Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax"

Transkript

1 Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Brunstrubet Aratinga) Det har i nogle år været en problemfugl, idet der sydfra er kommet nogle fugle til Danmark, som har voldt både opdrættere og dommere problemer. Nu er problemer nok ikke blevet mindre af, at der angiveligt er sket sammenblanding af nogle af racerne gennem tiden. For at tage det fra begyndelsen: Der er en art, og denne art har mindst 13 racer. Nogle af disse racer er meget svære at skelne fra hinanden. Nogle er ret nemme at pille ud, og faktisk er det nemmeste at kikke på panden. Nogle enkelte har hvid pande, andre har gul pande, og endelig er der nogle, der ikke har tydeligt Fugle fra Brovst udstillingen pandebånd. Nogle er blå på issen, Den ene har hvidlig pande. andre er ikke. Nogle har helt sort over og undernæb, mens andre har lysre overnæb og mørkt til sort undernæb. Når der i skemaet står gråsort, så er det overnæbbets farve, der næsten kan være hornfarvet. Det kan der så laves et skema over: Store gummigede og andet brydningsudstyr, noget så stort, at det måtte samles dernede, var der også. New Zealand var fantastisk, idet stort set alle typer klima var der, men det er nu ikke målet for næste rejse, der ifølge statistikken skal fin-

2 de sted omkring 2013 (de tre ture var i 91, 99 og 2006). Gunnar har holdt fugle en del år, men især siden han kom til Jebjerg. Der har været lidt småfugle, og han vandt bl. a. 1. præmien i 68 på broncefinke. Ellers er det nu parakitterne, der har været nærmest hans hjerte (der for resten her i vinter ikke havde det så godt, så der kom lidt reservedele i det). Nu gik der bl. a. rosella, stanley og svaleparakitter foruden nogle nymfer. Der var også nogle ganske store undulater, men de har ikke ønsket at formere slægten i år. I det hele taget har det ikke En af demange arter planter i haven. Den stod med røde stikkende frugter. været så godt et opdrætsår som sædvanligt. Gunnar kunne nu også have holdt fingrene for sig selv ved det ene par svaleparakitter, så havde der sandsynligvis været 3 unger mere på resultatlisten. Gunnar har gjort sin borgerpligt i Skive Fugleforenings bestyrelse, idet han kom ind omkring 1995 som kasserer, og den post beholdt han i 5 til 7 år, men da der var problemer med at få fyldt bestyrelsen op sidste år, så måtte Gunnar træde til igen, men kravet var, at den anden ledige post også blev besat. Det gjorde den jo så også. Da der så skulle sættes reservedele i hjertet i vinter, så kunne Gunnar ikke rigtig passe sit job, så Viggo ordnede det for ham. Vi trissede lidt rundt (det gør gamle mennesker jo, så Gunnar måtte sætte farten lidt ned for min skyld) og kikkede rundt omkring i haven. Ved morgenkaffen kom der et ord ind i samtalen, som jeg aldrig havde hørt før: krabbeboller. Derfor er de grænser, som ikke er egentlige grænser, men blandingszoner, hvor der er spor af de to racer, der lever ved siden af hinanden. For at en race skal kunne anerkendes, så skal den være konstant indenfor et område, og så skal den afvige på en eller anden måde fra de racer, der findes i dens nærhed. Tag til eksempel racerne: aeruginosa og griseipecta. Den ene (aeruginosa) omslutter helt den anden (griseipecta). Der er kun lidt variation mellem de to racer.

3 En af de, som vi ser i voliererne i dag. Den ligner meget en Aratinga pertinax tortugensis Hos andre fugle kan man komme ud for, at der i en lille svært tilgængelig dal kan være en isoleret race, der adskiller sig noget fra de racer, der omkranser den. Mange af kløfterne i Andeskæden går på langs af bjergkæden, og så kan det være svært for en fugl at komme over i dalen ved siden af. Det kan så betyde, at de fugle på den ene side af højderyggen ikke helt ligner de på den anden side - selvom de er samme art. Så kan man vende det om: betyder det noget for vore fugle i vore volierer. Fuglene er nok ligeglade, men så er der et klogt hoved et sted, der lige kan pege på, at den fugl, som man har lige er en anden end den naboen har, og så er den selvsagt lidt dyrere?? Alment om arten Som de fleste andre Aratingaer, så har den også lyst til at lade sin stemme høre både i tide og især i utide.

4 Sker der noget, som fanger dens opmærksomhed, så skal den nok forsøge at berette om det. Det kan være lidt uheldigt, hvis ejeren bor i et villakvarter og har naboer, der ikke bryder sig om skrigeri i sent og tidligt (når deres katte på nattesjov passerer volieren!!??). Ellers er det en ret robust art, som stort set klarer det danske klima uden de større problemer. Selv hård frost klarer den uden at få forfrysninger eller andre skader. Den er dog ikke helt så glad for bar frost, og den vil da helst sidde inde eller under taget. Skinner solen, så kommer den ud og er ganske livlig og agil. Det er en ret behændig art, som godt kan klare at bevæge sig i de mindre grene, og grene bør den have, for den gnaver en del. Selv tykkere grene går den gerne i gang med, foruden den kan være slem ved træværket og reden i volieren. Den er ikke vanskelig at passe, og en god alsidig parakitblanding er ofte nok til at holde den i live. Nogle af dem tager også frugt eller bær. De vil som regel gerne tage en æggeblanding. Mine fik en kanarieopmadningsfoder, og det passede dem fint. Når det kommer til rede og opdræt, så er det problemerne kan begynde at opstå. Alene reden kan give en grå hår i hovedet, for nogle vil have en stor kasse, mens andre kun vil gå i en lille kasse - også så lille, at man kan undre sig over, at der kan være en fugl i den. Mine havde flere typer kasser, og til overnatning og sommerresidens brugte de en stor kasse af den traditionelle type, men da de fik lyst til at få afkom, så gik de i en lille kasse, som jeg brugte til dværgpapegøjer. Hullet blev molesteret en del, og når hun lå derinde, så kunne hun kikke ud, mens hun rugede. De fik aldrig nogle unger, men om det skyldes, at det var en dårlig rede, eller æggene var ubefrugtede, ved jeg ikke, for de fik lov til at passe sig selv. Senere byttede jeg dem for et par spætter, og den nye ejer fik året efter unger af dem. Opdræt Den har været opdrættet en del gange i Danmark og i de senere år er der kommet flere opdræt rundt om især i Jylland. Det har som regel været ganske pæne kuld. På en udstilling ser fuglene ofte lidt nussede ud i fjerdragten, men de savner ofte den glans, som kendetegner mange andre arter af fugle.

5 I det hedengangne tidsskrift Stuefuglene er der i årgang 51 en ganske god opdrætsberetning, som lyder sådan: Opdræt af Brunkindet eller Brunstrubet Kilehaleparakit A ratinga pertinax aeruginosa Udbredelse: Den tørre tropiske zone i Columbia langs det Karibiske hav og østpå ind i det vestlige Venezuela, øvre Rio Branco i det nordvestlige Brasilien, Farvebeskrivelse: Pandebånd, kinder, øredækfjer og strube blegbrune, hos ældre fugle gullige, isse blålig, øvrige overside Den ligner mest en grøn, øvrige underside gularatinga pertinax chrysophrys. liggrøn, men med en orangefarvet plet på midten af bugen. Vinger og hale som hos Sct. Thomasparakitten, vingedækfjer og inderste svingfjer grønne, de øvrige blå med sortagtig spids og grønne ved basis, tommelfjer og hånddækfjer grønne, men blå mod spidsen, undervingedækfjer gulliggrønne, de store dog sortagtige ved roden. Halen grøn, de fire midterste halefjer blålige mod spidsen. Øjet gulliggråt, den brede øjenring hvidliggul, næb sortagtig, fødder brunligt kødfarvede. I naturen: På sumpede områder ved kysterne ret talrigt forekommende og ofte kan den ses li flokke på ca. 20 stykker, enten trækkende højt til vejrs under vedvarende skrig:»kri-kri-kri«. eller flyvende lavt fra træ til træ med kraftige vingeslag. Så længe flokkene søger føde, er de derimod meget stille og tavse, kun af og til hører man da et sagte»krikri«fra dem, C. A. Young beretter, at denne art lever i

6 Cordia, hvor dens skrig»kni-kri«har givet den det lokale navn, at den er meget sky, så den sætter af ved den mindste forstyrrelse, samt at den mellem juni og september lejlighedsvis er observeret i store flokke passerende hen over Berbicefloden, Delacour oplyste, at den i 1923 var en meget almindelig fugl i hele Venezuela. Ernæringen består af korn, frugt og blomster, men denne art har særlig forkærlighed for umoden majs, nedlagte fugles kro var i alle undersøgte tilfælde fyldt med umodent korn og majs. Fugle fra Ålborg udstillingen Den ene har hvidlig pande. Flokkene anretter stor skade på markerne og sætter vagter ud, hvis advarselsskrig øjeblikkeligt får hele flokken til at lette under høje skrig. De forfølges kraftigt af farmerne, som skyder eller fanger dem på limpinde, da fugleskræmsler er uden virkning, men ved brug af lokkefugle nedskydes og fanges mange. Den forveksles i naturen ofte med Kaktusparakitten fordi den ligesom denne

7 ofte træffes på kaktusplanterne, hvis frugter den uden tvivl æder. Yngletiden er kornets og majsens modningstid. Træhulheder, palmekroner og forladte spættereder, men frem for alt forladte termitboer anvendes som rede af den Brunstrubede Kilehaleparakit, der ikke selv bygger rede. Undertiden udvider den dog de hulheder, den anvender som rede, og hvori den anbringer 3-5 hvide rundovale og glinsende æg på 26 x 21 mm, der har en bemærkelsesværdig tyk og hård skal. Det berettes fra Guiana, at begge køn ruger, samt at ungerne opholder sig meget længe i reden og først forlader denne som fuldvoksne. Det synes som om hunnerne er længere tid om at udfarve end hannerne. Import: Ret ofte importeret, både tidligere og i de senere år. I 1966 var den hos flere danske fuglevenner. I fangenskab: To hvor det gule ses i masken. De ligner noget Aratinga perttinax surinama, men panden er svær at se

8 En fornøjelig, men støjende lille fugl, der kan blive meget tam og fortrolig, mange individer kan lære at fløjte og eftersige ord og sætninger. Et par leger sammen som lorier, og når en enkelt fugl bliver fortrolig, kan dens ejer næsten gøre ved den, hvad han vil og lære den at gøre små kunststykker. Opdræt: 1908 opdrættet i England. Dansk førsteopdræt hos Erik Bagge, Hvidovre, der fik sølvmedalje herfor i Citat efter Albrecht-Møllers Papegøjebogen. citat slut. Vi købte i marts 73 i Glostrup Fuglehandel et par små kilehaleparakitter som værende Kaktusparakitter. Men det var altså Brunkindet Kilehaleparakitter. De er mærkeligt nok, men fuglehandlere vil altså have, at det skal være Kaktusparakitter. Jeg er igen for kort tid siden hos en fuglehandler blevet tilbudt et par Kakusparakitter, men igen var der tale om Brunkindet Kilehaleparakitter. Man må vist fastslå, at der ikke findes Kaktusparakitter mere i Danmark, jeg så for et par år siden et par hos J. Chr. Larsen, Rågeleje, men ved at de begge er døde, og jeg har set, at den ene nu findes udstoppet i Albrecht-Møllers samling. I Walsrode Fuglepark findes et smukt par. Jeg satte fuglene ud i vores voliere, der måler indv. 120 x 200 x 100 cm, og udv. 200 x 200 x100 cm, og gav dem en redekasse indv. med mål 17 x 17 x 30 cm. Der gik ikke lang tid før de gik i gang med kassen, flyvehullet blev gnavet dobbelt så stort og snart var der lagt 5 æg, men det blev kun til 2 unger i 1973, i 1974 blev der igen lagt fem æg og da fik jeg 3 unger på pind, i år overgik de sig selv ved først at få 4 unger af 5 æg, og så lægge 3 æg igen og få 2 unger, desværre døde den ene unge af første kuld ca. 14 dage efter at være kommet på pinden. Men 5 unger må vel siges at være et ret pænt yngleresultat. Som opmadning har de fået masser af gulerødder, jeg bruger 25 kg gulerødder om ugen til hele mit fuglehold. Desuden har de fået spiret hvede, solsikke, masser af mælkebøtter, figner, æbler, appelsiner. Foruden ovenstående opdræt har jeg også fået opdræt af Blåpandet Dværgara, Berlepschs Conurer, Kongealexander m. m. Så i helhed kan man vel sige, at det har været et godt opdrætterår 75 i Maribo. John Westh Henriksen, Maribo.

9 Kort over levesteder for Skt. Thomasparakit i naturen

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

LOVE. for. Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942

LOVE. for. Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942 LOVE for Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942 1 1 Foreningens navn er : Silkeborg Fugle-og Stuekulturforening. 2 Formålet er ved alle til rådighed stående midler at skabe og fremme interessen for akvarier,

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Flagermuspapegøjer. Der har i de senere år ikke været

Flagermuspapegøjer. Der har i de senere år ikke været Flagermuspapegøjer Der har i de senere år ikke været skrevet meget om flagermuspapegøjer, men emnet ser dog stadig ud til at være aktuelt. Det skyldes måske, at det er nogle specielle fugle, og nogle loriholdere

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Side 1. Flyv ikke højt. historien om ikaros.

Side 1. Flyv ikke højt. historien om ikaros. Side 1 Flyv ikke højt historien om ikaros Side 2 Personer: Kong Minos Daidalos Ikaros Side 3 Flyv ikke højt historien om ikaros 1 Kong Minos 4 2 Et flot palads 6 3 En labyrint 8 4 En fælde 10 5 Vagten

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

David (Torben S. Callesen/Gospelroots)

David (Torben S. Callesen/Gospelroots) David (Torben S. Callesen/Gospelroots) David var en ung, flot fyr, og hyrde var hans job. Sang og spilled, mens han værned om sin fåreflok. Davids hjerte var af guld, og Herren var med ham. Derfor blev

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Faktorer med indflydelse på skrigeri

Faktorer med indflydelse på skrigeri Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL

HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL HÆKLEOPSKRIFT AF MASJA RICHTER AALSTRUP WWW.MASJASBLOG.DK LIDT OM FUGLEN I kan garanteret genkende den søde lille hæklede fugl, for den er nemlig en del af den skønne serie

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Befrieren. Li' så langt som øst det er fra vest, har han taget synden bort, vi kan trække vejret frit, for vi er:

Befrieren. Li' så langt som øst det er fra vest, har han taget synden bort, vi kan trække vejret frit, for vi er: Befrieren Vi har vendt os om, har vendt ryggen til, rettet blikket frem vi ser os ik tilbag, og vi kigger op, slipper glæden løs, og vi priser Gud, for han har sat os fri! Li' så langt som øst det er fra

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere