Regional UdviklingsPlan justeret tekst

Transkript

1 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Michael Kavin Afdeling: Strategi og analyse Journal nr.: 08/9590 Telefon: Dato: 28. august 2008 Regional UdviklingsPlan justeret tekst Det gode liv overordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark Notatet indeholder udkast til endelig tekst til Regional UdviklingsPlan: Det gode liv. Teksten er justeret i medfør af høringen af det fremlagte forslag. Tilføjelser, justeringer og ændrede passager er markeret med gul baggrund. Kort er nye. Billeder ændres.

2 Forord Regionsrådet har den 29. september 2008 vedtaget den første regionale udviklingsplan for Syddanmark. Centralt i planen står den overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Syddanmark. Visionen er: Det gode liv - som vi synes det skal være i Syddanmark. Grundlaget for den politiske vision har været en bred dialog mellem Region Syddanmark og kommunerne, og med borgere, foreninger, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og øvrige interesserede. Det har været en givende debat, som har peget på, hvor og hvordan der er behov for at påvirke udviklingen, og debatten er nu blevet omsat til tre værdier og fem strategier, som er selve kernen i visionens udmøntning. Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage til at følge op på Regional UdviklingsPlan, en redegørelse om infrastruktur, en redegørelse om grænseregionalt samarbejde og en miljøredegørelse I Region Syddanmark lægger vi stor vægt på et godt og tæt samarbejde med de kræfter i regionen, der driver udviklingen fremad. Regionsrådet vil påtage sig det nødvendige regionale lederskab til at sikre, at Syddanmark udvikler sig i den retning, vi i fællesskab ønsker, den skal. Vi er i den sammenhæng fuldt og helt afhængige af et positivt og dynamisk samspil med de parter, der sidder med hver sin nøgle til udmøntningen af visionen. Syddanske udfordringer og syddanske løsninger Med afsæt i en fælles vision og på grundlag af en helhedsvurdering, skal Regional UdviklingsPlan tegne et billede af en ønskelig, fremtidig udvikling for regionen. Et billede, som sikrer os de bedste udviklingsbetingelser og ruster os til nye og vigtige regionale udfordringer: Vi skal give vores borgere nye som gamle endnu mere attraktive og forskelligartede steder at bo og forskellige boformer at vælge imellem i respekt for offentlighedens oplevelsesmuligheder og tilgang til landskabet. Vi skal sikre en dynamisk byudvikling, hvor de enkelte byers potentialer udnyttes, og hvor det østjyske bybånd giver en særlig udfordring. Vi skal styrke udbuddet af oplevelser, friluftslivet og naturkvaliteterne. Vi skal løfte uddannelsesniveauet og sikre, at uddannelserne kan bruges til noget overalt, og at de kan tages så decentralt, som det er forsvarligt. Vi skal styrke det grænseregionale samarbejde, og i det hele taget udnytte mulighederne for at styrke vores konkurrenceevne gennem et øget internationalt samarbejde og engagement. Vi skal styrke regionens udviklingsområder. Vi skal løse de allerede store trængselsproblemer, vi har i dag, og give vores svar på transportløsningerne i fremtiden. Vi skal mobilisere og koordinere regionens resurser for at stå bedst rustet i den globale konkurrence med andre regioner. Alle disse udfordringer kalder på utraditionelle løsninger, og indgangen skal være Syddanmarks særlige styrkepositioner og muligheder: Vi skal udnytte vores unikke position som den eneste landfaste danske grænseregion, vi skal drage fordel af vores beliggenhed i forhold til omverdenen både infrastrukturelt og gennem de mange samarbejder og partnerskaber vi deltager i og vi skal udnytte, at vi er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Også vores kulturmiljøer og naturmæssige styrkepositioner adskiller os fra de øvrige regioner. Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhavs kvaliteter er attraktive rammer for både turismeerhvervet, bosætningen og friluftslivet. Samlet skal Regional UdviklingsPlan sikre regionens aktører råderum til at udvikle løsninger på tværs af sektorområder og geografi både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Løsninger, som tilsammen styrker Syddanmarks særkender og kvaliteter og sikrer os vækst og velstand, nu og i fremtiden. 2

3 Visionen for Syddanmark er det gode liv Gennem Regional UdviklingsPlan tager Regionsrådet et ansvar for at samle alle relevante parter i fælles bestræbelser på at sikre, at alle regionens borgere får rum til det gode liv. Rum, ikke bare forstået som geografiske rammer, men som sfærer for udfoldelse, kreativitet og eftertanke. Der skal kort sagt gives rum til en tilværelse, der er meningsfuld for det enkelte menneske. Visionen om det gode liv afspejler de mål og perspektiver for fremtidens Syddanmark, som Regionsrådet og kommunerne i samarbejde med interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører vil stræbe efter at realisere. Det er en helhedsvurdering, der nyder bred opbakning i hele regionens område, og som skal ses som et samlet svar på de største udfordringer, Syddanmark står over for. Visionen udmøntes gennem: Tre værdier, som gennemsyrer alt: Udsyn Frisind Bæredygtighed Fem strategier, som giver retning: Bo og leve Viden og læring Vækst og velstand Oplevelser og fritid Sammenhæng og tilgængelighed Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret billede af regionen, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for de fem strategier bliver styrket og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bærende hensyn. Det er vigtigt hele tiden at have blik for helheden. Ganske som det enkelte menneske er spundet ind i en mangfoldighed af forskellige relationer, er også værdier og strategier præget af gensidig afhængighed. Nogle af disse afhængigheder er velkendte, mens andre først bliver synlige, når gamle sammenhænge opløses, og delene kobles sammen på nye måder. 3

4 4

5 01 Udsyn Samspillet med omgivelserne ikke bare til naboregionerne, men også til resten af verden har i mange år været en væsentlig forudsætning for udviklingen og velstanden i Syddanmark. Det er derfor helt afgørende, at vi styrker vores internationale og grænseoverskridende engagement i en tid, hvor globaliseringen bliver mere og mere omfattende. Men udsyn til omverdenen kræver selvindsigt, og udsyn er derfor også et spørgsmål om at se indad om at finde sig selv i en tid, hvor gamle værdier, vaner og livsmønstre er i opbrud. Det handler ikke om at falde tilbage til fortiden eller om at fremdyrke en ny regional identitet, men derimod om at tage afsæt i regionens mangfoldighed på en intelligent og udadvendt måde, der giver karakter og fællesskab i mødet med omverdenen. Kendetegn: Det enkelte menneske er en del af en international verden. Regionens internationale position, samarbejdsevne og konkurrencekraft er styrket. Stærke partnerskaber i det grænseoverskridende samarbejde og nye alliancer på den globale arena. Åbenhed og tiltrækning af virksomheder, kapital, kompetent arbejdskraft, forskere, studenter og besøgende. Stærk lokalidentitet og særpræg i lokalsamfund, byer og kommunale samarbejder vores regionale identitet bygger på mangfoldighed. 02 Frisind Syddanmark vil være en toneangivende aktør i oplevelses- og videnøkonomien. Vi vil fremme en åben og fordomsfri dialog på tværs af traditionelle grænser og samarbejdsrelationer og give plads til forskellighed og 5

6 nye tanker i hele regionen. Vi tror kort sagt på, at frisind er nøglen til at virkeliggøre ambitionerne om en innovativ og kreativ udvikling. Men frisind handler også om at give mennesker de samme muligheder. Tolerance og ligestilling på tværs af køn, seksualitet, alder, kultur og religion er derfor vigtigt, hvis det skal sikres, at fordomsfriheden er ægte hele vejen rundt. Og det er vigtigt, for i Syddanmark skal tingene hænge ordentligt sammen. Kendetegn: Det enkelte menneske har plads til udfoldelse. Kreativitet er en styrkeposition i Syddanmark, og der investeres i udvikling og udveksling af kreative mennesker. Ligestilling på tværs af køn, alder, kultur, seksualitet og religion. Forskelligheden dyrkes bevidst gennem en aktiv integrationsindsats, som baseres på tolerance på tværs af grænser og kulturer. Nye fællesskaber mellem erhvervsliv, offentlige institutioner og uddannelsesverdenen sikrer videndeling og frigør kreative potentialer. 03 Bæredygtighed Naturens resurser vil altid være første led på vejen til vækst og velstand hvad enten det er naturens råstoffer forarbejdet til energi, drikkevand eller boliger; dyrkning af jorden til fødevarer og andre produkter; eller blot vores rekreative anvendelse af naturen. Syddanmark vil tage ansvar for at sikre, at disse goder og resurser bringes i anvendelse på en hensigtsmæssig og holdbar måde. Men også det enkelte menneske skal ses som en resurse en resurse, der skal trives og værnes om gennem styrket sundhed, læring og gode sociale rammer. I det hele taget skal regionens udvikling bygge på erkendelsen af, at økonomiske resurser udspringer af en kombination mellem menneskets og naturens resurser. Regionens fremtid skal kort sagt baseres på en bæredygtig udvikling i miljømæssig, social og økonomisk forstand, så også kommende generationer kan tage del i det gode liv. Kendetegn: Det enkelte menneske føler ansvar for en bæredygtig udvikling. Styrket folkesundhed, mere tryghed og større social lighed. Vækst baseres på et sundt arbejdsmiljø og livslang læring. Naturresurserne udnyttes, forarbejdes og genbruges bæredygtigt i alle værdikædens led. Alle regionens aktører tager et socialt, miljømæssigt og økonomisk samfundsansvar. Ansvar for regionale og globale udfordringer forurening, klimapåvirkninger og tab af biologisk mangfoldighed. 6

7 01 Bo og leve En region i vækst er hjemsted for kvalificeret arbejdskraft. Arbejdskraft, som trækker vækstvirksomheder og investeringer til. Men en region i vækst er også en kompetent region, hvor den enkelte borger deltager i og skaber et aktivt fritids-, samfunds- og kulturliv. i Syddanmark skal vi blive bedre til at udvikle, tiltrække og fastholde de veluddannede og kreative kræfter, der er væsentlige drivkræfter i oplevelses- og vidensøkonomien, og vi skal sikre gode rammer og servicetilbud for især børnefamilier og folk med fleksible arbejdstider. En tydelig natur- og kulturprofil skal styrke livskvalitet og trivsel, og et varieret udbud af gode boliger og servicetilbud skal være tilgængeligt for alle. i Syddanmark vil vi realisere en vision om gode steder at bo for regionens borgere, der bygger på de særkender og realistiske muligheder, som findes i de forskellige byer og egne en vision, der respekterer landskabet og kulturmiljøet, og som reflekterer mangfoldigheden af forskelligartede livsstile. Pejlemærker Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, Esbjerg, Aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med regionens øvrige byer og landdistrikter. De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår i samarbejdende bynetværk både internt i regionen og på tværs af regionsgrænser. Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by. Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integreret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser. 7

8 De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncentration af arbejdspladser, alsidige uddannelsestilbud og vækstpotentialer en vigtig rolle i den regionale udvikling. De mellemstore byer Haderslev, Aabenraa, Varde, Middelfart og Nyborg, fungerer som centre for service, arbejdspladser og uddannelse i et større geografisk område og udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling heri. De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdspladser i et mindre opland. Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker og potentialer. Regionens borgere nuværende som kommende har endnu mere attraktive, og forskelligartede steder at bo og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætningen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og tilgængelighed. Nye natur- og rekreative fritidsområder er en del af byudviklingen og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi. Gode bosætningsvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder, ikke mindst for de veluddannede og kreative kræfter, samt i fleksibilitet for børnefamilier. Bosætningsområdernes rammer og muligheder for uddannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund social udvikling og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen også fra transporten fra og til hjemmet. NB: Kortet næste side tjener alene til illustration af, hvad der påtænkes vist på det aktuelle tekstkort. Kortet vil således blive bearbejdet grafisk og layoutmæssigt i forbindelse med opsætningen af den endelige RUP. 8

9 Særlige drivkræfter Udviklingsbånd 9

10 02 Læring og viden Syddanmark skal være en kompetent region i verden. Vi vil være en region, der er kendetegnet ved arbejdskraftens høje uddannelsesniveau og evne til at anvende det lærte i nye situationer. Det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer inden for bl.a. sundhed, kreative erhverv, turisme og oplevelser samt teknologi og energi alle sammen videntunge erhverv, som er styrkepositioner i regionen. Borgerne skal være omstillingsparate og livslangt lærende. Det kræver, at regionens samlede uddannelsesniveau bliver løftet, f.eks. gennem styrket folkesundhed og bedre sociale rammer. De unge skal i højere grad gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse og den enkelte skal i løbet af sit arbejdsliv have mulighed for at skifte spor og udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Det skal på én gang være sjovt og udfordrende at være ansat i virksomheder i Syddanmark. Pejlemærker Flere gennemfører en uddannelse efter grundskolen, hvad enten der er tale om faglige eller videregående uddannelser. Det rigtige valg træffes ved kvalificeret vejledning og brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse. Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk nærhed for alle, styrker valgmulighederne og former attraktive læringsmiljøer. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd om de svageste. Udbudet af uddannelser og kompetencer matcher efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer. Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden og omfatter såvel det enkelte individ som virksomheder og institutioner. Det, vi har lært, opdateres, udbygges og omdannes til brug i nye situationer til gavn for virksomheder og det enkelte menneske. Forbedret folkesundhed og gode sociale rammer gavner vilkårene for, at uddannelsesniveauet kan løftes tværgående og utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse. Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale aktører både på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Den internationale dimension inden for uddannelse og forskning er styrket. Studerende også fra andre regioner tiltrækkes af fleksible studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder. Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret på kvalitet frem for geografi i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere samt samspil med erhvervslivet. 10

11 En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og internationalt anerkendte. 03 Vækst og velstand Erhvervslandskabet i Syddanmark er præget af mange små og mellemstore virksomheder, som beskæftigelsesmæssigt samler sig omkring områderne byggeri, fødevarer, sundhed og transport. Den stærkeste specialisering finder vi inden for mekatronik, men også på fødevareområdet, og inden for turisme, energi og miljø, er regionen relativt stærkt specialiseret. Det giver os nogle særlige muligheder og nogle særlige udfordringer. For at styrke vilkårene for regionens udvikling er vi i Syddanmark afhængig af et sundt erhvervsliv, der er rustet til at gribe globaliseringens muligheder og omsætte dem til konkurrencemæssige fordele. Det vil vi sikre ved at fokusere indsatsen omkring særlige syddanske styrkepositioner og potentialer. Stærke netværk og partnerskaber mellem virksomhederne, uddannelses- og forskningsinstitutionerne og den offentlige sektor skal bidrage til at sprede viden, innovation, kapital og kompetencer fra vores kerne af væksterhverv til udkanten af vores geografi og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at den regionale vækst kommer hele regionen til gode, herunder ikke mindst udviklingsområderne i det sydfynske og det sydvestjyske område. Pejlemærker Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gennem en fokuseret, koordineret, nytænkende og bæredygtig indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab og stærke netværk. Udviklingen sker endvidere med særlig opmærksomhed på at styrke regionens udviklingsområder så der opnås et Syddanmark i balance. Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og det sunde liv. Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen og den offentlige sektor styrker innovation og klyngedannelse. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt samfundsansvar. Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både erhvervslivets og det enkelte individs behov og ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau. Flere uddanner sig mere, og der er adgang til et varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestilbud for både lavt- og højtuddannede. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af realkompetencer og merit og ved at have rum for læring, så både ledere og medarbejdere motiveres til efter- og videreuddannelse. Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og erhvervslivets internationale engagement er styrket. Regionen drager fordel af dens unikke position, som den eneste landfaste danske grænseregion, og beliggenheden i forhold til omverdenen både infrastrukturelt og gennem de mange, stærke internationale samarbejder og netværk, som parter i regionen deltager i. Den dansk-tyske grænseregion har i lighed med Øresundsregionen udviklet sig til en vækstregion. 11

12 Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder og er rustet til dens udfordringer. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsens barrierer i bred forstand er under afvikling. Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om fælles problemstillinger. NB: Kortet næste side tjener alene til illustration af, hvad der påtænkes vist på det aktuelle tekstkort. Kortet vil således blive bearbejdet grafisk og layoutmæssigt i forbindelse med opsætningen af den endelige RUP. 12

13 Særlige drivkræfter Samarbejde med naboregioner 13

14 04 oplevelse og fritid Det gode liv skal opleves. Kultur, natur, turistattraktioner og sport er alle eksempler på tilbud, som sætter oplevelse, drømme og fortællinger i centrum, og i Syddanmark tror vi på, at regionens udvikling er afhængig af vores evne til at skabe gode oplevelser for andre og for os selv. i en verden, hvor gamle vaner og livsmønstre er i opbrud, vil oplevelse ganske enkelt være det, der i fremtiden skal binde mennesket, og mennesker, sammen. Heldigvis er Syddanmark rig på oplevelser. Vi har veludviklede turismedestinationer, en smuk natur med øer, hav, hede og marsk samt en række kultur- og idrætstilbud, der er stærkt forankret i lokalsamfundene. Ambitionerne rækker dog videre endnu: Vi vil styrke og udvikle vores oplevelser og nedbryde grænserne mellem tilbudene, så de løfter hinanden med det mål at gøre Syddanmark til en oplevelsesregion af høj international standard. Pejlemærker Tilbudene inden for kultur- og fritidsområdet styrkes med stadig opmærksomhed på de behov, som forskellige målgrupper har, og der er skabt bedre rammer for et mangfoldigt friluftsliv. Borgerne i Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse. Muséer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbejder og er naturlige centre for læring og nyskabelse. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser på tværs af konventionelle grænser. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et vindue til verden omkring os både indadtil og udadtil. Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer, herunder Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og det Sydfynske Øhav, understøtter bosætning, friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger Syddanmarks naturgrundlag. Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber understøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed og giver en god naturoplevelse. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et aktivt og rekreativt liv. Turismen styrkes gennem udviklingen af nye og mangeartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne præges af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland. Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknytning hertil skaber nye arbejdspladser i det sydvestjyske udviklingsområde og medvirker til at styrke områdets naturværdier. Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde mellem myndigheder, attraktioner og operatører sikrer kvalitet for den besøgende og øger værditilvæksten til gavn for hele regionen. Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning især i yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en bæredygtig udvikling. 14

15 NB: Kortet nedenfor tjener alene til illustration af, hvad der påtænkes vist på det aktuelle tekstkort. Kortet vil således blive bearbejdet grafisk og layoutmæssigt i forbindelse med opsætningen af den endelige RUP. 15

16 05 Sammenhæng og tilgængelighed Udveksling af personer, gods, energi, service og viden skal udvikles, så det sker effektivt og uden barrierer. Samtidig skal det sikres, at denne udvikling foregår på et mere bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. indebærer en mere effektiv energianvendelse, højere andel af fornybare resurser og reduceret udslip. Udfordringen er på én og samme tid at imødekomme et voksende behov og at sikre, at miljøbelastningen mindskes. Bil, tog, skib, fly, rørledninger og bredbånd sikrer god tilgængelighed i Syddanmark. Når dele af jernbane-og motorvejsnettet er kapacitetsmæssigt presset, kan f.eks. øget søtransport eller øget anvendelse af elektronisk infrastruktur yde et bidrag til en aflastning. Det er derfor vigtigt, at alle dele af transportnettet kan tilbyde den bedst tilgængelige løsning af ethvert transportbehov. Derved har transportkøberen også en reel mulighed for at vælge den mest bæredygtige løsning. Pejlemærker Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjælpes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for vej, bane og færger samt ved intelligente Trafik Systemer (ITS). Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler og internationale vej- og baneforbindelser fungerer godt og er knyttet tæt til det øvrige trafiknet. Internationale forbindelser især vej- og baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer sikrer forbedrede forbindelser med faldende miljøpåvirkning. Enkelte velbeliggende havne indgår i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af gods til søs. Den regionale struktur af veje, baner og færger fungerer gnidningsfrit og binder områder i Syddanmark med stor afstand til den overordnede struktur effektivt og energioptimalt sammen. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik og sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark. Det kollektive trafiksystem er bl.a. for pendlere og uddannelsessøgende et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang for den enkelte. Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige, hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede regionale rejsemål. CO 2 -belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem en mere effektiv kollektiv persontransport og en øget anvendelse af alternative drivmidler. Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler, herunder havne, gør det muligt at vælge den mest effektive og bæredygtige transport af gods. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. NB: Kortet næste side tjener alene til illustration af, hvad der påtænkes vist på det aktuelle tekstkort. Kortet vil således blive bearbejdet grafisk og layoutmæssigt i forbindelse med opsætningen af den endelige RUP. 16

17 1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse af trafikken syd om Kolding og over i en ny midtjysk højderygsmotorvej. 2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn. 3) Elektrificering og dobbeltspor på hele jernbanestrækningen Lunderskov - Padborg. 4) Elektrificering på jernbanestrækningen Lunderskov - Esbjerg 5) Færdiggørelse af motorvej Vejle - Herning. 6) Etablering af Motorvej til Sønderborg. 7) Motortrafikvej Bredsten - Vandel. 8) Motortrafikvej Ødsted - A45 9) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn. 10) Forbedrede forhold på Rute ) Forbedrede forhold på Rute 8. 12) Forbedrede forhold på Rute 9 (Svendborg Spodsbjerg). 13) Én fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn. 17

18 [Bagside] Gennemførelse Regional UdviklingsPlan er en vision for fremtidens Syddanmark, som har taget afsæt i en bred dialog med alle interesserede parter i regionen herunder bl.a. kommuner, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og helt almindelige medborgere. Nu følger så en gennemførelsesproces, hvor tankerne i visionen gradvist skal realiseres af de mange forskellige aktører, der bærer et fælles ansvar for udviklingen i Syddanmark. 18