Brødremenigheden Christiansfeld. Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brødremenigheden Christiansfeld. Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2015"

Transkript

1 Brødremenigheden Christiansfeld Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2015

2 2 Brødremenigheden i Christiansfeld Præstebolig: Lindegade Christiansfeld Præst: Jørgen Bøytler Tlf.: Fax.: Regnskabskontor: Nørregade 14 A Duetten 6070 Christiansfeld Tlf.: Bank: Reg: 9743 NR: Ældsteråd: Jørgen Bøytler Ellen Frandsen Henning Jacobsen Inga Jakobsen Hans Schmidt Anne Marie Schneider Kristus, Guds lam. Årets første kvartal er både en ny begyndelse, men også en periode, hvor lyset kommer tilbage, og nok er det mest koldt og vintertid, men perioden er en håbets periode, for foråret så sagte kommer, det kan være tidligt, det kan være sent, men det kommer. Et nyt kirkeår begyndte med en 1. søndag i advent, og igen måtte vi se frem ad mod den fortælling om Guds frelse, der rulles op hen over et nyt kirkeår. Det startede med Guds indtog i Jerusalem. Guds indtog er kærlighedens indtog. I julen fejrede vi Jesu fødsel og nu kan vi, i årets første måneder fortsætte med at fokusere på Jesu liv og virke, kvartalet slutter stort set med Palmesøndag. Så står påsken for døren, vi vil i påskeugen mindes Jesu lidelse og død. Jesu indtog i de dødes rige var hans og menneskehedens udtog fra dødens magt. Jesu opstandelse var dit og mit indtog i evigheden, i friheden, i glæden. Himmelfarten er Jesu indtog i Himmelen og Helligåndens indtog i menneskehjerter. Hen over 2015 må vi igen få åbnet vore øjne, så vi ser ham som den korsfæstede, opstandne og levende Herre, der kommer til os og lægger lovsange på vore læber og troen i vore hjerter. Jesus viser os kærlighedens magt og udrenser samtidig falskhed og hykleri. Jesus er Guds lam, og det betyder, at han er den person, i hvem Gud åbenbarer sig for verden, Gud viser sig for verden, Gud bliver synlig for mennesker, ikke i en drøm som Jakob oplevede det, men i et menneske. Han tager verdens synd på sig og tager den dermed bort. Derfor går Gud i sin søn selv ind i verden som menneske med offerlammets funktion. Det er i den forstand, Jesus er Guds søn, Messias, Kristus, Israels konge. Det er denne kongelige magt, han udøver på korset, der set fra verdens synsvinkel er udtryk for den dybeste fornedrelse, men set fra Guds synsvinkel er det et led i Jesu ophøjelse. Det er dette paradoks, Jesus peger på, og som vi takker for. Jørgen Bøytler

3 Søstrehuset i Christiansfeld Kunstens, kulturarvens, og videnskabens hus Indvielse den 9. december 2014 Fra tanke til ord til handling til resultat. 3 En tanke om at skabe et center for kulturelle aktiviteter opstod og udvikledes i løbet af 2011 og få dage før jul 2011 blev et brev overrakt fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinnney Møllers Fond til almene Formaal til Brødremenighedens repræsentant. Brevet var en bevilling på 38 Fra den flotte korsal ved indvielsen af Søstrehuset millioner kroner til etablering af Kulturarvens og Kunstens hus i Søstrehuset i Christiansfeld. Beløbet dannede grundstammen i finansieringen af det det hidtil største renoveringsprojekt i Christiansfeld til et samlet beløb på 48 millioner kroner. Der skal lyde en stor og yderst velment tak til A. P. Møller fonden, til bestyrelsen og til direktør Henrik Tvarnøe for det udsyn, der blev lagt for dagen. En ide til noget stort, baseret på et enestående hus, blev muliggjort. Tak for det. Der skal også lyde en tak til kulturstyrelsen for økonomisk støtte og faglig sparring samt stor fleksibilitet. En tak til Bygherrerådgiveren, Kuben Management ved Chefkonsulent Johs. Møller for fremragende samarbejde. En stor tak skal lyde til arkitekt Jørgen Toft Jessen og i stor stil til bygningskonstruktør Peter Buchholt Petersen, hvis antal timers tilstedeværelse i huset i de sidste år kan sammenlignes med tidligere tiders ugifte søstres ophold i bygningen. En stor og varm tak til alle de dygtige håndværkere, der ved deres samvittighedsfulde og fagligt dygtige arbejde gjorde renoveringen mulig. Der skal lyde en stor tak til Kolding Kommune. En speciel tak til borgmester Jørn Pedersen og hele byrådet, som ikke bare viste intens interesse i byggeprojektet, men som også kunne se perspektiverne i at lade flere kommunale institutioner være med i gruppen af interessenter, der til

