Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, Kina har potentialet til at blive Danmarks tredjestørste eksportland om 20 år kun overgået af Sverige og Tyskland. Udviklingen skyldes fortsat høje vækstrater i Kina og fremkomsten af en stor gruppe kinesiske forbrugere med høj købekraft. Eksporten til fire af verdens største vækstmarkeder Brasilien, Rusland, Inden og Kina (BRIK-landene) kan fylde næsten tre gange så meget i Danmarks eksport om 20 år som i dag. Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked Andel af dansk vareeksport, Kina og de to største eksportmarkeder Pct Tyskland (nr. 1) Sverige (nr. 2) Sverige (nr. 1) Tyskland (nr. 2) Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, IMF og DI-beregninger 10 Kina (nr. 3) 5 Kina (nr. 13)

2 Kina kan blive DANMARKS tredjestørste eksportmarked DI INDSIGT Februar 2010 SIDE 2 Alene Kina kan aftage omkring ni pct. af den danske eksport i 2030 og dermed indtage pladsen som Danmarks tredje vigtigste eksportmarked. I dag er Kina blot vores 13. største marked. Samlet kan BRIK-landene aftage 14 pct. af eksporten mod fem pct. i dag. Stor vækst i BRIK-landene de kommende år En længere periode med højere vækst i de nye markedsøkonomier i Asien og Østeuropa end i de vestlige lande har betydet, at disse lande i dag aftager en stadig større andel af verdens produktion. Omtrent en femtedel af de produkter, der i dag handles over landegrænser, ender på de nye markeder i Asien. Dette er godt dobbelt så meget som for blot to årtier siden. Handel med Asien er mere end fordoblet på 20 år Denne udvikling ventes at fortsætte med uformindsket styrke i de kommende årtier, idet vækstudsigterne for de nye markedsøkonomier er klart mere gunstige end for de vestlige lande. Eksempelvis ventes Indien og Kina at få en gennemsnitlig realvækst i BNP per indbygger på henholdsvis seks og otte pct. om året de næste årtier, mens Danmark og Euro-området kun har udsigt til en vækst på omkring 1¼ pct. Det betyder, at BRIK-landene haler ind på velstandsniveauet i de vestlige lande. Om to årtier kan både Kina og Brasilien have et gennemsnitligt velstandsniveau per indbygger svarende til godt en fjerdedel af niveauet i USA, mens Rusland nærmer sig halvdelen. BRIK-landene haler ind Stigende velstand i BRIK-landene, men fra et lavt niveau BNP per indbygger i BRIK-landene relativt til niveauet i USA Pct. 50 Indien Kina Brasilien Rusland Anm. Talene er opgjort i løbende USD og er ikke købekraftskorrigerede IMF, Consensus Economics og DI-beregninger

3 Kina kan blive DANMARKS tredjestørste eksportmarked DI INDSIGT Februar 2010 SIDE 3 Den almindelige kineser ventes således fortsat at have væsentligt lavere velstand end i de fleste vestlige lande. Men da velstanden er så ulige fordelt, og befolkningsgrundlaget så stort i BRIK-landene, vil der alligevel være en del personer i disse lande med stor købekraft. Eksempelvis står de 10 pct. rigeste kinesere, hvilket svarer til omkring 140 mio. mennesker, for knap en tredjedel af den samlede indkomst. Og deres indkomst er omkring tre gange større end gennemsnittet for hele befolkningen mio. kinesere med stor købekraft i 2030 I 2030 kan 140 mio. kinesere således groft anslås at have et velstandsniveau svarende til tre fjerdedele af det gennemsnitlige velstandsniveau i USA, og højere end niveauet i eksempelvis Tyskland, Spanien, Grækenland og Italien. De 10 pct. rigeste kinesere kan have stor købekraft i 2030 BNP per indbygger i 2030 målt i USD USD Anm. Skøn på baggrund af fremskrivninger af BNP per indbygger i USD og indkomstfordelingen i Kina ifølge OECD IMF, EU-kommissionen, Consensus Economics, FN, OECD og DI-beregninger 0 USA De 10 pct. rigeste kinesere Tyskland Italien Grækenland Spanien Selvom der forsat vil være afsætningsmuligheder på Danmarks traditionelle eksportmarkeder, vil de nye vækstmarkeder derfor få stadig større betydning. Danmark har ikke udnyttet mulighederne i BRIK-landene Danmark har historisk været meget afhængig af enkelte store eksportlande. For halvtreds år siden afsatte de danske virksomheder mere end en fjerdedel af eksporten i Storbritannien, og alene eksporten af bacon til det engelske marked udgjorde mere end 10 pct. af den samlede danske vareeksport. 1 Beregninger på baggrund af OECD Economic Surveys, China.

