Åben dagsorden for møde i Danske Regioners bestyrelse fredag den kl. 10:30

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse m.fl Sagsnr. 13/1506 Annette Budtz- Jørgensen Tel.: Åben dagsorden for møde i Danske Regioners bestyrelse fredag kl. 10:30 Deltagere: Afbud: Mødested: Bent Hansen, Carl Holst, Ulla Astman, Steen Bach Nielsen, Vibeke Storm Rasmussen, Poul Erik Svendsen, Henrik Thorup, Per Tærsbøl, Thor Grønlykke, Anne V. Kristensen, Birgitte Josefsen, Bente Lauridsen, Knud Andersen, Jens Stenbæk, Flemming Stenild, Birgitte Kjøller Pedersen Poul Müller, Danske Regioner Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 13/ Godkendelse af åbent referat af møde i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 13/ Bilag: 1. Åbent referat af møde i Danske Regioners bestyrelse 3. Generalforsamling rammer, sagsnr. 13/ Procedurer i bestyrelse og udvalg, sagsnr. 09/ Videndeling i sygehusbyggeri fremadrettet, sagsnr. 10/ Tvang i psykiatrien Status for 2. delmåling, sagsnr. 10/ Regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr. 13/ Bilag: 1. Initiativer i regeringens Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger med særlig relevans for regionerne 8. Anbefalinger fra Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi, sagsnr. 13/ Bilag: 1. Skriftligt notat med budskabet til vækstteamet 9. Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af regionsloven ( regioners nedsættelse af stående udvalg uden dispensation), sagsnr. 12/ Bilag: 1. Høringssvar 10. Høringssvar om ændring af sundhedsloven som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen, sagsnr. 13/ Bilag: 1. Høringssvar

4 11. Høringssvar vedr. lovforslag om reform af pædagoguddannelsen, sagsnr. 12/ Bilag: 1. Høringssvar 12. Landsplanredegørelse 2013, sagsnr. 12/ Bilag: 1. Høringssvar 13. Vurderingsgrundlaget for anbefalinger af KRIS til national ibrugtagning af lægemidler som standardbehandling, sagsnr. 12/ Rapport fra Europarådets overvågningskomite, sagsnr. 12/ Produktivitetskommissionens rapport om den offentlige sektor, sagsnr. 12/ Orienteringer om emner på EU-dagsordenen, sagsnr. 13/ Næste møde, sagsnr. 13/ Eventuelt, sagsnr. 13/

5 Side 1 0B1. Formandens meddelelser, sagsnr. 13/1506 Resumé - Annette Budtz- Jørgensen Indstilling - Sagsfremstilling - Bilag Ingen.

6 Side 2

7 Side 3 1B2. Godkendelse af åbent referat af møde i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 13/1506 Resumé - Annette Budtz- Jørgensen Indstilling Det indstilles, at referatet godkendes. Sagsfremstilling - Bilag Åbent referat af møde i Danske Regioners bestyrelse.pdf ( ).

8 Side 4

9 Side 5 2B3. Generalforsamling rammer, sagsnr. 13/1679 Resumé Danske Regioners Generalforsamling finder sted den 27. marts 2014 i Aalborg. I lighed med de senere år forslås det, at den afvikles over én enkelt dag, og med lignende rammer. Eva Margrethe Weinreich-Jensen Som noget nyt foreslås det, at der den 26. marts 2014 vil være en faglig konference om eftermiddagen (ca. kl. ca ) for regionsrådsmedlemmerne med mulighed for at invitere gæster, der ikke deltager i generalforsamlingen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender udkast til program for generalforsamling 2014, at der arrangeres en faglig konference dagen før generalforsamlingen kl , at skriftlig beretning, program og dagsorden udsendes på papir, mens alt øvrigt materiale vil være tilgængeligt elektronisk. Sagsfremstilling Danske Regioners Generalforsamling finder sted torsdag den 27. marts 2014 i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Bestyrelsens evaluering af generalforsamlingen i april 2013 er udgangspunktet for forslaget til rammer for skriftlig beretning, program, udsendelse af materiale mv. Skriftlig beretning Der arbejdes på et nyt koncept for rammerne for den skriftlige beretning. Konceptet vil på et senere tidspunkt blive forelagt for Bestyrelsen. Udkast til program Kl : Kl : Kl : Kl : Formandens velkomst og tale Regeringens hilsen til generalforsamlingen Politiske gruppemøder Frokost

10 Side 6 Kl : Kl.14.45: Kl : Kl : Kl : Regnskab, kontingent, valg og indkomne forslag Debat om formandens tale og skriftlig beretning Pause Oplæg ved ekstern taler Middag Politiske gruppemøder Der er afsat en halv time længere til gruppemøder pga. konstitueringen. Debat om formandens tale og skriftlig beretning Spørgsmål og kommentarer fra salen tematiseres i det omfang det er muligt. Inspiration fra udlandet Med forslaget om en faglig konference dagen før generalforsamlingen foreslås det, at den traditionelle paneldebat på dagen udgår, og at der inviteres en ekstern taler til at komme med inspiration. Materiale Det foreslås, at der er både trykte og elektroniske versioner af program, dagsorden og den skriftlige beretning. Al øvrig praktisk information vil være tilgængeligt elektronisk på en særlig hjemmeside for generalforsamlingen, hvor det nemt og brugervenligt kan hentes fra ipads, iphones og andre smartphones. Regnskabet 2013 vil blive sendt til regionsrådsmedlemmerne pr. . Gæster I lighed med sidste år vil der være fokus på at indrette et område, hvor gæster kan opholde sig og evt. arbejde undervejs, og særligt mens der holdes gruppemøder. Faglig konference dagen før generalforsamlingen Det foreslås, at der den 26. marts kl arrangeres en faglig konference for regionale politikere, og med mulighed for at invitere gæster udefra, der ikke ellers deltager i generalforsamlingen. Konferencen kunne evt. have flere spor. Konferencen vil bl.a. gøre det muligt for nyvalgte regionsrådsmedlemmer at blive introduceret til den faglige side af regionernes ansvarsområder. Bilag Ingen.

11 Side 7 3B4. Procedurer i bestyrelse og udvalg, sagsnr. 09/1757 Resumé Der lægges op til en generel drøftelse af de nuværende procedurer i bestyrelse og udvalg med henblik på kunne forelægge et forslag til eventuelle justeringer for en ny bestyrelse efter valget. Katrine Tang Indstilling Det indstilles, at procedurerne omkring dagsorden og referat samt principperne for åbne og lukkede punkter fastholdes, at der for næste valgperiode lægges op til en mere ensartet praksis for udvalgenes møder. Sagsfremstilling Bestyrelsen besluttede på sit møde den 23. november 2012 i løbet af efteråret 2013 at drøfte de nuværende procedurer for dagsordener til bestyrelse og udvalg med henblik på i lyset af den nye offentlighedslov at kunne forelægge et forslag til justeringer til brug for en ny bestyrelse efter valget. Der er forskel på Danske Regioner som forhandlings- og interesseorganisation og regionerne som forvaltningsmyndigheder. Denne forskel har bl.a. betydning for procedurerne omkring dagsordener og referater. Den nye offentlighedslov Fra 1. januar 2014 træder den nye offentlighedslov i kraft. Danske Regioner og KL er omfattet af de generelle bestemmelser, men dog undtaget på linje med offentligt ejede selskaber, når det gælder regler for journalisering, postlister, aktiv information på hjemmesiden og fremstilling af dataudtræk. Bestyrelsen er orienteret herom på mødet den 13. juni Den nye offentlighedslov giver ikke anledning til væsentlige ændringer af praksis i forhold til de nuværende procedurer i bestyrelse og udvalg. Dagsordener og referater fra bestyrelsens møder offentliggøres i dag på foreningens hjemmeside og der lægges vægt på åbenhed omkring honorar, mødediæter m.v. I henhold til bilag til forretningsorden for bestyrelsen for Danske Regioner gives der efter anmodning offentligheden oplysning om Danske Regioners sagsbehandling, herunder ved i videst mulig omfang at udlevere doku-

12 Side 8 menter i sager, der er eller har været til behandling i Danske Regioner, og som foreningen har rådighed over (dvs. aktindsigt). Den nye offentlighedslov kan dog forventes at øge opmærksomheden på Danske Regioners åbenhed omkring politiske og administrative processer. Åbne og lukkede punkter Formandskabet tager stilling til placering af punkter på henholdsvis åben og lukket dagsorden i forbindelse med godkendelse af dagsordenen. Dette sker efter de af bestyrelsen godkendte retningslinjer. Bestyrelsen fastlagde den 26. august 2010 definitionen af åbne og lukkede punkter på bestyrelsens dagsordener. Det blev i den forbindelse fastlagt, at sager sættes på lukket dagsorden, når der er tale om 1) personalesager, 2) oplæg til forhandlinger eller 3) sager, der af hensyn til timing og strategisk interessevaretagelse ikke ønskes offentliggjort i forbindelse med offentliggørelsen af dagsordenen (dagen før kl ). Bestyrelsens temadrøftelser, der blev indført i 2012, er placeret på lukket dagsorden grundet behovet for at kunne protokollere bestyrelsens strategiske og forhandlingsmæssige overvejelser og beslutninger. Det blev på bestyrelsesmødet den 28. september 2012 besluttet, at der for samtlige punkter på den lukkede dagsorden under sekretariatets bemærkninger skal anføres, hvorfor punktet er placeret på lukket dagsorden. Den tilbagevendende drøftelse om åbne versus lukkede punkter i Danske Regioners bestyrelse handler ofte om balancen mellem størst mulig offentlighed om foreningens arbejde på den ene side og hensynet til foreningens interessevaretagelse i forhold til forhandling og/eller pressehåndtering på den anden. Eftersom bestyrelsens dagsorden offentliggøres på foreningens hjemmeside dagen inden bestyrelsesmødet, bliver sager ofte placeret på en lukket dagsorden af hensyn til ønsket om først at offentliggøre politikker og udmeldinger efter bestyrelsens drøftelse og godkendelse. En mulig ændring kunne være, at bestyrelsen ud fra et mål om størst mulig offentlighed, i højere grad benytter sig af at flytte sagerne fra lukket til åben dagsorden på mødet. Endvidere kan man, hvis man vælger i stedet at have én samlet dagsorden, lade overskrifterne på de lukkede punkter være offentlige, ligesom det er tilfældet i regionerne.

13 Side 9 Godkendelse af referater Den nuværende procedure for godkendelse af referaterne blev fastlagt i forbindelse med den nye tilrettelæggelse af bestyrelsens møder, der blev vedtaget den 27. oktober Det følger heraf, at formandskabet får referatet til gennemsyn senest tirsdagen efter bestyrelsens møde, hvorefter det torsdag udsendes til bestyrelsen, der endelig godkender referatet på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Det endelige referat offentliggøres på hjemmesiden efter godkendelsen. De politiske udvalg De politiske udvalg er rådgivende og kan indstille til bestyrelsen. En konkret sag kan behandles parallelt i flere relevante politiske udvalg. Bestyrelsen besluttede i forbindelse med principperne for den nuværende tilrettelæggelse af bestyrelsens arbejde den 27. oktober 2011, at flere sager fremover skulle afsluttes i de politiske udvalg. Formålet var at flytte den politiske behandling af mere faglige sager til udvalgene. Hverken dagsorden eller referater fra Danske Regioners politiske udvalg offentliggøres på Danske Regioners hjemmeside. Der er ikke en ensartet praksis for procedurerne i udvalgene, hvad angår dagsordener og referater, men alle udvalg sondrer i deres dagsordener mellem åbne og lukkede punkter. Sekretariatet vil i næste valgperiode lægge op til en mere ensartet praksis for udvalgenes dagsorden svarende til principperne for bestyrelsens. I den forbindelse kan det overvejes, om den åbne del af de politiske udvalgs dagsordener og referater skal offentliggøres på Danske Regioners hjemmeside. Bilag Ingen.

14 Side 10

15 Side 11 4B5. Videndeling i sygehusbyggeri fremadrettet, sagsnr. 10/2458 Resumé I forlængelse af bestyrelsens temadrøftelse om sygehusbyggeri den 30. august 2013, skal der tages stilling til, hvordan det fortsatte behov for videndeling, koordination på tværs om udvikling af fælles projekter og innovation, imødekommes fremadrettet. Christina Carlsen Det eksisterende projekt om videndeling i sygehusbyggeri udløber ved udgangen af Projektet har bidraget til identifikation af fælles udfordringer og muligheder i relation til sygehusbyggerierne, og efterfølgende fælles videndeling og dialog, til gensidig gavn for regionerne. Der er fremadrettet et fortsat behov for videndeling, tillige med et mere forpligtende samarbejde på tværs af regionerne, der resulterer i konkrete løsninger, således at der opnås en optimal udnyttelse af de potentielle gevinster, der følger af moderniseringen af sygehusstrukturen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen i forlængelse af temadrøftelsen den 30.august 2013 drøfter, hvordan systematisk videndeling og koordination om centrale elementer i sygehusbyggeri sikres fremadrettet, herunder om projektet skal styrkes. at bestyrelsen godkender, at der på baggrund af bestyrelsens drøftelse, udarbejdes et oplæg vedr. den fremtidige organisering af videndelingsprojektet, til forelæggelse for bestyrelsen på mødet den 1. november Sagsfremstilling Samtidigheden i sygehusbyggerierne er en styrke, fordi det medfører en række positive synergieffekter i form af løbende videndeling samt muligheden for at sikre en optimal ressourceudnyttelse via eksempelvis fælles indkøb, pilotafprøvning af nye løsninger få steder, med efterfølgende senere udbredelse til de øvrige projekter m.v. I 2010 iværksatte Danske Regioners bestyrelse derfor et tre-årigt projekt om videndeling i sygehusbyggeri, med henblik på sikring af systematisk opsamling og deling af viden om sygehusbyggeri på tværs af regionerne. Der blev givet en tre-årig rammebevilling udenfor det normale budget (træk på formuen) på i alt 4 mio. kr. fordelt på hele projektperioden.

16 Side 12 I forbindelse med afslutningen af projektet om videndeling i sygehusbyggeri, har det været drøftet, hvordan man kunne imødekomme dels det fortsatte behov for videndeling om sygehusbyggeri, og dels behovet for et mere forpligtende samarbejde og en højere grad af koordination på tværs af regionerne, der resulterer i konkrete løsninger. Som udløber af de første 10 pejlemærker og 8 fokusområder identificeret i det nuværende videndelingsprojekt, er der igangsat en række mere konkrete projekter, som skal videreføres fremadrettet. Det drejer sig eksempelvis om fælles standarder for rørpost, analyse og afprøvning af klar-til-brug lægemidler og sikring af hygiejnisk kvalitet for varmt brugsvand. Hvor videndelingsprojektet hidtil har arbejdet med en række temaer, forudsætter målsætningen om udviklingen af konkrete fælles løsninger, at der fremadrettet bør arbejdes mere fokuseret og målrettet med fælles indsatser indenfor en mindre række af prioriterede, aktuelle faglige hovedspor (logistik, sporbarhed og medicin, fælles indkøb til sygehusbyggerierne, vækst og beskæftigelse som effekt af byggerierne, organisationsudvikling og kulturændringer). Følgende målsætninger kunne være retningsgivende i projektet fremadrettet: Styrket kommunikation om sygehusbyggerierne. Fokus på det erhvervsmæssige potentiale i sygehusbyggerierne. Fælles projekter med en større volumen, der resulterer i, at regionerne udvikler og implementerer fælles konkrete løsninger. Med henblik på at skabe en organisatorisk ramme for et forpligtende tværregionalt samarbejde og koordinering, kunne videndelingsprojektet fremadrettet organiseres i en konstruktion, der ligner den der er skabt i forbindelse med Regionernes Sundheds-it (RSI). Konstruktionen har vist sig velegnet til at skabe ejerskab, fokus og fremdrift i forhold til opstillede pejlemærker og fælles projekter. I lighed med processerne i RSI, har pejlemærkerne og fokusområder i regi af videndelingsprojektet været drevet af regionerne selv, understøttet af styregruppen og sekretariatet. Det er også fremadrettet hensigten, at de fælles konkrete projekter der iværksættes i videndelingsprojektet om sygehusbyggeri fremadrettet, først og fremmest skal drives af regionerne selv, anført af en projektledende region, understøttet af en stærk styregruppe og et dedikeret selvstændigt sekretariat. På baggrund af bestyrelsens drøftelse af videndelingsprojektet fremadrettet, vil sekretariatet på bestyrelsesmødet den 1. november 2013 forelægge et oplæg for bestyrelsen vedr. etablering af en ny organisatorisk ramme for et nyt videndelingsprojekt.

17 Side 13 Bilag Ingen.

18 Side 14

19 Side 15 5B6. Tvang i psykiatrien Status for 2. delmåling, sagsnr. 10/1448 Resumé Danske Regioners formandsskab har efterlyst national handlingsplan for nedbringelse af tvang i psykiatrien. Med en national handlingsplan lægger formandsskabet op til at opkvalificere medarbejdere og ledelserne samt afprøve alternativer til bæltefiksering. Disse elementer forventes tillige at indgå i anbefalingerne fra regeringens psykiatriudvalg. Mikkel Lambach Udmeldingen kommer på baggrund af den seneste statusmåling, der viser at regionerne samlet set er langt fra at indfri målsætningen om at reducere fysisk tvang med 20 procent i perioden Statusmålingen for 2012 viser, ligesom første statusmåling for 2011, at der er betydelig variation i udviklingen på de udvalgte variable bæltefiksering, fastholdelse og beroligende medicin ligesom der er meget stor variation mellem regionerne. Det er på baggrund af statusmålingen vanskeligt at udlede egentlige tendenser i udviklingen. Det vil kræve analyser af mere regionalt og lokalt funderede data. Statusmålingen viser, at den gennemsnitlige varighed pr. bæltefiksering er steget 7 pct. Som noget nyt giver den seneste patienttilfredsundersøgelse i psykiatrien et indblik i patienternes oplevelser med tvang. Det fremgår, at personalets brug af tvang overvejende foregår på en ordentlig måde. Patienterne har desuden et overvejende positivt indtryk af både forudgående såvel som efterfølgende samtaler. Der er i 2012 bevilget 1,9 millioner kroner til forskning relateret til tvang. Det er lige i underkantet af målsætningen på to millioner kroner og godt en halv million kroner mindre end i Indstilling Social- og Psykiatriudvalget indstiller til bestyrelsen, at Danske Regioner anmoder regionerne om en redegørelse for indsatsen for at nedbringe tvang, herunder at regionen beskriver sit arbejde med at reducere anvendelsen af tvang med 20 procent, og at regionen beskriver, hvordan regionen vil indfri målsætningen.

20 Side 16 Sagsfremstilling Regionerne har siden 2004 gennemført forskellige kvalitetstiltag med henblik på at reducere tvang i psykiatrien. Erfaringerne herfra viser, at sengeafsnit har kunnet reducere antallet af tvangsepisoder med mindst 20 procent, og antallet af bæltefikseringer med 25 procent, samt halveret den samlede varighed af fikseringerne. Regionerne har efterfølgende fokuseret på, hvorledes lokale projektresultater dels kan fastholdes efter projektperiodens udløb, dels kan spredes til andre afdelinger. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at udbrede lokale erfaringer til landsniveau. På landsplan har niveauet for anvendelsen af tvang været stort set konstant i 15 år. Såleledes viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut, at andelen af indlagte patienter i voksenpsykiatrien, som udsættes for tvang, konstant har udgjort 1/5 siden Ny målsætning Med afsæt i erfaringerne fra gennembrudsprojekterne formulerede regionerne i oplægget Mindre tvang i psykiatrien fra 2010 tre målsætninger for anvendelsen af tvang. For det første skal anvendelsen af fysisk tvang (fikseringer) reduceres med 20 procent i perioden Målet gælder både antallet af fikseringer og deres varighed. For det andet sættes der fokus på patienternes oplevelser før, under og efter anvendelse af tvang. Der er indarbejdet spørgsmål herom i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). De første resultater foreligger med offentliggørelse af tilfredshedsundersøgelsen for For det tredje skal forskning i tvang prioriteres med 2 millioner kroner årligt indenfor de eksisterende regionale forskningsmidler. Det er regionernes ansvar at sikre prioriteringen af forskningsmidlerne. Status for monitorering af anvendelsen af tvang Anvendelsen af tvang måles i perioden på baggrund af niveauet i 2009 og 2010 (baseline). Som kontrolvariabel følges anvendelsen af beroligende medicin (under tvang) for at se, om en eventuel nedgang i fysisk tvang substitueres med et øget brug af beroligende medicin.

21 Side 17 Det er regionernes ansvar at foretage de organisatoriske og faglige tiltag, der er nødvendige for at indfri målsætningerne. Det indebærer, at regionerne hver for sig arbejder med netop de tiltag, som lokalt giver mening. Danske Regioner monitorerer én gang årligt på status i regionerne og på landsplan. Første delmåling 2011 Den første statusmåling for tvangsanvendelsen blev gennemført sidste år, og viste, at anvendelsen af bæltefiksering i 2011 var nedbragt med 7,3 procent på landsplan sammenholdt med baseline. Omvendt var antallet af fastholdelser vokset 5,5 procent, ligesom anvendelsen af beroligende medicin på landsplan var steget med 11,4 procent. Den konstaterede udvikling dækkede imidlertid over en række regionale forskelle, der samlet set gjorde det vanskeligt at konkludere entydigt på, hvorvidt de enkelte regioner var på ret kurs. Der forelå i 2001 endnu ikke resultater om patientoplevelser fra patienttilfredshedsundersøgelserne. Ifølge statusmålingen havde regionerne i 2011 afsat 2½ millioner kroner til forskning i tvang. Anden delmåling 2012 Med afsæt i Statens Serum Instituts Opgørelse over anvendelsen af tvang i psykiatrien af 5. juli 2013 er nedenstående opgørelse af udviklingen i fysisk tvang beregnet. I opgørelsen er der kompenseret for udviklingen i antallet af patienter, således at baseline er korrigeret for forskellen i antal udskrivninger årene og Statusmålingen i 2011 var ligeledes korrigeret for udviklingen i antal patienter. Af tabellerne 1-3 ses, om regionerne samlet og hver for sig er på vej til at indfri målsætningen om 20 procent reduktion over tre år. Tabel 1. Antallet af bæltefikseringer 2012 Region Baseline 2012 Udskrivninger Korrigeret Korrigeret (%-ændring ) baseline ændring % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt

22 Side 18 Tabel 2. Brug af beroligende medicin 2012 Region Baseline 2012 Udskrivninger Korrigeret Korrigeret (%-ændring ) baseline ændring % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabel 3. Antallet af fastholdelser 2012 Region Baseline 2012 Udskrivninger Korrigeret Korrigeret (%-ændring) baseline ændring % Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Tabellerne viser udover nogle regionale forskelle, at der for de fleste regioner på én eller flere parametre fortsat er langt fra, at målet om 20 procents reduktion i anvendelsen af fysisk tvang indfries. Det betyder, at der skal ske betydelige ændringer i indeværende år, såfremt regionerne skal nå målet. Tabellerne viser samtidig, at det er svært at se tendenser og fællestræk på tværs af regionerne. Således har Region Nordjylland opnået pæne reduktioner i bæltefiksering og beroligende medicin, samtidig med en betydelig stigning i antallet af fastholdelser. Er der tale om en bevidst strategi, hvor bælte og medicin søges afløst af (formodentlig) korterevarende fastholdelser er dette interessant i et fagligt perspektiv. Omvendt har Region Midtjylland imidlertid opnået pæne reduktioner indenfor både bæltefiksering og fastholdelse, og Syddanmark har reduceret fastholderne betydeligt uden stigning i bæltefikseringer og medicin. I nedenstående tabel 4 er fordelingen af bæltefikseringernes varighed opgjort. Ifølge regionernes målsætning er det ambitionen, at fikseringernes varighed tilsvarende skal reduceres med 20 procent. Det betyder, at der generelt skal ske en udvikling, hvor andelen af kortere fikseringer skal stige på bekostning af de længerevarende.

23 Side 19 Tabel 4. Varighed af bæltefikseringer Regionerne samlet. Tid Baseline 2012 Timer Antal Procent af samlet Summeret i procent Antal Procent af samlet Summeret i procent < ,3 6, ,5 7, ,5 9,0 15, ,3 15, ,1 22, ,2 22, ,5 5,6 28, ,1 27, ,5 32, ,9 31, ,5 35, ,9 34, ,8 39, ,8 37, ,5 3,5 43, ,5 40, ,3 46, ,7 42, ,5 4,4 51, ,5 45, ,5 2,8 53, ,6 48, ,9 56, ,6 50,6 I alt < ,5 56,8 56, ,6 50, ,5 20,6 77, ,9 72, ,7 89, ,3 85,7 I alt < ,1 89, ,7 85,7 > ,8 99, ,2 99,9 I alt ,0 100, ,0 100,0 Det fremgår af Tabel 4, at udviklingen ikke går i den ønskede retning: Andelen af fikseringer under 12 timer er faldet fra 56,8 procent til 50,6 procent. Andelen af fikseringer over 48 timer er steget fra 10,8 procent til 14,2 procent. Tendensen bekræftes, når man beregner udviklingen i den gennemsnitlige varighed pr. bæltefiksering. Den gennemsnitlige varighed beregnes ud fra den antagelse, at fikseringerne fordeler sig jævnt i de anførte intervaller. Det vil sige, at fikseringer i intervallet 0-1 time antages at vare ½ time i gennemsnit. Alle fikseringer i intervallet 1-2 timer antages at vare 1½ time og så fremdeles. Fikseringer i intervallet +48 timer udelades, da disse ikke har nogen øvre tidsgrænse. Den gennemsnitlige varighed af samtlige fikseringer beregnes udelukkende for at få et groft, men simpelt mål for, om varigheden totalt set bevæger sig op eller ned.

24 Side 20 På baggrund af tabel 4 er den samlede gennemsnitlige varighed pr. bæltefiksering i 2012 beregnet til: 12 timer 52 min. Sammenholdt hermed var baselines gennemsnitlige varighed for bæltefikseringer 12 timer 01 minut. Den gennemsnitlige varighed for samtlige bæltefikseringer under 48 timer er således steget med 51 minutter. Det svarer til 7 procent. Hertil skal lægges, at 804 fikseringer havde en varighed på mere end 48 timer. Baseline havde tilsvarende 599 fikseringer en varighed på mere end 48 timer. Korrigeres for antal udskrivninger, svarer det til 637 fikseringer. Antallet af meget lange fikseringer (over 48 timer) er således steget 26,2 procent i forhold til (den korrigerede) baseline. Status for patientoplevelser i forbindelse med tvang Med offentliggørelsen af den seneste patient- og pårørendeundersøgelse i psykiatrien i foråret 2013 indgår for første gang patienternes vurdering og oplevelser i forbindelse med tvang. I undersøgelsen indgår forebyggelse og briefing forud for eventuel tvang; selve tvangsudøvelsen og opfølgning i form af samtale med patienterne. Eksempler på tvang er tvangsindlæggelse, fiksering, tilbageholdelse eller tvangsbehandling. En del af forebyggelsen af tvang består i, at personalet taler med patienten om, hvad der kan virke beroligende for patienten. Det kan være musik, motion eller andet. 57 procent af patienterne svarer, at de havde sådan en samtale. Der er ingen sammenhæng mellem, om patienter har haft en forebyggende samtale, og om de efterfølgende oplever tvang. Flertallet af patienterne, der har oplevet tvang, siger, at personalets brug af tvang foregik på en ordentlig måde. En tredjedel mener dog, at tvangen i mindre grad eller slet ikke foregik på en ordentlig måde. Tilsvarende billede tegner sig for patienternes vurdering af den opfølgende samtale med personalet. To ud af tre svarer, at de i høj grad eller i nogen grad fik udbytte af samtalen, mens en tredjedel i mindre grad eller slet ikke fik udbytte heraf. Status for regionernes forskning i relation til tvang Regionerne satte sig som mål at prioritere psykiatrisk forskning i tvang med 2 millioner kroner årligt. I 2011 blev der bevilget 2,5 millioner kroner til forskningsprojekter indenfor tvang. Af tabel 5 ses en oversigt over de regionale forskningsbevillinger til tvang i Tallene beror på oplysninger fra regio-

25 Side 21 nerne. Det ses, at forskningsbevillingerne i 2012 beløb sig til knap 1,9 millioner kroner. Tabel 5. Regionale forskningsprojekter om tvang Region Forskningsprojekt Bevilling 2012 Hovedstaden - 0 kr. Sjælland Ph.d.-projekt om interventioner i akutte situationer, kr. som ofte udløser tvang (bælte/rem, fast- holdelse, medicin) Syddanmark Vold og trusler på psykiatriske arbejdspladser kr. - Et studie af de psykologiske følgevirkninger og risikofaktorer for posttraumatisk symptomatologi. Videnscenster for Psykotraumatologi/Institut for psykologi SDU, Campusvej 55, 5320 Odense M Midtjylland Forebyggelse af tvang i retspsykiatrien kr. Anvendelse af strukturerede risikovurderinger ved forebyggelse af tvang i retspsykiatrien. Afdelingen for Retspsykiatri, AUH, Risskov Nordjylland Systematisk afholdelse af audits ved tvangsfikseringer og fastholdelser, og indberetning til Egenfinansieret via den alm. drift. Psykiatriens kvalitetsafdeling. Opgaven er overgået til klinikkerne og varetages her i samarbejde med kvalitetsafdelingen. I alt kr. En national handlingsplan for tvang Danske Regioner har i en pressemeddelelse efterlyst, at der hurtigst muligt sættes gang i en national handlingsplan for tvang i psykiatrien. Handlingsplanen skal bl.a. forholde sig til om medarbejderne har de rette kvalifikationer, og om ledelserne har det rette fokus. Derudover åbnes i pressemeddelelsen op for, at der tænkes nyt og afprøves alternativer til bæltefiksering. Det kan f.eks. være isolationsstuer eller bæltefrie afdelinger. Netop forsøg med isolationsstuer blev anbefalet, da Sundhedsstyrelsen i 2009 kortlagde anvendelsen af tvang i en række europæiske lande. Kortlægningen, der blev til på baggrund af kraftig kritik fra Europarådets Torturforebyggelseskomité, viste desuden, at mange omkringliggende lande ikke bruger bælte.

26 Side 22 Både forsøg med isolationsstuer og bæltefri afdelinger har været drøftet i regeringens psykiatriudvalg og forventes at indgå i udvalgets anbefalinger til, hvordan tvang kan forebygges og reduceres. Sekretariatets bemærkninger Sagen har været drøftet på Social- og Psykiatriudvalgets møde den 6. september Udvalget ønskede på det daværende grundlag altså før formandsskabets udmelding om en national handleplan om tvang - at indstille til bestyrelsen, at bede om en redegørelse fra regionerne. Bilag Ingen.

