Lisbjerg Skov Status 2005
|
|
|
- Bent Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01 33,38 Midl. Ubevokset 0,16 0,10 Ask 4,7 3,02 Ubevokset 2,21 1,42 Ær 1,82 1,17 Mose 0,09 0,06 Andet løv 7,49 4,81 Sø 3,19 2,05 Gran 2,95 1,89 Ager, eng mv. 1,15 0,74 Andet Nål 6,78 4,35 Hus og have 2,65 1,70 Nordmanngran 0,58 0,37 Udyrket 23,36 14,99 Veje og spor 0,05 0,03 SUM 121,76 78,15 34,05 21,85
2 Lisbjerg Skov - Aldersklassefordeling 2005 Fordeling af det bevoksede efter 10-åroge aldersklasser hektar aldersklasse Bøg Eg Ask Ær A.Løv Gran A. Nål Nob/Ngr
3 Lisbjerg Skov. Forslag til Skovudviklingsplan baseret på Skovudviklingstyper. Skovudviklingstype Areal (ha) Areal (%) 11 Bøg 3,6 2,3 12 Bøg med ask og ahorn 41,8 26,6 21 Eg med ask og avnbøg 50,4 32,0 23 Eg med Skovfyr og lærk 4,3 2,7 31 Ask og rødel 9,4 6,0 81 Skovfyr birk og rødgran 2,0 1,3 93 Skoveng 3,8 2,4 94 Urørt skov 11,5 7,3 95 Vådområde 3,3 2,1 96 Græs 18,2 11,5 98 Krat 1,5 0,9 99. Ubevokset 7,9 5 SUM 157,5 100
4 Lisbjerg Skov Forslag til Skovudviklingstyper SUT 98 SUT 99 SUT 11 SUT 96 SUT 95 SUT 12 SUT 94 SUT 93 SUT 81 SUT 31 SUT 23 SUT 21 Lisbjerg Skov har i tidligere tider ikke været underlagt decideret forstlig administration men har været opsplittet i et stort antal smalle, nord-syd gående parceller der hørte under gårdene i området. Gårdene hentede deres forsyninger af brænde og hegnspæle m.v. fra skoven. Efter kommunens jordopkøb omkring Lisbjerg i 1960erne er skoven kommet under kommunal eje. Skoven er på sammenlagt 156 ha. 2/3 af det samlede af Lisbjerg Skov er ny skov etableret i to etaper (1991 og 1997) i henhold til Århus Kommunes skovrejsningsplan Århus Omkranset af Skov. Den resterende 1/3 af et har været skovbevokset siden istiden. Den ujævne alderssammensætning fremgår tydeligt af skovens aldersklassefordeling. Kernen af den gamle del af Lisbjerg Skov er bøg med ask og ær. Ask og rødel dominerer i lavninger. En stor del af den gl. skov er under selvforyngelse og der er en veletableret underetage af bøg, ær og ask på vej op under de gamle bøge. Der er flere søer og vådområder både i ny og gl. Lisbjerg Skov. Den nye del af Lisbjerg skov er domineret af eg og træartsvalget er i øvrigt foretaget på basis af jordbundsundersøgelser og lokalitetskortlægning. Af status 2005 ses at 29,16 % af Lisbjerg Skov er registreret som bøg. I forslag til Skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov bibeholdes 2.3 % som ren bøg (Skovudviklingstype 11) dette er et herkomstforsøg anlagt af Forskningscenteret for Skov og Landskab i For det øvrige bøge (26.6 % af skoven) forsættes udviklingen i retning af Skovudviklingstype 12 (Bøg med ask og ahorn). Dvs. bøg forventes fremover at være den dominerende træart i 28.9 % af skoven, for de fleste områders vedkommende iblandet ask og ær. Ca. 7.4 % af Lisbjerg skov udlægges i forslaget til Skovudviklingsplanen til urørt skov. Det drejer sig om et ca. 5 ha stort med eg og bøg i den gamle del af skoven (dette har været urørt siden 1980erne) samt et ca. 6 ha stort i ny skov Lisbjerg der er sprunget i skov af sig selv siden På begge er vil det være den naturlige succession der bestemmer den fremtidige udviklingsretning og træartsfordeling.
5 Havreballe Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 27,47 47,71 Værnskov 0,94 1,63 Eg 8,78 15,25 Mose 0,26 0,45 Ask 4,26 7,40 Sø 2,04 3,54 Ær 0,32 0,56 Hus og have 1,04 1,81 Andet løv 3,48 6,04 Udyrket 3,86 6,70 Gran 0,23 0,40 Veje og spor 2,71 4,71 Andet Nål 0,14 0,24 Militær 1,03 1,79 Nordmanngran 1,02 1,77 SUM 45,7 79,4 11,88 20,6
6 Havreballe Skov - Aldersklassefordeling 2005 Fordeling af det bevoksede efter 10-åroge aldersklasser hektar aldersklasse Bøg Eg Ask Ær A.Løv Gran A. Nål Nob/Ngr
7 Havreballe Skov Forslag til Skovudviklingsplan baseret på Skovudviklingstyper. Skovudviklingstype Areal (ha) Areal (%) 11 Bøg 8,0 14,0 12 Bøg med ask og ahorn 21,9 38,0 21 Eg med ask og avnbøg 9,5 16,5 31 Ask og rødel 5,4 9,3 93 Skoveng 1,0 1,7 94 Urørt skov 0,6 1,1 95 Vådområde 2,0 3,5 96 Græs 3,9 6,8 97 Park 0,9 1,6 99. Ubevokset 4,3 7,5 SUM 57,59 100
8 Havreballe Skov Forslag til Skovudviklingstyper SUT 99 SUT 96 SUT 97 SUT 11 SUT 95 SUT 94 SUT 93 SUT 31 SUT 12 SUT 21 Havreballe Skov er den nordligste og mest bynære af de gamle Marselisborg Skove. Byens vækst har påvirket skoven gennem tiderne, bl.a. gennem udvidelser af faciliteterne omkring Stadion og Tivoli, anlæg af Jyllands Alle samt bunkeranlæggene under anden verdenskrig. Havreballe Skov blev stærkt beskadiget af krigen og dens følger. Umiddelbart efter krigen var der en flygtningelejr for civile tyskere i skovens østlige del. En stor del af skoven øst for Kongevejen er tilplantet med eg i 1949 som retablering efter krigens skader. Fra naturens hånd er Havreballe Skov en relativt fugtig skov domineret af bøg og ask. Ær forekommer hyppigt som undervækst. Skoven har siden 1805 har været underlagt forstlig administration. Den traditionelle forstlige drift af skoven er synlig gennem den relativt jævne aldersklassefordeling samt de mange egebevoksninger, som nu stedvis er 170 år med en underetage af bøg. I forslaget til skovudviklingsplan foreslås egebevoksningerne bevaret som blandinger med bøg, ær og ask (skovudviklingstype 21). Dette forudsætter en aktiv hugst til fremme af foryngelse af egen (som er en lyskrævende træart). Ved henholdende hugst kan der på lang sigt forventes faseskift til bøg (som er en skyggetålende træart). Den naturnære foryngelse i Havreballe Skov blev påbegyndt i 1980erne ved hugst i de gamle bøge med efterfølgende selvforyngelse i lysbrønde øst for Kongevejen. Bøge-dominansen langs Kongevejen foreslås bibeholdt i det fremtidige skovbillede, hvilket forudsætter iværksættelse af foryngelser på vestsiden af vejen. Bøgedominans foreslås bevaret på lidt over halvdelen af skovens fortrinsvis som bøg i blanding med ær og ask (skovudviklingstype 12). Langs Kongevejen i skovens nordlige ende foreslås ren bøg (skovudviklingstype 11). Halvøen i Stadionsøen er pt. bevokset med nåletræ der blev plantet efter Århus Zoologiske Have blev nedlagt. Den foreslås udlagt til græs. Øvrige lavninger med nåletræer ændres til ask og rødel (skovudviklingstype 31). Et par småområder (ca. 0.6 ha) får status som urørt skov, det drejer sig om et moseområde samt en bøgebevoksning øst for Kongevejen. Den store rekreative anvendelse samt hensynet til trafikanter på de gennemkrydsende veje og stier bevirker at det af sikkerhedsmæssige årsager vil komme på tale at neutralisere træer der vurderes at udgøre en fare.
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Kollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Rønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Nybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Naturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Vandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs
Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove
Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring
Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Skovudviklingsplan 2010-2020 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Indhold 1. Århus Skovene natur og sundhed til alle tider 5 1.1 Naturværdier og rekreativ anvendelse en
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Kajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Elmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan
Elmelund Skov Naturstyrelsens tilplantningsplan 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Bindinger og potentialer...4 Forstlig lokalitetskortlægning...6 Tilplantningsplan...9 Skovens drift og produktion...14 Vildtvenlig
Vindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,
Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn
Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på
Klostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Skove og naturarealer. Areal ha kulturminder. Faciliteter/anlæg og stier. Rekreativ brug
Skove og naturarealer Areal ha Naturindhold Fortids- og kulturminder Faciliteter/anlæg og stier Rekreativ brug Bak Royel - plantage ved Ulbjerg Birkesø -sø og hede tæt ved Stoholm 53 Nåleskov Indlandsklitter
Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
OVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove
FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset
1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent
1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse
Salgsprospekt. Tågeby Skov Skovlinien 4720 Præstø
Salgsprospekt For Tågeby Skov Skovlinien 4720 Præstø Areal: 32,4 ha. Kontantpris: 3.850.000 kr. Præsentation Introduktion Tågeby Skov er en frodig og varieret skov-, jagt- og naturejendom på 32,4 ha.,
Naturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.
Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran
Skove og plantager 2006
Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 2 SKOVE OG PLANTAGER 2006 Rapportens titel Skove og plantager 2006 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen
Skove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Langeland som levested for egern
Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening
Viborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby
NST-203-00091 Referat fra møde den 11.10 2017 i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby Mødedeltagere: Tina Tving Stauning, Frederikssund Byråd Jørgen Bech, Frederikssund Byråd Troels Karlog, Frederikssund
Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Nitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Tømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Lilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget ([email protected]
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen
Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen [email protected] Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv
Fosdal Plantage (Areal nr. 92)
Fosdal Plantage (Areal nr. 92) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Fosdal Plantage består af selve Fosdalen og tilhørende plantageområde beliggende mellem Tranum og Hjortdal. De tilstødende arealer er på syd, vest
Ekskursionen Hundsemyre i Kultur og Natur
Ekskursionen Hundsemyre i Kultur og Natur Søndag den 4. august havde Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm inviteret Marianne og Josva Kleist til at fortælle
Salgsprospekt. Hesselholt Skov Brohusvej 9560 Hadsund
1 Salgsprospekt For Skov Brohusvej 9560 Hadsund Areal: ca. 57 ha. Kontantpris: 5.750.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Skov er en ubebygget skov, jagt- og naturejendom på ca. 57 hektar, beliggende særdeles
Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
