MELLEMSTORE MAGTER OG KINA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MELLEMSTORE MAGTER OG KINA"

Transkript

1 AF MORTEN HETMAR VESTERGAARD MELLEMSTORE MAGTER OG KINA Nogle lande er store og stærke. Kina er et af dem. De leste vil også være enige i, at Bolivia og Burundi ligger i den lave ende af en hvilken som helst magtmålestok. Denne bog handler om nogle af dem ind imellem a refreshingly readable account of the theory and practice middle power in luence in the contemporary world, roser Gareth Evans, Australiens tidligere udenrigsminister, den for på bagsiden. Det er lige, hvad det er, men det er ikke en letfordøjelig knaldroman. Det er klassisk akademisk litteratur, og en samling artikler med noter og kildehenvisninger og indledning, analyse og konklusion i samtlige kapitler. Bagsiden af bogen udråber den til at være den første enkeltstående titel, der undersøger, hvilken rolle mellemstore magter har, og hvor vigtig den er i forhold til Kinas fremgang. Der er selvfølgelig udgivet adskillige hyldekilometer litteratur om stort set alle lande størrelse S, M eller L og deres forhold til Kina som global magtfaktor. Som den engelske titel siger, så bruges i bogen udtrykket middle powers. Denne anmelder har valgt at bruge oversættelsen mellemstor magt i lyset af bogens de inition: Middle powers er lande med ydeevne lige under stormagterne, men stadig langt over det store lertal af lande i det internationale system. Foto: Danmark-Kinas billedarkiv Selve termen mellemstor magt (MSM) er naturligvis et relativt koncept man kan ikke være imellem nogen, uden at der er nogle over og nogle under. Men sådan er det med magt som med så meget andet. Man kan ikke være en stærk mand, der er god til at løfte tunge ting, uden at der indes en anden mand, der kun kan løfte knap så tunge ting. Man kan ikke være smuk, uden der er én, der er grim. Så langt så godt. Spørgsmålet er derefter, hvordan man så måler det, og hvilke kriterier man mener, er et godt vurderingsgrundlag. Nogle har til gården, andre til gaden hvad er mest attraktivt? Yderpunkterne er måske ikke så svære at blive enige om. De, der har begge dele, vil de leste inde smukke, og de, der intet har, har færre bejlere. Sådan er det også med studiet af international politik og landes relative placering på en magtskala. Hvad er vigtigst, økonomi eller militær? Schweiz nævnes i bogen som et eksempel på et land, der var en europæisk MSM efter anden verdenskrig, men tydeligvis ikke er det i dag. Bjerglandet i midten af Europa er Formand Mao omkranset af udenlandske studerende fra tredjeverdens lande i Beijing i 1960 erne. At etablere relationer og yde bistand var også dengang en del af Kinas udenrigspolitik. af gode geogra iske grunde mildest talt ikke nogen magtfaktor på verdenshavene, men Schweiz er et globalt omdrejningspunkt i den internationale bankverden. 28 DANMARK-KINA NR

2 Samfundsmæssigt idégrundlag eller national sammenhængskraft? Lilleputlandet Singapore har en samfundsmodel, der er et ideal for mange andre lande, men er forsvindende lille. Det er altså ikke altid lige let at placere lande på en skala over store og små, stærke og svage. Bogen undersøger Kinas forhold til en række mellemstore lande Australien, Brasilien, Indonesien, Malaysia, Sydafrika, Sydkorea, Thailand og Tyrkiet. De er ikke lige så magtfulde som verdens 8-10 stærkeste, men overstiger betydeligt verdens 165 svageste lande i evner og ind lydelse. Man har udvalgt geogra isk forskelligt placerede lande, fra tættest på (Sydkorea) til længst væk fra Kina (Brasilien). De europæiske MSM er Spanien, Holland, Italien og Polen er ikke medtaget på grund af landenes udenrigspolitiske samarbejde i EU. Iran, Pakistan og Mexico er valgt fra pga. pladshensyn. Denne anmelder kunne godt have tænkt sig at se Pakistan behandlet, da landet som bekendt har et meget tæt militært samarbejde med USA og samtidig er bonkammerat med Kina. Da Xi Jinping besøgte Pakistan i april 2015, sagde han, at jeg føler, at det er som at besøge min egen brors hjem. Med sig havde Xi en svimlende stor pose penge til investeringer på 46 milliarder US $. De skal bl.a. gå til at udbygge den ultraambitiøse kinesiske plan om det 21. århundredes silkevej, der skal binde Kina endnu tættere sammen med Europa, både til lands over Centralasien, og til vands gennem det Indiske Ocean. Overvejende sunni-muslimske Pakistan, placeret mellem ærkerivalen Indien og Mellemøstens opadstigende shia-magt Iran, med to rivaliserende stormagter som venner og martret af terror og oprørs- og fattigdomsproblemer som få andre lande, vil fortsætte med at være et af verdens brændpunkter langt ind i fremtiden. INTERNATIONAL POLITISK TEORI OG MELLEMSTORE MAGTER For fagnørder, der interesserer sig for international politisk (IP) teori, er bogens to første kapitler måske særligt interessante. Det første kapitel argumenterer for, at det er givtigt at analysere Kinas fremgang gennem brillerne på mellemstore magter. Det andet kapitel opbygger et teoretisk argument for at analysere MSM er, og hvorfor konventionel IP-teori ikke er et tilfredsstillende analyseinstrument. Med konventionel sigtes mestendels til den teoretiske skole, der går under navnet realisme. Forskere, akademikere og andet godtfolk er naturligvis uenige om, hvilke elementer der er de vigtigste og har den vægtigste forklaringskraft i studiet af international politik. Tilhængere af liberal internationalisme mener, at stadig stigende økonomisk interdependens og normbaserede institutioner begrænser militærmagts anvendelighed. Socialkonstruktivister lægger vægt på identitet hvem vi er, og hvorfor vi er det - og hvordan vi gennem italesættelsen af politik konstruerer vores virkelighed. Realisme fokuserer i høj grad på økonomisk og militær magt, og magtbalancen mellem forskellige lande som en grundlæggende og uomgængelig faktor i landes interaktion med hinanden. Ligeledes ser realisme nationalstaten som den vigtigste aktør i international politik. Institutioner som FN eller BRIKS er ikke aktører i deres egen ret, men arenaer, der blot re lekterer nationalstaternes indbyrdes magtforhold. Det er en realpolitisk og magtbaseret måde at forstå og forklare verdens beskaffenhed, og hvorfor forskellige lande opfører sig, som de nu engang gør. Derfor fokuserer realismen på stormagterne som de primære aktører i verdenspolitikken. Det er de store lande, der handler, og det er deres indbyrdes forhold, der er de vigtigste. Alle andre lande kan tilpasse sig stormagtsforhold eller lade være, men de kan ikke gøre så meget ved det, de ikke kan lide. Stormagter er policymakers, andre lande er policytakers. Kinas sprint mod tinderne på verdensscenen de sidste par årtier har været ganske utrolig og sjældent set mage før. Kina er ikke nummer 1 og har efter alt at dømme ikke lyst til være det. USA knejser stadig langt højere end alle andre. Men at Kina er med på podiet, det er der ingen, der bestrider. Derfor har en ufattelig mængde litteratur om Kinas opstigning i det internationale system fokuseret på forholdet mellem USA og Kina, og hvorledes det vil udvikle sig kooperation eller kon likt? Svaret er stadig ikke givet, men det har betydning for stort set alle andre lande, hvordan det spænder af. Bogens forfattere mener, at de mellemstore magter be inder sig på et niveau, hvor de rent faktisk godt kan påvirke stormagterne, og at det er teoretisk nødvendigt at have en mere differentieret tilgang til forståelsen af deres adfærd. Til trods for, at lyvemaskiner og iberoptik muliggør stadig tættere og tættere forbindelse mellem verdens lande og mennesker, så betyder geogra i stadig meget i international politik. Groft sagt, jo tættere et land ligger på Kina, des mere påvirkes det af Kinas voksende magt, både på godt og ondt. De østasiatiske lande er dem, der høster det fedeste korn gødet af Kinas økonomiske vækst, og det er samtidig dem, der er mest nervøse for Kinas voksende militære muskler, og hvad det vil betyde for den regionale sikkerhed. Lad os derfor kigge på et par eksempler fra bogen, et land langt fra Kina, og et meget tæt på. BRASILIEN OG SYDKOREA Ifølge bogen er Brasilien en arketypisk mellemstormagt. Brasilien er Sydamerikas regionale storebror, og landet har potentiale til at blive en rigtig stor spiller på den globale scene. Kinas opstigning har haft betydelig ind- lydelse på Brasilien. Økonomisk som et konkurrerende mellemindkomstland i strategisk vigtige sektorer som luftfartsindustri. Diplomatisk som en udfordrer til Brasiliens traditionelle rolle som leder af udviklingslandene eller det globale Syd, som det er blevet moderne at kalde dem. Derfor har Brasilien bl.a. svaret på Kinas opblomstring ved i højere grad at påtage sig rollen som en mellemstor magt, eksempelvis ved at blande sig mere i globale inansielle spørgsmål, forhold i afrikanske lande og fredsbevarende operationer rundt omkring på kloden. Derimod har Brasiliens effekt på Kinas udenrigspolitik været ganske begrænset pga. den klare asymmetri i det bilaterale forhold. Hvis Brasilien i stærkere grad får realiseret sit kæmpe potentiale, så kan landet måske i fremtiden blive en mere ligeværdig partner for Kina. I Sydkoreas tilfælde har Kinas vej mod toppen haft fundamentale konsekvenser økonomisk, diplomatisk og sikkerhedspolitisk. Det sidste naturligvis fordi Kina ligger så tæt DANMARK-KINA NR

3 I 2012 besluttede Kina, at landets udenrigspolitik skulle baseres på at udvikle stormagtsdiplomati med kinesiske karakteristika (Major-country Diplomacy with Chinese Characteristics). Det betyder, at Kina vil påtage sig et større internationalt ansvar og skal bidrage til vækst og stabilitet i verden. Princippet skal være win-win, og det er typisk, at Kina ønsker at bygge partnerskaber frem for alliancer. Som led i gearskiftet har den ny ledelse i Beijing indledt en hektisk rejseaktivitet til hele verden. Præsident Xi tager hovedparten af det udenrigspolitiske, men premierminister Li har været næsten lige så littig i udlandet i perioden med 11 rejser til 11 lande. Ill. China Daily Weekly, januar på Sydkorea og pga. Sydkoreas forsvarsalliance med USA. Skulle det utænkelige ske, og USA og Kina gik i krig med hinanden, så er noget af det første, Kina ville gøre, at bombe de amerikanske militærbaser i Sydkorea og Japan. Kina har et gigantisk arsenal af kort-, mellem- og langdistance ballistiske missiler, der selvfølgelig har de amerikanske installationer i Nordøstasien på sigtekornet. Så er der problembarnet Nordkorea, som understøttes af Kina. Imidlertid er det netop mht. Nordkorea, at Seoul har haft en reel ind- lydelse på kinesisk udenrigspolitik. For det første blev Kinas udenrigspolitik mindre ideologisk og mere pragmatisk i løbet af 1980 erne. Som øst/vest-konfrontationen gik på hæld, og Kina ik et bedre forhold til Sovjet, og siden efter sidstnævntes endelige sammenbrud kunne Beijing opdyrke et mere venligtsindet forhold til Sydkorea på bekostning af Nordkorea. For det andet har Sydkorea og Kina en række sammenfaldende interesser på den koreanske halvø. Et pludseligt nordkoreansk kollaps er begge landes store skræk. Den nuværende situation er langt at foretrække frem for gigantiske lygtningestrømme, atomvåben som ingen har styr på og generelt kaos. Endvidere er både Kina og Sydkorea enige om ikke at kunne lide Japan. Det er ikke kun Kina, der skændes om nogle småøer med Japan, også Sydkorea har disput om ejerskabet af en gruppe sten, der stikker op af havet Dokdo hedder de i Sydkorea, Takeshima i Japan. Men der er også ting, som skaber gnidninger. For eksempel overlapper Kina og Sydkoreas eksklusive økonomiske zoner i havet hinanden, og de er ikke blevet enige om en grænsedragning endnu. Kinesiske både, der isker ulovligt i koreansk farvand, er et tilbagevendende problem, og det skabte forståeligt nok oprør i Sydkorea, da kinesiske iskere slog sydkoreansk kystvagtpersonel ihjel i 2008 og Sydkorea har både været besat og mishandlet gennem historien og været vant til at være en reje blandt hvaler, som bogen udtrykker det. Men det sydkoreanske økonomiske mirakel har også muliggjort betydelige investeringer i militært isenkram, og næstefter Ja- 30 DANMARK-KINA NR

4 pan er Sydkoreas låde nok den teknologisk mest avancerede i Asien. Efter at Kina er begyndt at sætte krigsskibe i søen i et tempo, som ingen andre kan følge med i, har Sydkorea bl.a. svaret ved at lancere et meget ambitiøst projekt om en markant udvidelse af sin ubåds låde. International politik i Nordøstasien er ikke for tøsedrenge. Ikke at der er nogen sammenhæng, men Brasilien har også hjulpet Kina i den militære afdeling. I juni 2013 trænede brasiliansk personale deres kinesiske modpart i at operere ly fra Kinas nye hangarskib Liaoning (ja, Brasilien har faktisk et hangarskib - bygget i Frankrig i slut 50 erne og overdraget til Brasilien i 2000 som den brasilianske lådes lagskib, men det har angiveligt aldrig kunnet operere i mere end tre måneder ad gangen, uden at reparationer og vedligehold var nødvendigt). Al virakken om øer osv. til trods, så er det svært at forestille sig, at Sydkorea skulle dele ud af sin ekspertise og uddanne kinesiske lådefolk i ubådskrig. Kinas låde udgør potentielt en stor trussel for Sydkorea. Det gør den ikke for Brasilien. Det illustrerer udmærket, at geogra isk placering vis-a-vis Kina har stor betydning for hvilke typer af samarbejde, der indledes. de amerikanske kontinenter. Det er lykkedes ganske godt. Monroe-doktrinen, opkaldt efter præsident John Monroe, der fremsatte den, gik kort sagt ud på, at USA ikke længere ville tillade de europæiske stormagter at kolonisere og intervenere i Nord- og Sydamerika. Det skulle USA nok selv gøre. Det mærkes stadig tydeligt den dag i dag. Som det kejserlige Japans militarisme og ekspansion aldrig er glemt i Asien, så huskes amerikanernes opførsel også i Latinamerika. Eksempelvis smed Bolivia i 2013 nogle amerikanske diplomater ud af landet, da den amerikanske udenrigsminister John Kerry var kommet skade for at sige, at Sydamerika var USA s baghave. Da europæerne havde slagtet hinanden i Napoleonskrigene, kollapsede det spanske imperium i Latinamerika, hvilket afstedkom en masse landes selvstændighed. Den gryende stormagt USA kendte sin strategiske besøgelsestid og slog til, mens de andre lå på ryggen. DEN GRYENDE SUPERMAGT En del af de bange anelser i Asien ved Kinas fremmarch mod stormagtsstatus er historisk begrundede. I 11 ud af 15 tilfælde siden år 1500, hvor en opadstigende stormagt har rivaliseret en bestående stormagt, har det resulteret i krig. Det er jo ikke nogen særlig betryggende statistik. Den mest anvendte analogi til USA og Kina har været England og Tyskland og optakten til første verdenskrig en global lådemagt (da England, nu USA) udfordres af en kontinentalmagt (da Tyskland, nu Kina) der, som Tysklands udenrigsminister Berhard von Bülow udtrykte det i Rigsdagen i 1897, ikke vil smide nogen ind i skyggen, men vi kræver vores plads i solen. Hvis vi tager et hurtigt kig på USA s vej til ubestridt stormagt på den vestlige halvkugle, så kan man godt forstå, hvorfor mange lande i Asien ikke kun inder smilet frem ved udsigten til Kina som den regionale skolegårds største bisse. Lige siden Monroe-doktrinen fra 1823 har USA haft som strategisk mål at dominere Kina styrker også sine forbindelser med resten af verden via bygning af jernbaner. I øjeblikket er man i gang med jernbaneprojekter i over 15 lande. Fx har man en samarbejdsaftale med Thailand om at bygge en 867 km lang linje - en investering på 12.2 mia. US$. Kinesiske tog er blevet et nyt visitkort for Kina. DANMARK-KINA NR

5 Amerikanerne invaderede snart Mexico og erobrede store territorier, bl.a. Texas, Californien og surprise! New Mexico. Som resultat af sejren i den spansk-amerikanske krig i 1898 annekterede USA Puerto Rico, Guam og Filippinerne fra Spanien. På den tidligere spanske koloni Cuba blev den nu berygtede Guantanamo-base amerikansk territorium, og med etablering af en låde- og luftbase på Puerto Rico i 1919 kom USA snart til at dominere det Caribiske Hav. Hawaii blev ligeledes annekteret i 1898, og sammen med Filippinerne og Guam havde USA et godt udgangspunkt for at blive en seriøs lådemagt i Stillehavet. Kort sagt, så ekspanderede USA aggressivt sit territorium med sværd i hånd, smed de andre stormagter ud af den vestlige halvkugle, opbyggede en mastodontisk militærmaskine og en fantastisk lådemagt og sagde my way or the highway. Og sådan er det i det store og hele stadig i Latinamerika. Det er groft sagt, hvad man i Asien er bange for kan ske med Kina. Hvis magtbalancen langsomt tipper i Kinas favør, og USA s militære dominans formindskes i Asien, er mange lande ikke sikre på, at det nødvendigvis er godt for dem. Der er lere grunde til, at det ikke behøver at spænde af på samme måde history does not repeat itself, but it does rhyme, som Mark Twain sagde (det er ikke helt sikkert, at det rent faktisk er Twain, der er den oprindelige ophavsmand, men det er et godt citat alligevel). En simpel og åbenlys grund, og en af de vigtigste, er geogra i. USA be inder sig i noget nær en stormagts geogra iske drømmeposition et ocean til øst, et ocean til vest, en svag magt mod nord og en svag magt mod syd. Kina er ikke så heldig. Kina har landegrænser til 14 lande, to af dem atombevæbnede lige-ved-og-næsten-stormagter (Indien og Rusland). To af Asiens mest veludviklede samfund (Sydkorea og Japan), der ud over selv at være habile militærmagter også er tæt allierede med USA og huser titusindvis af amerikanske soldater og gigantiske låde- og lybaser. Set fra Kinas kyst er man strategisk spærret inde af den såkaldte første øgruppe-kæde, der strækker sig fra de japanske øer i nord, ned over Taiwan og Filippinerne, henover Borneo og Indonesien. Ligegyldigt hvor stor og stærk Kina bliver i fremtiden, så bliver både Borneo og Filippinerne liggende, hvor de gør. Udover historiske og alle mulige andre grunde til, at Kina vil have Taiwan tilbage, er der også den militærstrategiske gigantfordel af ikke have det usynkelige hangarskib liggende 200 km fra sin kyst. En genforening med Taiwan vil samtidig indebære, at Kina får fri adgang til Stillehavet uden at skulle igennem den nævnte kæde af øer. 32 DANMARK-KINA NR

6 Ingen ønsker kon likt eller krig. Kina måske mindst af alle, for det vil sandsynligvis tabe. Men de strukturelle ændringer i det internationale system, der afstedkommes af det relative skift i magtbalancen i Kinas favør vis-a-vis USA, forstærkes af geogra ien i Østasien. Og ligesom Tyskland, så kræver Kina også sin plads i solen. De asiatiske lande, små som mellemstore, er derfor fanget i et dilemma, hvor de helst ikke vil vælge. De er splittede mellem belønningen og risikoen ved at binde sig tæt til Kina. På den ene side vil man meget gerne binde sig økonomisk tæt til Kina, da det er den kinesiske økonomis eksplosionsvækst, der har muliggjort så meget anden vækst i Asien. På den anden side vil man meget gerne have, at USA forbliver en dominerende Stillehavsmagt, der kan lægge sikkerhedspolitiske bånd på Kina. Mange lande i Asien har derfor fulgt en hedging-strategi. Hedging er et udtryk lånt fra inansverdenen, hvor man investerer eller spekulerer i lere forskellige sektorer samtidig hvad man taber på gyngerne, vinder man på karrusellerne. I handelsministerierne er munden løbet i vand ved tanken om de mulige økonomiske gevinster, man kan få ved at udvikle et tæt økonomisk forhold til Kina. Samtidig har man i forsvarsministerierne rynket på brynene ved Kinas voksende militærbudget år efter år, og navnlig med bekymret mine betragtet Kinas investeringer i langtrækkende lådefartøjer og lyvemaskiner. Derfor forsøger man at være gode venner og handelspartnere med Kina samtidig med, at man gerne Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB) er også et led i Kinas strategi om at præsentere verden for andre egne normer. Etableringen er en udfordring til de vestligt dominerede institutioner om at reformere sig og udvikle nye typer af multilaterale samarbejder på mere ligeværdig basis. Den er et eksempel på en ny kinesisk selvbevidsthed. Samtidig ses banken også mere ydmygt som et laboratorium til at lære mere om at drive international bankforretning. vil styrke de forsvars- og sikkerhedspolitiske bånd til USA. Også derfor hilser stort set samtlige asiatiske lande den såkaldte amerikanske pivot to Asia velkommen, og man er derfor også imødekommende overfor, at Japan påtager sig en mere aktiv sikkerhedspolitisk rolle i Asien. Men som sagt huskes Japans tidligere opførsel i Asien tydeligt, og der skal alligevel noget til, før man ligefrem opfordrer til et japansk militært engagement i Sydøstasien. DE MELLEMSTORE MAGTERS (MANGLENDE) EFFEKT PÅ KINESISK UDENRIGSPOLITIK Det er en gedigen akademisk bog, der analyserer en række lande i mellemkategorien og deres forhold til Kina, og også udvikler et IP-teoretisk argument for bedre at forstå og forklare mellemstore magters adfærd i det internationale politiske system. Generelt set argumenteres der for, at de mellemstore lande lægger stor vægt på internationale institutioner og multilateralt samarbejde i mødet med Kina. Den multilaterale tilgang forfølges i dedikerede MSM-grupper som MIKTA (Mexico, Indonesien, Sydkorea, Tyrkiet og Australien) og IBSA (Indien, Brasilien og Sydafrika), men også et størrelsesniveau højere over i den mere kendte og vægtige BRIKS-gruppe (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), der måske skal have et I til for Indonesien. I Sydøstasien har ASEAN (Association of South East Asian Nations) ikke haft meget held med at få Kina til at arte sig. Kina afviser for eksempel kategorisk at forhandle med ASEAN som gruppe om territorialstridighederne i det Sydkinesiske Hav. Det skal ordnes bilateralt, mener Beijing, der dermed har meget større mulighed for at vride armen om på de mindre lande et ad gangen. Herved forsøger man at imødekomme Kina, og at socialisere landet til en adfærd, man mener, er mere gavnlig for ens egne interesser på det regionale og globale niveau. Kina har længe været fortaler for en mere demokratisk fordeling af stemmerne i den Internationale Valutafond (IMF). Man mener, at stemmefordelingen i IMF ikke længere re- lekterer medlemmernes faktiske økonomiske størrelse. USA har hårdnakket modsat sig, og Brasilien har været en fremtrædende støtte for Kina, men uden held. En af bevæggrundene til Kinas lancering af Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB) for nylig bunder i disse frustrationer. Samtlige af bogens undersøgte lande har i øvrigt straks meldt sig ind som medstiftende lande, Sydkorea og Australien angiveligt til trods for betydeligt amerikansk politisk pres for at lade være. Politologen Robert A. Dahls gammelkendte de inition af magt er, at A får B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort. Denne anmelder er ikke overbevist om, at MSM erne for alvor har haft en signi ikant effekt på Kinas udenrigspolitiske adfærd og fået Kina til at gøre noget, Kina ellers ikke ville have gjort. Det betyder ikke, at kineserne bare tromler alt ned og gør, hvad der passer dem. Der indes gode og dårlige politikere, og der indes gode og dårlige diplomater, der mere eller mindre adræt håndterer forholdet til Kina. I mange tilfælde er det et positivt handelsforhold, hvor alle parter er glade. Kina har brug for ufattelige mængder af naturressourcer til at opretholde sin vækst, og i Sydamerika er man for eksempel meget glade for at sælge dem til Kina. Men de er ikke for alvor lykkedes med at binde Kina i multilaterale institutioner og få indpræget kineserne med nogle normer, der nævneværdigt får Kina til at ændre opførsel på det strategiske niveau. Kina holder stadig stædigt fast på sit udenrigspolitiske mantra om ikke-indblanding i indenrigspolitiske anliggender og på aftaler styret af egne langsigtede økonomiske og politiske interesser. Det er der ikke lavet om på. Fra miner i Myanmar til Mozambique, og fra havne i Grækenland til tekstilfabrikker i Italien, er det strictly business. Med kinesiske investeringer følger hverken lange foredrag og krav om demokratisk udvikling og pigeskoler, eller menneskerettigheder og LGBT-parader. Anmeldelse og essay med udgangspunkt i: Bruce Gilley & Andrew O Neil (red.) Middle Powers and the Rise of China Djøf Publishing sider. 325 kr. Morten Hetmar Vestergaard skriver om sikkerhedspolitik i Asien og er cand.soc. i international politik. DANMARK-KINA NR

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Lidt om os. - det sikre valg

Lidt om os. - det sikre valg Lidt om os Hele idegrundlaget bag vores virksomhed er bygget op omkring tætninger til industriel anvendelse. Vi dækker hele området fra små finmekaniske tætninger til store, krævende maskintætninger. Vores

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

Øerne er et af flere aspekter i konflikten mellem de to lande, hvor deres fælles historie også spiller en væsentlig rolle.

Øerne er et af flere aspekter i konflikten mellem de to lande, hvor deres fælles historie også spiller en væsentlig rolle. 3/10/2014 Kinas omstridte øer Arbejderen UAFKLAREDE GRÆNSER Kinas omstridte øer Kinas grænser ligger ikke fast. Landet strides med sine naboer om en række ø-grupper i omkringliggende have. De for det meste

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

NY UNDERSØGELSE: Flyrejsetendenser i 2015

NY UNDERSØGELSE: Flyrejsetendenser i 2015 NY UNDERSØGELSE: Flyrejsetendenser i 2015 En halvårsanalyse af global flyrejsedata og et kig på, hvad det sidste halve år har budt på Introduktion Rejsebranchen producerer enorme mængder data. Alene hos

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler.

Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler. Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler. Foråret i Washington er utrolig smukt. Her er de berømte cherry blossoms

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE ICYE programmet 6 eller 12 måneders frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet 2. marts 2015 Sammenfatning: Siden olieprisen

Læs mere

VM i fodbold 2014 i Brasilien

VM i fodbold 2014 i Brasilien VM i fodbold 2014 i Brasilien Spille betingelser og regler Pris Tusseklubben inviterer til deltagelse i en tipsdyst på VM turneringen 2014. Hvert spil koster kr. 100,- Indsættes på Tusseklubbens konto

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Eksportudsigten maj 2014

Eksportudsigten maj 2014 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten maj 2014 Eksportudsigten fra Eksportrådet, Udenrigsministeriet --- Real BNP-vækst --- --- Vækst i basisvareeksport --- Globalt 2,2% 2,9% 3,0% 1,7% 5,5%

Læs mere

199 KR KLUBBOGEN NY BOG! VEJL. PRIS 299 KR. NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET MED FARVEBILLEDER WEILBACHS BOGKLUB

199 KR KLUBBOGEN NY BOG! VEJL. PRIS 299 KR. NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET MED FARVEBILLEDER WEILBACHS BOGKLUB MEDLEMSBLAD Nr. 52 september 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 199 KR VEJL. PRIS 299 KR. NY BOG! AFBESTILLINGSFRIST 22. SEPTEMBER, BOGEN LEVERES PRIMO OKTOBER 2015 NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET

Læs mere

Quantum View Manage Administratorvejledning

Quantum View Manage Administratorvejledning Januar 2010 2010 United Parcel Service of America, Inc. UPS, UPS varemærke og den brune farve er varemærker tilhørende United Parcel Service of America Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Bankinvest seminar den 2. juni 2005.

Bankinvest seminar den 2. juni 2005. Bankinvest seminar den 2. juni 2005. Emne: Globale politiske og økonomiske trends, fokus på Asien. Af: J. Ørstrøm Møller, Ambassadør, Adjungeret Professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemoeller

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Asiens fremtid er verdens fremtid

Asiens fremtid er verdens fremtid Asiens fremtid er verdens fremtid Af ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København Den største strategiske udfordring er, om Kina og Indien i tide sluses ind i

Læs mere

En verden i stor forandring hvor finder væksten sted og hvilke konkurrencekrav og muligheder er der for de danske plastvirksomheder?

En verden i stor forandring hvor finder væksten sted og hvilke konkurrencekrav og muligheder er der for de danske plastvirksomheder? En verden i stor forandring hvor finder væksten sted og hvilke konkurrencekrav og muligheder er der for de danske plastvirksomheder? Plastindustrien Sprøjtestøbesektionens forårsmøde 29. marts 2011 V/

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere