Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 42. Årgang 2017 Oktober. Nr. 5

Transkript

1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 42. Årgang 2017 Oktober. Nr. 5

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Næstformand: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: TLF: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Sekretær: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk Best. Medl: Birgitte Anita Gregersen Floesskovvej 14, 8960 Randers SØ TLF: Mail: bagb@godmail.dk 1 Suppleant: 2 Suppleant: John Elo Pedersen P. Knudsensvej 16 2th, 8930 Randers NØ TLF: Mail: jep@jep-data.dk Revisor: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: inhe@privat.dk Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Forside: Gulrygget Lori Bestyrelsen: Revisor Suppleant: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: danhaun@outlook.dk TLF: Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: hanne-66@sol.dk Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Suppleant: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: stenaltvej29@hotmail.com Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk 2

3 Aktivitetskalender Oktober Udstilling (Fritidscenteret) 12. Oktober Medlemsaften (Foredrag) 12. November Fuglemarked 25. November Julefrokost med pokal overrækkelse April Fuglemarked 11. November Fuglemarked Mødelokale: Doktorparken. Viborgvej Randers NV Lone Lanng er stoppet i bestyrelsen, og derfor har Dan Spørring overtaget hendes plads. Hun er stoppet på grund af sygdom. Vi byder velkommen til: Christian Ræbild. Bakkedraget 1 Holmgård Fårup Vi håber at du får glæde af dit medlemskab, og ser dig til vore arrangementer, når du har tid og lyst. Næste blad udsendes: December 2017 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Medlemsaften d. 12 oktober Torsdag d. 12 oktober kl. 19 kommer Thomas Springer og holder foredrag. Thomas har sendt følgende appetitvækker. Jeg vil blandt andet fortælle om min egen tilgang til fugleverdenen, opdræts resultater og nogle af de ting jeg eller går og roder med. Jeg vil komme ind på opdræt af Sahel Tandskægfugl og Rødnæbbet Toko. Jeg gør mest i frugt og insektædere, som det meste af foredraget nok vil gå med, men jeg har også før holdt både papegøjer, lorier og finker. Ud over at gå hjemme og passe fuglene, er og har jeg været meget aktiv i foreningsarbejde. Alt dette kommer jeg mere ind på til foredraget. Venlig Hilsen Thomas Springer. Sted: Doktorparken Viborgvej Randers NV KL 19. Sahel Tandskægfugl Rødnæbbet Toko 4

5 Siden sidst: Sommertur 26 August Så blev det endelig tid til en sommertur med Randers fugleforening. Der var lavet aftale med Århus fugleforening om at vi skulle mødes med nogle af deres medlemmer og se deres fuglehold. Vi var ca. 18 medlemmer. Vi alle mødes i doktorparken kl. 8, hvor der vil skulle spises rundstykker. Humøret var højt og man kunne godt mærke at folk var spændt og så frem til den her dag. I år blev det en kør selv sommertur. Så efter vi havde fået vores rundstykker, fordelte vi os i bilerne og kørte mod første sted som var hos Jesper Molbo. Her stod ham og hans kone klar med kaffe. Jesper havde mange forskellige vagtler og små fugle. Hans kone viste hendes samling af forskellige og specielle æg. Det var faktisk rigtig interessant. Hun havde endda et strudse æg. Efter Jesper, kørte vi til Niels Herping. Niels holder forskellige frugt og insektæder, her var der mulighed for at spise vores medbragte madpakker. Derudover blev der serveret kaffe. Her kunne man sidde i en have omringet af voliere. Det er en meget hyggelig oplevelse. Da vi havde set Nielsens fuglehold og spist vores madpakker, kørte vi til Hans i Borum. Hans holder forskellig Australske parakitter. Dette var et meget rigt besøg med en del specielle parakitter Derefter kørte vi mod Hans lund/oluf Schouborg. Her var der aftale om der skulle serveres kaffe. Der var en fint lille kagebord som kunne mætte os med den søde tand. Hans og Oluf holder forskellig Australske parakitter, dog holder de ikke helt de samme arter. Hans og Oluf boede tæt ved hinanden, så vi startet ved Hans og sluttet ved Oluf. Efter en spændene kig. Kørte vi til sidst mod vores sidste besøg som var hos Henry Cramer. Henry holder frugt og insektæder. Det var et meget fint fuglehold. Derefter vente vi alle næsen hjemad, dette var omkring kl. 17 Alt i alt var sommerturen en rigtig god og hyggeligt tur. Vejret var vi også heldige med. Tusind tak for en god tur og det muntrere humør som altid Vi ser frem til næste år. 5