4 Kina kan blive DANMARKS tredjestørste eksportmarked DI INDSIGT Februar 2010 SIDE 4 De seneste årtier har der dog været tendens til en større geografisk spredning i eksporten. Storbritannien er blevet erstattet af Tyskland som det største eksportmarked, og samtidig er nye lande i blandt andet Asien samt Rusland på fremmarch. BRIK-landene har fået større betydning Eksport af varer til udvalgte markeder Som andel af samlet vareeksport i pct Nye EU-lande BRIK-landene Emerging Asien (ekskl. Kina og Indien) Danmark 2,5 1,5 2,9 OECD EU15 2,8 2,9 4,2 USA 0,6 4,4 14, Danmark 3,5 2,3 3,0 EU15 4,9 3,0 3,7 USA 0,4 4,8 14, Danmark 6,1 4,7 3,1 EU15 7,7 6,1 3,1 USA 0,9 10,2 11,5 Danske virksomheder har dog ikke været nær så gode som virksomhederne i de øvrige europæiske lande til at udnytte eksportmulighederne på de nye markeder. men ikke lige så meget som i de øvrige EU-lande Det gælder især i BRIK-landene og til dels i de nye EU-lande i Central- og Østeuropa. Det skyldes delvist, at danske eksportvirksomheder i højere grad end de øvrige europæiske virksomheder har specialiseret sig i eksport af såkaldte up-market produkter, der er varer og ydelser af høj kvalitet, der kan sælges til højere priser på markedet. Kina og Rusland kommer ind på eksportens top-ti Potentialet på de nye markeder er stort. BRIK-landene kan i 2030 aftage knap 14 pct. af den danske vareeksport, og både Kina og Rusland kan være blandt de 10 største eksportmarkeder. Det viser beregninger foretaget på DI s eksportmodel. Kina fortrænger Storbritannien i toppen

5 Kina kan blive DANMARKS tredjestørste eksportmarked DI INDSIGT Februar 2010 SIDE 5 Danmarks 10 største eksportmarkeder og udvalgte lande Andel af dansk vareeksport i pct Tyskland 25,3 1 Tyskland 18,0 1 Sverige 13,6 2 Sverige 10,2 2 Sverige 14,9 2 Tyskland 12,2 3 UK 9,6 3 UK 8,3 3 Kina 8,7 4 Norge 6,8 4 Norge 6,3 4 UK 7,5 5 Frankrig 5,4 5 USA 5,8 5 USA 6,2 6 USA 5,0 6 Holland 4,7 6 Norge 5,0 Anmærkning Eksport som andel af den danske vareeksport til 170 udvalgte lande, for hvilke det er muligt at fremskrive til I 2008 udgjorde disse 170 lande 97,5 pct. af den samlede danske vareeksport. Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN og DI-beregninger. 7 Holland 4,6 7 Frankrig 4,5 7 Frankrig 3,8 8 Italien 3,9 8 Italien 3,2 8 Holland 3,6 9 Japan 3,9 9 Spanien 2,7 9 Rusland 3,1 10 Belgien 2,0 10 Finland 2,6 10 Spanien 2,5 17 Rusland 0,8 13 Kina 2,0 30 Kina 0,4 14 Rusland 1,9 38 Indien 0,3 29 Indien 0,5 15 Indien 1,6 39 Brasilien 0,2 30 Brasilien 0,5 24 Brasilien 0,8 BRIK-landene 1,6 BRIK-landene 4,9 BRIK-landene 14,2 Eksporten til Kina kan alene i 2030 udgøre knap ni pct. af den danske eksport mod blot to pct. i dag. Kun Sverige og Tyskland vil være større markeder for dansk eksport på det tidspunkt. Samtidig kan Rusland med en eksportandel på tre pct. blive det niende største eksportland i Rusland kommer ind på eksportens top-ti Den store fremgang på de nye markeder betyder, at de traditionelle eksportmarkeder kommer til at fylde relativt mindre i den danske eksport. Det europæiske marked, og især de gamle EU-lande, vil derfor udgøre en mindre del af den danske eksport i de kommende årtier. Kan potentialet i BRIK-landene veksles til øget eksport? Selv om der bliver flere købestærke forbrugere på de nye markeder, så vil de fleste heraf fortsat være væsentligt mindre købestærke end den typiske vesteuropæiske forbruger. Hvis eksportpotentialet i BRIK-landene skal indfries, kræver det derfor en målrettet produktudvikling mod de nye markeder, samt at rammevil- Indfrielse af potentiale kræver målrettet produktudvikling

6 Kina kan blive DANMARKS tredjestørste eksportmarked DI INDSIGT Februar 2010 SIDE 6 kårene i Danmark understøtter dette gennem kompetent arbejdskraft og et attraktivt investeringsklima. Hvor meget den øgede velstand på de nye markeder slår ud i øget dansk eksport afhænger endvidere af i hvor høj grad danske (og udenlandske) virksomheder vælger at flytte dele eller hele produktionen til de nye markeder for at kunne produktudvikle tæt på forbrugerne og for at mindske transportomkostningerne 2. Et højere niveau for udenlandske direkte investeringer (FDI) i eksempelvis Kina vil dog ikke nødvendigvis betyde lavere dansk eksport. Investeringerne kan løfte velstandsniveauet i Kina yderligere og dermed skabe efterspørgsel efter nye produkter, som for eksempel produceres i Danmark. Erfaringerne fra de vestlige lande viser, at FDI ikke fortrænger import. Verdens største modtager af FDI, USA, har således fortsat en betydelig import Direkte investeringer går hånd i hånd med øget handel Voldsomme konjunkturudsving eller andre uforudsete hændelser, der rammer forskellige regioner i verden med uens styrke, vil selvsagt kunne forskyde eller forsinke de skitserede udviklingstendenser. Eksempelvis udtrykkes der netop nu flere steder bekymring for, om opsvinget i Kina er holdbart, eller der er tale om en begyndende overophedning og tendens til opbygning af nye bobler i den kinesiske økonomi. Beregningsforudsætninger De væsentligste variable i DI s eksportmodel er BNP per indbygger, modtagerlandets importkvote og indbyggertal samt hvor langt landet ligger fra Danmark. Ud fra en fremskrivning af hver af disse fire underliggende faktorer for alle de 170 lande, der indgår i eksportmodellen, er det muligt at lave et skøn for, hvorledes Danmarks eksportmønster kan se ud om 5, 10 eller 20 år. Fremskrivningerne af BNP per indbygger tager frem til 2014 udgangspunkt i skønnene fra IMF. Efter 2014 anvendes skøn fra EU-kommissionen for de europæiske lande og fra Consensus Economics for en lang række andre lande. For de resterende lande antages en fortsættelse af væksten i de sidste ti år inden finanskrisen tog til 3. Befolkningen antages at udvikle sig på linje med FN s befolkningsfremskrivning, mens afstand og importkvoter antages uændrede. 2 En dansk eksportvare skal i 2030 i gennemsnit transporteres over km væk mod blot km i dag. Udsigterne til en højere global pris på CO 2 fremover i lyset af klimaudfordringen kan således være med til at forstærke effekten med udflytning af produktion til de nye markeder. Det samme kan udsigten til væsentligt højere eksportbarrierer, end på de traditionelle eksportmarkeder 3 For enkelte lande forudsættes en delvis konvergens i velstandsniveauet. Det drejer sig eksempelvis om lande som Singapore, Hviderusland og Bahrain, der i de senere år har haft ekstremt høje vækstrater. Det antages derfor, at vækstraten i disse lande gradvist mindskes, så de på sigt konvergerer mod velstandsniveauet i USA.

7 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH