Koncern HR Arbejdsmiljø.

Transkript

1 Koncern HR Arbejdsmiljø

2

3 Arbejdsmiljøredegørelsen er udarbejdet af Koncern HR, Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2013 består af 3 dele: Arbejdsmiljøredegørelse 2013 Rapporten indeholder hovedkonklusioner i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøredegørelse 2013, Baggrund, fakta og eksempler En bilagsrapport, der uddyber konklusioner fra hovedrapporten og beskriver initiativer inden for arbejdsmiljøarbejdet. Derudover indeholder den en uddybende opgørelse over ulykker, arbejdsbetingede lidelser m.v. Arbejdsmiljøredegørelse 2013, Kort om arbejdsmiljøet indeholder udvalgte uddrag fra Arbejdsmiljøredegørelsen. Arbejdsmiljøredegørelsen kan downloades på

4 Forord Ifølge MED- og Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland skal der én gang årligt udarbejdes en redegørelse i forhold til arbejdsmiljøarbejdet til Regions-MEDudvalget (RMU). Redegørelsen danner grundlag for RMU s årlige drøftelse af status på arbejdsmiljøområdet. På baggrund af drøftelsen skal RMU blandt andet tage stilling til, om det foregående års mål er nået samt tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. På baggrund af Arbejdsmiljøredegørelse 2012 har RMU i juni 2013 udpeget de tværgående strategiske fokusområder, der er arbejdet med i regionen: Sundhed og trivsel Ulykkesforebyggelse Ergonomi og forflytning Der er arbejdet målrettet med at styrke forebyggelsen inden for fokusområderne, og Arbejdsmiljøredegørelse 2013 viser en række gode resultater inden for fokusområderne. I 2013 har der været særligt fokus på kulturens betydning i forhold til at styrke effekten af arbejdsmiljøindsatsen. Alle ansatte i Region Midtjylland har et medansvar for at bidrage til en helhedsorienteret forbedringskultur generelt og i forhold til arbejdsmiljøet i organisationen. Der er valgt tre målsætninger for skabe større effekt af arbejdsmiljøindsatsen og koble det tættere til kerneopgaven. I Region Midtjylland vil vi: Styrke handlekraften i arbejdsmiljøarbejdet Tænke arbejdsmiljøet ind i det daglige arbejde Understøtte kvalitet og patientsikkerhed Arbejdsmiljøredegørelsen henvender sig til alle MED-udvalg og Arbejdsmiljøorganisationen samt alle ledere og medarbejdere i Region Midtjylland, der ønsker viden om og inspiration til, hvordan de kan arbejde fokuseret med arbejdsmiljøet. 4 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

5 Indholdsfortegnelse Forord...4 Arbejdsulykker og omkostninger...21 Status på arbejdsmiljøarbejdet...6 Arbejdsbetingede lidelser...21 Sundhed og trivsel...6 Udvikling af arbejdsmiljø, trivsel og ledelse... 6 Psykisk arbejdsmiljø... 8 Forandringer og omstillinger... 8 Social kapital og relationel koordinering... 9 Sundhedsfremme...11 Job og Krop Øvrige sundhedsfremmetiltag Personalepsykologordning...11 Nedbringelse af sygefravær...12 Arbejdsbetinget fravær Sygefravær på grund af arbejdsulykker...14 Ergonomi og forflytning...22 Arbejdsulykker i forbindelse med ergonomi og forflytning...22 Ergonomiindsats med afsæt i tværgående rådgivningspåbud...24 Byggeri...24 Øvrige indsatser...25 Indkøb...25 Natarbejde og helbredsundersøgelser...25 Støj...26 Ulykkesforebyggelse...15 Forebyggelse af ulykker...15 Eksempler på indsatser i driftsområderne Eksempler på koncerntværgående indsatser Arbejdspladsvurdering...27 Påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet Viden- og læringsopsamling af påbud...30 Ulykker...18 Overblik...18 Ulykker og anciennitet...18 Ulykker på de somatiske hospitaler og inden for Psykiatri og Social...19 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse...32 Fremtidigt fokus med udgangspunkt i Arbejdsmiljøredegørelsen...34 Arbejdsmiljøredegørelse

6 Status på arbejdsmiljøarbejdet Denne redegørelse giver en status på arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland i I bilagsrapporten er der et resumé af indholdet i redegørelsen. Sundhed og trivsel Udvikling af arbejdsmiljø, trivsel og ledelse Med henblik på at styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde har Region Midtjylland udviklet systemer til at arbejde med arbejdsmiljø, trivsels- og ledelses udvikling i form af fælles tværregionale koncepter til gennemførsel af trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering (TULE) og arbejdspladsvurdering (APV). Begge koncepter bidrager til at skabe overblik og systematik i forhold til fokuserede handlinger gennem en spørgeskemaundersøgelse (TULE), og et kortlægningsskema samt system til håndtering af handlingsplaner (APV). TULE skaber grundlag for en udviklingsorienteret dialog om trivsel og ledelse i hele organisationen. Ledelsesevalueringen følges op i ledelsessystemet via en dialog med nærmeste leder. APV anvendes til at systematisere arbejdsmiljøindsatsen og løbende følge op på handlingsplanerne i arbejdsmiljøgrupperne samt i MED-udvalgene. Der blev i 2013 gennemført en omfattende evaluering af TULE og APV. I juni svarede 647 medarbejdere og ledere på spørgeskemaer om begge koncepter (svarprocent 73). I august blev der gennemført 20 fokusgruppeinterviews på regionens hospitaler, institutioner og administrative enheder. Evalueringen viste, at begge koncepter giver værdi, men at værdien vil træde klarere frem gennem forenklinger og forbedringer i koncepterne for TULE og APV. På den baggrund er der foretaget en reduktion af spørgsmål i spørgeskemaet for TULE, og der skal ikke længere tages stilling til spørgsmålenes vigtighed. Evalueringen af APV-konceptet medførte en forenkling af spørgeskema og handlingsplan for at sikre større brugervenlighed, og der er udarbejdet en række anbefalinger for at understøtte en god opfølgningsproces. I 2014 bliver der gennemført TULE og APV på alle regionens arbejdspladser. Dermed tilvejebringer TULE sammen med APV et fælles overblik over arbejdsmiljø, trivsel og ledelse i hele Region Midtjylland. Dette bidrager til at identificere fælles indsatsområder, katalysere udviklende dialoger og kan medvirke til fokuserede handlinger til gavn for arbejdsmiljø, trivsel og ledelse i hele regionen. 6 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

7 Arbejdsmiljø, kultur og kerneopgave hænger sammen. Vi er hinandens arbejdsmiljø, og det er vigtigt, at alle bidrager til at skabe en helhedsorienteret forbedringskultur i Region Midtjylland. Effekten af arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes ved at gøre arbejdsmiljøindsatsen til en del af det daglige arbejde. I 2013 er der arbejdet med arbejdsmiljøkulturen blandt andet ved hjælp af en kulturmodel, som kaldes OVAL en. Den illustrerer, at arbejdsmiljø er alles ansvar, forankret i forskellige roller. Der er flere steder afholdt kurser i brug af den nye kulturmodel, der også introduceres på arbejdsmiljøuddannelsen, som det ses på billedet. Modellen understøttes af et hjælpeværktøj, kaldet»handlingspapiret«. Det kan bruges til at styrke dialogen om, hvordan effekten af arbejdsmiljøindsatsen kan øges. Målsætningerne for arbejdsmiljøindsatsen er at: styrke handlekraften i arbejdsmiljøarbejdet tænke arbejdsmiljøet ind i det daglige arbejde understøtte kvalitet og patientsikkerhed Foto: Josephine Gothen Arbejdsmiljøredegørelse

8 Psykisk arbejdsmiljø I efteråret 2012 modtog Region Midtjylland et tværgående rådgivningspåbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø. De 15 påbud, der udløste det tværgående påbud, drejede sig især om»arbejdsmængde og tidspres«og»forebyggelse af konflikter og vold«. Der er fulgt op på disse to indsatsområder på alle niveauer i MED- og ledelsessystemet i Eksempelvis var temaet for årets arbejdsmiljøkonference:»trivsel på arbejdspladsen - handlinger og muligheder. Hvordan finder vi nye veje til bedre balance mellem krav og ressourcer samt forebyggelse af vold og trusler«. Der har på mange arbejdspladser været et stort fokus på balancen mellem krav og ressourcer. Der er opmærksomhed på, at varetagelsen af kerneopgaven hænger nært sammen med arbejdsmiljøet og personalets trivsel. Hvis arbejdsmiljøet er godt, og medarbejderne trives, bliver deres bidrag til kerneopgaven bedre. Generelt er der stort fokus på, hvordan de samlede ressourcer og medarbejdernes kompetencer bringes bedst muligt i anvendelse. Det gode patientflow er vigtigt for både patienten og medarbejderne, derfor er samarbejdet i fokus, både internt i regionen og med kommunerne såvel som praksissektoren. Flere hospitalsenheder har iværksat organisationsændring i forhold til patientflow og ansat flowkoordinatorer for at styrke arbejdstilrettelæggelsen. Tiltagene forventes også at have en væsentlig effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Flere steder opleves, at arbejdspresset er stort på grund af forandringer, omstillinger, høj belægning og stadig mere komplekse opgaver. Derfor har forebyggelse og håndtering af stress samt balance mellem arbejdsliv og privatliv været i fokus mange steder. For eksempel har Regionshospitalet Randers iværksat workshops for ledere med fokus på dette tema. Der arbejdes mange steder med social kapital, relationel koordinering og procesoptimering, som redskaber til at understøtte kerneopgave og trivsel. Reduktion af forstyrrelser i dagligdagen er et andet eksempel på en indsats målrettet kvalitet, patientsikkerhed og trivsel ved at understøtte, at medarbejdernes ressourcer anvendes meningsfuldt. På Aarhus Universitetshospital har man som eksempel afholdt kurser for funktionsledere, tillids-og arbejdsmiljørepræsentanter for at reducere forstyrrelser. Flere steder er forebyggelse af konflikter, trusler og vold vigtige indsatser. Der arbejdes med udvikling af politikkerne på området. Især Psykiatri og Social har gennem flere år sat fokus på dette område. Indsatsen har i stadig stigende grad fokus på den systematiske tilgang til såvel forebyggelse, som håndtering og opfølgning og tjener som inspiration for andre driftsområder. Forandringer og omstillinger Forandringer har præget mange arbejdspladser i Forandringsprocesserne har haft udgangspunkt i den fortsatte implementering af tidligere vedtagne omstillinger, samt planlægning og iværksættelse af nye tiltag. De fleste af omstillingerne har haft fokus på kerneopgaven, eksempelvis omlægninger af patientforløb. Andre omstillinger er organisatoriske og har fokus på effektivisering eller større sammenhæng for borgerne/patienterne. De fysiske rammer har spillet en hel særlig rolle med ny- og ombygninger og klargøring til ind- og sammenflytninger. Der arbejdes på alle niveauer af ledelsessystemet samt MED- og Arbejdsmiljøorganisationen med at imødegå arbejdsmiljømæssige belastninger i forbindelse med gennemførelsen af 8 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

9 forandringerne. Eksempler herpå er kommunikation, fremtidige arbejdsgange og forebyggelse af stress. På socialområdet har udarbejdelse af virksomheds- og ledelsesgrundlag, visioner og nye retningslinjer haft stor bevågenhed. Social kapital og relationel koordinering Mange enheder har arbejdet på at styrke trivslen via fokus på social kapital og relationel koordinering. De 3 grundelementer i social kapital - tillid, retfærdighed og samarbejde - påvirker ikke kerneopgaven, men påvirker i høj grad løsningen af kerneopgaven 1. Ved blandt andet at have fokus på stærke relationer løses kerneopgaven mere effektivt, innovativt og med høj kvalitet, samtidig med at trivslen blandt medarbejderne styrkes. Social kapital handler om hele virksomhedens samarbejdsrelationer, og samarbejde skal altid ses i relation til kerneopgaven: Hvilke grupper bidrager tilsammen til kerneopgavens løsning? Hvad skal samarbejdet indeholde for at få den optimale løsning af kerneopgaven? Hvilke rammer skal der være, for at samarbejdet bliver frugtbart? Relationel koordinering styrker samarbejdet mellem de mennesker, der er gensidigt afhængige af hinanden i forhold til de opgaver de udfører. Det er ikke vigtigt at kende hinanden for at have et godt samarbejde, men det er vigtigt at have kendskab til hinandens roller og funktioner. Relationel koordinering definerer det samarbejde, der er mellem fagpersoner, faggrupper og afdelinger i forbindelse med et patientforløb eller anden arbejdsopgave, der kræver koordinering på tværs. I relationel koordinering er der særligt fokus på kvaliteten af den kommunikation og det samarbejde, der er omkring en opgave. Når kvaliteten i den relationelle koordinering er høj, agerer den enkelte medarbejder, faggruppe eller afdeling ud fra en forståelse for egen opgaveløsnings betydning for den samlede opgaveløsning. En høj grad af relationel koordinering har særlig stor betydning, når der er en høj gensidig afhængighed på tværs af fag og afdelinger. Det samme gør sig gældende, når opgaven, der skal løses, har en høj grad af uforudsigelighed og kompleksitet og skal løses under tidspres. I Region Midtjylland har der i 2013 mange steder været fokus på social kapital med det formål at styrke opgaveløsning og øge medarbejdertrivsel. Blandt andet har Hospitalsenheden Vest på lederudviklingsforløb haft fokus på social kapital og relationel koordinering. Hospitalsenheden Horsens har arbejdet med nedbringelse af sygefravær, procesoptimering og den gode dialog. På Aarhus Universitetshospital er der arbejdet med personalepolitikken koblet med social kapital. Social kapital er også i fokus i forbindelse med projektet AUH under fælles tag. Der er arbejdet med social kapital og relationel koordinering på et leder- og organisationsudviklingsforløb for Hospitalsenhed Midt. Der er endvidere afholdt oplæg og processer for en række LMU er i regionen, og social kapital og relationel koordinering indgår som tema i Region Midtjyllands arbejdsmiljøuddannelser. Region Midtjylland har sammen med Region Nordjylland og Region Hovedstaden indgået et samarbejde med RCRC. 2 1 Eva Thoft; oplæg på konferencen»social kapital i praksis«, november 2013 arrangeret af BrancheArbejdsmiljøRådene Social & Sundhed, Undervisning & Forskning samt Finans/ Offentlig Kontor & Administration. 2 RCRC, Relational Coordination Research Collaborative, Arbejdsmiljøredegørelse

10 En rød eller en grøn trekant er hvad der møder mange medarbejdere på Aarhus Universitetshospital, når de arbejder ved en skærmarbejdsplads. Aarhus Universitetshospital har valgt at sætte fokus på, hvordan man anvender skærmarbejdspladser ergonomisk korrekt. Kampagnen hedder»har du flyttet dig i dag?«og er udviklet af arbejdsmiljøteamet i HR på Aarhus Universitetshospital. Et flot kampagnemateriale udleveres i en kasse til arbejdsmiljøgrupperne. Det omfatter blandt andet en instruktions- og opgavebog samt en konkurrence og fif til gode øvelser. Efter et lille kursus er arbejdsmiljøgrupperne uddannet i at markere, hvilke skærmarbejdspladser der kun må anvendes maksimalt 2 timer om dagen, og hvilke der må anvendes i længere tid. Kampagnen er godt i gang på Aarhus Universitetshospital - og den virker! I forbindelse med kampagnen er der også lavet et E-læringsprogram om kontorergonomi. Kampagnematerialet og E-læringsprogrammet er tilgængeligt på regionens og hospitalets intranet og kan bruges af alle arbejdspladser i Region Midtjylland. På fotoet ses arbejdsmiljøkonsulent Jane Hoffmann fra HR på Aarhus Universitetshospital og ergonomisk konsulent Niels Peter Sørensen fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. Sidstnævnte er behjælpelig med igangsætning af kampagnen andre steder i regionen. Foto: Aarhus Universitetshospital 10 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

11 Sundhedsfremme De årlige arbejdsmiljødrøftelser i HMU erne har bidraget til, at mange LMU er har iværksat sundhedsfremmetiltag. HMU erne har evalueret effekten med henblik på prioritering af kommende indsatser. Job og Krop Alle driftsområder har videreført Job og Krop-kampagnen i I de fleste driftsområder indkøbes træningselastikker i afdelingerne, og der igangsættes aktiviteter ud fra vejledninger fra Koncern HR og med hjælp fra arbejdsmiljøkoordinatorerne. På Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital har man indkøbt træningselastikker, og på Aarhus Universitetshospital kører man indsatsen»2 elastiske minutter«. Afdelingerne tilbydes træningselastikker samt mulighed for instruktion i Job og Krop-øvelserne. Sådanne tilbud har en god effekt på udbredelse af kampagnen. Der er stor variation inden for samme driftsområde med hensyn til, hvordan indsatsen har været gennemført i de enkelte afdelinger. Tilbagemeldingerne fra kampagnen er gennemgående, at træningen giver fysisk velvære. Samtidig styrker den fællesskabsfølelsen og det psykiske arbejdsmiljø, og der er nogle steder konstateret et fald i enkeltpersoners sygefravær på grund af nedbringelse af smerter. Job og Krop-kampagnen er videreført i 2013 som en tværgående sundhedsfremmeindsats. Region Midtjylland afholdt i en konkurrence med kåring på arbejdsmiljøkoordinatormødet i august 2013 af de mest involverende, mest nytænkende og sjoveste initiativer. Der var stor bevågenhed på konkurrencen, som derved bidrog til at fremme og fastholde initiativerne. Øvrige sundhedsfremmetiltag Driftsområdernes øvrige sundhedsfremmetiltag omfatter en bred vifte af initiativer, herunder fælles deltagelse i lokale motionsløb og DHL, diverse motionstilbud, wellness og sundhedscoachordninger og mindfulnesskurser. Nogle afdelinger i Administrationen (bestående af stabe og fællesfunktioner, Regional Udvikling samt Præhospitalet) har afprøvet en elektronisk sundhedsfremmekonkurrence (»Lifehackers«), og der har været tilbudt diætistforløb og rygeafvænning. Personalepsykologordning Personalepsykologordningen skal bidrage til at forebygge længerevarende sygemeldinger og til at håndtere korterevarende sygemeldinger for ansatte i Region Midtjylland. Ordningen består af psykologhjælp. Når ansatte i Region Midtjylland i 2013 har henvendt sig til personalepsykologerne, har årsagerne været mange, forskelligartede og ofte komplekse. Ved henvendelserne angives for eksempel forhold omkring kerneopgaven, vanskelige samarbejdsrelationer, forandringer og omstillinger samt personlige forhold (herunder sygdom). Mange har svært ved at håndtere omstillingerne og de kontinuerte effektiviseringer, og nogle har oplevet, at disse forhold har sat fagligheden under pres. For en del har omstillingerne betydet nedskæringer, hvilket har medført usikkerhed. De vanskelige samarbejdsrelationer har både handlet om problemer i forhold til kolleger og til ledere. Nogle har oplevet konflikter eller mobning/chikane, mens andre har oplevet mangelfuld ledelse og/eller manglende anerkendelse og støtte. Oplevelser med traumatiske hændelser, konflikter, trusler og vold fra borgere har også givet henvendelser. Arbejdsmiljøredegørelse

12 Effekten af samtalerne mellem en ansat og en personalepsykolog måles ved den ansattes selvrapportering ved hjælp af Outcome Rating Scale (ORS). Der måles på fire parametre: Individuelt velbefindende Socialt velbefindende Arbejdsmæssigt velbefindende Generelt velbefindende Der måles på udviklingen fra udgangspunktet af samtaleforløbet og til afslutningen. De ansatte, som benytter ordningen, får det i gennemsnit bedre på alle fire områder. Den største udvikling ses i forhold til den enkeltes arbejdsmæssige velbefindende, hvilket er i overensstemmelse med det fokus, der er på samtalerne. Nedbringelse af sygefravær Opfølgning på arbejdsbetinget sygefravær er en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Region Midtjylland i perioden fremgår af nedenstående tabel Sygedage i gennemsnit pr. fuldtidsstilling 12,29 11,82 12,12 11,51 11,44 10,90 10,74 Gennemsnitligt sygefravær for ansatte i Region Midtjylland. Sygefraværet er faldet gennem årene og falder også fra 2012 til Det samlede sygefravær i 2013 svarer til fuldtidsstillinger, hvilket svarer til et sygefravær på 4,46 %. Det samlede sygefravær er faldet med ca. 140 fuldtidsstillinger siden Nedbringelse af sygefravær er et centralt fokusområde i Region Midtjylland. Flere af regionens arbejdspladser har iværksat tiltag omkring nærvær, fravær og fremmøde. En hurtig kontakt og opfølgning i forhold til den enkelte har stor betydning. Nogle indsatser indebærer offentliggørelse af fraværs-/fremmødeprocenter, systematisk opfølgning og dialog mellem enheder og overordnet ledelse samt træning i»den svære medarbejdersamtale«. Eksempelvis har Hospitalsenhed Midts indsats baggrund i hospitalsenhedens arbejdsmiljødrøftelse. Indsatsen indeholder blandt andet udarbejdelse og implementering af nærværs- og fraværspolitik, systematisk brug af resultater fra APV og TULE og specifikke initiativer med henblik på øget nærvær og trivsel. 3 Sygefraværsstatistik for 2013 er udarbejdet af Koncern HR, stab. 12 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

13 Vær aktiv og forebyg sygefravær. Træning med elastikker giver fysisk velvære, samtidig med at det styrker fællesskabsfølelsen og det psykiske arbejdsmiljø. Mange medarbejdere i Administrationen har taget Job og Krop-kampagnen fra Videncenter for Arbejdsmiljø til sig og brugt træningselastikkerne flittigt! Blot 2 minutters træning nogle gange om ugen gør en forskel, lyder det fra Videncenter for Arbejdsmiljø, som også pointerer, at hvis man holder sig fysisk aktiv, selvom man har ondt i muskler og led, kan man i mange tilfælde forhindre, at smerter og besvær udvikler sig til nedsat funktionsevne og sygefravær. Foto: Josephine Gothen Arbejdsmiljøredegørelse

14 Arbejdsbetinget fravær Det arbejdsbetingede fravær kan ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tilskrives ca. 30 % af sygefraværet. Denne oplysning danner sammen med sygefraværsdata i Region Midtjylland baggrunden for beregningerne i tabellen nedenfor. Det registrerede fravær på grund af ulykker udgør 0,1 % af det samlede antal fuldtidsstillinger i Region Midtjylland. Der er et skønnet arbejdsbetinget fravær på 1,3 % 4, svarende til ca. 350 fuldtidsstillinger. Her er der et arbejdsmiljømæssigt forebyggelsespotentiale. Region Midtjyllands samlede arbejdsmiljøarbejde bidrager til forebyggelsen af det arbejdsbetingede fravær ved hjælp af de mange indsatser nævnt i Appendix, Baggrund, fakta og eksempler. Fraværsårsag 2011 (i %) 2012 (i %) 2013 (i %) Andet arbejdsbetinget fravær 1,3 1,3 1,3 4 Fravær i forbindelse med arbejdsulykker 0,1 0,1 0,1 Udeklareret fravær 3,3 3,1 3,1 Totalt fravær 4,7 4,5 4,5 Skønnet fraværsårsag for perioden Sygefravær på grund af arbejdsulykker I forbindelse med indberetningen af arbejdsulykker angives det forventede fravær. Indberetningerne i 2013 angiver faktisk fravær for 139 ulykker. I 2012 blev forholdet mellem det faktiske fravær og det forventede fravær analyseret. Det samlede fravær viste god overensstemmelse med det forventede fravær. Det er i 2013 bekræftet, at der fortsat er en god overensstemmelse. Fravær forårsaget af arbejdsulykker er beregnet til at være ca. 26 fuldtidsstillinger i 2013, hvor det var ca. 35 fuldtidsstillinger i De 1,3 % fås ved at trække regionens fravær grundet arbejdsulykker fra de 30% af regionens totale fravær. Det vil sige (4,5*30/100) 0,1=1,3 %. Regionens fravær grundet arbejdsulykker er fundet ved at dividere sygefravær grundet arbejdsulykker i fuldtidsstillinger med regionens samlede antal fuldtidsstillinger, det vil sige (26/26.939)*100=0,1 %. De 1,3 % omregnes til ca. 350 fuldtidsstillinger ((26.939*1931,4*0,013)/(7,4*(1931,4/7,4))) : (6.684 ulykkesfraværsdage/(1931,4/7,4)); 2009: (9.149 ulykkesfraværsdage/(1931,4/7,4)) 14 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

15 Ulykkesforebyggelse Forebyggelse af ulykker En væsentlig forudsætning for en målrettet ulykkesforebyggelse er indsigt i arbejdsulykkerne. Herved kan forebyggelsesindsatsen prioriteres i forhold til de forskellige typer af ulykker. Eksempler på indsatser i driftsområderne I driftsområderne arbejdes der målrettet med forebyggelse af arbejdsulykker. Mange steder følges der op på ulykker fra arbejdsmiljøfunktionernes side, hvorved man kvalificerer arbejdsmiljøgruppernes anmeldelser af arbejdsulykker og hjælper med analyser af ulykker. Opfølgningen bruges til at arbejde forebyggende, så man kan prioritere ressourcer og indsatser. Der gøres meget for at sætte ulykkesforebyggelse på dagsordenen, for eksempel ved at præsentere ulykker med og uden fravær på intranettet og ved udformning af klare målsætninger for området. Der er etableret uddannelser, der omhandler ulykker og ulykkesforebyggelse. I forhold til forebyggelse af stik-/skæreskader arbejdes der på flere fronter. Tiltagene inkluderer kampagner, vejledninger, brug af sikkerhedskanyler og introduktion i forhold til forebyggelse af stik-/skæreskader for nyansatte. Hospitalsenheden Horsens er et flot eksempel på, at antallet af stikskader kan reduceres ved en vedholdende indsats. Hospitalsenheden Horsens reducerede fra 2008 til 2012 antallet af stikskader med 40 % og modtog Arbejdsmiljøprisen 2013 for denne indsats. Vold og trusler er en del af hverdagen for nogle af de ansatte i Region Midtjylland. Der arbejdes målrettet med forebyggelse i forhold til vold og trusler, det indebærer blandt andet udarbejdelse af politikker til forebyggelse af vold, trusler og chikane. Der er øget systematik ved introduktion af nyansatte med særligt fokus på sikker adfærd ved patient-/borgerkontakt. Inden for Psykiatrien er der udviklet en særlig database til registrering af vold, trusler og chikane, og ansatte uddannes i konflikthåndtering samt gennemførelse af risikovurderinger i det daglige arbejde. Der er arbejdet med en lignende klassifikations- og kompetenceudviklingsmodel vedrørende sikkerhed inden for Socialområdet. Både inden for Psykiatri og Social foregår der en systematisk opsamling på ledelsesniveau i forhold til udformning af sikkerhedsplaner. Eksempler på koncerntværgående indsatser I forbindelse med de mange byggerier i Region Midtjylland er der stort fokus på sikkerhed på byggepladserne. Region Midtjylland er bygherre og vil i størst muligt omfang forebygge arbejdsulykker. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø yder rådgivning, sparring og støtte til de respektive projektsekretariater. Et andet område, hvor der ydes støtte, er forebyggelse og håndtering af konflikter, vold, trusler og chikane, herunder inspiration til udvikling af politikker for voldsforebyggelse og til opfølgning på voldsepisoder. Der kan rekvireres assistance til indretning af afdelinger og rum, da indretning spiller en stor rolle i forhold til forebyggelse af vold og trusler. På den supplerende arbejdsmiljøuddannelse undervises i forebyggelse af vold og konflikter. Arbejdsmiljøredegørelse

16 Hospitalsenheden Horsens modtog Arbejdsmiljøprisen i 2013 for sine flotte resultater inden for nedbringelse af stikskader. Systematisk ulykkesforebyggelse betaler sig. Det viser arbejdet med at nedbringe antallet af stikskader på Hospitalsenheden Horsens. Blandt andet har indførsel af sikkerhedsprodukter ført til et fald i antallet af stikskader på 40 %. Hospitalsenheden Horsens var det hospital, der i 2013 anvendte flest sikre produkter i forhold til hospitalets størrelse. Hospitalet er et innovationshospital og arbejder derfor også innovativt på arbejdsmiljøområdet. De har som de første i Region Midtjylland introduceret en»ulykkestæller«på intranettet, der viser hvor mange dage, der er gået siden sidste ulykke med fravær. På intranettet finder man også analyser af forskellige ulykkesforløb, så alle på hospitalsenheden kan lære af det, der gik galt. Foto: Astrid Beck Vestergaard 16 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

17 Forebyggelse af stikskader er et område, der modtager stigende opmærksomhed på både europæisk (EU-direktiv om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren) og nationalt (ny vejledning fra Arbejdstilsynet om forebyggelse af stik-/skæreskader) niveau. Center for E-læring og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø har i 2013 indkøbt E-læringskurset»Undgå stikskader«fra Region Sjælland. Kurset er blevet tilpasset forholdene i Region Midtjylland og tages i brug i foråret De tværgående ulykkesindsatser koordineres af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og gennemføres i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatorerne fra HMU-områderne. Metoderne i ulykkesindsatsen er udviklet over de seneste år, og implementeres i stigende omfang i regionen. Metoderne omfatter: Safety Walk Sikkerhed er alles ansvar (Sikkerheds S et) enkel metode til registrering af nærved-ulykker og gennemførsel af generelle forbedringer Ulykkesøkonomi, hvor det belyses, hvad ulykker koster Anbefalinger til ulykkesanalyse inden for det fysiske område samt vold og trusler Den gode introduktion til nyansatte Risikovurdering, hvor man ud fra et pointsystem vurderer risikoen ved en given arbejdssituation Introduktion til arbejdsmiljøgennemgange Anbefaling til anmeldelse af arbejdsulykker Stikpatruljen - hjælp til forebyggelse af stik-/skæreskader Arbejdsmiljøredegørelse

18 Ulykker Overblik I 2013 var antallet af fraværsulykker 428. Dette er et fald i forhold til tidligere år. Sammenlignet med 2009, hvor der var 523 ulykker, er antallet faldet med 18 % - dog har der været en lille stigning fra 2011 til Der er stor forskel på, hvor ofte en ulykke medfører fravær. I gennemsnit medfører ca. 23 % af alle ulykkerne fravær på mindst en dag. Fysiske ulykker som belastninger ved håndtering af personer og ting, fald, vrid, sammenstød m.m. medfører fravær i 40 % af ulykkerne inden for denne kategori. Ofte er der tale om et langt fravær. Fysiske ulykker udgør samlet set ca. 60 % af det totale antal fraværsulykker i Antallet af fraværsulykker på grund af fysisk vold, psykisk vold og traumatiske hændelser er 112 i 2013, hvor der tidligere var 119 og 100 i hhv og Det samlede antal anmeldte ulykker (både med og uden fravær) af disse årsager er dog faldet med omkring 1/3 fra Fordeling af ulykker i 2013 Fraværsulykker i Antal Antal Uhensigtsmæssig kontakt mellem mennesker Ulykker med smitterisiko Fysisk-kemisk påvirkning Fysiske ulykker Andet Alle ulykker Fraværsulykker Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme, kulde, stråling Tab af kontrol over teknisk hjælpemidler Uhensigtsmæssige vrid Akutte belastninger - personer Akutte belastninger - ting Fald Sammenstød Andet Der er stor forskel på fravær inden for de enkelte ulykkesårsager. Figuren er baseret på tabel A.4 Årsager til ulykker i Baggrund, fakta og eksempler. Ulykker og anciennitet Der er fortsat en overhyppighed af ulykker hos nyansatte på 3-5 gange, når der ses på forekomsten af ulykker i det første ansættelsesår. Overhyppigheden er størst i den første uges ansættelse. For den første uges ansættelse kan der dog konstateres et væsentligt fald fra ca. 5 til 3 gange i overhyppighed, når data fra 2013 sammenlignes med data fra Alvoren af fraværsulykkerne er omtrent den samme uanset ancienniteten. Ulykkerne i starten af ansættelsen fordeler sig på samme årsager som senere i ansættelsen. 18 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

19 Figur A.3.1 Alle ulykker og anciennitet 6 Index for ulykker Det første år Antal ulykker De første 8 år d 8-30 d 2-3 md 4-12 md år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år Der er en overhyppighed af ulykker hos nyansatte særligt i den første uge af ansættelsen. 6 Ulykker på de somatiske hospitaler og inden for Psykiatri og Social Der har i 2013 været 4-7 fraværsulykker pr. mio. arbejdstimer på de somatiske hospitaler. Frekvensen er lavere end de forudgående år, hvor den var 5-9. Der er således tale om et væsentligt fald i fraværsulykker. Det er for tidligt at konstatere, om det er et vedvarende fald, idet frekvensen på det enkelte hospital varierer fra år til år. Intervallerne viser den store forskel i frekvens inden for det somatiske område, hvilket kan give inspiration til videndeling og læring på tværs. I Psykiatri og Social var frekvensen 21 fraværsulykker pr. mio. arbejdstimer i Frekvensen er højere end tidligere, henholdsvis 20 (2010 og 2012) og 18 (2011). 6 Kilde: Arbejdsstilsynets EASY Arbejdsmiljøredegørelse

20 Arbejdet med sikkerhed for ansatte og patienter/borgere i Psykiatri og Social er en del af det daglige arbejde. To nye Sikkerhedsmodeller sætter rammen for arbejdet i henholdsvis behandlingspsykiatrien og for det regionalt drevne socialområde. Modellerne stiller blandt andet krav om, at ansatte i særlige tilfælde skal risikovurdere patienter/borgere flere gange dagligt. Kompetenceudviklingen i forhold til voldsforebyggelse er styrket, og der er udarbejdet sikkerhedsplaner for alle områder (afdelinger og specialområder), som er godkendt af Psykiatri- og Socialledelsen. Arbejdet er et led i at udfolde en ny vision for sikkerhedsarbejdet: Fælles viden fælles ansvar sikkerhed for alle. Foto: Modelfoto, Psykiatri & Social 20 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

21 Arbejdsulykker og omkostninger Arbejdsulykker genererer en række omkostninger og udgifter. Omkostningerne omfatter direkte og indirekte omkostninger for de hændte ulykker i kalenderåret, og udgifterne omfatter udbetalinger fra Forsikringsenheden i løbet af året. Ud fra en beregning angivet i Del C, Baggrund, fakta og eksempler, giver et kvalificeret skøn, at 428 ulykker med fravær medfører en omkostning på i alt ca. 24 mio. kr. 543 ulykker med udsættelse for smitterisiko medfører en omkostning på i alt ca. 3 mio. kr. 906 ulykker uden fravær samlet beløber sig til i alt ca. 1 mio. kr. Omkostningerne for disse tre ulykkesgrupper udgør tilsammen ca. 28 mio. kr. mod tilsvarende ca. 29 mio. kr. i Reduktionen i omkostninger skyldes primært et fald på 4 % i sygefraværet på ulykker med fravær. Udgifterne til forsikringsudbetalinger er i perioden fra 2012 til 2013 steget fra ca. 33 til ca. 38 mio. kr. Disse udgifter omfatter administrationsbidrag, erhvervsevnetab, løbende udbetalinger/kapitaliseringer, méngodtgørelser samt behandlingsudgifter. Når omkostningerne for de tre ovennævnte ulykkesgrupper lægges sammen med udgifter til forsikringsudbetalinger fås et beløb på ca. 66 mio. kr. i Dette beløb er ca. 4 mio. kr. større end året før, men set i forhold til både 2010 (ca. 78 mio. kr.) og 2011 (ca. 70 mio. kr.) er der tale om et pænt fald hen over perioden. Arbejdsbetingede lidelser Der er anmeldt 175 arbejdsbetingede lidelser i Antal anmeldelser i 2013 ligger på samme niveau som ved regionens start i 2007, men har i den mellemliggende periode varieret mellem 145 og 218. Fordelingen på diagnoser varierer gennem årene. For diagnosen Psykisk sygdom/gener har der været en stigning i antal anmeldelser fra 2012 til 2013 og niveauet i 2013 indikerer en svagt stigende tendens hen over perioden For diagnosen Bevægeapparat er der tale om samme niveau i 2013 som året før, men tallene indikerer en svagt faldende tendens. For diagnosen Hudsygdomme er der tale om et stort fald fra 2012 til 2013, men set over den samlede periode ligger niveauet nogenlunde konstant jf. tabel B.1, Baggrund, fakta og eksempler. Af de 175 lidelser anmeldt i 2013 er 21 indtil videre blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, 98 er afvist, 2 er henlagt, og 54 er stadig under behandling. Langt de fleste anmeldelser inden for både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. Derimod bliver langt de fleste hudsygdomme anerkendt. Det samme gør sig i øvrigt gældende for perioden Der anerkendes typisk ca. 25 % af alle anmeldte lidelser. Antallet af anmeldte lidelser i 2013 er 0,7 % i forhold til antallet af årsværk (175 anmeldelser og årsværk). Der henvises til Del B, Baggrund, fakta og eksempler, for en detaljeret beskrivelse af udvikling og status for anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Arbejdsmiljøredegørelse

22 Ergonomi og forflytning Ligesom de foregående år er der fokus på at holde de ansattes viden om korrekte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler ajour. Der har på alle hospitalsenheder været fokus på forflytning og brug af hjælpemidler. Det har resulteret i indkøb af nye hjælpemidler, nye introduktionsprogrammer til nyansatte samt en række yderligere tiltag. På Hospitalsenhed Midt er der udarbejdet en forflytnings- og ergonomiguide. Regionshospitalet Randers har haft fokus på organisering af hjælpemidler, så organiseringen understøtter, at hjælpemidlerne er let tilgængelige og vedligeholdelsesstandarden høj. Nogle driftsområder har afholdt forflytningskonferencer og temadage for forflytningsnøglepersoner og arbejdsmiljøgrupper. Derudover er der afholdt en tværregional temadag for forflytningsvejledere på operationsområdet. Der har flere steder i Region Midtjylland været fokus på bariatri i forhold til indkøb af hjælpemidler og håndtering af denne patientgruppe. På Hospitalsenheden Horsens har der været fokus på indretning af bariatriske sengestuer. Aarhus Universitetshospital har afholdt bariatritemadage, og tværregionalt har netværksgruppen»flyt på tværs«haft bariatri på dagsordenen. I projektforslaget til DNU er der fokus på bariatri både i forhold til pladskrav, indretning og vægtbelastning. I de designguides, der er udarbejdet i 2013, har arbejdsgruppen forholdt sig til bariatri. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø har bidraget i planlægning og deltaget som oplægsholder på en international bariatrikonference, afholdt i København, med henblik på formidling af Region Midtjyllands politik om hospitalisering af den bariatriske patient. Aarhus Universitetshospitals kampagne»har du flyttet dig i dag«blev sat i gang i Kampagnen har fokus på vigtigheden af at flytte sig mellem forskellige typer skærmarbejdspladser og vigtigheden af at skifte arbejdsstilling ved den enkelte skærmarbejdsplads. Kampagnen giver arbejdsmiljøgruppen redskaber til at synliggøre over for kolleger, hvilke skærmarbejdspladser der kan arbejdes ved i kort tid, og hvilke der kan arbejdes ved en hel arbejdsdag. Kampagnen bidrager samtidig til at kortlægge antallet af de to typer skærmarbejdspladser og efterfølgende lave en handlingsplan for at skabe flere arbejdspladser, der kan anvendes hele dagen. Kampagnen er klar til at blive udbredt til arbejdspladser i hele Region Midtjylland. Der er i 2013 udviklet et nyt E-læringsprogram om kontorergonomi, som sætter fokus på det fysiske arbejdsmiljø og forebyggelse af fysiske gener og arbejdsskader. E-læringskurset beskriver ved hjælp af grafiske animationer og simple instruktioner, hvordan en kontorarbejdsplads indrettes bedst muligt. Det er tænkt som hjælp-til-selvhjælp, og bliver tilgængeligt for alle medarbejdere via Plan2learn i løbet af Arbejdsulykker i forbindelse med ergonomi og forflytning Inden for arbejdsulykker med fravær, er årsagskategorien Akutte tunge belastninger personer, fortsat én af de kategorier, der har flest fraværsulykker. Det er samtidig en kategori, hvor der er mange ulykker med langt fravær. Der har imidlertid været et fald fra 89 ulykker i 2010 til 67 i For at forebygge denne type ulykker har der været fokus på forflytning og brug af hjælpemidler. I kategorierne Uhensigtsmæssigt vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger og Akutte tunge belastninger ting er der også sket et fald fra 2012 til 2013 i antallet af ulykker med fravær. Førstnævnte kategori er faldet fra 41 til 34 og sidstnævnte fra 33 til 25. For at forebygge 22 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

23 Når kontorarbejdspladsen rykker ud til patienten på sengestuerne, stiller det nye krav til arbejdsmiljøet. På Hospitalsenhed Midt har det ført til udviklingen af et mobilt EPJ-bord, der primært kan anvendes som en stående mobil skærmarbejdsplads. Hospitalets arbejdsmiljøteam har været tovholder i udviklingsprojektet, som også har trukket på Hospitalsenhed Midts hygiejneorganisation, medicoteknikere og indkøbsteam. Prototypen er testet og afprøvet på flere af hospitalets afsnit. Det mobile EPJ-bord udmærker sig ved at have tilstrækkelig underarmstøtte, mulighed for adskilt skærm og tastatur, mulighed for højdeindstilling - og»patientsikker«strømforsyning. De nye mobile EPJ-borde er primært beregnet til stående arbejde.»benpladsen ved bordene lever ikke op til Arbejdstilsynets Skærmbekendtgørelse, så bordene må kun bruges kortvarigt til siddende arbejde«, understreger Hospitalsenhed Midt s arbejdsmiljøkonsulent Karsten Frerks. På billedet demonstrerer han prototypen på EPJbordet for social- og sundhedsassistent Lone A. Christensen. Foto: Hospitalsenhed Midt Arbejdsmiljøredegørelse

24 arbejdsulykker inden for disse 2 ulykkeskategorier er der nogle steder indkøbt tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub eksempelvis lifte, vaccumsug og rengøringsredskaber i form af robotstøvsugere og gulvvaskemaskine. Ergonomiindsats med afsæt i tværgående rådgivningspåbud På baggrund af det tværgående rådgivningspåbud i 2012 omhandlende ergonomi, hvor der var mange påbud vedrørende skærmarbejdspladser, har der været øget fokus på ergonomi og indretning af skærmarbejdspladser i Skærmarbejdspladser findes overalt på regionens arbejdspladser både på kontorgangene og i klinikken. De benyttes i stigende grad, og det stiller krav til indretningen af skærmarbejdspladserne og til medarbejderne om variation i arbejdet. Der er i 2013 etableret en bedre videndeling om ergonomi og indretning. Flere steder er der udarbejdet standarder for indkøb af borde til skærmarbejdspladser. Der er indgået samarbejde mellem IT, arkitekter, indkøberne og arbejdsmiljøkoordinatorer og -konsulenter i Region Midtjylland for at udvikle nye typer skærmarbejdspladser. Byggeri Nybygning af DNU og DNV samt om- og tilbygninger på Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers er en stor opgave for Region Midtjylland. Der er fokus på én til én afprøvning af forskellige rumtyper (mock ups) og tegningsgranskning. Der er et skærpet fokus på sikkerhed på byggepladsen. Region Midtjylland er bygherre og vil i størst muligt omfang forebygge ulykker. Der er iværksat en række tiltag som for eksempel kampagner på byggepladsen ved DNU. Det ser ud til at give resultater, idet statistikken for ulykker på byggepladsen på DNU ligger under gennemsnittet for bygge- og anlægsbranchen. Der har i 2013 været arbejdet med at udforme designguides til forskellige rumtyper for at indtænke arbejdsmiljørigtig planlægning og indretning i de nye hospitalsbyggerier. Region Midtjyllands designguides er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsplanlægning, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, Aktivitets- og Investeringsplanlægning og repræsentanter for hospitalsfagligt personale. I 2013 er der udarbejdet designguides for CT- og MR-scannerfunktioner, 5 forskellige røntgenrum, behandlingsrum i et somatisk ambulatorium og psykiatrisk ensengsstue og toilet/bad. Designguides anvendes som retningsgivende i forhold til for eksempel principper omkring indeklima og ergonomiske forhold samt som inspiration i forhold til indretning og pladskrav. Designguides bidrager dermed til at styrke arbejdsmiljøforebyggelsen i de nye byggerier samt til at opsamle og forankre viden om godt hospitalsbyggeri. Blandt andet har designguide omkring Psykiatrisk Sengestue og toilet/bad medvirket til at sætte fokus på rammernes betydning for et godt arbejdsmiljø. 24 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

25 Øvrige indsatser Indkøb Ifølge Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale skal der være fokus på indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi, der i væsentlig grad ændrer arbejdet for en eller flere medarbejdere. Arbejdsmiljøgrupperne skal inddrages i den forbindelse 7. Region Midtjylland har en fælles regional indkøbspolitik. Den stiller krav om at sikre en høj faglighed ved valg af produkter, leverandører, entreprenører m.v. Det skal ske ved brugerinvolvering og ved at inddrage eksperter, hvor det er relevant. 8 Et af kriterierne ved et udbud er, at der opnås de bedst mulige miljø- og arbejdsmiljøforhold. 9 Dette skal bidrage til et godt arbejdsmiljø for alle ansatte. Der er i 2013 sket en ændret praksis på indkøbsområdet med henblik på effektivisering af ressourceforbruget ved brugerinddragelse. Samtidig skal arbejdsmiljøet som minimum tilgodeses i samme grad som tidligere. I 2013 har der været et tæt samarbejde mellem Indkøb & Medicoteknik og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i forhold til udbud af blodgaskanyler, fleksible skoper, madrasser, hofteimplementater/cement, rengøringsmidler og artikler, urologiske produkter, mobilt sengeapparat, ultralydsscanner og personlig hygiejne. Den nye vejledning fra Arbejdstilsynet vedrørende stik-/skæreskader har givet øget fokus på, at nye produkter på dette område skal være sikkerhedsprodukter. Natarbejde og helbredsundersøgelser Ansatte med natarbejde skal tilbydes helbredssamtale ved ansættelsesstart og derefter mindst hvert 3. år. 10 Det er arbejdsgiverens pligt at tilbyde og betale dette. I 2012 satte forskere fokus på, om der er en øget risiko for brystkræft i forbindelse med natarbejde. 11 Der er fortsat tvivl om denne sammenhæng, men der er udarbejdet en række anbefalinger fra forskerne blandt andet i forhold til at begrænse antallet af nattevagter i træk. Udviklingen følges med særligt fokus på relationen mellem helbredsmæssige problemstillinger og natarbejde. Der gennemføres ikke mange helbredssamtaler i Region Midtjylland i forhold til antallet af medarbejdere, der har natarbejde. I 2013 er der gennemført 72 samtaler og afholdt 6 temamøder via Koncern HR s tilbud. Det er dog betydelig flere end de foregående år. Den øgede inte- 7 MED- og Arbejdsmiljøaftale for Regions Midtjylland, januar 2013, s Indkøbspolitik for Region Midtjylland, august 2007, s. 5 9 Indkøbspolitik for Region Midtjylland, august 2007, s Natarbejde defineres som mere end 300 timers natarbejde indenfor 12 måneder og mindst 3 timer af den daglige arbejdstid i natperioden mellem kl. 24 og 05. Ansatte i Region Midtjylland kan gennem Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø bestille et temamøde om det at arbejde om natten samt booke helbredssamtaler. Dette tilbud er udarbejdet i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital, og er godkendt af Arbejdstilsynet. Hent mere viden på Koncern HR s hjemmeside under Natarbejde og helbredssamtaler. 11 En internationalt sammensat ekspertgruppe publicerede den 20/ en konsensusartikel,»work at night and breast cancer report on evidence-based options for preventive actions«i tidsskriftet Scand J Work Environ Health Arbejdsmiljøredegørelse

26 resse kan have en sammenhæng med forskernes fokus og de nye anbefalinger. Ifølge arbejdsmiljøkoordinatorerne er det de færreste medarbejdere med natarbejde, der har behov for/ efterspørger efterfølgende helbredssamtaler, når den første samtale er gennemført. Støj Den støj, der primært opleves på arbejdspladserne i Region Midtjylland, er generende støj, og ikke høreskadende støj. Støj er en stressfaktor, der kan give forhøjet blodtryk, koncentrationsbesvær og stress. Arbejdspladsvurderingerne for 2013 angiver støj i 7 % af alle registreringer og 22 % af registreringerne under Fysiske forhold. Forstyrrende støj optræder fortsat mange steder, for eksempel i sekretariater og storrumskontorer. Årsagerne kan være forstyrrelser, telefonsamtaler, apparaturer m.m. ofte i samspil med de fysiske rammer. Lokalernes indretning og brug af akustisk regulering har betydning for støjoplevelsen. Samtalekultur, organisering og planlægning af arbejdet med mange blandede funktioner har betydning for oplevelsen af støj. 26 Arbejdsmiljøredegørelse 2013

27 Arbejdspladsvurdering Ud over løbende APV gennemføres der, i henhold til MED- og Arbejdsmiljøaftalen, APV hvert andet år i Region Midtjylland. Ca. 10 % af de ansatte gennemførte den ordinære APV i Det drejede sig om Regionshospitalet Horsens og 3 centre på Aarhus Universitetshospital. I 2014 skal alle driftsområder gennemføre APV. Hospitalsenheden Horsens gennemførte APV i november 2013, så data fra denne APV, medgår som 2014 APV. Sager, der fremkommer i APV, registreres i det elektroniske arbejdsmiljøsystem (AMS). AMS anvendes af den enkelte arbejdsmiljøgruppe til udarbejdelse af handlingsplaner og kan give en status over prioritering og sagsforløb. I 2013 blev AMS evalueret, og forenklet. Der blev blandt andet ændret på spørgeskema, handlingsplaner og systemets statusfunktioner. Det betyder, at MED- og Arbejdsmiljøorganisationen lettere kan udforme handlingsplaner og skabe overblik over, hvilken status deres APV-sager har. Der er indarbejdet kategorier om balance mellem krav og ressourcer samt social kapital i spørgeskemaet. Det forventes, at indførslen af de nye statusfunktioner kan være med til at understøtte det dynamiske arbejde med handleplaner og status på disse. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling på kategorier af de arbejdsmiljøproblemer, der er registreret i AMS i ,06% 24,39% 32,66% 4,11% 2,82% 24,14% 2,99% 4,81% Andre forhold Ergonomiske forhold Fysiske forhold Hygiejniske forhold Kemiske forhold Psykosociale forhold Sygefravær Ulykkerisici Der er som tidligere år primært registreret forhold indenfor fysisk, psykisk og ergonomisk arbejdsmiljø. Fysiske forhold omfatter primært varme/kulde/træk, luftkvalitet, støj/akustik og lysforhold. De psykosociale forhold handler primært om balancen mellem krav og ressourcer, nødvendig information, samarbejde samt omgangstone og dialog. Under ergonomiske forhold er der registreret flest sager vedrørende arbejdspladsens indretning, arbejdsstillinger, kontorarbejdsplads samt hjælpemidler/udstyr. Arbejdsmiljøredegørelse

28 Sikkerhed på byggepladsen er i fokus på DNU hver eneste dag. Og det betaler sig! Byggepladsen har en flot ulykkesstatistik med under halvt så mange ulykker som gennemsnittet for bygge- og anlægsarbejde på landsplan. Sikkerhedsarbejdet går i al sin enkelhed ud på, at bygherren er synlig i det daglige arbejde på byggepladsen og stiller krav om sikker adfærd. Det sker blandt andet ved, at bygherren deltager i sikkerhedsmøder, er til stede på byggepladsen og deler kontorer og kantine med entreprenører og rådgivere. Derudover har et team af dygtige sikkerhedskoordinatorer fra rådgiversiden også en stor andel i det lave antal arbejdsulykker. Der er udarbejdet en arbejdsmiljøpolitik for byggefasen med en række specifikke mål, som blandt andet er, at: Unødvendige belastninger og ulykkesrisici systematisk forebygges i projekteringsfasen Undgå alvorlige arbejdsulykker. Ulykkesfrekvensen for DNU-projektet må som helhed højst udgøre halvdelen af branchens gennemsnit Undgå at der konstateres alvorlige fejl og mangler i de sikkerhedsrunderinger, som foretages af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator (røde felter i»mønsterarbejdspladsen«) Arbejdstilsynets inspektioner ikke afslører væsentlige fejl og mangler (udløser strakspåbud eller forbud) Foto: Bente Grau-Hansen 28 Arbejdsmiljøredegørelse 2013