Koncern HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, maj 2013

Transkript

1

2 2

3 Udgivet af: Udarbejdet af: Fotos: Layout: Kontakt: Koncern HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, maj 2013 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Fra Region Midtjyllands arbejdspladser Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Kontorchef Jonna Pedersen Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2012 består af 3 dele: Arbejdsmiljøredegørelse 2012 Arbejdsmiljøredegørelse 2012, Baggrundsfakta og eksempler Arbejdsmiljøredegørelse 2012, Kort om arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøredegørelsens 3 dele kan downloades på 3

4 Indholdsfortegnelse Del A - Ulykkesindsatsen beskrivelse af indsatsområder...6 A.1 Indsats over for ulykker...6 Del B Status over arbejdsulykker...8 B.1 Vurdering...8 Fordeling på HMU-områder...9 Anciennitet og fraværsulykker...9 Anciennitetens betydning...9 Årsager Alvor Faggrupper Detaljerede tabeller B.2 Antal arbejdsulykker Stigning fra 2011 til Frekvensen af ulykker...11 Fordeling på HMU-områder Detaljerede ulykkesdata fordelt på HMU-områder B.3 Ulykker og anciennitet B.4 Ulykker og årsager Årsager og indbyrdes fordeling B.5 Ulykker og ulykkernes alvor Alvorlige ulykker og dødsfald Udviklingen i ulykkernes alvor Fraværets længde...18 B.6 Ulykker og faggruppe B.7 Detaljeret oversigt over ulykker B.8 Datagrundlag Indberetninger Fravær på grund af ulykker Anciennitet Årsager til ulykker Datagrundlag for personale Del C - Arbejdsbetingede lidelser C.1 Status og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Et bud på udviklingstendenser C.2 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser og sagsstatus Del D - Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker D.1 Hvad koster arbejdsulykkerne i 2012? D.2 Omkostninger/ulykkesgrupper Arbejdsulykker med fravær Arbejdsulykker med udsættelse for smitterisiko Øvrige ulykker uden fravær Omkostninger og årsager

5 Del E - Eksempler på indsatser i driftsområderne E.1 Ergonomi og forflytninger E.2 Ulykkesforebyggelse E.3 Sundhed og trivsel E.4 Andre indsatser Del F - Tværgående indsatser F.1 Baggrund for tværgående indsatser F.2 Liste med tværgående aktiviteter Del G - Udtræk fra det elektroniske arbejdsmiljøsystem (AMS) G.1 Udtræk fra AMS

6 Del A - Ulykkesindsatsen beskrivelse af indsatsområder A.1 Indsats over for ulykker Et af Region Midtjyllands indsatsområder inden for arbejdsmiljøområdet er nedbringelse af antallet af arbejdsulykker. I 2011 kunne der konstateres et fald i antallet af ulykker med fravær på 11 %. I 2012 er der en stigning på 2,4 % i forhold til året før. Set i forhold til tallet i 2009, hvor Region Midtjyllands tværgående ulykkesindsats blev igangsat, er der tale om fald på 11 %. De tværgående ulykkesindsatser koordineres af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og gennemføres i et tæt samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatorerne fra HMUområderne. Daglige forbedringer af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen har stor betydning i forhold til at mindske risikoen for nedslidning og ulykker. Arbejdet med at nedbringe arbejdsskaderne tager udgangspunkt i en systematisk tilgang. Koncern HR har i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatorerne udviklet en række metoder til det forebyggende arbejde med arbejdsulykker og risici. Koncern HR stiller konsulentbistand til rådighed. Metoderne omfatter: Ulykkesforebyggelse skal sættes i tale i forskellige sammenhænge som grundlag for understøttelse af en mere aktiv sikkerhedskultur. Der er udviklet en model til SafetyWalk, som er en dialogbaseret variant af arbejdsmiljøgennemgange, hvor samtale i forskellige sammenhænge er en vigtig del af metoden. Målet er at få sikkerhed forankret i kulturen på de enkelte afdelinger. Sikkerhed er alles ansvar er et nyt redskab, der medvirker til forbedring af sikkerhedskulturen i de enkelte afdelinger, men det er også en metode til at skabe generelle forbedringer. Metoden er nem og dynamisk. Er man opmærksom på risikofaktorer, øges mulighederne for at forebygge ulykker og opnå generelle forbedringer på arbejdspladsen. Ulykkesøkonomi, hvor det belyses, hvad ulykker koster. Ulykkesanalyse inden for det fysiske område samt vold og trusler. Metode til at komme i dybden med at analysere arbejdsulykker, så viden fra disse kan anvendes forebyggende. 6

7 Risikovurdering, hvor man ud fra et pointsystem vurderer risikoen ved en given arbejdssituation. Resultatet bruges til at skabe opmærksomhed omkring det farlige ved en arbejdssituation, så risikoen fjernes eller minimeres, og ulykken derved forebygges. Introduktion til arbejdsmiljøgennemgange. System til indberetning af ulykker, der har til formål at give større viden om arbejdsulykker i Region Midtjylland med henblik på en fokuseret og målrettet forebyggende indsats. Den nye viden omfatter bl.a. viden om skadelidtes jobkategori, større detaljeringsgrad omkring ulykkens art samt det reelle sygefravær i forbindelse med den konkrete arbejdsulykke. Informationerne kan anvendes i såvel MED- og Arbejdsmiljøorganisationen, i driftsenheder, hos topledelsen og i HR-regi bl.a. i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Introduktion af nyansatte. Til trods for, at kun omkring 10 % af alle ansatte i Region Midtjylland er nyansatte (har under 1 års anciennitet i deres arbejdsfunktion) sker 1/3 af alle arbejdsulykker med fravær i denne gruppe. Det viser sig endvidere, at inden for den første uge på en ny arbejdsplads, er risikoen for at komme til skade særligt stor. Der er derfor udarbejdet materiale, der kan anvendes ved introduktion af nyansatte. Stikpatruljen. Hjælp til forebyggelse af stik- og skæreskader. Hjælp til arbejdet for at forebygge vold, herunder inspiration til udvikling af politik for voldsforebyggelse og til opfølgning på voldsepisoder. Desuden assistance til indretning af afdelinger og rum, så risikoen for vold og trusler reduceres mest muligt. Det kan både være i forhold til eksisterende rammer eller i forbindelse med projektering af ny- eller ombygninger. Metoderne findes på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside ( under Arbejdsmiljøviden og metoder ulykker. Hovedfokus i den forebyggende ulykkesindsats bliver især at udbrede og implementere de mange metoder, som er udviklet og afprøvet inden for de seneste år. Herunder vil arbejdet med voldsforebyggelse fortsætte inden for Psykiatri og Social, men også inden for somatikken, hvor ansatte, blandt andet på Region Midtjyllands akutmodtagelser, udsættes for vold og trusler i arbejdet med patienter og pårørende. 7

8 Del B Status over arbejdsulykker B.1 Vurdering Arbejdsulykkerne i 2012 er som hidtil indberettet til Arbejdstilsynets database EASY suppleret med en intern indberetning i Region Midtjylland. Region Midtjyllands supplerende indberetning er så vidt muligt anvendt som grundlag i det følgende. Det samlede antal ulykker I 2012 er der samlet indberettet 2134 arbejdsulykker. Det indberettede antal ulykker de seneste 3 år viser en stigning på knap 2 % årligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at det reelle antal ulykker faktisk er steget. Det er velkendt, at øget opmærksomhed f.eks. kampagner i sig selv kan give flere indberettede ulykker. Ulykker med forventet fravær Antallet af fraværsulykker er 468 i Antallet af fraværsulykker i 2011 var 457. Trods denne stigning er antallet af fraværsulykker lavere end niveauet i de forudgående år. Frekvensen af ulykker med fravær Antallet af fraværsulykker er opgjort i forhold til personaleforbruget. Frekvensen i 2012 er 9,2 fraværsulykker pr. mio. arbejdstimer. Frekvensen var 8,9 i I årene forud var frekvensen ca. 10. Nyansatte Der er en klar overhyppighed af fraværsulykker blandt nyansatte, både når ulykkerne betragtes over flere år og i løbet af det første års ansættelse. Antallet af ulykker i den første uge er 3-5 gange højere end gennemsnittet for det første års ansættelse. Tungt fysisk arbejde Faggrupper med tungt fysisk arbejde har høje frekvenser af fraværsulykker. Serviceassistenter, køkkenpersonale og portører er udsatte faggrupper. Rutiner med tungt fysisk arbejde indgår også som en betydende del af ulykkerne i andre faggrupper, jf. afsnit B.4. 8

