Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet"

Transkript

1 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens betydning for hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Sikkerhedsrepræsentanterne deltager i vid udstrækning APV-arbejdet, mens de deltager klart mindre på de nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet, der analyseres i rapporten. Der er her relativt høj deltagelse i arbejdet med trivsel og stress, mens deltagelsen er relativt lav for sundhedsfremme aktiviteter, arbejdet for at nedbringe sygefraværet og arbejdet for at begrænse mobning og chikane. Der findes en række klare sammenhænge i forhold til deltagelse i både APV-arbejdet og arbejdsmiljøarbejdet på nye områder, hvor følgende hænger sammen med større deltagelse: At være sikkerhedsrepræsentant for færre ansatte Ikke at være sikkerhedsrepræsentant på flere fysiske arbejdssteder (APV-arbejdet) At have mere erfaring som sikkerhedsrepræsentant (især på nye områder) At der er etableret et trojka-samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsleder Et velfungerende arbejdsmiljøarbejde, og Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø I henhold til arbejdsmiljøloven er der en lang række områder, hvor der er pligt til at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne, når problemer skal løses eller risici forebygges. Virkeligheden ligger desværre et stykke vej fra lovens krav. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet spurgt til, i hvor høj de naturligt bliver inddraget af arbejdslederen, af kolleger og af tillidsrepræsentanten i en række tilfælde. Det generelle billede er, at pct. af sikkerhedsrepræsentanterne kun inddrages i mindre eller slet ikke inddrages af arbejdslederen. På disse arbejdspladser er der rum til forbedring, ikke mindst da inddragelse og deltagelse er væsentlige faktorer i at opnå et godt arbejdsmiljøarbejde. Sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i højere af kollegerne end af arbejdsleder, men i mindre af tillidsrepræsentant. Det kunne tyde på, at der kan være behov for at sætte fokus på inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten og arbejdsmiljøperspektivet i tillidsrepræsentanternes arbejde samt mere generelt på at styrke samarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten APV 80 pct. af de adspurgte har været sikkerhedsrepræsentant, mens der er blevet foretaget en arbejdspladsvurdering (APV). I tabel 4.1 kan man se, i hvor høj de har deltaget i forskellige aspekter af arbejdet med APV en. Det fremgår, at sikkerhedsrepræsentanterne har deltaget i stort omfang i planlægning af APV en, i kortlægningen af problemerne, i analyse af risici og prioritering af problemerne samt i udarbejdelse af en handlingsplan, idet kun mellem 4 og 8 pct. svarer i mindre eller slet ikke. Hvad angår deltagelsen i evalueringen af handlingsplanen er der noget flere, nemlig 12 pct., der svarer, at de har deltaget i mindre eller slet ikke. Sikkerhedsrepræsentanterne deltager altså i vid udstrækning i dette arbejde, der da også kan betragtes som deres klassiske ansvarsområde. Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet I forhold til arbejdspladsvurderingen (APV) på min arbejdsplads, deltager jeg i. Planlægning af APVarbejdet Kortlægning af problemerne på arbejdspladsen Analyse af risici og prioritering af problemerne Udarbejdelse af handlingsplan til løsning af Evaluering af handlingsplanen I høj I nogen I mindre Slet ikke Total 77 % 17 % 4 % 2 % 100 % 77 % 19 % 3 % 1 % 100 % 68 % 24 % 5 % 2 % 100 % 70 % 22 % 6 % 2 % 100 % 63 % 25 % 8 % 4 % 100 % Ud fra disse fem spørgsmål har vi konstrueret en skala for, i hvor høj sikkerhedsrepræsentanterne deltager i APVarbejdet. Skalaen kan betragtes som et samlet mål for en underliggende variabel, i dette tilfælde generel deltagelse i APV-arbejdet. Skalaen ses i tabel 4.2, og anvendes i det følgende til at undersøge hvilke faktorer, der er vigtige for en høj deltagelse. 28

2 Tabel 4.2. Samlet skala for deltagelse i APV-arbejdet ikke 1 % i mindre 4 % i nogen 18 % i høj 76 % Total 100 % Tabel 4.4. Højere deltagelse i APV-arbejdet blandt lokalt forankrede sikkerhedsrepræsentanter Deltagelse i APV-arbejdet, fordelt på om man er sikkerhedsrepræsentan for ansatte på mere end ét arbejdssted SiR mere end ét sted SiR ét sted ikke 3% 1% i mindre 8% 3% i nogen 20% 18% i høj 70% 79% Der er en tydelig sammenhæng mellem det at være sikkerhedsrepræsentant for flere eller for ansatte forskellige fysiske steder og deltagelse. Der er en lavere deltagelse i APV-arbejdet blandt sikkerhedsrepræsentanter, som er sikkerhedsrepræsentant for flere og sikkerhedsrepræsentanter, der dækker flere fysiske arbejdssteder. Der ses også en svagere tendens til at mere erfarne sikkerhedsrepræsentanter deltager i højere. Tabel 4.3. Klar sammenhæng mellem nærhed og højere deltagelse i APV-arbejdet Graden af deltagelse i APV-arbejdet fordelt på hvor mange man er sikkerhedsrepræsentant for ikke i mindre i nogen i høj Antal % 3 % 19 % 78 % % 4 % 15 % 80 % % 4 % 21 % 73 % % 9 % 15 % 72 % 78 Mere end % 13 % 26 % 58 % 113 I alt 1 % 4 % 18 % 77 % Antal Det har også betydning for deltagelsen i APV-arbejdet, om der er et særligt samarbejde mellem tillidsrepræsentanten, arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten (et såkaldt Trojka-samarbejde). Hvor der er et sådant samarbejde deltager 84 pct. i høj, mens det tilsvarende tal er 70 pct., de steder, der ikke er et sådant samarbejde. Tabel Sammenhæng mellem Trojkasamarbejde og højere deltagelse i APVarbejdet Trojkasamarbejde Ikke Trojkasamarbejde ikke 0% 2% i mindre 2% 6% i nogen 13% 22% i høj 84% 70% Antal Note: Trojka-samarbejde er et særligt samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten, tillidsrepræsentanten og min arbejdsleder fx med henblik på at løse problemer med stress, konflikter m.v. 29

3 Der er en klar sammenhæng mellem deltagelse og hvor godt, sikkerhedsrepræsentanterne vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Over tre gange så mange er helt enige i, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt blandt dem der deltager i høj end blandt dem, der ikke deltager. Der er desuden lignende sammenhænge med deltagelse og med, hvor godt de adspurgte mener, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er. I den anden ende finder vi sundhedsfremmende aktiviteter, hvor kun godt 40 pct. deltager i høj eller i nogen. Desuden ligger deltagelsen forholdsvist lavt, når det drejer sig om arbejdet for at nedbringe sygefraværet og for at begrænse mobning og chikane. Det arbejde er der henholdsvis 51 pct. og 58 pct., som i høj eller i nogen deltager i. Det ser altså ikke ud til, at disse nyere områder endnu for alvor har vundet indpas i tilrettelæggelsen og Tabel 4.6. Høj deltagelse styrker arbejdsmiljøarbejdet Sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af om arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt fordelt på en af deltagelse i APVarbejdet Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal ikke 13 % 35 % 17 % 17 % 17 % 0 % 23 Deltagelse i APVarbejdet i mindre 11 % 44 % 25 % 12 % 7 % 1 % 73 i nogen 19 % 49 % 21 % 9 % 2 % 0 % 323 i høj 44 % 43 % 8 % 4 % 1 % 0 % I alt 38 % 44 % 11 % 6 % 1 % 0 % Nye områder I dette afsnit analyseres sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse på en række nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet. Hovedkonklusionen er, at sikkerhedsrepræsentanterne deltager klart mindre, end de gør i de klassiske opgaver centreret omkring APV en. prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet ude på arbejdspladserne selv om de har et klart arbejdsmiljøperspektiv. Der er dog samtidig forholdsvis stor forskel på, i hvor høj sikkerhedsrepræsentanterne arbejder med de forskellige, nye områder. I den ene ende finder vi arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde, som knap 90 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne arbejder med i høj eller i nogen. Næsten lige så mange deltager i arbejdet med at nedbringe den arbejdsrelaterede stress. Knap 80 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne deltager i høj eller i nogen i dette. Den høje deltagelse på disse områder skyldes muligvis, at førstnævnte er relativt tæt forbundet med APV arbejdet, og at der i længere tid har været relativt stor fokus på arbejdet med stress. 30

4 Tabel 4.7. Svingende deltagelse i arbejdet på de nye områder På min arbejdsplads deltager jeg i. I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant Total Indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress Arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde Sundhedsfremme aktiviteter (fx motion, rygestop-kurser m.v.) 31 % 48 % 15 % 5 % 1 % 100 % 44 % 44 % 10 % 3 % 0 % 100 % 14 % 28 % 29 % 25 % 4 % 100 % Nedbringelse af sygefravær 16 % 35 % 28 % 17 % 4 % 100 % Indsatsen mod mobning og chikane 26 % 33 % 18 % 12 % 12 % 100 % Ligesom med de klassiske opgaver for sikkerhedsrepræsentanterne har vi også konstrueret en skala, der giver et samlet mål for den generelle deltagelse i arbejdet med de nye opgaver. Som det ses i tabel 4.8, så er deltagelsen lavere end det, vi så med de klassiske opgaver i tabel 4.2 ovenfor. Herunder ser vi nærmere på, hvilke ting der har betydning for deltagelse i de nye arbejdsopgaver. Det første, som ses i tabel 4.9, er, at der er en tydelig sammenhæng mellem anciennitet som sikkerhedsrepræsentant og en af deltagelse i de nye opgaver: Man deltager i højere i de nye opgaver, desto længere tid man har været sikkerhedsrepræsentant. Tabel 4.8. Samlet skala for deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet på de nye områder ikke 8 % i mindre 24 % i nogen 40 % i høj 28 % Total 100 % Tabel 4.9. Erfaring giver højere deltagelse på nye områder Graden af deltagelse fordelt på anciennitet som sikkerhedsrepræsentant ikke i mindre i nogen i høj Antal 0-2 år 12 % 26 % 38 % 24 % år 7 % 26 % 41 % 25 % år 6 % 23 % 41 % 30 % 467 Mere end 10 år 3 % 17 % 40 % 40 % 255 I alt 8 % 24 % 40 % 28 %

5 Der ses en sammenhæng mellem deltagelsen i de nye arbejdsområder, og hvorvidt der er etableret et Trojkasamarbejde. Der er den samme sammenhæng her, som med deltagelsen i det klassiske arbejde omkring APV en. Tabel Klar sammenhæng mellem Trojka-samarbejde og højere deltagelse på nye områder Trojkasamarbejde Ikke Trojkasamarbejde ikke 2% 13% i mindre 14% 32% i nogen 42% 38% i høj 42% 17% Antal Tabel Klar sammenhæng mellem nærhed og deltagelse på nye områder Deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet på nye områder fordelt på hvor mange, man er sikkerhedsrepræsentant for ikke i mindre i nogen i høj Antal % 19 % 41 % 32 % % 25 % 43 % 25 % % 32 % 36 % 27 % % 27 % 31 % 31 % 88 Mere end % 30 % 31 % 17 % 124 I alt 8 % 24 % 40 % 28 % Note: Trojka-samarbejde er et særligt samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten, tillidsrepræsentanten og min arbejdsleder fx med henblik på at løse problemer med stress, konflikter m.v. I modsætning til arbejdet med de klassiske områder er der ikke nogen sammenhæng mellem deltagelsen i de nye områder, og om man er sikkerhedsrepræsentant for ansatte på flere fysiske steder. Derimod er der en sammenhæng mellem deltagelsen i de nye områder, og hvor mange man er sikkerhedsrepræsentant for. Deltagelsen er højest for dem, der er sikkerhedsrepræsentant for få ansatte, og for dem, der er sikkerhedsrepræsentant for over 100 ansatte, er deltagelsen markant lavere. Som med de klassiske områder, er der også med de nye områder en klar sammenhæng med, hvor godt sikkerhedsrepræsentanterne vurderer arbejdsmiljøarbejdet. Faktisk er sammenhængen her meget markant, idet næsten seks gange så mange er helt enige i, at det fungerer godt blandt dem der deltager i høj end blandt dem, der ikke deltager. jf. tabel Der er også her lignende sammenhænge at finde i forhold til, hvor godt de mener, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er. Sammenfattende kan der altså konstateres en række klare sammenhænge i forhold til deltagelse i både APV-arbejdet og arbejdsmiljøarbejdet på nye områder, hvor følgende hænger sammen med større deltagelse: At være sikkerhedsrepræsentant for færre ansatte Ikke at være sikkerhedsrepræsentant på flere fysiske arbejdssteder (APV-arbejdet) At have mere erfaring som sikkerhedsrepræsentant (især på nye områder) At der er etableret et trojka-samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsleder Et velfungerende arbejdsmiljøarbejde, og Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø 32

6 Tabel Høj deltagelse giver bedre arbejdsmiljøarbejde Om arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt fordelt på en af deltagelse i de nye områder Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal ikke 10 % 34 % 25 % 18 % 10 % 3 % 157 Deltagelse i de nye områder i mindre 19 % 47 % 21 % 10 % 3 % 0 % 455 i nogen 33 % 49 % 11 % 6 % 1 % 1 % 761 i høj 58 % 36 % 4 % 2 % 0 % 0 % 533 I alt 34 % 44 % 13 % 7 % 2 % 1 % Inddragelse af arbejdsleder, tillidsrepræsentant og kolleger I henhold til arbejdsmiljøloven er der en lang række områder, hvor der er pligt til at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne, når problemer skal løses eller risici forebygges. Virkeligheden ligger desværre, som det fremgår, et stykke vej fra lovens krav til tider endog et langt stykke. Det er ikke kun beklageligt. Det kan nemt betyde, at kolleger udsættes for skadelige påvirkninger som er helt unødvendige og i modstrid med det beskyttelsesansvar, der er lovens hovedsigte. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet spurgt til, i hvor høj de naturligt bliver inddraget af arbejdslederen, af kolleger og af tillidsrepræsentanten i en række tilfælde. I tabel 4.13 ses det, i hvor høj sikkerhedsrepræsentanten inddrages af arbejdslederen. Der, hvor sikkerhedsrepræsentanten oftest inddrages i høj, er hvis der er sket en arbejdsulykke. Det gælder for 55 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne. Der er desuden tre andre forhold, hvor en stor del af sikkerhedsrepræsentanterne, mellem 67 og 74 pct., har angivet, at de i høj eller nogen naturligt bliver inddraget. Det drejer sig om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, ergonomiske problemer samt problemer med indeklimaet. Noget færre af sikkerhedsrepræsentanterne, mellem 48 og 57 pct., bliver i høj eller nogen naturligt inddraget, når det drejer sig om arbejdsorganisatoriske ændringer, om indkøb af nye tekniske hjælpemidler eller om mistanke om, at en kollegas sygefravær er arbejdsbetinget. Inddragelsen i forbindelse med indkøb af nye kemikalier skiller sig ud fra de andre spørgsmål, fordi der er markant flere, nemlig 22 pct., som dette spørgsmål ikke er relevant for. Men selv når man tager det med i betragtning, så ses det, at meget få af sikkerhedsrepræsentanterne inddrages heri sammenlignet med de andre spørgsmål. Kun 29 pct. har svaret, at de inddrages i høj eller nogen. Ser man på tværs af de nævnte situationer, så er det overordnede billede dermed, at procent af sikkerhedsrepræsentanterne kun inddrages i mindre eller slet ikke. På disse arbejdspladser er der rum til forbedring, ikke mindst da inddragelse og deltagelse er væsentlige faktorer i at opnå et godt arbejdsmiljøarbejde, jf. tidligere i dette afsnit, afsnit 3 om faktorer bag et godt arbejdsmiljøarbejde og den store fælleseuropæiske ESENER-undersøgelse, der også finder, at medarbejderrepræsentation og arbejdstagernes medindflydelse har væsentlig betydning for arbejdsmiljøarbejdet, og hvor man blandt andet konkluderer, at en høj af både formel og uformel medarbejderdeltagelse fører til høj kvalitet i håndteringen af arbejdsmiljøet i almindelighed og af de psykosociale risici i særdeleshed European Agency for Safety and Health at Work, European Survey of Enterprises on New and Emerging Risks, juni

7 Tabel Inddragelse af arbejdsleder Jeg bliver helt naturligt inddraget af min arbejdsleder, når der. Skal drøftes arbejdsorganisatoriske ændringer Er problemer med det psykiske arbejdsmiljø I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant for arbejdsmiljøet på min arbejdsplads Ved ikke Total 23 % 34 % 21 % 17 % 2 % 4 % 100 % 37 % 33 % 16 % 9 % 1 % 3 % 100 % Er ergonomiske problemer 37 % 30 % 17 % 8 % 3 % 4 % 100 % Er sket en arbejdsulykke 55 % 17 % 8 % 4 % 5 % 12 % 100 % Skal indkøbes nye tekniske hjælpemidler 19 % 29 % 21 % 18 % 7 % 6 % 100 % Skal indkøbes nye kemikalier 13 % 16 % 16 % 26 % 22 % 7 % 100 % Er problemer med indeklimaet 41 % 33 % 14 % 7 % 1 % 4 % 100 % Er mistanke om, at en kollegas sygefravær kan være arbejdsbetinget 25 % 25 % 19 % 18 % 2 % 10 % 100 % Sikkerhedsrepræsentanterne er som sagt også blevet spurgt til, om de inddrages af kolleger i de samme situationer og forhold. Svarene ses af tabel Det generelle billede her er det samme som vi så omkring inddragelsen fra arbejdslederens side. Den bemærkelsesværdige forskel er, at sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i højere af kolleger end af arbejdslederen. Det ses ved, at sikkerhedsrepræsentanterne oftere har angivet, at de inddrages i høj eller nogen for samtlige spørgsmål, på nær i forbindelse med indkøb af nye tekniske hjælpemidler og nye kemikalier. Her inddrages de i lige høj af arbejdslederen og af kolleger. 34

8 Tabel Inddragelse af kolleger Jeg bliver helt naturligt inddraget af mine kolleger, når der. Skal drøftes arbejdsorganisatoriske ændringer Er problemer med det psykiske arbejdsmiljø I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant for arbejdsmiljøet på min arbejdsplads Ved ikke Total 26 % 38 % 19 % 11 % 2 % 5 % 100 % 38 % 39 % 14 % 5 % 1 % 3 % 100 % Er ergonomiske problemer 40 % 34 % 14 % 5 % 4 % 4 % 100 % Er sket en arbejdsulykke 57 % 19 % 5 % 3 % 5 % 12 % 100 % Skal indkøbes nye tekniske hjælpemidler 20 % 28 % 21 % 16 % 9 % 7 % 100 % Skal indkøbes nye kemikalier 13 % 16 % 16 % 23 % 24 % 8 % 100 % Er problemer med indeklimaet 50 % 34 % 9 % 4 % 1 % 3 % 100 % Er mistanke om, at en kollegas sygefravær kan være arbejdsbetinget 27 % 31 % 20 % 12 % 2 % 9 % 100 % Når det drejer sig om, hvorvidt tillidsrepræsentanten inddrager sikkerhedsrepræsentanten, så ligner billedet det, vi så vedrørende inddragelsen fra arbejdslederen og fra kolleger. Med hensyn til en af inddragelse, så er det imidlertid det modsatte af det, vi sås med kollegerne. Færre sikkerhedsrepræsentanter inddrages i høj eller nogen af tillidsrepræsentanten end af kolleger såvel som af arbejdslederen, og det gælder for alle spørgsmålene undtagen ved mistanke om at en kollegas sygefravær kan være arbejdsbetinget. Der kan dog ikke desto mindre være behov for at sætte fokus på inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten og arbejdsmiljøperspektivet i tillidsrepræsentanternes arbejde samt mere generelt på at styrke samarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten. Det kan blandt andet skyldes, at der er større overlap mellem sikkerhedsrepræsentanters og tillidsrepræsentanters opgaver, at deres samarbejde er mindre formaliseret end samarbejdet med arbejdsleder, ligesom det i mindre end samarbejdet med kolleger udspringer direkte af konkrete arbejdsmiljøproblemer, der søges løst. Nogle steder kan det desuden hænge sammen med, at sikkerhedsrepræsentanterne dækker flere tillidsrepræsentanters område eller at tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant er fra forskellige faggrupper. 35

9 Tabel Inddragelse af tillidsrepræsentanten Jeg bliver helt naturligt inddraget af tillidsrepræsentanten, når der. Skal drøftes arbejdsorganisatoriske ændringer Er problemer med det psykiske arbejdsmiljø I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant for arbejdsmiljøet på min arbejdsplads Ved ikke Total 30 % 25 % 14 % 17 % 5 % 9 % 100 % 41 % 23 % 11 % 13 % 5 % 8 % 100 % Er ergonomiske problemer 32 % 20 % 12 % 17 % 8 % 10 % 100 % Er sket en arbejdsulykke 45 % 13 % 7 % 13 % 8 % 15 % 100 % Skal indkøbes nye tekniske hjælpemidler 21 % 17 % 14 % 23 % 12 % 12 % 100 % Skal indkøbes nye kemikalier 16 % 11 % 11 % 25 % 25 % 12 % 100 % Er problemer med indeklimaet 40 % 21 % 10 % 14 % 5 % 10 % 100 % Er mistanke om, at en kollegas sygefravær kan være arbejdsbetinget 34 % 20 % 13 % 16 % 5 % 11 % 100 % 36

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer

Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer Nr. 2 - September 2010 Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer FTF September 2010 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF København Tryk:

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm

Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm Arbejdsmiljø og faglighed v. Tine Maj Holm En fortælling om udviklingen af Socialpædagogernes arbejdsmiljøstrategi. Og hvordan kommer vi fra ord til handling? men først et lille citat vi er hinandens arbejdsmiljø.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar

AMR/FTR temadag. AMR/FTR Temadag d. 3. februar AMR/FTR temadag AMR/FTR Temadag d. 3. februar 2015 1 Dagens program 9.30-10.30 Velkomst & oplæg om SL s arbejdsmiljøstrateg og den lokale indsats 10.30-10.45 Pause 10.45-12.15 Forebyg mobning ved Stig

Læs mere

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2017 Side 2 af 19 Indhold Indledning... 3 Resume af hovedresultater... 3 Arbejdsmiljørepræsentanten og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Arbejdspladsvurdering FIRMA X

Arbejdspladsvurdering FIRMA X Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Arbejdspladsvurdering FIRMA X Marts 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84%

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84% Aalborg Kommune Klimamåling 2016 Rapportspecifikationer Gennemførte 12365 Inviterede 14674 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Det samlede resultat

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 beelser: 2.353 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune 1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Forberedelsesskema til MUS

Forberedelsesskema til MUS Forberedelsesskema til MUS I ÅRET DER GIK Emne Stikord 1. Opfølgning Er aftalerne/målene fra sidste samtale gennemført? Hvordan er det gået med at gennemføre aftalerne/målene? - tilfredsstillende? - mindre

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere