Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 42. Årgang 2017 April. Nr. 2

Transkript

1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 42. Årgang 2017 April. Nr. 2

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Best. Medl: Birgitte Anita Gregersen Floesskovvej 14, 8960 Randers SØ TLF: Mail: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Sekretær: Lone Juul Lanng Nordvestvej 27, 8920 Randers NV TLF: Mail: lone@l-e.as Best. Medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk 1 Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk 2 Suppleant: John Elo Pedersen P. Knudsensvej 16 2th, 8930 Randers NØ TLF: Mail: jep@jep-data.dk Bestyrelsen: Revisor Suppleant: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: danhaun@outlook.dk TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: hanne-66@sol.dk Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Revisor: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: inhe@privat.dk Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Forside: Dolkestiksdue Suppleant: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: stenaltvej29@hotmail.com Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk 2

3 Aktivitetskalender April Fuglemarked 11. Maj Voliere aften Mødelokale: Doktorparken. Viborgvej Randers NV adresse: Vi vil i foreningen meget gerne have en mailliste med medlemmernes adresser. Det vil lette bestyrelsens arbejde, hvis vi har brug for at få fat i folk. Det kan f.eks. være hvis et arrangement er blevet ændret eller aflyst. Så har vi mulighed for at sende en mail, i stedet for at ringe rundt til +50 mennesker. Så derfor send gerne navn og tilhørende adresse til Lone Lanng på: lone@l-e.as eller som sms til På forhånd tak. Næste blad udsendes: Juni 2017 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Referat fra generalforsamling 1: Valg af dirigent: Poul Erik valgt som dirigent. 2: Valg af stemmeudvalg: Margit og John valgt til stemmeudvalg 3: Formands beretning Kan læses i bladet. 4: Kasserens beretning i hovedlinjer: Kent gennemgik regnskabet og det blev godkendt. John spørger ind til kontorudgifterne, da han mener, de er temmelig høje. Kent forklarer, at det er korrekt, men det har været dyrt at købe printerfarver ind. Polle spørger ind til udgiften til medhjælperne ved markedet, da han mener, at der nogle steder er for mange. Der er dog en generel konsensus i forsamlingen om, at medhjælperne er nødvendige, da vi ellers ville være nødt til at rekruttere flere medlemmer til at arbejde denne dag hvilket helt sikkert ville være vanskeligt. Samtidig giver medhjælperne foreningens medlemmer mulighed for også selv at være deltagere i markedet, sælge fugle, og konversere med gæsterne. Søren pointerer at så længe Henrik er markedsformand, så benytter vi dem. Søren kommenterer punktet fuglesalg i regnskabet, og pointerer, at det er fugle købt til Randers Kommune (Doktorparken) og altså ikke penge som bestyrelsen selv har brugt på at købe fugle. Blot for at klargøre det. 5: Kontingent fastsættelse 2018 Bestyrelsen foreslår at kontingentet forbliver uændret: John er uenig. Han mener en mindre kontingentstigning kunne være på sin plads, da han ikke anser det for sandsynlig, at foreningen får lov til at holde markeder igen. Margit kommenterer at grunden til at regnskabet ser ud som det gør nu, kun skyldes at vi ikke fik lov til at holde efterårsmarked, og så snart fødevarestyrelsen letter deres forbud, så vil økonomien også se bedre ud for os. 4