9 Fordeling på HMU-områder Frekvensen af ulykker med fravær bruges som målestok for at tage højde for forskellen i antallet af ansatte i de enkelte HMU-områder. De somatiske hospitaler har en frekvens på 5-9 fraværsulykker per mio. arbejdstimer. Tabellen i afsnit B.3 angiver frekvensen for de enkelte enheder. Antallet af fraværsulykker er relativt lavt, så vurderinger af frekvenserne bør foretages med forsigtighed. Psykiatri og Social har en frekvens på 20 i Området har historisk ligget højere end de somatiske hospitaler. Anciennitet og fraværsulykker Antallet af de anmeldte fraværsulykker er gjort op i forhold til ancienniteten. Ulykker og anciennitetens fordeling Antallet af ulykker med fravær var lavere i 2011 end i 2012 og En medvirkende årsag kunne være besparelser, som medførte et lavt antal nyansatte i Dette forhold blev nævnt i Arbejdsmiljøredegørelsen Anciennitetens betydning Der er en klar tendens til overhyppighed af ulykker tidligt i ansættelsen i nuværende funktion. Tendensen forekommer gennem hele ansættelsen. Den første uge Antallet af fraværsulykker i den første uge er 3-5 gange højere end gennemsnittet for det første år. Det første år Antallet af fraværsulykker i det første år er 2-3 gange højere end det andet år og 3-5 gange højere end det gennemsnitlige niveau for alle år. Udvikling i perioden Antallet af fraværsulykker i løbet af det første års ansættelse er steget i 2012, men den generelle tendens for perioden synes at være faldende. I de følgende 5-6 års anciennitet er der en svagere, men opadgående tendens i antallet af fraværsulykker. 9

10 Årsager Årsagerne til regionens ulykker er ikke jævnt fordelt, og fordelingen på årsager er forskellig for fraværsulykker og alle ulykker. Både for det samlede antal ulykker og fraværsulykker er der 2 årsager bag 1/3 af ulykkerne og 5-6 årsager bag hovedparten af de resterende 2/3 af ulykkerne. Alle ulykker % skyldes stikskader med smitterisiko og fysisk vold. Der er en formodning om, at antallet af stikskader med smitterisiko er underrapporteret. Stikskader med smitterisiko er sjældent årsag til fravær. Ulykker på grund af psykisk vold er halveret fra 2011 til 2012, mens antallet af traumatiske hændelser (ubehagelig hændelse, man ikke selv er part i) er steget. Noget af ændringen kan skyldes en forskydning i indberetningen fra psykisk vold til traumatiske hændelser. Ulykker med fravær Fysiske ulykker som fald, håndtering af personer og ting, vrid mm udgør 70 % af fraværsulykkerne. Denne andel ligger på niveau med de tidligere år. Arbejdsulykke med dødelig udgang I 2012 skete den første ulykke med dødelig udgang i Region Midtjylland. Ulykken skete indenfor psykiatri- og socialområdet og har medvirket til, at der er sat skærpet fokus på voldsforebyggelse i regionen. Alvor Der synes bortset fra denne dødsulykke at være en tendens til, at der bliver færre af de meget alvorlige ulykker. Det gennemsnitlige sygefravær efter ulykker er faldet og antallet af ulykker med sygefravær over 1 måned er faldet. Faggrupper Faggrupper med tungt fysisk arbejde er mere udsatte for ulykker end de øvrige faggrupper. Dette mønster er i overensstemmelse med, hvad der er fundet på det øvrige arbejdsmarked. Detaljerede tabeller Afsnit B.7 indeholder detaljerede tabeller. 10

11 B.2 Antal arbejdsulykker Det samlede antal ulykker i 2012 er opgjort til 2134, heraf 468 ulykker med fravær. Antallet stammer fra Region Midtjyllands supplerende indberetning. Det samlede antal indberettede ulykker er steget gennem hele perioden (2008 er atypisk pga. strejke). Det er uvist, om der er tale om en reel stigning eller om bedre rapportering. Antallet af fraværsulykker anses for bedre rapporteret end ulykker uden fravær. Stigning fra 2011 til 2012 Antallet af ulykker i 2011 formodes at være påvirket af det lave antal ansatte med lav anciennitet. Flere nyansatte kan medvirke til, at antallet af ulykker stiger fra 2011 til Frekvensen af ulykker Frekvensen er antallet af arbejdsulykker i forhold til personaleforbruget. Frekvensen opgøres som ulykker per mio. arbejdstimer. Frekvensen af arbejdsulykker beregnes for at lette sammenligning. Det fremgår, at frekvensen for fraværsulykker er steget fra 2011 til 2012, men frekvensen ligger fortsat under de forudgående år. 11

12 Fordeling på HMU-områder Dette afsnit giver en oversigt over arbejdsulykker på de enkelte enheder. Antallet af ulykker afhænger blandt andet af antallet af ansatte. Kilde: Region Midtjyllands supplerende indberetning. Frekvenser : Arbejdsmiljøredegørelserne Detaljerede ulykkesdata fordelt på HMU-områder. På de somatiske hospitaler udgør fraværsulykker 24 % af alle ulykker på Regionshospitalet i Randers og Hospitalsenheden Midt. På de øvrige somatiske hospitaler udgør fraværsulykkerne % af alle ulykker. Inden for Psykiatri og Social udgør fraværsulykkerne knap 30 % af alle ulykker. Arbejdets karakter er anderledes end på de somatiske hospitaler, så tallene kan ikke sammenlignes direkte. 12

13 B.3 Ulykker og anciennitet Der er en overhyppighed af fraværsulykker ved lav anciennitet, både i det første år og senere gennem hele ansættelsen. Figur B.3 viser antallet af fraværsulykker for de første 9 år, men den faldende tendens fortsætter ved længere anciennitet. Hyppigheden i den første uge er 3-5 gange højere end gennemsnittet for det første år. Hyppigheden for det første år er 3-5 gange højere end gennemsnittet for alle år. Figur B.3 Ulykker med fravær og anciennitet Kilde: Arbejdstilsynets database EASY Der er en overhyppighed af ulykker hos nyansatte særligt i den første uge af ansættelsen. Anciennitet, mobilitet og rekruttering Antallet af ulykker i forhold til ancienniteten er følsomt overfor både mobiliteten internt i regionen og rekrutteringen af nyansatte. Ifølge Personaleredegørelsen 2011 er antallet af nyansatte faldet igennem de senere år. 13

14 Det samlede antal ulykker og anciennitet Det samlede antal ulykker viser det samme mønster med overhyppighed ved lav anciennitet (ikke vist). Alvoren af ulykker og anciennitet Alvoren af ulykkerne synes ikke at afhænge af ancienniteten (ikke vist). Der er således ikke tale om, at ulykker tidligt i ansættelsen (1. uge; 1. måned eller 1. år) er hverken mere eller mindre alvorlige end senere. Det angivne forventede sygefravær bruges her som målestok for alvoren. Indeks for ulykker i det første år Figur B.3 angiver antallet af fraværsulykker i første år som indeks, fordi ulykkerne er opgjort for perioder af forskellig længde. Indeks er antallet af ulykker korrigeret for periodens længde. For det samlede første år er indeks og antal ulykker det samme. 14

15 B.4 Ulykker og årsager Årsagen til ulykkerne er i 2012 indberettet direkte i Region Midtjyllands interne indsamling for at opsamle flere data, mens inddeling i årsager tidligere blev foretaget ud fra oplysningerne i Arbejdstilsynets database EASY. Der kan være sket en forskydning af denne årsag. Ulykker på grund af psykisk vold er halveret fra 2011 til 2012, mens antallet af traumatiske hændelser (ubehagelig hændelse, man ikke selv er part i) er steget. Noget af ændringen kan skyldes en forskydning i indberetningen fra psykisk vold til traumatiske hændelser. Inddeling Inddelingen af årsager er beskrevet detaljeret i sidst i Del B. Årsager og indbyrdes fordeling Alle ulykker Der er stor forskel på, hvor stor andel de forskellige årsager udgør af det samlede antal ulykker % skyldes 2 årsager stikskader med smitterisiko og fysisk vold % skyldes årsagerne Andet, akutte belastninger fra personer, fald og sammenstød. Ulykker med fravær Årsagerne til ulykker med fravær viser et andet mønster end det samlede antal ulykker: % skyldes 2 årsager fysisk vold og fald % skyldes akutte belastninger fra personer, sammenstød og vrid. Ulykker med smittefare udløser sjældent fravær, selvom det er den hyppigste årsag til ulykker. Stik og skæreskader uden smitterisiko hører under tab af kontrol over tekniske hjælpemidler. 15

16 Supplerende indberetning i 2012 belyser bl.a. faggruppe, anciennitet, sygefravær og årsag. Den indbyrdes fordeling kan være påvirket af, at statistikken for 2012 er Region Midtjyllands supplerende indberetning, mens de tidligere år bygger på fortolkning af oplysninger i Arbejdstilsynets database. 16

17 B.5 Ulykker og ulykkernes alvor Udviklingen i arbejdsulykkernes alvor bedømmes her efter varigheden af fraværet. Alvorlige ulykker og dødsfald I 2012 skete den første ulykke med dødelig udgang i Region Midtjylland. Ulykken skete indenfor psykiatri- og socialområdet og har medvirket til, at der er sat skærpet fokus på voldsforebyggelse i regionen. Nogle ulykker giver lange sygefravær, undertiden med varige mén. Varige mén og tab af erhvervsevne fremgår ikke af den systematiske indberetning af ulykker, men indgår som et væsentligt element i Del D. Antallet af ulykker med forventet fravær over 3 måneder er typisk pr. år. Antallet af ulykker med forventet fravær over 6 måneder er 1-3 ulykker pr. år. Udviklingen i ulykkernes alvor Det gennemsnitlige fravær på grund af arbejdsulykker anvendes her som målestok for ulykkernes alvor. Det gennemsnitlige fravær er beregnet ud fra det forventede fravær. Der indgår kun ulykker med fravær (beregningen er beskrevet i B.8). Figur B.5.1 viser udviklingen i fraværet som et interval for at illustrere usikkerheden. Der er en faldende tendens i det gennemsnitlige antal sygedage. Kilde: Arbejdstilsynets database EASY Det gennemsnitlige antal fraværsdage ved arbejdsulykker ser ud til at falde. 17

18 Fraværets længde Forventet fravær i 1-6 måneder udgjorde i 2012 omkring 50 % af det samlede fravær på grund af ulykker. I 2007 var andelen %. Der synes at være en faldende tendens i antallet af ulykker med 1-3 måneders forventet fravær. Antallet af ulykker med forventet sygefravær på 3-6 måneder er så lavt, at få ulykker kan forrykke billedet. Kilde: Arbejdstilsynets database EASY Der er en faldende tendens i antallet af ulykker med langvarigt fravær. Forventet og faktisk fravær Der er en god overensstemmelse mellem det samlede forventede fravær i forhold til det faktiske fravær i de ulykker, der er registreret i På den enkelte ulykke kan der være stor forskel på det forventede og faktiske fravær, men det udjævnes som nævnt i det samlede fravær. 18

19 B.6 Ulykker og faggruppe Inddelingen i faggrupper følger tal fra Region Midtjyllands supplerende indberetning og er forenklet i forhold til tidligere arbejdsmiljøredegørelser. Frekvensen beregnes ud fra antallet af ulykker og ansatte i faggruppen. Sygeplejersker 33 % af det samlede antal ulykker rammer sygeplejersker, som er den største faggruppe. Andelen af fraværsulykker blandt sygeplejersker er lavere (ca. 25 %). Frekvensen er 6,9, som er lavere end regionens gennemsnit på 9,2. Serviceassistenter Serviceassistenter rammes af 7 % af alle ulykker, men andelen af ulykker med fravær er 12 %. Serviceassistenter har en frekvens af fraværsulykker på 41. Det er den højeste frekvens blandt alle faggrupper og ca. 4 gange gennemsnittet for alle ansatte. Pædagogisk personale Pædagoger og medhjælpere har en frekvens af fraværsulykker på Frekvensen er 2½-3 gange højere end gennemsnittet for alle ansatte. Tungt fysisk arbejde Faggrupper med tungt fysisk arbejde har høje frekvenser af fraværsulykker. Serviceassistenter (nævnt ovenfor), køkkenpersonale og portører er udsatte. Rutiner med tungt fysisk arbejde indgår også som en betydende del af ulykkerne i andre faggrupper. Frekvensen af ulykker varierer mellem faggrupper. 19

20 B.7 Detaljeret oversigt over ulykker I dette afsnit ses tabeller med flere detaljer for antallet af ulykker i Ulykkerne er opdelt efter både årsag og enhed. 20

21 B.8 Datagrundlag Oplysningerne om arbejdsulykker er indberettet ad 2 kanaler: Den lovpligtige indberetning til Arbejdstilsynets database EASY og en supplerende indberetning internt i Region Midtjylland. Indberetningen til Arbejdstilsynet er på nogle punkter for generel til at give de nødvendige oplysninger til brug for en målrettet indsats mod ulykker. Indberetninger Tabellen viser antallet af ulykker fra henholdsvis EASY og Region Midtjyllands supplerende indberetning. Kilde Alle ulykker Ulykker med forventet fravær Region Midtjylland Supplerende indsamling Arbejdstilsynet EASY 2025 *) 505 *) *) Formodede dobbelt-registreringer er taget ud hhv. 27 og 11. Region Midtjyllands indberetning er den foretrukne i Arbejdsmiljøredegørelsen. Ulykkerne opgøres som det samlede antal ulykker henholdsvis ulykker med fravær. Ulykker med fravær anses for at være mere præcist indberettet end ulykker uden fravær. Fravær på grund af ulykker Præcisionen af det forventede fravær i forhold til det faktiske fravær har været drøftet i forskellige sammenhænge. Forholdet mellem forventet og faktisk fravær er analyseret i 2011 og 2012 Analyse af ulykkesdata i 2012 Den supplerende indberetning for 2012 indeholder data om faktisk fravær efter knap 25 % af fraværsulykkerne (111 ulykker ud af 468). Data stammer fra 3 somatiske hospitaler. For knap 50 % af ulykkerne er det forventede fravær skønnet korrekt. For resten af ulykkerne er det forventede fravær nogenlunde ligeligt fordelt på for lave og for høje skøn. Der er god overensstemmelse mellem det samlede forventede og faktiske fravær på de ulykker, der er registreret i På den enkelte ulykke kan det faktiske fravær afvige meget fra det forventede fravær. 21

22 Analyse af ulykkesdata i 2011 Der er i Arbejdsmiljøredegørelsen for 2011 foretaget en sammenstilling mellem det faktiske fravær i årene på hospitalet i Viborg og det forventede fravær ifølge EASY i Vurderingen er, at det samlede fravær estimeres ret præcist. Usikkerhed på fraværet Det samlede fravær skønnes ud fra de enkelte ulykker. Det forventede fravær er inddelt i intervaller som f.eks. 1-3 dage, 7-13 dage eller 1-3 måneder. For hvert interval vælges 2 skøn for fraværet et lavt og et højt skøn. Begge skøn bygger på gængse statistiske metoder. Figur B.5.1 viser de beregnede fravær som et bånd med fraværet pr. ulykke. Der er som nævnt indberettet faktisk fravær efter 111 ulykker i Det samlede faktiske fravær ligger mellem det lave og det høje skøn. Anciennitet Tidspunktet for skadelidtes ansættelse i nuværende funktion oplyses i forbindelse med indberetning af ulykken. Antallet af ulykker opgøres i forhold til anciennitet, målt i år 0-1; 1-2 osv. Som noget nyt er antallet af ulykkerne i løbet af det første år analyseret detaljeret. Ulykkerne er opgjort for første uge, uge, måned og kvartal. Ulykkerne angives som et indeks, der tager højde for periodernes forskellige længde. For et helt år er indeks det samme som antallet af ulykker. 22

23 Årsager til ulykker Årsagerne til ulykker er inddelt i 15 faste kategorier. Inddelingen af årsager er en forenkling af de årsager, der bruges i Arbejdstilsynets database EASY. Årsag Fysisk vold Psykisk vold Traumatisk hændelse Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme, kulde og stråling Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler Fald Uhensigtsmæssige vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger Akutte tunge belastninger personer Akutte tunge belastninger ting Sammenstød Andet Type Uhensigtsmæssig kontakt mellem mennesker Biologisk, kemisk, elektrisk, termisk og nuklear påvirkning Fysiske ulykker Andet Datagrundlag for personale Der indgår også oplysninger fra lønsystemet. Personaleforbruget i Region Midtjylland er opgjort til fuldtidsstillinger, svarende til 50,9 mio. arbejdstimer. 23

24 Del C - Arbejdsbetingede lidelser C.1 Status og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Status og udvikling af arbejdsbetingede lidelser i Region Midtjylland i perioden er udarbejdet på baggrund af data leveret af Arbejdsskadestyrelsen. Data baserer sig på anmeldelser i kalenderåret primært foretaget af praktiserende læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem, EASY. Lidelserne afspejler uhensigtsmæssige belastninger i arbejdsmiljøet, der kan ligge op til år forud for anmeldelsestidspunktet. Der er anmeldt 167 arbejdsbetingede lidelser i 2012 i Region Midtjylland. I årene forud varierer antallet mellem 144 og 218 se tabel C.1. Diagnose Psykisk sygdom/gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræftsygdomme Øvrige I alt Frekvens 3,4 3,7 4,2 3,3 2,8 3,3 Tabel C.1: Arbejdsbetingede lidelser i perioden , opgjort på diagnose. Det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012 ligger på samme niveau som ved regionens start i Frekvensen 2 følger samme udvikling. Der anerkendes typisk under 25 % af alle anmeldte lidelser. 1 Af de 7 anmeldte kræfttilfælde i perioden kan 4 relateres til brystkræft, 3 til øvrige diagnoser. Med hensyn til forebyggelse af brystkræft har Region Midtjylland stor fokus på natarbejde og helbredssamtaler. Hent mere viden på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside under Natarbejde og helbredssamtaler. 2 Frekvensen er anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Antallet af anmeldte lidelser i 2012 er 0,6 % i forhold til antallet af ansatte (167 anmeldelser og ansatte). 24

25 Et bud på udviklingstendenser Lidelser skyldes som hovedregel en påvirkning gennem længere tid, men kan også være udløst af påvirkninger gennem kortere tid. Udsving i antal anmeldelser er ikke nødvendigvis et udtryk for ændret forebyggelsesniveau. Belastningen kan ligge år tilbage eller der kan være ændringer i anerkendelsespraksis. For diagnosen Psykisk sygdom/gener har der været en markant stigning i antal anmeldelser fra 2011 til 2012 men set over den samlede periode ligger niveauet nogenlunde konstant. For diagnosen Bevægeapparat indikerer tallene en faldende tendens. For diagnosen Hudsygdomme indikerer tallene en svagt stigende tendens hen over perioden. C.2 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser og sagsstatus Tabel C.2 viser de 167 anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012 fordelt procentvis på diagnoser Tidligere år Diagnose Antal Andel Andel Psykisk sygdom / gener % % Bevægeapparat % % Hudsygdomme % % Kræftsygdomme 4 3 % 0-9 % Øvrige 10 6 % 7-11 % I alt % - Tabel C.2: Arbejdsbetingede lidelser fordelt procentvis på diagnoser. Fordelingen på diagnoser varierer gennem årene. 40 % af lidelserne i 2012 vedrører psykisk sygdom/gener, mens bevægeapparat og hudsygdomme hver udgør ca. 25 % 25

26 Tabel C.3 viser de 167 anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012 fordelt på sagsstatus. Sagsstatus Psykisk sygdom/ gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræft Øvrige I alt Anerkendt Afvist Henlagt Under behandling I alt Tabel C.3 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012, fordelt på sagsstatus. Af de 167 lidelser anmeldt i 2012 er 23 indtil videre blevet anerkendt, 90 er afvist, 5 er henlagt, og 49 er stadig under behandling. Langt de fleste anmeldelser inden for både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. Derimod bliver langt de fleste hudsygdomme anerkendt. Det samme gør sig i øvrigt gældende for perioden I perioden er mellem % af lidelserne blevet anerkendt. Der er ikke belæg for at konkludere, at udviklingen går i en bestemt retning. 26

27 Del D - Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker D.1 Hvad koster arbejdsulykkerne i 2012? Der er foretaget beregninger over omkostninger og udgifter, relateret til arbejdsulykker, for perioden Beregningerne indgår i grundlaget for den forebyggende indsats og synliggør såvel menneskelige som økonomiske konsekvenser af ulykker. Tallene kan også være med til at sætte fokus på forebyggelsespotentialet (i mio. kr.) 2011 (i mio. kr.) 2012 (i mio. kr.) Omkostninger/ulykkesgrupper Arbejdsulykker med fravær Arbejdsulykker uden fravær Arbejdsulykker med smitterisiko Udgifter/forsikringsposter Administrationsbidrag Erhvervsevnetab Løbende udbetalinger/kapitaliseringer Méngodtgørelser Behandlingsudgifter I ALT Tabel D.1 Omkostninger og udgifter relateret til arbejdsulykker i perioden Omkostningerne relaterer sig til ulykker hændt i det givne år. Omkostningerne i de 3 ulykkesgrupper er faldet fra ca. 30 mio. kr. i 2011 til ca. 29 mio. kr. i Faldet på i alt 1 mio. kr. skyldes, at ulykker med fravær i 2012 har medført 6 % færre fraværsdage end i Et estimat for det samlede ulykkesfravær findes ved, at gennemsnittet af de respektive fraværsintervaller ganges med antal ulykker med fravær i pågældende intervaller for alle 15 årsagskategorier: fraværsdage (2011); fraværsdage (2012). Fra og med 1. januar 2012 er tidspunktet for modtagelse af sygedagpengerefusion ændret fra 22. dag til 31. dag. Alt andet lige betyder det større omkostninger i f.b.m. ulykker med fravær på ca. ½ mio. kr. 27

28 I beregning af omkostninger ved ulykker med fravær indgår både direkte og indirekte omkostninger 4. Der har i 2012 tillige været udgifter relateret til arbejdsulykker på ca. 33 mio. kr. 5. Udgifterne består af udbetalinger i løbet af året, men er ikke nødvendigvis relateret til ulykker hændt i det givne år. Selv om antallet af erstatninger i 2012 ligger 16 % højere end i 2011, er udgifterne i samme periode faldet med hele 16 %. Den primære årsag til faldet er udbetaling af færre af de forholdsvis store erstatninger. Af tabel D.1 fremgår for 2012, at omkostninger for ulykker samt udgifter til forsikringsudbetalinger m.v. beløber sig til ca. 62 mio. kr. Dette beløb er ca. 8 mio. kr. mindre end året før, og ca. 16 mio. kr. mindre end 2 år tidligere. D.2 Omkostninger/ulykkesgrupper Omkostningerne beregnes forskelligt, alt efter hvilken gruppe ulykken tilhører. I udregningerne af omkostninger ved ulykker i Region Midtjylland i 2012 fordeles ulykkerne i følgende 3 grupper: Ulykker med fravær, ulykker med udsættelse for smitterisiko og ulykker uden fravær. Arbejdsulykker med fravær Direkte omkostninger Direkte omkostninger er forårsaget af skadelidtes fravær. Fraværet forårsaget af arbejdsulykker er beregnet til at være ca. 27 fuldtidsstillinger i 2012, hvor det var ca. 29 fuldtidsstillinger i Det fravær, der arbejdes med her, er det gennemsnitlige forventede fravær forårsaget af en arbejdsulykke, der registreres i forbindelse med ulykken i Region Midtjyllands 4 Den anvendte faktor mellem direkte og indirekte omkostninger er den samme, som er anvendt tidligere. I rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller øje på arbejdsmiljøet (udgivet af Landsorganisationen i Danmark, nov. 2010, afsnit 4.3.2) har COWI samlet en række forskningsresultater og undersøgelser. Heraf fremgår, at pågældende faktor i gennemsnit er 1:2. I samarbejde med COWI er det vurderet, at faktoren for Region Midtjylland ligger lavere. Faktoren er skønnet til 1:1,5 grundet vores branche, job- og ulykkestyper m.m. 5 Excl. udgifter til Forsikringsenhedens egen administration : (6964 ulykkesfraværsdage/(1931,4/7,4)); 2011: (7410 ulykkesfraværsdage/(1924/7,4)) 28

29 interne ulykkesregistreringssystem 7. I Region Midtjylland er det forventede fravær forårsaget af ulykker beregnet til at være ca. 2,2 % af det samlede sygefravær i Timeprisen på ulykkesfraværet er sat til 232 kr. 9, der er det gennemsnitlige lønniveau i Region Midtjylland i 3. kvartal Der er 468 arbejdsulykker med fravær i 2012 (også kaldet anmeldelsespligtige ulykker med fravær ud over ulykkesdagen). De forårsager tilsammen ca dages fravær 3. Regionen betaler hele omkostningen på ca. 2/3 af dagene. Resten af dagene betaler Region Midtjylland kun lidt over halvdelen af, idet der ydes sygedagpengerefusion. Direkte omkostninger er beregnet til ca. 10 mio. kr. Indirekte omkostninger Når de indirekte omkostninger ved en arbejdsulykke med fravær skal vurderes, regnes med en faktor 1:1,5. Det vil sige, at når en ulykke koster kr. i direkte omkostninger, koster den samtidig kr. i indirekte omkostninger. Under indirekte omkostninger regnes f.eks. omkostninger til anmeldelse, ulykkesanalyse og anden opfølgning, administration, forebyggelse, informationsformidling, andres produktionstab og vikardækning, overarbejdstimer for andres fravær m.m. Indirekte omkostninger beløber sig i alt til ca. 15 mio. kr. kroner i I de indirekte omkostninger indgår kun omkostninger, der med en vis rimelighed har tilknytning til ulykken. Samlede omkostninger for ulykker med fravær beløber sig i 2012 til ca. 25 mio. kr., som det også fremgår af tabel D.1. 7 Via internt ulykkesregistreringsskema i EXCEL har vi oplysninger om både forventet og faktisk fravær på samme ulykker for nogle af hospitalerne i Region Midtjylland. Heraf fremgår, at det faktiske fravær alt andet lige falder mellem det aritmetriske og geometriske gennemsnit af fraværsintervallerne. 8 ((6.964/(1931,4/7,4))/(26.447*1931,4*0,0453/(7,4*(1931,4/7,4)))* kr. i timen findes ved at sige kr./(1931,4/7,4/12)/7,4 timer, hvilket er det gennemsnitlige lønniveau i Region Midtjylland i 3. kvartal 2012 (jfr. lønstatistik fra Koncern HR, Stab). 29

30 Arbejdsulykker med udsættelse for smitterisiko Der er anmeldt 586 af denne type ulykker i Data fra regionens interne ulykkesregistreringssystem viser, at godt 500 sygeplejersker eller andet sundhedsfagligt personale på samme lønningsniveau i 2012 var involveret i denne ulykkestype. Knapt 100 læger var i 2012 involveret heri. Det antages, at alle gennemgår et helt vaccinationsprogram (hepatitis B). Tidligere beregninger fra Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital anslår prisen for et helt vaccinationsforløb til at være ca kr. for sygeplejersker m.fl. og ca kr. for læger. Beløbet dækker vaccination, tabt produktion fra skadelidte samt afledt fravær hos øvrigt personale. Samlet omkostning beløber sig til ca. 3 millioner kroner. Øvrige ulykker uden fravær Der er anmeldt 1080 ulykker uden fravær i Data stammer fra det interne ulykkesregistreringsskema, hvor fravær på selve ulykkesdagen ikke registreres. Dog antages, at skadelidte har et fravær på ¼ dag efter sådan en ulykke. Tillige antages afledt fravær på 3 timer til støtte efter ulykken og arbejde i arbejdsmiljøorganisation (registrering, ulykkesanalyse m.v.). Ræsonnementet bygger på følgende antagelser: Skadelidte går typisk hjem efter ulykker af en vis alvor Uheld er tilfældigt fordelt på arbejdstiden Ulykker med kort afbrydelse af arbejdet er underrapporterede. Det giver en omkostning pr. ulykke på ca kr. Her regnes med samme timeløn som under D.2.1. Samlet omkostning beløber sig til ca. 1 mio. kr. Omkostninger og årsager Omkostningerne i tabel D.1 fordeles på årsager for at få et billede af hvilke årsager, der genererer flest omkostninger. Som det ses af tabel D.2 er det årsagerne Fysisk vold (16 %), Fald (15 %) og Akutte tunge belastninger - personer (12 %), der udgør de største andele af de samlede omkostninger. Også Sammenstød, Uhensigtsmæssige vrid, Psykisk vold samt Andet medfører betydelige omkostninger, svarende til hver især 7-8 % af de samlede omkostninger. For ulykker med smitterisiko udgøres omkostningerne primært af vaccinationsprogram m.v. Andelen af de samlede omkostninger udgør her 10 % (excl. fraværsulykker med smitterisiko). 30

31 Omkostninger for 2012 (mio. kr.) Årsag Uden Med fravær fravær Vaccination I ALT Fysisk vold 0,3 4,3 4,6 Psykisk vold 0,1 2,1 2,2 Traumatiske hændelser <0,1 1,8 1,8 Stikskader med smitterisiko <0,1 2,0 2,0 Skæreskader med smitterisiko 0,7 0,4 1,1 Stænk og sprøjt med smitterisiko <0,1 0,6 0,7 Udsættelse for kemisk påvirkning <0,1 0,2 0,3 Udsættelse for el, varme/kulde, stråling <0,1 0,1 0,2 Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler <0,1 0,6 0,6 Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akavede arbejdsstillinger <0,1 2,0 2,0 Akutte tunge belastninger personer 0,1 3,5 3,6 Akutte tunge belastninger - ting <0,1 1,3 1,4 Fald 0,1 4,3 4,4 Sammenstød 0,1 2,0 2,1 Andet 0,2 2,0 2,2 I ALT (afrundet) Tabel D.2 Omkostninger for arbejdsulykker i 2012, fordelt på årsager. 31

32 Del E - Eksempler på indsatser i driftsområderne I det følgende præsenteres eksempler på lokale indsatser fra driftsområderne, indsamlet via arbejdsmiljøkoordinatorerne. E.1 Ergonomi og forflytninger Gennem det interne hjælpemiddeldepot, som har et selvstændigt budget på kr. under Hjælpemiddelenheden, er der i 2012 indkøbt og vedligeholdt mange hjælpemidler. Disse er med til at mindske arbejdsbelastningen for personalet (Hospitalsenheden Vest). Samarbejde med ergo- og fysioterapeutstuderende på VIA University College. I alt 10 afsnit har haft ønske om at igangsætte ergonomiske indsatser og har været involveret i forløb med løsning af ergonomiproblemer eller arbejdet med sundhedsfremme f.eks. gymnastik. Tilbagemeldingerne på forløbene har været gode, lige som interessen har været stor, både fra afsnittenes og de studerendes side (Hospitalsenheden Vest). Igangsat et arbejde med en standard for skærmarbejdsstationer. Standarden vil indeholde en beskrivelse af en række forskellige typer af arbejdsfunktioner ift. skærmarbejde og hvilke bordtyper, der skal anvendes til disse arbejdsfunktioner. Standarden forventes godkendt i starten af 2013, så indkøb af borde til skærmarbejde fra 2013 følger standarden. Standarden vil indgå i projekteringen af skærmarbejdspladser i DNV Gødstrup (Hospitalsenheden Vest). APV viste, at udskiftning af inventar/nye hjælpemidler var et stort emne. Der er indkøbt meget nyt, og der har været stort fokus på forbedringer ifht ergonomien. Blandt andet har indkøb af en lille taburet til serviceassistenter for at forbedre arbejdsstillinger ved rengøring af OP-lejer og senge været en stor succes (Hospitalsenhed Midt). Hospitalsenhed er med i et arbejde omkring udvikling af et nyt leje (Hospitalsenhed Midt). Alle afdelinger har fået tilbud om at få uddannet en kontorvejleder, som kan løse opgaverne med at rådgive kolleger om kontorergonomi. Vejlederne har fået 1 dags undervisning i foråret og brush up-undervisning i efteråret. Baggrunden for initiativet er, at der har været stor efterspørgsel på at få vejledning i kontorergonomi. Initiativet er sat i værk for at de forfinansierede timer kan anvendes til mere komplekse opgaver (Regionshospitalet Randers). 32

33 Hospitalet har sat ind på at skabe overblik over viden omkring bariatriske patienter, herunder udlån af hospitalets hjælpemidler til de bariatriske patienter. Materialet kan findes via hospitalets hjemmeside (Regionshospitalet Randers). I 2011 gennemførte hospitalet et projekt i samarbejde med Koncern HR om let tilgængelige forflytningshjælpemidler, bl.a. spilerdug. I 2012 er der arbejdet med at implementere især spilerdug på afdelingerne (Regionshospitalet Randers). Hospitalet har bestilt en undersøgelse af forflytningshjælpemidler, som skal bruges som grundlag for at drøfte struktur på indkøb og udlån af forflytningshjælpemidler på hospitalet. Koncern HR har gennemført undersøgelsen. (Regionshospitalet Randers). Indgåelse af en fast praktikaftale med Psykomotorikuddannelsen. Aftalen betyder, at der 2 gange om året bliver udbudt et 7 ugers kursusforløb (1½ time pr. uge). Undervisningen foregår uden for arbejdstid. Det er gratis at deltage, og holdene bliver fyldt hurtigt op. Det er 2 studerende fra uddannelsen, der underviser (Regionshospitalet Randers). Deltagelse i udvikling af en ny sengetype den intelligente seng (Regionshospitalet Randers). Der er arbejdet med at sikre, at der er tilgængelige forflytningshjælpemidler ved at indkøbe 5 forskellige hjælpemidler: De fantastiske 5. Samtidig er der øget fokus på uddannelse i brugen af dem. (Aarhus Universitetshospital). De 2 elastiske minutter gør en forskel : Der er arrangeret temamøder om Job og Krop-kampagnen, indkøbt elastikker og afholdt undervisninger på de afdelinger, der har ønsket det. Mange afdelinger har igangsat initiativer på denne baggrund. (Aarhus Universitetshospital). Vær kvik uden klik i EPJ : Der arbejdes på et kontor E-læringssystem med forventet premiere sommer Det indeholder bl.a. små filmklip. Center for E-læring er inddraget. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der videndeler for at forebygge fejlindkøb ifht. IT. Der arbejdes på at udarbejde et IT-indkøbskatalog. (Aarhus Universitetshospital). Kompetent mobilisering har også været et fokusområde i Der auditeres løbende på, om det stadig fungerer (Hospitalsenheden Horsens). Projekt Fokus har kørt sammen med Aarhus Universitetshospital, og der er gode resultater herfra. Alle elever får fælles central undervisning. På projekthjemmesiden kan findes flere oplysninger og resultater fra projektet (Hospitalsenheden Horsens). 33

34 Der er indkøbt mange nye hjælpemidler, herunder hjælpemidler til bariatriske patienter (Hospitalsenheden Horsens). Der er ansat en fuldtids hjælpemiddelkoordinator (Hospitalsenheden Horsens). Basis grundkursus for nyansatte i forflytningsteknik (Hospitalsenheden Horsens). Udfordringer med skærmarbejdspladser, og forsøger at koordinere indkøb (Psykiatri og Social). Temadage risikobaseret tilsyn, Job og Krop-oplæg samt opfølgning på APV, hvor ergonomi var et stort emne (Fællesstabene, Præhospitalet og Regional Udvikling). Forebyggende arbejde ifht. kantinepersonalet bl.a. reduktion af løftebyrde, elevator til køkkenpersonale, købt hæve/sænkebord (Fællesstabene, Præhospitalet og Regional Udvikling). E.2 Ulykkesforebyggelse I forbindelse med ulykkesforebyggelse arbejdes der i Hospitalsenheden Vest fremadrettet med at sikre synlighed og læring af skete ulykker. Dette er med henblik på, at de rette personer lærer af ulykkerne og dermed kan igangsætte forebyggende tiltag, der kan forhindre, at skaden sker igen. Der er arbejdet med synliggørelse af ulykker på følgende måder: Proceduren for anmeldelse af arbejdsulykker i EASY databasen er ændret. Det betyder, at der nu er en central gennemgang/kvalificering ved arbejdsmiljøfunktionen af alle anmeldelser, inden de sendes videre. Afdelingerne er blevet præsenteret for anvendelsen af EASY i undersøgelsesøjemed. Dette med henblik på at sikre overblik fra centralt hold og videndeling af de gode løsninger på tværs af afdelingerne. I forhold til smitterisikoskader (stik-/skæreskader) arbejdes der fortsat, i samarbejde med hygiejneorganisationen, på et bedre og mere detaljeret anmeldelsesskema for denne type skader. Der er udarbejdet ny pjece angående håndtering af smitterisikoskader. I forhold til EU-direktivet for stikskader, er det vurderingen fra Arbejdstilsynet, at sygehus- og sundhedssektoren i Danmark allerede overholder disse krav. Det fortsætter således med at være op til den enkelte afdeling og LMU, at træffe beslutning om en evt. indførsel af sikkerhedsprodukter på området. Stik-/skære-kampagne: Der er udarbejdet en folder, der henvender sig specielt til afdelinger med operativ aktivitet (Hospitalsenhed Midt). 34

35 Arbejdsmiljørunderinger (indført i 2006) 2 gange om året giver stadig positiv feedback og gode resultater. Bl.a. har arbejdsmiljøgrupperne på rengøringsområdet været rundt i alle afdelinger med fokus på f.eks. ledninger på gulv (Hospitalsenhed Midt). Der er indført engangsprikker til Ortopædkirurgisk Afdeling for at forebygge stikskæreskader (Hospitalsenhed Midt). Indkøbt advarselsskilte vedrørende glatte gulve, der er fast tilbehør på rengøringsvogne (Hospitalsenhed Midt). Fald på trapper der er markeret trapper flere steder for at forebygge (Hospitalsenhed Midt). Der er arbejdet med orden og ryddelighed i rengøringsrum etc. (Hospitalsenhed Midt). Grundig drøftelse af arbejdsskader i arbejdsmiljøgrupperne på tværs (Hospitalsenhed Midt). HMU på Regionshospitalet Randers har besluttet, at hospitalet og afdelingerne skal reducere antallet af ulykker med 15 % i 2012 målt i forhold til niveauet i Målet er næsten nået, da antallet af arbejdsulykker er faldet med 12 %. Målet for 2013 er at reducere med yderligere 15 % i forhold til niveauet i (Regionshospitalet Randers). Arbejder med detaljeret ulykkesregistrering, der giver rigtig godt overblik i forhold til forebyggelse/læring. Arbejdsulykkesstatistikken lægges ud til de enkelte centre hvert kvartal, så tallene er nemt tilgængelige (Aarhus Universitetshospital). Stik kun patienterne : Der er nedsat en stikskade-arbejdsgruppe, der har udarbejdet materiale til brug i organisationen: Temamøde omkring stikskade-indsatsens indhold Plakater Stik kun patienterne Diasshow med forebyggelsesindsatser til brug for arbejdsmiljøgrupperne Folder Undgå stik- og skæreskader Pjecen Kanylebokse på Aarhus Universitetshospital Vejledninger til kanylebokse Liste over sikkerhedsprodukter Video til brug ved introduktion af nyansatte Stikpatruljen og visitkort med Stikpatruljens kontaktoplysninger (Aarhus Universitetshospital). Arbejdet med synlig ulykkesforebyggelse ulykkesuret. Vil fremadrettet prøve at få lagt ansvaret endnu længere ud, så ulykkesforebyggelse bliver alles ansvar. Vil 35

36 offentliggøre ulykkesstatistik og skabe større opmærksomhed (Hospitalsenheden Horsens). Større opmærksomhed på hvilke ulykker området har. Anmeldelserne har ikke altid været gode nok, så der er afholdt kurser for at kvalificere anmeldelserne (Psykiatri og Social). Alle LMU er bedt om at udfylde et skema om vold for at skabe et bedre overblik (Psykiatri og Social). Anmeldelserne i EASY er faldet i behandlingspsykiatrien. Alle har fået implementeret skema omkring vold, trusler og chikane (VTC) i behandlingspsykiatrien, så der sker en registrering (Psykiatri og Social). Der er arbejdet intensivt med sikkerhed og kompetenceudvikling pga. forskellige hændelser. Der er sket en opstramning, så alle nyansatte inden for de første 3 måneder får basiskursus i konflikthåndtering niveauinddelt efter funktion. Alle ansatte skal igennem kurset, og der er interne vedligeholdelsesinstruktører (Psykiatri og Social). Arbejder med en sikkerhedsmanual. E-læringsprogram med brøset - arbejdes meget med risikovurdering/rating af farlighed, overgreb (Psykiatri og Social). Projekt omkring hvordan man samarbejder godt med kriminalforsorgen og andre parter, så der er én kontaktperson (Psykiatri og Social). Kompetenceudvikling på faglighed/kommunikation (Psykiatri og Social). Arbejder med ulykkesforebyggelse med f.eks. temadage (Fællesstabene, Præhospitalet og Regional Udvikling). E.3 Sundhed og trivsel Arbejdsmiljøorganisation er flere gange blevet gjort opmærksom på Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagnen Job og krop. Herigennem har arbejdsmiljøgrupper kunnet finde inspiration til forebyggelse af muskel-skeletbesvær. Mange arbejdsmiljøgrupper har valgt at indføre muligheden for at udføre korte seancer i dagligdagen bestående af øvelser og træning for at sikre variation og bevægelse i dagligdagen. Nogle arbejdsmiljøgrupper har valgt at indkøbe træningselastikker, som medarbejdere kan gøre brug af i planlagte eller selvvalgte seancer (Hospitalsenheden Vest). For at udbrede kendskab til begrebet Social Kapital er der fortsat i 2012 i Hospitalsledelsen, Afdelingsledelserne og i flere afdelinger - blevet talt meget om, 36

37 hvad social kapital og relationel koordinering er, og hvordan der konkret skal arbejdes hermed (Hospitalsenheden Vest). Hospitalsledelsen har afholdt møde med Tage Søndergaard Christensen for at få en klarhed over social kapital, og hvilke aspekter der skal sættes fokus på (Hospitalsenheden Vest). Tage Søndergaard har holdt oplæg om social kapital på et afdelingsledelsesmøde (Hospitalsenheden Vest). Hospitalsledelsen på Hospitalsenheden Vest har besluttet at have et punkt i BUA (Budget- og UdviklingsAftaler) som handler om TULE og social kapital. Punktet skal sætte fokus på: o de udsagn og spørgsmål fra TULE-undersøgelsen, som evalueres særligt positivt og mindre positivt o begrebet social kapital skal indgå i alle afdelingers arbejde i forhold til den Den gode arbejdsplads og herigennem være med til at skabe rammerne for medarbejdertilfredshed Der er afholdt temadag om social kapital for HMU, LMU og arbejdsmiljøorganisation (Hospitalsenheden Vest). Der er igangsat 2-dages lederudviklingsforløb for funktionsledere, som blandt andet har fokus på arbejde med social kapital og relationel koordinering (Hospitalsenheden Vest). Der er udarbejdet en portal på hjemmesiden om social kapital og relationel koordinering. Her kan hentes information om, hvad social kapital og relationel koordinering er, og der kan hentes inspiration til arbejdet hermed (Hospitalsenheden Vest). En afdeling har haft Motion for alle -tema med registrering af motion i fritiden og tilhørende præmier, og mange har deltaget i motionsløb og cykling (Hospitalsenhed Midt). Fusionen har fyldt meget i 2012, og der har været afholdt rigtig mange temadage omkring fusion, kommunikation etc. Fusionen har også givet mulighed for udvikling (Hospitalsenhed Midt). I forhold til konflikter, mobning og chikane har der været undervisning i dialog og samarbejde, kommunikation (Hospitalsenhed Midt) Ros din kollega -kampagne igangsat på baggrund af TULE (Hospitalsenhed Midt). Udviklingsprojekt til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø hos serviceassistenter (Hospitalsenhed Midt). 37

38 Krav og ressourcer der er travlt, men der er projekter rundt omkring på Hammel Neurocenter for at imødegå og tilpasse (Hospitalsenhed Midt). Personalefysioterapeut kører stressforebyggelseskurser kurser, der startede under Projekt Nærvær (Hospitalsenhed Midt). Som noget nyt har der været kurser for personalet med udgående funktioner. Bioanalytikere, sygeplejersker og terapeuter har fået undervisning i konflikthåndtering for at give dem viden om, hvordan de kan forebygge og håndtere eventuelle konflikter, når de besøger borgerne i deres hjem (Regionshospitalet Randers). Der er afsat en pulje til konsulentbistand hos Koncern HR, Organisation, Ledelse og Procesoptimering om at se på arbejdsgange i forhold til at få redskaber til at håndtere arbejdsmængde og tidspres (Regionshospitalet Randers). Tilbud om kurser samt opfølgningskurser i mindfullness (Regionshospitalet Randers). På baggrund af TULE og APV har hospitalets HMU besluttet, at der skal sættes fokus på samarbejde på tværs (relationel koordinering) og bruger vi tiden på det rigtige (Regionshospitalet Randers). Kursustilbud for personale, der ønsker at tabe sig. Der er både fokus på kostsammensætning og træning (Regionshospitalet Randers). I Arbejdsmiljøteamet er der arbejdet med uddannelse af sundhedscoaches, som den enkelte medarbejder kan booke. Det evalueres, om ordningen skal fortsætte ud over første halvår af Trivselsproblemer har fyldt mest (Aarhus Universitetshospital). Optimering af stuegang på Neurologisk Afdeling har haft stor betydning for arbejdsmiljø og frigørelse af fagpersoner til andre opgaver. (Aarhus Universitetshospital). Der er udarbejdet en ny personalepolitik, der nu skal implementeres. Der afholdes et temamøde for HMU samt formænd og næstformænd i CMU og LMU. (Aarhus Universitetshospital). Forstyr med omtanke : Der er afholdt kurser for funktionsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i, hvordan man kan mindske antallet af unødvendige forstyrrelser i hverdagen. (Aarhus Universitetshospital). Arbejdet med balance i arbejdslivet. Der er afholdt kurser for funktionsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i, hvordan der arbejdes med 38

39 forebyggelse, identifikation og håndtering af stress samt hvordan trivsel i afdelingen øges. (Aarhus Universitetshospital). Wellnesskonsulent, der igangsætter mange forskellige initiativer inden for sundhedsfremme (Hospitalsenheden Horsens). Konflikthåndteringskurser målrettet specielt Akutafdelingen (Hospitalsenheden Horsens). Arbejdsmængde og tidspres samt stress: Slår ud ved TULE, men er svært at håndtere (Hospitalsenheden Horsens). Fra patient- til borgerprojekt hvordan får man borgeren til at være mere selvhjulpen? (Hospitalsenheden Horsens). Psykisk beredskab, der kan konsulteres (Hospitalsenheden Horsens). Offentliggørelse af månedlige fremmødetal på intranettet for alle afdelinger i behandlingspsykiatri og for alle sociale tilbud, hvor man kan følge udvikling i perioden (Psykiatri og Social). Tilbud om at afdelinger med fremmødeprocent på 92 eller derunder får besøg af arbejdsmiljøkoordinatorer fra Psykiatri & Social med henblik på inspiration af tiltag, der kan øge trivslen og dermed fremmødet. Der udarbejdes lokalt en tids- og handlingsplan for fremtidig indsats for at øge trivslen efter mødet (Psykiatri og Social). Konflikthåndteringskursus for dele af socialområdet ét er afholdt for tre tilbud inden for Børn og Unge, og der er opfølgning i maj Der er taget initiativ til et kursus for socialpsykiatrien et pilotprojekt, der skal afholdes i Derefter er det planen at det skal bredes ud i hele socialpsykiatrien (Psykiatri & Social). Udbredelse af vold-trussel-chikane skemaet (VTC-skema) i hele behandlingspsykiatrien (Psykiatri og Social). Kurser i anmeldelse af arbejdsulykker i EASY i samarbejde med Koncern HR (Psykiatri og Social). Fokuseret arbejde med sikkerhed er sat i gang. Der arbejdes med risikovurderinger, anmeldelses- og registreringspraksis samt faglig og sikkerhedsmæssig kompetenceudvikling (Psykiatri og Social). Afholdelse af arbejdsmiljøtemadag for MED- og Arbejdsmiljøorganisationen med tema i 2012 om tryghed på arbejdspladsen (Psykiatri og Social). 39

40 E.4 Andre indsatser I projektet DNV-Gødstrup har der i 2012 været nedsat en række klyngearbejdsgrupper, hvor bl.a. arbejdsmiljøgrupperne har været repræsenteret. Arbejdsgrupperne har arbejdet med Rumprogrammet for DNV og herefter dispositionsforslaget. I Rumprogrammet er de enkelte rum blevet beskrevet ifht. funktionen i rummet, og arealet er blevet fastsat. I dispositionsforslaget er placeringen af de enkelte rum i et afsnit blevet fastsat, og de enkelte afsnit og afdelinger er blevet placeret i forhold til hospitalets samlede bygningskrop. En lang række rum er blevet afprøvet i Innovationsstalden. Her er det rummets funktion, der har været styrende for det enkelte rums areal og geometri. De relevante faggrupper, der har arbejdsfunktioner i det enkelte rum, har arbejdet med rummet i Innovationsstalden sammen med mere tværgående kompetencer som hygiejne, patientsikkerhed, teknik og arbejdsmiljø. Resultatet af arbejdet i Innovationsstalden er indgået i rådgivernes arbejde med at tegne og disponere DNV-Gødstrup (Hospitalsenheden Vest). Natarbejde: Deltagelse i videnskabelig undersøgelse vedrørende lysets påvirkning (Hospitalsenhed Midt). Temaeftermiddag om natarbejde og sammenhæng med brystkræft (Hospitalsenhed Midt). Kemi: Der er indført lukket formalinsystem til små biopsier (Hospitalsenhed Midt). 40

41 Del F - Tværgående indsatser F.1 Baggrund for tværgående indsatser Region Midtjylland har i 2012 ligesom tidligere år afsat ressourcer til Koncerntværgående arbejdsmiljøaktiviteter. Disse kan bruges til formål, der rækker ud over det enkelte driftsområde eller den enkelte afdeling/institution. Midlerne bruges bl.a. til, at erfaringer fra én del af Region Midtjylland udbredes til andre i organisationen. Koncern HR er ansvarlig for, at ressourcerne anvendes i henhold til formålet. En stor del af arbejdet relaterer sig til MED- og Arbejdsmiljøorganisationen på alle niveauer i Region Midtjylland. Arbejdsmiljøorganisationen serviceres løbende. I 2012 er der bl.a. afholdt både generelle uddannelser og nogle 2-dages supplerende arbejdsmiljøuddannelser. F.2 Liste med tværgående aktiviteter Herunder er listet konkrete tværgående aktiviteter op, der bl.a. har været gennemført i 2012: Arbejdsgruppe omkring sygehusbyggeri til kvalificering af arbejdet med arbejdsmiljørigtig projektering. Herunder udvikling af designguide om toilet/bad, skannerrum, somatisk sengestue og multifunktionsrum i akutafdelinger Arbejdsgruppe vedrørende bistand til arbejdsmiljøvurdering ved indkøb i Region Midtjylland samt deltagelse i konkrete arbejdsgrupper (dialyseudstyr, forsendelsesudstyr, handsker, kanyler, møbler etc.) Arbejdsmiljøkonferencen 2012, Hvordan styrker vi den fælles indsats mod positive mål i arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljøkursus for medarbejdere i rengørings- og serviceområdet Hygiejne og rengøring i virkeligheden Servicering af arbejdsmiljøorganisationen ERFA-gruppemøder vedrørende service og rengøring Forflytningsvejlederkurser for Region Midtjylland Formidling af bariatriprojekt 41

42 Fælles netværksmøder for arbejdsmiljøkoordinatorer Generelt netværkssamarbejde og kontaktpersonordning Gå Hjem/fyraftensmøder, f.eks. i samarbejde med BAR SOSU Hjælpemiddelprojekt Flyt Fokus Job & krop-arrangementer i Region Midtjylland Konference 2012 Konference for rengørings- og serviceområdet: Du og jeg med kroppen på arbejde, nu og i fremtiden. Målrettet social- og sundhedsassistenter og teknisk personale Koordinering af netværket Flyt på tværs Kursus om arbejdsmiljø for pedeller Natarbejde tværgående indsats Netværk for forflytningsvejledere Netværk for køkkenpersonale Netværk indenfor service- og rengøringsområdet Organisering af og processtøtte til TULE-dialoger Projekt om Ledelse af store enheder Støtte til implementering af Region Midtjyllands politik vedrørende vold, mobning og chikane; herunder udarbejdelse af materialer Støtte til implementering af Region Midtjyllands stresspolitik; herunder udarbejdelse af materialer Sundhedsfremme tværgående indsats Temadage for MEDudvalg Tilbud om faglig bistand til rengøringsområdet på institutionerne Udarbejdelse af nyhedsbreve Udvikling af diverse undervisningsmateriale 42

43 Understøttelse af omstilling- og spareplaner. Herunder beredskab med tilbud til ledere, personalegrupper, medarbejderrepræsentanter og individuelle medarbejdere i forbindelse med omstillingsprocesser samt udarbejdelse af værktøjer til anvendelse i forbindelse med personalereduktioner Undervisning af sosu-assistenter Vejledning til OP-personale Videreudvikling af Arbejdsmiljøsystemet (APV) Workshop Rengøring og Service 43

44 Del G - Udtræk fra det elektroniske arbejdsmiljøsystem (AMS) G.1 Udtræk fra AMS 65 % af de ansatte i Region Midtjylland har gennemført APV i % af de ansatte gennemførte APV i 2011, og de sidste 10 % gennemfører APV i Sagerne er registreret i det elektroniske arbejdsmiljøsystem (AMS). Herunder ses et udtræk fra de driftsområder, der har gennemført APV i G.1.1 Sager fordelt på kategori APV-registreringer for 2012 fordelt på kategorier 44

45 Sager fordelt på kategori for perioden til Valgt hovedkategori: Alle Valgt HMU: Alle Valgt status: Alle Valgt CMU: Alle Valgt prioritet: Alle Valgt LMU Alle Valgt arbejdsmiljøgruppe: Alle Antal fundne sager: Andre forhold Antal sager: Procent: 890 3,86 Ergonomiske forhold Antal sager: Procent: 19,97 Arbejdspladsen indretning ,63 Arbejdsstillinger 902 3,91 Forflytninger 221 0,96 Hjælpemidler/udstyr 687 2,98 Kontorarbejdsplads 979 4,24 Tunge løft 287 1,24 Fysisk forhold Antal sager: Procent: 39,32 Adgang til toilet, spiseplads og garderobe ,55 Luftkvalitet ,39 Lysforhold 857 3,72 Statisk elektricitet 508 2,2 Støj/akustik ,18 Træk ,7 Varme/kulde ,59 Hygiejniske forhold Antal sager: 824 Procent: 3,57 Affaldshåndtering 93 0,4 Arbejdstøj 217 0,94 Brug af handsker 53 0,23 Hudbelastning 82 0,36 Håndhygiejne 173 0,75 Smitterisici 206 0,89 45

46 Kemiske forhold Antal sager: 385 Procent: 1,67 Håndtering af kemiprodukter 42 0,18 Håndtering af medicin 102 0,44 Kemiske påvirkninger 82 0,36 Udsugning 133 0,58 Værnemidler/sikkerhedsudstyr 26 0,11 Psykosociale forhold Antal sager: Procent: 24,8 Anerkendelse 420 1,82 Arbejdstid f.eks. natarbejde Og vagtplanlægning 358 1,55 Balance mellem krav og ressourcer 919 3,98 Feedback og støtte 496 2,15 Forhold til nærmeste leder 362 1,57 Følelsesmæssig involvering 146 0,63 Indflydelse på eget arbejde 416 1,8 Meningsfuldt arbejde 212 0,92 Nødvendig information 650 2,82 Omgangstone og dialog 533 2,31 Samarbejde 580 2,51 Udviklingsmuligheder 409 1,77 Vold, trusler, chikane og mobning 221 0,96 Sygefravær Antal sager: 676 Procent: 2,93 Arbejdsmiljøforhold og sygefravær 676 2,93 46

47 Ulykkesrisici Antal sager: 894 Procent: 3,88 Arbejdsområder og færdselsveje 137 0,59 Brand og redning 36 0,16 Din risikovurdering af arbejdet 144 0,62 Instruktion og oplæring 116 0,5 Kørsel/transport 55 0,24 Organisering af arbejdet 122 0,53 Pladsforhold 284 1,23 Systemet anvendes af den enkelte arbejdsmiljøgruppe til udarbejdelse af handlingsplaner og kan give en status over prioritering og sagsforløb til LMU for de enkelte arbejdsmiljøgrupper. 47

48 48