27 Side 23 6B7. Regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr. 13/1559 Resumé Regeringen har i juni 2013 lanceret en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Vækstplanen skal bidrage til at skabe konkurrencedygtige vilkår for danske virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet, sådan at disse virksomheder kan skabe mere vækst og beskæftigelse. Vækstplanen har fire indsatsområder med tilsammen 27 initiativer. Flere af initiativerne går igen i Danske Regioners politiske oplæg Sund Vækst, som blev lanceret i april Danske Regioner vil fortsat have fokus på at komme i mål med initiativerne i Sund Vækst, og vil derudover give særlig opmærksomhed til de initiativer i vækstplanen, som har en klar regional vinkel. Martin Thor Hansen Indstilling Det indstilles, at orienteringen om regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger tages til efterretning, og at bestyrelsen godkender, at Danske Regioner vil fokusere sin indsats i forhold til vækstplanen med udgangspunkt i de prioriteringer, som regionerne har udstukket i det politiske oplæg Sund Vækst. Sagsfremstilling Danske Regioner lancerede i april 2013 det politiske oplæg Sund Vækst. Oplægget beskriver, hvordan regionerne via en lang række initiativer vil samarbejde med erhvervslivet om at skabe nye løsninger, som både kan øge kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet samt danne grobund for vækst og beskæftigelse i virksomhederne. Danske Regioner ønskede med oplægget at tydeliggøre, hvordan regionerne aktivt bidrager til at understøtte den aktuelle politiske dagsorden om at skabe mere vækst og beskæftigelse i Danmark, herunder at disse bestræbelser kommer sundhedsvæsenet til gode i form af nye innovative løsninger. Danske Regioner vil fortsat have et stærkt fokus på at komme i mål med initiativerne i Sund Vækst Som led i regeringens 2020-plan Danmark i arbejde har regeringen i juni 2013 udarbejdet en Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger. Næstformand Carl Holst var medlem af vækstteamet.

28 Side 24 Regeringens vækstplan tager afsæt i, at det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger er i hastig vækst som følge af aldrende befolkninger, flere kronikere og livsstilssygedomme. Danmark har især på lægemiddel- og medicoområdet, en erhvervsklynge som står stærkt internationalt, og som bidrager betydeligt til væksten i Danmark. Men også på andre sundheds- og velfærdsområder som fx hjælpemidler, sundheds-it, rådgivning samt service- og driftsløsninger har Danmark gode muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, om end disse områder står knap så stærkt som lægemiddel- og medicoområdet. I disse år er der en klar tendens til øget international konkurrence. Andre lande har ligesom Danmark fokus på at udnytte vækstpotentialet på sundheds- og velfærdsområdet. Det indebærer, at flere lande investerer betydelige summer i at skabe attraktive rammer for produktions-, forsknings- og udviklingsaktiviteter på området. Det gælder både i OECD-landene og i de nye vækstlande som Kina, Indien og Brasilien. Formålet med Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger er at adressere disse udfordringer for at skabe konkurrencedygtige vilkår for danske virksomheder, sådan at virksomhederne fortsat har gode muligheder for at skabe mere vækst og beskæftigelse. Samtidig kan gode rammer for virksomhederne også komme sundhedsvæsenet til gode, idet virksomhederne får bedre muligheder for at udvikle nye og innovative løsninger, som giver mere sundhed for pengene. Konkret stiller vækstplanen skarp på fire indsatsområder: Bedre rammer for forskning og udvikling, som sigter på at skabe bedre rammer for sundhedsforskningen i Danmark Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning, som fokuserer på at styrke rammerne for at opstarte nye virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked, som omhandler, hvordan virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet får bedre adgang til viden i den offentlige sektor, når de skal udvikle nye løsninger. Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale, som vedrører at sikre gode rammer for virksomhedernes eksport samt understøtte tiltag, der tiltrækker udenlandske investeringer på området. Under hvert indsatsområde er opstillet en række initiativer, som anviser hvilke handlinger, regeringen vil sætte i værk på de pågældende områder. I alt indeholder vækstplanen 27 initiativer. Initiativerne er mangeartede og omfatter bl.a.

29 Side 25 samarbejdsaftaler med Kina på ældreområdet, skattekreditter på forsknings- og udviklingsaktiviteter samt udarbejdelse af diverse nationale handlingsplaner og strategier. Det er således ikke alle 27 initiativer, som er lige relevante for regionerne. Der er dog flere af initiativerne i vækstplanen, som er sammenfaldende med initiativerne i Sund Vækst, hvilket vil sige, at de to oplæg supplerer hinanden godt. De initiativer i vækstplanen som Danske Regioner særligt vil være opmærksomme på er: Handlingsplan for samarbejde mellem private og offentlige aktører om klinisk forskning National strategi for adgang til kliniske og administrative data i sundhedsvæsenet Styrket regionalt samarbejde om teknologioverførselsenheder (dvs. enheder som hjælper forskere med at udvælge, patentere og markedsmodne nye lovende opfindelser). Ny dansk udbudslov Strategi for intelligent offentligt indkøb Forsøgsprojekter om markedsudvikling Strategi for digital velfærd Markedsføring af danske styrkepositioner via Healthcare Denmark I vedlagte bilag redegøres mere udførligt for ovennævnte initiativer herunder deres sammenhæng med Sund Vækst. Endvidere kan regeringens vækstplan i sin fulde form læses via dette link: Regeringens vækstplan Bilag Initiativer i regeringens Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger med særlig relevans for regionerne ( ).

30 Side 26

31 Side 27 7B8. Anbefalinger fra Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi, sagsnr. 13/1075 Resumé Regeringens vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi afleverede sine anbefalinger til regeringen den 27. juni Vækstteamet foreslår bl.a. to nye modeller for organisering af den danske turismeindsats, der indebærer en centralisering af dansk turisme. Regeringen forventes at komme med en vækstplan for turisme i løbet af efteråret. Anette Prilow Indstilling Udvalget for Regional Udvikling indstiller, at Danske Regioner arbejder for, at der kommer en national strategi for udvikling af dansk turisme, at der fortsat er en regional forankring af turismeindsatsen, at der sker en samlet og styrket indsats for udvikling af kystturismen, at erhvervsturisme fortsat prioriteres, at erhvervet inddrages i udviklingen af dansk turisme. Sagsfremstilling Regeringen nedsatte i september 2012 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi. Vækstteamets formand var Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen og bestod derudover bl.a. af adm. direktør for Tivoli, Lars Liebst, adm. direktør for Visit Denmark Jan Olsen og adm. direktør i Wonderful Copenhagen Lars Bernhard Jørgensen. Danske Regioner og regionerne har ikke været inddraget i vækstteamets arbejde på trods af, at Danske Regioner har bidraget til arbejdet med et regionalt indspil Regional turismeudvikling skaber vækst i hele Danmark til vækstteamet. Vækstteamet er kommet med 8 anbefalinger til, hvordan der skal skabes vækst i dansk turisme. Det er især de to første anbefalinger, der har regional interesse. I den første anbefaling foreslås to nye organisationsmodeller for dansk turisme og i den anden en styrket indsats for kystturismen. Vækstteamet foreslår to organisationsmodeller. I begge modeller foreslås det at pulje de statslige, regionale og kommunale midler til turisme. Begge modeller skal i givet fald oprettes ved lov med en selvstændig bestyrelse og et sekretariat.

32 Side 28 Den første organisationsmodel er en videreudvikling af den leadpartner-model, som det tværgående Koordinationsforum for turisme blev enige om i december 2012, hvor også Danske Regioner deltog, og som regionerne har været involveret i udviklingen af. Forslaget rækker dog væsentlig ud over leadpartnermodellen, især i forhold til finansiering, repræsentation og arbejdsdeling. Formanden skal være en markant virksomhedsleder, og derudover skal bl.a. direktører fra de regionale turismeselskaber, en direktør fra et eller flere destinationsselskaber og direktøren for VisitDenmark sidde i bestyrelsen. Turismeforummet vil med et leadpartner-princip kunne placere ansvaret for et nationalt strategisk mål eller projekt til et turismeselskab, en region, et destinationsselskab eller en partner. Der er dermed ingen politisk forankring af indsatsen og fordelingen af midler. Det bemærkes om finansieringen, at intentionen er, at de nationale, regionale og lokale offentlige midler til turismefremme fremover skal følge den nye strategi. Den anden organisationsmodel er mere vidtgående, da det regionale niveau helt udelades, og modellen består kun af et nationalt og et lokalt niveau. De regionale udviklingsselskaber bliver datterselskaber i den nationale organisation, og finansieringen skal som i ovennævnte model bestå Derudover foreslår vækstteamet tiltag til revitalisering af dansk kystturisme. Det skal bl.a. ske ved at etablere en stærk udviklingsorganisation for kystturisme. Det fremgår af anbefalingen, at det bør undersøges, om Videnscenter for Kystturisme kan danne udgangspunkt for etablering af et sådant kraftcenter. Derudover skal der etableres et nationalt partnerskab for udvikling af turismen på Vestkysten i samarbejde med de 11 kommuner og de tre regioner. På et dialogmøde den 6. juni 2013 mellem vækstteamet, repræsentanter fra regeringen og turismeaktører deltog Danske Regioner og alle regioner og udtrykte kritik af de to organisationsmodeller. Danske Regioner udleverede et skriftligt notat til vækstteamet, som er vedhæftet. Vækstteamet afleverede sine anbefalinger til regeringen den 27. juni Regeringen forventes at offentliggøre sit forslag til en vækstplan for dansk turisme i oktober/november Vækstteamets anbefalinger kan findes her: vækstteamets anbefalinger Sekretariatets bemærkninger Udvalget for Regional Udvikling behandlede sagen den 6. september 2013.

33 Side 29 Bilag Skriftligt notat med budskaber til vækstteamet.pdf ( ).

34 Side 30

35 Side 31 8B9. Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af regionsloven ( regioners nedsættelse af stående udvalg uden dispensation), sagsnr. 12/1561 Resumé Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af regionsloven. Lovforslaget indebærer, at regionerne kan nedsætte stående udvalg uden som hidtil at indhente dispensation fra økonomiog indenrigsministeren. Elsebeth Kroer Indstilling Det indstilles, at høringssvaret godkendes. Sagsfremstilling Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt høring om udkast til lov om ændring af regionsloven (regioners nedsættelse af stående udvalg uden dispensation). Høringssvaret er fremsendt med forbehold for politisk behandling, da fristen var 19. september Med regionsloven fra 2005 blev der indført et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre som regionernes styreform. Regionsloven indeholdt hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kunne godkende, at et regionsråd træffer beslutning om en anden styreform. Dog kunne denne dispensationsadgang ikke anvendes til at godkende en styreform, der svarer til det almindelige udvalgsstyre. Ved ændring af loven i 2012 blev regionernes adgang udvidet. Efter godkendelse af økonomi- og indenrigsministeren fik et regionsråd mulighed for at træffe beslutning om at etablere et udvalgsstyre svarende til det udvalgsstyre, som er den almindelige styreform for kommuner efter den kommunale styrelseslov. Lovændringen gav ikke adgang til at meddele dispensation til den såkaldte Skanderborgmodel. Efter Skanderborgmodellen kan der træffes beslutning om nedsættelse af stående udvalg, som ikke eller kun delvis har den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver. Økonomi- og indenrigsministeren meddelte på baggrund af ovennævnte Region Hovedstaden dispensation til, at regionsrådet i Region Hovedstaden kunne etablere et udvalgsstyre for perioden 1. oktober 2012 til 31. december 2013.

36 Side 32 Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke modtaget ansøgninger fra andre regioner om nedsættelse af stående udvalg. Regeringen har i den politiske aftale som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen besluttet at give regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg uden forudgående godkendelse fra økonomi- og indenrigsministeren og med mulighed for at yde vederlag inden for de eksisterende økonomiske rammer. Lovforslaget, som er fremsendt i høring, har på den baggrund til formål dels at ophæve kravet om økonomi- og indenrigsministerens godkendelse som betingelse for et regionsråds bestemmelse om at nedsætte et stående udvalg, dels i forlængelse heraf at skabe hjemmel til, at et regionsråd også kan træffe beslutning om at nedsætte økonomiudvalg og stående udvalg, som ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender (den ovenfor nævnte Skanderborgmodel). Det forudsættes, at vederlæggelse af medlemmerne i både forretningsudvalg/økonomiudvalg, stående udvalg og i særlige udvalg sker inden for de gældende økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer i regionen. Fakta om høringen kan ses på linket nedenfor. Høringsportalen.dk Bilag Høringssvar til forslag om ændring af regionsloven(nedsættelse af stående udvalg.pdf ( ).

37 Side 33 9B10. Høringssvar om ændring af sundhedsloven som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen, sagsnr. 13/1086 Resumé Danske Regioner har udarbejdet høringssvar om forslag til ændring af sundhedsloven som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen. Birgitte Harbo Udkast til lovforslag har forinden været i høring i regionerne. Det fremgår af høringssvaret, at Danske Regioner overordnet set kan støtte de foreslåede ændringer af sundhedsloven. Med ændringerne får regionerne mulighed for at samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder om opgaver efter sundhedsloven. De foreslåede ændringer sigter desuden på at styrke sundhedsaftalerne. Danske Regioner opfordrer til, at fristen for, hvornår praksisplanerne skal foreligge, udskydes til den 1. september Danske Regioner tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser af lovudkastet. Indstilling Det indstilles, at høringssvaret godkendes. Sagsfremstilling Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslår en række justeringer af sundhedsloven som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen: Justering af regionernes mulighed for at indgå samarbejdsaftaler på sundhedsområdet. Justering af rammerne for sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Danske Regioner er enig i ændringerne af sundhedslovens 78 om regionernes mulighed for at samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Lovændringen betyder, at regionerne fremadrettet kan indgå samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder om løsningen af nærmere bestemte opgaver efter sundhedsloven. Eksempelvis et sundhedshus,

38 Side 34 et fælleskøkken, et madproduktionsselskab osv. Det indebærer, at regioner og kommuner i højere grad sidestilles. 78 stk. 3 indeholder et krav om, at samarbejdet skal omhandle løsningen af fælles opgaver. Der er behov for en præcisering af formuleringen fælles opgaver, herunder om der i formuleringen ligger en begrænsning af, hvilke former for samarbejde regionerne kan indgå i udover hvad der i øvrigt fremgår af loven. Danske Regioner mener ikke, at der bør være en sådan begrænsning. Danske Regioner støtter desuden forslag til ændringer af sundhedslovens 205. Forslagene er i tråd med anbefalingerne fra evalueringen af strukturreformen om én sundhedsaftale (frem for 98), øget fokus på mål og opfølgning samt en større forpligtelse for almen praksis. Danske Regioner bemærker i høringssvaret, at det er en stor udfordring at udvikle brugbare indikatorer for det tværsektorielle samarbejde. Der opfordres derfor til at arbejde videre med at forbedre datagrundlaget og udvikle de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. I høringssvaret peger Danske Regioner desuden på, at bekendtgørelse og vejledning ikke bør rumme unødigt bureaukrati og detailstyring. For mange krav kan være en hindring for det politiske ejerskab og muligheden for at udfolde politiske visioner lokalt. Danske Regioner opfordrer endvidere til, at fristen for, hvornår praksisplanen skal foreligge udskydes til den 1. september Det fremgår af sundhedsloven, at de første praksisplaner for almen praksis skal foreligge 1. maj Ved at udskyde fristen vil der være bedre tid til at forberede, at målsætninger om almen praksis rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen kan udmøntes i praksisplanen. Danske Regioner tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser af lovudkastet. Høringssvaret er fremsendt med forbehold for politisk behandling, da fristen var den 16. september Fakta om høringen kan ses på Høringsportalen.dk. Bilag

39 Side 35 Høringssvar om forslag til lov om ændring af sundhedsloven (opfølgning på evaluering af kommunalreformen).pdf ( ).

40 Side 36

41 Side 37 10B11. Høringssvar vedr. lovforslag om reform af pædagoguddannelsen, sagsnr. 12/1809 Resumé Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev i slutning af juni måned enige om at reformere pædagoguddannelsen. Der er herefter sendt et lovforslag i høring, som skal danne ramme for reformen af pædagoguddannelsen. I høringssvaret bliver der generelt givet udtryk for tilfredshed med reformen, fordi den styrker pædagogernes specialisering. De bliver dermed bedre rustet til at varetage indsatsen for borgeren i bl.a. regionale sociale tilbud og den regionale psykiatri. Der er kun bemærkninger til den del af forslaget, som handler om kompetencemål, udbud og dimensionering. Mette Holm Sørensen Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender høringssvaret. Sagsfremstilling Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har den 1. juli 2013 bedt Danske Regioner om at kommentere på lovforslag om reform af pædagoguddannelsen. Høringssvaret er fremsendt med forbehold for politisk behandling, da fristen var den 28. august I høringssvaret udtrykkes der generel tilfredshed med reformen af pædagoguddannelsen. Formålet med reformen er, at kommende pædagoger i højere grad opnår specialiseret praksisviden og færdigheder. En ny pædagoguddannelse med en øget grad af specialisering vil give en mere kvalificeret faglighed til de nyuddannede og dermed ruste dem bedre til at sikre den indsats, der er behov for på det specialiserede socialområde og i psykiatrien. Kompetencemål, udbud og dimensionering På nogle enkelte punkter er der dog bemærkninger til lovforslaget. Det drejer sig om kompetencemål, udbud og dimensionering. Ifølge lovforslaget skal den nærmere beskrivelse af det faglige indhold/kompetencemål udarbejdes i forlængelse af lovforslaget og udmøntes i en bekendtgørelse. Her forventes det, at regionerne bliver inddraget i arbejdet.

42 Side 38 Der lægges endvidere op til, at professionshøjskolerne indenfor institutionens samlede dimensionering for pædagoguddannelsen skal vægte de tre specialiseringer efter arbejdsmarkedets behov. I den forbindelse får professionshøjskolerne sammen en national forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre et samlet udbud og en samlet volumen af de tre specialiseringer, der sikrer arbejdsmarkedets behov over hele landet. Der er to problematiske forhold i den model. Det er dels problematisk, at professionshøjskolerne er ansvarlige for at beskrive kommunernes og regionernes behov for uddannet arbejdskraft, og dels er det problematisk, at den enkelte professionshøjskole samtidig har mulighed for at justere fordelingen mellem de tre specialer lokalt efter egen vurdering. Opgaven med at beskrive/vurdere kommunernes og regionernes behov for uddannet arbejdskraft bør i stedet placeres i de eksisterende praktikpladsfora, som allerede er nedsat i fællesskab mellem de fem regioner og KKR. Fakta om høringen findes på link nedenfor. Høringsportalen.dk Bilag Høring vedrørende lovforslag om reform af pædagoguddannelsen ( ).

43 Side 39 11B12. Landsplanredegørelse 2013, sagsnr. 12/996 Resumé Miljøministeren har offentliggjort et forslag til Landsplanredegørelse 2013 til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Forslaget fokuserer særligt på klimatilpasning, byudvikling og grøn vækst. Michael Koch-Larsen I redegørelsen har regionerne fået en mere markant plads og rolle end i de foregående landsplanredegørelser, herunder rollen som vigtig aktør i forhold til at skabe grøn vækst og grønne job. I Danske Regioners udkast til høringssvar fremføres det blandt andet, at regionerne er tilfredse med at blive anerkendt som vigtige aktører på vækst- og udviklingsområdet, at redegørelsen mangler at beskrive grønne styrkepositioner og klimatilpasningstiltag, at regionernes landdistriktsindsats bør uddybes, at det ses som et statsligt ansvar at sikre fuld bredbåndsdækning i hele landet, og at regionernes indsats i forhold til effektiv regional infrastruktur og mobilitet bør beskrives. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender udkast til høringssvar på Landsplanredegørelse Sagsfremstilling Landsplanredegørelsen er regeringens udmelding om, hvordan den ser udviklingen inden for den fysiske planlægning, og hvordan den ønsker, at den fysiske planlægning skal udvikle sig i de kommende år. Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner blandt andet, at redegørelsen burde tage udgangspunkt i de regionale udviklingsplaner, som regionerne vedtog i 2012, og som har et helhedsorienteret og strategisk perspektiv på udviklingen af Danmark. I Landsplanredegørelse 2013 har regionerne fået en tydeligere rolle end tidligere som aktører i forhold til at skabe grøn vækst og job, stå i spidsen for samarbejde med nabolandene, sætte fokus på klimatilpasning og ressourceeffektivitet, og udvikle landdistrikter. Derimod nævnes deres indsats på infrastrukturog mobilitetsområdet stort set ikke.

44 Side 40 Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Landsplanredegørelsen tager udgangspunkt i, at mange vækstudfordringer er de samme i alle dele af landet, men at især den befolkningskoncentration, der foregår omkring de store byer, medfører forskellige udfordringer og potentialer i de forskellige egne. Redegørelsen anerkender, at de danske regioner med de regionale udviklingsplaner har sat fokus på en række indsatsområder og initiativer, som kan medvirke til at skabe vækst og udvikling i hele landet. Det handler om viden, mobilitet, udvikling af et konkurrencedygtigt erhvervsliv, udvikling af turisme, og om at se byerne i samarbejde med deres opland og med andre byer for at styrke hinanden og skabe en bæredygtig udvikling. Der redegøres for de forskellige initiativer, regeringen har igangsat for at udvikle vækstvilkårene. Det omtales i den forbindelse, at regeringen vil understøtte den regionale vækst og erhvervsudvikling, som er forankret i de regionale vækstfora. Et redskab her er bl.a. de regionale vækstpartnerskaber mellem regeringen og de regionale vækstfora. Regeringen forventer, at samlingen af den regionale udviklingsplan og den regionale udviklingsstrategi i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi kan skabe fundamentet for en mere sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Desuden peges der på, at kommunerne har mulighed for at indgå samarbejder om strategisk udviklingsplanlægning, som det f.eks. er sket på Fyn, hvor regionsrådet også har deltaget i samarbejdet. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst Regionernes samarbejde over grænsen, Øresund, Kattegat, Skagerrak og Femern Bælt fremhæves, herunder at regionerne er parate til at udnytte de vækstog beskæftigelsesmuligheder, som samarbejdet kan give. Region Hovedstaden og Region Sjælland er f.eks. sammen med staten i gang med at udarbejde en Femern Bælt vækststrategi, der skal sikre vækstpotentialet i forbindelse med den kommende faste forbindelse. Regeringen opfordrer kommuner og regioner til at understøtte den erhvervsmæssige nytte af de nye Interreg-programmer. Samtidig opfordres parterne ved den danske-tyske grænse til at udarbejde en fælles udviklingsplan, der inspireret af Øresund bidrager til at skabe gunstige rammebetingelser i området.

45 Side 41 Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Afsnittet indledes ligesom redegørelsens indledende afsnit med at fremhæve potentialerne i grøn vækst, og at Danmark har styrkepositioner, der bør udnyttes. Imidlertid adresseres denne vigtige dimension kun i meget begrænset form i resten af afsnittet. De regionale vækstfora arbejder konkret med disse udfordringer, hvilket bør derfor fremhæves konkret. Der beskrives en række områder, hvor der vil være brug for innovation for at bidrage til en grøn omstilling. Det fremhæves, at en sådan innovation i stort omfang vil ske i større byer. Afsnittet vil med fordel kunne suppleres med en nærmere beskrivelse af de grønne styrkepositioner, der er identificeret i regionernes og de enkelte vækstforas arbejde med at fremme en grøn omstilling og mere effektiv energiteknologi. Grøn omstilling er et væsentligt fokus i de regionale vækstforas arbejde, og der er identificeret flere grønne styrkepositioner i de enkelte regioner. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi også bør adressere udfordringerne i ft. grøn omstilling. Det fremhæves, at regionerne i relevant omfang sætter fokus på klimatilpasning og ressourceeffektivitet, hvor det kan ses i sammenhæng med den regionale erhvervsudvikling. Regionernes arbejde på området i medfør af den regionale udviklingsplan foregår dog også på anden vis og på et overordnet niveau i forbindelse med at understøtte kommunernes arbejde med klimatilpasning, hvilket bør fremgå. Landdistrikter i udvikling Regeringen fokuserer på igangsatte initiativer, der fremmer udviklingen af landdistrikter, bl.a. nedrivningspuljen, ændring af planloven, bredbåndsdækning samt benyttelse af helårsboliger som fritidsboliger. Regeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til hurtigt internet, uanset hvor man bor. Der er dog stadig problemer flere steder i landet, og det påvirker især udviklingsmulighederne i landdistrikterne. Danske Regioner ser det som et statsligt ansvar at sikre fuld bredbåndsdækning i hele landet. Regeringen har kun forslag til kommunernes planlægning i forhold til landdistriktsudvikling. De regionale vækstfora nævnes kort under regeringens egne initiativer. Danske Regioner foreslår derfor, at afsnittet om de regionale vækstfora suppleres med en sætning om, at de regionale vækstfora gennem erhvervs-

46 Side 42 udviklingsstrategier og handlingsplaner har igangsat en lang række initiativer i yderområderne inden for blandt andet fødevareerhvervet, oplevelsesøkonomi og turisme. Turisme som udviklingsfaktor i landdistrikterne nævnes under afsnittet Det Åbne Land. Danske Regioner foreslår, at turismeindsatsen også nævnes under Landdistrikter, da meget turisme i landdistrikterne ikke foregår i det åbne land. Adgang til natur ses som en vigtig faktor i turisters valg af Danmark som feriedestination, men landdistrikterne har også mange andre attraktionsværdier, der skal udnyttes for at skabe vækst og udvikling. Forslaget til Landsplanredegørelse 2013 kan ses på linket nedenfor. Landsplanredegørelsen 2013 Sekretariatets bemærkninger Sagen har været drøftet i Udvalget for Regional Udvikling den 6. september Udvalget indstillede til bestyrelsen, at Danske Regioner i sit høringssvar på Landsplanredegørelse 2013 fremfører, at regionerne er tilfredse med, at regionerne anerkendes som vigtige aktører på vækst- og udviklingsområdet, herunder også i forhold til samarbejdet med nabolande, at redegørelsen mangler nærmere at beskrive de grønne styrkepositioner, der f.eks. er identificeret i regionernes og vækstforaenes arbejde med at fremme en grøn omstilling og mere effektiv energiteknologi, samt regionernes arbejde omkring klimatilpasningstiltag, at regionernes landdistriktsindsats bør uddybes, at det ses som et statsligt ansvar at sikre fuld bredbåndsdækning i hele landet, og at regionernes indsats i forhold til udvikling og effektiv regional infrastruktur og mobilitet beskrives. Udvalgets bemærkninger er indarbejdet i udkastet til høringssvar på Landsplanredegørelse Bilag Landsplanredegørelse 2013 ( ).

47 Side 43 12B13. Vurderingsgrundlaget for anbefalinger af KRIS til national ibrugtagning af lægemidler som standardbehandling, sagsnr. 12/558 Resumé Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) vurderer, hvorvidt ny medicin skal indføres som standardbehandling på de behandlende sygehusafdelinger. KRIS foretager en faglig vurdering på baggrund af lægemidlets effekt og bivirkninger. Lægemiddeludgifterne er således ikke en del af rådets vurderingsgrundlag. Ann Vilhelmsen Angående KRIS beslutning om ikke at anbefale lægemidlet Zaltrap og Xtandi til national ibrugtagning, var der ligeledes tale om rent faglige vurderinger. Sagen er rejst af Anne V. Kristensen. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) blev nedsat af Danske Regioners bestyrelse i efteråret 2012 til at vurdere, hvorvidt eksempelvis ny kræftmedicin skal indføres som standardbehandling. KRIS foretager en lægefaglig vurdering af de enkelte lægemidler på baggrund af ansøgninger fra regionerne, de videnskabelige selskaber og de Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG er). Anbefalingerne fra KRIS er med til at sikre, at ny og effektiv medicin hurtigt bliver en del af standardbehandlingen på alle behandlende sygehusafdelinger. Dermed bliver patienter i alle dele af landet tilbudt lige adgang til den samme medicin og på samme tidspunkt. KRIS foretager en faglig vurdering på baggrund af lægemidlets effekt og bivirkninger, samt forholdet i mellem de to. Derudover er det vigtigt for KRIS, at analyseresultaterne, der ligger til grund for ansøgningerne om national ibrugtagning, er videnskabeligt valide.

48 Side 44 Vurderingsgrundlaget for KRIS er således udelukkende fagligt funderet. Lægemiddeludgifterne bliver derfor ikke inddraget i rådets behandling af ansøgninger om national ibrugtagning af lægemidler til standardbehandling. KRIS besluttede på sit møde den 4. september at se på muligheden for at udarbejde et overordnet rammenotat om KRIS vurderingsgrundlag og arbejdsmetode. Det vil have som formål at skabe større gennemsigtighed omkring KRIS vurderingsgrundlag og beslutningsproces. Zaltrap I forhold til behandlingen af den konkrete ansøgning fra Dansk Colorektal Cancer Gruppe (DCCG) om national ibrugtagning af Aflibercept (Zaltrap) til behandling af tarmkræftpatienter, der har været omtalt i medierne henover sommeren, lagde KRIS stor vægt på, at effekten af behandling med Zaltrap er meget beskeden (ca. 1,4 måned) samtidig med, at bivirkningerne forbundet med at bruge lægemidlet er høje. 27 procent af brugerne valgte selv at stoppe deres behandling med Zaltrap, fordi de ikke kunne holde bivirkningerne ud (bl.a. diare, træthed og infektioner). Der har således ligget en etisk vurdering i, hvorvidt en stor gruppe patienter skal udsættes for høje bivirkninger, når kun en lille andel af dem vil opleve en begrænset effekt. KRIS behandlede ansøgningen fra DCCG første gang i april 2013, men var umiddelbart skeptisk overfor at anbefale lægemidlet som standardbehandling. Inden KRIS traf sin endelige beslutning, ønskede det dog at få afklaret nogle spørgsmål. DCCG fik derfor på mødet i juni mulighed for at fremsende svar på KRIS spørgsmål samt mundtligt præsentere ansøgningen og besvare spørgsmål. KRIS fandt stadig herefter, at effekten af Zaltrap er yderst beskeden og bivirkningerne for den enkelte patient høje. KRIS har efter sommerferien modtaget en henvendelse fra DCCG vedrørende, hvorvidt rådet vil behandle en ny ansøgning om national ibrugtagning af Zaltrap. Baggrunden for henvendelsen var, at DCCG er blevet opmærksom på nye analyseresultater, som peger på, at effekten af Zaltrap tilsyneladende kan øges ved en indsnævring af responsgruppen. KRIS har meddelt, at DCCG naturligvis kan genansøge om national ibrugtagning af Zaltrap, hvis der foreligger nye videnskabeligt valide data. Xtandi Der har efter KRIS seneste møde afholdt 4. september været medieomtale af yderligere en sag, hvor KRIS har anbefalet Enzalutamid (Xtandi) med forbehold. Baggrunden er, at KRIS på det omhandlede møde behandlede en ansøg-

49 Side 45 ning fra Dansk Prostata Cancergruppe (DaProCa) om national ibrugtagning af Xtandi som standardbehandling til mænd med prostatakæft, som er fremskredet efter kemoterapi. KRIS besluttede at anbefale Xtandi, men med den forudsætning, at lægemidlet ikke anvendes efter behandling med Abirateron (Zytiga), samt at lægemidlet skrives ind i den kommende behandlingsvejledning, som er under udarbejdelse i regi af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). I sin behandling af DaProCas ansøgning om national ibrugtagning af Xtandi forholdt KRIS sig til det materiale, som lå til grund for ansøgningen. Begrundelsen for, at KRIS anbefalede Xtandi med den pågældende forudsætning, var baseret på, at ingen patienter i materialet fra DaProCa havde modtaget Zytiga. KRIS anbefalede i april Zytiga til behandling indenfor kemoterapi. KRIS havde forud for mødet den 4. september undersøgt, om der var data, som understøttede, at patienter ville opnå den samme effekt i behandlingen med Xtandi, hvis de tidligere var blevet behandlet med Zytiga. Sådanne undersøgelser var ikke kommet KRIS i hænde. Tværtimod er der data, som viser betydelig krydsresistens mellem de to lægemidler. Dette bekræfter DaProCas eget studie på 24 patienter også. KRIS vil genoptage sagen, såfremt der i en ansøgning indsendes nye, videnskabeligt valide data, som eventuelt understøtter en anbefaling af Xtandi uden forudsætningen vedrørende tidligere Zytiga-behandling. Ny procedure for KRIS På baggrund af de omtalte sager, og for at sikre en hensigtsmæssig proces, har KRIS besluttet, at ansøger og den involverede virksomhed efter et møde i KRIS vil få direkte besked, hvis deres lægemiddel bliver berørt af en afgørelse i rådet. Virksomhed og ansøger har herefter to uger til at sende supplerende data og kommentarer. Ordningen med den nye høringsfrist træder i kraft fra det næste møde i KRIS den 24. oktober. Ligeså har KRIS besluttet at invitere Danske Patienter til at udpege en repræsentant til KRIS. Hermed kan patientsynspunkter blive inddraget i KRIS arbejde.

50 Side 46 Bilag Ingen.

51 Side 47 13B14. Rapport fra Europarådets overvågningskomite, sagsnr. 12/1507 Resumé Europarådets overvågningskomite har udarbejdet udkast til en overvågningsrapport om Danmark. Rapporten fremhæver, at det lokale demokrati generelt fungerer positivt i Danmark, og at Danmark i det store og hele overholder principperne i Charteret om lokalt demokrati. Desuden er man tilfreds med den aktive borgerinddragelse i politiske beslutningsprocesser. Omvendt beklager komiteen bl.a. regionernes begrænsede ansvarsområder og den manglende ret til skatteopkrævning. Derfor anbefaler man Ministerkomiteen at opfordre de danske myndigheder til at revidere regionernes ansvarsområder og overveje at give regionerne skatteopkrævningsret eller i det mindste give dem mulighed for egne specifikke finansielle ressourcer. Annelise Korreborg Indstilling Europapolitisk Panel indstiller, at bestyrelsen tager rapporten til efterretning. Sagsfremstilling Europarådets Kommunalkongres har som en af sine opgaver at overvåge, om de lande, der har underskrevet og ratificeret Europarådets Charter for Lokalt selvstyre, efterlever principperne heri. Dette sker blandt andet gennem udarbejdelse af såkaldte overvågningsrapporter, der udarbejdes for de enkelte lande. Overvågningsrapporterne udgør et vigtigt redskab til at indgå i en politisk dialog med medlemslandene om forhold, der vedrører vilkårene for det lokale og regionale demokrati. Europarådets overvågningskomite besøgte Danmark i efteråret 2012 med henblik på at indhente oplysninger til brug for en overvågningsrapport om Danmark. Komiteen mødtes med en lang række interessenter, herunder den danske delegation til Kommunalkongressen, Danske Regioner og KL. Desuden mødtes overvågningskomiteen med Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Økonomi- og Indenrigsministeren, Finansministeren, Folketingets Ombudsmand, repræsentanter for Folketinget, Højesteret, repræsentanter for Grønland og Færøerne, Borgerrepræsentationen, borgmestrene for Dragør og Maribo kommuner samt et par eksperter. Som det var forventeligt, havde overvågningskomiteen fokus på, om kommunalreformen har givet reelle kompetencer til regionerne, herunder betydningen

52 Side 48 af det ret snævre opgavefelt. Desuden var overvågningskomiteen interesseret i, hvad den manglende skatteudskrivningsret betyder for udførelse af opgaverne. Europarådets overvågningskomite har nu udarbejdet udkast til en overvågningsrapport om Danmark. Komiteen noterer sig, at det lokale demokrati generelt funger positivt i Danmark, og at Danmark i det store og hele overholder principperne i Charteret om lokalt demokrati. Det konstateres med tilfredshed, at der er god administrativ praksis (som fortjener at blive nævnt som inspiration for andre medlemslande) for involvering og konsultation af lokale myndigheder på områder af lokal interesse. Desuden er man tilfreds med den aktive borgerinddragelse i politiske beslutningsprocesser. Omvendt udtrykkes bekymring for den unøjagtighed, der følger af kommunalfuldmagten, der kan føre til overlappende ansvarsområder og deraf følgende usikkerhed for tilfredsstillende økonomi. Desuden udtrykkes bekymring for de utilfredsstillende mekanismer og procedurer for finansiel udligning på lokalt og regionalt niveau, der medfører ulige fordeling af de finansielle byrder. Herudover påpeges det, at regionernes ansvar er begrænset på grund af den manglende mulighed for at opkræve skat eller mulighed for egne finansielle ressourcer. Derfor anbefaler man de danske myndigheder at revidere regionernes ansvarsområder og overveje at give regionerne skatteopkrævningsret eller i det mindste give dem mulighed for egne specifikke finansielle ressourcer. Desuden anbefales det, at de danske myndigheder klart definerer de lokale myndigheders ansvarsområder, inkl. områder der er omfattet af kommunalfuldmagten, at der tilføres midler til alle ansvarsområder samt, at procedurer for økonomisk udligning mellem kommunerne forbedres, så de bliver i overensstemmelse med Charteret vedrørende lokale myndigheder og for så vidt angår regionerne bygger på Referencerammerne for regionalt demokrati. Sekretariatets bemærkninger Sagen er behandlet i Europapolitisk Panel den 29. august Bilag Ingen.

53 Side 49 14B15. Produktivitetskommissionens rapport om den offentlige sektor, sagsnr. 12/1683 Resumé Produktivitetskommissionens har den 9. september 2013 offentliggjort sin tredje analyserapport, der omhandler den offentlige sektor. Kommissionen er samtidig kommet med en række anbefalinger. Laura Glavind Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Produktivitetskommissionen har den 9. september 2013 offentliggjort sin 3. analyserapport om den offentlige sektor: Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor. Kommissionen har samtidig offentliggjort en ny baggrundsrapport: Overenskomster, arbejdstid og løndannelse i den offentlige sektor. Rapporterne følger op på kommissionens tidligere analyser af produktiviteten i den offentlige sektor blandt andet arbejdsnotatet Produktivitet i den offentlige sektor hvor er problemerne? fra juni måned. Produktivitetskommissionen kommer ikke med nogen vurdering af det økonomiske potentiale for produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. I forbindelse med offentliggørelsen af analyserapporten har der fra pressens side været en del fokus herpå. Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, har i denne sammenhæng udtalt, at han finder regeringens mål om effektiviseringsgevinster på 12 mia. kr. om året i 2020 for realistisk. Produktivitetskommissionens anbefalinger: På baggrund af de forskellige rapporter og baggrundspapirer m.v. kommer Produktivitetskommissionen med en længere række anbefalinger til at øge produktiviteten (effektiviteten) i den offentlige sektor. Anbefalingerne kan samles under fem hovedoverskrifter. 1. Fokus på resultater for borgerne. 2. Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning. 3. Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere.

54 Side Økonomisk styring der fremmer effektivitet og samarbejde. 5. Administrative og politiske reformer. Hovedparten af anbefalingerne har karakter af at været meget generelle dvs. uden præcise anvisninger til, hvad der konkret skal til for at realisere det formodede potentiale for produktivitetsforbedringer. De fleste anbefalinger har derfor også en karakter, hvor det er vanskeligt at være uenig. På en række fronter stemmer kommissionens anbefalinger særdeles fint overens med regionernes synspunkter. Det gælder især kommissionens fokus på behovet for at styre efter resultater frem for proceskrav. Det gælder ligeledes kommissionens anbefalinger om at indrette den økonomiske styring, således at denne understøtter og ikke modarbejder de løsninger, som er bedst for borgerne og samfundsøkonomien. Produktivitetskommissionens beskrivelser af den økonomiske styring i den offentlige sektor tager netop udgangspunkt i sundhedsområdet. Kommissionen påpeger her, hvordan den nuværende afregning i en række henseender kan føre til ressourcespild. Der peges for eksempel på, at man risikerer at blive straffet økonomisk, hvis man omlægger behandlingen på sygehusene til mere effektive ambulante behandlingsforløb. Produktivitetskommissionen peger ligeledes på, at kommuner og regioners modstridende økonomiske interesser hindrer et bedre samarbejde og større helhedstænkning på sundhedsområdet. Kommissionen anbefaler som noget forholdsvist konkret, at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet alene bør fokusere på områder, hvor kommunerne har reel mulighed for at yde en forebyggende indsats. Det er oplagt at henvise til kommissionens overvejelser og anbefaling i forbindelse med den kommende evaluering af den kommunale medfinansiering. Bilag Ingen.

55 Side 51 15B16. Orienteringer om emner på EU-dagsordenen, sagsnr. 13/1506 Resumé Følgende er en status på aktuelle EU emner, der er omfattet af bestyrelsens prioriteringer for foreningens europapolitiske arbejde. De syv emner, der er medtaget denne gang, skal alle vedtages på Regionsudvalgets plenar den oktober PRJ, sag nr. 2009/1908. Annette Budtz- Jørgensen Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Nye EU udbudsregler (prj) Lovgivningsarbejdet med revisionen af EU s udbudsregler går ind i sidste fase. Indre Marked udvalget vedtog den 5. september et forslag til ny lovtekst, som den belgiske socialist, Marc Tarabella, har været ordfører på. I samarbejde med de andre politiske grupper i Europa-Parlamentet (EP) har han siden sidste efterår været i triologforhandlinger med Rådet (medlemsstaterne) og Kommissionen for at sikre ny lovgivning kunne være vedtaget inden nyt EP valg i foråret Vedtagelse af ny EU lovgivning på udbudsområdet i starten af efteråret skulle derfor være en formsag, hvor lovteksten bliver endeligt vedtaget i EP og Rådet. Som overordnet bemærkning til de nye EU regler er det stadig sekretariatets vurdering, at der ikke er kommet den gennemgående forenkling af EU-reglerne som Kommissionen havde lovet inden lovforslaget kom, og som EU s regioner, kommuner men også smv er havde efterlyst. Bestyrelsen vil blive forelagt en mere grundig gennemgang af de nye EU udbudsregler på et bestyrelsesmøde, når de er endeligt vedtaget. De nye EU regler skal bruges i udarbejdelsen af en dansk udbudslov.

56 Side 52 EU s socialfond - sociale investeringer i vækst og samhørighed (mkl) Regionsudvalget er enig i, at medlemsstaterne også skal have øje for de svagestes udfordringer - herunder hjemløshed og dyb fattigdom - i den næste periodes Socialfondsprogrammer Det skal eksempelvis ske gennem fokus på sociale investeringer. Regionsudvalget har stor fokus på uddannelse, der bør være hjørnestenen i den sociale investeringspakke. Ulige adgang til uddannelse er afgørende barrierer for bekæmpelse af fattigdom og fremme af økonomisk vækst. I denne sammenhæng spiller ikke mindst erhvervsuddannelserne en vigtig rolle. Danmark støtter målet og lægger op til, at 20 procent af Socialfondsmidlerne anvendes på at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. Regionsudvalgets udtalelse skal vedtages på plenaren oktober handlingsplanen for iværksætterkultur En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa (aso/bxl) Kommissionen har fremsat en 2020-handlingsplan for iværksætterkultur. Fire indsatsområder er identificeret: 1) fremme af iværksætteruddannelse og - læring, 2) etablering af det rette erhvervsklima, 3) fremme af rollemodeller og iværksætteri blandt særlige målgrupper, 4) øgning af Europas innovationspotentiale ved hjælp af iværksætteri. Regionsudvalget foreslår at denne handlingsplan gøres politisk bindende, for at sikre at målene nås. Regionsudvalget imødekommer i vid udstrækning Danske Regioners interesser, idet den regionale rolle i forbindelse med iværksætteri understreges, og der lægges vægt på kvalitet i iværksætteri. RU-udtalelsen skal vedtages på plenaren oktober 2013 Den fjerde jernbanebakke (uni/jon) Den fjerde jernbanepakke indebærer yderligere åbning af de nationale markeder for jernbanetransport. Det betyder bl.a. obligatoriske udbud af driften på alle større strækninger; fuldstændig adskillelse af infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed; og at godkendelse af ibrugtagning af jernbanekøretøjer skal ske af Det Europæiske jernbaneagentur i stedet for nationale myndigheder, bl.a. for at fjerne administrative barrierer, der hindrer et interoperabelt og åbent indre marked for jernbanetransport.

57 Side 53 Danske Regioner kan støtte yderligere harmonisering af reglerne for jernbanetransport på tværs af EU dog med visse forbehold: Der kan være god grund til at strækninger uden for TEN-nettet (herunder flertallet af privatbanestrækninger) undtages for reglerne for interoperabilitet, da disse kan virke ude af proportioner for mindre, isolerede jernbanestrækninger. Desuden bør det være op til regionerne selv at bestemme, om de enkelte privatbanestrækninger skal i udbud eller ej. Overordnet ønsker Regionsudvalget at de regionale myndigheder inddrages bedre, og forslår derfor to scenarier der bør undersøges: - En repræsentant fra Regionsudvalget kunne have sæde i Det Europæiske Jernbaneagenturs styringsorganer. - Der bør regelmæssigt fremsendes en rapport til Regionsudvalget om kontrollen af de nationale regler for sikkerhed og interoperabilitet og agenturets arbejde i bredere forstand. Udtalelsen skal vedtages på RU-plenaren den oktober 2013 Partnerskab mellem by og land inden for forvaltning (APR/BXL) Regionsudvalget har udarbejdet en intiativudtalelse, der fokuserer på at forbedre partnerskabet mellem byområder og landdistrikter inden for forvaltning. Eftersom årsagen til problemer i byerne skal kan findes i landdistrikterne og omvendt, er det nødvendigt at sikre et effektivt partnerskab mellem de to. Merværdien i partnerskaber mellem by og land består i en større effektivitet i de offentlige tiltag, større sammenhæng i anvendelsen af midlerne, fremme af integrerede løsninger på fælles problemer, og fremme af den territoriale solidaritet. Regionsudvalget bekræfter i udtalelsen sin støtte til aktionen RURBAN, der er sat i værk for at lægge grundlaget for nye foranstaltninger, der på EU-niveau sigter mod at støtte den integrerede territoriale udvikling og partnerskab mellem by og land. Samtidig anbefales det at Parlamentets anbefalinger om God forvaltningspraksis og EU s regionalpolitik: støtteforanstaltninger og Europa- Kommissionens kontrol bliver iværksat inden for rammerne af den nye programcyklus for Udtalelsen skal vedtages på RU-plenaren den oktober 2013

58 Side 54 Lokale og regionale myndigheders anbefaling til bedre udgiftsstyring i den nye finansierings-periode (mkl) Regionsudvalget fokuserer i sin udtalelse ikke så meget på udgiftsstyring som på strukturfondenes betydning for investeringer i kommuner og regioner. Udtalelsen opsummerer Regionsudvalgets kendte synspunkter om hensyn til territoriale forskelle, koordinering mellem niveauer, nærhedsprincippet og at samhørighedspolitikken skal forenkles og i øvrigt betragtes som investeringer og ikke kun som offentlige udgifter. Derudover fremhæves det, at der ikke stilles for mange betingelser i forbindelse med strukturfondstildelingen, at differentiere anvendelsen af indikatorer for strukturfondsgennemførelsen, at reserver er et effektivt redskab til en bedre udgiftsstyring, at finansielle instrumenter under strukturfondene er nyttige, og at strukturfondsadministrationen og kontrol skal forenkles. Udtalelsen skal vedtages på RU-plenaren den oktober 2013 En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (jon) Kommissionens strategi for tilpasning til klimaforandringer har fokus på at sikre, at alle medlemslande udarbejder nationale klimatilpasningsstrategier. Kommissionens meddelelse om en strategi for tilpasning til klimaforandringer lægger op til en forstærket indsats på tre områder: Ved at skubbe på for at alle medlemslande udarbejder klimatilpasningsstrategier (p.t. har 15 ud af 27 lande gjort dette, herunder Danmark) evt. at gøre dette retligt bindende fra Ved at forbedre vidensniveauet om konsekvenser af klimaforandring og mulige tiltag til bedre tilpasning. Ved i højere grad at integrere indsatsen i flere politikområder på tværs. Regionsudvalget er overordnet positiv overfor Kommissionens forslag. I udtalelsen lister Regionsudvalget en række punkter, der bør være mere fokus på, bl.a. behovet for en flerniveaustyring af indsatsen dvs. at lokale og regionale myndigheders rolle anerkendes. Udtalelsen skal vedtages på RU-plenaren oktober 2013 EU s landdistriktspolitik - Bæredygtigheden i landdistrikter (apr) Regionsudvalget har udarbejdet en udtalelse, der har til formålet at sikre bedre bæredygtighed i landdistrikter på baggrund af et partnerskabskoncept, da bæredygtig lokaludvikling er en af Regionsudvalgets nøgleprioriteter. Landdistrikterne står over for en række udviklingsmæssige udfordringer, der helt eller del-

59 Side 55 vist affolkes. Regionsudvalget mener, at områderne bør beskyttes, så de ikke mister endnu mere af deres potentiale, og at deres vækstpotentiale udnyttes. Udtalelsen omhandler i høj grad om landbruget og hvordan dette kan gøres mere bæredygtigt. Samtidig bliver der vist bekymring overfor reduceringen af finansiel støtte til landdistrikterne, hvilket kan hæmme den ønskede udvikling mod mere bæredygtighed. Udtalelsen skal vedtages på RU-plenaren oktober 2013 Bilag Ingen.

60 Side 56

61 Side 57 16B17. Næste møde, sagsnr. 13/1506 Resumé - Annette Budtz- Jørgensen Indstilling Det indstilles, at næste møde holdes 1. november 2013 kl Sagsfremstilling - Bilag Ingen.

62 Side 58

63 Side 59 17B18. Eventuelt, sagsnr. 13/1506 Resumé - Annette Budtz- Jørgensen Indstilling - Sagsfremstilling - Bilag Ingen.

64

65 Medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse m.fl Sagsnr. 13/1438 Annette Budtz- Jørgensen Tel.: Åbent referat fra møde i Danske Regioners bestyrelse fredag den kl. 10:30 Deltagere: Afbud: Carl Holst, Ulla Astman, Steen Bach Nielsen, Vibeke Storm Rasmussen, Poul Erik Svendsen, Thor Grønlykke, Poul Müller, Anne V. Kristensen, Jens Stenbæk, Flemming Stenild, Birgitte Kjøller Pedersen Bent Hansen, Birgitte Josefsen, Henrik Thorup, Bente Lauridsen, Per Tærsbøl, Knud Andersen. Regions- Bo Johansen, Hjalte Aaberg, Jens Andersen, Mikkel Direktørerne: Hemmingsen, Per Christiansen Deltagere fra Adam Wolf, Gitte Bengtsson, Signe Friberg Nielsen, Jacob sekretariatet: Winther, Janet Samuel, Katrine Tang (referent)

66 Side 2 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 13/1438 Bestyrelsen tog meddelelserne til efterretning. Resumé 1.Formandens meddelelser Status på regionernes budgetter for 2014 De foreløbige tal viser, at driftsudgifterne flugter med økonomiaftalen. Der er imidlertid et udestående på 60 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsmidlerne. Bestyrelsen bad regionsdirektørkredsen om at finde en løsning på dette umiddelbart efter mødet. Voldgift Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker har anmodet ministeriet om voldgift vedrørende finansieringen af patientforsikringen for patienter under det udvidede frie sygehusvalg. Skal der ske kompensation, holder forudsætningerne i forbindelse med DUT-forhandlingerne ikke, hvilket vil blive taget op næste år. Udvalg om psykiatri Bestyrelsen blev orienteret om, at regeringens udvalg om psykiatri holder sit sidste møde den 16. september. Udvalgets endelige rapport forventes udsendt i høring og vil blive drøftet på det kommende bestyrelsesmøde. Social- og psykiatriudvalget vil få forelagt en status på deres næste møde den 6. september. Lægemidlet Zaltrap På baggrund af sagen om lægemidlet Zaltrap i pressen har Anne V. Kristensen bedt om, at bestyrelsen drøfter sagen. Der udarbejdes et dagsordenspunkt til bestyrelsesmødet den 27. september. Regeringens finanslovsforslag Bestyrelsen fik omdelt et notat om regeringens finanslovsforslag. Standardiseret økonomiopfølgning Bestyrelsen fik omdelt den standardiserede økonomiopfølgning per 2. kvartal 2013.

67 Side 3 Høringsfrister i lovarbejdet Formandskabet har på baggrund af Flemming Stenilds opfordring på bestyrelsesmødet den 13. juni 2013 bedt sekretariatet om at indsamle eksempler på urimelige høringsfrister og skærpe kritikken i høringssvar, hvor det er tilfældet. Ombygning Næstformanden orienterede om ombygningen i Regionernes Hus og mindede om, at det nye bestyrelseslokale vil blive taget i brug fra næste møde. 2. Godkendelse af åbent referat af møde i Danske Regioners bestyrelse, sagsnr. 13/1438 Bestyrelsen godkendte referatet. På baggrund af en indledende drøftelse af åbne versus lukkede punkter besluttede bestyrelsen på mødet den 27. september at drøfte principperne for de politiske dagsordener. I forhold til placering af åbne og lukkede punkter bad bestyrelsen formandskabet om at forholde sig til dette i forberedelsen af møderne. Resumé - 3. Evaluering af Folkemødet 2013, sagsnr. 12/1703 Bestyrelsen evaluerede dette års Folkemøde og bevilgede kr. til næste års indsats og kr. til sponsorering af Folkemødet fra bestyrelsens pulje (i lighed med 2012 og 2013). Bestyrelsen besluttede, at bestyrelsesmiddagen (med ægtefæller) i 2014 ikke skal holdes i forbindelse med Folkemødet. Resumé Det tredje folkemøde - Folkemødet sluttede 16. juni organisationer skabte tilsammen arrangementer over fire dage. Over personer i gennemsnit besøgte hver dag Folkemødet i Allinge. Regionale politikere var aktive i mindst 50 arrangementer. Hvordan fungerede det, og hvad bør der eventuelt tænkes ind til næste års deltagelse?

68 Side 4 4. Valgaktiviteter, sagsnr. 12/1739 Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, og bevilgede kr. af den million i bestyrelsens pulje, der er reserveret til valgaktiviteter, til at optimere de igangværende aktiviteter. Resumé Danske Regioner er engageret i en række valgaktiviteter forud for regionsvalget den 19. november Det drejer sig om: En fælles valgportal på nettet, der danner rammen om en række fælles valgaktiviteter op til valget, bl.a. en kandidatdatabase. Et quiz-spil, der skal øge kendskabet til regionerne og interessen for at tage del i valget. En informations- og oplysningskampagne, der ligeledes skal informere om regionernes ansvars- og arbejdsområder. Et koncept for ungevalgmøder, der skal udrulles på 103 uddannelsesinstitutioner i hele landet. Hertil kommer, at Danske Regioner sammen med KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet står bag en fælles kampagne, der skal øge valgdeltagelsen og informere om de forbedrede muligheder for at brevstemme. Endelig er Danske Regioner medafsender på en film produceret af Folketinget. Filmen skal oplyse om, hvordan man stemmer og er målrettet unge førstegangsvælgere. De enkelte aktiviteter er så småt ved at blive realiseret. Informationskampagnen blev således præsenteret på Danske Regioners generalforsamling og på Folkemødet på Bornholm, hvor man også testede konceptet for ungevalgmøder. Netportal og spil blev lanceret 19. august og ungevalgmøderne starter 2. september. Nedenfor gives en præsentation og status på de enkelte aktiviteter. 5. Stamcellebank, sagsnr. 12/1055 Bestyrelsen drøftede sagen og bad sekretariatet om at udarbejde et fagligt/økonomisk beslutningsgrundlag til forelæggelse i sundhedsudvalget og bestyrelsen. Resumé Anne V. Kristensen ønsker en drøftelse af mulighederne for en national stamcellebank. Danske Regioners Sundhedsudvalg drøftede på sit møde i august 2012 muligheden for et samarbejde mellem det offentlige og private om en national stamcellebank. Dette skete på baggrund af en henvendelse fra den

69 Side 5 private virksomhed Biobank Danmark. Sundhedsudvalget konkluderede den gang, at der mangler et uafhængigt fagligt og økonomisk beslutningsgrundlag. På baggrund af en forespørgsel fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sekretariatet i oktober 2012 svaret, at Danske Regioner afventer, at Sundhedsstyrelsen uddyber sin opfattelse af behandlingsmæssige fordele i at oprette en bank. Det kan være i en analyse, der danner et uafhængigt fagligt og økonomisk grundlag for beslutning. En sådan analyse er ikke gennemført. 6. Afslutning af erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde, herunder den fremtidige praktikpladssituation, sagsnr. 12/1593 Bestyrelsen godkendte, at Danske Regioner bidrager til at forbedre erhvervsuddannelsernes omdømme og kvalitet ved at arbejde for: 1) at indgangene og grundforløb bliver bredere, 2) en sundhedsindgang, som giver de fagudlærte, der skal arbejde indenfor sundhedsvæsnet, fælles sundhedsfaglig identitet og viden om sundhedsvæsnet 3) optag af alle uddannelsesparate elever på første del i et grundforløb, hvorefter der indføres adgangskriterier til hhv. den brancherettede del af grundforløbet og til det efterfølgende hovedforløb. 4) individuelt tilpasset grundforløb, der giver mulighed for, at eleverne, uanset alder, kan tilegne sig de faglige og personlige kompetencer, de eventuelt mangler for at fortsætte på uddannelsen, selvom første del af grundforløbet måtte blive målrettet unge under 25. Poul Müller bemærkede vedrørende den fremtidige praktikpladssituation, at han er af den opfattelse, at i alt væsentligt udgør praktikanter set over en samlet erhvervselevpraktikperiode ikke en omkostning i forhold til at have andre medarbejdere ansat. Resumé Erhvervsuddannelsesudvalget har afsluttet anden fase af arbejdet uden at aflevere anbefalinger til regeringen, da der ikke kunne opnås enighed blandt udvalgets medlemmer. Danske Regioner har i udvalget arbejdet for anbefalinger, som indgår i de af bestyrelsen godkendte udspil: Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser og Bedre ungdomsuddannelser en forudsætning for regional vækst og udvikling. Regeringen har udmeldt, at man i efteråret vil komme med et oplæg til en reform af erhvervsuddannelsesområdet. Til brug

70 Side 6 for den videre politiske proces, er der behov for at konkretisere anbefalingerne fra de politiske udspil yderligere. I første fase af udvalgsarbejdet blev det anbefalet, at de offentlige arbejdsgivere skal stille praktikpladser til rådighed svarende til og 2012-niveau. Danske Regioner og KL forudsatte økonomisk kompensation, hvilket ikke har været muligt at opnå. Der er derfor behov for en afklaring af, hvordan regionerne vil håndtere ønsket om flere praktikpladser, når der ikke gives økonomisk kompensation. 7. Nye strukturfondsprogrammer , sagsnr. 11/2319 Bestyrelsen godkendte, at Danske Regioner i sit høringssvar støtter Regionalfondsprogrammet og Socialfondsprogrammet og understreger vigtigheden af regionale prioriteringer i implementeringen af programmerne. Resumé Efter næsten et års arbejde med regional inddragelse har Erhvervsstyrelsen sendt udkast til nye Regionalfonds- og Socialfondsprogrammer i offentlig høring. De regionale vækstfora fastlægger fortsat det regionale fokus ved at indstille projekter til at modtage støtte fra fondene. Regionalfondsprogrammet fokuserer især på at forbedre innovation og konkurrenceevne hos små og mellemstore virksomheder. Socialfondsprogrammet bidrager blandt andet til at øge beskæftigelsen i nystartede virksomheder, øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet og til at få flere til at gennemføre en uddannelse. De to nye programmer afspejler, at regionerne aktivt har deltaget i udarbejdelsen. 8. Høringssvar vedr. implementering af patientmobilitetsdirektiv, sagsnr. 13/1359 Bestyrelsen godkendte høringssvaret. Resumé Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremsendte den 28. juni udkast til ændring af sundhedsloven samt udkast til fem bekendtgørelser vedrørende implementering af EU direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser i høring.

71 Side 7 Implementeringen af direktivet i dansk lovgivning præciserer og udvider patienternes rettigheder til at få sundhedsydelser i andre EU-lande med efterfølgende refusion og giver EU/EØS-borgere fra andre lande adgang til behandling i det danske sundhedsvæsen mod betaling. I høringssvaret peges der på en række forhold, der bør yderligere afklares. Det påpeges endvidere, at såvel implementering som administration af de nye rettigheder og regler vil kræve betydelige ressourcer i regionerne. De økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres præcist på nuværende tidspunkt, men der rejses i høringssvaret et krav om kompensation i forlængelse af DUTprincippet. 9. Rapport om stabiliteten i de årlige tilskuds- og udligningsbeløb, sagsnr. 13/639 Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Resumé Finansieringsudvalget har udarbejdet en rapport om stabiliteten i de årlige tilskuds- (og udligningsbeløb) for kommuner og regioner. For regionerne ses på sundhedsområdet i årene årlige udsving som følge af opdateringer af datagrundlaget på mellem -0,7 til +0,5 procent af den enkelte regions bloktilskud beløbsmæssigt fra -83 mio. kr. til +124 mio. kr. Det konkluderes, at udsvingene fra år til år er små, men at der er tale om beløb, som for regionerne kan virke som betydelige. Der foreslås ingen ændringer af det nuværende system for regionernes vedkommende. 10. Næste møde, sagsnr. 13/1438 Bestyrelsen besluttede, at næste møde holdes fredag den 27. september 2013 kl Resumé Eventuelt, sagsnr. 13/1438 Birgitte Kjøller Pedersen bemærkede, at app'en til Danmarksdysten på ipad ikke kan følge skærmretningen.

72 Side 8 Resumé Politik om fuldtid, sagsnr. 11/34 Bestyrelsen godkendte udkast til politik om fuldtid med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2014 og bad om at få udarbejdet et baggrundsnotat, der konkretiserer politikkens betydning for sammenhæng og rekruttering i sundhedsvæsenet. Bestyrelsen vil følge virkningen af politikken, herunder politikkens effekt i forhold til de opstillede måltal, arbejdstilrettelæggelsen mv. Sagen er flyttet fra lukket dagsorden. Resumé I november 2012 besluttede Danske Regioners bestyrelse at udarbejde en fælles politik om kun at slå stillinger op på fuldtid fremover. I den sammenhæng blev det besluttet, at bestyrelsen i juni 2013 vil vurdere politikkens ikrafttrædelsestidspunkt. På den baggrund har sekretariatet udarbejdet et udkast til en politik om fuldtid og udarbejdet bilagsmateriale, der beskriver baggrunden for at realisere politikken samt redegør for tidspunkt for ikrafttrædelse af politikken.

73 N O T A T Initiativer i regeringens Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger med særlig relevans for regionerne Regeringens Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger har til formål at skabe konkurrencedygtige vilkår for danske virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet, sådan at disse virksomheder kan skabe mere vækst og beskæftigelse. Vækstplanen har fire indsatsområder med tilsammen 27 initiativer. I det følgende fremhæves for hvert af vækstplanens indsatsområder de initiativer, som Danske Regioner særligt vil følge. Det fremhæves også, hvis der er overlap til initiativerne i Danske Regioners politiske oplæg Sund Vækst Sag nr. 13/1559 Dokumentnr. Martin Thor Hansen Tel mth@regioner.dk Bedre rammer for forskning og udvikling Dette indsatsområde i vækstplanen stiller skrapt på at skabe endnu bedre rammer for sundhedsforskningen, som er det største enkeltstående forskningsområde i Danmark. I den øgede internationale konkurrence er det et vigtigt parameter, at virksomhederne har adgang til stærke forskningsmiljøer, herunder sundhedsdata. Særligt to initiativer på dette område vil have Danske Regioners bevågenhed: 1) Handlingsplan for samarbejde mellem private og offentlige aktører om klinisk forskning: Klinisk forskning i Danmark har de senere år oplevet en tendens til, at forsøg sponseret af virksomheder i stigende grad bliver udført i fx Østeuropa, Kina og Sydkorea. Det forventes derfor, at handlingsplanen skal belyse nuværende barrierer for klinisk forskning i Danmark og give anbefalinger til, hvordan disse kan imødegås. Initiativet supplerer en række tiltag i Sund Vækst særligt regionernes arbejde med at etablere En indgang for industrien til kliniske forsøg. Danske Regioner vil indgå i et konstruktivt samarbejde med staten om at udarbejde en ambitiøs handlingsplan for klinisk forskning i Danmark.

74 2) National strategi for adgang til danske sundhedsdata: Danmark har igennem en årrække indsamlet et omfattende datamateriale på sundhedsområdet, som er unikt i en international målestok. Disse data muliggør, at der enkelt og effektivt kan gennemføres studier af høj kvalitet. Strategien skal derfor afdække, hvordan de danske sundhedsdata kan nyttiggøres endnu bedre end i dag dog under hensyntagen til datasikkerhed. Dette initiativ indgår også i Sund Vækst. Strategien skal udarbejdes inden udgang af 2013, og Danske Regioner vil indgå som en aktiv part i arbejdet med strategien. Side 2 Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning Skal Danmark fastholde en stærk position inden for sundheds- og velfærdsområdet, er vi afhængige af, at nye succesfulde virksomheder ser dagens lys. Danmark er imidlertid udfordret af, at kun få virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Derfor er der behov for at styrke rammerne for at opstarte nye virksomheder på sundheds- og velfærdsområdet. På dette indsatsområde er der særligt et initiativ som Danske Regioner vil følge nøje: 1) Styrket regionalt samarbejde om teknologioverførselsenheder: Regeringen lægger op til at gennemføre en analyse af organiseringen af teknologioverførselsområdet i samarbejde med universiteter, regioner og erhvervsliv. Målet er at styrke kommercialiseringen af forskningsresultater og andre lovende opfindelser. Initiativet er vigtigt set i forhold til regionernes arbejde med sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde, og derfor vil Danske Regioner følge initiativet nøje. Danske Regioner vil derfor snart påbegynde en dialog med regionerne om, hvordan regionerne proaktivt kan gå ind i analysearbejdet med at se nærmere på områdets organisering. Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked I Danmark driver den offentlige sektor en meget stor del af sundhedsvæsenet. Det indebærer, at viden om at producere sundhedsydelser findes i regioner og kommuner. Skal vækstpotentialet på sundheds- og velfærdsområdet udnyttes, er det vigtigt, at virksomhederne får bedre adgang til at drage nytte af den offentlige sektors viden fx gennem nye udbudsformer og/eller offentligt-privat samarbejde om nye innovative velfærdsløsninger. Under dette indsatsområde vil Danske Regioner særligt følge disse fire initiativer: 1) Ny dansk udbudslov: Regeringen vil som opfølgning på EU s kommende nye udbudsdirektiver fremlægge en dansk udbudslov. Målet er at skabe større klarhed og fleksibilitet i udbudsprocesser. Initiativet indgår også i

75 Sund Vækst. Danske Regioner deltager i en arbejdsgruppe til det lovforberedende arbejde. Danske Regioner vil i dette arbejde fokusere på at fremme fleksible procedurer, som understøtter mere omkostningseffektive indkøb og medfører mindre administrativt bureaukrati. Side 3 2) Strategi for intelligent offentligt indkøb: Inden udgangen af 2013 vil regeringen fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb. Strategien skal formentlig bl.a. bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til at fremme innovation og understøtte anvendelsen af ny velfærdsteknologi. Flere initiativer i Sund Vækst omhandler regionernes indsatser indenfor offentligt-privat samarbejde om innovation. Regionerne ønsker overordnet at fremme sådanne samarbejder. Derfor har Danske Regioner blandt andet arbejdet for, at den kommende strategi for intelligent offentligt indkøb kommer til at skabe bedre rammer for offentlig-privat innovationssamarbejde. 3) Forsøgsprojekter om markedsudvikling: Regeringen og regionerne har i forbindelse med økonomiaftalen for 2014 aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal følge og foreslå forsøgsprojekter om markedsudvikling i tilknytning til de nye sygehusbyggerier. Markedsudvikling handler om at virksomheder får mulighed for at løse opgaver på vegne af det offentlige - fx drift af parkeringshuse, køkkener, sterilproduktion m.m. Markedsudvikling indgår som et element i flere af initiativerne i Sund Vækst. Danske Regioner skal indgå i arbejdsgruppen og vil nøje følge arbejdet med at udpege de områder, som kunne være egnede til markedsudvikling, herunder sikre at der opstilles samarbejdsmodeller, som er til gensidig gavn for alle involverede parter. 4) Strategi for digital velfærd: Regeringen vil i løbet af efteråret fremlægge en strategi for digital velfærd. Forarbejdet til strategien har dog været i gang længe, og Danske Regioner og regionerne har været involveret i arbejdet. Danske Regioner arbejder for, at strategien har sammenhæng til de fællesregionale pejlemærker, som regionerne har aftalt i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI) samt til initiativerne i den nye nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet som blev offentliggjort i år i juni måned. Dette sikrer bl.a., at virksomhederne får nogle klare indikationer på hvilke løsninger og teknologier, det offentlige vil efterspørge i de kommende år. Et væsentligt indsatsområde i strategien er etablering af en national infrastruktur for telemedicin, som regionerne bakker op om og bidrager aktivt til at realisere.

76 Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale Den internationale konkurrence på sundheds- og velfærdsområdet bliver skærpet i disse år. Derfor skal Danmark sikre gode rammer for virksomhedernes eksportmuligheder samt understøtte tiltag, der tiltrækker udenlandske investeringer på området. Under dette indsatsområde er der et initiativ, som Danske Regioner vil følge tæt: Side 4 1) Markedsføring af danske styrkepositioner via Healthcare Denmark: Regeringen vil gennem markedsføringskonsortiet Healthcare Denmark sikre koordination af markedsføringen af danske sundheds- og velfærdsløsninger. Danske Regioner er medstifter af Healthcare Denmark og en aktiv part i samarbejdet. I Sund Vækst er indskrevet et initiativ om, at regionerne vil prioritere at stille sygehusene til rådighed for virksomheders demonstration af nye løsninger fx i regi Healthcare Denmark.

77 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske Regioner har udarbejdet et indspil til Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, der bl.a. giver eksempler på, hvordan regionerne arbejder med at styrke Danmarks attraktionskraft på turismeområdet. Opgaven løftes af de regionale turismeselskaber og tager afsæt i de turismemæssige styrkepositioner, som findes i hver region og i aktiviteter, som turismeerhvervet selv ser et formål at investere i. Danske Regioner er tilfredse med, at flere af indspillets forslag er med i vækstteamets anbefalinger, bl.a. styrkelse af den internationale tilgængelighed, øget tiltrækning af større møder og begivenheder samt udvikling af en ny informations- og booking struktur. Danske Regioner er enige i de udfordringer for dansk turisme, som vækstteamet har defineret. Danmark taber internationale markedsandele, og udfordringerne er især Danmarks høje prisniveau, den negative produktivitetsudvikling, kvaliteten i produktet, og at de traditionelle målgrupper fravælger Danmark som destination, hvilket særligt rammer kystturismen. Vi er dog noget forundrede over, at vækstteamet især fokuserer på en omorganisering af turismeindsatsen som svaret på, hvordan der skabes vækst i turismen. Vækstteamet foreslår, at der er behov for en stærk organisering af turismeindsatsen i Danmark. Det bakker Danske Regioner op om. Men ved en stærk organisering forstår vi en handlekraftig organisering med en politisk forankring, der har virksomhedernes opbakning, nærhed til destinationerne og kan tage udgangspunkt i de forskellige udfordringer og muligheder, der er i de enkelte dele af landet.

78 Vækstteamets to forslag til organisationsmodeller mener Danske Regioner ikke er løsningen i forhold til at skabe en stærk udvikling af dansk turisme. Der er behov for stærke udviklingsprojekter, der tematisk eller destinationsmæssigt kan skabes opbakning til, så såvel kommuner, regioner, stat og ikke mindst erhvervet vil bakke op økonomisk og ressourcemæssigt. Side 2 Vækstteamet har stort fokus på at opnå større effekt for pengene i en tid med knappe ressourcer. Det bakker vi op om. Danske Regioner havde gerne set, at vækstteamet derfor havde set på de tiltag, der rent faktisk virker i dag. Anbefaling # 1: En stærk organisering og en samlet national strategi Vækstteamet anbefaler to nye organisationsmodeller for dansk turisme, der som udgangspunkt begge sætter det politiske system i Danmark ud af kraft. Det ser Danske Regioner ikke som en mulig løsning på udfordringerne for turismen i Danmark. Begge organisationsmodeller fratager det politiske niveau i regioner og kommuner indflydelse på den turismeindsats for offentlige midler, som de ifølge lovgivningen skal udføre. Der er i dag en arbejdsdeling blandt de offentlige aktører i Danmark, som blev vedtaget ved Lov om VisitDenmark for under tre år siden. Der er mange gode eksempler på, hvor de regionale turismeindsatser har stor effekt. Det har vi gjort opmærksom på i vores indspil til vækstteamet. Finansieringen til de to modeller er ikke realistisk af flere årsager. Der er grundlæggende en misforståelse af, hvordan turismeindsatsen er finansieret i dag, og der tages ikke hensyn til, at adgangen til strukturfondsmidler i begrænses betydeligt. Vækstteamet vil skabe sammenhæng i turismeindsatsen ved at udarbejde én national strategi. Det finder Danske Regioner som udgangspunkt positivt, forudsat at den nationale strategi anerkender de forskellige udfordringer og styrkepositioner, der er i Danmark. Ringkøbing-Skjern kan ikke nødvendigvis skabe vækst i turismen på samme måde som Roskilde. Det vil derfor være positivt, hvis Erhvervs- og Vækstministeriet vil sætte sig i spidsen for arbejdet. Generelt havde Danske Regioner gerne set et større fokus på erhvervets bidrag til at skabe vækst i turismen. Det danske turisterhverv består af mange forskellige aktører, store som små, og der er behov for opbakning fra hele

79 det danske turismeerhverv, hvis vi skal skabe vækst i turismen. Vækstteamet kunne derfor med fordel have set på, hvordan vi skaber værdiskabende projekter, som virksomhederne ønsker at deltage i, og som har størst effekt. De to organisationsmodeller giver ikke svar på dette. Side 3 Danske Regioner går gerne i dialog om, hvad der har ændret sig siden, man i december 2012 blev enige om en leadpartnermodel i den tværgående koordinationsgruppe. Vi vil gerne styrke dansk turisme ikke mindst ved at skabe sammenhæng mellem offentlige og private midler til såvel udvikling som markedsføring af dansk turisme. Danske Regioner havde desuden gerne set et bud på en national strategi for at tiltrække flere internationale investeringer på turismeområdet. Anbefaling # 2: Revitalisering af dansk kystturisme Danske Regioner finder det positivt med en samlet indsats for kystturisme, da der er store udfordringer i forhold til at skabe vækst og udvikling i disse områder. Det fysiske, kulturelle og oplevelsesmæssige kvalitetsniveau i mange kystdestinationer har et efterslæb i forhold til destinationer i vore konkurrentlande. Skal Danmark fremadrettet fastholde og udbygge sin position på kystferieområdet, er der en vigtig opgave i at sikre et kvalitetsløft i turismen hos de stærke feriedestinationer. Det er ikke kun et spørgsmål om markedsføring af vores kyster. Derfor er det positivt, at vækstteamet foreslår et nationalt partnerskab for udvikling af turismen på Vestkysten. Men en samlet indsats for kystturisme er andet end udvikling af vestkysten, og der er behov for en styrket indsats også andre steder i landet. Regionerne vil gerne indgå i yderligere drøftelser omkring organisering af hele kystturismen, og herunder hvordan Videncenter for Kystturisme kan indgå som bidragsyder. Anbefaling # 3: Fælles strategisk markedsføring og branding Danske Regioner er positive over for en fælles strategisk markedsføring af Danmark. Internationale markedsføringsinitiativer bliver allerede koordineret med VisitDenmark, men et tværministerielt samarbejde om en fælles international branding af Danmark er positivt. Vækstteamet anbefaler, at kravet til VisitDenmarks medfinansiering af markedsføringsinitiativer skal være mere fleksibelt. Det kan selvfølgelig give mulighed for mere risikovillig markedsføring, men Danske Regioner

80 anbefaler, at VisitDenmark investerer i tiltag, der har de private virksomheders opbakning, og som de dermed er villige til at medfinansiere. Side 4 Anbefaling # 4: Styrket international tilgængelighed Danske Regioner er enige i vækstteamets fokus på at styrke den internationale tilgængelighed. Flyforbindelser til Danmark har afgørende betydning for at skabe vækst i turismen, og erfaringerne viser, at åbning af nye flyruter eller øget kapacitet virker positivt på turismeomsætningen. Derfor foreslår Danske Regioner i indspillet til vækstteamet, at Danmarks muligheder for at få andel i EU-finansiering til etablering af Route Development Funds på luftfartsområdet skal undersøges. Anbefaling # 5: Flere kultur-, viden- og sportsbegivenheder til Danmark Det er positivt, at vækstteamet vil styrke indsatsen for at tiltrække internationale sports-, kultur- og videnbegivenheder til Danmark. Det har vist sig, at disse begivenheder har en stor effekt både i forhold til direkte omsætning i turismeerhvervet, men også i forhold til international markedsføring. Den internationale konkurrence om at vinde værtskaber for større møder betyder dog, at det i stigende grad ikke er nok at kunne levere et godt bud med faciliteter, infrastruktur og tilgængelighed, det kan også være afgørende at kunne bidrage med økonomi. Derfor har Danske Regioner anbefalet i indspillet til vækstteamet, at vækstteamet burde adressere danske aktørers behov for at kunne tilbyde risikovillig kapital. Anbefaling # 6: Service og produktivitet i dansk turisme skal være i top Danske Regioner er positive over for vækstteamets fokus på service og produktivitet. Regionerne har taget en række initiativer, der adresserer Danmarks service-problem, men der skal et langvarigt træk til, hvis dansk turisme skal indhente efterslæbet på serviceområdet i alle de dele af landet, hvor turisme spiller en fremtrædende rolle. Det kræver et samarbejde mellem de offentlige og private aktører. Danske Regioner havde dog gerne set, at vækstteamet havde udarbejdet en analyse af de uddannelser, der allerede eksisterer, brugen af dem og deres effekt. Anbefaling # 7: Digitalisering og ny markedskommunikation Tilgængelighed og synlighed på digitale platforme er et afgørende parameter i konkurrencen om at tiltrække turister. Derfor er Danske Regioner tilfredse med vækstteamets fokus på digitalisering og ny markedskommuni-

81 kation. Udviklingen af en ny teknologisk infrastruktur bør dog ske i et tæt samspil mellem de parter, der har ansvaret for henholdsvis produkt- og oplevelsesudvikling samt koordineringen af den internationale markedsføring af Danmark som rejsedestination og de private aktører. Derfor anbefaler Danske Regioner i sit indspil til vækstteamet, at udviklingen af en ny informations- og bookingstruktur evt. gennemføres som et OPI-projekt. Side 5 Anbefaling # 8: Rammebetingelser for lige konkurrencevilkår Vækstteamet har valgt at fokusere på, hvordan enkelte rammebetingelser for turisterhvervet kan forbedres. Eftersom udfordringerne for dansk turisme især er kvaliteten i produktet, bør der ses på, hvordan Danmark sikrer en kvalitet i turismeprodukterne, der modsvarer vores høje prisniveau og tiltrækker de relevante målgrupper.

82

83 Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K. med kopi til Sag nr. 12/1561 Dokumentnr. Elsebeth Kroer Tel Høringssvar til forslag om ændring af regionsloven (nedsættelse af stående udvalg). Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt om bemærkninger til udkast til lov om ændring af regionsloven (regioners nedsættelse af stående udvalg uden dispensation). Danske Regioner noterer sig med tilfredshed, at regeringen vil fremsætte lovforslag vedr. ændring af regionsloven, der giver mulighed for, at den enkelte region, på samme måde som kommunerne, kan indrette sin politiske struktur, som regionsrådet finder hensigtsmæssigt. Der tages forbehold for politisk behandling i Danske Regioners bestyrelse. Venlig hilsen Adam Wolf

84

85 DANSKE REGIONER Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 l 057 København K Høringssvar om ændring af sundhedsloven som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen Danske Regioner har modtaget udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende styrkelse af sundhedsaftaler og regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder). Danske Regioner har drøftet udkastet med regionerne og afgiver på den baggrund høringssvar Sag nr. 13/1086 Dokumentnr Birgitte Harbo Rikke Gravlev Poulsen Te! Lovudkastet bygger på konklusioner fra evalueringen af kommunalreformen. I evalueringen fremgik blandt andet, at der eksisterer en række snitfladeproblematikker, som går på tværs af myndigheder og sektorer. Forslaget indeholder følgende to justeringer i sundhedsloven: o Justering af regionernes mulighed for at indgå samarbejdsaftaler på sundhedsområdet (nuværende 78). o Justering af rammerne for sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner (nuværende 205). Der tages i høringssvaret forbehold for politisk godkendelse. Generelle bemærkninger Justering af regionernes mulighed for indgå i samarbejder Danske Regioner forholder sig positivt til ændringerne af 78 vedrørende regionsråds muligheder for at samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Det er positivt, at regionsrådene fremadrettet kan indgå i samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder om løsningen af nærmere bestemte opgaver efter sundhedsloven. Det indebærer, at regioner og kommuner i højere grad sidestilles. 78 stk. 3 indeholder et krav om, at samarbejdet skal omhandle løsningen af fælles opgaver. Der er behov for en præcisering af formuleringen "fælles opgaver", herunder om der i formuleringen ligger en begrænsning af, hvilke former for samarbejde regionerne kan indgå i- udover hvad der i øvrigt fremgår af loven. Danske Regioner mener ikke, at der bør være en sådan begrænsning. E-mai!: Bih@regioner.dk

86 Side2 Af b kg. Nr. 905 af l som uddyber anvendelsen af 78 fremgår desuden, at samarbejder ikke må indgås med henblik på at opnå fortjeneste. Det vil være hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen præciserer dette vilkår, da den private virksomhed typisk vil opnå fortjeneste ved samarbejdet. Justering af rammerne for sundhedsaftalerne Danske Regioner finder de foreslåede ændringer af sundhedslovens 205 positive. Ændringerne vil kunne understøtte den fortsatte udvikling af det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Danske Regioner støtter op om, at der i fremtiden kun skal udvikles en sundhedsaftale for hver region. Det vil kunne medvirke til at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet og sikre en større ensartethed i aftalerne. Danske Regioner kan støtte forslaget om nye indsatsområder i sundhedsaftalerne. De foreslåede indsatsområder - forebyggelse, behandling og pleje, rehabilitering og træning samt sundheds-it - kan efter Danske Regioners opfattelse bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde. Forslag til indsatsområder og tværgående temaer (blandt andet øget fokus på ulighed i sundhed og brugerinddragelse) stemmer overens med regionernes syn på, hvilke emner der er relevante at fokusere på i samarbejdet fremadrettet. Generelt ser Danske Regioner positivt på lovudkastets fokus på mål, indikatorer og opfølgning i regi af sundhedskoordinationsudvalget Det har dog vist sig at være en stor udfordring at udvikle brugbare indikatorer for det tværsektorielle samarbejde. Alle parter ønsker indikatorer, der kan måle, hvilke effekter samarbejdet har for patienterne (og ikke blot kan måle aktivitet), men dataregistreringen, kvaliteten og viden om effekter er ikke tilstrækkelig i dag. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes videre med at forbedre datagrundlaget og udvikle de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. De nye rammer for almen praksis, hvor almen praksis f.eks. forpligtes til at følge sundhedsaftalerne, ser Danske Regioner som et nødvendigt skridt for at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen. I lov om ændring af sundhedsloven og lov og klage- og erstatningsadgang, herunder ændring af rammerne for almen medicinske ydelser i praksissektoren står, at de første praksisplaner for almen praksis skal foreligge l. maj I praksis betyder dette, at målsætninger om almen praksis' rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen ikke kan nå at blive udmøntet i praksis-

87 planen. Danske Regioner forslår derfor, at fristen for, hvomår praksisplanen skal foreligge fremrykkes til den l. september Danske Regioner er enig i, at der er behov for at styrke det politiske ejerskab til sundhedsaftalen ved f.eks., at sundhedskoordinationsudvalget får til opgave at understøtte, at aftalerne kan godkendes i regionsråd og kommunalbestyrelser. Det bør imidlertid formuleres lidt klarere, hvad der menes med "understøtte". Det bør fremgå klart, at Sundhedsaftalerne er en politisk aftale, som indgås mellem regionsråd og kommunalbestyrelse. I lyset af ønsket om politisk ejerskab er det afgørende, at bekendtgørelse og vejledning ikke bliver for detaljerede i kravene til sundhedsaftaleme. Krav til indholdet i sundhedsaftalerne bør holde sig på et relativt overordnet niveau, der giver aktørerne mulighed for at udfolde politiske visioner og håndtere lokale problemstillinger. Det er i det hele taget væsentligt, at den nærmere udmøntning af lovudkastet ikke rummer unødigt bureaukrati og detailstyring. Det gælder blandt andet formalia i forhold til indsendelse og godkendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Afhængigt af hvad der kommer til at indgå i den nye bekendtgørelse og vejledning, er det Danske Regioners opfattelse, at der kan forekomme flere omkostninger end påregnet i lovforslaget ved udarbejdelsen og implementeringen af de nye sundhedsaftaler. Det vil dog først kunne klargøres, når bekendtgørelse og vejledning er udarbejdet. Der tages derfor forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser af lovudkastet. Tekstnære bemærkninger Side 7, linje 19: Det er uklart, hvad der menes med "fleksibel brug af sundhedsvæsenets ressourcer på tværs af sektorer". Sætningen bør omformuleres eller slettes. Side 6 sidste afsnit, side 7 afsnit 2: Danske Regioner ønsker, at der sker en afklaring af, hvad der menes med "supplerende aftaler" og "frivillige aftaler". Alle aftaler, der ligger uden for sundhedsaftalen bør refereres til som supplerende aftaler. De supplerende aftaler kan være aftaler i form af lokale udviklingsprojekter. t venlig t;re~ \. -\J'." J la 0".--. e~mistiansen, Danske Regioner Side 3

88

89 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Kirsten Lippert Høring vedrørende lovforslag om reform af pædagoguddannelsen Sag nr. 12/1809 Dokumentnr /13 Mette Holm Sørensen Tel / Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har den 1. juli 2013 bedt Danske Regioner om at kommentere lovforslag om reform af pædagoguddannelsen. Der tages i det følgende forbehold for den politiske behandling af høringssvaret. Generelle bemærkninger til lovforslaget Lovforslaget er fremsat som følge af aftalen om en ny pædagoguddannelse, der indebærer en reform af den eksisterende uddannelse. Formålet med reformen af pædagoguddannelsen er, at kommende pædagoger i højere grad opnår specialiseret praksisviden og færdigheder. De bliver dermed bedre rustet til blandt andet at sikre den indsats, der er behov for på det specialiserede socialområde og i psykiatrien. Regionerne ser derfor positivt på etableringen af en ny pædagoguddannelse, herunder særligt på den øgede specialiseringsmulighed, som vil give en mere kvalificeret faglighed til de nyuddannede og dermed kan styrke indsatsen på det specialiserede socialområde. For regionerne, som driver en række højt specialiserede sociale tilbud og har ansvaret for psykiatrien, er det afgørende, at pædagogerne får styrkede kompetencer til at støtte og rehabilitere børn, unge og voksne med meget komplekse sociale og/eller psykiske problemer. En styrkelse af det tværfaglige samarbejde i uddannelsen ses ligeledes som en klar forbedring ved den nye pædagoguddannelse, der på det specialiserede socialområde vil kunne understøtte samarbejdet med andre relevant

90 faggrupper, herunder f.eks. socialrådgivere og sygeplejersker samt den tværfaglige indsats for borgerne med fokus på det hele menneske. Side 2 Endelig betragtes det som en styrkelse af uddannelsen, at praktikperioderne øges fra tre til fire, hvoraf størstedelen af den samlede praktik afvikles i relation til specialiseringen. Kompetencemål I lovforslaget angives det i afsnittet om kompetencemål, at en nærmere beskrivelse af det faglige indhold/kompetencemål udarbejdes i forlængelse af lovforslaget og udmøntes i en bekendtgørelse. Der lægges op til, at dette vil ske i samspil med sektorens faglige eksperter. Det er i den forbindelse en klar forventning, at regionerne bliver inddraget i dette arbejde. Udbud og dimensionering Der lægges i lovforslaget op til, at professionshøjskolerne indenfor institutionens samlede dimensionering for pædagoguddannelsen skal vægte de tre specialiseringer efter arbejdsmarkedets behov. I den forbindelse får professionshøjskolerne sammen en national forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre et samlet udbud og en samlet volumen af de tre specialiseringer, der sikrer arbejdsmarkedets behov over hele landet. Regionerne ser to problematiske forhold i denne model. Det er dels problematisk, at det er professionshøjskolerne, der er ansvarlige for at beskrive kommunernes og regionernes behov for uddannet arbejdskraft, og dels er det problematisk, at den enkelte professionshøjskole samtidig har mulighed for at justere fordelingen mellem de tre specialer lokalt efter egen vurdering. De to forhold i samspil kan få den uheldige effekt, at de studerendes umiddelbare ønsker i praksis kommer til at veje uforholdsmæssigt tungt i styringen af volumen indenfor de tre specialer. Behovet for uddannet arbejdskraft og fremskrivning af dette bør være den tungest vejende faktor i dimensioneringen af de tre specialer. I den forbindelse ligger der en væsentlig opgave hos skolerne i forhold til at vejlede og oplyse de studerende inden for denne ramme. Opgaven med at beskrive/vurdere kommunernes og regionernes behov for uddannet arbejdskraft bør i stedet placeres i de eksisterende praktikpladsfora, som allerede er nedsat i fællesskab mellem de fem regioner og KKR. Økonomi

91 Det forventes i øvrigt, at lovforslagets eventuelle merudgifter kompenseres efter gældende regler. Side 3 Med venlig hilsen Janet Marie Samuel Kontorchef Center for Sundhedspolitik, Økonomi og Socialpolitik Danske Regioner

92

93 Miljøminister Ida Auken U D K A S T Sag nr. 12/996 Dokumentnr /13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner blandt andet, at Landsplanredegørelsen kunne tage udgangspunkt i de regionale udviklingsplaner, som regionerne vedtog i 2012, og som har et helhedsorienteret og strategisk perspektiv på udviklingen i de enkelte regioner. Danske Regioner vil på den baggrund gerne kvittere for, at Landsplanredegørelse 2013 anerkender regionerne som vigtige aktør i forhold til at skabe grøn vækst og job, stå i spidsen for samarbejde over grænserne, sætte fokus på klimatilpasning og ressourceeffektivitet, og udvikle landdistrikter. Regionernes indsats på infrastruktur- og mobilitetsområdet nævnes dog stort set ikke. Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Landsplanredegørelsen tager udgangspunkt i, at mange vækstudfordringer er de samme i alle dele af landet, men at især den befolkningskoncentration, der foregår omkring de store byer, medfører forskellige udfordringer og potentialer i de forskellige egne. Redegørelsen anerkender, at de danske regioner med de regionale udviklingsplaner har sat fokus på en række indsatsområder og initiativer, som kan medvirke til at skabe vækst og udvikling i hele landet. Det handler om udvikling af et konkurrencedygtigt erhvervsliv, udvikling af turisme, og om at se byerne i samarbejde med deres opland og med andre byer for at styrke hinanden og skabe en bæredygtig udvikling.