Danish University Colleges

Transkript

1 Danish University Colleges Sygeplejerskers anvendelse af kompetenceopretholdende e-læringskurser - En mixed method undersøgelse omhandlende anvendelse af e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby og Vejle sygehus Jørgensen, Anja Dalsgaard Publication date: 2010 Document Version Pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA): Jørgensen, A. (2010). Sygeplejerskers anvendelse af kompetenceopretholdende e-læringskurser - En mixed method undersøgelse omhandlende anvendelse af e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby og Vejle sygehus General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 05. Feb. 2017

2 Sygeplejerskers anvendelse af kompetenceopretholdende e-læringskurser En mixed method undersøgelse omhandlende anvendelse af e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby og Vejle sygehus Kandidatspeciale 2010 Syddansk Universitet Udarbejdet af: stud.scient.san Anja Dalsgaard Jørgensen Vejleder: Marie Kruse Post doc., Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, SDU Typeenheder:

3 Forord Under udarbejdelsen af dette studie har jeg fået hjælp fra en række personer, som jeg gerne vil takke: Annette Heegaard, Kvalitetskoordinator samt Dorte Bøgeskov Sygeplejerskekoordinator på Klinisk Immunologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby og Hanne Nielsen, Bioanalytikerunderviser, Klinisk Immunologisk Afdeling & Blodbank, Vejle sygehus, for deres store behjælpelighed med information og løsning af diverse praktiske opgaver. I den forbindelse skal der også lyde en stor tak til Jørgen Nielsen Projektkoordinator for e-læring, Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby, for lade mig nyde godt af hans store viden om- og erfaring med e-læringskurser. Yderligere vil jeg gerne takke Marie Kruse Post doc., Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, SDU, for god og konstruktiv vejledning igennem hele mit specialeforløb. I forbindelse med at gøre undersøgelserne praktisk mulige vil jeg gerne takke afdelingssygeplejerskerne og tovholderne fra de tolv deltagende sengeafsnit, fordi I tog godt imod mit studie, lod mig udføre mine undersøgelser hos jer og generelt for jeres hjælp i forbindelse med undersøgelserne. I forbindelse med selve undersøgelserne skylder jeg stor tak til de otte sygeplejersker, der valgte at deltage i mine interviews. Det er jer, der for alvor gjorde min undersøgelse nærværende. Yderligere en stor tak til alle de sygeplejersker, der deltog i min spørgeskemaundersøgelse. Tak fordi I tog jer tid I jeres travle hverdag. Til sidst skylder jeg en stor tak til familie og venner, der har bakket op og båret over med mig når jeg var både fysisk og mentalt fraværende. Og tusind tak til de af jer, der har givet mig husly når jeg i perioder har været i Århus og Vejle, samt til jer, der har brugt tid og energi på at hjælpe med korrektur og generelle rettelser, I har været uundværlige. Den Stud. Scient. San. Anja D. Jørgensen Eksamens nr.:

4 Resume Baggrund: Der bliver i stigende grad indført kompetenceopretholdende e-læringskurser på danske sygehuse, men der ses flere steder problemer i forhold til deltagelsesprocenten i disse kurser, blandt andet på Århus Universitetshospital Skejby. Formål: At undersøge arbejds- og kursusrelaterede faktorer, som påvirker anvendelse af e- læringskurser, for at finde frem til de mest effektive tiltag til forøgelse af deltagelsesprocenten i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter blandt sygeplejersker på Skejby. Materialer og metoder: Rammen for dette studie er udvalgte sengeafsnit på Skejby og Vejle sygehus. Begge sygehuse anvender e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter men med forskellig deltagelsesprocent (34 % på Skejby og 71 % på Vejle sygehus). I studiet blev anvendt en kombination af en kvalitativ- og en kvantitativ metode, dvs. mixed method. Der blev udformet et kontekstspecifikt spørgeskema til denne undersøgelse på baggrund af teorien; the Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT). Udformningen af spørgeskemaet skete gennem en modificering af det kvantitative spørgeskema, der er knyttet til UTAUT. Modificeringen af skemaet blev fortaget på baggrund af forskningslitteratur og kvalitative fokusgruppeinterviews. Gennemførslen af de kvalitative interviews blev udført blandt otte sygeplejersker på udvalgte sengeafsnit på hhv. Skejby og Vejle sygehus. Interviewene omhandlede hvilke temaer og faktorer, sygeplejersker finder vigtige for deres deltagelse i kompetenceopretholdende e- læringskurser. Herigennem fremstod fem vigtige temaer; Arbejdspræstation : Anvendelse af kurset ; Social indflydelse ; Fremmende faktorer ; og Indre motivation, med i alt 21 tilhørende faktorer, som blev medtaget i spørgeskemaet. Det modificerede spørgeskema blev anvendt til en undersøgelse på de ovennævnte lokalisationer. Herigennem blev det undersøgt, om der var forskel på graden hvormed sygeplejersker på hhv. Skejby og Vejle sygehus oplevede de i spørgeskemaet medtagne arbejds- og kursusrelaterede faktorer repræsenteret i deres arbejdsdag. Forskellen blev ligeledes undersøgt mellem sygeplejersker på de to sygehuse, der ikke havde gennemført kurset og de, der havde. Resultater: Resultaterne af den statistiske bearbejdning af spørgeskemamaterialet viste, at de medtagne parametre alle syntes at have betydning for sygeplejerskers deltagelse i e- læringskurset Transfusion af blodkomponenter. Der blev hovedsageligt fundet signifikante resultater ved faktorerne under temaet Social indflydelse. Der fremkom forholdsvis mange insignifikante resultater, men resultaterne viste, at der er en klar tendens til, at sygeplejerskerne på Skejby oplever de arbejds- og kursusrelaterede faktorer i lavere grad i deres arbejdsdag end sygeplejerskerne på Vejle sygehus. Det samme gjorde sig gældende i forholdet mellem de sygeplejersker, der ikke havde gennemført kurset og de, der havde på de to sygehuse. Konklusion: Ud fra dette studie fremgår det, at det er de sociale faktorer, der vil have den største effekt på sygeplejerskernes deltagelse i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby. Især er det de sociale faktorer omhandlende; personlig påmindelse af sygeplejerskerne om at deltage i e-læringskurset; samt sygeplejerskernes oplevelse af at deres deltagelse i kurset er vigtigt for deres afdelingssygeplejerske / tovholder, der har betydning. Herudover viser resultaterne, at det er faktorer omhandlende tid til at gennemføre kurset, som er vigtige for, at sygeplejerskerne deltager i e-læringskurset.

5 Abstrakt Title: Participation in skill maintaining e-learning courses among nurses A mixed method study about use of the e-learning course Transfusion of Blood Components at Skejby- and Vejle hospital. Background: There is an increasing amount of skill maintaining e-learning courses are implemented at Danish hospitals, but participation in these courses isn t always sufficiently high which is the case at Skejby hospital. Objective: Finding the most effective way of increasing the use of the e-learning course Transfusion of blood components among nurses at Skejby hospital, by studying the workand course related factors, which affect the use of e-learning courses. Material and Method: The setting of this study is wards selected at Skejby- and Vejle hospital. Both hospitals employ the e-learning course Transfusion of Blood Components, but with different participation rate (34 % at Skejby hospital and 71 % at Vejle hospital). This study was composed by a combination of a qualitative and a quantitative method, and is thereby mixed method. For this study there was designed a context specific questionnaire, that was based upon the Unified Theory of Acceptance and Use Technology (UTAUT). The questionnaire was designed through modification of the quantitative questionnaire attached to UTAUT. The modification was executed through the use of research literature and qualitative focus group interviews. The qualitative interviews were performed among eight nurses at the selected wards at Skejby- and Vejle hospital. The interviews were concerned with themes and factors affecting nurse s use of skill maintaining e-learning courses. Five themes; Performance expectancy ; Effort expectancy ; Social influence ; Facilitating conditions ; and Inner motivation with 21 appertaining factors were included in the questionnaire. The modified questionnaire was used to conduct a survey on the two hospitals. The survey examined the differences between nurses at Skejby- and Vejle hospital in correlation with the degree to which they experienced the work- and course related factors represented in their daily work. The experience of the factors was also compared between nurses who had participated in the course, and those who hadn t, at the two hospitals. Results: The statistical results from the questionnaire material showed that the included themes and factors all seemed to influence nurse s participation in the e-learning course Transfusion of Blood Components. Most of the significant results were found with the factors appertain the theme Social influence. There were quite a few insignificant results, but all together the results showed a clear tendency; the nurses at Skejby hospital experienced the work- and course related factors represented in their work day to a lesser degree than the nurses at Vejle hospital. The same tendency was found when comparing the group of nurses who had used the course, and those who hadn t. Conclusion: From this study it s evident that social factors have the greatest impact on nurse s participation in the e-learning course Transfusion of Blood Components at Skejby hospital. Two particularly important social factors were to individually remind the nurses to participate in the course and that the nurses experience their participation as important to the charge nurse. In addition the results showed that factors concerning time to participate in the course were important.

6 Indholdsfortegnelse Vigtige forkortelser... 3 Ordforklaring... 3 Figurfortegnelse... 3 Tabelfortegnelse... 4 Tabel over spørgsmålsformuleringer og forkortelser Baggrund Problemfelt Formål Forskningsspørgsmål Forskningshypoteser Afgrænsning Teori The Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT) Materialer og metoder Litteratursøgning Anvendelse af teori Valg af metode og design Udvælgelse af arbejds- og kursusrelaterede faktorer Arbejds- og kursusrelaterede faktorer fundet gennem litteratur og teori Indsamling og anvendelse af interviewdata Rekruttering af interview-informanter Gennemførsel af interviewene Analyse af interviewdata Syntese af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse Udformning af spørgeskema Test af spørgeskemaet Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen Databehandling Kodning og indtastning af data Observationer ved indtastning af spørgeskemaerne Analyser og analyseplan

7 Logistisk regression Proportional odds model Analyseplan Etiske overvejelser Anvendt software Resultater Deskriptiv statistik Prædiktiv statistik Diskussion Diskussion af resultaterne Deskriptive resultater Prædiktive resultater Diskussion af materialer og metoder Den kvalitative undersøgelse Rekruttering af informanter Sammensætningen af interview-informanter Gennemførsel af fokusgruppeinterviews Udformning af spørgeskemaet og den kvantitative undersøgelse: Selektionsbias Informationsbias Socialrelateret responsbias Nedlukningen af e-læringskurset på Skejby Rangordningsspørgsmålene Statistisk analyse af spørgeskemamaterialet Anvendelse af mine resultater Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

8 Vigtige forkortelser LMS står for Learning Management System. Det er en database, der anvendes til at administrere de e-læringskurser, der udbydes fra Skejby. Her er de enkelte brugere registreret som tilmeldt kurset, og her kan der bl.a. hentes statistik over, hvorvidt de har gennemført kurset eller ej (1). KIA står for Klinisk Immunologisk Afdeling. UTAUT står for the Unified Theory of Acceptance and Use of Technology. Det er denne teori, der danner det teoretiske grundlag for min opgave. Ordforklaring Temaer: De overordnede elementer, der anvendes i min undersøgelse og som er fremdraget gennem UTAUT og min analyse af interviewmaterialet. Faktorer: Faktorerne er delelementer under de overordnede temaer, der er fundet gennem UTAUT, forskningslitteratur og interviewmateriale, og som anvendes generelt om elementer, der ikke er gjort kvantificerbare. Variable: Er de konkrete spørgsmål, der stilles i spørgeskemaet og anvendes generelt for faktorer, der blevet gjort kvantificerbare i min opgave. Sygehus/hospital: Jeg anvender betegnelserne sygehus og hospital i flæng, da der ikke er en definitionsmæssig forskel på disse to betegnelser (2). Brugeren: Denne betegnelse anvendes i forhold til personer, der forventes at anvende itbaserede redskaber. Figurfortegnelse Figur 3.1: Researchmodellen for UTAUT med de overordnede temaer og modifikatorer. Side 15 Figur 4.1: Overordnede forskningshypoteser. Side 22 Figur 4.2: Instrument development modellen. Side 24 Figur 4.3: Forskningshypoteser med underhypoteser. Side 44 Figur 4.4: Analyseplan for udførslen af den prædiktive statistik. Side 61 Figur 5.1: Flowdiagram for spørgeskemaundersøgelsen på Vejle sygehus. Side 63 Figur 5.2: Flowdiagram for spørgeskemaundersøgelsen på Skejby. Side 64 3

9 Tabelfortegnelse Tabel 3.1: Variablene tilhørende UTAUT-spørgeskemaet (original formulering + dansk oversættelse af temaerne). Side 14 Tabel 4.1: Arbejds- og kursusrelaterede faktorer fra litteraturen samlet under temaerne og faktorerne fra UTAUT. Side 27 Tabel 4.2: Deltagelsesprocent for Transfusion af blodkomponenter fordelt på de sengeafsnit, der deltog i min undersøgelse. Side 31 Tabel 4.3: Deltagerne ved fokusgruppeinterviewet på Vejle sygehus. Side 32 Tabel 4.4: Deltagerne ved interviews på Skejby. Side 33 Tabel 4.5: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Arbejdspræstation med citater fra interviewmaterialet. Side 37 Tabel 4.6: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Anvendelse af kurset med citater fra interviewmaterialet. Side 38 Tabel 4.7: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Social indflydelse med citater fra interviewmaterialet. Side 39 Tabel 4.8: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Fremmende faktorer med citater fra interviewmaterialet. Side 40 Tabel 4.9: Sammenstilling af faktorer litteratur omhandlende temaet Indre motivation med citater fra interviewmaterialet. Side 41 Tabel 4.10: Fravalgte faktorer. Side 42 Tabel 4.11: Antal e-læringskurser de enkelte sengeafsnit er tilmeldt på Skejby. Side 48 Tabel 4.12: Fordeling af besvarelserne af variablene Tid i arbejdsplanen og Betydning for kompetence. Side 55 Tabel 5.1: Fordeling af baggrundsvariable for deltagerne i forhold til associationsmålene Sygehus og Registrering. Side 64 Tabel 5.2: Gennemsnitsværdier for alder og anciennitet i stikprøvepopulationen. Side 66 Tabel 5.3: Gennemsnitsværdier for alder og anciennitet for sygeplejersker ansat i under ni måneder på deres nuværende afsnit. Side 66 Tabel 5.4: Deskriptiv statistik for variablene under Arbejdspræstation fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 68 4

10 Tabel 5.5: Deskriptiv statistik for variablene under Anvendelse af kurset fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 68 Tabel 5.6a: Deskriptiv statistik for variablene under Social indflydelse fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 69 Tabel 5.6b: Deskriptiv statistik for variablene under Social indflydelse fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 69 Tabel 5.7: Deskriptiv statistik for variablene under Fremmende faktorer fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 69 Tabel 5.8: Deskriptiv statistik for variablene under Indre motivation fordelt på de to hovedassociationsmål. Side 70 Tabel 5.9: Deskriptiv statistik for variablene tid i arbejdsplanen og betydning for kompetence fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 70 Tabel 5.10: Deskriptiv statistik for variablene ved rangordning af de overordnede temaer fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 70 Tabel 5.11: Trin 1 og 2 for Arbejdspræstation. Side 71 Tabel 5.12: Trin 1 og 2 for Anvendelse af kurset. Side 72 Tabel 5.13: Trin 1 og 2 for Social indflydelse. Side 73 Tabel 5.14: Trin 1 og 2 for Fremmende faktorer. Side 74 Tabel 5.15: Trin 1 og 2 for Indre motivation. Side 74 Tabel 5.16: Trin 1 og 2 for variablene Tid i arbejdsplanen og Betydning for kompetence. Side 75 Tabel 5.17: Logistisk regression for analysemodeller med signifikante interaktionsled. Side 76 Tabel 5.18: Proportional odds model for analysemodeller med signifikante interaktionsled. Side 77 Tabel 5.19: Proportional odds model for analysemodeller uden signifikante interaktionsled. Side 77 Tabel 6.1: Forskningsstudier, der har anvendt UTAUT i en sundhedsfaglig kontekst. Side 83 5

11 I den nedenstående tabel angives spørgsmålsformuleringer og i dette studiet anvendte forkortelser fra det spørgeskema, der er blevet udformet og afprøvet gennem studiet. Nummer og formulering af spørgsmål fra det anvendte spørgeskema: Der stilles ikke et spørgsmål om hvilket sygehus, deltageren er ansat på, men det udledes af det afsnit, vedkommende er ansat på. Der stilles ikke et spørgsmål om hvilket afsnit deltageren er ansat på. Det er angivet på de Afdeling enkelte spørgeskemaer. 3. Din alder Alder 4. Hvilket år blev du uddannet sygeplejerske? Anciennitetsår 5a. Har du på et tidspunkt gennemført e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter? Gennemførsel 5b. I hvilket år gennemførte du sidst e-læringskurset? Gennemførselsår 5c. Er du på et tidspunkt blevet elektronisk registreret som bestået? Registreret 6. Hvor mange timer om ugen bruger du ved en computer i din fritid? Computertid 7. Hvordan oplever du mængden af e-læringskurser du er tilmeldt? Kursusbelastning Anvendte forkortelser*: Sygehus 8. Hvordan vil du beskrive e-læring i forhold til klasseundervisning i forbindelse med Læringsform undervisning i transfusion af blodkomponenter? 9. Bliver der afsat tid i arbejdsplanen på dit afsnit til deltagelse i e-læringskurset? Tid i arbejdsplanen 10. Har det betydning for din deltagelse i opsætning af blodkomponenter på dit afsnit, om Betydning for kompetence du har deltaget i e-læringskurset eller ej? 11. I hvor høj grad mener du, at viden om transfusion af blodkomponenter er relevant i Relevans forbindelse med dit daglige arbejde? 12. I hvor høj grad mener du, at e-læringskurset kan give dig den viden, du har brug for i Brugbar viden forbindelse med transfusion af blodkomponenter? 13. I hvor høj grad mener du, at e-læringskurset er med til at forøge patientsikkerheden? Forøgelse af patientsikkerheden 15. I hvor høj grad mener du, at det er nemt at åbne op for e-læringskurset? Nemt at åbne 16. I hvor høj grad mener du, at det teknisk er nemt at gennemføre e-læringskurset? Nemt at gennemføre 17. I hvor høj grad mener du, at det er nemt at afslutte kurset korrekt, så det bliver Nemt at afslutte registreret at du har gennemført e-læringskurset? 18. I hvor høj grad opfatter du det faglige indhold af kurset som værende nemt at gå til? Kursets indhold 20. I hvor høj grad føler du dig forpligtet overfor dine kolleger og/eller ledere til at Forpligtigelser over for gennemføre e-læringskurset? kolleger og ledere 21. I hvor høj grad føler du, at du er blevet gjort opmærksom på e-læringskursets Opmærksom på kursets eksistens? eksistens 22. I hvor høj grad oplever du, at der på dit afsnit generelt bliver gjort opmærksom på, at I Generel påmindelse skal huske at deltage i e-læringskurset? 23. I hvor høj grad oplever du, at din afdelingssygeplejerske/tovholder for e-læringskurset Personlig påmindelse personligt gør opmærksom på, at kurset bør tages? 24. I hvor høj grad føler du, at det er vigtigt for din afdelingssygeplejerske/tovholder for e- Vigtighed for afd. læringskurset, at du gennemfører e-læringskurset? Sygeplejerske / tovholder 25. I hvor høj grad oplever du, at dine kolleger prioriterer deltagelse i e-læringskurset højt? Kollegers prioritering 27. I hvor høj grad oplever du, at der er tid til at udføre e-læringskurset i løbet af din Tid i arbejdsdagen arbejdsdag? 28. I hvor høj grad mener du, at du har mulighed for at udføre e-læringskurset et sted med Fred og ro fred og ro? 29. I hvor høj grad oplever du, at det er nemt at logge ud og senere logge ind det samme Nemt at komme tilbage efter sted, hvis du bliver afbrudt, mens du er i gang med e-læringskurset? afbrydelse 30. I hvor høj grad føler du, at du har adgang til den tekniske og/eller faglige hjælp til at Adgang til teknisk og faglig udføre e-læringskurset som du har behov for? hjælp 32. I hvor høj grad føler du dig som sygeplejerske forpligtet til at gennemføre e- Forpligtigelse som læringskurset? sygeplejerske 33. I hvor høj grad mener du, at deltagelse i e-læringskurset vil medføre, at du føler dig Følelse af sikkerhed mere sikker i forhold til opsætning af blodkomponenter til transfusion? 34. I hvor høj grad finder du emnet Transfusion af blodkomponenter interessant? Interesse for emnet 35. I hvor høj grad mener du, at selve e-læringsprogrammet er spændende at anvende? Spændende at anvende kurset * Forkortelserne vil i teksten blive markeret med citationstegn for at øge læsevenligheden. 6

12 1. Baggrund E-læring er på globalt plan et mere og mere udbredt værktøj til undervisning og kurser, både i forbindelse med videregående uddannelser og til opretholdelse- og udvikling af kompetencer for personer på arbejdsmarkedet. At e-læring er en stor industri illustreres bl.a. i en amerikansk undersøgelse fra 2008, hvor e-læringsindustrien på globalt plan blev opgjort til en værdi på otteogtyve milliarder euro (3). Idet store dele af verdens befolkning i dag er vant til at anvende IT, kan fordelene ved e-læring nu udnyttes effektivt (4). Den helt store gevinst ved e-læring som undervisningsværktøj ligger i den indbyggede fleksibilitet både i forhold til tid og sted for modtagelse af undervisning, og i forhold til de mangeartede muligheder for sammensætning af undervisningsmetoder (3;5). Herudover kan e-læring være med til at sænke udgifterne til undervisning, idet ét e- læringsmodul kan anvendes af alle relevante personer (5-7). Dette gør undervisningsformen yderst anvendelig til grupper, som er svære at samle på samme tid og sted, som fx personalegrupper med skiftende arbejdstider. I Danmark er e-læring også i fremmarch. I 2007 fremkom videnskabsministeriet med en national strategi for e-læring 1 for hele den danske arbejdsstyrke (8). Den nationale strategi kan formodes at have haft indflydelse på, at korte e-læringskurser af omkring en times varighed efterhånden er meget udbredt på danske sygehuse. Blandt andet har Århus universitetshospital Skejby (herefter forkortet Skejby) etableret egne e-læringsenhed og fem af hospitalerne i Region Hovedstaden 2 er gået sammen om en e-læringsenhed. I Region Syddanmark er de desuden ved at få udviklet e-læringskurser til eget behov (9-11). E-læringskurserne på de danske sygehuse er både almene som indenfor brandsikkerhed og håndhygiejne, og mere specialiserede og rettet mod specifikke personalegrupper. De mere specialiserede kurser omhandler bl.a. tolkning af CTG-kurver 3, håndtering af patienter med alvorlige luftvejskomplikationer og transfusion af blodkomponenter (3;10), og handler overordnet om kompetencer, der har betydning for patientsikkerheden. De mere specialiserede e- 1 E-læring defineres af ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som; En standardbetegnelse for kompetenceudvikling, hvor indholdet, eller dele heraf, formidles via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). ((8) kapitel 1 side 2). 2 De fem hospitaler er; Hillerød Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. 3 CTG beskrives på følgende måde af Sundhedsstyrelsen: Cardiotocografi (CTG) er en elektronisk overvågning af fostrets hjertefrekvens og den fødendes veaktivitet. Undersøgelsen anvendes i forbindelse med fødsler, når der er risiko for eller mistanke om iltmangel hos fostret. (Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger om Cardiotocografi, 24. september 2007). 7

13 læringskurser har overordnet til hensigt at virke kompetenceopretholdende. Det vil sige, at de ikke skal stå alene som undervisningsværktøj, men anvendes til at vedligeholde viden og opdatere personalet på fagområder, hvor de har en grundlæggende viden fra sygeplejestudiet eller anden undervisning. I august 2009 påbegyndtes implementeringen af den danske kvalitetsmodel (DDKM) på de danske sygehuse (12). DDKM er udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (IKAS), som er bestyret af staten, regionerne, kommunerne og Dansk Erhverv. Modellen har til formål at sikre en høj og ensartet kvalitet, der lever op til internationale standarter 4. Et af de tiltag, der skal være med til at sikre opnåelse af det ønskede mål, er øget dokumentation (12). Derfor kan det forventes, at e-læringskurser, administreret af en database, vil blive endnu mere udbredt, idet man herved let og sikkert kan dokumentere personalets gennemførsel af relevant undervisning (13). Ud fra litteraturen tyder det på at deltagelsesprocenten på de frivillige e-læringskurser er lav (5;14;15), og problemet foreligger også ved de obligatoriske kurser. På Skejby, der er et af landets førende hospitaler i forhold til udvikling af e-læringskurser (3), er der problemer med at opnå en deltagelse på 70 %, som er den ønskede minimumsdeltagelse 5 (1). Problemet med den lave deltagelsesprocent er gældende for alle e-læringskurser på Skejby 6, og problemet gør sig også gældende på bl.a. Kolding 7 og Fredericia 8 sygehus (17). Det overordnede problem i forhold til, at e-læringskurserne ikke bliver anvendt så meget som forventet, handler om cost-effectiveness. Det er en forholdsvis bekostelig affære at udvikle e- læringskurser. Derfor er det vigtigt at graden af deltagelse er så høj som mulig, så man opnår det fulde udbytte af kurset og dermed udnytter ressourcerne optimalt. Ellers er der både tale om et tab for patienterne, der ikke opnår den optimale patientsikkerhed samt et økonomisk tab for sundhedssektoren, der ikke får udnyttet de økonomiske ressourcer optimalt (18;19). At det sundhedsfaglige personale deltager i e-læringskurser er ikke i sig selv ensbetydende med, at patientsikkerheden fremmes. Forøgelse af patientsikkerheden kræver bl.a., at kurset 4 De akkrediterings standarter, der hører til DDKM, bliver vurderet af International Society for Quality in Healthcare (ISQua). Den del af DDKM der omhandler sygehusene er blevet godkendt af ISQua. 5 Optimalt set bør deltagelsen være 100 % på de obligatoriske kurser, men da der er løbende udskiftning af personalet, og da der også er tale om kurser, der skal gentages, er 70 % blevet vedtaget som et realistisk mål (16). 6 Deltagelsesprocenten ligger på % for de e-læringskurser, der har klinisk relevans (udtræk fra LMS på Skejby den ) 7 Deltagelsesprocent for e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter var på ca. 35 % ved status opgørelsen den (17) 8 Deltagelsesprocent for e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter var på ca. 40 % ved status opgørelsen den (17). 8

14 formår at formidle den ønskede viden, samt at personalet tilegner sig den nye viden (13). Men hvis personalet ikke deltager, er der ingen chance for at opnå den potentielle effekt af kurserne. På baggrund af de problemer, der findes med deltagelsesprocenterne i e-læringskurser på danske sygehuse og forventningen om stigning i antallet af nye kurser grundet DDKM, er deltagelse i sundhedsrelaterede e-læringskurser et relevant område at udforske. 1.1 Problemfelt Min undersøgelse har sit udgangspunkt i et samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling (herefter forkortet KIA) på Skejby, der i samarbejde med den lokale e-læringsenhed står bag e- læringskurset Transfusion af blodkomponenter. KIA havde et ønske om at få undersøgt baggrunden for den lave deltagelse i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby. Begrundelsen for, at der på Skejby blev udviklet et e-læringskursus omhandlende transfusion af blodprodukter var, at der i Danmark årligt rapporteres 2,3 alvorlige utilsigtede hændelser pr blodprodukts-transfusioner 9 til databasen Dansk Registrering af Transfusionsrisici (DART). Af disse utilsigtede hændelser skyldes knap 60 % menneskelige fejl, hvor et produkt gives til den forkerte patient, eller en patient får et forkert produkt. Endvidere anbefaler Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, der står bag DART, anvendelse af e-læringskurser som et tiltag for at sænke antallet af fejltransfusioner (20). I november 2006 blev e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter implementeret på Skejby. Året efter købte Vejle sygehus sig adgang til kurset på baggrund af to utilsigtede hændelser ved opsætning af blodprodukter. Transfusion af blodkomponenter er bygget op omkring de gældende retningslinjer for blodtransfusion (21). Kurset er tilegnet alt blodtransfunderende personale, hvor sygeplejersker udgør den største personalegruppe, idet sygeplejersker er langt den største personalegruppe på de offentlige danske sygehuse (22). Kurset havde i slutningen af 2009 en deltagelse på 34 % 10 på Skejby, mens det på Vejle sygehus havde en deltagelsesprocent på 71% 11. Kurset har i sin fulde længde en varighed på ca. en time, men det er muligt at gå direkte til kursets slut-test, hvormed kurset, for personale med stort kendskab til den teoretiske baggrund, 9 Der transfunderes årligt ca blodprodukter i Danmark. 10 Udtræk fra LMS på Skejby den , da kurset blev lukket ned i efteråret Udtræk fra LMS på Vejle sygehus den

15 kan gennemføres på under et kvarter. Kurset skal efter planen gennemføres hvert andet år, gælder for både Skejby og Vejle sygehus (23;24). Transfusion af blodkomponenter er et obligatorisk kursus, men der er ikke noget overordnet krav på hverken Skejby eller Vejle sygehus, om at gennemførsel af kurset skal være en forudsætning for at udføre opsætning af blodkomponenter. Denne beslutning træffes på de enkelte sygehusafsnit (16). Grundet den store forskel i deltagelsesprocent ved Transfusion af blodkomponenter anvendt på henholdsvis Skejby og Vejle sygehus, er disse to lokalisationer relevante at anvende i en undersøgelse af arbejds- og kursusrelaterede faktorer, der har betydning for deltagelse i e- læringskurser. Disse to lokalisationer giver en god ramme til at undersøge de førnævnte faktorer, idet der er tale om sammenlignelige arbejdsplader, der anvender det samme kursus med forskellig deltagelsesprocent. 2. Formål Formålet med denne opgave er at undersøge arbejds- og kursusrelaterede faktorer, der påvirker anvendelse af e-læringskurser, for at finde frem til de mest effektive tiltag til forøgelse af deltagelsesprocenten i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter blandt sygeplejersker på Skejby. Arbejds- og kursusrelaterede faktorer; forstås i denne opgave som faktorer, der grunder i forhold på arbejdspladsen (organisationen), samt forhold, der relaterer sig til det at anvende e-læringskurset. 2.1 Forskningsspørgsmål Hvilke arbejds- og kursusrelaterede faktorer på offentlige danske sygehuse har betydning for kliniske sygeplejerskers gennemførsel af kompetenceopretholdende e-læringskurser, særligt med henblik på e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter? 10

16 2.2 Forskningshypoteser Mine forskningshypoteser til det ovenstående formål blev udviklet undervejs i undersøgelsen, men de overordnede hypoteser præsenteres her for at befordre formidlingen af opgaven. 1. Sygeplejersker på Skejby oplever i signifikant mindre grad arbejds- og kursusrelaterede faktorer med betydning for sygeplejerskers deltagelse i Transfusion af blodkomponenter repræsenteret i deres arbejdsdag, end sygeplejersker på Vejle sygehus. 2. Sygeplejersker, der ikke er registreret som havende bestået e-læringskurset oplever i signifikant mindre grad arbejds- og kursusrelaterede faktorer med betydning for sygeplejerskers deltagelse i Transfusion af blodkomponenter, repræsenteret i deres arbejdsdag, end sygeplejersker, der er registreret som bestået. 2.3 Afgrænsning Undersøgelsespopulationen er afgrænset til sygeplejersker på sengeafsnit. Jeg har valgt kun at medtage sygeplejersker, fordi der er forskning, der tyder på, at de sundhedsfaglige personalegrupper ikke forholder sig ens i forhold til faktorer, der relaterer sig til det at modtage it-baseret information (25). I øvrigt er sygeplejegruppen valgt, idet det er den personalegruppe, der hovedsageligt medvirker ved opsætning af blodkomponenter. Fokus vil ligge på arbejds- og kursusrelaterede faktorer. Dette fokus er valgt, fordi jeg ønsker at undersøge faktorer som er mulige at ændre på fra arbejdspladsens side, og som relaterer sig til sygeplejersker som faggruppe. Jeg vælger dog at medtage enkelte faktorer omkring læringsstil og forhold til det at anvende IT, for at kunne justere for en eventuel counfoundereffekt på mine resultater (uddybes senere). Til denne undersøgelse anvender jeg en spørgeskemaundersøgelse, fordi denne metode er velegnet til at undersøge statistiske sammenhænge ved sociale fænomener (26). Der er altså tale om en tværsnitsundersøgelse, hvorfor jeg ikke kan undersøge årsagssammenhængen, kun hvorvidt der er en sammenhæng (27). Desuden kan jeg ved spørgeskemaundersøgelser ikke udtale mig om de arbejdsrelaterede faktorers objektive tilstedeværelse på sygehusene, men om hvordan de opleves repræsenteret af respondenterne (28). 11

17 3. Teori Som ovennævnt var mit udgangspunkt at anvende en spørgeskemaundersøgelse til at afdække problematikker bag den manglende deltagelse i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter. Derfor afsøgte jeg litteraturen efter relevante spørgeskemaer og teori på området (uddybes senere i afsnittet Litteratursøgning ). Det lykkedes ikke at lokalisere en teori, der var specifikt rettet mod anvendelse af e- læringskurser, der var egnet til anvendelse i denne opgave 12, og jeg har derfor undersøgt teorier omkring anvendelse af it generelt. Herved fandt jeg frem til the Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT), som vil danne det teoretiske grundlag for mit studie. I det følgende afsnit vil jeg beskrive de, for mine undersøgelser, vigtigste elementer ved UTAUT, og forklare hvorfor den er relevant, i forhold til at belyse hypoteser og formål i mit studie. 3.1 The Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT) Mine undersøgelser vil teoretisk læne sig op af UTAUT, publiceret i 2003, der blev udviklet af professor Viswanath Venkatesh i samarbejde med tre kolleger (herefter forkortet Venkatesh et al.). UTAUT omhandler de faktorer, der påvirker accept og anvendelse af redskaber baseret på informations teknologi (herefter forkortet it), og til teorien er knyttet et spørgeskema. UTAUT er velegnet i forhold til mit studie omkring anvendelse af e-læringskurser, da den er blevet udformet til at frembringe viden om, hvad der har betydning for kommende brugers anvendelse af ny teknologi. Herudover blev teorien skabt med henblik på at vurdere, hvorvidt nye it-redskaber vil blive succesfuldt implementeret på virksomheder (30). Forskning indenfor accept af it-innovationer har været fremtrædende i de sidste fire årtier, blandt andet med deltagelse af professorerne bag UTAUT (18;31). Forskningen har resulteret i en lang række teorier og modeller, der overordnet har deres rødder i informationssystemer, psykologi og sociologi (30). 12 Der findes en mere overordnet model, der er anvendelig i forbindelse med at evaluere deltagelse i e- læringskurser; Human Performance Technology (HPT) (29). Men HPT kræver en gennemgang af hele virksomheden oppe fra det organisatoriske niveau, over procesniveau og ned på individniveau, hvorfor jeg ikke finder den anvendelig indenfor rammerne af et speciale. 12

18 Jeg vælger at anvende UTAUT frem for en af de tidligere modeller, idet baggrundsempirien for udviklingen af teorien viser, at den har en større forklaringsevne end de tidligere modeller. Venkatesh et al kommer gennem statistiske undersøgelser frem til, at UTAUT kan redegøre for 70 % af variationen i intention om anvendelse af it, hvor de tidligere fremkomne modeller hver især kan redegøre for 17 til 53 % (30). Udviklingen af UTAUT er sket gennem en syntetisering og kondensering af otte eksisterende nøgle modeller inden for accept og anvendelse af it. De otte anvendte modeller er; Theory of Reasoned Action (TRA); Technology Acceptance Model (TAM); Motivational Model (MM); Theory of Planned Behaviour (TPB); Combined TAM og TPB (C-TAM-TPB); Model of PC Utilization (MPCU); Innovation Diffusion Theory (IDT); og Social Cognitive Theory (SCT) (30). Yderligere begrundelse for, at UTAUT er velegnet til anvendelse i denne opgave er, at der gennem udviklingen af teorien, er fremkommet et valideret spørgeskema. Spørgeskemaet kan anvendes til at teste teorien og til at undersøge hvad, der har betydning for personers anvendelse af it-redskaber (30;32;33). Her følger en beskrivelse af relevante elementer ved udviklingen af UTAUT / spørgeskemaet, til senere anvendelse i afsnittet Anvendelse af teori. Kondenseringen og syntetiseringen af indholdet i de otte ovennævnte modeller, bygger hovedsageligt på spørgeskemaundersøgelser. Der var tale om spørgeskemaer med lukkede svarkategorier, bestående af en syv trins likert-skala 13. I spørgeskemaundersøgelserne har potentielle brugere af it-redskaber vurderet tilstedeværelsen af de faktorer, der ifølge de otte modeller, har betydning for anvendelse af it-redskaber generelt. Deltagerne i undersøgelserne er konkret blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad de oplevede disse faktorer repræsenteret i forhold til det konkrete it-redskab på deres arbejdsplads. Spørgeskemaundersøgelserne er blevet udført både før og efter implementeringen af de relevante it-redskaber (30). De første undersøgelser er derfor udført blandt personer, der ikke har anvendt it-redskabet, men kun har kendskab til det. Spørgeskemaundersøgelserne blev udført på i alt seks virksomheder i USA, der havde hovedbeskæftigelse inden for business, finanssektor og administration. Herudover er UTAUT 13 Likert-skala, defineres som: sociologisk skala til måling af holdninger, udviklet af den amerikanske socialpsykolog Rensis Likert ( ). Forsøgspersoners grader af samtykke/modvilje i forhold til en række påstande gives hver en værdi, som summeret udtrykker en holdnings styrke. (Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi). 13

19 blevet afprøvet i sundhedssektoren og gennem flere undersøgelser fundet anvendelig i forhold til accept og anvendelse af it-tiltag i denne kontekst (18;32-35). De it-baserede redskaber, der blev undersøgt, blev anvendt som arbejdsredskaber i virksomhederne. Gennem statistiske undersøgelser af spørgeskemaempiri og gennemgang af anden empiri og teori på området, får Venkatesh et al kondenseret de otte modeller ned til fem overordnede temaer med tilhørende underliggende faktorer, se figur 3.1 (30). Spørgeskemaundersøgelserne bag UTAUT undersøger som før nævnt graden, hvormed potentielle brugere oplever faktorerne repræsenteret i forbindelse med anvendelse af itredskabet. De temaer og faktorer, der er blevet medtaget i UTAUT, er dem, hvor der blev fundet den største statistiske forskel imellem de der anvendte / havde intention om at anvende det it-baserede redskab og de der ikke havde (30). I tabel 3.1 fremgår de fire spørgsmål, der gennem spørgeskemaundersøgelsen har vist sig at være de mest betydningsfulde inden for hvert af de fem overordnede temaer. Det er disse spørgsmål, der indgår i teoriens validerede spørgeskema (30). I det følgende anvendes danske oversættelser af de overordnede temaer fra UTAUT. Oversættelsen er hovedsageligt sket ud fra en stillingstagen til den måde Venkatesh et al begrebsliggør de overordnede temaer, men også i forhold til den kontekst, hvor de overordnede temaer optræder i min undersøgelse. Mine danske oversættelser ses i figur 3.1. Tabel 3.1: Variablene tilhørende UTAUT-spørgeskemaet (original formulering + dansk oversættelse af temaerne) Performance expectancy / Arbejdspræstation - I would find the system useful in my job. - Using the system enables me to accomplish tasks more quickly - Using the system increases my productivity. - If I use the system, I will increase my chances of getting a raise. Effort expectancy / Anvendelse af kurset - My interaction with the system would be clear and understandable. - It would be easy for me to become skilful at using the system. - I would find the system easy to use. - Learning to operate the system is easy for me. Social influence / Social indflydelse - People who influence my behaviour think that I should use the system. - People who are important to me think that I should use the system. - The senior management of this business has been helpful in the use of the system. - In general, the organization has supported the use of the system. 14

20 Facilitating conditions / Fremmende faktorer - I have the resources necessary to use the system. - I have the knowledge necessary to use the system. - The system is not compatible with other systems I use. - A specific person (or group) is available for assistance with system difficulties. Behavioural intention to use the system / Intention om adfærd - I intend to use the system in the next <n> months. - I predict I would use the system in the next <n> months. - I plan to use the system in the next <n> months. Kilde: Venkatesh V, Morris MG, Davis GB, Davis fd. User Acceptance of Information Technology: Toward a Unified View. Nurs Manage 2003 Sep;27(3): Figur 3.1: Researchmodellen for UTAUT med de overordnede temaer og modifikatorer Kilde: Venkatesh V, Morris MG, Davis GB, Davis fd. User Acceptance of Information Technology: Toward a Unified View. Nurs Manage 2003 Sep;27(3): Som det fremgår af figur 3.1 er Anvendelsesadfærd (afhængig variabel) direkte eller indirekte afhængig af Arbejdspræstation, Anvendelse af kurset, Social indflydelse, Fremmende faktorer og Intention om adfærd (uafhængige variable 14 ). Køn, alder, erfaring og frivillighed, er modifikatorer, der spiller ind på sammenhængen mellem de enkelte afhængige og uafhængige variable. 14 Jeg anvender ordet variable her, fordi det reelt er sammenhængen mellem de afhængige faktorer og de kvantificerede faktorer, der måles en statistisk sammenhæng imellem. 15

21 I min opgave anvendes definitionerne for de overordnede temaer, der har betydning for anvendelsesadfærd, som de er defineret ved UTAUT. Derfor afsluttes dette afsnit med en kort definering af disse temaer og de tilhørende modifikatorers rolle herpå: Arbejdspræstation Arbejdspræstation omhandler i hvor høj grad brugeren forventer, at anvendelse af teknologien vil medføre, at de bliver bedre og mere effektive til at udføre deres arbejde. Ifølge de statistiske beregninger bag UTAUT, er det dette tema, der er den stærkeste indikator for Intention om adfærd (30). Der er fem underliggende faktorer til dette tema fra de oprindelige modeller: a. Oplevet anvendelighed (i hvor høj grad vil anvendelse af teknologien fremme egen arbejdspræstation). b. Ydre motivation (i hvor høj grad personen oplever, at anvendelse er et middel til at opnå fx bedre jobpræstation eller en forfremmelse). c. Job fit (hvordan systemet kan være med til at forbedre ens arbejdspræstation). d. Relative fordele (graden hvormed den nye teknologi anses for værende bedre end den tidligere). e. Outcome expectations (hvad vil man få ud af at udøve den ønskede adfærd). I forhold til dette tema forventes køn og alder at have en modererende indflydelse: - Køn: Mænd har en tendens til at være mere opgaveorienteret end kvinder, hvorfor Arbejdspræstation kan forventes at være et mere fremtrædende tema hos mænd end hos kvinder (30). - Alder: Yngre personer formodes i højere grad end ældre at blive motiveret af ydre belønninger (30). 16

22 Anvendelse af kurset Anvendelse af kurset omhandler graden af lethed, hvormed brugere forventer at kunne anvende teknologien (30). Der er tre underliggende faktorer til dette tema fra de oprindelige modeller: a. Perceived ease of use (opfattet lethed hvormed teknologien kan anvendes af redskabet). b. Kompleksitet (den sværhedsgrad en person tillægger det at forstå og bruge ny teknologi). c. Ease of use 15 (graden hvormed deltageren mener at teknologien er svær at anvende). Det forventes at køn, alder og erfaring har modererende effekt: - Køn: Anvendelse af kurset er påvist at have støre betydning for kvinder end for mænd (30). - Alder: da det med tiden bliver sværere at anvende komplekse innovationer, har denne faktor større betydning for ældre end for yngre (30). - Erfaring: det forventes, at faktoren har størst betydning i begyndelsen og aftager med graden af erfaring (30). Social indflydelse Social indflydelse omhandler graden hvormed brugeren oplever, at indflydelsesrige personer vægter anvendelse af teknologien. Indflydelsesrige personer defineres her som personer, der i den kontekst hvor teknologien anvendes, opfattes som vigtige for brugeren (30). Der er tre underliggende faktorer til dette tema fra de oprindelige modeller: a. Subjektiv norm (at deltageren opfatter, at vigtige personer ser det som værende godt, at vedkommende deltager). b. Sociale faktorer (handler om internalisering af de holdninger, som findes blandt den gruppe personer, som personen forholder sig til i den kontekst, hvor den specifikke adfærd er ønsket, og om de interpersonelle aftaler der foreligger). c. Image (i hvilken grad anvendelse opfattes som værende godt for ens image). 15 Faktorerne a og c minder i høj, grad om hinanden; a handler om forventningerne til det at anvende teknologien, c handler om selve det at anvende teknologien. Faktorerne kommer fra hver sin model, og har begge gennem de statistiske undersøgelser vist sig at være vigtige faktorer for det overordnede tema Anvendelse af kurset. 17

23 Det forventes at både frivillighed, erfaring, køn og alder spiller en modererende rolle: - Frivillighed: Det er vist, at social indflydelse kun spiller en rolle ved de obligatoriske tiltag (30). - Erfaring: Det har mest betydning så længe man er uerfaren med anvendelsen af teknologien (30). - Køn: Andres meninger om én, betyder mere for kvinder end for mænd (30). - Alder: De sociale faktorer betyder mere, jo ældre man er (30). Fremmende faktorer Fremmende faktorer omhandler graden, hvormed brugeren oplever, at der findes organisatorisk eller teknisk support i forhold til det at anvende teknologien (30). Der er tre underliggende faktorer til dette tema fra de oprindelige modeller: a. Oplevet adfærdskontrol (om personens opfattelse af indre og ydre begrænsninger for ens adfærd. Dvs. det handler om i hvor høj grad man oplever tilstedeværelsen af barrierer for selve det at udvise den ønskede adfærd). b. Faciliterende forhold: (Objektive faktorer, der er med til at gøre en handling nemmere at udføre, fx it-support i forhold til anvendelse af e-læring). c. Overensstemmelse (i hvilken grad innovationen opfattes som værende i overensstemmelse med eksisterende værdier, behov og erfaringer hos brugeren). Her forventes det, at erfaring og alder vil have en modererende rolle. - Erfaring: I takt med, at erfaringen øges, forøges kendskabet til supportkilder, og dermed forsvinder nogle af de barrierer man ellers har følt over for teknologien (30). - Alder: Med alderen forøges betydningen af at kunne få hjælp til at anvende teknologi (30). Intention om adfærd Intention om adfærd handler om, i hvor høj grad man har intentioner om at udvise den ønskede adfærd (for de konkrete variable, der hører under dette tema se tabel 3.1). De modererende variable forventes ikke at spille ind på sammenhængen mellem Intention om adfærd og Anvendelsesadfærd (30). Intention om adfærd vil ikke blive medtaget i min undersøgelse (uddybes i afsnittet Anvendelse af teori ). 18

24 4. Materialer og metoder I de efterfølgende underafsnit forklares, hvordan jeg gennem litteratursøgning og teori, kommer frem til metode og design for min undersøgelse. Herefter beskrives, hvordan jeg besvarer mit forskningsspørgsmål og herigennem udvikler mine endelige hypoteser til mit overordnede formål med opgaven, der omhandler tiltag til effektiv forøgelse af deltagelsesprocenten i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby. Derefter beskrives udformningen af det ønskede spørgeskema på baggrund af hypoteserne. Slutteligt beskrives, hvordan jeg udfører og anvender spørgeskemaundersøgelsen. 4.1 Litteratursøgning På forhånd havde jeg intet kendskab til eksisterende spørgeskemaer på området. Derfor valgte jeg ved litteratursøgningen, både at søge peer reviewed studier omhandlende deltagelse ved kompetenceopretholdende e-læringskurser, samt at søge efter anvendelige spørgeskemaer og baggrundsteori inden for feltet. For at finde den ønskede baggrundsviden, foretog jeg litteratursøgning af artikler på databaserne PubMed og Cinahl via følgende søgestreng: (e-learning OR web-based training OR web-based learning OR technology based learning) AND (hospital staff OR nursing) NOT student. Der blev foretaget systematisk søgning den og igen den Desuden er der søgt på relevante citerede- og relaterede artikler, og Bibliotek.dk er blevet anvendt til at undersøge den danske litteratur på området. Der blev ligeledes foretaget søgning i ERIC (database for litteratur omhandlende undervisning), men der blev ikke fundet yderligere relevante artikler via denne database. Valget af søgedatabaser grunder i opgavens sundhedsfaglige perspektiv. Sundhedspersonale er omfattet af den medicinske etik. De har dermed et etisk regelsæt tilknyttet deres arbejde, der formodes at adskille sig fra erhverv, der ikke beskæftiger sig med patienter. Derfor kan sygeplejerskers faglige adfærd formodes at adskille sig fra ikkesundhedsfaglige personalegruppers, idet etik overordnet handler om de gode handlinger mennesker imellem (36). Det vil sige, at sygeplejerskers bevæggrunde for at anvende et 19