5 Søren fastholder at det ikke er bestyrelsens intention at hæve kontingentet og at vi er fortrøstningsfulde overfor, at markedet nok skal komme tilbage til Randers Fugleforening. John holder fast i sit ønske om en stigning da han også mener, at det vil øge folks motivation for at lave noget i foreningen. For bestyrelsens forslag om uændret kontingent stemmer 13 medlemmer. For Johns forslag om stigning af kontingent stemmer 2 medlemmer. Et medlem stemmer hverken for eller imod. Bestyrelsens forslag vedtages. 6: Forslag fra bestyrelsen: Kent forklarer ændringsforslagene fra bestyrelsen. Bestyrelsen ønsker at udstillingsudvalget fremover skal have lov til at slå udstillingsgrupper samme, hvis der er få tilmeldte numre. Dels for at få en bedre bedømmelse og dels for at spare på dommerne. Birgitte H. vil gerne sikre sig, at man ikke blander grupper der ikke umiddelbart er sammenlignelige. Det vil dog ikke ske forsikrer Kent. Poul Erik mener at udstillingsudvalget blot skal have tilladelsen i et år og så kan vi se hvordan det går. Der stemmes og bestyrelsens forslag vedtages. Polles forslag falder, og sættes ikke til afstemning. 7: Forslag fra medlemmerne: Ingen forslag til vedtagelse er indleveret fra medlemmerne. 8: Valg af kasserer: Kent bliver genvalgt som kasserer. 9: Valg af bestyrelsesmedlem: Birgitte Anita Gregersen vælges som nyt bestyrelsesmedlem. 10: Valg af suppleanter til bestyrelsen: Dan Spørring og John Elo Pedersen vælges som arbejdende suppleanter. 11: Valg af udstillingsformand: Kent vælges som udstillingsformand. 5

6 12: Valg af udvalgsmedlemmer: Dan H. vælges som udvalgsmedlem. Fuglene nr : Valg af suppleant til udstillingsudvalg: Dan S. vælges som suppleant til udstillingsudvalg. 14: Valg af suppleant til markedsudvalg: Benny og Søren vælges som suppleanter til markedsudvalget. 15: Valg af revisorer: Margit og Henning vælges til revisorer. 16: Valg af revisor suppleant: Benny vælges som revisorsuppleant. 17: Valg af årets fugle 2019: Krumnæb: Rødhovedet Dværgpapegøje med 10 stemmer. Spidsnæb: Solfugl med 8 stemmer. 18: Valg af lokal 1. opdræts kontrollanter + koordinator: Dan H. valgt til 1. opdræts koordinator, og Benny og Poul Erik er valgt til 1. opdræts kontrollanter. 19: Eventuelt: Michael siger tak for tiden i bestyrelsen, men pointerer at han stadig vil deltage i arrangementer, og gerne tager aktivt del i arbejdet i foreningen. John mener at foreningen gør for lidt ud af at reklamere for tamfuglene. Især i forbindelse med udstillingen, var han skuffet over at der ikke var reklameret med, at man kunne komme og røre hans tamme papegøjer. Michael fremhæver Lone som tamfugleholder og opdrætter i foreningen, men ellers er det korrekt at foreningen primært har voliereholdere som medlemmer. Søren påpeger at der simpelthen blot er sket en fejl, for de andre gange hvor vi har haft tamfugle med, har vi naturligvis reklameret med det, da det 6

7 tiltrækker publikum. Fuglene nr Poul Erik mener at aktiviteterne i foreningen er for billige, og at man godt kunne tage lidt mere for det, hvortil Søren påpeger, at før i tiden, da folk betalte meget mere, var der næsten ingen med til aktiviteterne. Det er Sørens mening, at foreningens penge skal komme medlemmerne til gavn. Birgitte foreslår at sommerturen bliver holdt i nærområdet, for at gøre det billigere. Muligvis kunne man lave samkørsel i stedet for at leje en bus for at spare penge. Søren forklarer situationen med fugleinfluenzaen lige nu, og lige i øjeblikket er det sådan, at det kun er reglerne for duer der er blevet lempet, da duers immunforsvar er ca. dobbelt så højt som andre fugles. Desuden bliver der taget stilling til lempelser for fugle generelt på ugebasis. Det vil altså sige, at der ikke er nogen i øjeblikket, der kan sige hverken fra eller til, hvad angår om vi får lov til at holde fuglemarked i foråret. Derfor vil det også være yderst uklogt for foreningen som sådan at melde noget som helst ud i offentlige forummer så som Facebook el. lign. Da det kun vil øge forvirringen. Indtil videre kører foreningen på, som om at forårsmarkedet bliver en realitet men reelt kan vi ikke sige noget førend ca. 14 dage inden den endelige dato. JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ 7

8 Formandens beretning. Mindes dem der er gået bort. (Stalden i Uggelhuse) Vi har mistet vores lokale i Jyllandsgade, og er i stedet for flyttet i Doktor Parken. Vores bestyrelses møder har vi holdt, ved bestyrelsesmedlemmerne, indtil vi fik nøglen til Doktor Parken. Medlemsmøder har vi haft 3 af, det først var med LDF formanden. Det andet var grillaften hos Dan og Sara, hvor der kom mange medlemmer. Tredje møde var en tur i Randers Regnskov, hvor vi blev guidet rundt om aftenen. Bagefter tog vi i Doktor Parken for kaffe. Igen et virkeligt godt besøgt arrangement. Voliere aftener har vi haft en af, vi startede hos Birgitte og Poul Erik i Floes og kørte videre til Margit og Benny i Værum. Sommerturen gik nordpå, hvor vi først besøgte Anni og Ole. Derefter gik turen til Øland maskinforretning ved Jørgen og Susanne. Bagefter kørte vi til Emil Skytte og endte hos Susanne og Lynge, som havde startet grillen op, til lækkert aftensmad. Julefrokosten foregik på restaurant Niels Ebbesen, der var ca tilmeldte. Kent uddelte pokaler og diplomer fra udstillingen. Vi har kun afholdt forårsmarked, som var rigtig godt besøgt. Efterårsmarkedet blev som bekendt aflyst pga. fugleinfluenza. Det var lige i sidste øjeblik, fredag morgen kom melding fra fødevarestyrelsen. Så det blev 2 travle dage der fulgte, med stor hjælp fra alle der havde forbindelser til forskellige forums. Vi siger tak for hjælpen. Udstillingen blev afholdt med 97 nummerer tilmeldt. Der var nye udstillere i år hvilket er rigtig godt. Der var mange besøgende. Men håber stadig, at flere vil udstille deres fugle. Doktor Parken d. 4/9 var vi til indvielse af den nye Doktor Park, hvor vi havde en pr stand. Det har været en rigtig stor og lang proces, hvor Kent og jeg, har været til mange møder og haft mange telefon samtaler. Info: Har man lyst til at få medlemsbladet via , skal man kontakte redaktøren Dan Haun. Vi har et stort ønske i bestyrelsen, at vi skal have fyldt alle plader op, til de forskellige poster i bestyrelsen og udvalgende. Dog er det mit personlig ønske at, i ikke vælger personer ind, som har familie i bestyrelsen eller udvalget. 8

9 Stor tak til Michael, for hans store arbejde og indsats i bestyrelsen. Vi vil alle i bestyrelsen sige mange tak, til dem som har hjulpet os igennem hele året. Og til sidst skal der lyde et stort tak til min bestyrelse. Fuglene nr Opdræt af: Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF:

10 Kontingent for 2017 Ved årets udgang er medlemskontingentet for 2016 opbrugt. Det skal dog bemærkes, at nye medlemmer, der er kommet til efter 1. august 2016 har betalt for 2017 Kontingent: Junior medlemmer til og med 17 år. 50 kr. Husstand 250 kr. (Med opdrætsannonce er prisen 325 kr.) Kontingentet er gældende i perioden 1. Januar til 31 december 2017 Bemærk: Sidste frist for rettidig betaling var den 15 Januar 2017 Kontingentet indbetales på Konto nr: Sparekassen Kronjylland Hvis man stadig ikke har betalt sit kontingent til Randers fugleforening. Så vil dette være det sidste blad man modtager. Husk at påføre navn og medlems nr. Det står på kuverten 10

11 Den 9/3 var der inviteret til debataften i Doktorparkens lokaler, og håbet var, at rigtig mange ville dukke op, og give deres mening til kende. Desværre var vi kun 13 trofaste Tordenskjolds soldater, men så havde vi i hvert fald ingen problemer med at være der J. Aftenen startede med et kort oplæg af Lone, hvorefter debatten gik i gang. Problemer med manglende deltagelse og engagement fra medlemmernes side, var nogle af de emner der blev taget op, sammen med; udstilling, deltagelse i bestyrelsesarbejde, øget selvbetaling til aktiviteter, ideer til aktiviteter, konstruktiv kritik af bestyrelsen, arbejdsfordelingen mellem bestyrelse og medlemmer og medlemsblad. Debatten var bred, og vi nåede da også frem til en del konklusioner ved mødets ende. Konklusioner/ forslag: 1) Udstilling må gerne koste penge. Evt. 25 kr. pr. nummer og maks. 100 kr. pr. mand. Måske der bør spares på pokaler og rosetter? Fuglene nr Siden sidst 2) Vi kunne evt. invitere andre fugleforeningsmedlemmer til at udstille i Randers. 3) Hvis man bor i nærheden af et nyt medlem, bør man påtage sig at kontakte denne til en velkomst. 4) Færre besøg pr. volieretur. Måske bør man kun besøge én eller to fugleholdere på en aften? 5) Sommerturen må køres i privatbiler og selvbetalingen må øges. Da vi mangler indtægter fra markedet, må vi gøre det billigere på en eller anden måde. 6) Fester bør holdes som sammenskudsgilde. Alle dukker op med en noget mad. Som kan stilles på et fælles bord. 7) et register over artiklerne i bladet. Måske en gang årligt, så det bliver nemmere at slå artiklerne op. 8) En bedre fordeling mellem krumnæb- og spidsnæbsartikler i bladet. Dan mener at fordelingen er fin, men vil fremover være opmærksom på, om alle interesser bliver tilgodeset. Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk 11

12 Voliere aften: 11 Maj Denne aften har vi fået lov til at besøge et par af vores medlemmer. Vi starter hos Niels Lund. Niels Lund holder kanarie fugle. Mange har sikkert set hans fugle på vores fugleudstillinger. Når vi er færdige hos Niels køre vi videre til Stig Pedersen. Stig holder en masse forskellige småfugle. Bl.a. Solfugl, dompap, stillits og mange flere. Stig har også lovet at server kaffe og kage. Det hele starter kl. 19 hos Niels Lund. Niels Lund Hammelvej 289A Bøstrup 8870 Langå Stig Pedersen Havrevænget 9 Bøstrup 8870 Langå Stigs voliere anlæg 12

13 Dolkestikdue Gallicolumba Luzonica Af Torkel Gissel Nielsen, Søborg Udbredelse og status Dolkestikdue, Gallicolumba Luzonica, er endemisk (finde kun) på øen Luzon i Philipinerne. Arten er, som følge af skouhugst, og deraf følgende opdyrkning af jorden til landbrug, og fangst, listet som truet. Den forekommer i lavlands skove, under 1400 meters højde over havet. Navnet Slægtsnavnet, Gallicolumba, stammer fra Galli, hvilket betyder kylling, med henvisning til fuglens fourageringsvaner og Columba, som betyder due. Duen er karakteriseret ved dens blodrøde plet på brystet heraf dolkestik. Egne erfaring Gennem de sidste ca. 15 år, har jeg haft Dolkestikduer i mine volierer. I det følgende vil jeg beskrive de erfaringer, jeg har gjord mig vedrørende Fuglene nr hold og opdrætte dem. Han og hun er meget ens i udseende. Hunnen er dog noget mindre (25,2-26,0 cm) i forhold til hannerne (27,3-28,8 cm) og hendes plet på brystet er lysere end hannens. Jeg vil dog anbefale kønstest. Jeg har haft et par, bestående af en stor han og en lille hun, gående sammen i flere år, og først da de lagde 4 æg, og jeg derfor fik dem kønstestet, fandt jeg ud af, at det var to hunner. Voliere forhold Mine Dolkestikduer er meget tolerante og går parvis sammen med forskellige Frugt og insektædende fugle (Hjelmvagtler, Bulbul er, Tangarer, Drosler, Hvidisset Drosselsanger og Grønne kardinaler) helt uden problemer. De tolerer deres egne store unger hos dem, selv efter der er kommet unger i næste kuld. Volierene er relativt store 5-12 m2, beplantede og halvt overdækkede med gennemsigtige plast tagplader. Dolkestikduer tilbringer alle dagtimerne på jorden. De er meget aktive og nysgerrige, hvorfor det vigtigt, at man i sin voliereindretning imødekommer deres behov for at lede efter føde. Jeg har et tykt lag bøgeblade i min volierer, som de bruger meget tid på at gennemsøge for insekter. I forbindelse med fodringen smider jeg nemlig gerne melorme på bunden. Så snart solen kommer frem holder de meget af at solbade. De bader ikke, men så snart det regner, ligger de sig ud i regnen med løftede vinger. Det er vigtigt, at der er nogle beskyttende grene højt oppe i volierne, hvor de kan overnatte, og mine overnatter det samme sted i volieren hver nat. Hvis voliere er godt skærmet for vind og regn, kan de overvintre

14 udendørs Fuglene nr Foder Mine duer har adgang racedue blanding (Fra Brogården) Tove,T16 frugt piller, frugttern og, specielt i yngletiden, melorme, maddiker og soldater fluelaver. Hertil frisk vand dagligt. Kurtisering Når man har et par Dolkestikduer, er de normalt fredelige overfor hinanden, lige indtil de kommer i ynglestemning, og kurtisering begynder. Her er det meget vigtigt, at de begge er i ynglestemning og at de har meget plads, da hannen driver hunnen rundt i bunden. I forbindelse med kurtiseringen prøver hannen at tiltrække hende ved at jage hende rundt, for til sidst at stoppe og vippe bagover, for at vise hunnen sin oppustede bryst med det røde hjerte. Hvis hunnen ikke er klar, er det meget vigtigt, at hun har mulighed for at gemme sig, ellers kan hannen jage hende til døde. Rede bygning I modsætningen til andre duer bygger Dolkestikduer ganske store reder, hvis de har mulighed for det. Reden bygges gerne frit, i en lav busk eller et træ, ved hjælp af kviste fra birk og afklip fra min bøgehæk og fores med græs og kokos trævler. Mine duer har en forkærlighed for kviste fra birk og afklip fra min bøgehæk. Rede bygningen styrker helt klart parbindningen, og min erfaring er, at ynglesuccessen er større hos de par, der bruger nogle dage selv på at bygge, frem for blot at lægge æggene i en kurv og begynde at ruge med det samme. Hvis de har mulighed for det, bygger de en ny rede for hver kuld. 14 0,1 på selvbygget rede Opdræt Hunnen lægger 2 flødefarvet æg, og både hannen og hunnen deltager i rugningen, som vare dage. Som hos andre duer fodres ungerne den første tid med det nærende kromælk, hvor efter insekter i større og større grad indgår i fodret. Ungerne udvikler sig meget hurtigt og er flyve færdige efter 12 til 14 dage. Ønske man at fastringe ungerne, skal det ske, når de er 7-8 dage gamle med 7mm ringe. Ungerne begynder at æde selv i 4 ugers alderen, hvor også udfarvningen starter. De er endelig udfarvede, når de er uger gamle. Under de rette forhold er de meget produktive med adskillelige kuld per sæson. Mit mest produktive par, på 8-9 år, har i denne sommer netop leveret deres 4 kuld. Duerne er kønsmodne, når de er 8-10 måneder gamle og kan fortsætte med at yngle til de er op til 20 år gamle.

15 Fuglene nr Kontaktperson for due gruppen: Kristian Saugbjerg Andersen. Tlf / Mail: Krisauand@gmail.com 7 dage gamle unger Altid ubeslægtet par Det er vigtigt ikke at flade for fristelsen og sammenparre unger fra sammen forældrefugle. Jeg har flere ubeslægtede par, så de par, jeg sælger, altid ubeslægtede. Hvis ikke man har plads til to par, er det en god ide, at melde sig ind i interessegruppen for opdrættere af vildduer/tropeduer. Her kan man bytte unger og på denne måde sikre sig en stærk og genetisk varieret bestand af den fascinerende due, samt sikre dens overlevelse i vort fuglehold. 10 dage gamle unge 1,1 Dolkestiksdue 15

16 Blåstrubet Flagermuspapegøje Loriculus vernalis Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg Denne fugl har også båret navnet Indisk Flagermuspapegøje, hvilket selvfølgelig skyldes at den findes i både For- og Bagindien som man sagde da jeg var dreng. Slægtsnavnet Loriculus = Lille Lori. Artsnavnet Vernalis af ver = forår hørende til foråret eller våren. På tysk kaldes den bl.a. for Frühlingspapagei = Forårspapegøje. Udbredelse Udbredelsesområdet er i det sydvestlige Indien, syd for Mombay og op langs Indiens østlige kyst, gennem Bangladesh til Himalaya i det østlige Nepal, via Assam og sydpå gennem Myanmar og Thailand til lidt nord for grænsen mod Malaysia, videre østpå til Cambodia, detsydlige Laos og det sydlige Vietnam. Der findes desuden en bestand på Andaman øerne. I Indien træffes den mest i skove og andre Fuglene nr områder med en vis bevoksning af træer, samt i plantager, beliggende lavere end m.o.h. Her er den almindelig forekommende, men på grund af sin størrelse og den grønne farve er den let at overse. Bestanden varierer dog noget fra egn til egn, idet de kan trække en del rundt og det er ikke kun på grund af fødeudbuddet. Nogle gange er de i et område i vintermånederne og i et andet om sommeren. Året efter kan det måske være omvendt. I Nepal ses den ikke så ofte, og ej heller i Myanmar er den særlig talrig. Det skulle den derimod være i resten af udbredelsesområdet. I det nordlige Thailand træffes de bl.a. i åbne stedsegrønne skove, men ellers i områder med tør jungle og bambustykninger. Levevis Normalt ses de parvis, i familiegrupper eller småflokke, men det sker at de samles i større flokke, hvis der er træer med mange blomster. I sådanne tilfælde vil trækronen nærmest være levende af små grønne fugle, der kravler rundt og hænger med hovedet nedad, for at få fat på den nektar der er i blomsterne. Hvis der så lyder et advarselsskrig, forsvinder hele flokken som et forsinket lyn, for at vende tilbage så snart, den eventuelle fare er borte. Fødevalg Deres føde består hovedsageligt af bløde frugter og bær, og det er især forskellige vilde figner (Ficus), desuden nektar og frø, bl.a. fra teak og bambus. De skulle desuden være meget glade for den saft man udvinder fra kokospalmerne, som de drikker direkte fra de beholdere det opsamles

17 i. Saften gærer måske en smule, for det anføres at de ind i mellem indtager så store mængder at de nærmest bliver bedøvede. Ynglesæsonen Ynglesæsonen er fra januar til april. De benytter sig af huller i et træ eller måske en gammel halvrådden stub. De foretrækker tilsyneladende huller som de finder forholdsvis tæt på jorden, og de må godt være dybe. Der er beskrevet en rede fundet på Andaman øerne, her var der 2 unger som lå på et leje af grønne blade, 60 cm under indgangshullet. Det er hunnen som transporterer blade og barkstykker ned i reden, ved at stikke dem ind mellem fjerene på gumpen. De lægger normalt 2-4 æg i et kuld, som hunnen udruger alene på dage. Hannen mader hunnen medens hun ruger, og når ungerne er klækkede, hjælpes de ad med at fodre dem. Ungerne forlader først reden efter ca. 35 dage (fra voliereopdræt oplyses der tal mellem dage), og bliver fortsat madet et par uger, og bliver også sammen med forældrene et stykke tid. Beskrivelse Hannen græsgrøn overside, underside lysende grøn, hovedet meget glansfuldt næsten lysende; underryg og overhaledækfjer brunrøde, overryg undertiden med et orange skær; strube med en (ikke altid lige tydelig) lyseblå plet, der i yngletiden er kraftigt farvet; forbryst med gulligt skær; vingedækfjer og inderste svingfjer grønne; håndsvingfjer gråsorte med grøn kant på yderfanen; halefjer mørkegrønne på oversiden og med et blåligt skær på undersiden. Iris hvidgullig til brun. Fuglene nr Øjenrand gullig; næb koralrødt med gullig spids; vokshud rød; fødder lysorange. Hunnen det grønne er mere gulligt også på hovedet; blå strubeplet kun lige antydet. Ungfugle farven er lidt mere dyster og uklar grøn, og alle fjer har brune sømme; kinder grågrønne; strubeplet mangler. Længde 16,5-17 cm. I Papegøjebogen, af Albrecht-Møller, omtales en underart L. v. rubropygialis benævnt som Rubinrygget Flagermuspapegøje, hvor ryggens farve er mere rubinrødlig. Den skulle komme fra det sydvestlige Indien. Forskellen er meget lille, og den anerkendes ikke længere. Som volierefugl Det er en fugl, som befinder sig bedst i en voliere, som børe være beplantet, eller have opsat en del grene m.v. idet de er ofte klatrer mere end de flyver. De skal gå lunt især i de kolde måneder. Når man læser de gamle beretninger, er det tydeligt, at de måske nok griser lidt mere i redekassen and mange af lorierne, så hvis der er unger skal der af og til skiftes bundlag, så det kunne måske være en ide, at benytte en kasse, der er udstyret med en skuffe, så man kan skifte til en med et tørt bundlag. De har ret lange negle, og nogle skriver, at man skal passe på og klippe disse, da det kan bevirke at fuglen kommer til at hænge fast i tråden. Andre nævner at de bør have lidt længere negle, netop fordi de hænger med hovedet nedad når de sover, og så kan det være en fordel, at der er en vis længde på neglene. De griser en del, ikke blot fordi deres afføring er meget blød, men også fordi de har den uvane at de, når de æder, ryster med hovedet, sådan at det foder som sidder på næbbets

18 sider sprøjter til alle sider. Jeg har set hos loriopdrættere, at de bruger at sætte en plastkasse, hvori foderskålene anbringes, op indvendig på lågen, således at det meste snask bliver inde i kassen, som er ret nem at rengøre. De æder meget blød frugt, lidt melorme m.v., men ellers vil jeg ikke komme nærmere ind deres foderplan. Der har været en rigtig stor udvikling på dette område igennem de sidste 2-3 årtier, så hvis man kunne tænke sig at arbejde med disse små papegøjer, må man få goderåd der, hvor man køber fuglene. Det vil ligeledes være en god ide at kontakte Dansk Lori Klub, hvor der er nogle, som ved rigtig meget om, hvordan man passer disse fugle. Fra den gamle journal Man har kendt til Flagermuspapegøjer i mange år, i 1894 skriver Wiese, at det som oftest var Blåisset Flagermuspapegøje (Loriculus galgulus), man så, og prisen på dem var faldet fra 100,- kr. til 25,- kr. parret. De øvrige kom kun ind ret sporadisk, det gjaldt også for Blåstrubet Flagermuspapegøje, som Wiese betegner som sjælden i handlen, men ikke den vanskelligste art at have i sine volierer. Der havde også været tilløb til opdræt, idet han havde kendskab til, at man havde set æg. Herhjemme kom der nogle importer i 1954 og 1955, og også senere, hvilket har ført til opdræt i et antal, så vi stadig har disse fugle. Det første opdræt man kender til i Europa, skete hos en Hr. Nagel i Pritzwalk i Tyskland, som fik 2 unger. Det første opdræt herhjemme kom i 1960 hos Alfred Husted i Skodsborg, der havde købt 2 par i Opdrættet er omtalt udførligt i Stuefuglene (det Fuglene nr grønne blad som blev udgivet af Foreningen for Fuglevenner) 36. årg. ( ) side 97. Her er et kort resume: Husted havde faktisk allerede unger i 1959, de lagde 3 æg. Der klækkede 2 unger og 1 forlod reden, men var handicappet, så den blev aflivet. Husted mente, at det skyldes at der havde været spildt foderrester i kassen, og nogle af de mange gedehamse der altid var i volieren, tiltrukket af frugt og honningvand, også havde været i kassen og stukket ungen. Året efter lykkedes det altså, fuglene kom tidligt ud i volieren, og allerede den 18. maj var der 2 æg, og den 11. juni var der 4 unger, så hannen fik travlt med at fodre, og var altid parat, når Husted kom med melorme. I næste kuld blev det til 3 unger. Hen på efteråret for lagde de igen æg. Det var blevet koldt, så han tog dem ind og hængte kassen op. Hunnen lagde også 2 æg mere, og rugede et par dage, men så opgav hun det. Husted var dog også meget tilfreds med 7 unger i 2 kuld. Der har været omtalt en del opdræt siden da, også i danske tidsskrifter. Allerede i Dansk Fugleholds prøvenummer havde Karl Nielsen, Risskov en opdrætsberetning og året efter var det Jan Eriksen, Ishøj, somberettede om den. Siden var der flere beretninger op gennem 1980 erne og 1990 erne. Både i Stuekulturforeningens blad, Naturen og Hjemmet, såvel som i Stuefuglene, har der også været flere artikler både om opdræt Blåstrubet Flagermuspapegøje, og mere generelt om Flagermuspapegøjer. Dem vil jeg ikke komme så meget mere ind på her, men kun omtale lidt af det, som Jens Klitsgaard fortæller i 1975 i 51. årg. Forsommeren 1974 var usædvanligt

19 varm og først i maj kom fuglene ud i volieren, som er 10 m x 5 m og 2 m. høj. Den var godt beplantet. Her gik både Guldfasan, Dværgvagtel, Diamantdue, Kardinaler, Risfugle, Kanarier, Solfugle, Rosella, Nymfeparakit, Rødskuldret græsparakit, Sangparakit og Gedeparakit. Pludselig midt i juni var en af Flagermuspapegøjerne borte, og har troede at den nok var død. En dag han stod og fodrede med appelsiner, dukkede den pludselig op af et hul under en græstue, ved kanten af dammen. Han løftede forsigtigt plasticdammens kant, og for enden af en 40 cm lang rende, var der en rede med 4 hvide æg, som lå på et leje af Fuglene nr afgnavede berberisblade. Han lagde hurtigt taget på plads igen, og hun smuttede hurtigt ned i hullet igen. 3 dage senere var hunnen igen af reden, og han kiggede igen, og nu var der 2 unger i reden, de sidste 2 æg var ikke klækket endnu. Da han efter endnu 3 dage ville se til dem, var der desværre ikke 4 unger i reden, i stedet for sad der en stor fed skrubtudse, som sikkert havde ædt alle 4 unger, idet skallerne af de 4 æg lå ved siden reden. Året efter i 1975 havde de deres rede i et hul i en træstub, som nymfeparakitterne også var interesseret i, så de blev flyttet. Opdrættet lykkedes med 4 unger. Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF: Opdræt af: Små papegøjer Malthe Pedersen Sportsvej Silkeborg TLF:

20 20

21 21

22 Opdræt af Frugt og insektædere. Alex Andersen TLF: Australske Parakitter: Pennant Barraband Rosella Nymfe og springparakitter. Jørgen Bjerregård TLF: P. Knudsensvej 36 st. th 8930 Randers NØ Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Opdræt af undulater i mange farver: Ann Katrine Holt Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF:

23 Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Katarinaparakit Sangparakit Rødhovedet Dværgpapegøje Spidsnæb: Skægmejse Rødhovedet Solfugl Papegøjeamadine Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Lokal 1. Opdræt Tilladelse til: Import tilladelse: Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: danhaun@outlook.dk 23

24 24