Sygeplejerskers anvendelse af kompetenceopretholdende e-læringskurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskers anvendelse af kompetenceopretholdende e-læringskurser"

Transkript

1 Sygeplejerskers anvendelse af kompetenceopretholdende e-læringskurser En mixed method undersøgelse omhandlende anvendelse af e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby og Vejle sygehus Kandidatspeciale 2010 Syddansk Universitet Udarbejdet af: stud.scient.san Anja Dalsgaard Jørgensen Vejleder: Marie Kruse Post doc., Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, SDU Typeenheder:

2 Forord Under udarbejdelsen af dette studie har jeg fået hjælp fra en række personer, som jeg gerne vil takke: Annette Heegaard, Kvalitetskoordinator samt Dorte Bøgeskov Sygeplejerskekoordinator på Klinisk Immunologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby og Hanne Nielsen, Bioanalytikerunderviser, Klinisk Immunologisk Afdeling & Blodbank, Vejle sygehus, for deres store behjælpelighed med information og løsning af diverse praktiske opgaver. I den forbindelse skal der også lyde en stor tak til Jørgen Nielsen Projektkoordinator for e-læring, Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby, for lade mig nyde godt af hans store viden om- og erfaring med e-læringskurser. Yderligere vil jeg gerne takke Marie Kruse Post doc., Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, SDU, for god og konstruktiv vejledning igennem hele mit specialeforløb. I forbindelse med at gøre undersøgelserne praktisk mulige vil jeg gerne takke afdelingssygeplejerskerne og tovholderne fra de tolv deltagende sengeafsnit, fordi I tog godt imod mit studie, lod mig udføre mine undersøgelser hos jer og generelt for jeres hjælp i forbindelse med undersøgelserne. I forbindelse med selve undersøgelserne skylder jeg stor tak til de otte sygeplejersker, der valgte at deltage i mine interviews. Det er jer, der for alvor gjorde min undersøgelse nærværende. Yderligere en stor tak til alle de sygeplejersker, der deltog i min spørgeskemaundersøgelse. Tak fordi I tog jer tid I jeres travle hverdag. Til sidst skylder jeg en stor tak til familie og venner, der har bakket op og båret over med mig når jeg var både fysisk og mentalt fraværende. Og tusind tak til de af jer, der har givet mig husly når jeg i perioder har været i Århus og Vejle, samt til jer, der har brugt tid og energi på at hjælpe med korrektur og generelle rettelser, I har været uundværlige. Den Stud. Scient. San. Anja D. Jørgensen Eksamens nr.:

3 Resume Baggrund: Der bliver i stigende grad indført kompetenceopretholdende e-læringskurser på danske sygehuse, men der ses flere steder problemer i forhold til deltagelsesprocenten i disse kurser, blandt andet på Århus Universitetshospital Skejby. Formål: At undersøge arbejds- og kursusrelaterede faktorer, som påvirker anvendelse af e- læringskurser, for at finde frem til de mest effektive tiltag til forøgelse af deltagelsesprocenten i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter blandt sygeplejersker på Skejby. Materialer og metoder: Rammen for dette studie er udvalgte sengeafsnit på Skejby og Vejle sygehus. Begge sygehuse anvender e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter men med forskellig deltagelsesprocent (34 % på Skejby og 71 % på Vejle sygehus). I studiet blev anvendt en kombination af en kvalitativ- og en kvantitativ metode, dvs. mixed method. Der blev udformet et kontekstspecifikt spørgeskema til denne undersøgelse på baggrund af teorien; the Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT). Udformningen af spørgeskemaet skete gennem en modificering af det kvantitative spørgeskema, der er knyttet til UTAUT. Modificeringen af skemaet blev fortaget på baggrund af forskningslitteratur og kvalitative fokusgruppeinterviews. Gennemførslen af de kvalitative interviews blev udført blandt otte sygeplejersker på udvalgte sengeafsnit på hhv. Skejby og Vejle sygehus. Interviewene omhandlede hvilke temaer og faktorer, sygeplejersker finder vigtige for deres deltagelse i kompetenceopretholdende e- læringskurser. Herigennem fremstod fem vigtige temaer; Arbejdspræstation : Anvendelse af kurset ; Social indflydelse ; Fremmende faktorer ; og Indre motivation, med i alt 21 tilhørende faktorer, som blev medtaget i spørgeskemaet. Det modificerede spørgeskema blev anvendt til en undersøgelse på de ovennævnte lokalisationer. Herigennem blev det undersøgt, om der var forskel på graden hvormed sygeplejersker på hhv. Skejby og Vejle sygehus oplevede de i spørgeskemaet medtagne arbejds- og kursusrelaterede faktorer repræsenteret i deres arbejdsdag. Forskellen blev ligeledes undersøgt mellem sygeplejersker på de to sygehuse, der ikke havde gennemført kurset og de, der havde. Resultater: Resultaterne af den statistiske bearbejdning af spørgeskemamaterialet viste, at de medtagne parametre alle syntes at have betydning for sygeplejerskers deltagelse i e- læringskurset Transfusion af blodkomponenter. Der blev hovedsageligt fundet signifikante resultater ved faktorerne under temaet Social indflydelse. Der fremkom forholdsvis mange insignifikante resultater, men resultaterne viste, at der er en klar tendens til, at sygeplejerskerne på Skejby oplever de arbejds- og kursusrelaterede faktorer i lavere grad i deres arbejdsdag end sygeplejerskerne på Vejle sygehus. Det samme gjorde sig gældende i forholdet mellem de sygeplejersker, der ikke havde gennemført kurset og de, der havde på de to sygehuse. Konklusion: Ud fra dette studie fremgår det, at det er de sociale faktorer, der vil have den største effekt på sygeplejerskernes deltagelse i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby. Især er det de sociale faktorer omhandlende; personlig påmindelse af sygeplejerskerne om at deltage i e-læringskurset; samt sygeplejerskernes oplevelse af at deres deltagelse i kurset er vigtigt for deres afdelingssygeplejerske / tovholder, der har betydning. Herudover viser resultaterne, at det er faktorer omhandlende tid til at gennemføre kurset, som er vigtige for, at sygeplejerskerne deltager i e-læringskurset.

4 Abstrakt Title: Participation in skill maintaining e-learning courses among nurses A mixed method study about use of the e-learning course Transfusion of Blood Components at Skejby- and Vejle hospital. Background: There is an increasing amount of skill maintaining e-learning courses are implemented at Danish hospitals, but participation in these courses isn t always sufficiently high which is the case at Skejby hospital. Objective: Finding the most effective way of increasing the use of the e-learning course Transfusion of blood components among nurses at Skejby hospital, by studying the workand course related factors, which affect the use of e-learning courses. Material and Method: The setting of this study is wards selected at Skejby- and Vejle hospital. Both hospitals employ the e-learning course Transfusion of Blood Components, but with different participation rate (34 % at Skejby hospital and 71 % at Vejle hospital). This study was composed by a combination of a qualitative and a quantitative method, and is thereby mixed method. For this study there was designed a context specific questionnaire, that was based upon the Unified Theory of Acceptance and Use Technology (UTAUT). The questionnaire was designed through modification of the quantitative questionnaire attached to UTAUT. The modification was executed through the use of research literature and qualitative focus group interviews. The qualitative interviews were performed among eight nurses at the selected wards at Skejby- and Vejle hospital. The interviews were concerned with themes and factors affecting nurse s use of skill maintaining e-learning courses. Five themes; Performance expectancy ; Effort expectancy ; Social influence ; Facilitating conditions ; and Inner motivation with 21 appertaining factors were included in the questionnaire. The modified questionnaire was used to conduct a survey on the two hospitals. The survey examined the differences between nurses at Skejby- and Vejle hospital in correlation with the degree to which they experienced the work- and course related factors represented in their daily work. The experience of the factors was also compared between nurses who had participated in the course, and those who hadn t, at the two hospitals. Results: The statistical results from the questionnaire material showed that the included themes and factors all seemed to influence nurse s participation in the e-learning course Transfusion of Blood Components. Most of the significant results were found with the factors appertain the theme Social influence. There were quite a few insignificant results, but all together the results showed a clear tendency; the nurses at Skejby hospital experienced the work- and course related factors represented in their work day to a lesser degree than the nurses at Vejle hospital. The same tendency was found when comparing the group of nurses who had used the course, and those who hadn t. Conclusion: From this study it s evident that social factors have the greatest impact on nurse s participation in the e-learning course Transfusion of Blood Components at Skejby hospital. Two particularly important social factors were to individually remind the nurses to participate in the course and that the nurses experience their participation as important to the charge nurse. In addition the results showed that factors concerning time to participate in the course were important.

5 Indholdsfortegnelse Vigtige forkortelser... 3 Ordforklaring... 3 Figurfortegnelse... 3 Tabelfortegnelse... 4 Tabel over spørgsmålsformuleringer og forkortelser Baggrund Problemfelt Formål Forskningsspørgsmål Forskningshypoteser Afgrænsning Teori The Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT) Materialer og metoder Litteratursøgning Anvendelse af teori Valg af metode og design Udvælgelse af arbejds- og kursusrelaterede faktorer Arbejds- og kursusrelaterede faktorer fundet gennem litteratur og teori Indsamling og anvendelse af interviewdata Rekruttering af interview-informanter Gennemførsel af interviewene Analyse af interviewdata Syntese af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse Udformning af spørgeskema Test af spørgeskemaet Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen Databehandling Kodning og indtastning af data Observationer ved indtastning af spørgeskemaerne Analyser og analyseplan

6 Logistisk regression Proportional odds model Analyseplan Etiske overvejelser Anvendt software Resultater Deskriptiv statistik Prædiktiv statistik Diskussion Diskussion af resultaterne Deskriptive resultater Prædiktive resultater Diskussion af materialer og metoder Den kvalitative undersøgelse Rekruttering af informanter Sammensætningen af interview-informanter Gennemførsel af fokusgruppeinterviews Udformning af spørgeskemaet og den kvantitative undersøgelse: Selektionsbias Informationsbias Socialrelateret responsbias Nedlukningen af e-læringskurset på Skejby Rangordningsspørgsmålene Statistisk analyse af spørgeskemamaterialet Anvendelse af mine resultater Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

7 Vigtige forkortelser LMS står for Learning Management System. Det er en database, der anvendes til at administrere de e-læringskurser, der udbydes fra Skejby. Her er de enkelte brugere registreret som tilmeldt kurset, og her kan der bl.a. hentes statistik over, hvorvidt de har gennemført kurset eller ej (1). KIA står for Klinisk Immunologisk Afdeling. UTAUT står for the Unified Theory of Acceptance and Use of Technology. Det er denne teori, der danner det teoretiske grundlag for min opgave. Ordforklaring Temaer: De overordnede elementer, der anvendes i min undersøgelse og som er fremdraget gennem UTAUT og min analyse af interviewmaterialet. Faktorer: Faktorerne er delelementer under de overordnede temaer, der er fundet gennem UTAUT, forskningslitteratur og interviewmateriale, og som anvendes generelt om elementer, der ikke er gjort kvantificerbare. Variable: Er de konkrete spørgsmål, der stilles i spørgeskemaet og anvendes generelt for faktorer, der blevet gjort kvantificerbare i min opgave. Sygehus/hospital: Jeg anvender betegnelserne sygehus og hospital i flæng, da der ikke er en definitionsmæssig forskel på disse to betegnelser (2). Brugeren: Denne betegnelse anvendes i forhold til personer, der forventes at anvende itbaserede redskaber. Figurfortegnelse Figur 3.1: Researchmodellen for UTAUT med de overordnede temaer og modifikatorer. Side 15 Figur 4.1: Overordnede forskningshypoteser. Side 22 Figur 4.2: Instrument development modellen. Side 24 Figur 4.3: Forskningshypoteser med underhypoteser. Side 44 Figur 4.4: Analyseplan for udførslen af den prædiktive statistik. Side 61 Figur 5.1: Flowdiagram for spørgeskemaundersøgelsen på Vejle sygehus. Side 63 Figur 5.2: Flowdiagram for spørgeskemaundersøgelsen på Skejby. Side 64 3

8 Tabelfortegnelse Tabel 3.1: Variablene tilhørende UTAUT-spørgeskemaet (original formulering + dansk oversættelse af temaerne). Side 14 Tabel 4.1: Arbejds- og kursusrelaterede faktorer fra litteraturen samlet under temaerne og faktorerne fra UTAUT. Side 27 Tabel 4.2: Deltagelsesprocent for Transfusion af blodkomponenter fordelt på de sengeafsnit, der deltog i min undersøgelse. Side 31 Tabel 4.3: Deltagerne ved fokusgruppeinterviewet på Vejle sygehus. Side 32 Tabel 4.4: Deltagerne ved interviews på Skejby. Side 33 Tabel 4.5: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Arbejdspræstation med citater fra interviewmaterialet. Side 37 Tabel 4.6: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Anvendelse af kurset med citater fra interviewmaterialet. Side 38 Tabel 4.7: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Social indflydelse med citater fra interviewmaterialet. Side 39 Tabel 4.8: Sammenstilling af faktorer fra teori og litteratur omhandlende temaet Fremmende faktorer med citater fra interviewmaterialet. Side 40 Tabel 4.9: Sammenstilling af faktorer litteratur omhandlende temaet Indre motivation med citater fra interviewmaterialet. Side 41 Tabel 4.10: Fravalgte faktorer. Side 42 Tabel 4.11: Antal e-læringskurser de enkelte sengeafsnit er tilmeldt på Skejby. Side 48 Tabel 4.12: Fordeling af besvarelserne af variablene Tid i arbejdsplanen og Betydning for kompetence. Side 55 Tabel 5.1: Fordeling af baggrundsvariable for deltagerne i forhold til associationsmålene Sygehus og Registrering. Side 64 Tabel 5.2: Gennemsnitsværdier for alder og anciennitet i stikprøvepopulationen. Side 66 Tabel 5.3: Gennemsnitsværdier for alder og anciennitet for sygeplejersker ansat i under ni måneder på deres nuværende afsnit. Side 66 Tabel 5.4: Deskriptiv statistik for variablene under Arbejdspræstation fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 68 4

9 Tabel 5.5: Deskriptiv statistik for variablene under Anvendelse af kurset fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 68 Tabel 5.6a: Deskriptiv statistik for variablene under Social indflydelse fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 69 Tabel 5.6b: Deskriptiv statistik for variablene under Social indflydelse fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 69 Tabel 5.7: Deskriptiv statistik for variablene under Fremmende faktorer fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 69 Tabel 5.8: Deskriptiv statistik for variablene under Indre motivation fordelt på de to hovedassociationsmål. Side 70 Tabel 5.9: Deskriptiv statistik for variablene tid i arbejdsplanen og betydning for kompetence fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 70 Tabel 5.10: Deskriptiv statistik for variablene ved rangordning af de overordnede temaer fordelt på de to hoved-associationsmål. Side 70 Tabel 5.11: Trin 1 og 2 for Arbejdspræstation. Side 71 Tabel 5.12: Trin 1 og 2 for Anvendelse af kurset. Side 72 Tabel 5.13: Trin 1 og 2 for Social indflydelse. Side 73 Tabel 5.14: Trin 1 og 2 for Fremmende faktorer. Side 74 Tabel 5.15: Trin 1 og 2 for Indre motivation. Side 74 Tabel 5.16: Trin 1 og 2 for variablene Tid i arbejdsplanen og Betydning for kompetence. Side 75 Tabel 5.17: Logistisk regression for analysemodeller med signifikante interaktionsled. Side 76 Tabel 5.18: Proportional odds model for analysemodeller med signifikante interaktionsled. Side 77 Tabel 5.19: Proportional odds model for analysemodeller uden signifikante interaktionsled. Side 77 Tabel 6.1: Forskningsstudier, der har anvendt UTAUT i en sundhedsfaglig kontekst. Side 83 5

10 I den nedenstående tabel angives spørgsmålsformuleringer og i dette studiet anvendte forkortelser fra det spørgeskema, der er blevet udformet og afprøvet gennem studiet. Nummer og formulering af spørgsmål fra det anvendte spørgeskema: Der stilles ikke et spørgsmål om hvilket sygehus, deltageren er ansat på, men det udledes af det afsnit, vedkommende er ansat på. Der stilles ikke et spørgsmål om hvilket afsnit deltageren er ansat på. Det er angivet på de Afdeling enkelte spørgeskemaer. 3. Din alder Alder 4. Hvilket år blev du uddannet sygeplejerske? Anciennitetsår 5a. Har du på et tidspunkt gennemført e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter? Gennemførsel 5b. I hvilket år gennemførte du sidst e-læringskurset? Gennemførselsår 5c. Er du på et tidspunkt blevet elektronisk registreret som bestået? Registreret 6. Hvor mange timer om ugen bruger du ved en computer i din fritid? Computertid 7. Hvordan oplever du mængden af e-læringskurser du er tilmeldt? Kursusbelastning Anvendte forkortelser*: Sygehus 8. Hvordan vil du beskrive e-læring i forhold til klasseundervisning i forbindelse med Læringsform undervisning i transfusion af blodkomponenter? 9. Bliver der afsat tid i arbejdsplanen på dit afsnit til deltagelse i e-læringskurset? Tid i arbejdsplanen 10. Har det betydning for din deltagelse i opsætning af blodkomponenter på dit afsnit, om Betydning for kompetence du har deltaget i e-læringskurset eller ej? 11. I hvor høj grad mener du, at viden om transfusion af blodkomponenter er relevant i Relevans forbindelse med dit daglige arbejde? 12. I hvor høj grad mener du, at e-læringskurset kan give dig den viden, du har brug for i Brugbar viden forbindelse med transfusion af blodkomponenter? 13. I hvor høj grad mener du, at e-læringskurset er med til at forøge patientsikkerheden? Forøgelse af patientsikkerheden 15. I hvor høj grad mener du, at det er nemt at åbne op for e-læringskurset? Nemt at åbne 16. I hvor høj grad mener du, at det teknisk er nemt at gennemføre e-læringskurset? Nemt at gennemføre 17. I hvor høj grad mener du, at det er nemt at afslutte kurset korrekt, så det bliver Nemt at afslutte registreret at du har gennemført e-læringskurset? 18. I hvor høj grad opfatter du det faglige indhold af kurset som værende nemt at gå til? Kursets indhold 20. I hvor høj grad føler du dig forpligtet overfor dine kolleger og/eller ledere til at Forpligtigelser over for gennemføre e-læringskurset? kolleger og ledere 21. I hvor høj grad føler du, at du er blevet gjort opmærksom på e-læringskursets Opmærksom på kursets eksistens? eksistens 22. I hvor høj grad oplever du, at der på dit afsnit generelt bliver gjort opmærksom på, at I Generel påmindelse skal huske at deltage i e-læringskurset? 23. I hvor høj grad oplever du, at din afdelingssygeplejerske/tovholder for e-læringskurset Personlig påmindelse personligt gør opmærksom på, at kurset bør tages? 24. I hvor høj grad føler du, at det er vigtigt for din afdelingssygeplejerske/tovholder for e- Vigtighed for afd. læringskurset, at du gennemfører e-læringskurset? Sygeplejerske / tovholder 25. I hvor høj grad oplever du, at dine kolleger prioriterer deltagelse i e-læringskurset højt? Kollegers prioritering 27. I hvor høj grad oplever du, at der er tid til at udføre e-læringskurset i løbet af din Tid i arbejdsdagen arbejdsdag? 28. I hvor høj grad mener du, at du har mulighed for at udføre e-læringskurset et sted med Fred og ro fred og ro? 29. I hvor høj grad oplever du, at det er nemt at logge ud og senere logge ind det samme Nemt at komme tilbage efter sted, hvis du bliver afbrudt, mens du er i gang med e-læringskurset? afbrydelse 30. I hvor høj grad føler du, at du har adgang til den tekniske og/eller faglige hjælp til at Adgang til teknisk og faglig udføre e-læringskurset som du har behov for? hjælp 32. I hvor høj grad føler du dig som sygeplejerske forpligtet til at gennemføre e- Forpligtigelse som læringskurset? sygeplejerske 33. I hvor høj grad mener du, at deltagelse i e-læringskurset vil medføre, at du føler dig Følelse af sikkerhed mere sikker i forhold til opsætning af blodkomponenter til transfusion? 34. I hvor høj grad finder du emnet Transfusion af blodkomponenter interessant? Interesse for emnet 35. I hvor høj grad mener du, at selve e-læringsprogrammet er spændende at anvende? Spændende at anvende kurset * Forkortelserne vil i teksten blive markeret med citationstegn for at øge læsevenligheden. 6

11 1. Baggrund E-læring er på globalt plan et mere og mere udbredt værktøj til undervisning og kurser, både i forbindelse med videregående uddannelser og til opretholdelse- og udvikling af kompetencer for personer på arbejdsmarkedet. At e-læring er en stor industri illustreres bl.a. i en amerikansk undersøgelse fra 2008, hvor e-læringsindustrien på globalt plan blev opgjort til en værdi på otteogtyve milliarder euro (3). Idet store dele af verdens befolkning i dag er vant til at anvende IT, kan fordelene ved e-læring nu udnyttes effektivt (4). Den helt store gevinst ved e-læring som undervisningsværktøj ligger i den indbyggede fleksibilitet både i forhold til tid og sted for modtagelse af undervisning, og i forhold til de mangeartede muligheder for sammensætning af undervisningsmetoder (3;5). Herudover kan e-læring være med til at sænke udgifterne til undervisning, idet ét e- læringsmodul kan anvendes af alle relevante personer (5-7). Dette gør undervisningsformen yderst anvendelig til grupper, som er svære at samle på samme tid og sted, som fx personalegrupper med skiftende arbejdstider. I Danmark er e-læring også i fremmarch. I 2007 fremkom videnskabsministeriet med en national strategi for e-læring 1 for hele den danske arbejdsstyrke (8). Den nationale strategi kan formodes at have haft indflydelse på, at korte e-læringskurser af omkring en times varighed efterhånden er meget udbredt på danske sygehuse. Blandt andet har Århus universitetshospital Skejby (herefter forkortet Skejby) etableret egne e-læringsenhed og fem af hospitalerne i Region Hovedstaden 2 er gået sammen om en e-læringsenhed. I Region Syddanmark er de desuden ved at få udviklet e-læringskurser til eget behov (9-11). E-læringskurserne på de danske sygehuse er både almene som indenfor brandsikkerhed og håndhygiejne, og mere specialiserede og rettet mod specifikke personalegrupper. De mere specialiserede kurser omhandler bl.a. tolkning af CTG-kurver 3, håndtering af patienter med alvorlige luftvejskomplikationer og transfusion af blodkomponenter (3;10), og handler overordnet om kompetencer, der har betydning for patientsikkerheden. De mere specialiserede e- 1 E-læring defineres af ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som; En standardbetegnelse for kompetenceudvikling, hvor indholdet, eller dele heraf, formidles via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). ((8) kapitel 1 side 2). 2 De fem hospitaler er; Hillerød Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. 3 CTG beskrives på følgende måde af Sundhedsstyrelsen: Cardiotocografi (CTG) er en elektronisk overvågning af fostrets hjertefrekvens og den fødendes veaktivitet. Undersøgelsen anvendes i forbindelse med fødsler, når der er risiko for eller mistanke om iltmangel hos fostret. (Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger om Cardiotocografi, 24. september 2007). 7

12 læringskurser har overordnet til hensigt at virke kompetenceopretholdende. Det vil sige, at de ikke skal stå alene som undervisningsværktøj, men anvendes til at vedligeholde viden og opdatere personalet på fagområder, hvor de har en grundlæggende viden fra sygeplejestudiet eller anden undervisning. I august 2009 påbegyndtes implementeringen af den danske kvalitetsmodel (DDKM) på de danske sygehuse (12). DDKM er udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (IKAS), som er bestyret af staten, regionerne, kommunerne og Dansk Erhverv. Modellen har til formål at sikre en høj og ensartet kvalitet, der lever op til internationale standarter 4. Et af de tiltag, der skal være med til at sikre opnåelse af det ønskede mål, er øget dokumentation (12). Derfor kan det forventes, at e-læringskurser, administreret af en database, vil blive endnu mere udbredt, idet man herved let og sikkert kan dokumentere personalets gennemførsel af relevant undervisning (13). Ud fra litteraturen tyder det på at deltagelsesprocenten på de frivillige e-læringskurser er lav (5;14;15), og problemet foreligger også ved de obligatoriske kurser. På Skejby, der er et af landets førende hospitaler i forhold til udvikling af e-læringskurser (3), er der problemer med at opnå en deltagelse på 70 %, som er den ønskede minimumsdeltagelse 5 (1). Problemet med den lave deltagelsesprocent er gældende for alle e-læringskurser på Skejby 6, og problemet gør sig også gældende på bl.a. Kolding 7 og Fredericia 8 sygehus (17). Det overordnede problem i forhold til, at e-læringskurserne ikke bliver anvendt så meget som forventet, handler om cost-effectiveness. Det er en forholdsvis bekostelig affære at udvikle e- læringskurser. Derfor er det vigtigt at graden af deltagelse er så høj som mulig, så man opnår det fulde udbytte af kurset og dermed udnytter ressourcerne optimalt. Ellers er der både tale om et tab for patienterne, der ikke opnår den optimale patientsikkerhed samt et økonomisk tab for sundhedssektoren, der ikke får udnyttet de økonomiske ressourcer optimalt (18;19). At det sundhedsfaglige personale deltager i e-læringskurser er ikke i sig selv ensbetydende med, at patientsikkerheden fremmes. Forøgelse af patientsikkerheden kræver bl.a., at kurset 4 De akkrediterings standarter, der hører til DDKM, bliver vurderet af International Society for Quality in Healthcare (ISQua). Den del af DDKM der omhandler sygehusene er blevet godkendt af ISQua. 5 Optimalt set bør deltagelsen være 100 % på de obligatoriske kurser, men da der er løbende udskiftning af personalet, og da der også er tale om kurser, der skal gentages, er 70 % blevet vedtaget som et realistisk mål (16). 6 Deltagelsesprocenten ligger på % for de e-læringskurser, der har klinisk relevans (udtræk fra LMS på Skejby den ) 7 Deltagelsesprocent for e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter var på ca. 35 % ved status opgørelsen den (17) 8 Deltagelsesprocent for e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter var på ca. 40 % ved status opgørelsen den (17). 8

13 formår at formidle den ønskede viden, samt at personalet tilegner sig den nye viden (13). Men hvis personalet ikke deltager, er der ingen chance for at opnå den potentielle effekt af kurserne. På baggrund af de problemer, der findes med deltagelsesprocenterne i e-læringskurser på danske sygehuse og forventningen om stigning i antallet af nye kurser grundet DDKM, er deltagelse i sundhedsrelaterede e-læringskurser et relevant område at udforske. 1.1 Problemfelt Min undersøgelse har sit udgangspunkt i et samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling (herefter forkortet KIA) på Skejby, der i samarbejde med den lokale e-læringsenhed står bag e- læringskurset Transfusion af blodkomponenter. KIA havde et ønske om at få undersøgt baggrunden for den lave deltagelse i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter på Skejby. Begrundelsen for, at der på Skejby blev udviklet et e-læringskursus omhandlende transfusion af blodprodukter var, at der i Danmark årligt rapporteres 2,3 alvorlige utilsigtede hændelser pr blodprodukts-transfusioner 9 til databasen Dansk Registrering af Transfusionsrisici (DART). Af disse utilsigtede hændelser skyldes knap 60 % menneskelige fejl, hvor et produkt gives til den forkerte patient, eller en patient får et forkert produkt. Endvidere anbefaler Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, der står bag DART, anvendelse af e-læringskurser som et tiltag for at sænke antallet af fejltransfusioner (20). I november 2006 blev e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter implementeret på Skejby. Året efter købte Vejle sygehus sig adgang til kurset på baggrund af to utilsigtede hændelser ved opsætning af blodprodukter. Transfusion af blodkomponenter er bygget op omkring de gældende retningslinjer for blodtransfusion (21). Kurset er tilegnet alt blodtransfunderende personale, hvor sygeplejersker udgør den største personalegruppe, idet sygeplejersker er langt den største personalegruppe på de offentlige danske sygehuse (22). Kurset havde i slutningen af 2009 en deltagelse på 34 % 10 på Skejby, mens det på Vejle sygehus havde en deltagelsesprocent på 71% 11. Kurset har i sin fulde længde en varighed på ca. en time, men det er muligt at gå direkte til kursets slut-test, hvormed kurset, for personale med stort kendskab til den teoretiske baggrund, 9 Der transfunderes årligt ca blodprodukter i Danmark. 10 Udtræk fra LMS på Skejby den , da kurset blev lukket ned i efteråret Udtræk fra LMS på Vejle sygehus den

14 kan gennemføres på under et kvarter. Kurset skal efter planen gennemføres hvert andet år, gælder for både Skejby og Vejle sygehus (23;24). Transfusion af blodkomponenter er et obligatorisk kursus, men der er ikke noget overordnet krav på hverken Skejby eller Vejle sygehus, om at gennemførsel af kurset skal være en forudsætning for at udføre opsætning af blodkomponenter. Denne beslutning træffes på de enkelte sygehusafsnit (16). Grundet den store forskel i deltagelsesprocent ved Transfusion af blodkomponenter anvendt på henholdsvis Skejby og Vejle sygehus, er disse to lokalisationer relevante at anvende i en undersøgelse af arbejds- og kursusrelaterede faktorer, der har betydning for deltagelse i e- læringskurser. Disse to lokalisationer giver en god ramme til at undersøge de førnævnte faktorer, idet der er tale om sammenlignelige arbejdsplader, der anvender det samme kursus med forskellig deltagelsesprocent. 2. Formål Formålet med denne opgave er at undersøge arbejds- og kursusrelaterede faktorer, der påvirker anvendelse af e-læringskurser, for at finde frem til de mest effektive tiltag til forøgelse af deltagelsesprocenten i e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter blandt sygeplejersker på Skejby. Arbejds- og kursusrelaterede faktorer; forstås i denne opgave som faktorer, der grunder i forhold på arbejdspladsen (organisationen), samt forhold, der relaterer sig til det at anvende e-læringskurset. 2.1 Forskningsspørgsmål Hvilke arbejds- og kursusrelaterede faktorer på offentlige danske sygehuse har betydning for kliniske sygeplejerskers gennemførsel af kompetenceopretholdende e-læringskurser, særligt med henblik på e-læringskurset Transfusion af blodkomponenter? 10

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle Nyt kursus om mobile undersøgelser Best Practices Nyt kursus om mobile undersøgelser Udnyt de mange nye muligheder med mobile undersøgelser

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Indhold Om at se på data Kvalitetsudviklerens fornemmelse for variation

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere