro Vi håber at i får glæde af jeres medlemskab, og ser jer til vore arrangementer, når i har tid og lyst. Næste blad udsendes: December 2016 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Medlemsaften Torsdag d.13 Oktober Torsdag d. 13 oktober, kl. 19 er der medlemsaften. Da vejret på dette tidspunkt er blevet noget koldere rykker vi inden døre. Dette byder på en spændende aften i Randers regnskov, hvor vi får rundvisning af de professionelle dyrepasser. Hvis vi er heldige får vi også mulighed for at komme bag kulisserne, og høre lidt omkring hvordan de professionelle fodre. Skulle man have lyst efter rundvisningen, tager vi i doktorparkens nye lokaler, hvor der er kaffe og kage. Her kan vi få en hyggelig snak, inden aften afsluttes. Da Regnskoven gerne vil vide hvor mange vi kommer så de ved hvor mange guider de skal have på arbejde denne aften. Så er vi nød til at have en tilmelding. Tilmelding skal ske senest den 1 oktober Arrangementet er gratis hvis man har et gyldigt medlemskab af Randers Fugleforening. Tilmeldingen skal ske til: Dan Haun Sørensen Tlf.: (gerne på sms) danhaun@outlook.dk 4

5 Siden sidst: Sommertur Så kom dagen, hvor vi endelig skulle på fugletur her i Randers fugleforening. Vi startet med at samles ved Radio ABC, hvor bussen ankom klokken Så drog vi afsted, vi startet med stop ved Aggersund broen, hvor vi fik medbragte rundstykker og Kaffe. Vi kunne mens vi spiste vores rundstykke, kigge ud på den smukke udsigt til fjorden. Første besøg var i Byen Øland, hvor vi skulle besøge ægteparret Anni og Ole. De havde et spændene og flot fugle hold udenfor i deres store og skønne natur have. De havde arter af Australske parakitter, sydamerikansk parakitter og dværg papegøjer. De gik meget op i håndopmadning af fugle unger hvor forældrene ikke kunne finde ud af pasning. Man kunne tydeligt mærke at de gjord en kæmpe indsat i fuglenes ve og vel. Man kunne mærke at de brugte meget tid og arbejde på deres fuglehold. Her var især nogle flotte opdræt af blå gul ara. Næste besøg Macaw, her besøgte vi Ølands maskine fabrik. De var i gang med en større projekt indenfor og udenfor. Der var lidt fugle hold indenfor i maskinhuset, hvor der var masser af plads til at udfolde sig. Der var store volierer udenfor hvor der var Blåpandet amazon papegøjer, nymfe parakitter, diverse vagtler og Rødhalet jaco alle fugle havde navne og har sin egen historie. Mange af fuglene var redningsfugle, fuglene havde aldrig fået lov til at være fugle, sågar nogle vidste ikke de kunne flyve. De er netop i gang med at bygge flere voliere til fremtiden. Så de kan sikre sig gode forhold til flere tilkommende fugle. Man kunne tydelig mærke at de gerne vil gøre en forskel for fuglene, især dem som ikke havde haft en nemt fugleliv førhen. Efter det spændene og interessante besøg, kørte vi hen og besøgte deres hjem, hvor de også 5

6 havde voliere, Her kunne vi spise vores medbragte frokost, der var også en kæmpe nordjysk kagebord som var stillet an. Vi bliv alle sammen forkælet med det velsmagende kagebord. Fuglene nr indretning gør at frugt- og insektædende fuglene havde rig mulighed for at fange levende insekter inde i volieren. Men solens stråler var ikke til at regne med på dette tidspunkt. Men derimod masser af regn, det resulteret desværre i at deres papegøjer ikke kunne flyve frit denne dag, hvilket var en skam, da vi havde glædet os til at se dette. Efter vi var blevet godt mætte, skulle vi videre. Vi skulle hen til Emil i Dybvad og se han nye voliere anlæg. Man fornemmede hurtigt ved ankomst at Emil var meget bevidst om fuglens trivsel. Der var også lagt mange timers arbejde i dette. Udendørs var Indrettet efter fuglens behov. De kan gemme sig og leve trygt i skjul. Natur 6 Indendørs som havde været kostald førhen, var blevet total renoveret. Her befandt der sig mange frø spisende arter. Fuglene havde meget plads at gå på indendørs, så som udendørs. Emil gik meget op i at fodre efter fuglens behov og krav af vitaminer, frugt, insekter, frø og universal foder, og havde bygget voliere efter trivsel, som var blevet studeret nøje fra art til art igennem tiden. Til sidste tog vi over til Susanne og Lynge. Sanne og Lynge har haft fugle i mange år og havde et flot og interessant fuglehold med australske parakitter, de havde over 50 bure og de var fordelt rundt på gården, det var bestemt ikke kedeligt. Suanne og Lynge stod for forplejning af os, de serveret et stor måltid aftensmad med dessert. Vi alle gik mætte derfra. Endnu engang tak for god service.