6 Siden sidst: Grill aften d. 2 September Så blev det tid, til en grill aften i Randers fugleforening, som vi har hvert år om sommeren. Der skulle holdes grill aften hos Benny og Margit i Værum. Vi var ca. 30 mennesker til denne grillaften. Der var sørget for god mad og masser af drikkelse. Vi alle var i godt humør, og man kunne tydelig mærke man var iblandt venner. Sågar så var der kærlig mobning imellem de unge og gamle. Der var en hyggelig forståelse af godt sammenværd. Der bliv også serveret en fantastisk skøn kringle, som Margit havde bagt. Yderlig blev der uddelt erstatningspræmier, fra sidste års udstillingen. Dette var specielt lavet kopper med Randers fugleforeningens logo på, samt sidste års Årets spidsnæb og krumnæb Til denne grill aften, var det sidste chance for at tilmelde sig Randers fugleudstilling, her var der en masser der fik tilmeldt sig, så det ser Randers fugleforening frem til, til udstillingen i oktober Der var også nyheder denne aften, formanden Søren Søgaard stiller ikke op til næste formandsvalg. Derved søges der ny formand. Tak for en hyggelig aften, det var dejligt der var så mange og i var med til at give aften en god stemningen, med jeres humør. Vi ses næste år til endnu en grill aften. Nyt fra udstillingsudvalget Indlevering af fugle skal ske mellem 16:00-18:00 fredag d. 6 oktober. Husk du også selv skal medbringe grene til dine voliere. Du skal også selv fodre dine fugle fredag, der er frø og vand til rådighed. Skal dine fugle have andet foder skal du selv medbringe dette. Der er også en pokal for bedst pyntet bur. Udstillingsudvalget opfordrer til at i gør lidt ekstra ud af pyntningen, så vi kan få en flot udstilling i fritidscentret. 6

7 Julefrokost Så er det ved at være tid til Julefrokost igen. Som det plejer, vil der være pokal overrækkelse, fra udstillingen denne aften. Julefrokosten bliver i år afholdt i Allingåbro, nærmer bestemt: Hovedgaden 4. Tilmelding skal ske til Birgitte på telefon: Seneste tilmelding er: 18 november Pris: 150 kr. Århus fugleforening. Århus Fugleforening inviterer til fugleudstilling og stort fuglemarked lørdag den 14. oktober og søndag den 15. oktober i Århus Firma Sport, Paludan- Müllers Vej 110, 8200 Århus N. Om lørdagen er det udelukkende fugleudstilling i tidsrummet kl , hvor der er mange stande at besøge bl.a. Rob Webber med frost- og levende foder, Foderskålen med ringe og specialfoder, Stig med redekasser o.a., frø fra henholdsvis Sæby Frøhandel og Boyes Frølager, stand med smykker, trædrejer, salg af honning, m.fl. Søndag har vi stort fuglemarked i tidsrummet kl , hvor du kan møde Frederik Kjær, Just, Hardy Lau og Benno, samt en masse private fugleholdere. Birdhouse er til stede med diverse artikler til volierer. Pris ved indgangen kr. 50, børn op til 14 år gratis ifølge med voksen. Bestyrelsen 7

8 ved hyppig observation, er de forholdsvis nemme at kønssortere. Dværgskadefinkerne lever kun på Madagaskar og lever på øen, på niveau med vores gråspurve. Dværgskadefinkerne er en lille fugl på størrelse med zebrafinken. Den gamle han Dværgskadefinken Tekst og foto af: Michael Gadekær, Hjørring Lånt af Frederikshavn fugleforening Lonchura nana eller Lepidopygia nana (latin) Zwergelsterchen (tysk) Madagascar Mannikin (engelsk) Beskrivelse: Han: Pande, tøjler, en stribe gennem øjet og strubeplet sorte. Overhovedet mørkegråt og hovedsider sølvgrå. Øvrige oversider rødlig gråbrun. Underryg og overhaledækfjer olivengrønne. Underside lys rødgrå. Skuldre og vingedækfjer rødgrå. Hale sort. Overnæb mørkt hornfarvet, undernæb blågråt. Hun: Som han der er ingen synlige kønsforskel. Jeg har dog efterfølgende lært af at kigge på mine unger, at hannerne er mere lyse på brystet end hunnerne. Så jeg kan godt se forskel på dem nu. Herudover synger hannerne ofte, så 8 Opdræt: I efteråret 2013 købte jeg hus i Hjørring sammen med min kone Mette. Hele vinteren blev brugt på at udtænke en løsning til et nyt fuglehus. I foråret 2014 startede jeg på at rydde garagen og lave et isoleret fuglehus inde i den i forvejen murede garage. Tanken var, at der kun skulle være Gouldsamadiner i fuglehuset, og fuglehuset blev derfor bygget efter disse forhold. Fuglehuset er bygget uden nogen adgang for sollys, således at fuglene fuldstændig kan styres med hensyn til lys, og dermed styre deres ynglesæson. Varmen kan ligeledes styres, og selv i de koldeste måneder, kan jeg have over 27 grader, hvis jeg ønsker det. I efteråret 2014 blev der indkøbt Gouldsamadiner i stor stil og de første 20 ynglebure blev taget i brug. I sommeren 2015 blev de sidste 16 ynglebure lavet færdig, og jeg kunne godt mærke, at interessen for andre småfugle også var der. Jeg købte derfor hurtigt et par Perlehals Amadiner. Efterfølgende er det blevet til mange andre småfugle end Gouldsamadiner. Jeg kan herunder nævne Nonne

9 astrild, Grønrygget astrild, Agerhøne astrild, Orangekindet astrild, alm. Sommerfuglefinker, Blåhovedet sommerfuglefinker, Mangefarvet Papegøjeamadiner, Peals Papegøjeamadiner, Løggrøn Papegøjeamadine, Tornastrild og Rødhalet astrild. De fleste af mine ynglebure er 60x40x40 cm. Herudover har jeg to bure på 120x50x80 cm, og 4 bure på 150x50x100 cm. Da nogle af småfuglene kræver en del plads, er nogle af dem solgt igen. Jeg har derfor været på udkig efter nogle af de mindste småfugle, som ville passe til mine små ynglebure. På besøg hos en fugleven i Århus sidst i november 2016, så jeg første gang Dværgskadefinker. Det er en dejlig lille fugl, som jeg syntes passede perfekt til mine små ynglebure. Han havde 3 kønstestede fugle gående, og det var 2 hanner og én hun. Jeg skulle købe alle, hvis jeg ville have dem. De gik sammen alle tre, men hunnen havde lagt æg i bunden, så jeg vidste at der var minimum én hun. Jeg fik alle 3 med hjem. De kom i samme bur, da jeg kom hjem. Men efter et par dage tænkte jeg, at det var bedre at skille hanner og hun ad, så hun kunne få lidt ro, inden de skulle sættes til at yngle. Så hunnen kom i et andet bur. Dagen efter så jeg et æg i bunden, og synes ikke at jeg havde set dette dagen før. Jeg tænkte, så må det være Fuglene nr to hunner, selvom de var testet. Jeg havde set en han synge, så jeg flyttede den tredje fugl, som jeg troede var en hun, ned til den anden hun. Men den tredje fugl udviklede sig hurtigt til en han, og startede med at springe på hunnen og parre hende med det samme. Så var det nok alligevel 2 hanner og én hun, som jeg havde købt. Jeg var startet på at køre lyset op i tid, da jeg starter ynglesæsonen med Gouldsamadiner omkring 1. december, så det passede perfekt. Når fuglene ikke yngler, skruer jeg lyset ned til 12 timer i døgnet. I ynglesæsonen kommer det op på ca. 17 timer. Samtidig skruer jeg lidt op for varmen, således at der er ca grader i dagtimerne, og grader om natten. Så de fik en redekasse og Dværgskadefinkerne havde i løbet af 14 dage bygget rede og umiddelbart efter blev det første æg lagt. Jeg lavede løbende redekontrol helt fra begyndelsen og tog kassen ud, uden at dette virkede negativt på dem. Der blev lagt i alt 7 æg, hvoraf de 6 var befrugtede. Da æggene var meget mørke, havde Nonneastrilderne smidt en nyfødt unge ud. Jeg tænkte, at den ville jeg gerne redde, så den kom ind i reden til dværgskadefinkerne. Jeg kiggede efterfølgende til dem, og syntes ikke rigtig at ungen blev fodret, men den var heller ikke død. Der gik tre dage, før dværgskadefinkernes egne æg klækkede.

10 Først unge på pind 10 Der klækkede 5 unger. De blev passet fint, og nonneastrilden blev også passet fint. Da ungerne var 4 dage gamle blev der smidt endnu en unge ud ved nonneastrilderne. Den røg også ind til dværgskadefinkerne. Så nu havde de 7 unger at fodre. Men det gik fint. Jeg rede kontrollerede fortsat løbende, og da tiden var, kom alle 7 unger på pind. 2 Nonneastrilder og 5 Dværgskadefinker. Den ene nonneastrild døde dog kort efter den kom på pind. Der er blevet der lavet kontrol for Lokalt Førsteopdræt af Mogens og Steen af de 5 Dværgskadefinker. Efterfølgende er den ene unge dog død. De sidste 4 unger var allerede udfarvet i løbet af en måneds tid og er begyndt at synge, og det har vist sig at være 3 hanner og 1 hun. Så nu kan jeg lave et ubeslægtet par mere, da jeg stadig har den overskydende han, som jeg købte fra starten. Parret har efterfølgende bygget rede igen. Det er dog ikke blevet til mere. Fodring: Som foder bruger jeg en tropeblanding til Gouldsamadiner samt en tropeblanding specielt beregnet til Papegøjeamadiner med masser af græsfrø. De har altid adgang til Vispumin og strandskaller. Fuglene har altid adgang til badekar, og dværgskadefinkerne bader dagligt. I æglægningsprocessen fik de en hjemmelavet æggeblanding med pollen, pinkies og buffalo orm. I ynglesæsonen har de fået en hjemmelavet æggeblanding samt masser af pinkies og buffa-

11 lo orm. Jeg har løbende optrappet fodringen med pinkies og buffalo, og givet dem pinkies og buffalo to gange dagligt mens ungerne skulle opmades. Redekassen er en halvåben firkantet redekasse på 15x15x15 cm, som normalt bruges til Gouldsamadiner. Dog er redehullet halvt tildækket. Forældre og unger Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: 11

12 Opdræt af Gulrygget Lori Lorius garrulus flavopalliatus Af KNUD ERIK KRØJGAARD, Aulum Beskrivelse af fuglene Gulrygget Lori (Lorius garrulus flavopalliatus)er en underart af Gulskuldret Lori (Lorius garrulus garrulus). Disse to minder meget om hinanden i forhold til størrelse og fødeindtag, men man kan kende Gulrygget Lori på den markante gule rygplet, som ikke ses hos Gulskuldret Lori (dog kan man se enkelte gule fjer på ryggen af Gulskuldret Lori, men den har ikke tilnærmelsesvis den samme brede plet, som Gulrygget Lori). Gulrygget Lori er udbredt på øen Bacan i den nordøstlige del af Indonesien, men kan godt tilpasse sig det kølige danske klima. Gulrygget Lori kan nemt forveksles med andre underarter som Morotai Gulrygget Lori (Lorius garrulus morotaianus), der har en mindre gul rygplet og mørkere vinger samt Obi Gulrygget Lori (Lorius garrulus obiensis), Fuglene nr der er mindre end Gulrygget Lori, men har en større rygplet. Føden består hovedsageligt af pollen, nektar og frugt. Gulrygget Lori er kønsmoden cirka fra 3-3½ års alderen og lægger gennemsnitligt 2 æg, med en gennemsnitlig rugetid på 26 dage Indledning Gennem de sidste 30 år har jeg holdt Lorier, dog med nogen variation i forhold til hvor mange, hvilke arter og forhold jeg kunne tilbyde dem. Jeg har, synes jeg selv, haft rimelig succes med pleje og opdræt gennem årene, men det er først nu, jeg endelig er lokket til at gribe til tasterne og få nogle af mine erfaringer skrevet ned. Jeg har mest holdt mig til de større arter, der ikke er så varmekrævende, som eksempelvis Bjerglori (Trichoglossus haematodus), Kapuzinerlori (Eos squamata), Duivenbodes Lori (Chalcopsitta duivenbodei) (i dag Gulmasket Lori) og Gulhovedet Lori (Trichoglossus euteles). Jeg har dog altid foretrukket Gulrygget Lori, fordi den er forholdsvis tillidsfuld og med en flot fjerdragt. Dog kræver den, at der er langt til naboerne, da den kan være ret højrøstet. Den var en af de første fuglearter som jeg anskaffede mig og jeg har på mit højeste, haft fire par Gulrygget Lorier på en gang. Jeg har derfor mange års erfaring med Gulrygget Lori, sær-ligt i forhold til

13 pleje og opdræt. Det som forsat optager mig, i forhold til opdræt, er ungfuglenes nysgerrighed og legesyge, da de kan bruge timer på leg i grene og trådnet. Det minder meget om den leg, man ser i forhold til hundehvalpe og lignende. De har en energi og opfindsomhed, som jeg forsat nyder at se fra mit køkkenvindue, og som holder mig lidt i gang i denne efterhånden mangeårige hobby. Parret og ungerne som jeg vil beskrive her, er baseret på en ældre avlshan, hvis mage døde i vinteren Hannen blev købt hos en anden dansk opdrætter i Ringsted omkring Hunnen blev erhvervet i foråret 2015 gennem en handel, hvor jeg byttede mit par af Dusky Lori (Pseudeos fuscata) (i dag Brun Lori) til en ældre hun af Gulrygget Lori, som tidligere havde været en del af et avlspar. Hunnen blev erhvervet gennem en kontakt i forbindelse med en volierevandring i Dansk Lori Klub. I sommeren 2015 fik parret en unge, som jeg vælger ikke at beskrive indgående her. Ungen blev taget fra parret i efteråret Ungerne som beskrives i denne artikel er fra kuldet de fik i 2016, hvor de deltog på udstillingen i Nordvestjysk Fugleforening i Lemvig. Grunden til at jeg vælger at fokusere på dette kuld er, at jeg har afprøvet noget særligt i forhold til parringssæsonen, som kan være interessant for andre at læse. Fuglene nr Forhold De overordnede forhold består et inderrum og en udevoliere. Udevolieren er en meter bred og tre meter lang samt to meter høj. Volieren er bygget af en aluminiumsramme, det bed-ste i forhold til holdbarhed og vejr, uden særlig beplant-ning. Bundforholdene i voli-eren er naturlig vegetation i form af diverse græsformer og ukrudt. Der er derudover flere friske grene som udskiftes hyppigt. Volieren har en vandskål/kar, som står i en meters højde, hvor vandet kan udskiftes uden for volieren. Der er læ til fuglene i form af stålplader som overdækken, placeret så det dækker den første halve meter, hvor fuglene kommer ud. Fuglene har fri adgang til at komme ud, dog har jeg enkelte gange lukket af for volieren, de dage hvor der har været særligt hård frost. I praksis har jeg dog kun lukket af en eller to gange siden Der er foderhæk til frisk frugt i volieren og jeg sætter til tider en tennisbold eller en frisk gren ned fra taget til underholdning og stimulering. Inderrummet er cirka halvanden meter lang og 60 cm bred. Bagvægen og gulv er flisebelagt og der er indlagt afløb i gulvet. Inderrummet holdes frostfri med minimum varme og kan om vinteren være omkring 2 3 grader. Der er igen en aluminiumsramme i inderrummet, som er placeret med en kort afstand til flisevæggen, for at optimere rengøringen i forhold til alu-

14 miniumsrammen. Denne afstand fra væggen er særlig nødvendig i forhold til sygdom, så der er mulighed for at rengøre alle overflader for at undgå yderligere smitte, også til de andre bure. Der er en redekasse i inderrummet, lavet af krydsfinér formet som et L. Der er en løs indsats i redekassen til redekontrol og mulighed for at skrifte redemateriale, så man ikke skal gå ind i fuglenes opholdsrum for at gøre dette. Jeg bruger høvlspåner af fyrretræ i bunden af redekassen som redemateriale. Spånerne skiftes efter behov og når der er unger skriftes spånerne hver anden dag til sidst. Der er i inderrummet monteret tre skåle i 1 m og 20 centimeters højde til vand, tørfoder og flydende foder. Skålene er placeret under rederkassen for at udgå ekskrementer, og de er placeret i en speciel plexiglasholder, der gør, at skålene ikke væltes af fuglene og nemmere kan rengøres. Inderrummet har lysstyring, hvor jeg har timer på i forhold til lys og mørke og dermed kan manipulere med dagslængden. Jeg har også en natpære, som skal simulere måneskin, så de har mulighed for at finde frem til redekasserne når mørket er faldet på. Når jeg modtager nye fugle, har jeg dem normalt ikke i karantæne. Grunden til dette valg er, at jeg køber mine fugle hos opdrættere jeg kender, og hvor jeg også kender forholdende som fuglene går under. Når jeg sætter nye fugle sammen, så Fuglene nr foregår det dog trinvis. Hos det par som jeg beskriver i denne artikel, har jeg haft hannen længe, så den har kendt forholdene og gået alene siden dens mage døde. Da jeg anskaffede den nye hun, stillede jeg hende først i et lille bur uden for hannens voliere i inderrummet i minimum en uge. Derefter stillede jeg hunnens bur ind i hannens inderrum, med en lukket låge, så jeg kunne observere om hannen tog kontakt til hunnen i buret. Jeg var særlig opmærksom på, om hannen forsøgte at jage hunnen eller om den virkede imødekommende og nysgerrig på kontakt. Når jeg har konstateret, efter et døgn eller to, om de er imødekommende over for hinanden, har jeg åbnet lågen til hunnen, så hun selv kunne finde ud af buret i hendes tempo. Enkelte gange har jeg taget den gamle fugl og ladet den være i det lille bur, så den nye fugl har haft mulighed for at udforske rummet og

15 volieren alene. Dette er en måde at ophæve territorierettighederne for den den gamle fugl på. Jeg har valgt at gøre det på denne måde, når jeg har haft dominerende fugle, som skulle sættes sammen med nye. Fuglene går parvis i voliererne og dette par havde ikke problemer med at blive sat sammen. Fodring og pleje Jeg fodrer sædvanligvis en gang dagligt og som regel til aften. Normalt giver jeg fuglene flydende foder i form af AVES Lorinektar, gerne 4-5 kaffeskeer til 250 ml vand, en gang dagligt. I øjeblikket får de også en gang dagligt 2 kaffeskeer AVES LoriDry, hvori jeg også blander en spiseskefuld pollen til en halv liter LoriDry. Jeg bruger almindelig blomsterpollen. Jeg bruger LoriDry og pollen hovedsageligt for at sikre, at de får lidt ekstra næring, hvis jeg ikke er hjemme til sædvanlig fodringstid. Foruden dette får de årstidens friske frugt dagligt i form af æbler, bananer, pærer og vindruer. Ved juletid får de også figner og dadler. I blomstertiden får de mælkebøtteblomster som sammen med dadler er deres yndlingsspise. Jeg lægger gerne mælkebøtterne på toppen af trådnetstaget, til stor underholdning og fryd for Lorierne. Den friske frugt svarer til en håndfuld dagligt, ved friske mælkebøtter to til ti stykker. Derudover får de diverse halvmodne frøstander, fuglegræsser og mælkebøtteblade. Når Fuglene nr græsset i haven sætter frø plejer jeg at plukke en håndfuld og sætte op på trådnetstaget. Når der er unger sætter jeg mængden op efter ungernes størrelse, sidst i redekasseforløbet får de over dobbelt portion. Jeg gør ikke noget særligt i forhold til kosten, når der er yngelsæson, udover at sørge for rigeligt med foder, når der er unger i redekassen. Gennem mine år med hold og opdræt af Lorier, har der været en stor udvikling i forhold til foder, hvor der, da jeg startede som opdrætter, var et kæmpe arbejde i at sammensætte sit eget foder, med en stor drejebog i forhold til mængder, ingredienser, mm. Hensigten med dette var selvfølgelig at sikre den enkelte fugls behov. Dette betød tidligere, at man kunne risikere at ens fugle blev misligholdt og ikke fik opfyldt deres behov. I dag er fodringen gjort væsentlig nemmere med bedre færdiglavede produkter af god kvalitet, der sikrer, at der er de rette ingredienser til fuglene. Det kræver stor viden selv at blande egne produkter og det har tidligere også været problematisk at købe færdiglavet produkter, da jeg eksempelvis har oplevet, at der har været ingredienser i det færdige foder, som Duivenbodes Lori ikke kunne tåle, og som gav leverproblemer. Dette er heldigvis ikke et problem i dag, hvilket gør det meget nemmere at holde Lorier end tidligere.

16 Beskrivelse af opdræt Jeg har i mange år eksperimentet med opdræt og har med dette avlspar prøvet at manipulere med lyset og hermed dagslængden for fuglene. I efteråret 2015 satte jeg dagslyset ned trinvis en time af gangen tre gange og i foråret 2016 er jeg gået trinvist op en time ad gangen omkring hver 3 4 uge. Dette bevirker, efter mine observationer, at fuglene går i gang med at yngle tidligere, faktisk allerede i foråret, i stedet som de plejer i starten af sommerperioden. Jeg har kun prøvet dette to sæsoner indtil videre, men oplever det som virksomt i forhold til yngleperioden. Jeg har ikke observeret parringsspillet mellem parret, men observerede æg i redekassen sidst i marts Jeg tjekker som regel kun redekasserne, når jeg observerer hunnen er inde i længere perioder. Redebygningsfasen Redekasserne bliver både brugt som sovekasse og redekasse, hvor der er spåner til æglægning. Jeg har gennem mine 30 år som avler og opdrætter kun enkelte gange oplevet, at æg er lagt uden for redekasserne. Æglægning Dette par lagde to æg sidst i marts. Dette er meget tidligt for mine Lorier, men jeg tillægger det mine forsøg med lysændring og temperaturen det pågældende forår, da der var særligt Fuglene nr godt vejr. Hunnen rugede fast siden æggene blev lagt og var kun ude for at spise. Jeg kiggede jævnligt til æggene for at tjekke, om de var befrugtede og om de var ved at klække. For at tjekke om de er befrugtet holder jeg dem op mod lyset for at se om de er mørke (i starten er de helt lyse og med tråde i æggene). Hvis jeg efter 14 dage kan se, at de ikke er befrugtede, plejer jeg at smide de ubefrugtede æg ud. Ulempen ved dette kan være, hvis det sker for tit, at fuglen vænner sig til kun at ruge i 14 dage, dog har jeg ikke oplevet dette problem endnu. Æggene var sædvanlig størrelse (som solsorteæg) og farve (hvide) for arten. Dette par har ikke haft problemer i forhold til æglægning, men jeg har tidligere haft problemer med andre Lorier (i dette tilfælde et par Dusky Lori) der ville æde æggene. Der har jeg erfaring med at udskifte æggene med glasæg, indtil Lorierne vænner sig til at ruge på æggene. De rigtige æg har i mellemtiden været opbevaret ved stuetemperatur, ikke for varmt, maksimalt 14 dage, indtil de kan lægges tilbage, når fuglen udviser korrekt rugeadfærd. Der klækkede to unger efter 30 dage sidst i april. Opmadning af unger Der har som nævnt ikke været speciel fodring i forhold til opmadning, men

17 der har været tilgang til mere foder i denne periode for fuglene. Jeg har andre gange fodret med spiret solsikkefrø som tilskud, men har ikke benyttet mig af det i forbindelse med dette kuld. Hannen i dette ynglepar har haft tildens til at ville plukke ungerne, mens de endnu er i redekassen. Det har jeg i dette tilfælde afhjulpet, ved at fjerne hannen når fjer-piggene kom frem på ungerne og dermed ladet hunnen opmade ungerne alene. Tidligere, da hannen havde en anden mage, var jeg i tvivl om hvilken en af fuglene, der pillede ungerne og jeg tog derfor noget grovmasket minktråd og satte på skrå i redekassen. Fuglene kunne dermed fodre ungerne gennem tråden og jeg undgik at ungerne blev pillet. Når ungerne blev fuldfjeret fjernede jeg tråden igen, da de ikke længere blev pillet når de havde fået deres fuldfjerdragt. Da jeg ville gøre det samme med min nye hun, havde hun besvær med at fodre ungerne gennem tråden og jeg valgte derfor at fjerne hannen en periode, da jeg formodede at han plukkede ungerne. Problemet med tråd kan dog være, at hvis man ikke fjerner tråden tidligt nok, kan man risikere at ungerne sulter, da fuglene vil prøve at lokke ungerne ud af redekassen ved at sulte dem og derfor ikke længere giver dem mad i redekassen. Fuglene nr Ungernes opvækst Efter 14 dage i redekassen blev ungerne ringmærket med en R-ring. Efter 60 dage i redekassen skulle ungerne selv komme ud, hvilket også var tilfældet med dette kuld. Hannen var på dette tidspunkt i en anden voliere og kom ikke tilbage til hunnen, da han desværre blev syg og døde. Ungerne har, fra de kom ud af redekassen, været meget aktive og bevægede sig efter en uge ud i udevolieren. Her fandt de sig hurtigt tilpas, hvor de fremstod meget nysgerrige og legesyge. De tog godt fra i forhold til det friske foder de blev tilbudt og udviklede en flot glansfuld fjerdragt og størrelse, tidsnok til deres første udstilling i Lemvig oktober Normalt har jeg ikke kunnet nå at få ungerne klar til udstilling om efteråret, da de oftest først lige er kommet ud af redekassen på dette tidspunkt. Ungerne blev taget fra hunnen i december 2016, og samspillet mellem hunnen og unger har været uproblematisk, hvor ungerne har imiteret hunnen i takt med deres udvikling. Adfærd Min erfaring med Gulrygget Lori er, at de er glade for hyppig badning, og det derfor er vigtigt at udskifte badevandet ofte. Lorierne er meget glade for at blive aktiveret ved at kunne klatre og lege på meget tynde grene (der eksempelvis kan være afklip fra pil, birk eller frugttræer), der hænger me-

18 re eller mindre frit, så de har mulighed for at bruge dem som gynge eller lignende. Det er vigtigt at der er bark på grene og at grenene udskiftes hyppigt, da de afbarker dem og bruger stofferne fra barken til at rense deres fjerdragt. De Gulryggede Lorier har været glade for muligheden for at være i solen en gang imellem. De Gulryggede har haft det bedst, når de har gået sammen med andre Gulryggede Lorier, de trives ikke så godt alene, dog har jeg ikke den store erfaring med at sætte dem sammen med andre Lorier. Sygdomme For at forebygge sygdom, har det været vigtigt, at jeg har bygget nogle inderrum som har været lette at rengøre, hvilket også er årsagen til, at der mellem aluminiumsrammen og væggen er en kort afstand, så hele buret Fuglene nr kan rengøres på alle overflader. Hannen som døde, er formodentlig død af alderdom, da der ikke har været sygdom i buret. Jeg er meget opmærksom på indeklimaet i inderrummene, så der om vinteren er varme nok til at undgå for meget fugt i vinterperioderne. Benyttet litteratur Navn og overordnet beskrivelse af Gulrygget Lori (samt nominat form og andre underarter) som art, er baseret på Dansk Lori Klubs standardbeskrivelse. 18

19 FUGLEBIKSEN Rolighedsvej 10, Fårhus, 6330 Padborg Tel www. Fuglebiksen.dk - Mail: mbs@bbsyd.dk OBIE FRØ Det bedste frø til dine fugle. Vi forhandler bl.a. også: Orlux: Uni Patee, Uni Patee Premium, Insekt Patee, Insekt Patee Premium og Tropical Patee Avian: Tovo, Insektpatee og æggefoder Mange forskellige vitaminer til frugt og insektædere Perle Morbide samt Perle Morbide frugtpeller Nutribirds forskellige pellets Melorm og frosne foderdyr Vi har ikke faste åbningstider, men derimod altid åbent, når vi er hjemme (også weekend). Det er derfor en god ide at ringe først. 19

20 Nordens Største Fuglemarked Søndag den 12 november 2017 fra kl i Assentofthallerne Stadionvej 41, 8960 Randers SØ - 8 km. Øst for Randers mod Grenå Entre: Sælgere fra kl Pris 50 dkr Køber fra kl Pris 25 dkr To haller fyldt med over 2000 fugle. Stort antal PR. og salgs stande Dyrlægen er på markedet fra kl Ingen adgang med fugle efter kl Evt. oplysninger m. m. hos Henrik Jensen TLF: stedet hvor fuglefolk mødes Arrangør: 20

21 Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ 21

22 Opdræt af: Fuglene nr Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF: Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF: Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: michaelmartinhansen@gmail.com Opdræt af undulater i mange farver: Ann Katrine Holt Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF:

23 Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Katarinaparakit Sangparakit Rødhovedet Dværgpapegøje Spidsnæb: Skægmejse Rødhovedet Solfugl Papegøjeamadine Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Lokal 1. Opdræt Aurora Astrild -Alf Schmidt Jamaicafinke -Alf Schmidt Hvidøret Bülbül -Alf Schmidt Himalaya Grønfinke -Alf Schmidt Mørkerød Amarant -Alf Schmidt Pragtperle skægfugl -Dan H. Sørensen Pragtperle skægfugl -Malthe Pedersen Dolkestiksdue -Dan H. Sørensen Mørkerød Amarant -Christian Ræbild Grøn dråbe astrild -Christian Ræbild Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: danhaun@outlook.dk 23

24 24