4 4 sammen vil udgøre husets beboere i fremtiden. Der skal ligeledes lyde en stor tak til det kommunale embedsværk, mange afdelinger har været involveret, og viljen til at finde løsninger på komplicerede problemer i forhold til at overholde love og reg- Multisalen hvor gæsterne ved Åbent Hus arrangementet fik kaffe ler har ført til restaureringens fuldendelse. Visionen med at skabe Kunstens, videnskabens og kulturarvens hus var: I dag har vi glæden af at indvie Kunstens, videnskabens og kulturarvens hus. Det er en størrelse, der bygger på noget så spændende som en vision. Der er tale om nyskabelse, nytænkning og nu begynder de spændende udfordringer: Nu er rammer i det historiske hus skabt, og nu skal rammerne udfyldes. Det startede med, at der var formuleret en vision. Den bestod i Skabelse af et samlende hus for kunst, videnskab og kulturarv, hvor Brødremenighedens rige kulturarv skal bringes i spil med og udfordres af klassisk musik, gæster, international kontakt og forskning. Det skal være et internationalt kulturelt samlingspunkt, hvor ny viden opstår, hvor kunsten afsøger nye landskaber, hvor nyskabelsen sker i mødet mellem æstetik, ånd og fysik. Huset danner en ny kategori, hvor arkiver og museumsudstillinger, turistbureau og viden-center lever, ikke bare side om side, ikke bare i sammenhæng med, men i gensidig frugtbargørelse med musik-udøvelse, forskere, gæster og en international horisont. Et kig ind i Multisalen

5 Målene blev defineret som: 5 Etablering af et levende og dynamisk center for kultur, kunst og videnskab, der huser institutioner, som præsenterer, formidler og tilgængeliggør Christiansfelds kulturarv i en fælles ramme med pædagogiske institutioner, musiske kunstarter og humaniora. Christiansfelds globale historie vil leve videre og udvikle sig her i et mangesidet samarbejde med kultur-institutioner i ind- og udland, som vil bidrage til at kunne formidle udefra kommende impulser, nationale temaer og lokal kultur. Husets placering i Sønderjylland vil betyde et åbent blik for både danske nationale værdier og internationale perspektiver og vil med kunst, videnskab og kulturarv bidrage med Velkomst i Søstrehuset ved Åbent Hus arrangementet byggesten til en brobygning mellem det lokale og Repræsentanter for Fonden og Kulturstyrelsen det globale. Et idegrundlag blev formuleret: Virkeliggørelsen af Kunstens, videnskabens og kulturarvens hus skal være en nutidig og progressiv måde, hvorpå man viderefører og videreudvikler de tanker og det liv, der i mere end to århundreder har fyldt huset, samtidig med at alle med interesse i kulturarven indbydes til at deltage. Fortolkning og ny-fortolkning af kulturarven vil både bidrage til, at arven bliver værnet, men også til at den er vedkommende og udfordrende for mennesker. Udfordringen er at gøre kulturarven aktiv, vedkommende og spændende, ved at invitere kreative kræfter, dygtige kunstnere og videnskabsfolk sammen med mennesker, der søger informationer, indblik og inspiration til at kende både sig selv og den omgivende verden indenfor i huset. I dette krydsfelt af læg og lærd, af kunst og viden forventes det, at noget nyt vil opstå.

6 6 Fællesliv Med en fælles referenceramme og samtidig en stor diversitet i mål, midler og aktiviteter skal husets interessenter finde et liv, som både er individuelt, men som også er et fællesliv. Det er i øvrigt titlen på en af klassikerne i den teologiske litteratur, skrevet af den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer, hvor Bonhoeffer udfolder sin forestilling om det kristne livsfællesskab, og det kan vel dække alle livsfællesskaber, hvor ideen er, at den enkelte ikke dømmer den anden, men at man søger sammen, søger forening og fællesskab. Der er flere måder at være fællesskab på. Men når det fungerer rigtigt, kan der opstå en synergi, hvilket som bekendt er et samspil mellem to eller flere faktorer, der forstærker hinanden, således at den kombinerede effekt bliver større end summen af de enkelte faktorers bidrag. Om det vil lykkes, ja det vil vise sig. Jeg tror det vil lykkes. Sofie Enstrøm og Svend Prip som spillede på henholdsvis Fagot og Angel orgel Et kig ind i den nye BDM butik Mon ikke vi alle er fælles i ønsket om, at Kunstens, Videnskabens og kulturarvens hus vil blive brændpunktet for Christiansfelds kulturelle aktiviteter, startpunktet for talrige guidede ture, stedet, som besøges af mange gæster, stedet for internationale relationer. Et centrum for arbejde med byens og menighedens historie, et sted, hvor musikere, både eleverne, men også de etablerede vil komme. Et sted, hvor museale genstande fra byens historie og fra menighedens globale engagement i langt over 200 år kan opleves. Et sted, som bliver søgt til afholdelse af konferencer og symposier, et sted, hvor kort sagt både kunsten, videnskaben og kulturarven mødes. Det kræver, at visionen deles. Det gør den, og derfor kan vi med stor glæde indvie Søstrehuset i dag. Held og lykke til alle! Jørgen Bøytler

7 Det sejrende Guds Lam* 7 Det sejrende Guds Lam er et symbol, ofte set anvendt som et segl eller et ikon i Brødremenigheden. Teksten, som ofte ses omkransende lammet, er på latin: Vicit Agnus Noster, um Sequamur, og det betyder: Vort Lam har sejret, lad os følge Ham. Lammet er et symbol på Jesus Kristus, og Kristus omtalt som Guds lam kendes fra Johannes evangelium, kap. 1,29, hvor Johannes Døberen siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synd. Johannes Døberen har sandsynligvis haft Esajas 53,7 i tankerne. I begge tilfælde er lammets ydmyghed og hjælpeløshed den fremtrædende tanke. Det sejrende lam som et symbol på Kristus, findes i Johannes Åbenbaring 5,6, og i Åb. 5,12: Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris, og endnu tydeligere ses det i Johs. Åb. 7,17: for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne. Endvidere er Lammet også nævnt i Johs. Åb. 21. Johannes Horn brugte for første gang Lammet som symbol i Brødremenighedens sammenhæng i 1541, altså i den gamle bøhmiske Brødrekirke, på titelsiden af en tjekkisk salmebog. Her er Lammet visualiseret med sejrsfanen omgivet af engle og under lammet ses den syngende jordiske menighed. På forsiden af en anden sangbog fra 1606 ses det sejrende lam stående i en regnbue på Zions Bjerg, omgivet af de fire levende væsener og 24 ældste (jvf. Johs. Åb. 5,6). Lammets symbol blev indført i den fornyede Brødrekirke af Daniel Ernest Jablonsky, biskop i det polske Brødre- Unitet, idet han brugte det som officielt segl og til forsegling af Grev Zinzendorfs ordinationsdokument. Siden 1737 har Lammet med sejrsfanen eller sejrens banner på en flagstang været Brødre-Unitetets officielle segl. Det sejrende Lam som symbol bruges også af andre trosretninger. I Brødremenighedens forståelse, symboliserer det sejrende Gudslam korsfæstelsen, lammet som slagtet. Læg mærke til at sejren, som lammet vinder, fås gennem ydmygheden, overgivelsen til lidelsen og døden. Banneret betegner værdighed, som illustrerer troen på Kristus, der har besejret døden på vegne af menneskeheden gennem sin død og opstandelse. Johannes Horn 1541

8 Brødremenighedens Danske Mission har naturligvis også det sejrende Gudslam som sit segl og symbol. Det indføres i en nytegnet udgave, som på mange måder er i overensstemmelse med det design, som man finder mange steder i Brødrekirkens verden. Det er designet af Jesper Noer. Jørgen Bøytler Nogle kommentarer til Brødremenighedens perspektiv på musik Brødrekirkens historie kan deles op i tre perioder: Den oprindelige Brødrekirke eller Unitet, hovedsageligt i Bøhmen og Mæhren fra 1457 til cirka Den fornyede Brødrekirke fra 1727 til cirka 1965 og den globaliserede Brødrekirke fra 1960erne foreløbig til i dag. Calvins og den tidlige Reformerte Kirkes periode er i høj grad samtidig med den oprindelige Brødrekirkes periode. Den oprindelige Brødrekirke var i til tider tæt kontakt med Luther og Wittenberg, men var en meget selvstændig kirke, omend den jævnligt betegnes som tilhørende de reformerte kirker. Müller skriver om De Bøhmiske Brødre: "I deres kirkeordning, menigheds-organisation, disciplin og gudstjenesteformer, sammen med deres stærke bibelske, ærlige, moderate, rationelle og verdensfornægtende karakter var Unitetet essentielt forbundet med Calvinismen." Den var en af de allertidligste reformatoriske bevægelser i Europa og arbejdede blandt andet på at bygge bro mellem de forskellige reformationer, Luther, Calvin, Zwingli, Erasmus af Rotterdam, og havde endda kontakter til og samtaler med både romersk katolske og ortodokse teologer. Signifikant i det oprindelige Brødreunitet var salmesangen. Allerede Jan Hus, brændt som kætter 1415, var forløber og inspirator for det oprindelige Unitet, og han holdt gudstjenester i Bethlehem kapellet i Prag. Salmesang på modersmålet var en vigtig del af gudstjenesten og Hus digtede salmer. Salmesang var også en del af gudstjenesten i den oprindelige Brødrekirke fra begyndelsen i Det er kendt, at der blev udgivet i hvert fald 19 salmebøger i perioden 1501 til 1659, de fleste på tjekkisk, men nogle af dem også på polsk og tysk. I 1558 udgav John Blahoslav bogen Musica, den første tjekkisksprogede musikteoribog Crews, C. Daniel: Faith, Love, Hope, Winston-Salem, 2008, p Ibid, p Ibid, p. 246