7 På hjemturen var de fleste trætte, af de masser spændene indtryk og alt det mad der var blevet serveret i løbet af dagen. Der var flertals mening om at det havde været en god tur. Hjemturen havde en munter stemning som hver år. Det er så fantastisk at så mange forskelligheder kan samles og dele den samme interesse. Tak til alle medlemmer uden jer var det ikke muligt at kunne lave disse fugle ture. Vi ses næste år. Skrevet af Sara Lauridsen 7

8 Nordens Største Fuglemarked Søndag den 13 November 2016 fra kl i Assentofthallerne Stadionvej 41, 8960 Randers SØ - 8 km. Øst for Randers mod Grenå Entre: Sælgere fra kl Pris 50 dkr Fra kl Pris 25 dkr To haller fyldt med over 2000 fugle. Stort antal PR. og salgs stande Dyrlægen er på markedet fra kl Ingen adgang med fugle efter kl Evt. oplysninger m. m. hos Henrik Jensen TLF: stedet hvor fuglefolk mødes Arrangør: 8

9 Pennant Parakit Platycercus elegans Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg Beskrivelse: Efter Dommerudvalgets nøgle Australske parakitter: Overvejende mørk rød, overryg og skulderparti sort, kantet med rødt, kinder blåviolette, skulderen sort, små vingedækfjer blå, de mellemste lidt lysere, håndsvingfjer sorte med blå kant, armsvingfjer blå med en lysere kant på yderfanen, undervingedækfjer mørkt blåsorte, overhalen mørkeblå, med lysere kanter, halens underside lyseblå, iris mørkorange, næb gråligt, benene sortbrune. Fuglene nr Kønsforskel: Hunnen er lige så farverig som hannen, men oftest mindre af bygning, specielt næb og hoved. Længde: 36 cm. Ungfugle: Overvejende grønne, med rødt hoved samt bryst- og bugmidte hos nominatformen, Platycercus e. elegans. Ungerne hos underarten Platycercus e. nigrescens (den røde) ligner udfarvede fugle, når de forlader redekassen bortset fra lidt mattere farver og grønne sømme på de sorte rygfjer. Udfarvningen sker efter 1-1½ år. Underarter: Der er 2 hvoraf den ene er den som i daglig tale benævnes som Rød Pennant Platycercus e. nigrescens, som fra naturens side er lidt mindre end nominatformen (se endvidere ovenfor under ungfugle). Igennem generationer er de to underarter blevet sammenparret, og det er nok et spørgsmål om hvor mange "rene" stammer vi har i dag. Rent farvemæssigt er de jo ens når de først er udfarvede, og det med størrelsen - ja det kan vel være et fingerpeg, meeen... vi mennesker er da heller ikke lige store. Den anden underart P. e. melanoptera er fra Kangaroo Island, den skulle kun afvige ganske svagt fra nominatformen, og er ganske uden betydning for fugleholdet. Mutationer: Der findes både gule, blå, orange og hvide mutationer, og de skulle alle arve recessivt. Der er så vidt jeg ved også opstået lidt andre farve-varianter i de senere år.

10 Udstillingsfugl: De fleste steder i udlandet samt på LAP's kåringsskue udstilles de enkeltvis, medens de på lokaludstillinger udstilles parvis eller sammen med unger. I begge tilfælde regnes der i dag kun med 1 type, både hvad angår størrelse, længde og farveintensitet. Dog bør man sammensætte fuglene så de harmonerer sammen - altså ikke alt for stor forskel i størrelsen. Ligeså skal man være opmærksom på at der ofte ses fugle som mangler lidt i kropsfylde. Som volierefugl: Det bedste resultat hos disse og andre "fladhaler" opnås når de holdes parvis i en voliere med enten gode læforhold eller adgang til et inderrum. De er vel ikke de værste til at gnave, men de kan dog godt runde nogle hjørner, desuden bør man heller ikke bruge alt for tyndt tråd, som et eksempel kan det nævnes at jeg for nogle år siden havde nogle Pennant parakitter i pleje, af bekvemmelighedsgrunde (så var jeg fri for at komme over i det kolde hønsehus og fodre) blev de sat ind i fuglehuset. Trådvævet jeg havde brugt var beregnet på småfugle, duer m.v. og var alm. "tømmerhandlertråd", det kunne der jo ikke ske noget ved - troede jeg. Efter et stykke tid begyndte jeg fra tid til anden at finde nogle stumper tråd på gulvet, og da foråret kom, var tråden ikke længere finketæt, idet Pennanterne flere steder havde klippet hver anden maske, så tråden i stedet for at være ½ x 1 tomme, nu pludselig var 1 x 1. Som foder skal de have en parakitblanding, og de Fuglene nr tager gerne en af de "grovere" typer, både spiret og tørt, op mod og i yngletiden måske også spiret solsikke, desuden frugt, bær, gulerødder, mælkebøtte, fuglegræs og til opmadning gerne æggefoder i en eller anden form måske som sandkage. Opdræt: Nævnes af V. Weise allerede i 1894, den er siden opdrættet hyppigt, især gennem de sidste 30 år. Af hvem eller hvor den blev opdrættet tilbage i forrige århundrede ligger ikke helt fast (i alt fald ikke hos mig), så det må vist være det opdræt som F. Pripp, København fik i 1955 (udstillet på Verdensudstillingen i 1956), der regnes for det første registrerede opdræt herhjemme, den kan dog godt have været opdrættet tidligere, hvilket den blev - tilsyneladende uden den helt store besvær - andre steder, men helt så let har det nok ikke været, i så fald havde den vel været mere almindelig tidligere i dette århundrede. Opdræt i udlandet: I Australien opdrættede E. B. Cox den i 1936, detaljerne om dette opdræt har jeg ikke, men det skulle være det første, som fandt sted i en australsk voliere. Lendon skriver at han næsten altid havde en eller flere i sine voliere. Det var dog først i 1946, han for alvor besluttede at gøre en indsats for at opnå opdræt, det resulterede i en unge på pind i 1947, og igen 3 unger i Andre steder havde man dog allerede opdrættet den længe på dette

11 11 tidspunkt, således er der fra England oplysninger som tyder på at et opdræt fandt sted hos en der hed Gedney i I 1884 er der et notat i en bog om papegøjefugle i fangenskab, der siger at der er flere beretninger om opdræt, og at der i flere tilfælde har været udstillet ungfugle i Crystal Palace. Dette opdræt er dog ikke nødvendigvis det første opdræt her i Europa. Det fandt formodentlig sted i Europa, i det der i bladet Acclim var en annonce den 20. dec Her blev der udbudt to par Pennant, og om fuglene stod der: " disse fugle er opdrættet i Frankrig og har haft unger". Et andet sted i mine kilder nævnes det, at i løbet af de næste år, havde flertallet af de betydeligste opdrættere i datidens Frankrig, held til at opdrætte denne Pennant parakitten. Hvorvidt ovennævnte var et "salgstrick" af G. de Marrast stilles der spørgsmålstegn omkring, således nævner tyskeren Russ i et værk om papegøjer at det drejer sig om en anden, måske lidt senere, navnet på opdrætteren er lidt uklar. I Belgien opdrætter de Celle de Sprimont den både i 1879 og senere. I Tyskland ved man ikke hvem der opdrættede den første gang, men Russ skriver i 1901 at "den er opdrættet flere gange, men det er svært at få ungerne selvstændige". Neunzig skriver: "...er opdrættet i fuglehuset, kuldet bestod af 4 æg og 3 unger klækkede og blev selvstændige, det er sjældent at opnå opdræt". Han nævner dog intet om opdrætter eller årstal. Fra Japan meddeler Prins Taka- Tsukasa i 1922 til Avicultural Magazine at, Pennant parakitten havde ynglet flere gange også med held. I USA blev den første gang opdrættet i 1927 af J.C. Edwards i Los Ange-les. Fra naturen Pennant parakitten kommer fra det østlige og sydøstlige Australien, fra kystområderne og nogle hundrede kilometer ind i landet i Victoria, New South Wales og det sydlige Queensland. Den "vilde" bestand af Rød Pennant findes dog i et mindre kystnært område et stykke længere nordpå i Queensland. De findes dog ikke på Tasmanien men der i mod på Kangaroo Island. Pennant parakitten er desuden indført til Nor-folk Island og til New Zealand. Pennant parakitten træffes typisk i fugtige eller delvis fugtige skovområder, og det helt nede fra kysten og op mod de højeste bjergtoppe, og de er truffet op til 1600 m.o.h. på Mount Belleden Ker i det nordøstlige Queensland, og de er set 1900 m.o.h. på Mount Kosciusko i det sydøstlige New South Wales. De er dog ikke almindelig forekomne højere oppe end 1600 m.o.h. Som nævnt foretrækker de skovbiotoper og mod nord hvor der kommer mere åbne områder, afløses de mere eller mindre af Alm. Rosella og Blå Rosella. Det sker dog ikke sjældent at flokke af ungfugle, efter

12 yngletiden er overstået strejfer en del rundt, også i åbne områder. De træffes både i stedsegrønne skovområder i bjergene samt i lave klitskove, men også når der blot er en vis træbevoksning i områder med græsgange, regnskove m.v. Som så mange andre af de australske parakitter ses også Pennant parakitten i parker og større haver selv i de store byer. Den bestand der er udsat på Norfolk Island, er ikke så kræsen og kan stor set træffes i samtlige biotoper på øen, den er meget almindelig og har været stærk medvirkende til den store tilbagegang den lokale bestand af Gedeparakit har været udsat for. Udover sit udbredelsesområde er den fra ret almindelig til meget almindelig, og så er den faktisk fredet overalt, ja det vil sige bortset fra områder hvor de gør skade på afgrøderne, her kan man få tilladelse til at bekæmpe den. Pennant parakitten er når den er fuldt udfarvet en ret iøjnefaldende fugl, især i ældre kvarterer i de større byer, altså områder med store træer. Voksne fugle ses oftest parvis eller i mindre grupper på 4-5 fugle. Større flokke ses kun hos ungfugle. De ses oftest på jorden, når de søger føde, men også i krat og træer hvor de æder bær. De er ikke særlig sky og man kan komme ret tæt på dem. Midt på dagen i de varmeste timer, gemmer de sig godt i løvrige trækroner, hvor der trods alt er lidt skygge. Når de søger føde sker det af og til i selskab med Alm. Rosella. Fuglene nr Deres føde består frø af diverse græsser og andre planter (f. eks. tidsler m.v.), samt af krat og træer (især eucalyptus og accacia), desuden frugt som æble, blommer, figner m.v., men også diverse bær (bl.a. af Cotoneaster), nødder, blomster, nectar samt insekter og larver. Der er dog også iagttagelser om at de har taget frø af pine træer. Af kornafgrøder er det eksempelvis nok mest hvede og majs det går ud over, men de tager da også frø af kløver m.v. Det er nok de færreste der bruger levende foder til deres australske parakitter, men i naturen så tager de vist alle insekter m.v. i større eller mindre omfang. Dette gælder bestemt også for Pennant parakitten, de tager både biller, bladlus, termitter samt diverse larver. Der er dog også iagttagelser der viser at de kan tage flyvende insekter. De er set siddende på en gren for pludselig at kaste sig ud i luften og snuppe en forbi flyvende insekt, hvorefter de lander på grenen igen og fortærer byttet. Yngletiden kan vel i nogle områder rette sig lidt efter hvorvidt der er faldet regn eller ikke, men "normalt" starter den vel så småt sidst i september/først i oktober, hvor kurmageriet starter og parret finder et egnet redehul i et træ. Undersøgelser af en del reder har i alt fald givet det resultat at det første æg bliver lagt mellem den 10. oktober og den 4. december. Det sker i naturen såvel som i vore volierer, at der ikke kommer noget ud af æggene, det kan ske at forældrefuglene af den ene

13 eller anden grund må forlade æggene, eller at disse simpelthen bliver ædt af et af de mange krybdyr (slanger, firben m.v.) der også er i området. Dette indvirker på det tidspunkt den første unge klækker. I de undersøgte reder skete dette i tidsrummet 19. november til 7. januar. Rugetiden varer nitten dage og det er kun hunnen der ruger. Om morgenen og igen hen sidst på eftermiddagen, vil den rugende fugl forlade reden, for at blive madet af hannen, kort tid efter vender hun tilbage til reden. Ca fem uger efter Fuglene nr klækningen forlader ungerne reden, og da de selvfølgelig endnu ikke er helt selvstændige, bliver de sammen med forældrene i endnu nogle uger, derefter danner de sammen med andre ungfugle større eller mindre flokke som vagabonderer noget rundt. Efter nogle få måneder begynder de at fælde ud til voksendragt, men der går op mod 18 mdr. før de er helt udfarvede. De kan dog sagtens yngle selvom de stadig er i ungedragt. Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF: Opdræt af: Små papegøjer Malthe Pedersen Sportsvej Silkeborg TLF:

14 NYT NYT Nyhed fra Randers fugleforening. Efter flere henvendelser, er det nu blevet muligt, at få tilsendt sit medlemsblad elektronisk via sin . Hvis man ønsker dette fremover, bedes man kontakte: Dan Haun Sørensen. Dette kan gøres via eller Mobil Mobil:

15 Julefrokost 2016 Randers Fugleforening har i år den fornøjelse at invitere til julefrokost på restaurant Niels Ebbesen, Storegade i Randers. Festen løber af stablen lørdag d. 26/11 kl , og prisen for et stort veldækket bord med klassisk julemad og drikkevarer ad libitum, vil være den yderst beskedne sum af 150 kr. pr næse. Tilmelding kan ske til Lone Lanng på tlf: eller lone@l-e.as. Seneste svar er 1/ Vi er desværre nødt til at være ret faste omkring tilmeldingsdatoen, da det er restaurantens ønske. Vel mødt alle sammen. Mange julehilsner fra Randers Fugleforenings bestyrelse. P.S: Husk festen er kun for medlemmer 15

16 16

17 Opdræt af Rødvinget Skadedrossel Garrulax formosus Fuglene nr Inden en decideret beretning om den Rødvingede Skadedrossel vil jeg skrive lidt om den overordnede familie Garrulax, nemlig Skadedroslerne. Det er en bred familie af afstamning fra Timalierne, som desuden tæller andre fugle såsom Pragttimalier, Minla er og Yuhina er. Det er desuden en meget broget underfamilie, både hvad angår fuglenes størrelse og udseende, men absolut også væremåde. Nogle af de mere»rolige«arter tæller f.eks. Pletskadedrossel (G. ocellatus) og Rødhalet Skadedrossel (G. milnei), mens den Hvidtoppede Skadedrossel (G. leucolophus) må siges at ligge i den modsatte ende af skalaen, da den er utrolig nysgerrig, højlydt og underholdende. Størrelsen på dem går lige fra den lille Skægskadedrossel (G. cineraceus) af ca. Solsortestørrelse over Kæmpeskadedroslen (G. maximus) til den Store Halsbåndskadedrossel (G. pectoralis), som er på godt og vel Husskadestørrelse. Af EMIL SKYTTE, Frederikshavn 17 Et helt kapitel for sig Udseendet er også et helt kapital for sig, hvor arter som Pletskadedrossel og Skægskadedrossel er meget brunlige, nogle vil endda sige kedelige, er f.eks. den Rødhalede- og Gyldenvingede Skadedrossel utrolig flotte og farverige. Øverst på skalaen ligger den Rødvingede Skadedrossel, som efter min mening er den pæneste af skadedroslerne, og tyskerne kalder den da også for Prachthäherling, direkte oversat Pragtskadedrossel, og det er netop denne art, min artikel skal omhandle. Beskrivelse Den Rødvingede Skadedrossel er på godt og vel solsortestørrelse og overvejende brun med en sortgrå maske, som strækker sig helt ned over brystet til under bugen. Karakteristisk er de røde vinger og hale som tydeligt skinner igennem. Den Rødvingede Skadedrossels levesteder er det sydvestlige Kina, samt nordvestlige Vietnam. Desuden forefindes en»naturlig«bestand på øen Isle of Man, hvor der i 1995 undslap nogle eksemplarer fra en der boende fugleopdrætter. De har siden ynglet i

18 det fri, dog er bestanden endnu ikke stor nok til, at man kan kalde den etableret. Meget af sin tid bruger den på jorden i sin evige søgen efter føde i bundlaget. Den er ikke særlig sky over for mennesker, og dens levevis minder meget om vores hjemlige Skovskade. Den Rødvingede Skadedrosel huserer i små grupper i skove og langs skovbryn i højder fra 900 til 3000 meters højde over havoverfladen. Havde dannet mig et overblik Efter at jeg igennem et par år har haft held med både Skægskadedrossel og Rødhalet Skadedrossel, havde jeg en drøm om at prøve en art mere, men drømmen om nye frugt- og insektædere bliver som regel bare ved drømmen efter importforbuddet, så jeg vidste godt at anskaffelsen af flere ville blive et større projekt. Jeg havde imidlertid dannet mig et overblik over, hvilke fugleholdere der sad inde med de forskellige arter skadedrosler, og her havde især et par fugle, som sad hos en god fugleven, vakt min opmærksomhed - nemlig et par Rødvingede Skadedrosler. Trods ihærdige forsøg var han imidlertid ikke interesseret i at afhænde dem. De gjorde da også flere forsøg på opdræt hos ham, desværre med svigtende resultat, og en dag i slutningen af maj ringede han derfor og spurgte, om jeg kunne tænke mig at overtage de Rødvingede, da han pga. indtrufne omstændigheder var nødt til afhænde dem - og om jeg kunne!! Fuglene nr Tilbød dem forskellige reder Efter dyrlægekontrol og etablering af voliereforhold og transport, sad de Rødvingede den 6. juni hos mig. De blev nu anbragt i en voliere på 2,5 x 4,5 m, hvoraf 2/3 er overdækket. Volieren er tilplantet med efeu, tuja, bambus (udgået) og cotoneaster. Fuglene faldt hurtigt til ro, og der var virkelig tale om par fugle i 100 % topkondition, og man kunne tydeligt se, at de var blevet passet med kyndig hånd. Jeg tilbød dem flere forskellige reder i forskellige højder, og de valgte hurtigt en åben kurverede, hvori jeg havde anbragt en aflagt Solsorterede, placeret i 1,60 meters højde godt gemt i tujaen. Jeg lagde godt mærke til, at fuglene skiftevis lå i reden allerede efter 14 dage, men erfaringer fra den tidligere ejer sagde, at de sagtens kunne ligge på rede en måneds tid uden at der var æg, så det tænkte jeg ikke yderligere over. To fine, levende unger Stor var min forbløffelse derfor, da jeg en dag under fodringen opdagede to blåplettede æg i reden. Allerede her var jeg ved at springe i luften af stolthed, men blev hurtigt pillet ned igen af det faktum, at parret flere gange havde lagt ubefrugtede æg hos den tidligere ejer. Efter ca. 14 dages rugning kunne jeg imidlertid fornemme på lydene og opførslen hos de gamle fugle, at der var sket noget. Med bange anelser kiggede jeg i reden, og imod alle odds lå der to fine, levende unger.

19 Lillebror trak det store læs Nu fik jeg, sammen med den øvrige familie, travlt. Alle sejl blev sat til for at skaffe så varieret et foder som muligt. Min lillebror havde til alt held sommerferie og trak derfor det store læs. Han fik nemlig stukket et net i hånden, hver gang han skulle ud at køre på sit nyindkøbte vidunder (læs: Scooter), og det var heldigvis tit, og så»støvsugede«han vejgrøfter og rabatter for insekter. På den måde måtte adskillige indfangne græshopper, mariehøns og alle mulige andre kryb ende deres liv i en skadedrossels mave. Der opstod en lille episode, da nettet en dag, ud over insekter, indeholdt en lille harekilling, som dog selvfølgelig blev sat tilbage samme sted, hvor den var blevet fanget. Desuden blev min kæreste slæbt alle tænkelige og utænkelige steder hen for at hente foder, for sæt nu, at det lige var det, der skulle til Der foruden fik mine forældre den»store ære«at fodre fuglene, når vi andre var på arbejde eller lign. Udover denne sværm af insekter har foderet under opdrættet bestået af optøede, frosne myreæg, pinkies (frosne maddiker), fårekyllinger og hvide melorme. Mit basisfoder til alle mine skadedrosler består af»tovo«- universalfoder og»kasper«- æggefoder samt frugt overdrysset med»vispumin«. Mange unger går desværre til De næste 12 dage voksede begge unger fint, men på 13. dagen regnede Fuglene nr det konstant, og om det var den direkte årsag til, at den ene unge døde står hen i det uvisse. Efter 14 dage i reden kom den anden unge imidlertid på pind og allerede fra starten, hoppede den fint rundt i grenene og fulgte forældrene. Dette er ret unormalt for skadedrosler, da de normalt sidder helt stille i de laveste grene de første par dage. Mange unger går desværre til i netop denne fase, da de aldrig kommer højere op og derfor ofte sover på jorden, og derfor har en ringe modstandskraft over for coccidiose, som optages analt fra bundlaget. Dette kan forebygges ved at tage ungerne fra og sætte dem op i lille bur, hvor forældrene så kan fodre dem gennem tremmerne, men selvfølgelig er det at foretrække, at lade naturen gå sin gang som i dette opdræt, hvor ungen nu har overstået sin fældning, og er blevet DNA-testet som værende en stor flot hun. Opdrættet er i øvrigt kontrolleret og godkendt som lokalt førsteopdræt i»frederikshavn Fugleforening«. Store forventninger til kommende ynglesæson Forventningerne til den kommende ynglesæson er selvsagt utrolig store, og jeg håber virkelig, at de Rødvingede gentager succes en og forhåbentlig med flere unger til følge. Hvad ungen angår, ja - så leder jeg nu med lys og lygte efter en han til den, men mulighederne er desværre nok små her i Danmark, men skulle der blandt læserne alligevel være nogle, som sidder inde med denne

20 fugleart, er de velkomne til at kontakte mig på min eller på tlf for eventuel udveksling af erfaringer, men også gerne af fugle. Fuglene nr Fremtiden ser desværre lidt dyster ud Til sidst vil jeg slå et slag for en hjemmeside, som hedder hvor fugleholdere med speciale i frugt - og insektædere har muligheden for at udveksle hurtige erfaringer og kommentarer, og den kan klart anbefales som»opslagsværk«, og fungerer desuden som en glimrende kalender, da alle kommentarer bliver dateret, og man på den måde se, hvornår første æg f.eks. er lagt. Fremtiden for de mere specielle fuglearter som den Rødvingede Skadedrossel ser desværre lidt dyster ud i Danmark, så derfor er tiltag om samarbejde af yderste nødvendighed. JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF Opdræt af: Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF:

21 21

22 Opdræt af Frugt og insektædere. Alex Andersen TLF: Australske Parakitter: Pennant Barraband Rosella Nymfe og springparakitter. Jørgen Bjerregård TLF: P. Knudsensvej 36 st. th 8930 Randers NØ Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Opdræt af undulater i mange farver: Ann Katrine Holt Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF:

23 Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Pennant Parakit Katarinaparakit Sangparakit Spidsnæb: Goulds Amadine Skægmejse Rødhovedet Papegøjeamadine Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Anmeldte opdræt: Lokal 1. Opdræt Alf Schmidt Blårygget spurvepapegøje. Alf Schmidt Grønsisken Dan H. Sørensen Sortbrystet drossel Tilladelse til: Import tilladelse: Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: danhaun@outlook.dk 23

24 24