04 Miljøvurdering Regional UdviklingsPlan for Region Syddanmark

Transkript

1 Regional UdviklingsPlan, bilag 04 Miljøvurdering Regional UdviklingsPlan for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk 1

2 Ikke-teknisk resumé Denne rapport er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan Det gode liv visionen for Syddanmark. Udviklingsplanen er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004 med senere ændringer). Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker forventes overvejende at have positive eller neutrale miljøeffekter. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der vurderes at kunne få en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid vil den udvikling, disse pejlemærker beskriver, også forventes at komme til at foregå, såfremt Regional UdviklingsPlan ikke blev gennemført. Med Regional UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Planens overordnede målsætninger og prioriteter I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, udvikles der på regionalt niveau en ny plantype i form af den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. Regional UdviklingsPlan har Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark Det gode liv. Det er hensigten, at visionen skal være en fælles platform for både regionen og kommunerne i regionen. Planens tre værdier, Udsyn, Frisind og Bæredygtighed, skal tilsammen gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark. Planen er opdelt i fem strategier fokusområder, der skal styrke udviklingen i Syddanmark: Bo og leve, Viden og læring, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sammenhæng og tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse og infrastruktur bliver styrket og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bærende hensyn. Planen i forhold til nationale og regionale politikker Nationale politikker - Danmark De vigtigste politikker på miljøområdet er dette efterår til debat, idet regeringen den 14. juni 2007 fremlagde debatoplægget Grønt Ansvar. I Grønt Ansvar angives de nye udfordringer at være: Klimaforandringerne Globaliseringen Behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra en parallelt stigende miljøbelastning Effektivisering af anvendelse af naturressourcer Global bæredygtig udvikling under hensyntagen til den store vækst i f.eks. Kina, Indien og Brasilien Tab af naturens biologiske mangfoldighed De nye udfordringer håndteres via indsatser på følgende områder: Klimaforandringer Transport Bæredygtige byer Sundt og sikkert miljø fokus på luft, kemikalier, vand, støj og fødevarer 2

3 Natur Affald Internationalt samarbejde Inddragelse af aktører Region Syddanmarks bæredygtighedspolitik Samtidig med Regional UdviklingsPlan udarbejdes Region Syddanmarks bæredygtighedsstrategi. I udkast gældende pr. 5. oktober 2007 lyder politikken: I samarbejde med vores interessenter og aktører vil vi støtte og arbejde for en bæredygtig udvikling i Region Syddanmark, herunder: Bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri og person- og fragttransport Mindre miljøbelastning regionalt og globalt Geografisk og biologisk mangfoldighed Socialt ansvar og samfundsmæssigt engagement Det vil vi gøre ved at støtte aktiviteter, der understøtter den ønskede udvikling, herunder aktiviteter, der gør nuværende og kommende generationer af borgere og erhvervsliv i stand til selv at handle bæredygtigt. På egne institutioner, i egen drift og i vores indkøb vil vi arbejde for at mindske miljøbelastningen, bremse nedgangen i biodiversitet, fremme social ansvarlighed og samfundsmæssigt engagement samt fokusere på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Desuden vil vi lave bæredygtighedsvurderinger på relevante regionsrådsbeslutningsforslag for at fremme samspillet mellem beslutninger vedrørende naturmæssige, miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. For perioden fokuseres arbejdet på: klimaforandringer nedgangen i den biologiske mangfoldighed udviklingen af den nye virksomheds Region Syddanmarks sociale ansvar og samfundsmæssige engagement Inddragelse af borgere og erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet Regionens miljøstatus I de følgende afsnit tilvejebringes en kort beskrivelse af miljømæssige udfordringer og sårbarheder i Region Syddanmark. Analysen vil komme med oplysninger om kendetegn og potentialer for miljømæssige forbedringer. By og land Der bor knap 1,2 million mennesker i Region Syddanmark svarende til ca. 22 % af Danmarks befolkning. Befolkningstallet er de senere år steget langsommere i Region Syddanmark end i Danmark som helhed, og i de kommende år forventes det at falde i dele af regionen. Geografisk omfatter Region Syddanmark de tidligere Fyns, Ribe og Sønderjyllands Amter samt den sydlige del af det gamle Vejle Amt. Regionen består af 22 kommuner, hvor Fanø Kommune er den befolkningsmæssigt mindste med ca indbyggere og Odense Kommune den største med ca indbyggere. Demografisk lokaliseres de tyndtbefolkede områder i Vest- og Sønderjylland og dele af Sydfyn, mens regionens større bysamfund, omkring Trekantområdet, Odense og Esbjerg, huser de største befolkningstætheder. Regionen er derfor kendetegnet ved stor befolkningsmæssig diversitet, hvilket giver en række udfordringer på bl.a. transportområdet, landskabs- og naturbevarelse, kulturarv, landdistriktsudvikling, arealanvendelse m.m. 3

4 Den demografiske diversitet afspejler de forskellige landskabers arealanvendelse. De større bysamfund ligger langs motorvejsnettet og er som følge af infrastrukturen kendetegnet ved større erhvervsområder. Generelt er der for alle byer god adgang til fritidslandskaber og værdifulde naturområder, som i sig selv rummer gode muligheder for friluftsliv, livskvalitet og sundhed. By- og erhvervsudvikling giver derfor en række udfordringer for opretholdelse af landskabets særkende med klar adskillelse mellem by og land, ligesom adgangen til fritidslandskabet og bynær natur kan påvirkes i negativ retning. Særligt i Trekantområdet ses tendenser til sammenvoksninger af byerne i et på sigt geografisk sammenhængende østjysk bybånd fra Randers i nord til Kolding i syd. Uden for de bymæssige områder er arealanvendelsen domineret af landbrug. Overordnet set er landbruget i regionen en stærk drivkraft for miljøpåvirkninger sammenlignet med resten af Danmark. Region Syddanmark har med undtagelse af enkelte kommuner et større landbrugsareal og en højere husdyrtæthed end landsgennemsnittet. Landbrugssektoren er karakteriseret ved, at antallet af bedrifter falder i takt med landbrugets strukturudvikling, mens antallet af husdyr primært i form af svin er stigende. Landbrugserhvervet vil gå mod færre, større industribrug i de eksisterende landbrugsområder af regionen. Landbrugssektorens miljøeffekter giver, som følge af erhvervets størrelse i regionen, en række udfordringer på næringsstofudledning til overflade- og grundvand, pesticidanvendelse, vand- og energiforbrug samt landskabs- og naturbevarelse. Eksempelvis er udledningen af ammoniak til luften større i Region Syddanmark end i andre egne af landet. Samtidigt med er regionen kendetegnet ved at have mange sjældne naturområder, som lyngheder og højmoser, der er sårbare for ammoniakpåvirkning, og hvis tålegrænse allerede er overskredet ved de nuværende ammoniakudledninger. En større fokusering på en miljøvenlig, teknologisk landbrugsdrift, herunder økologi, vil udgøre et fremtidigt potentiale. Naturen og landskabet Region Syddanmark er kendetegnet ved en stor og varieret forekomst af naturtyper med god sammenhæng og et højt indhold af både flora og fauna. Også kulturarven og landskaberne karakteriserer Region Syddanmark som unik, hvor især Vadehavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er i international klasse. Flere af regionens naturområder er internationalt beskyttet, og der er i regionen stor erfaring med genopretning af forskelligartede naturområder. Andelen af beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3 ligger med undtagelse af enkelte kommuner under landsgennemsnittet i regionen. Det er derfor en regional udfordring at arbejde for at forøge arealet af sammenhængende naturområder i regionen. Derved arbejdes der også aktivt for, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes yderligere pga. menneskelige handlinger. Regionens store landbrugssektor udleder store mængder næringsstof, som via vandløbene giver negative effekter på vandkvalitet og natur i regionens mange kystområder. Vadehavet, Lillebælt, Øhavet, de østjyske fjorde og indre farvande er vigtige habitatområder for fugle og andet dyreliv. Mange af disse områder er udlagt til internationale naturbeskyttelsesområder. Udover påvirkningen fra landbruget står regionens kystområder over for en risiko for vandstandsstigninger i forbindelse med de menneskeskabte klimaforandringer. Regionens lange kystlinie er ligeledes sårbar overfor olieforurening fra tankskibe, ligesom turismeudviklingen og kystnær bebyggelse i visse områder ikke kan karakteriseres som bæredygtig. Omvendt udgør regionens lange kystlinie et stort potentiale for fremme af bæredygtig oplevelsesturisme og 4

5 friluftsliv, som både kan skabe livskvalitet og ejerskab til naturen. F.eks. vil en udpegning af Vadehavet eller Det Sydfynske Øhav som nationalpark, udover de naturmæssige fordele, kunne gavne områdets kultur- og friluftsliv og dermed fremme udviklingen i de dele af regionen. Områderne vil blive sat på verdenskortet og synliggøre, at man i Region Syddanmark kan få spændende og unikke naturoplevelser, hvilket vil kunne få stor betydning for turismen og bosætningen i de pågældende områder. Bæredygtighed og miljø Region Syddanmark er kendetegnet ved en høj inddragelse af lokalbefolkning og virksomheder i den politiske beslutningsproces om miljøforbedring bl.a. gennem de grønne miljønetværk. Regionen har i mange år været på forkant inden for dette område og har bidraget væsentligt til at skabe potentialer, forbedringer og sammenhængskraft bredt inden for bæredygtighed. På klimaområdet er den primære bidragsyder i Region Syddanmark brugen af fossile brændstoffer. Landbrugets udledninger til luften er en yderligere væsentlig faktor for klimaændringerne. Beregninger viser, at reduktioner i udledninger til atmosfæren fra Europa ikke er tilfredsstillende og ikke fuldt ud følger de indgående forpligtelser ifølge Kyoto Protokollen. Der er generelt opnået forbedringer i klimapåvirkningen fra industrien gennem energibesparelser m.v. Bedre affaldshåndtering bidrager også positivt, men næppe tilstrækkeligt. I modsætning hertil står situationen i transporterhvervet. Et øget transportarbejde både for gods- og persontransport kompromitterer nogle af de resultater, som er opnået i andre sektorer. Der er i Region Syddanmark kraftig vækst i transportsektoren, og effektiviteten og kapacitetsudnyttelsen er for nedadgående, hvilket yderligere lægger pres på miljøet. Andelen af den syddanske befolkning, der anvender kollektiv transport, er lavere end landsgennemsnittet. Bilen bliver i større grad foretrukket som transportmiddel i regionen. Der ligger derfor et stort potentiale i udviklingen af en mere bæredygtig transport i form af bedre offentlige transportmuligheder, udvikling af energieffektive trafikløsninger m.m. På luftforureningsområdet nyder befolkningen i visse områder af Region Syddanmark godt af en lav befolknings- og industritæthed. Idet disse områder primært består af landområder med mindre bykoncentrationer, er områderne mindre udsat for forurenende stoffer. Det skal dog nævnes, at udledninger fra landbruget også kan påvirke sundheden. Region Syddanmark har en umiddelbar stor og tilgængelig drikkevandsresurse. Områdets store nedbør vil i sammenhæng med afvikling af forurening udvikle og forbedre denne resurse. Landbrugets produktionsmetoder påvirker dog resursen ved markvanding og nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. Der er derfor et stort potentiale i at reducere nedsivningen af overskydende næringsstoffer og pesticider i regionen. Miljøvurdering af Regional UdviklingsPlans strategier Regional UdviklingsPlan består af 5 strategier: Bo og leve, Læring og viden, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sammenhæng og tilgængelighed. Hver strategi er opdelt i udfordringer og pejlemærker. Miljøvurderingen er afgrænset til pejlemærkerne, som udgør de ønskede mål for udvikling. Pejlemærkerne er blevet vurderet i forhold til mulige miljøpåvirkninger inden for de miljøfaktorer, der normalt anvendes til beskrivelse af den generelle miljøtilstand, jf. Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer: Biologisk mangfoldighed, herunder flora og fauna 5

6 Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv Fra side 12 vises de skematiske miljøvurderinger af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier. Nedenstående afsnit i punktform er gengivelser af pejlemærkerne fra Regional UdviklingsPlan. Efter hvert afsnit beskrives de relevante miljømæssige vurderinger. Bo og Leve Pejlemærker: 1. De store bykoncentrationer, Trekantområdet, Odense og Esbjerg udnyttes som særlige lokomotiver i et konstruktivt samspil med regionens øvrige byer og landdistrikter. 2. De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som strækker sig ud over regionens grænser, og byudviklingen sker med særlig opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by. 3. De største byer og bykoncentrationer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncentration af arbejdspladser, alsidig uddannelsessektor samt vækstpotentialer en særlig rolle i den regionale udvikling. 4. De mellemstore byer Svendborg, Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Varde og Nyborg fungerer som centre for service, arbejdspladser og uddannelse for et større opland og udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling i et større opland. 5. De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdspladser i et mindre opland. 6. Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker og potentialer. 7. Regionens borgere nuværende som kommende har endnu mere attraktive, og forskelligartede, bosteder og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætningen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og tilgængelighed. 8. Nye natur og rekreative fritidsområder er en del af byudviklingen, og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi. 9. Gode bostedskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder for de veluddannede og kreative kræfter samt fleksibilitet for børnefamilier og folk med skæve arbejdstider. 10. Bostedets rammer og muligheder for uddannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund social udvikling og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed. 11. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer derfor hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet. 12. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen også transporten fra og til hjemmet. 6

7 Pejlemærkerne i Bo og leve, der omhandler en vision om gode bosteder for regionens borgere, er overordnet set gennemsyret af bæredygtighed. Der forventes positive eller neutrale miljøpåvirkninger af næsten samtlige pejlemærker. Pejlemærke 12 omkring mindskelse af miljøbelastning og begrænsning af arealforbrug er gennemsyret af bæredygtighed med positive miljøeffekter inden for alle miljøfaktorer. Pejlemærket omkring etablering af rekreative fritidsområder vurderes at kunne påvirke miljøet i både positiv og negativ retning. Nye naturområder vurderes at påvirke landskabet i positiv retning, hvorimod rekreative fritidsområder, så som etablering af en golfbane, vil kunne blive etableret uden respekt for det eksisterende landskab og kulturarv. Det er ligeledes vigtigt at have fokus på, at byudviklingen nord-syd og øst-vest (pejlemærke 2) bliver planlagt med respekt for både landskab og kulturarv. Læring og viden Pejlemærker: 1. Flere gennemfører en uddannelse efter grundskolen, hvad enten der er tale om faglige eller videregående uddannelser. 2. Det rigtige valg træffes ved kvalificeret vejledning og brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse. 3. Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk nærhed for alle, styrker valgmulighederne og former attraktive læringsmiljøer. 4. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov. 5. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd om de svageste. 6. Den internationale dimension indenfor uddannelse og forskning er styrket. 7. Studerende også fra andre regioner tiltrækkes af fleksible studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder. 8. Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret på kvalitet frem for geografi i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere og samspil med erhvervslivet. 9. En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og internationalt anerkendte. 10. Udbuddet af uddannelser og kompetencer matcher efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer. 11. Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. 12. Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden, og omfatter såvel det enkelte individ som virksomheder og institutioner. Det vi har lært, opdateres, udbygges og omdannes til brug i nye situationer til gavn for virksomheder og det enkelte menneske. 13. Forbedret folkesundhed og gode sociale rammer gavner vilkårene for, at uddannelsesniveauet kan løftes tværgående og utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse. 14. Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale aktører både på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Pejlemærkerne i Læring og viden er ikke gennemsyret af bæredygtighed. De øvrige strategier har, i modsætning til Læring og viden, mindst ét pejlemærke, der indikerer 7

8 en bæredygtig udvikling. Det vurderes dog, at indsatsområderne overordnet set ikke vil få en negativ effekt på miljøet. Det anslås dog, at en lang geografisk afstand til de videregående uddannelser, kan medføre en øget trafik og dermed øge forbruget af resurser, hvilket igen medfører en øget klimabelastning i form af en øget CO2-udledning. Miljøproblemet vurderes dog samlet set at være af minimal betydning. Vækst og velstand Pejlemærker: 1. Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker med særlig opmærksomhed på regionens yderområder, og gennem en fokuseret, koordineret, nytænkende og bæredygtig indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab og stærke netværk. 2. Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder. 3. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og det sunde liv. 4. Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen og den offentlige sektor, som styrker innovation og klyngedannelse. 5. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt samfundsansvar. 6. Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både erhvervslivets og det enkelte individs behov og ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau. Flere uddanner sig mere, og der er adgang til et varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestilbud for både lavt- og højtuddannede. 7. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs. 8. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af realkompetencer og merit, og ved at have rum for læring, så både ledere og medarbejdere motiveres til efter- og videreuddannelse. 9. Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og erhvervslivets internationale engagement er styrket. 10. Regionen drager fordel af dens unikke position som den eneste landfaste danske grænseregion og beliggenheden i forhold til omverdenen både infrastrukturelt og gennem de mange, stærke internationale samarbejder og netværk, som parter i regionen deltager i. 11. Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder og er rustet til dens udfordringer. 12. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsers barrierer i bred forstand er under afvikling. Strategien Vækst og velstand vurderes at medføre både negative og positive miljøpåvirkninger alt efter hvilke pejlemærker, der i udmøntningen af planen vil blive satset på. Såfremt de enkelte pejlemærker vurderes enkeltvist, vurderes pejlemærke 2 at kunne påvirke miljøtilstanden negativt inden for samtlige miljøfaktorer med undtagelse af Befolkning og Materielle goder. Der er ikke i formuleringen af pejlemærket taget højde for, at målet skal nås på en bæredygtig måde. Etableringen af flere vækstvirksomheder vil alt andet lige have potentiale for at indvirke negativt på landskab, kulturarv og biologisk mangfoldighed i og med at nye virksomheder vil lægge beslag på nyt areal. Vækstvirksomheder vil også kunne forurene jord, vand og/eller luft og dermed få en negativ indvirkning på menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed. Et øget forbrug af resurser og energi vil desuden kunne påvirke klimatiske faktorer i en negativ retning. 8

9 Pejlemærke 5 omkring erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt ansvar, hvilket vil sige et bæredygtigt ansvar, vurderes at være gennemsyret af bæredygtighed. Hvis vækstvirksomhederne etableres under forudsætning af bæredygtighed, vil etablering af vækstvirksomhederne kun blive miljøvurderet negativt mht. landskab og kulturarv. Oplevelse og fritid Pejlemærker: 1. Tilbudene inden for kultur- og fritidsområdet styrkes med stadig opmærksomhed på de behov som forskellige målgrupper har, og der er skabt bedre rammer for et mangfoldigt friluftsliv. 2. Borgerne i Region Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse. 3. Museer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbejder og er naturlige centre for læring og nyskabelse. 4. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser på tværs af konventionelle grænser. 5. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et vindue til verden omkring os både indadtil og udadtil. 6. Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer, herunder Vadehavet og det Sydfynske Øhav, understøtter bosætning, friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger Syddanmarks naturgrundlag. 7. Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber understøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed og giver en god naturoplevelse. 8. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et aktivt og rekreativt liv. 9. Turismen er styrket gennem udviklingen af nye og mangeartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne er præget af høj kvalitet og forskellighed, og tilgodeser en bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland. 10. Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde mellem myndigheder, attraktioner og operatører, sikrer kvalitet for den besøgende og øger værditilvæksten til gavn for hele regionen. 11. Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning især i yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en bæredygtig udvikling. Strategien Oplevelse og fritid vurderes hovedsageligt at medføre positive miljøeffekter inden for Befolkning og Materielle goder. Særligt pejlemærket omkring udvikling af et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber, vurderes positivt og er gennemsyret af bæredygtighed. Det vil kræve en positiv miljøindsats på klima- og resurseområdet for at få hele strategien til at være gennemsyret af bæredygtighed. Sammenhæng og tilgængelighed Pejlemærker: 1. Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjælpes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for vej, bane og færger, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). 2. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler og internationale vej- og baneforbindelser fungerer godt og er knyttet tæt til det øvrige trafiknet. 3. Internationale forbindelser især vej- og baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer forbedres med, som minimum, en uændret og helst en faldende miljøpåvirkning. 4. Enkelte, velbeliggende havne indgår i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der er specialiserede i containertransport. 5. Den regionale struktur af veje, baner og færger 9

10 fungerer gnidningsfrit og binder områder i Syddanmark med stor afstand til den overordnede struktur effektivt og energioptimalt sammen. 6. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik, og sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. 7. Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark. 8. Det kollektive trafiksystem er bl.a. for pendlere og uddannelsessøgende et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og tilgængelighed. 9. CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem øget anvendelse af alternative drivmidler 10. Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler, herunder havne, gør det muligt at vælge den mest effektive og bæredygtige transport af gods. 11. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. Strategien Sammenhæng og tilgængelig kan forventes at medføre både negative og positive miljøpåvirkninger alt afhængig af hvilke pejlemærker, der vil blive satset på. De negative miljøpåvirkninger er placeret inden for miljøfaktorerne Landskab, Klimatiske faktorer samt Ressourcer og energi - og påvirkningerne vurderes primært at komme fra en udvidelse af det eksisterende vejnet. Flere veje vil medføre en yderligere fragmentering af de syddanske naturområder, hvilket kan få en negativ indvirkning på den biologiske mangfoldighed - og det på trods af at pejlemærke 11 fremhæver, at tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. Det kan endvidere forventes, at en udbygning af vejnettet vil få flere syddanskere til at pendle over større afstande, hvilket vil få en negativ klimaeffekt og øge forbruget af fossile brændsler. Af positive miljøpåvirkninger kan fremhæves pejlemærke 9 omkring en afkobling mellem CO2-belastningen og trafikstigningen. Pejlemærket har potentiale til at medføre positive påvirkninger inden for klimaområdet pga. et formindsket ressourceforbrug af fossile brændsler. Pejlemærket om at det kollektive trafiksystem skal være et reelt alternativ til bilen vil ligeledes, pga. en øget pendling, have potentiale for at få en positiv miljøeffekt inden for Klimatiske faktorer og Ressourcer og energi. 0-alternativ 0-alternativet beskriver den udvikling, som må forventes at finde sted, hvis planen ikke gennemføres. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. Den regionale udviklingsplan er Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark. Det er hensigten, at visionsplanen skal være en fælles platform for både regionen og kommunerne i regionen. Der er i Region Syddanmark mange kræfter på tværs af sektorområder, der yder hvert sit bidrag til udvikling i regionen. Hensigten med udviklingsplanen er at få alle disse kræfter til at arbejde sammen, således at der bliver tænkt i helheder og lange tidshorisonter. Gennemføres den Regionale Udviklings- Plan ikke, kan man risikere en udvikling, hvor der sker en sub-optimering eller endda, at der i forskellige sektorer, tidshorisonter eller geografiske områder arbejdes direkte i modstrid med hinanden. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der kan have en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid 10

11 må den udvikling, disse pejlemærker beskriver, forventes at komme til at foregå også i 0-alternativet. Med den regionale udviklingsplan er de negative miljøeffekter overvejet og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Det vurderes derfor, at Regional UdviklingsPlan overordnet set vil have flere positive miljøeffekter end 0-alternativet. Planlagte foranstaltninger Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse. Det er i Region Syddanmark blevet prioriteret højt at få miljøvurderet Regional UdviklingsPlan. Udarbejdelsen af miljøvurderingen har haft til formål at begrænse planens eventuelle negative indvirkning på miljøet og derved skabe en så bæredygtig udviklingsplan som muligt. Overvågning af miljøeffekterne Region Syddanmark arbejder med udviklingen af et indikatorsæt i forbindelse med den Regionale Udviklingsmodel, som gør det muligt, at monitorere udviklingen i regionen og kommunerne i regionen i forhold til miljømæssig bæredygtighed. En årlig opfølgning af relevante indikatorer kan belyse, hvorvidt den ønskede udvikling i Region Syddanmark går i en bæredygtig retning eller ej. Referencer Miljø og bæredygtighed i Region Syddanmark en indikatorbaseret analyse (Oxford Research, september 2007) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004) Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer (VEJ nr af 18/06/2006) Processen i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen har været vigtig i forbindelse med slutproduktet af den regionale udviklingsplan. Arbejdet med miljøvurderingen er gennemført sideløbende med udarbejdelsen af udviklingsplanen. De foreløbige udkast til planen er blevet miljøvurderet løbende i form af skemaer (bilag 1), hvor de forventede miljøvurderinger blev vægtet med + eller afhængigt af, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt. Miljøvurderingerne er blevet diskuteret og indarbejdet i Regional UdviklingsPlan, således at den endelige udgave af udviklingsplanen er blevet så bæredygtig som mulig. 11

12 Miljøvurdering af pejle mærkerne i de fem forskellige strategier De forventede miljøpåvirkninger vægtes med + og alt efter, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt. De felter, der ikke er markerede, vurderes at være miljøneutrale eller uvæsentlige i denne sammenhæng. Bo og leve Pejlemærker Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv (+) (+) + ( ) ( ) / (+) (+) (+) (+) + +

13 Læring og viden Pejlemærker Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv ( ) (+) (+) 8. ( ) ( ) Vækst og velstand Pejlemærker Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv 1. + (+) (+) ( ) + + ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) + 13

14 Oplevelse og fritid Pejlemærker Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv ( ) Sammenhæng og tilgængelighed Pejlemærker Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv 1. + (+) (+) + ( ) ( ) + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + ( ) 4. (+) ( ) ( ) ( ) (+) + + ( ) ( ) (+) ( ) 11. (+) (+) (+) (+) (+) (+) (+) ( ) 14

15 15

16 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk Denne rapport er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan Det gode liv visionen for Syddanmark. Udviklingsplanen er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004 med senere ændringer). Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker forventes overvejende at have positive eller neutrale miljøeffekter.