Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening"

Transkript

1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 Oktober. Nr. 5 24

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Næstformand: Michael M. Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: Sekretær: Lone Juul Lanng Nordvestvej 27, 8920 Randers NV TLF: Mail: Best. Medl: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: 1 Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: 2 Suppleant: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: Revisor: Erik Søgaard Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup TLF: Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: Revisor Suppleant: Carsten Jørgensen Mimersvej 29, 8920 Randers NV Bestyrelsen: Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: Suppleant: Margit Andersen Hammelvej 128, 8920 Randers SV TLF: Mail: Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: Suppleant: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Alm. Rosella Pennant Parakit Katarinaparakit Spidsnæb: Sivastrild Goulds Amadine Skægmejse Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Anmeldt opdræt: Lokal 1. opdræt Alf Schmidt Kapuziner Sisken Dan H. Sørensen Gulbrystet azurmejse Dan H. Sørensen Pagode stær Stig Pedersen Kapuziner Sisken Alf Schmidt Skægsisken Alf Schmidt Gulkronet sisken Tilladelse til: Import tilladelse: Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf Forside: 1,0 Alexander Parakit 2 Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: 23

3 Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: Australske Parakitter: Pennant Barraband Rosella Nymfe og springparakitter. Aktivitetskalender 7. Oktober: Medlemsmøde med foredrag. 15. November: Fuglemarked 28. November: Julefrokost Februar: Generalforsamling 3. April: Fuglemarked 13. November: Fuglemarked Jørgen Bjerregård TLF: P. Knudsensvej 36 st. th 8930 Randers NØ Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Mødelokale: Jyllandsgade 3 C, Kælderen, 8900 Randers C Hvis intet andet er anført begynder møderne kl 19. Vi byder velkommen til: Ole Rasmussen. Katvedvej Balle Anne Beck. Messingvej Randers SV Tatjana Mikkelsen. Lysevej Hadsund Malthe Pedersen. Sportsvej Silkeborg Opdræt af undulater i mange farver: Vi håber at i får glæde af jeres medlemskab, og ser jer til vore arrangementer, når i har tid og lyst. Ann Katrine og Andreas Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF: Næste blad udsendes: December 2015 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Foredrag 7. Oktober D 7. Oktober kommer Emil Skytte og fortæller om hans fuglehold, hvordan han startede som fugleholder, og om hans seneste volierebyggeri. Emil er 30 år gammel og har holdt fugle i næsten hele sidst liv. Emil har haft næsten alle slags fugle. Men i dag er det med vægt på Frugt og insektæder, specielt Skadedrosler og Pragttimalier. Emil er udlært maskinmester, og da han læste havde han stor held med at lave en del unger af Blå pandet amazone papegøjer. Så mød op d 7. Oktober kl 19 og hør om Emils fuglehold. Og lad os få en rigtig hyggelig aften. Der er nok nogen som sidder nu og tænker. Jamen har Emil ikke været og fortælle om sidst fuglehold. Til det nej. Emil skulle have været hos os i marts men blev desværre forhindret i at komme på grund af noget udlands arbejde. Emil har dog lovet at han nok skal komme d. 7 oktober. 4 21

5 Siden sidst: Sommertur Så var det endelig tid til sommerudflugt med Randers fugle forening. Vi mødtes ved radio ABC som vi plejer, og kørte kl 7 med bussen. Der var en særlig kende tegn af god energi og munterhed. Man kunne tydelig se at medlemmerne havde glædet sig. Omkring kl 8 skulle vi have mættet vores sulte maver med de indkøbte rundstykker. Så vi holdte ind på en p-plads omkring syd for vejle. Da vi alle var mætte og havde slukket vores kaffe tørst. Kørte vi videre, næste stop var Geografisk Have i Kolding. Hvor dyrepasseren Benny skræp ventet på os. Han viste et stort og flot fuglehold, men flotte og spændene fugle. Der til skal der også siges at det var yderst imponerende voliere der var gjord meget ud af. Geografisk have indholdet ikke kun fugle, men også en stort drivhus med smukke blomster. Yderligere var der også dyr i haven, så som f.eks. heste, el parkaer, mini grise, geder. Så der var lidt at 20 5 kigge på til alle. Derefter kørte vi videre til Fyn, nærmer bestemt Danmarks fugle Zoo. Her var der mulighed for frokost, efterfulgt af gåtur rundt i Fugle Zooen. Der var mange fugle og der var rigeligt at kigge på. Vi hygget os med hinanden og fik snakket om fuglene. Efter en vel fortjent is eller kaffe kørte vi videre. Næste stop var Odense hvor Michael Rendbæk ventet på os, da vi skulle se hans fugle hold. Vi ankom til en villa vej, hvor Michael boede sammen med sin kone. Som begge interesseret sig for fugle. Dette kunne man også tydelige mærke og se, da der var gjord noget ud af det. Mange volierevar godt tæt beplantet, man var ikke i tvivl om at der var tænkt på fuglene, i forhold til de kunne føle sig trygge og tilpasse. Vi fik os alle en hyggelig fugle snak og en kold forfriskning i form af en cola eller øl. Derefter skulle videre, næste stop på

6 turen var til Vissebjerg stor kro, hvor der ventet dejlig gammel dags svinekam med det hele, og en sommerlig islagkage til dessert. Alle bliv forhåbentlig mætte, der var rigelig med mad. Efter spisning skulle vi til at vende snuden hjem ad. Der var munter stemning i bussen og vi alle fik os endnu en snak om hvordan dagen var gået og hvad vi synes havde været spændene og i øjefalden. Inden vi nåede til Randers, kom der lige nogle munterlige ord fra Niels Lund, som fik smilebåndet frem i os alle. Dejlig afslutning på turen. Alt i al var det en god tur, der var rigeligt med tid. Vi alle havde forhåbentlig Salg af kød og hjemmelavet pålæg Åbningstider: Torsdag 13,00-17,00 Fredag 13,00-17,00 Enslev Slagte og Gårdbutik Kent Mathiesen Skolevangen 27. Enslev Gjerlev J. Tlf JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ en god tur. Som sagt man kunne tydelig mærke at medlemmerne havde glædet sig. Og der var også gensyn glæde hos de fleste. Hvor er det dejligt at vi er så mange forskelligheder, men alligevel er vi samlet og har det godt med hinanden. Stor tak til dem der har lagt arbejde i at få turen op og køre, med planlægning og tilrettelægning. Og ikke i mindst tak til jer medlemmer, uden jeres munter og imødekommende sinde var turen ikke blevet nær så god. Og yderligere Tak for jer medlemmer uden jer ville det aldrig være mulig for disse tur. Tekst af: Sara Lauridsen Opdræt af Frugt og insektædere. Alex Andersen TLF: Opdræt af: Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF: Opdræt af: Grå & Sorthoved dværg papegøjer Malthe Pedersen Sportsvej Silkeborg TLF: Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF: Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF

7 Doktorparken Siden sidst: Voliere aften Randers byråd s beslutning om at lukke fuglevolieren i doktorparken, skabte stor modstand fra mange af parkens nuværende og tidliger bruger. Volieren blev reddet i 11. time af byrådet, med flere ændringer af volieren s drift til følge. rådgivning, dels af et evt. nybyggeri samt pasning af fuglene. Udarbejdning af oplysnings skilte til volieren. Derudover har vi tilbudt at hjælpe med køb og salg af deres fugle. Dette betød blandt andet. Udgifts neutral pasning og pleje af volieren, og i den forbindelse blev Randers Fugleforening kontaktet. Vi har haft det første møde med komunen ang. Volierens fremtid. Vores rolle vil være Vi ser frem til et kommende samarbejde med komunen om bevarelse af fuglevolieren i doktorparken. Bestyrelsen nogle natsværmere fast i volierenetonsdag aften den 2. september mød- tet, og kort tid efter kunne vi se nogle småfugle og den flotte røde kardinal tes 15 forventningsfulde fuglefolk fra Randers Fugleforening hos Niels Her- komme frem for at smage på lækkerierne. ping i Egå. Niels og fruen bød os alle velkommen Den livlige han af dominikanerenke i og herefter fortalte Niels om sit fugle- pragt var et flot syn. Under besøget fik vist alle en snak med Niels. I udestuen blev der serveret kaffe og lækre hjemmebagte boller, som Niels selv havde lavet. Fra udestuen har man udsigt til næsten alle voliererne i hans have. Det var en rigtig hyggelig og oplevelsesrig aften. Aftentur hos Niels Herping, Egå hold. Han har et rigtig spændende voliere anlæg. Når vi gik rundt i haven, kunne vi høre flere forskellige fuglelyde, og nogle fugle viste sig til beskuelse, men de var lige så hurtigt tilbage i det tætte buskads. For at lokke fugle frem, trykkede Niels Tekst & foto: Alf Schmidt 18 7

8 Alexanderparakitten Psittaculla krameri (Scopoli) 1769 af: Kristian Saugbjerg Andersen En af de papegøjefugle som de fleste fugleholdere kender, da den har været her i mange år. Der er sikkert nogle som vil sige at den har en lidt skarp stemme, som naboen måske ikke bryder sig om, men hvis der ikke er problemer på den front, så er det en dejlig fugl. For de som interesserer sig for mutationer - af den ene eller anden grund - har der gennem de sidste par årtier været rige muligheder for at udfolde sig. Denne parakit som oprindelig kommer fra dele af Afrika samt Indien, Pakistan, Bangladesh, Burma og Sri Lanka, kan i dag træffes vildtlevende mange steder i Europa, Amerika (både nord og syd) samt i Asien og vist nok også i Australien. Men det vender vi tilbage til lidt senere, for nu vil vi først se lidt på hvordan den ser ud. Beskrivelsen er hentet fra Papegøjebogen af Albrecht-Møller. 8 Nominatformen Psittacula krameri krameri: Psittacula =Papegøjelignende; krameri - hidrører fra Scopoli's opkald af fuglen 1769 efter G. H: Kramer, der var en anerkendt naturforsker. Kramer havde udgivet flere betydelige værker. Beskrivelse: 1,0: Grøn, hoved og baghals med blåligt skær; et bredt rosarødt halsbånd; fra næseborene til øjnene en svag sort streg; fra hagen og bagud mod halsbåndet en sort skægstribe. Undersiden noget lysere ligesom nakken; vingedækfjerene mørkegrønne blåsorte med grønne kanter; halefjerene grønne, de midterste to er mere blålige og lyse mod spidsen. Iris lysegul, øjenring rødorange. Næb rødbedefarvet med mørk spids. Vokshuden grålig; ben grå. Længde: cm. 0,1: Mangler den sorte skægstribe, samt den rød rosa halsring og er noget mindre. Udbredelse: Vestafrika fra Senegal (il Guinea og i et bælte som går godt og vel ind til midten af Afrika, hvor tic støder sammen med parvirostris. Underarten P. k. parvirostris - vsoumice 1856: Parvirostris af purvu s = lille; rostris - næb. 1,0/0,1: Ligner nominatracen, men er noget mindre og især er dens næb meget mindre. Længde: 36,5-38 cm. Udbredelse: Eritrea og Nordetiopien samt Sennardistriktet i Sudan. Albrecht-Møller nævner endnu en underart som skulle være en mellemform mellem de 2 ovenstående, den anerkendes dog ikke mere. Slægten: Indeholder 21 arter, hvoraf 3 af dem er udbredt i Nord og Mellemamerika. Resten er de ægte Rosenfinker som har deres udbredelse i Asien og Mellemøsten. Den mexicanske husfinke familie er opdelt i 11 underarter. I fangenskab: Arten har tidligere været importeret i rimelig store mængder. Dette er nok forbi, og det gør sådan set ikke noget. For som tidligere nævnt er det en temmelig ynglevillig art, som nok skal kunne levere så mange nye individer at vi ikke har behov for flere importer af vildfangede fugle. Fuglene må betegnes som værende hårdføre. De tåler at gå ude året rundt og kan sagtens gå sammen med andre fugle. Dog kan de godt være lidt 17 rå i yngleperioden. Alt i alt en god voliere fugle, som er nem at holde og ikke vanskelig at få til at yngle. Eneste minus er nok at den ikke er den mest farvestrålende fugl man kan vælge til sin voliere. Til gengæld har hannen en smuk sang! Skrevet af Dennis H. Jensen

9 FOKUS PÅ Mexicansk Husfinke ( Carpodacus mexicanus ) P.L.S. Muller 1776 Udbredelse: Mexico, Nordvestlige U.S.A. (Texas, Californien, Idaho, Nebraska.) Introduceret til størstedelen af Hawaii. Kønsforskel: Hannen er rød på bryst, pande, isse, kind og overgump. Resten af kroppen er brunlig, varierende fra mørk på oversiden til lys brun på bugen, med mørke striber. Næbbet er hornfarvet og benene er gråsorte. Hunnen ligner hannen, dog uden alt det røde i fjerdragten. Fuglene er begge ca. 14 cm. Yngleadfærd: De Mexicanske husfinker må betegnes som værende ynglevillige og derfor laves der også en del af dem i fangenskab. I volierer bygges reden ofte så højt som muligt, 16 gerne i en opsat kurverede. Der lægges 3-5 blågrønne æg, som udruges alene af hunnen på ca. 14 dage. Ungerne bliver i reden til de er ca. 3 uger gamle. Et par laver ofte flere kuld på en sommer. Føde: Naturligt lever de af forskellige typer af ukrudtsfrø, særligt thistlefrø er foretrukne. Herudover spiser de også en del frugt og grønt, bl.a. kirsebær, figner og pærer. Samt friske skud på træer og buske. De anses for at være skadedyr på frugtfarme og i orkide gartnerier i det vestlige U.S. A. I fangenskab er det en god ide at give dem en frøblanding bestående af 3 dele ukrudtsfrø og en del tropeblanding med et højt indhold af kanariefrø. Ydermere skal de have tilbudt noget frugt/grønt, det kunne med fordel være revet gulerod, da det indeholder beta-carotin, et rødt farvestof der hjælper med at holde hannen røde farve. Under opdræt bruger de gerne noget animalsk foder (myrepupper, melorme) til at fodre ungerne op på. Det er også en god ide at spire/iblødgøre deres frø i yngleperioden. Stemme: Den mexicanske husfinke han har en pæn sang, der dog ikke kan måle sig med dens beslægtede fætter Kanarien, men alligevel er dejlig at høre på. Hannen har for vane at synge flere timer i træk, især hvis vejret er godt. Så findes der en plet i solen og så synges der af lungernes fulde kraft. A-M nævner ligelede Mauritius alexanderparakiten. Psittacula echo som værende en underart. Den er dog igennem længere tid blevet betragtet som en selvstændig art. Underarten P. k. borealis -Neumann 1915: Borealis = nordenvind, nordre, mod nord. 1,0/0,1: Minder meget om den følgende underart maniuensis, men adskiller sig konstant ved at have et klart koralrødt over- og undernæb, efterhånden synes undernæbbet dog at blive mørkere, hvilket allerede Hume i 1874 bemærkede, og Oscar Neumann bekræftede det efter at have undersøgt museums eksemplarer på flere museer. Udbredelse: Nordindien, Pakistan, Nepal, Bhutan, Bangladesh, Burma og Vietnam. Nogle kilder mener også at den har bredt sig til dele af Kina. Det skulle efter sigende være denne underart som Alexander den Store hjembragte fra sit krigstogt i Indien. 9 Underarten P. k. manillensis (Bechstein) 1794: Manillensis - hentyder til Filippinerne (Manilla), hvorfra man fej lagtigt tidligere antog fuglene kom - skal være Sri Lanka. 1,0: Grøn, baghoved med grå-grønligt skær; sort stribe fra næsebor til øje; rosafarvet krans om halsen, foran i en bred sort stribe fra undernæbbets basis henover halsen, hvor den møder den rosa ring. Undersiden grøn med gråligt skær over brystet; centrale halefjer blålige, øvrige gule på inderfanen, grønne på yderfanen, elle med gule spidser; næb rødt, brunligt på spidsen, undernæbbet mørkere, undertiden sort.; vokshud grå; iris lysegul; ben grå; krans om øjet orange. Længde: 40,5-43,5cm. 0,1: Mangler den sorte stribe mellem næsebor og øje, den rosafarvede ring om baghalsen og den sorte skægstribe; ofte findes en utydelig antydet smaragdgrøn halsring. Noget mindre end 1,0. Ungfugle: Som hunnen, og hannerne udfarver først i 3. leveår. Udbredelse: Sydlige Indien samt på Sri Lanka. Fra naturen. I såvel Indien som Afrika er de ret almindelige i områder hvor der er en vis bevoksning af træer, både i gamle tørre skove samt i åbne skovområder med gren groninger m.v. De befinder sig gerne i områder som støder op mod og i områder med agerbrug samt i og ved bebyggede områder, bl.a. i byernes parker. De findes fortrinsvis i lavlandet og ses sjældent højere oppe end 1500 m.o.h. De er bestemt ikke stille eller sky når, de som oftest færdes omkring i mindre eller større flokke (af og til op til mere end 1000 fugle) i trætoppene, eller på kornmarker samt i plantager hvor der avles frugt eller nødder. De er ikke trækfugle, og bortset fra at de strejfer en anelse rundt efter føde, så er de faktisk meget stationære. Deres flugt er elegant og direkte, når de flyver af sted med hurtige vingeslag, samtidig med at de "snakker" ret højt. Deres føde består af frø, frugt, bær, blomster og nectar. De be-

10 10 tragtes dog flere steder som noget af en plage af de lokale landmænd og plantageejere, når de kaster sig over marker med korn, dari, ris, majs og hvis der er solsikker, så er de den fore trukne diæt (undersøgelser i Punjab har vist at de æder og beskadiger op mod 22 % af solsikkemarkerne). De er også meget hårde ved plamager med diverse frugter, bær og nødder - bl.a. kaffebønner. Også her udøver de af og til ret stor skade. Deres ynglesæson varierer en del. I Afrika skulle den ligge fra august til november, medens den i Indien er fra december til juni. Under parringsspillet sidder de og piller lidt i hinandens fjerdragt, medens de "kvidrer" højlydt. Når hunnen bevæger hovedet i halvcirkler, udvider pupillerne og spreder vingerne, samtidig med at han sidder på et ben medens han mader hende, så er det lige før de er klar til at parre sig. Reden er i et hul i et træ, oftest en død palme og andre træer med blødt ved, hvor spættefugle har lavet huller. De kan også bruge huller i mure, eller i huller højt oppe på lerskrænter. Hun lægger et kuld på 2-6 æg på bunden af redehullet, udelukkende på et leje af trøsket træ, som de bl.a. selv gnaver af siderne i redehullet. Som hos de fleste andre papegøjefugle er det hunnen der ruger, skønt jeg har set et enkelt sted, at hannen skulle kunne tage over i korte intervaller. De begynder oftest at ruge allerede fra det første æg er lagt, og rugetiden varer fra dage. De nyklækkede unger er nøgne og lyserøde, med lysegule næb og lukkede øjne, som åbnes på niende dagen. Når de er 15 dage gamle begynder fjerene at bryde frem, og de er fuldfjerede - bortset fra området omkring gattet - 30 dage efter klækningen. Ungerne forlader reden når de er 6-7 uger gamle. Kort efter udflyvningen får ungfuglene de lange halefjer, men det varer op til 3 år før hannerne er fuldt udfarvede. Det er dog sket flere gange at de yngler, før de er fuldt udfarvede. Lidt om den som Invasionsfugl Vildtlevende eksemplarer/ eller nok rettere forvildede volierefugle, kan i dag træffes rigtig mange steder, og den er vel i grunden lidt af en plage, bl.a. i mange storbyer men også andre steder hvor dens tilstedeværelse med rette kan kaldes for faunaforurening. Det er jo hårdføre fugle, som rent klimatisk sagtens kan klare sig, også i vores kølige klima. Det er kun et par år siden at DOF havde en artikel, om at der selv om vinteren var hård blev der set en del Alexanderparakitter i København og omegn. De yngler vel også på samme måde som der er en ynglebestand af Undulater og vist også af Nymfekakadu. De opsøger foderbrættet på samme måde som vore hjemlige fugle. DOF: Jeg har fundet følgende hentet fra DOF den 10. april 2006: "De seneste måneder er den set flere steder i København og ved Dyssegård i Gentofte blev den eksotiske og farvestrålende fugl fotograferet Det er ganske vist, at der i Danmark bliver observeret flere og flere små papegøjer som den lille Alexanderparakit Nordens Største Fuglemarked Søndag den 15. November 2015 fra kl i Assentofthallerne Stadionvej 41, 8960 Randers SØ - 8 km. Øst for Randers mod Grenå Entre: Sælgere fra kl Pris 50 dkr Fra kl Pris 25 dkr To haller fyldt med over 2000 fugle. Stort antal PR. og salgs stande Dyrelægen er på markedet fra kl Ingen adgang med fugle efter kl Evt. oplysninger m. m. hos Henrik Jensen TLF: stedet hvor fuglefolk mødes 15 Arrangør:

11 Så er det tid til den årlige julefrokost i Randers Fugleforening og vi håber at rigtig mange vil deltage. I år bliver festen holdt Hos Anne-Marie, Messingvej 74, 8940 Randers SV lørdag d. 28/ kl Tilmelding skal ske til Lone Lanng på tlf: eller på Seneste tilmelding er d. 15/ Prisen er 150 kr. pr. deltager. Der vil ved samme lejlighed blive delt pokaler og diplomer ud da der i år ingen julebanko er. Vi gør opmærksom på, at festen kun er for medlemmer. Vel mødt! Mvh Bestyrelsen 14 (Psitta-cula krameri), der oprindelig stammer fra Afrika og Asien. Det er bestemt ikke urealistisk, at vi vil få en bestand af vildtlevende parakitter i København, for vi ved fra en række andre vesteuropæiske storbyer, at den lille Alexanderparakit sagtens kan etablere sig temmelig langt mod nord, selv om den hører naturligt hjemme i subtropiske områder. I Bruxelles er der i løbet af de seneste årtier opstået en bestand af alexanderparakitter, der formentlig tæller over tusinde fugle. I EU's hovedstad er det ikke ualmindeligt at se flokke af parakitter flyve omkring i byens parker og forstæder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)." 11 Her i Europa kan man nu om dage desuden træffe den i - fortrinsvis - storbyer i Tyskland, Holland, Storbritannien (her har jeg set tal der siger at bestanden af fritlevende fugle øges med op mod 30 % pr år), Spanien, Portugal og Slovenien samt videre østpå gennem Tyrkiet. Den træffes vel stort set også i samtlige de arabiske lande, Irak, Iran og Afghanistan samt i mellemøsten - altså i det område som ligger mellem de oprindelige udbredelsesområder. De kan også ses mange steder i fjernøsten, helt til Japan, samt ude på nogle af øerne. Ifølge lucn's Red List (en liste over udryddelsestruede arter), skulle den ikke findes i som fritlevende hverken i Australien eller på New Zealand. Jeg mener dog at kunne huske et eller andet om at der skulle have verseret en bestand i Australien, men det kan sagtens have været af andre arter, idet de jo har fået en hel del fremmede arter i deres natur. De findes også på det amerikanske kontinent, den er set flere steder i USA, ligesom der er en bestand i Venezuela og formodentlig også flere steder. I Caribien træffes de såvel på Cuba som i Puerto Rico. Den har også spredt sig lidt i Afrika, og det angives at være grundet indførte fugle. Det er formodentlig også korrekt, men der kan vel også, i alt fald i nærområderne, være tale om en naturlig spredning. Som volierefugl: Jeg startede med at se efter hvad Wiese skrev om denne fugl for godt og vel 100 år siden. Han nævner at den hyppigst holdes alene i et bur og sjældnere parvis i en fuglestue. Holder man den alene bliver den oftest ret hurtig tam og lærer ofte at sige en del ord. I en fuglestue er den derimod urolig, støjende og ond mod alle andre fugle. Den gnaver slemt i træ og må derfor holdes i et metalbur. Da den er både stærk og hårdfør kan den sagtens holdes i store fritflyvningsvolierer, her er den fredelig nok. Prisen på disse fugle kan være forskellig. Ny indførte koster højest 10 til 12 kr. parret, talende eller tæmmede er langt kostbarere og betales med 50 kr. eller derover, Alexanderparakitten har været en skattet burfugl fra de ældste tider. Da myterne fortæller at det var Alexander den store som bragte den til Europa, må dette sidste siges at være sandt, idet han sluttede sit krigstogt mod øst, en lille stykke inde i det nuværende Indien år 327 før vor tidsregning. Det første opdræt herhjemme er tilsyneladende sket i 1934, idet O. Hirthe, København udstillede den i

12 opdrætsklassen, på en stor udstilling i Industribygningen i det samme nummer udstillede både den afrikanske og den indiske underart. I 1940 fortæller Edm. Petersen lidt om den i Naturen og Hjemmet, om det at have den i fugleholdet skriver han bl.a "I januarmarts skrider de til rugning og i hvert kuld er som regel 3 eller 4 æg. Ungerne mades op med forskellige hirsearter, frugt, majs, johannesbrød, jordnødder m.m. Denne fugl er bleven holdt enkeltvis i bur og parvis i voliere i have og hus, og var lærenem som alle papegøjearter. Blev den anbragt på et nyt sted, var den meget reserveret, og kunne i ugevis sidde og glo og lure. Den ville kende sin plejer nøje, før den viste sit væsen, men er den først hjemmevant, er det en herlig fugl. For en menneskealder siden kostede den ikke meget i handelen, men nu om stunder ligger prisen på ca kr. pr. stk. og det dobbelte for el par. Dog kan man privat købe noget billigere, selv om denne fugl for tiden er ret sjælden. Dens fodring i fangenskab består af hamp, solsikke, hirsearter, kanariefrø, store majs, jordnødder, havre, frø af forskellige græsarter, forskellige frugter, især johannesbrød (når dette kan fremskaffes), kartofler, gulerod, tørt franskbrød, kiks og nogle grene af forskellige træarter som elm, lind, hyld og frugttræer, ynder de ligesom alle andre papegøjearter at gnave i. Ligeledes må man engang imellem give dem en douche med en blomster sprøjte, selvfølgelig med tempereret vand, da fjerdragten ellers bliver for tør, og de som regel ikke - 12 således som andre fugle bader. Ved en god og forstandig pleje holder de i mange år. Hvis myterne har ret i at den har været i Europa siden Alexander, så skulle det da være mærkeligt om den ikke er blevet opdrættet på et eller andet tidspunkt, men ellers er det først op i 1800' tallet at vi finder opdræt der er registrerede. I Frankrig skulle Afrikansk Alexanderparakit have været opdrættet tilbage i 1833 i Paris. Der er ikke angivet hverken opdrætter eller ret mange detaljer fra opdrættet. Det oplyses dog at de fik en stor træblok som de selv gnavede et redekammer i. Et par opdræt i henholdsvis 1878 og 1883 omtales også uden de store detaljer. Fra et opdræt i Zoologisk Have i Marseilles i 1929, fortælles det at der blev opfostret 2 stærke unger. Året efter fandt man desværre æggene - som indeholdt fuldt udviklede unger - på jorden. Fra Storbritannien er der kun oplysninger om et mislykket opdræt hos Dr. Hopkinson i 1934, han fortæller at der var tre fine unger, men de blev forladt, formodentlig p.g.a. at han så lidt for mange gange i kassen. 13

40. Årgang 2015 December. Nr. 6

40. Årgang 2015 December. Nr. 6 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 December. Nr. 6 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail: stenaltvej29@hotmail.com

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

40. Årgang 2015 August. Nr. 4

40. Årgang 2015 August. Nr. 4 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 August. Nr. 4 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail: stenaltvej29@hotmail.com

Læs mere

40. Årgang 2015 April. Nr. 2

40. Årgang 2015 April. Nr. 2 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 April. Nr. 2 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail: stenaltvej29@hotmail.com

Læs mere

40. Årgang 2015 Feb. Nr. 1

40. Årgang 2015 Feb. Nr. 1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 Feb. Nr. 1 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Bestyrelsen: Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail:

Læs mere

39. Årgang 2014 okt. nr. 5

39. Årgang 2014 okt. nr. 5 Fuglene Medlemsblad for Randers Fugleforening 39. Årgang 2014 okt. nr. 5 20 1 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Bestyrelsen: Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815

Læs mere

Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening

Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 Juni. Nr. 3 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail: stenaltvej29@hotmail.com

Læs mere

39. Årgang 2014 Dec. Nr. 6

39. Årgang 2014 Dec. Nr. 6 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 39. Årgang 2014 Dec. Nr. 6 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Bestyrelsen: Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail:

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Brunstrubet Aratinga) Det har i nogle år været en problemfugl,

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Fuglene Medlemsblad for Randers Fugleforening

Fuglene Medlemsblad for Randers Fugleforening Fuglene Medlemsblad for Randers Fugleforening 39. ÅRGA G - 2014 - februar - nr. 1 Formand: Søren Søgaard Ting Parken 97 8950 Ørsted Tlf. 2034 9815 Mail: stenaltvej 29@hotmail.com Næstformand: Kent Mathiesen

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Pragtfinker. Henning Pust Pragtfinker. Fuglehold i Danmark

Pragtfinker. Henning Pust Pragtfinker. Fuglehold i Danmark ISBN ISBN 978-87-7857-690-3 87-7857-690-3 9 788778 576903 Henning Pust Pragtfinker Pragtfinker Pragtfinkerne er nogle af de mest eftertragtede fugle. Det skyldes deres flotte farver og en størrelse, der

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

På minibustur til Belgien.

På minibustur til Belgien. På minibustur til Belgien. Written by superbruger Tuesday, 16 March 2010 12.-14. marts for at overvære Rudi Hendrikx åbne sit avlscenter i Heusden-Zolder. Vi ankom fredag aften, så der var lidt tid lørdag

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Dagbog fra DF turen til Christiansborg.

Dagbog fra DF turen til Christiansborg. Dagbog fra DF turen til Christiansborg. Dagen d. 3-6 2014 starter tidligt, da vi skal med bussen fra Rønde kl. 07,00. På stationen mødes vi med resten af vores gruppe, Peter og Lilli kommer med fuld oppakning,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Fuglene nr Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 41. Årgang 2016 April. Nr. 2

Fuglene nr Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 41. Årgang 2016 April. Nr. 2 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 41. Årgang 2016 April. Nr. 2 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail: stenaltvej29@hotmail.com

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Stuekultur Bornholm. Nr. 1-2011 Mar. Apr. Maj. 43. årgang

Stuekultur Bornholm. Nr. 1-2011 Mar. Apr. Maj. 43. årgang Stuekultur Bornholm Nr. 1-2011 Mar. Apr. Maj. 43. årgang Medlemsblad udgivet af: Stuekultur Bornholm Formand: Best. Medlemmer: Carsten Kofoed Jagtvej 2, Snogebæk Tlf. 56 48 85 24 Mobil: 60 44 81 43 E-mail:

Læs mere

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken. December 2012 Januar 2013 Julemarked på Lyngparken. Aktiviteter på Lyngparken i december Mandag, den 3. Tøjsalg fra kl. 10 til 13 Tirsdag, den 4. kl. 11 Julefrokost for beboere og personale. Personalet

Læs mere

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07 26 Årgang 2010 Maj Juni Juli Fødselsdage: Maj Heidi Kasper Nicholai Anders D 0605 1305 1405 2405 Juni Jørn Christian Anders R Tobias Sebastian 1206 1406 1606 2306 2706 Juli Kristian 1207 Anne Sofie 1407

Læs mere

Malebog I zoologisk have med Sam og Lucca. Af Asbjørn Lønvig, kunstner

Malebog I zoologisk have med Sam og Lucca. Af Asbjørn Lønvig, kunstner Malebog I zoologisk have med Sam og Lucca. Af Asbjørn Lønvig, kunstner Lucca er 3 år gammel og Sam er 6 år gammel. Lucca går i børnehaven "Spilopmagerne" i Middelmark. Sam går i børnehaveklassen i Middelmark

Læs mere

Medlemsblad for Specialklubben for Udenlandske Tumlinger

Medlemsblad for Specialklubben for Udenlandske Tumlinger UDENLANDSKE Wiener Tumling: blå med bånd. Anders Pedersen Skælskørvej 101 4261 Dalmose. Tlf.: 58 18 80 94 tumlinger Tysk Nonne: sort, blå, sølv, rød og gul. Niels Hansen Helsingevej 98 a 3300 Frederiksværk

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke Studietur med E Kleinbahn søndag den 27. juli, 2014 Turen startede ud fra Kvickly i Nordborg kl. 8:30. Der var tilmeldt 32 personer så der var plads nok i luksusbussen fra Alssund Busser der havde plads

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Fuglene nr Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 41. Årgang 2016 Februar. Nr. 1

Fuglene nr Fuglene nr Fuglene. Medlemsblad for Randers fugleforening. 41. Årgang 2016 Februar. Nr. 1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 41. Årgang 2016 Februar. Nr. 1 24 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: 2034 9815 Mail: stenaltvej29@hotmail.com

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

LOVE. for. Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942

LOVE. for. Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942 LOVE for Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942 1 1 Foreningens navn er : Silkeborg Fugle-og Stuekulturforening. 2 Formålet er ved alle til rådighed stående midler at skabe og fremme interessen for akvarier,

Læs mere

Stuekultur Bornholm. Nr. 3-2014 Sep. Okt. Nov. 46. årgang

Stuekultur Bornholm. Nr. 3-2014 Sep. Okt. Nov. 46. årgang Stuekultur Bornholm Nr. 3-2014 Sep. Okt. Nov. 46. årgang Medlemsblad udgivet af: Stuekultur Bornholm Formand: Carsten Kofoed Jagtvej 2, Snogebæk Tlf. 56 48 85 24 Mobil: 60 44 81 43 E-mail: formand@stuekulturbornholm.dk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG. Jeg en arbejder

NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG. Jeg en arbejder ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.6 JUNI 2008 21. ÅRGANG Jeg en arbejder Jeg en arbejder, er Lilian Nordana s betegnelse af sig selv. I en alder hvor de 80 år for længst er passeret, er Lilian og Ove Jørgensen

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2009 FÆLLESGILDEMØDE 1. OG 2. GILDE

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2009 FÆLLESGILDEMØDE 1. OG 2. GILDE S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2009 FÆLLESGILDEMØDE 1. OG 2. GILDE MANDAG DEN 1. FEBRUAR 2010 KL 19.00 OBS! NY DATO! I KIRKECENTERET, BANEGÅRDSVEJ

Læs mere

Stuekultur Bornholm. Nr. 2-2015 Jun. Jul. Aug. 47. årgang

Stuekultur Bornholm. Nr. 2-2015 Jun. Jul. Aug. 47. årgang Stuekultur Bornholm Nr. 2-2015 Jun. Jul. Aug. 47. årgang Medlemsblad udgivet af: Stuekultur Bornholm Formand: Carsten Kofoed Jagtvej 2, Snogebæk Tlf. 56 48 85 24 Mobil: 60 44 81 43 E-mail: formand@stuekulturbornholm.dk

Læs mere

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport Foreningens historie Søllerød Senior Sport er en fremragende forening, når vi selv skal sige det. Vi har eksisteret i 13 år, og kommunen har levet op til sin

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

KOMMENDE ARRANGEMENTER

KOMMENDE ARRANGEMENTER Program nr. 1. 2011 (1. januar - 30. april) KOMMENDE ARRANGEMENTER FASTELAVNSFEST TØSEFEST GENERALFORSAMLING VIRKSOMHEDSBESØG VANDHULSDAG SANKT HANS LÆS MERE INDE I BLADET SIDEN SIDST Vi har taget hul

Læs mere

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

Gamborg Sogns Jagtforening. Program Gamborg Sogns Jagtforening Program 2012-2013 Generalforsamling onsdag d. 2. maj 2012 Der blev afholdt generalforsamling den 2/5 i spejderhytten i Gamborg, med deltagelse af 11 medlemmer. Bjarne Larsen

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG Broarbejde Det store projekt skrider godt frem og de nye flydebroer ligger allerede og flyder i havnen. Ikke på den rigtige plads men vi kan da se

Læs mere

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU 26. ÅRGANG 2012 1 Maj Juni 2012 MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU REDAKTØR: AASE RASMUSSEN michael.aase@email.dk Har du indlæg eller kommentarer til klubbladet er du velkommen til at skrive til ovennævnte

Læs mere

Flagermuspapegøjer. Der har i de senere år ikke været

Flagermuspapegøjer. Der har i de senere år ikke været Flagermuspapegøjer Der har i de senere år ikke været skrevet meget om flagermuspapegøjer, men emnet ser dog stadig ud til at være aktuelt. Det skyldes måske, at det er nogle specielle fugle, og nogle loriholdere

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Flot hæder til Gunnar Lund

Flot hæder til Gunnar Lund Garder 4NR. 2004 OKT KVARTAL NytGarderforeningen for Fredericia og Omegn Flot hæder til Gunnar Lund På repræsentantskabsmødet i Kolding fik Gunnar overrakt De Danske Garderforeningern s Hæderstegn. Tillykke

Læs mere