9 9 Salmemelodierne var i reglen med enstemmige noder, men blev ofte sunget flerstemmigt. 4 Jan Amos Comenius, den sidste biskop i det oprindelige Unitet skriver om grunden til at synge: "At synge betyder at fornøje sig selv eller andre med en levende stemme: ved at svinge røsten op eller ned, langsomt eller hurtigt, med tungen smukt at forme en begribelig tale og fortælle noget tankevækkende. En sådan sang har sit udspring, ikke fra mennesker, men fra engle." 5 Instrumentalmusikken var oprindeligt afvist i den reformerte kirkedannelse. Comenius skriver om instrumentalmusikkens rolle i gudstjenesten: "... om instrumentalmusikken? Om denne skal benyttes under den kristne gudstjeneste eller ikke? Fordi der er opstået forskellige holdninger. For det første er det jo åbenbart, at Guds kirke i Gamle Testamente havde alle mulige musikinstrumenter og at Gud selv opfordrede dem til at benytte dem. Selv Johannes så harper og citarer i himlen. Hvad skulle derfor være grund til, for den kirke, der står midt imellem den gamle, der nu er forbi og den kommende i himlen, at afvige fra dette?" 6 Comenius anser instrumentalmusikken for at være en Guds gave. At betegne den fornyede Brødrekirkes identitet og teologi i en enkelt sætning vil altid være en udfordring. Det er sagt, at Zinzendorf forenede luthersk teologi, radikal-pietistisk mysticisme og Brødremenighedens fællesskabstænkning i en kreativ og provokerende blanding. 7 Den fornyede Brødrekirke udviklede en reformert, en luthersk og en mæhrisk, såkaldt tropos, altså gruppe, men må samtidig betegnes som stærkest præget af den lutherske teologi. Lad os tage udgangspunkt i ritualet, som er et af de vigtige menneskelige kommunikationsmidler. Det er et symbolsk system, der skaber, opretholder og udvikler samfund. Et vigtigt sæt ritualer i Brødremenigheden, og i øvrigt i andre kirkesamfund, er liturgien. Brødremenigheden udviklede, med fokus på Kristi inkarnation og på Helligåndens moder-embede, et system af symboler, som var en afgørende vigtig del af fælleslivet i menigheden. Der blev udviklet to musikcentrerede forsamlingsformer, nemlig Singstunde og liturgi. En tredje er prædikenforsamlingen. Liturgiens form bygger på Singstunde, idet den rummer sammensætninger af forskellige salmevers og kor efter en bestemt tankegang, men der kan desuden være korstykker og vekselsang i form af litanier. Singstunde var i princippet en åben forsamling, mens liturgien var en mere højtidelig forsamling, bl. a 4 Ekström, Christina: Gör dig en sång uti mitt bröst"göteborg, 2007, p Ibid, fra Comenius 1661, fra forordet del I 6 Ibid 7 Ibid Atwood, Craig D.: Community of the Cross, Moravian Piety in colonial Bethlehem, Unitversity Park, PA, 2004, p. 40

10 10 nadveren er en liturgi. En Singstunde kræver hele menighedens aktive medvirken og var i 1700-tallet den vigtigste gudstjenesteform. 8 Afgørende elementer i liturgien, og det liturgiske liv er musikken. Zinzendorf var overbevist om, at kristendommens sandhed bedst kunne kommunikeres i poesi og sang, ikke i systematisk teologi eller polemik. Zinzendorf har i et skrift kaldet Jüngerhaus Diarium rejst et spørgsmål, nemlig om ikke liturgen er vigtigere end prædikanter og lærere. Hvad der i en prædiken kan være en abstrakt ide bliver gennem musikken eksistentielt vigtigt. Musik opfattedes og opfattes i Brødremenigheden som det medium, der kan kommunikere troen og troens lære direkte til hjertet. En yderst produktiv periode er fra 1727 til 1760, hvor Brødrekirken skrev, oversatte eller tilrettede tusinder af salmer. 9 Der blev skrevet salmer til talrige lejligheder, herunder fødselsdage, bryllupper, begravelser, selv i anledning af rejser. Menighedens medlemmer blev opfordret til at lære salmerne udenad, så man spontant kunne synge med på rækker af enkeltvers fra forskellige salmer i de såkaldte Singstunden. Det kender Brødremenigheden i Christiansfeld jo stadig også her i menigheden, hvor vi bl. a. i adventstiden har sanggudstjenester om onsdagen. Musik var så vigtigt, at organistens arbejde opfattedes som en åndelig opgave, under vejledning af Helligånden. Distinkt for Brødremenigheden musik er, at der både er verdslig og åndelig musik, og nogle gange er det begivenheden, hvor musikken spilles, der bestemmer om musikken er verdslig eller åndelig. Der er lavet studier i vokabularet i Den fornyede Brødremenigheds salmebøger fra 1740erne og 1750erne, og disse studier viser, i hvor høj grad at salmernes tekster udtrykte hovedtankerne i menighedens, og altså især Zinzendorfs teologi og teologiske forestillinger. Blod- og sårteologien var fremtrædende, ja det var det, som både var dragende for mange, men også anledning til vidstrakt kritik af Zinzendorf og Brødremenigheden. Lad os nævne et par eksempler fra en salmebog fra 1742: Ordet "sår" nævntes i 56% af salmerne, "blod" i 62%, "kors" i 56%, "lam" i 71%, Kristus som skaber eller Jehova i 28%. Ordet "hjerte" nævntes i hele 71%, mens "synd/retfærdighed" nævntes i 58% af salmerne fra De nævnte ord er nogle af de begreber, der var fuldstændigt typiske for teologien i den tid, som traditionelt kaldes "sigtningstiden" i Brødrekirkens historie, 8 Reventlow, S. i Thyssen, A. P. (red.): Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, Aabenraa 1984, p Atwood, Craig D.: Community of the Cross, Moravian Piety in colonial Bethlehem, University Park, PA, 2004, p. 141ff 10 ibid

11 11 altså en periode, der normalt kendes som den periode, hvor Brødremenigheden blev prøvet, i og med, at man siger at teologien var ekstrem i sine udtryk. Denne opfattelse bliver dog med rette nu udfordret, idet man blandt andet i tilsvarende analyser af salmer fra 1750erne, altså perioden efter den såkaldte sigtningstid finder tilsvarende udtryk brugt. Musik i Brødremenigheden forstås som forsamlingsmusik, Gemeinmusik på tysk. Objektet for musikken er Jesus, hans blive menneske, hans lidelse, død og til tider opstandelse. Gemein-musikkens hovedpointe er "at forkynde Herrens død," 11 altså det er kommunikation, både mellem mennesket og Gud, og mellem gudstjenestedeltagerne indbyrdes, og det både sjæleligt, emotionelt og visuelt. 12 Zinzendorf forklarer salmebogens stilling sådan her: "Sangbogen er en slags svar på bibelen, et ekko, og en fortsættelse. I bibelen ser man, hvordan Gud taler til mennesker, og af sangbogen, hvordan mennesker taler med Gud." 13 Brødremenigheden var i Danmark, men også i f. eks. Tyskland kendt for at have en væsentlig bedre menighedssang end i mange andre kirker. Det skyldtes blandt andet, at menighedsmedlemmerne fra barnsben blev trænet gennem musikundervisning. 14 Menighedens sang og musik blev ordnet gennem synodebeslutninger og desuden fik Christian Gregors sangbog fra 1778 og hans koralbog fra 1784 afgørende betydning for musiklivet i menighederne. 15 En vigtig musiksamling findes i Brødremenigheden arkiv i Christiansfeld. Foruden en række komponister fra Brødremenigheden, f.eks. Fliegel, Gambold, Gregor, Grimm Jätscke, Latrobe og Verbeek findes også værker af komponister, der ikke var medlemmer af menigheden. Nogle af de mest populære var Bergt, Händel, Haydn, Mendelssohn-Bartholdy, Mozart, Reichardt og Wolf. Musikken var udtryk for den liturgiske stemning. Den var ikke altid decideret kirkemusik, men blev tilpasset både liturgiske forsamlinger og andre fester og begivenheder. 16 Ifølge Sybille Reventlow er "Brødremenighedens musik.. blid og sangbar, men uden de store musikalske virkemidler. Satserne er sjældent særlig lange og oftest for blandet firstemmigt kor, strygeorkester og fløjte, obo, klarinet, fagot og horn. Undertiden spillede orglet med som yderligere understøttende instrument. 11 Ekström, Christina: Gör dig en sång uti mitt bröst"göteborg, 2007, p. 103, fodnote 103, Grimm 1753/2002:138( Ibid, p Zinzendorf efter Rønnow i Thyssen, A. P. (red.): Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, Aabenraa 1984, p Reventlow, S. i Thyssen, A. P. (red.): Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, Aabenraa 1984, p Ibid, p Ibid, p.638

12 12 Niels Johannes Holms salmebog Harpen som udkom i 1829 Ud over de mange salmebøger udgivet forskellige steder i den internationale Brødrekirke, må den danske præst Niels Johannes Holms salmebog "Harpen" fra 1829 nævnes. Den byggede hovedsageligt på Brødremenighedens tidligere salmebøger og Holms melodikilder til Harpen var i høj grad Gregors koralbog fra Der, hvor meget af musikken udføres, nemlig i kirkesalen, eller bare "Salen," ses en tydelig arkitektonisk påvirkning fra den Reformerte kirke. Salens indretning fokuserer altså på menighedens fællesskab, menigheden er forsamlet som en gruppe med en fælles interesse i at fejre gudstjeneste. Præsten er ikke hævet op på en prædikestol, men sidder eller står ved bordet, principielt i gulvhøjde, om end liturgibordet er hævet et par trin af praktiske årsager. Før i tiden sad ældsterådets medlemmer på bænke ved siden af, men altså ikke bag ved liturgibordet med front mod menigheden, ligesom præsten. Ligheden med den traditionelle reformerte kirkebygnings indretning er ikke til at overse. I den reformerte kirke sidder de ældste, presbyterne bag ved præsten og giver derved indtryk af, at de står bag, hvad præsten siger, præsten taler på de ældstes, og dermed på menighedens vegne. I den lutherske kirke står præsten foran alteret når han eller hun henvender sig til menigheden i liturgi og sakramente. Den reformerte kirke er grundlæggende presbyteriansk i modsætning til de episkopale kirker, som f.eks. den lutherske og den anglikanske. Når den lutherske præst prædiker fra prædikestolen, ja så skal han eller hun principielt stå til regnskab for biskoppen, som har det læremæssige tilsyn, omend præsten har forkyndelsesfrihed i forhold til menighedsrådet. Salens indretning afslører således, relativt underspillet, men tydeligt

13 13 når man har set det, at Brødrekirken både har presbyterianske og episkopale elementer i sig. Eller sagt med andre ord, Brødrekirken er en episkopal kirke med stærke presbyterianske elementer i sig. Og det giver sig udslag på mange måder. Jørgen Bøytler Eksempler på gamle håndskrevne noder i arkivet Kvindernes Internationale bededag fredag den 6. marts kl Temaet for dagen er : Ved du hvad jeg har gjort for dig?" Vi mødes i lille kirkesal til en kop kaffe kl 15, kl. 16 vil vi gå i kirkesalen og holde gudstjeneste. I år får vi besøg af folketingsmedlem Karen Klint, Hedensted. Karen Klint vil lede os gennem gudstjenesten, hvis tekster er udarbejdet af kvinder fra Bahamas. Velkommen til en times tid i selskab med andre i vished om, at denne tekst vil blive læst mange steder ud over jorden denne dag. Kunstværket er malet af Chantal E. Y. Bethel og temaet for billedet er: VELSIGNET Velkommen.

14 14 BDM - Nyt Ung missionær ansat. Det er med stor glæde, at BDM har antaget Thomas Kildeholm Jensen som missionær. Thomas bliver færdig som pædagog til februar. Han er 25 år gammel og bliver udsendt i begyndelsen af marts 2015 til en opgave i Tanzania. Tanzania er ikke ukendt for Thomas. I foråret 2014 havde han sin 3. praktikperiode på Brødrekirkens børnehjem Peter s House i Sumbawanga, et børnehjem for forældreløse børn. I Tanzania skal Thomas arbejde blandt børn og unge i Rukwa, løse opgaver på Peter s House, have kontakt til BDM s volontører og supervisere medarbejderne på et nyopført børnehjem i Uvira i DR Congo. Der vil blive afholdt udsendelsesfest for Thomas i Herning Bykirke i februar måned. Datoen er endnu Thomas Kildeholm Jensen ikke fastlagt men den vil blive oplyst på hjemmesiden. Ny hjemmeside I BDM arbejder vi nu målrettet på at få lavet en ny hjemmeside. En hjemmeside skal holdes ved lige. Det gælder både udseende og indhold. Vi har valgt en løsning, hvor enkeltheden er vigtig, både når det gælder selve sideopsætningen og muligheden for at komme med opdateringer. Hvornår den bliver færdig, ved Glade børn fra børnehjemmet i Sumbawanga vi ikke helt endnu, men vi forventer at det bliver i begyndelsen af det nye år. Vi håber, at der er mange i Brødremenigheden, der vil følge os på hjemmesiden, hvor der vil være nyheder om arbejdet. Her vil der også ligge link til små film på YouTube, som vi har optaget i Tanzania og DR Congo. Knud Elmo Knudsen kommer til Danmark BDM har lavet en aftale med Knud Elmo Knudsen om, at han kommer til Danmark hvert forår i en periode på 6 uger.

15 15 De to uger er ferie, og så er der 4 ugers møderejse. Vi glæder os over, at Knud kan tage rundt i Danmark og fortælle om arbejdet i BDM, og at der er rift om ham! Knud bliver pensionist i 2015, men vi er taknemmelige for, at han vil fortsætte som missionær i Kipili, selv om det bliver under lidt ændrede vilkår. Container til Tanzania Knud Elmo Knudsen I begyndelsen af 2015 sender BDM en container til Tanzania. Det bliver måske den sidste, da de fleste ting, man har brug for, kan man købe i landet. Men det er en glæde at kunne sende containeren af sted med mange ting, som såvel missionærer som befolkningen kan få glæde af. Der er mange hænder, der har været i gang, for at det kan lykkes. Erik Baun har velvilligt stillet sig til rådighed og har taget sig af det overordnede ansvar i forbindelse med de mange praktiske og logistiske opgaver, der skal løses i forbindelse med containeren. Det er vi ham meget taknemmelige for. DMR-U har støttet projektet med kr., og det betyder, at BDM bliver holdt økonomisk skadesløse. Nyt bestyrelsesmedlem Kurt Nielsen fra Egtved er trådt ind i BDMs bestyrelse. Kurt har været engageret i BDMs arbejde på forskellig vis, og han har bl.a. været engageret i et bestyrelseskursus, ligesom et par af vore volontører har været på kursus i hans firma. Kurt er administrerende direktør i Scrummaster.dk. Det er et firma, der hjælper organisationer, bestyrelser, mv. med at blive bedre til at blive bedre til projektledelse og daglig håndtering af administrative opgaver. Kurt Nielsen Vi glæder os over, at Kurt er villig til at træde ind i bestyrelsen med de kompetencer, han har. Tak! Tak for muligheden for at skrive lidt til menighedsbladet. Jeg glæder mig over den interesse for BDMs arbejde, som det er et udtryk for. Ligeledes vil jeg gerne takke for de gaver, der kommer ind gennem kollekterne i Brødremenigheden. Til og med november udgjorde det kr ,50. Det er beløb, som jeg gerne vil sige jer i menigheden en stor tak for! I ønsket alle et velsignet nytår i Jesu navn! Jens Peter Rejkjær, generalsekretær

16 16 Brødremenighedens kirke som feltlazaret Under den første slesvigske krig blev der som bekendt oprettet et feltlazaret i vores kirke, og det hang ikke mindst sammen med, at der under den krig var store slesvig-holstenske styrker i området både i og udenfor Christiansfeld. I Stepping og Frørup lå eksempelvis en del af disse styrker rundt omkring på gårdene. Og det var ikke bare udbygninger - lader og stalde -, som der blev lagt beslag på, også dele af stuehusene blev brugt. Det var f.eks. tilfældet på Juhlsminde i Anderup, og i Frørup tæt på den gamle grænse lå på den tid et lille hus, hvor man benyttede en 20 liters gruekedel til at koge kaffe i. Det sidste fortæller Christoffer Geerthsen om i sine erindringer, Infanterister i stormløb ved Slesvig 1848 som er nedskrevet i Som barn oplevede han den første slesvigske krig og stiftede bekendtskab med både de danske og de slesvig-holstenske soldater. Og i 1864 var han selv med som soldat bl.a. ved det afgørende slag den 18. april ved Dybbøl, hvor han flere gange var tæt på døden. De slesvig-holstenske styrker lå også i området i forbindelse med slaget ved Kolding den 23. april Og tidligt om morgenen på den dag måtte en del soldater bl.a. til Gelballe, hvor de kom i kamp med danske styrker. Det var et slag med mange døde og sårede, og allerede om eftermiddagen kom de såkaldte egtvogne (kassevogne uden affjedring) kørende igennem Frørup til Christiansfeld; for her var der allerede den 19. april blevet oprettet et feltlazaret i Brødremenighedens kirkesal. Disse store egtvogne med halm i bunden var overspændt med et sejl for at beskytte de sårede imod vind og vejr. I Frørup omtalte man ikke de sårede slesvig -holstenske soldater med særlig forkærlighed: Hvad vil de her etter, det pak, de sku ha bløwen hjem. Det var en drøj tur til Christiansfeld for disse forkomne soldater, og det kan heller ikke have været særlig opmuntrende det syn, som mødte dem inde på feltlazarettet i Christiansfeld. En dame fra Kolding - formentlig fra Vonsild har i et brev den 26. april 1849 fortalt om lazarettet, og hendes beretning bringes her i forkortet udgave.

17 17 I Christiansfeld findes heller intet militær, men mangfoldige sårede. Kirken er indrettet til lazaret, alle bænke er bortryddede, og 3 kakkelovne er anbragte i hernhutternes tempel. Også Brødrehuset er indrettet til lazaret og den 23. april var jeg vidne til, hvorledes de døde og sårede bragtes hertil fra slaget ved Kolding. Den følgende dag blev der begravet 37 døde, og præsten, Røntgen, var tillige med en officer henne for at afpæle grave til flere. Jeg var inde i kirken og så her det gruelige syn, hvorledes en stor balje stod her, fyldte med afsatte ben, arme og udskårne stykker kød. De soldater og bønder, som hjalp de sårede og lemlæstede af de ankommende vogne, græd af smerte. Også en slesvig-holstensk løjtnant beretter om lazarettet i Christiansfeld og de mange begravelser, og han fortæller bl.a., at der var mange soldater, som bar amuletter, hvor der stod: I faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amuletter, som familie og kærester havde givet dem med som beskyttelse. Den nævnte løjtnant fortæller også noget om begravelserne på Brødremenighedens kirkegård: Om eftermiddagen fandt de højtidelige begravelser sted til lyden af dæmpede trommehvirvler. Et fåtal af soldaterne blev begravet i en groft tilhugget kiste, de fleste måtte nøjes med at blive svøbt i lagener. En stor fællesgrav omsluttede ven og fjende; en afdeling af 1. Kompagni afgav æressalut. Selvfølgelig var det ikke gjort med denne ene gang; men lige så længe vi lå i Christiansfeld, hørte det til vores daglige pligt om eftermiddagen at følge de døde det sidste stykke vej. (Kim Mikkelsen: Det glemte slag, side 153 og 154) I alt døde 117 soldater på lazarettet i Christiansfeld, hvoraf 14 var danske soldater, hvis navne i dag kan læses på en mindeplade på Brødremenighedens kirkegård. Hvert år den 23. april markeres i Christiansfeld slaget ved Kolding, en dag, hvor der Fra kransenedlæggelsen 23. april også lægges en krans ved mindestenen over de faldne (der henvises her til Lorenz Asmussens beretning i Koldingbogen 2008). Kristian Sølvsten Grøn

18 Kirkelige meddelelser Begravelse: 18 Den 14. november fulgte vi Br. Svend Aage Sørensen, født den 12. december 1928, død den 11. november 2014 til hans sidste hvilested på Gudsageren. Den 25. november 2014 fulgte vi Sr. Hertha Margrethe Boye Nielsen (Mutte) født den 11. februar 1920, død den 19. november 2014 til hendes sidste hvilested på Gudsageren. Den 4. december 2014 fulgte vi Br. Andreas Beyer Jessen, født den 12. maj 1948, død den 30. november, 2014 til hans sidste hvilested på Gudsageren. Indsamlede midler gennem kollekter: Ved redaktionens slutning var der siden sidste blads udgivelse indkommet til: Menighedens arbejde i Christiansfeld 476,00 kr. Brødremenighedens Danske Mission 9.086,00 kr. Menighedsmøde Vi takker på modtagernes vegne for jeres gaver. Onsdag den 28. januar klokken er der menighedsmøde i Duetten. Sandra og Daniel Bøytler kommer og fortæller om deres arbejde i Uvira i Congo. Alle er velkomne Menighedsmøde Menighedsmøde onsdag den 25. marts klokken i Duetten. Knud Elmo Knudsen vil fortælle om arbejdet i Østafrika. Kvindernes Internationale bededag Fredag d.6. marts kl gudstjeneste ved folketingsmedlem Karen Klint, Hedensted. Se mere side 13 Ældsterådet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og velsignet nytår

19 19 Bibelgruppe 1. kvartal 2015 Emne: Markus evangeliet Følgende mandage klokken 14.30, Nørregade januar 02. og 16. februar 02. og 16. marts Alle er velkomne Kirsten Gubi og Kjeld Kynde Sykreds 1. kvartal 2015 Velkommen til alle i præsteboligen, Lindegade 26, klokken Vi drikker en kop kaffe og synger et par sange og hører om dagens emne, vi slutter igen ca. klokken januar: Sandra og Daniel fortæller om deres arbejde i Uvira i Congo. 05. februar: Inga Jakobsen fortæller om arbejde for pårørende til alvorligt syge. 19. februar: Forberedelse til kvindernes Internationale Bededag 06. marts: Kvindernes Internationale Bededag i kirken 19. marts: Knud Elmo Knudsen fortæller nyt fra sit arbejde i Østafrika. Bogudgivelse med udvalgte værker fra Brødremenighedens nodearkiv ved seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Peter Hauge. I Korsalen 14. marts Tidspunktet bekendtgøres senere. Tid til Bøn hver fredag klokken 9.00 i den lille kirkesal. Evangelisk Alliances Bedeuge januar kl Mandag og tirsdag i Brødremenighedens kirke Onsdag og torsdag i Tyrstrup menighedshus Fredag i Tyrstrup kirke. Alle er velkomne Sjov søndag holder pause

20 Måned: Dato: Dag: Tid: Sted: Tjeneste: Tekst: Præst: Januar Februar Marts 04. Helligtrekongers søndag store Gudstjeneste Matt. 2,1-12 J. Bøytler sønd. e. Helligtrekonger store Gudstjeneste/Nadver Luk. 2,41-52 K. Grøn 12. Mandag lille Bedeuge J. Bøytler 13. Tirsdag lille Bedeuge J. Bøytler sønd. e. Helligtrekonger store Gudstjeneste Joh. 2, Septuagesima store Fælles Gudstjeneste i Tyrstrup kirke J. Markussen Matt.14,22-33 J. Bøytler 08. Seksagesima store Gudstjeneste/Nadver Mark. 4,1-20 E. Baun søndag i fasten store Gudstjeneste/kaffe Matt. 4,1-11 J. Bøytler søndag i fasten store Gudstjeneste Matt. 15,21-28 J. Bøytler søndag i fasten store Gudstjeneste/Nadver Luk. 11,14-28 J. Bøytler 15. Midfaste store Gudstjeneste Joh. 6,1-15 E. Baun 22. Mariæ bebudelses dag store Gudstjeneste/kaffe Luk. 1,26-38 J. Bøytler 28. Bethaniatime store Lørdag/Betaniatime J. Bøytler 29. Palmesøndag store Gudstjeneste/ konfirmation Matt. 21,1-9 J. Bøytler 29. Palmesøndag store Hosianna J. Bøytler 30. Mandag lille Læseforsamling J. Bøytler 31. Tirsdag lille Læseforsamling J. Bøytler s. sønd. e. Helligtrekonger store Gudstjeneste/kaffe Matt.17,1-9 J. Bøytler 15. Fastelavn store Gudstjeneste Matt. 3,13-17 J. Bøytler

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Brødremenigheden Christiansfeld

Brødremenigheden Christiansfeld Brødremenigheden Christiansfeld Nr. 3 Juli - August - September 2014 Kirken set fra præsteboligens gårdside en smuk sommerdag 2 Brødremenigheden i Christiansfeld Præstebolig: Lindegade 26 6070 Christiansfeld

Læs mere

Brødremenigheden Christiansfeld

Brødremenigheden Christiansfeld Brødremenigheden Christiansfeld Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2012 Søstrehuset en kold vinterdag 2 Brødremenigheden i Christiansfeld Præstebolig: Lindegade 26 6070 Christiansfeld Præst: Jørgen Bøytler

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Brødremenigheden Christiansfeld

Brødremenigheden Christiansfeld Brødremenigheden Christiansfeld Nr. 2 April - Maj - Juni 2014 Prospekt af Søstrehus og have set fra nord 1790 2 "Gud, giv os mod til at handle dristigt med vort liv, fordi det er dit." Brødremenigheden

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2011

Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2011 Brødremenigheden Christiansfeld Nr. 1 Januar - Februar - Marts 2011 Kirkepladsen december 2010 2 Brødremenigheden i Christiansfeld Præstebolig: Lindegade 26 6070 Christiansfeld Præst: Jørgen Bøytler Tlf.:

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Brødremenigheden Christiansfeld. Nr. 4 Oktober - November - December 2014

Brødremenigheden Christiansfeld. Nr. 4 Oktober - November - December 2014 Brødremenigheden Christiansfeld Nr. 4 Oktober - November - December 2014 Kirkepladsen set fra tårnet 27. september 2014 2 Hvor evangeliet kan høres Brødremenigheden i Christiansfeld Præstebolig: Lindegade

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Agerskov & Branderup. Marts April Maj

Agerskov & Branderup. Marts April Maj KirkeBladet 2 Konfirmanderne laver ikoner Indhold De tomme kirker... 2 Vedligeholdelsesarbejder... 3 Konfirmandernes ikoner.. 4-5 Det sker.... 6-7 Gudstjenester... 8 2014 Marts April Maj Agerskov & Branderup

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere