Miljøvurdering af den Regionale UdviklingsPlan

Transkript

1 Område: Bæredygtighed Udarbejdet af: Alice Ulstrup Afdeling: Afd. for Bæredygtighed Alice Journal nr.: Telefon: Dato: 8. november 2007 Miljøvurdering af den Regionale UdviklingsPlan Ikke-teknisk resumé Denne rapport er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regionale UdviklingsPlan Det gode liv visionen for Syddanmark. Udviklingsplanen er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer prrammer (LOV nr. 316 af 05/05/2004 med senere ændringer). Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker forventes overvejende at have positive eller neutrale miljøeffekter. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der vurderes at kunne få en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid vil den udvikling, disse pejlemærker beskriver, så forventes at komme til at foregå, såfremt den Regionale UdviklingsPlan ikke blev gennemført. Med den Regionale UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Planens overordnede målsætninger prioriteter I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2007, udvikles der på regionalt niveau en ny plantype i form af den Regionale UdviklingsPlan. Den Regionale UdviklingsPlan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter udkantsområder samt for natur miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse kultur. Den Regionale UdviklingsPlan er Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark med tilhørende 5 strategier. Det er hensigten, at planen skal være en fælles platform for både regionen kommunerne i regionen. Visionens tre værdier, Udsyn, Frisind Bæredygtighed, skal tilsammen gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark. Visionen udmøntes i fem strategier, der skal styrke udviklingen i Syddanmark: Bo leve, Viden læring, Vækst velstand, Oplevelse fritid samt Sammenhæng tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse infrastruktur bliver styrket hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind bæredygtighed som de bærende hensyn. Planen i forhold til nationale regionale politikker Nationale politikker - Danmark De vigtigste politikker på miljøområder er dette efterår til debat, idet regeringen den 14. juni 2007 fremlagde debatoplægget Grønt Ansvar. I Grønt Ansvar angives de nye udfordringer at være: Klimaforandringerne Globaliseringen Behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra en parallelt stigende miljøbelastning Effektivisering af anvendelse af naturressourcer Global bæredygtig udvikling under hensyntagen til den store vækst i f.eks. Kina, Indien Brasilien Side 1 af 12

2 Tab af naturens bioliske mangfoldighed De nye udfordringer håndteres via indsatser på følgende områder: Klimaforandringer Transport Bæredygtige byer Sundt sikkert miljø fokus på luft, kemikalier, vand, støj fødevarer Natur Affald Internationalt samarbejde Inddragelse af aktører Region Syddanmarks bæredygtighedspolitik Samtidig med den Regionale UdviklingsPlan udarbejdes Region Syddanmarks bæredygtighedsstrategi. I udkast gældende pr. 5. oktober 2007 lyder politikken: I samarbejde med vores interessenter aktører vil vi støtte arbejde for en bæredygtig udvikling i Region Syddanmark, herunder: Bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri person- fragttransport Mindre miljøbelastningen regionalt globalt Gerafisk biolisk mangfoldighed Socialt ansvar samfundsmæssigt engagement Det vil vi gøre ved at støtte aktiviteter, der understøtter den ønskede udvikling, herunder aktiviteter, der gør nuværende kommende generationer af borgerne erhvervsliv i stand til selv at handle bæredygtigt. På egne institutioner, i egen drift i vores indkøb vil vi arbejde for at mindske miljøbelastningen, bremse nedgangen i biodiversitet, fremme social ansvarlighed samfundsmæssigt engagement samt fokusere på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Desuden vil vi lave bæredygtighedsvurderinger på relevante regionsrådsbeslutningsforslag for at fremme samspillet mellem beslutninger vedrørende naturmæssige, miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle økonomiske forhold. For perioden fokuseres arbejdet på: klimaforandringer nedgangen i den bioliske mangfoldighed udviklingen af den nye virksomheds Region Syddanmarks - sociale ansvar samfundsmæssige engagement Inddragelse af borgere erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet Regionens miljøstatus I de følgende afsnit tilvejebringes en kort beskrivelse af miljømæssige udfordringer sårbarheder i Region Syddanmark. Analysen vil komme med oplysninger om kendetegn potentialer for miljømæssige forbedringer. By land Der bor knap 1,2 million mennesker i Region Syddanmark svarende til ca. 22 % af Danmarks befolkning. Befolkningstallet er de senere år steget langsommere i Region Syddanmark end i Danmark som helhed, i de kommende år forventes det at falde i dele af regionen. Gerafisk omfatter Region Syddanmark de tidligere Fyns, Ribe Sønderjyllands Amter samt den Side 2 af 12

3 sydlige del af det gamle Vejle Amt. Regionen består af 22 kommuner, hvor Fanø Kommune er den befolkningsmæssigt mindste med ca indbyggere Odense Kommune den største med ca indbyggere. Demrafisk lokaliseres de tyndtbefolkede områder i Vest- Sønderjylland dele af Sydfyn, mens regionens større bysamfund, omkring Trekantsområdet, Odense Esbjerg, huser de største befolkningstætheder. Regionen er derfor kendetegnet ved stor befolkningsmæssig diversitet, hvilket giver en række udfordringer på bl.a. transportområdet, landskabs- naturbevarelse, kulturarv, landdistriktsudvikling, arealanvendelse m.m. Den demrafiske diversitet afspejler de forskellige landskabers arealanvendelse. De større bysamfund ligger langs motorvejsnettet er som følge af infrastrukturen kendetegnet ved større erhvervsområder. Generelt er der for alle byer god adgang til fritidslandskaber værdifulde naturområder, som i sig selv rummer gode muligheder for friluftsliv, livskvalitet sundhed. By- erhvervsudvikling giver derfor en række udfordringer for opretholdelse af landskabets særkende med klar adskillelse mellem by land, ligesom adgangen til fritidslandskabet bynær natur kan påvirkes i negativ retning. Særligt i Trekantsområdet ses tendenser til sammenvoksninger af byerne i et på sigt gerafisk sammenhængende østjysk bybånd fra Randers i nord til Kolding i syd. Uden for de bymæssige områder er arealanvendelsen domineret af landbrug. Overordnet set er landbruget i regionen en stærk drivkraft for miljøpåvirkninger sammenlignet med resten af Danmark. Region Syddanmark har med undtagelse af enkelte kommuner et større landbrugsareal en højere husdyrtæthed end landsgennemsnittet. Landbrugssektoren er karakteriseret ved, at antallet af bedrifter falder i takt med landbrugets strukturudvikling, mens antallet af husdyr primært i form af svin er stigende. Landbrugserhvervet vil gå mod færre, større industribrug i de eksisterende landbrugsområder af regionen. Landbrugssektorens miljøeffekter giver, som følge af erhvervets størrelse i regionen, en række udfordringer på næringsstofudledning til overflade- grundvand, pesticidanvendelse, vand- energiforbrug samt landskabs- naturbevarelse. Eksempelvis er udledningen af ammoniak til luften større i Region Syddanmark end i andre egne af landet. Samtidigt med er regionen kendetegnet ved at have mange sjældne naturområder, som lyngheder højmoser, der er sårbare for ammoniakpåvirkning, hvis tålegrænse allerede er overskredet ved de nuværende ammoniakudledninger. En større fokusering på en miljøvenlig, teknolisk landbrugsdrift, herunder økoli, vil udgøre et fremtidigt potentiale. Naturen landskabet Region Syddanmark er kendetegnet ved en stor varieret forekomst af naturtyper med god sammenhæng et højt indhold af både flora fauna. Også kulturarven landskaberne karakteriserer Region Syddanmark som unik, hvor især Vadehavet, Lillebælt Det sydfynske øhav er i international klasse. Flere af regionens naturområder er internationalt beskyttet, der er i regionen stor erfaring med genopretning af forskelligartede naturområder. Andelen af beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3 ligger med undtagelse af enkelte kommuner under landsgennemsnittet i regionen. Det er derfor en regional udfordring at arbejde for at forøge arealet af sammenhængende naturområder i regionen. Derved arbejdes der så aktivt for, at den bioliske mangfoldighed ikke forringes yderligere pga. menneskelige handlinger. Regionens store landbrugssektor udleder store mængder næringsstof, som via vandløbene giver negative effekter på vandkvalitet natur i regionens mange kystområder. Vadehavet, Lillebælt, Øhavet, de østjyske fjorde indre farvande er vigtige habitatområder for fugle andet dyreliv. Mange af disse områder er udlagt til internationale naturbeskyttelsesområder. Udover påvirkningen fra landbruget står regionens kystområder over for en risiko for vandstandsstigninger i forbindelse med de menneskeskabte klimaforandringer. Regionens lange kystlinie er ligeledes sårbar overfor olieforurening fra tankskibe, ligesom turismeudviklingen kystnær bebyggelse i visse områder ikke Side 3 af 12

4 kan karakteriseres som bæredygtig. Omvendt udgør regionens lange kystlinie et stort potentiale for fremme af bæredygtig oplevelsesturisme friluftsliv, som både kan skabe livskvalitet ejerskab til naturen. F.eks. vil en udpegning af Vadehavet eller Det Sydfynske Øhav som nationalpark, udover de naturmæssige fordele, kunne gavne områdets kultur- friluftsliv dermed fremme udviklingen i de dele af regionen. Områderne vil blive sat på verdenskortet synliggøre, at man i Region Syddanmark kan få spændende unikke naturoplevelser, hvilket vil kunne få stor betydning for turismen bosætningen i de pågældende områder. Bæredygtighed miljø Region Syddanmark er kendetegnet ved en høj inddragelse af lokalbefolkning virksomheder i den politiske beslutningsproces om miljøforbedring bl.a. gennem de grønne miljønetværk Regionen har i mange år været på forkant på inden for dette område har bidraget væsentligt til at skabe potentialer, forbedringer sammenhængskraft bredt inden for bæredygtighed. På klimaområdet er den primære bidragsyder i Region Syddanmark brugen af fossile brændstoffer. Landbrugets udledninger til luften er en yderligere væsentlig faktor for klimaændringerne. Beregninger viser, at reduktioner i udledninger til atmosfæren fra Europa ikke er tilfredsstillende ikke fuldt ud følger de indgående forpligtelser ifølge Kyoto Protokollen. Der er generelt opnået forbedringer i klimapåvirkningen fra industrien gennem energibesparelser m.v. Bedre affaldshåndtering bidrager så positivt, men næppe tilstrækkeligt. I modsætning hertil står situationen i transporterhvervet. Et øget transportarbejde både for gods persontransport kompromitterer nle af de resultater, som er opnået i andre sektorer. Der er i Region Syddanmark kraftig vækst i transportsektoren, effektiviteten kapacitetsudnyttelsen er for nedadgående, hvilket yderligere lægger pres på miljøet. Andelen af den syddanske befolkning, der anvender kollektiv transport, er lavere end landsgennemsnittet. Bilen bliver i større grad foretrukket som transportmiddel i regionen. Der ligger derfor et stort potentiale i udviklingen af en mere bæredygtig transport i form af bedre offentlige transportmuligheder, udvikling af energieffektive trafikløsninger m.m. På luftforureningsområdet nyder befolkningen i visse områder af Region Syddanmark godt af en lav befolknings- industritæthed. Idet disse områder primært består af landområder med mindre bykoncentrationer, er områderne mindre udsat for forurenende stoffer. Det skal d nævnes, at udledninger fra landbruget så kan påvirke sundheden. Region Syddanmark har en umiddelbar stor tilgængelig drikkevandsressource. Områdets store nedbør vil i sammenhæng med afvikling af forurening udvikle forbedre denne ressource. Landbrugets produktionsmetoder påvirker d ressourcen ved markvanding nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. Der er derfor et stort potentiale i at reducere nedsivningen af overskydende næringsstoffer pesticider i regionen. Miljøvurdering af den Regionale UdviklingsPlans strategier Den Regionale UdviklingsPlan består af 5 strategier: Bo leve, Læring viden, Vækst velstand, Oplevelse fritid samt Sammenhæng tilgængelighed. Hver strategi er opdelt i udfordringer pejlemærker. Miljøvurderingen er afgrænset til pejlemærkerne, som udgør de ønskede mål for udvikling. Pejlemærkerne er blevet vurderet i forhold til mulige miljøpåvirkninger inden for de miljøfaktorer, der normalt anvendes til beskrivelse af den generelle miljøtilstand, jf. Vejledning om miljøvurdering af planer prrammer: Biolisk mangfoldighed, herunder flora fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Side 4 af 12

5 Vand Luft Klimatiske faktorer Ressourcer energi Materielle goder Landskab Kulturarv, herunder kirker deres omgivelser samt den arkitektoniske arkæoliske kulturarv Bilag 1 viser de skematiske miljøvurderinger af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier. Nedenstående afsnit i punktform er gengivelser af pejlemærkerne fra den Regionale Udviklingsplan. Efter hvert afsnit beskrives de relevante miljømæssige vurderinger. Bo Leve Pejlemærker: 1. De store bykoncentrationer, Trekantområdet, Odense Esbjerg udnyttes som særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med regionens øvrige byer landdistrikter. 2. De syddanske byer er parter i opbygning styrkelse af synlige udviklingsbånd nord-syd øst-vest, som strækker sig ud over regionens grænser, byudviklingen sker med særlig opmærksomhed på transport trafik, funktionelle sammenhænge samt adskillelsen mellem land by. 3. De største byer bykoncentrationer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncentration af arbejdspladser, alsidige uddannelsestilbud vækstpotentialer en vigtig rolle i den regionale udvikling. 4. De mellemstore byer Svendborg, Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Varde Nyborg fungerer som centre for service, arbejdspladser uddannelse i et større gerafisk område udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling heri. 5. De mindre byer fungerer som centre for service arbejdspladser i et mindre opland. 6. Alle regionens byer udnytter udvikler deres forskellige roller udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker potentialer. 7. Regionens borgere nuværende som kommende har endnu mere attraktive, forskelligartede, bosteder boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætningen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service tilgængelighed. 8. Nye natur- rekreative fritidsområder er en del af byudviklingen, understøtter bostedets friluftsliv herlighedsværdi. 9. Gode bostedskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder, ikke mindst for de veluddannede kreative kræfter, samt i fleksibilitet for børnefamilier. 10. Bostedets rammer muligheder for uddannelse, beskæftigelse, service oplevelser fremmer sund social udvikling sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed. 11. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med respekt for landskab kulturmiljø. Landdistrikter byer supplerer hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet. 12. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvaliteten Pejlemærkerne i Bo leve, der omhandler en vision om gode bosteder for regionens borgere, er overordnet set gennemsyret af bæredygtighed. Der forventes positive eller neutrale miljøpåvirkninger af næsten samtlige pejlemærker. Pejlemærke 12 omkring mindskelse af miljøbelastning begrænsning af arealforbrug er gennemsyret af bæredygtighed med positive miljøeffekter inden for alle miljøfaktorer. Pejlemærket omkring etablering af rekreative fritidsområder vurderes at kunne påvirke miljøet i både positiv negativ retning. Nye naturområder vurderes at påvirke landskabet i positiv retning, hvorimod rekreative fritidsområder, så som etablering af en golfbane, vil kunne blive etableret uden respekt for det eksisterende landskab kulturarv. Det er ligeledes vigtigt at have fokus på, at byudviklingen nord-syd øst-vest (pejlemærke 2) bliver planlagt med respekt for både landskab kulturarv. Side 5 af 12

6 Læring viden Pejlemærker: 1. Flere gennemfører en uddannelse efter grundskolen, hvad enten det er tale om faglige eller videregående uddannelser. 2. Det rigtige valg træffes ved kvalificeret vejledning brobygning mellem grundskolen den videre uddannelse. 3. Mange varierede uddannelsestilbud med gerafisk nærhed for alle, styrker valgmulighederne former attraktive læringsmiljøer. 4. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori, praksis jobmuligheder, erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov. 5. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd om de svageste. 6. Den internationale dimension indenfor uddannelse forskning er styrket. 7. Studerende så fra andre regioner tiltrækkes af fleksible studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer gode udvekslings- praktikmuligheder. 8. Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret på kvalitet frem for gerafi i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede undervisere forskere samspil med erhvervslivet. 9. En styrkelse af Syddansk Universitet, tiltrækning af øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive internationalt anerkendte. 10. Udbuddet af uddannelser kompetencer matcher efterspørgslen, der gøres en indsats for at skabe gode læringsmiljøer kompetenceudvikling på alle niveauer. 11. Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret brobygning vejledning mellem ungdomsuddannelserne de videregående uddannelser. 12. Livslang læring er både en del af arbejdslivet fritiden, omfatter såvel det enkelte individ som virksomheder institutioner. Det vi har lært, opdateres, udbygges omdannes til brug i nye situationer til gavn for virksomheder det enkelte menneske. 13. Forbedret folkesundhed gode sociale rammer gavner vilkårene for, at uddannelsesniveauet kan løftes tværgående utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse. 14. Kompetenceklynger, forskning udvikling af uddannelser er styrket gennem videndeling brobygning mellem forsknings- uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet andre regionale aktører både på regionalt, nationalt internationalt niveau. Pejlemærkerne i Læring viden er ikke gennemsyret af bæredygtighed. De øvrige strategier har, i modsætning til Læring viden, mindst ét pejlemærke, der indikerer en bæredygtig udvikling. Det vurderes d, at indsatsområderne overordnet set ikke vil få en negativ effekt på miljøet. Det anslås d, at en lang gerafisk afstand til de videregående uddannelser, kan medføre en øget trafik dermed øge forbruget af ressourcer, hvilket igen medfører en øget klimabelastning i form af en øget CO 2-udledning. Miljøproblemet vurderes d samlet set at være af minimal betydning. Vækst velstand Pejlemærker: 1. Vækst velstand kommer hele regionen til gode ved at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker med særlig opmærksomhed på regionens yderområder, gennem en fokuseret, koordineret, nytænkende bæredygtig indsats i et tæt privatoffentligt partnerskab stærke netværk. 2. Flere vækstiværksættere nye vækstvirksomheder. 3. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, nye styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelsesøkonomi det sunde liv. 4. Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen den offentlige sektor, som styrker innovation klyngedannelse. 5. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt miljømæssigt samfundsansvar. 6. Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både erhvervslivets det enkelte individs behov ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau. Flere uddanner sig mere, der er adgang til et varieret udbud af voksen- efteruddannelsestilbud for både lavt- højtuddannede. 7. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere motivere borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs. 8. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde systematisk med kompetenceudvikling, Side 6 af 12

7 anerkendelse af realkompetencer merit, ved at have rum for læring, så både ledere medarbejdere motiveres til efter- videreuddannelse. Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, erhvervslivets internationale engagement er styrket. Regionen drager fordel af dens unikke position som den eneste landfaste danske grænseregion beliggenheden i forhold til omverdenen både infrastrukturelt gennem de mange, stærke internationale samarbejder netværk, som parter i regionen deltager i. Udviklingen af et åbent grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsen i stadig mindre grad virker som en barriere, er fremmet. Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder er rustet til dens udfordringer. Et åbent grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsers barrierer i bred forstand er under afvikling. Strategien Vækst velstand vurderes at medføre både negative positive miljøpåvirkninger alt efter hvilke pejlemærker, der i udmøntningen af planen vil blive satset på. Såfremt de enkelte pejlemærker vurderes enkeltvist, vurderes pejlemærke 2 at kunne påvirke miljøtilstanden negativt inden for samtlige miljøfaktorer med undtagelse af Befolkning Materielle goder. Der er ikke i formuleringen af pejlemærket taget højde for, at målet skal nås på en bæredygtig måde. Etableringen af flere vækstvirksomheder vil alt andet lige have potentiale for at indvirke negativt på landskab, kulturarv biolisk mangfoldighed i med at nye virksomheder vil lægge beslag på nyt areal. Vækstvirksomheder vil så kunne forurene jord, vand /eller luft dermed få en negativ indvirkning på menneskers sundhed den bioliske mangfoldighed. Et øget forbrug af ressourcer energi vil desuden kunne påvirke klimatiske faktorer i en negativ retning. Pejlemærke 5 omkring at erhvervslivet tager et økonomisk, socialt miljømæssigt ansvar, hvilket vil sige et bæredygtigt ansvar, vurderes at være gennemsyret af bæredygtighed. Hvis vækstvirksomhederne etableres under forudsætning af bæredygtighed, vil etablering af vækstvirksomhederne kun blive miljøvurderet negativt mht. landskab kulturarv. Oplevelse fritid Pejlemærker: 1. Tilbudene inden for kultur- fritidsområdet styrkes med stadig opmærksomhed på de behov som forskellige målgrupper har, der er skabt bedre rammer for et mangfoldigt friluftsliv. 2. Borgerne i Region Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på et højt niveau bruger dem aktivt som kilde til identitet, inspiration ren fornøjelse. 3. Museer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbejder er naturlige centre for læring nyskabelse. 4. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende for udvikling af talenter, nye kulturelle events oplevelser på tværs af konventionelle grænser. 5. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden er et vindue til verden omkring os både indadtil udadtil. 6. Syddanmarks mange natur- kulturmiljøer, herunder Vadehavet det Sydfynske Øhav, understøtter bosætning, friluftsliv turisme i regionen, men på en måde, der samtidig beskytter landskabet udbygger Syddanmarks naturgrundlag. 7. Et netværk af kvalitetsnatur særegne landskaber understøtter den gerafiske bioliske mangfoldighed giver en god naturoplevelse. 8. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser oplevelsen. Havet, kysterne fastlandet er rum for et aktivt rekreativt liv. 9. Turismen er styrket gennem udviklingen af nye mangeartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne er præget af høj kvalitet forskellighed, tilgodeser en bred målgruppe af besøgende fra både ind- udland. 10. Produkt- kompetenceudvikling, koordinering samarbejde mellem myndigheder, attraktioner operatører, sikrer kvalitet for den besøgende øger værditilvæksten til gavn for hele regionen. 11. Turisme er en dynamo for beskæftigelse bosætning især i yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en bæredygtig udvikling. Strategien Oplevelse fritid vurderes hovedsageligt at medføre positive miljøeffekter inden for Side 7 af 12

8 Befolkning Materielle goder. Særligt pejlemærket omkring udvikling af et netværk af kvalitetsnatur særegne landskaber, vurderes positivt er gennemsyret af bæredygtighed. Det vil kræve en positiv miljøindsats på klima- ressourceområdet for at få hele fokusområdet til at være gennemsyret af bæredygtighed. Sammenhæng tilgængelighed Pejlemærker: 1. Trængselsproblemer på motorvej bane afhjælpes hurtigt gennem et udbygget bæredygtigt trafiknet for vej, bane færger, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). 2. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler internationale vej- baneforbindelser fungerer godt er knyttet tæt til det øvrige trafiknet. 3. Internationale forbindelser især vej- baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer forbedres med, som minimum, en uændret helst en faldende miljøpåvirkning. 4. Enkelte, velbeliggende havne indgår i et net af skandinaviske nordeuropæiske havne, der er specialiserede i containertransport. 5. Den regionale struktur af veje, baner færger fungerer gnidningsfrit binder områder i Syddanmark med stor afstand til den overordnede struktur effektivt energioptimalt sammen. 6. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet mod konkurrencedygtig bæredygtig kollektiv trafik. sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. 7. Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til fra bopælen, det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark. 8. Det kollektive trafiksystem er bl.a. for pendlere uddannelsessøgende et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris tilgængelighed. 9. CO 2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem øget anvendelse af alternative drivmidler 10. Et net af effektive tilgængelige godsterminaler, herunder havne, gør det muligt at vælge den mest effektive bæredygtige transport af gods. 11. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø- naturpåvirkninger Strategien Sammenhæng tilgængelig kan forventes at medføre både negative positive miljøpåvirkninger alt afhængig af hvilke pejlemærker, der vil blive satset på. De negative miljøpåvirkninger er placeret inden for miljøfaktorerne Landskab, Klimatiske faktorer samt Ressourcer energi - påvirkningerne vurderes primært at komme fra en udvidelse af det eksisterende vejnet. Flere veje vil medføre en yderligere fragmentering af de syddanske naturområder, hvilket kan få en negativ indvirkning på den bioliske mangfoldighed - det på trods af at pejlemærke11 fremhæver, at tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- naturpåvirkninger. Det kan endvidere forventes, at en udbygning af vejnettet vil få flere syddanskere til at pendle over større afstande, hvilket vil få en negativ klimaeffekt øge forbruget af fossile brændsler. Af positive miljøpåvirkninger kan fremhæves pejlemærke 9 omkring en afkobling mellem CO 2- belasningen trafikstigningen. Pejlemærket har potentiale til at medføre positive påvirkninger inden for klimaområdet pga. et formindsket ressourceforbrug af fossile brændsler. Pejlemærket om at det kollektive trafiksystem skal være et reelt alternativ til bilen vil ligeledes, pga. en øget pendling, have potentiale for at få en positiv miljøeffekt inden for Klimatiske faktorer Ressourcer energi. 0-alternativ 0-alternativet beskriver den udvikling, som må forventes at finde sted, hvis planen ikke gennemføres. Den Regionale UdviklingsPlan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter udkantsområder samt for natur miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse kultur. Den Regionale UdviklingsPlan er Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark med tilhørende 5 strategier. Det er hensigten, at visionsplanen skal være en fælles platform for både regionen kommunerne i regionen. Der er i Region Syddanmark Side 8 af 12

9 mange kræfter på tværs af sektorområder, der yder hvert sit bidrag til udvikling i regionen. Hensigten med udviklingsplanen er at få alle disse kræfter til at arbejde sammen, således at der bliver tænkt i helheder lange tidshorisonter. Gennemføres den Regionale UdviklingsPlan ikke, kan man risikere en udvikling, hvor der sker en sub-optimering eller endda, at der i forskellige sektorer, tidshorisonter eller gerafiske områder arbejdes direkte i modstrid med hinanden. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der kan have en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid må den udvikling, disse pejlemærker beskriver, forventes at komme til at foregå så i 0- alternativet. Med den Regionale UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Det vurderes derfor, at den Regionale UdviklingsPlan overordnet set vil have flere positive miljøeffekter end 0-alternativet. Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse Det er i Region Syddanmark blevet prioriteret højt at få miljøvurderet den Regionale UdviklingsPlan. Udarbejdelsen af miljøvurderingen har haft til formål at begrænse planens eventuelle negative indvirkning på miljøet derved skabe en så bæredygtig udviklingsplan som muligt. Processen i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen har været vigtig i forbindelse med slutproduktet af den Regionale UdviklingsPlan. Arbejdet med miljøvurderingen er gennemført sideløbende med udarbejdelsen af udviklingsplanen. De foreløbige udkast til planen er blevet miljøvurderet løbende i form af skemaer (bilag 1), hvor de forventede miljøvurderinger blev vægtet med + eller afhængigt af, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt. Miljøvurderingerne er blevet diskuteret indarbejdet i den Regionale Udviklingsplan, således at den endelige udgave af udviklingsplanen er blevet så bæredygtig som mulig. Overvågning af miljøeffekterne Region Syddanmark arbejder med udviklingen af et indikatorsæt i forbindelse med den Regionale Udviklingsmodel, som gør det muligt, at monitorere udviklingen i regionen kommunerne i regionen i forhold til miljømæssig bæredygtighed. En årlig opfølgning af relevante indikatorer kan belyse, hvorvidt den ønskede udvikling i Region Syddanmark går i en bæredygtig retning eller ej. Referencer Miljø bæredygtighed i Region Syddanmark en indikatorbaseret analyse (Oxford Research, september 2007) Lov om miljøvurdering af planer prrammer (LOV nr. 316 af 05/05/2004) Vejledning om miljøvurdering af planer prrammer (VEJ nr af 18/06/2006) Side 9 af 12

10 Bilag 1 Miljøvurdering af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier. De forventede miljøpåvirkninger vægtes med + alt efter, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt. De felter, der ikke er markerede, vurderes at være miljøneutrale eller uvæsentlige i denne sammenhæng. Bo leve Pejlemærker Biol isk mangf oldighed, flora fauna Befolk ning Menn esker s sundh ed Jord Vand Luft Klimat iske faktor er Ress ourcer energi Materi elle goder Lands kab Kultur arv (+) (+) + (-) (-) / (+) (+) (+) (+) + + Læring viden Pejlemærker Biol isk mangf oldighed, flora fauna Befolk ning Menn esker s sundh ed Jord Vand Luft Klimat iske faktor er Ress ourcer energi Materi elle goder Lands kab Kultur arv (-) (+) (+) 8 (-) (-) Side 10 af 12

11 Vækst velstand Pejlemærker Biol isk mangf oldighed, flora fauna Befolk ning Menn esker s sundh ed Jord Vand Luft Klimat iske faktor er Ress ourcer energi Materi elle goder Lands kab Kultur arv 1 + (+) (+) (-) + + (-) (-) (-) (-) (-) + 12 (-) + Oplevelse fritid Pejlemærker Biol isk mangf oldighed, flora fauna Befolk ning Menn esker s sundh ed Jord Vand Luft Klimat iske faktor er Ress ourcer energi Materi elle goder Lands kab Kultur arv (-) Side 11 af 12

12 Sammenhæng tilgængelighed Pejlemærker Biol isk mangf oldighed, flora fauna Befolk ning Menn esker s sundh ed Jord Vand Luft Klimat iske faktor er Ress ourcer energi Materi elle goder Lands kab Kultur arv 1 + (+) (+) + (-) (-) + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + (-) 4 (+) (-) (-) (-) (+) + + (-) (-) (+) (-) 11 (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) (-) Side 12 af 12