Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening

Transkript

1 Fuglene Medlemsblad for Randers fugleforening 40. Årgang 2015 Oktober. Nr. 5 24

2 Randers Fugleforening Stiftet 22 marts 1950 Formand: Søren Søgaard Ting parken 97, 8950 Ørsted TLF: Mail: Næstformand: Michael M. Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Kasserer: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Sekretær: Lone Juul Lanng Nordvestvej 27, 8920 Randers NV TLF: Mail: lone@l-e.as Best. Medl: Henning Skovby Rødtjørnevej 19, Lauerbjerg, 8850 Langå TLF: Mail: inhe@privat.dk 1 Suppleant: Dan Spørring Grønnegade 8, Vivild, 8961 Allingåbro Mail: danlykke@hotmail.dk 2 Suppleant: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup Mail: danhaun@outlook.dk Revisor: Erik Søgaard Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup TLF: Revisor: Margit Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Revisor Suppleant: Carsten Jørgensen Mimersvej 29, 8920 Randers NV Bestyrelsen: Udstillingsudvalg: Formand: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Udvalgs medl: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk Suppleant: Margit Andersen Hammelvej 128, 8920 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Markedsudvalg: Formand: Henrik Jensen Fjordvej 3, Uggelhuse, 8960 Randers SØ TLF: Mail: hanne-66@sol.dk Udvalgs medl: Benny Andersen Hammelvej 128, 8940 Randers SV TLF: Mail: maandersen@privat.dk Suppleant: Kent Mathiesen Skolevangen 27, Enslev, 8983 Gjerlev J TLF: Mail: enslevslagteren@gmail.com Redaktion: Redaktør: Dan Haun Sørensen Nyvej 12, Gassum, 8981 Spentrup TLF: Mail: danhaun@outlook.dk Kønstest med DNA Vi henviser til LDF eller Fuglebiksen, som gerne er jer behjælpelig. Årets Fugl Krumnæb: Alm. Rosella Pennant Parakit Katarinaparakit Spidsnæb: Sivastrild Goulds Amadine Skægmejse Lokal 1. opdræt Kontakt angående dette skal ske til Dan H. Sørensen TLF: Anmeldt opdræt: Lokal 1. opdræt Alf Schmidt Kapuziner Sisken Dan H. Sørensen Gulbrystet azurmejse Dan H. Sørensen Pagode stær Stig Pedersen Kapuziner Sisken Alf Schmidt Skægsisken Alf Schmidt Gulkronet sisken Tilladelse til: Import tilladelse: Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Tlf Transport tilladelse: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf CITES: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf Forside: 1,0 Alexander Parakit 2 Bladet udkommer februar, april, juni, august, oktober og december. Stof til bladet skal være indleveret senest den 1. i måneden før bladet udkommer. Sendes til: danhaun@outlook.dk 23

3 Opdræt af frugt- og insektæder Dan H. Sørensen Nyvej 12, Gassum Spentrup TLF: Mail: Australske Parakitter: Pennant Barraband Rosella Nymfe og springparakitter. Aktivitetskalender 7. Oktober: Medlemsmøde med foredrag. 15. November: Fuglemarked 28. November: Julefrokost Februar: Generalforsamling 3. April: Fuglemarked 13. November: Fuglemarked Jørgen Bjerregård TLF: P. Knudsensvej 36 st. th 8930 Randers NØ Hansens Fuglehold Opdræt af Pennant Nymfe og Sangparakit. Samt Engelske og Toppede Undulater Michael og Birgitte Hansen Byparken 17, 8961 Allingåbro TLF: Mail: Mødelokale: Jyllandsgade 3 C, Kælderen, 8900 Randers C Hvis intet andet er anført begynder møderne kl 19. Vi byder velkommen til: Ole Rasmussen. Katvedvej Balle Anne Beck. Messingvej Randers SV Tatjana Mikkelsen. Lysevej Hadsund Malthe Pedersen. Sportsvej Silkeborg Opdræt af undulater i mange farver: Vi håber at i får glæde af jeres medlemskab, og ser jer til vore arrangementer, når i har tid og lyst. Ann Katrine og Andreas Mathiesen Skolevangen 27, Enslev 8983 Gjerlev J. TLF: Næste blad udsendes: December 2015 Tryk. Søe Knudsen Vores hjemmeside: Facebook gruppe: Randers fugleforening 3

4 Foredrag 7. Oktober D 7. Oktober kommer Emil Skytte og fortæller om hans fuglehold, hvordan han startede som fugleholder, og om hans seneste volierebyggeri. Emil er 30 år gammel og har holdt fugle i næsten hele sidst liv. Emil har haft næsten alle slags fugle. Men i dag er det med vægt på Frugt og insektæder, specielt Skadedrosler og Pragttimalier. Emil er udlært maskinmester, og da han læste havde han stor held med at lave en del unger af Blå pandet amazone papegøjer. Så mød op d 7. Oktober kl 19 og hør om Emils fuglehold. Og lad os få en rigtig hyggelig aften. Der er nok nogen som sidder nu og tænker. Jamen har Emil ikke været og fortælle om sidst fuglehold. Til det nej. Emil skulle have været hos os i marts men blev desværre forhindret i at komme på grund af noget udlands arbejde. Emil har dog lovet at han nok skal komme d. 7 oktober. 4 21

5 Siden sidst: Sommertur Så var det endelig tid til sommerudflugt med Randers fugle forening. Vi mødtes ved radio ABC som vi plejer, og kørte kl 7 med bussen. Der var en særlig kende tegn af god energi og munterhed. Man kunne tydelig se at medlemmerne havde glædet sig. Omkring kl 8 skulle vi have mættet vores sulte maver med de indkøbte rundstykker. Så vi holdte ind på en p-plads omkring syd for vejle. Da vi alle var mætte og havde slukket vores kaffe tørst. Kørte vi videre, næste stop var Geografisk Have i Kolding. Hvor dyrepasseren Benny skræp ventet på os. Han viste et stort og flot fuglehold, men flotte og spændene fugle. Der til skal der også siges at det var yderst imponerende voliere der var gjord meget ud af. Geografisk have indholdet ikke kun fugle, men også en stort drivhus med smukke blomster. Yderligere var der også dyr i haven, så som f.eks. heste, el parkaer, mini grise, geder. Så der var lidt at 20 5 kigge på til alle. Derefter kørte vi videre til Fyn, nærmer bestemt Danmarks fugle Zoo. Her var der mulighed for frokost, efterfulgt af gåtur rundt i Fugle Zooen. Der var mange fugle og der var rigeligt at kigge på. Vi hygget os med hinanden og fik snakket om fuglene. Efter en vel fortjent is eller kaffe kørte vi videre. Næste stop var Odense hvor Michael Rendbæk ventet på os, da vi skulle se hans fugle hold. Vi ankom til en villa vej, hvor Michael boede sammen med sin kone. Som begge interesseret sig for fugle. Dette kunne man også tydelige mærke og se, da der var gjord noget ud af det. Mange volierevar godt tæt beplantet, man var ikke i tvivl om at der var tænkt på fuglene, i forhold til de kunne føle sig trygge og tilpasse. Vi fik os alle en hyggelig fugle snak og en kold forfriskning i form af en cola eller øl. Derefter skulle videre, næste stop på

6 turen var til Vissebjerg stor kro, hvor der ventet dejlig gammel dags svinekam med det hele, og en sommerlig islagkage til dessert. Alle bliv forhåbentlig mætte, der var rigelig med mad. Efter spisning skulle vi til at vende snuden hjem ad. Der var munter stemning i bussen og vi alle fik os endnu en snak om hvordan dagen var gået og hvad vi synes havde været spændene og i øjefalden. Inden vi nåede til Randers, kom der lige nogle munterlige ord fra Niels Lund, som fik smilebåndet frem i os alle. Dejlig afslutning på turen. Alt i al var det en god tur, der var rigeligt med tid. Vi alle havde forhåbentlig Salg af kød og hjemmelavet pålæg Åbningstider: Torsdag 13,00-17,00 Fredag 13,00-17,00 Enslev Slagte og Gårdbutik Kent Mathiesen Skolevangen 27. Enslev Gjerlev J. Tlf JEG SKAL UDSTOPPES HOS O. K. Larsen Konsevator Tlf Kristrupvej 116, 8960 Randers SØ en god tur. Som sagt man kunne tydelig mærke at medlemmerne havde glædet sig. Og der var også gensyn glæde hos de fleste. Hvor er det dejligt at vi er så mange forskelligheder, men alligevel er vi samlet og har det godt med hinanden. Stor tak til dem der har lagt arbejde i at få turen op og køre, med planlægning og tilrettelægning. Og ikke i mindst tak til jer medlemmer, uden jeres munter og imødekommende sinde var turen ikke blevet nær så god. Og yderligere Tak for jer medlemmer uden jer ville det aldrig være mulig for disse tur. Tekst af: Sara Lauridsen Opdræt af Frugt og insektædere. Alex Andersen TLF: Opdræt af: Gloster Corona samt Consort kanarier Tingvangen 22, 8981 Spentrup TLF: Opdræt af: Grå & Sorthoved dværg papegøjer Malthe Pedersen Sportsvej Silkeborg TLF: Hold af tropefugle, små papegøjer samt frugt og insektædere Alf Schmidt TLF: Vi håber hvert år på opdræt af: Pastel gul rødskulderet græsparakit Kongeparakit. Rock peplar. Sangparakit. Stanley, Blåkindet og Grøn Rosella. samt divs små fugle. Søren Søgaard, Ørsted. TLF

7 Doktorparken Siden sidst: Voliere aften Randers byråd s beslutning om at lukke fuglevolieren i doktorparken, skabte stor modstand fra mange af parkens nuværende og tidliger bruger. Volieren blev reddet i 11. time af byrådet, med flere ændringer af volieren s drift til følge. rådgivning, dels af et evt. nybyggeri samt pasning af fuglene. Udarbejdning af oplysnings skilte til volieren. Derudover har vi tilbudt at hjælpe med køb og salg af deres fugle. Dette betød blandt andet. Udgifts neutral pasning og pleje af volieren, og i den forbindelse blev Randers Fugleforening kontaktet. Vi har haft det første møde med komunen ang. Volierens fremtid. Vores rolle vil være Vi ser frem til et kommende samarbejde med komunen om bevarelse af fuglevolieren i doktorparken. Bestyrelsen nogle natsværmere fast i volierenetonsdag aften den 2. september mød- tet, og kort tid efter kunne vi se nogle småfugle og den flotte røde kardinal tes 15 forventningsfulde fuglefolk fra Randers Fugleforening hos Niels Her- komme frem for at smage på lækkerierne. ping i Egå. Niels og fruen bød os alle velkommen Den livlige han af dominikanerenke i og herefter fortalte Niels om sit fugle- pragt var et flot syn. Under besøget fik vist alle en snak med Niels. I udestuen blev der serveret kaffe og lækre hjemmebagte boller, som Niels selv havde lavet. Fra udestuen har man udsigt til næsten alle voliererne i hans have. Det var en rigtig hyggelig og oplevelsesrig aften. Aftentur hos Niels Herping, Egå hold. Han har et rigtig spændende voliere anlæg. Når vi gik rundt i haven, kunne vi høre flere forskellige fuglelyde, og nogle fugle viste sig til beskuelse, men de var lige så hurtigt tilbage i det tætte buskads. For at lokke fugle frem, trykkede Niels Tekst & foto: Alf Schmidt 18 7

8 Alexanderparakitten Psittaculla krameri (Scopoli) 1769 af: Kristian Saugbjerg Andersen En af de papegøjefugle som de fleste fugleholdere kender, da den har været her i mange år. Der er sikkert nogle som vil sige at den har en lidt skarp stemme, som naboen måske ikke bryder sig om, men hvis der ikke er problemer på den front, så er det en dejlig fugl. For de som interesserer sig for mutationer - af den ene eller anden grund - har der gennem de sidste par årtier været rige muligheder for at udfolde sig. Denne parakit som oprindelig kommer fra dele af Afrika samt Indien, Pakistan, Bangladesh, Burma og Sri Lanka, kan i dag træffes vildtlevende mange steder i Europa, Amerika (både nord og syd) samt i Asien og vist nok også i Australien. Men det vender vi tilbage til lidt senere, for nu vil vi først se lidt på hvordan den ser ud. Beskrivelsen er hentet fra Papegøjebogen af Albrecht-Møller. 8 Nominatformen Psittacula krameri krameri: Psittacula =Papegøjelignende; krameri - hidrører fra Scopoli's opkald af fuglen 1769 efter G. H: Kramer, der var en anerkendt naturforsker. Kramer havde udgivet flere betydelige værker. Beskrivelse: 1,0: Grøn, hoved og baghals med blåligt skær; et bredt rosarødt halsbånd; fra næseborene til øjnene en svag sort streg; fra hagen og bagud mod halsbåndet en sort skægstribe. Undersiden noget lysere ligesom nakken; vingedækfjerene mørkegrønne blåsorte med grønne kanter; halefjerene grønne, de midterste to er mere blålige og lyse mod spidsen. Iris lysegul, øjenring rødorange. Næb rødbedefarvet med mørk spids. Vokshuden grålig; ben grå. Længde: cm. 0,1: Mangler den sorte skægstribe, samt den rød rosa halsring og er noget mindre. Udbredelse: Vestafrika fra Senegal (il Guinea og i et bælte som går godt og vel ind til midten af Afrika, hvor tic støder sammen med parvirostris. Underarten P. k. parvirostris - vsoumice 1856: Parvirostris af purvu s = lille; rostris - næb. 1,0/0,1: Ligner nominatracen, men er noget mindre og især er dens næb meget mindre. Længde: 36,5-38 cm. Udbredelse: Eritrea og Nordetiopien samt Sennardistriktet i Sudan. Albrecht-Møller nævner endnu en underart som skulle være en mellemform mellem de 2 ovenstående, den anerkendes dog ikke mere. Slægten: Indeholder 21 arter, hvoraf 3 af dem er udbredt i Nord og Mellemamerika. Resten er de ægte Rosenfinker som har deres udbredelse i Asien og Mellemøsten. Den mexicanske husfinke familie er opdelt i 11 underarter. I fangenskab: Arten har tidligere været importeret i rimelig store mængder. Dette er nok forbi, og det gør sådan set ikke noget. For som tidligere nævnt er det en temmelig ynglevillig art, som nok skal kunne levere så mange nye individer at vi ikke har behov for flere importer af vildfangede fugle. Fuglene må betegnes som værende hårdføre. De tåler at gå ude året rundt og kan sagtens gå sammen med andre fugle. Dog kan de godt være lidt 17 rå i yngleperioden. Alt i alt en god voliere fugle, som er nem at holde og ikke vanskelig at få til at yngle. Eneste minus er nok at den ikke er den mest farvestrålende fugl man kan vælge til sin voliere. Til gengæld har hannen en smuk sang! Skrevet af Dennis H. Jensen

9 FOKUS PÅ Mexicansk Husfinke ( Carpodacus mexicanus ) P.L.S. Muller 1776 Udbredelse: Mexico, Nordvestlige U.S.A. (Texas, Californien, Idaho, Nebraska.) Introduceret til størstedelen af Hawaii. Kønsforskel: Hannen er rød på bryst, pande, isse, kind og overgump. Resten af kroppen er brunlig, varierende fra mørk på oversiden til lys brun på bugen, med mørke striber. Næbbet er hornfarvet og benene er gråsorte. Hunnen ligner hannen, dog uden alt det røde i fjerdragten. Fuglene er begge ca. 14 cm. Yngleadfærd: De Mexicanske husfinker må betegnes som værende ynglevillige og derfor laves der også en del af dem i fangenskab. I volierer bygges reden ofte så højt som muligt, 16 gerne i en opsat kurverede. Der lægges 3-5 blågrønne æg, som udruges alene af hunnen på ca. 14 dage. Ungerne bliver i reden til de er ca. 3 uger gamle. Et par laver ofte flere kuld på en sommer. Føde: Naturligt lever de af forskellige typer af ukrudtsfrø, særligt thistlefrø er foretrukne. Herudover spiser de også en del frugt og grønt, bl.a. kirsebær, figner og pærer. Samt friske skud på træer og buske. De anses for at være skadedyr på frugtfarme og i orkide gartnerier i det vestlige U.S. A. I fangenskab er det en god ide at give dem en frøblanding bestående af 3 dele ukrudtsfrø og en del tropeblanding med et højt indhold af kanariefrø. Ydermere skal de have tilbudt noget frugt/grønt, det kunne med fordel være revet gulerod, da det indeholder beta-carotin, et rødt farvestof der hjælper med at holde hannen røde farve. Under opdræt bruger de gerne noget animalsk foder (myrepupper, melorme) til at fodre ungerne op på. Det er også en god ide at spire/iblødgøre deres frø i yngleperioden. Stemme: Den mexicanske husfinke han har en pæn sang, der dog ikke kan måle sig med dens beslægtede fætter Kanarien, men alligevel er dejlig at høre på. Hannen har for vane at synge flere timer i træk, især hvis vejret er godt. Så findes der en plet i solen og så synges der af lungernes fulde kraft. A-M nævner ligelede Mauritius alexanderparakiten. Psittacula echo som værende en underart. Den er dog igennem længere tid blevet betragtet som en selvstændig art. Underarten P. k. borealis -Neumann 1915: Borealis = nordenvind, nordre, mod nord. 1,0/0,1: Minder meget om den følgende underart maniuensis, men adskiller sig konstant ved at have et klart koralrødt over- og undernæb, efterhånden synes undernæbbet dog at blive mørkere, hvilket allerede Hume i 1874 bemærkede, og Oscar Neumann bekræftede det efter at have undersøgt museums eksemplarer på flere museer. Udbredelse: Nordindien, Pakistan, Nepal, Bhutan, Bangladesh, Burma og Vietnam. Nogle kilder mener også at den har bredt sig til dele af Kina. Det skulle efter sigende være denne underart som Alexander den Store hjembragte fra sit krigstogt i Indien. 9 Underarten P. k. manillensis (Bechstein) 1794: Manillensis - hentyder til Filippinerne (Manilla), hvorfra man fej lagtigt tidligere antog fuglene kom - skal være Sri Lanka. 1,0: Grøn, baghoved med grå-grønligt skær; sort stribe fra næsebor til øje; rosafarvet krans om halsen, foran i en bred sort stribe fra undernæbbets basis henover halsen, hvor den møder den rosa ring. Undersiden grøn med gråligt skær over brystet; centrale halefjer blålige, øvrige gule på inderfanen, grønne på yderfanen, elle med gule spidser; næb rødt, brunligt på spidsen, undernæbbet mørkere, undertiden sort.; vokshud grå; iris lysegul; ben grå; krans om øjet orange. Længde: 40,5-43,5cm. 0,1: Mangler den sorte stribe mellem næsebor og øje, den rosafarvede ring om baghalsen og den sorte skægstribe; ofte findes en utydelig antydet smaragdgrøn halsring. Noget mindre end 1,0. Ungfugle: Som hunnen, og hannerne udfarver først i 3. leveår. Udbredelse: Sydlige Indien samt på Sri Lanka. Fra naturen. I såvel Indien som Afrika er de ret almindelige i områder hvor der er en vis bevoksning af træer, både i gamle tørre skove samt i åbne skovområder med gren groninger m.v. De befinder sig gerne i områder som støder op mod og i områder med agerbrug samt i og ved bebyggede områder, bl.a. i byernes parker. De findes fortrinsvis i lavlandet og ses sjældent højere oppe end 1500 m.o.h. De er bestemt ikke stille eller sky når, de som oftest færdes omkring i mindre eller større flokke (af og til op til mere end 1000 fugle) i trætoppene, eller på kornmarker samt i plantager hvor der avles frugt eller nødder. De er ikke trækfugle, og bortset fra at de strejfer en anelse rundt efter føde, så er de faktisk meget stationære. Deres flugt er elegant og direkte, når de flyver af sted med hurtige vingeslag, samtidig med at de "snakker" ret højt. Deres føde består af frø, frugt, bær, blomster og nectar. De be-

10 10 tragtes dog flere steder som noget af en plage af de lokale landmænd og plantageejere, når de kaster sig over marker med korn, dari, ris, majs og hvis der er solsikker, så er de den fore trukne diæt (undersøgelser i Punjab har vist at de æder og beskadiger op mod 22 % af solsikkemarkerne). De er også meget hårde ved plamager med diverse frugter, bær og nødder - bl.a. kaffebønner. Også her udøver de af og til ret stor skade. Deres ynglesæson varierer en del. I Afrika skulle den ligge fra august til november, medens den i Indien er fra december til juni. Under parringsspillet sidder de og piller lidt i hinandens fjerdragt, medens de "kvidrer" højlydt. Når hunnen bevæger hovedet i halvcirkler, udvider pupillerne og spreder vingerne, samtidig med at han sidder på et ben medens han mader hende, så er det lige før de er klar til at parre sig. Reden er i et hul i et træ, oftest en død palme og andre træer med blødt ved, hvor spættefugle har lavet huller. De kan også bruge huller i mure, eller i huller højt oppe på lerskrænter. Hun lægger et kuld på 2-6 æg på bunden af redehullet, udelukkende på et leje af trøsket træ, som de bl.a. selv gnaver af siderne i redehullet. Som hos de fleste andre papegøjefugle er det hunnen der ruger, skønt jeg har set et enkelt sted, at hannen skulle kunne tage over i korte intervaller. De begynder oftest at ruge allerede fra det første æg er lagt, og rugetiden varer fra dage. De nyklækkede unger er nøgne og lyserøde, med lysegule næb og lukkede øjne, som åbnes på niende dagen. Når de er 15 dage gamle begynder fjerene at bryde frem, og de er fuldfjerede - bortset fra området omkring gattet - 30 dage efter klækningen. Ungerne forlader reden når de er 6-7 uger gamle. Kort efter udflyvningen får ungfuglene de lange halefjer, men det varer op til 3 år før hannerne er fuldt udfarvede. Det er dog sket flere gange at de yngler, før de er fuldt udfarvede. Lidt om den som Invasionsfugl Vildtlevende eksemplarer/ eller nok rettere forvildede volierefugle, kan i dag træffes rigtig mange steder, og den er vel i grunden lidt af en plage, bl.a. i mange storbyer men også andre steder hvor dens tilstedeværelse med rette kan kaldes for faunaforurening. Det er jo hårdføre fugle, som rent klimatisk sagtens kan klare sig, også i vores kølige klima. Det er kun et par år siden at DOF havde en artikel, om at der selv om vinteren var hård blev der set en del Alexanderparakitter i København og omegn. De yngler vel også på samme måde som der er en ynglebestand af Undulater og vist også af Nymfekakadu. De opsøger foderbrættet på samme måde som vore hjemlige fugle. DOF: Jeg har fundet følgende hentet fra DOF den 10. april 2006: "De seneste måneder er den set flere steder i København og ved Dyssegård i Gentofte blev den eksotiske og farvestrålende fugl fotograferet Det er ganske vist, at der i Danmark bliver observeret flere og flere små papegøjer som den lille Alexanderparakit Nordens Største Fuglemarked Søndag den 15. November 2015 fra kl i Assentofthallerne Stadionvej 41, 8960 Randers SØ - 8 km. Øst for Randers mod Grenå Entre: Sælgere fra kl Pris 50 dkr Fra kl Pris 25 dkr To haller fyldt med over 2000 fugle. Stort antal PR. og salgs stande Dyrelægen er på markedet fra kl Ingen adgang med fugle efter kl Evt. oplysninger m. m. hos Henrik Jensen TLF: stedet hvor fuglefolk mødes 15 Arrangør:

11 Så er det tid til den årlige julefrokost i Randers Fugleforening og vi håber at rigtig mange vil deltage. I år bliver festen holdt Hos Anne-Marie, Messingvej 74, 8940 Randers SV lørdag d. 28/ kl Tilmelding skal ske til Lone Lanng på tlf: eller på lone@l-e.as Seneste tilmelding er d. 15/ Prisen er 150 kr. pr. deltager. Der vil ved samme lejlighed blive delt pokaler og diplomer ud da der i år ingen julebanko er. Vi gør opmærksom på, at festen kun er for medlemmer. Vel mødt! Mvh Bestyrelsen 14 (Psitta-cula krameri), der oprindelig stammer fra Afrika og Asien. Det er bestemt ikke urealistisk, at vi vil få en bestand af vildtlevende parakitter i København, for vi ved fra en række andre vesteuropæiske storbyer, at den lille Alexanderparakit sagtens kan etablere sig temmelig langt mod nord, selv om den hører naturligt hjemme i subtropiske områder. I Bruxelles er der i løbet af de seneste årtier opstået en bestand af alexanderparakitter, der formentlig tæller over tusinde fugle. I EU's hovedstad er det ikke ualmindeligt at se flokke af parakitter flyve omkring i byens parker og forstæder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)." 11 Her i Europa kan man nu om dage desuden træffe den i - fortrinsvis - storbyer i Tyskland, Holland, Storbritannien (her har jeg set tal der siger at bestanden af fritlevende fugle øges med op mod 30 % pr år), Spanien, Portugal og Slovenien samt videre østpå gennem Tyrkiet. Den træffes vel stort set også i samtlige de arabiske lande, Irak, Iran og Afghanistan samt i mellemøsten - altså i det område som ligger mellem de oprindelige udbredelsesområder. De kan også ses mange steder i fjernøsten, helt til Japan, samt ude på nogle af øerne. Ifølge lucn's Red List (en liste over udryddelsestruede arter), skulle den ikke findes i som fritlevende hverken i Australien eller på New Zealand. Jeg mener dog at kunne huske et eller andet om at der skulle have verseret en bestand i Australien, men det kan sagtens have været af andre arter, idet de jo har fået en hel del fremmede arter i deres natur. De findes også på det amerikanske kontinent, den er set flere steder i USA, ligesom der er en bestand i Venezuela og formodentlig også flere steder. I Caribien træffes de såvel på Cuba som i Puerto Rico. Den har også spredt sig lidt i Afrika, og det angives at være grundet indførte fugle. Det er formodentlig også korrekt, men der kan vel også, i alt fald i nærområderne, være tale om en naturlig spredning. Som volierefugl: Jeg startede med at se efter hvad Wiese skrev om denne fugl for godt og vel 100 år siden. Han nævner at den hyppigst holdes alene i et bur og sjældnere parvis i en fuglestue. Holder man den alene bliver den oftest ret hurtig tam og lærer ofte at sige en del ord. I en fuglestue er den derimod urolig, støjende og ond mod alle andre fugle. Den gnaver slemt i træ og må derfor holdes i et metalbur. Da den er både stærk og hårdfør kan den sagtens holdes i store fritflyvningsvolierer, her er den fredelig nok. Prisen på disse fugle kan være forskellig. Ny indførte koster højest 10 til 12 kr. parret, talende eller tæmmede er langt kostbarere og betales med 50 kr. eller derover, Alexanderparakitten har været en skattet burfugl fra de ældste tider. Da myterne fortæller at det var Alexander den store som bragte den til Europa, må dette sidste siges at være sandt, idet han sluttede sit krigstogt mod øst, en lille stykke inde i det nuværende Indien år 327 før vor tidsregning. Det første opdræt herhjemme er tilsyneladende sket i 1934, idet O. Hirthe, København udstillede den i

12 opdrætsklassen, på en stor udstilling i Industribygningen i det samme nummer udstillede både den afrikanske og den indiske underart. I 1940 fortæller Edm. Petersen lidt om den i Naturen og Hjemmet, om det at have den i fugleholdet skriver han bl.a "I januarmarts skrider de til rugning og i hvert kuld er som regel 3 eller 4 æg. Ungerne mades op med forskellige hirsearter, frugt, majs, johannesbrød, jordnødder m.m. Denne fugl er bleven holdt enkeltvis i bur og parvis i voliere i have og hus, og var lærenem som alle papegøjearter. Blev den anbragt på et nyt sted, var den meget reserveret, og kunne i ugevis sidde og glo og lure. Den ville kende sin plejer nøje, før den viste sit væsen, men er den først hjemmevant, er det en herlig fugl. For en menneskealder siden kostede den ikke meget i handelen, men nu om stunder ligger prisen på ca kr. pr. stk. og det dobbelte for el par. Dog kan man privat købe noget billigere, selv om denne fugl for tiden er ret sjælden. Dens fodring i fangenskab består af hamp, solsikke, hirsearter, kanariefrø, store majs, jordnødder, havre, frø af forskellige græsarter, forskellige frugter, især johannesbrød (når dette kan fremskaffes), kartofler, gulerod, tørt franskbrød, kiks og nogle grene af forskellige træarter som elm, lind, hyld og frugttræer, ynder de ligesom alle andre papegøjearter at gnave i. Ligeledes må man engang imellem give dem en douche med en blomster sprøjte, selvfølgelig med tempereret vand, da fjerdragten ellers bliver for tør, og de som regel ikke - 12 således som andre fugle bader. Ved en god og forstandig pleje holder de i mange år. Hvis myterne har ret i at den har været i Europa siden Alexander, så skulle det da være mærkeligt om den ikke er blevet opdrættet på et eller andet tidspunkt, men ellers er det først op i 1800' tallet at vi finder opdræt der er registrerede. I Frankrig skulle Afrikansk Alexanderparakit have været opdrættet tilbage i 1833 i Paris. Der er ikke angivet hverken opdrætter eller ret mange detaljer fra opdrættet. Det oplyses dog at de fik en stor træblok som de selv gnavede et redekammer i. Et par opdræt i henholdsvis 1878 og 1883 omtales også uden de store detaljer. Fra et opdræt i Zoologisk Have i Marseilles i 1929, fortælles det at der blev opfostret 2 stærke unger. Året efter fandt man desværre æggene - som indeholdt fuldt udviklede unger - på jorden. Fra Storbritannien er der kun oplysninger om et mislykket opdræt hos Dr. Hopkinson i 1934, han fortæller at der var tre fine unger, men de blev forladt, formodentlig p.g.a. at han så lidt for mange gange i kassen. 13