Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
|
|
- Cecilie Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk (ca. 5 ha.). Området er udpeget som landskabeligt interesseområde (Silkeborg Kommuneplan ), og lokalplanen er derfor miljøvurderet i forhold til påvirkningen af landskabet. Der er lavet en strukturplan for området, og der er også lavet en miljøvurdering af strukturplanen. Lokalplanen er derfor dels vurderet i forhold til strukturplanen og dels i forhold til det konkrete landskab. Lokalplanområdet ligger på en terrasse (skabt af smeltevand fra sidste istid) nord for den eksisterende by Sejs/Svejbæk. Landskabet omkring lokalplanområdet er unikt, med stejle skovklædte skrænter mod nord, og mod syd dalforløbet (Gudenåsystemet) med de forbundne søer; Brassø, Borre Sø og Julsø i bunden. De skovklædte skrænter og søerne i dalbunden er en central del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor de store sammenhænge i landskabet er væsentlige (se principskitse 1 side 8). Lokalplanens område har tidligere været anvendt til juletræsproduktion, og grænser mod syd og øst op til eksisterende boligejendomme, mod vest til en campingplads og mod nord det skovklædte bakkelandskab. I lokalplanen er der taget højde for den landskabelige sammenhæng, ved at sikre visuel kontakt mellem de nordlige og sydlige dalskrænter. Den visuelle kontakt sikres gennem grønne kiler, hvor der etableres åben lynghede i overensstemmelse med strukturplanen. Naturtypen lynghede findes i forvejen på det nærliggende fredede areal Sindbjerg og Stovbjerg. Bebyggelsen placeres mellem to kiler, og omkranses af en ensartet beplantning (tjørnehæk), så den fremstår som en samlet klynge i forhold til landskabet. Der er arbejdet med sigtelinjer gennem området, blandt andet til Svejbæk Kirke og Himmelbjerget. Sigtelinjerne etableres som mindre grønne kiler både i retning nord-syd og øst-vest. Bebyggelsen vil være synlige fra flere steder i det omkringliggende landskab. I lokalplanen er der bestemmelser om at bebyggelsen skal fremstå diskret, med levende grønne tage og i afdæmpede farver, samt begrænsning af reflekterende materiale og lys. Lokalplanens væsentlige tiltag af hensyn til oplevelsen af landskabet: - At bebyggelsen placeres samlet og omgives af en ensartet hæk, hvorved den fremstår som en form for samlet klynge. - At der skabes et sammenhængende landskab med åbne lynghedearealer rundt om klyngen af bebyggelse i overensstemmelse med strukturplanen. - At den visuelle sammenhæng på tværs af dalen (nord-syd) bevares gennem sigtelinjer og åbne kiler i overensstemmelse med strukturplanen. - At området op mod skoven og skrænten holdes åbent og får en væsentlig rekreativ funktion i form af grønt fællesareal. - At der stilles krav om at bebyggelsen fremstå diskret, med afdæmpede mørke farver, levende grønne tage og begrænset brug af reflekterende materialer m.v. - At stisystemet udbygges og giver bedre adgangsforhold til området for alle. Det vurderes, at lokalplanens bebyggelsesplan og bestemmelser vil kunne sikre de visuelle og oplevelsesmæssige værdier på stedet, og der dermed er taget de nødvendige hensyn til landskabet. 1
2 3. Overvågning Området skal besigtiges løbende når lokalplanen begynder at blive realiseret. Udover oplevelsen af området inde fra, skal påvirkningen også iagttages fra omgivelserne herunder fra Sindbjerg og Stovbjerg samt fra de sydlige skrænter. Der skal følges op på uhensigtsmæssige forhold ved at ændre i strukturplanen og efterfølgende lokalplaner. 4. Forbindelse til andre planer Lokalplanen bør være i overensstemmelse med strukturplanen for området. 5. Eksisterende forhold Lokalplanen omfatter et ca. 5 ha. stort landbrugspligtigt område, som senest har været anvendt til juletræsproduktion. Området grænser mod syd og øst op til eksisterende boligejendomme, mod vest til en campingplads og mod nord et overvejende skovklædt bakkelandskab. Lokalplanområdet ligger på en terrasse (skabt af smeltevand fra sidste istid) nord for den eksisterende by Sejs/Svejbæk. Landskabet omkring området er unikt, med stejle skovklædte skrænter mod nord, og mod syd dalforløbet (Gudenåsystemet) med de forbundne søer; Brassø, Borre Sø og Julsø. De skovklædte skrænter og søerne i dalbunden er en central del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor de store sammenhænge i landskabet er væsentlige (se principskitse 1 side 8). 6. Projektbeskrivelse og 0-alternativ Lokalplanen indeholder bestemmelser for, hvordan området må udbygges med nye boliger. 0- alternativet for området er, at den nuværende anvendelse med skov og landbrug fortsætter. 7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger - Landskab Indledning og metode Lokalplanens påvirkning af landskabet er vurderet med fokus på de landskabselementer, der er karakteristiske og værdifulde for området - og deres sårbarhed. I vurderingen er der lagt vægt på landskabets visuelle og oplevelsesmæssige kvaliteter. De karaktergivende elementer er primært terrænet (dalen) og skoven, og oplevelserne knytter sig særligt til udsigterne, de store sammenhænge og variationen i landskabet. De planlagte ændringer er vurderet i forhold til den nuværende anvendelse (0-alternativet). Derudover er det vurderet om lokalplanen er i overensstemmelse med strukturplanen for området. Bestående forhold Følgende beskrivelse af landskabet er gengivet fra miljøvurderingen af strukturplanen, da det særligt er de store landskabelige sammenhænge, der er væsentlige for området. 2
3 Silkeborg Strukturplan Smeltevandsdal mellem Silkeborg og Ry - med søer i bunden som gennemstrømmes af Gudenåen Ry Strukturplanområdets beliggenhed i dalstrøget mellem Silkeborg og Ry. Lokalplanen omfatter ca. 5 ha. af det syd-vestligste areal indenfor strukturplanens område. 3
4 Strukturplanområdet ligger på en smeltevandsterrasse i dalen Nordlig skrænt Dalbund Sydlig skrænt Kortudsnit der viser terrænet med dalbunden, smeltevandsterrasserne og skrænterne på begge sider. Overordnet beskrivelse af landskabet Landskabet er karakteriseret ved en langstrakt smeltevandsdal, som strækker sig i øst-vestlig retning fra Ry til Silkeborg, og afgrænses af højere liggende morænelandskaber. I dalbunden ligger flere søer, som gennemstrømmes af Gudenåen. Langs søbredderne er der flere steder dannet smeltevandsterrasser, og erosionsdale med stejle skråninger (se kortudsnit med terræn nedenfor). Landskabet rummer både et kuperet terræn, bysamfund, skov, søer og indimellem enkelte dyrkede marker. Skovområdet Skoven nord for området er karakteriseret ved den store udstrækning, den ligger højt på skrænterne omkring dalen og terrænet er meget kuperet i kraft af de mindre erosionsdale ned mod søerne. Det udstrakte og meget kuperede skovområde udgør en central del af Det Midtjyske Søhøjland. Området kan ses på lang afstand fra det bakkede landskab syd for søerne. 4
5 Luftfoto af strukturplanområdet. Strukturplanområdet rummer både landbrugs- og skovdrift. Fotopunkter er markeret med tal (1-4). Lokalplanområdet ligger mellem campingpladsen mod vest og den åbne mark mod øst. Byens beliggenhed Selvom byen ligger i et rekreativt værdifuldt landskab - i en dal mellem søer og skov - er der meget dårlig kontakt imellem byen og omgivelserne. Der er et stort potentiale i at forbedre byens kontakt til det landskab den ligger i, og forbedre adgangen til både søerne mod syd og skovområdet mod nord. 5
6 Luftfoto af lokalplanområdet. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er det syd-vestligste område indenfor strukturplanen (se luftfoto). Inden for lokalplanområdet har der senest været juletræsproduktion. Terrænet er jævnt stigende fra byens nuværende grænse op mod skrænterne og skoven. 6
7 Foto 1, mod nord fra Kildetoften i det eksisterende boligområde. Skrænterne og skovbrynet udgør en klar afgrænsning af et rum i landskabet, og markerer overgangen fra den flade smeltevandsterrasse til skrænterne. Foto 2, mod syd fra skovbrynet ved skræntens fod i den vestlige lysning. Der er udsyn til de skovklædte skrænter på den modsatte side af dalen henover den eksisterende by. 7
8 Foto 3, mod syd fra skovbrynet i den østlige lysning. I baggrunden ses skrænterne på den anden side af dalen hen over den eksisterende by. Foto 4, fra sti et stykke op ad skrænten lidt inde i skoven. Der kan skabes et fint udsigtspunkt, ved rydning af en mindre kile op til toppen af skrænten. 8
9 De landskabelige værdier og landskabets sårbarhed Følgende afsnit om de landskabelige værdier og sårbarheden er gengivet fra miljøvurderingen af strukturplanen, da det særligt er de store landskabelige sammenhænge der er væsentlige at tage hensyn til. Områdets synlighed De landskabelige værdier knytter sig særligt til terrænet med de markante skrænter omkring dalen. Terrænet giver mulighed for udsigter fra område til de sydlige skrænter, og omvendt også indsigt til området udefra. En del af området ses blandt andet fra de nærliggende lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg (fredet område). Derved bliver området sårbart overfor bebyggelse, som har stor synlighed fra det omkringliggende landskab. Landskabelige sammenhænge De store landskabelige sammenhænge er væsentlige for områdets værdi. Særligt det markante dalforløb med søer i bunden, samt det store sammenhængende skovområde. Området er derfor sårbart overfor ændringer, der forringer oplevelsen af de landskabelige sammenhænge, både dalens forløb i øst-vestlig retning, men også sammenhængen på tværs af dalen med de skovklædte skrænter på begge sider af søerne (principskitse 1). Skov på sydlig skrænt Skov på nordlig skrænt Strukturplan Søer i bunden af dalen Sejs-Svejbæk by Kontakt på tværs af dalen Principskitse 1. Det er væsentligt for oplevelsen af landskabet, at kontakten mellem skrænterne på hver side af dalen bevares. Landskabets variation Lysningerne med de dyrkede marker, som afgrænses af skov og skrænter mod nord, har også en stor landskabelig værdi. De udgør en række mindre rum i landskabet og giver samtidig indsigt til foden af skrænterne, som også markeres af skovbrynet (foto 1). Det markante skift i landskabet, fra et jævnt og svagt stigende terræn (smeltevandsterrasse) til stejl skovklædt 9
10 skrænt, giver stor landskabelig variation og fortæller en væsentlig historie om landskabets dannelse. Området er sårbart overfor ændringer, der slører overgangen fra smeltevandsterrasse til skrænt (principskitse 2). Smeltevandsterrasse Skrænt Overgangen foden af skrænten Principskitse 2. Overgangen mellem smeltevandsterrassen og skrænten. Hvad gælder her? Området er en del af et større landskab i Det Midtjyske Søhøjland, der er udpeget som område af særlig landskabelig interesse i Silkeborg Kommuneplan (tidligere udpeget af Århus Amt). For landskabelige interesseområder gælder nedenstående retningslinjer. Stk. 1. Påvirkning af landskabsoplevelsen Inddragelse af arealer til formål, der kan påvirke landskabsoplevelsen i negativ retning, skal så vidt muligt undgås. Inden for områder af særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt. Stk. 2. Nyt byggeri I områder af særlig landskabelig interesse skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje, større tekniske anlæg og beplantning skal så vidt muligt undgås. Stk. 3. Ådale Ådale skal så vidt muligt friholdes for bebyggelse, beplantning og andre elementer, der kan sløre terrænet eller virke dominerende i forhold til oplevelsen af ådalen. Stk. 4. Adgang og færdsel Offentligheden skal så vidt det er muligt sikres adgangs- og færdselsmuligheder i områder, der rummer særlige landskabelige interesser samt i de bynære landskaber. Området er også udlagt til fremtidig boligområde i kommuneplanen. Der er krav om, at der skal laves miljøvurdering af den landskabelige påvirkning. Miljøpåvirkninger Landskabets indvirkning på lokalplanen De karakteristiske landskabselementer - terrænet omkring dalen og skoven - er et stort potentiale for lokalplanområdet, og kan bidrage til et område med stor rekreativ værdi. De 10
11 stærke landskabelige sammenhænge på stedet kan bidrage til at give området en særlig identitet. Lokalplanens indvirkning på landskabet De ændringer, som en realisering af lokalplanen medfører, vil påvirke landskabet væsentligt i forhold til anvendelsen til nåletræsproduktion (0-alternativet). Byens udstrækning udvides, og bebyggelsen vil ændre det landskab man ser, både fra de modsatte skrænter i syd og fra Sindbjerg og Stoubjerg. For at sikre landskabets visuelle og oplevelsesmæssige kvaliteter (principskitse 1 og 2) er det væsentligt: - At der gennem lokalplanen sikres kontakt på tværs af dalen mellem de nordlige og sydlige skrænter. - At der skabes et rum til at opleve foden af skrænterne og skovbrynet mod nord. - At der tages hensyn til områdets synlighed ude fra. Kontakt på tværs af dalen I lokalplanen er der taget hensyn til den landskabelige sammenhæng på tværs af dalen ved etablering af åbne grønne kiler i retning nord-syd på hver side af bebyggelsen. Dette er også i overensstemmelse med strukturplanen, hvor de grønne kiler er et bærende element. Kilerne fremstår som åbne grønne rum, hvor der etableres lynghede også i overensstemmelse med strukturplanen. Der kan derved skabes en vis sammenhæng til det de nærliggende lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg. Foto 5: Stovbjerg set fra Sindbjerg. Bebyggelse i klynge Det er et overordnet princip i strukturplanen, at bebyggelsen skal etableres i klynger. Så det dominerende og det der skaber sammenhæng i området bliver landskabet, i form af åben lynghede arealer. Lokalplanen giver mulighed for traditionelle parcelhusgrunde. Der er søgt at opnå en form for klyngevirkning ved at samle alle grundene, og omkranse dem af en ensartet hæk (tjørn). Der er to større kiler, en vest for boligerne langs Langdalsvej og en mod øst langs de eksisterende huse. Det er hensigten at boligområdet gennem den ensartede beplantning rundt om grundene vil fremstår som et samlet element i landskabet. Sigtelinjer 11
12 Et væsentligt element i lokalplanen er friholdelse af sigtelinjer. Både i retning nord-syd, men også øst-vest. Der er arbejdet bevidst med placeringen af sigtelinjerne, efter særlige elementer i landskabet, blandt andet Svejbæk Kirke og Himmelbjerget. Sigtelinjerne skal bidrage til et område, hvor der er særlig god kontakt til det omkringliggende landskab, og hvor man fortsat kan opleve de store sammenhænge i landskabet selvom området udbygges med boliger. Overgang til skrænterne og skoven På det nordligste areal i lokalplanområdet, op mod skoven og skrænten, etableres der et åbent grønt område med en skovlegeplads. Der vil på den måde skabes et rum, hvor man også kan opleve overgangen i landskabet mellem smeltevandsterrassen og dalens skrænter, og hvor man kommer tæt på det store skovområde. En del af den eksisterende skov er ryddet i forbindelse med planerne om udbygning af området. Skovarealet, der er ryddet, er juletræsplantning med ensartet, tæt og relativt unge nåletræer, der i sig selv vurderes at være uden særlig naturmæssig og rekreativ værdi. Synlighed Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens fremtræden. Bygninger skal fremstå diskrete i afdæmpede mørke farver, og med levende grønne tage. Derudover er der en række begrænsninger i forhold til anvendelsen af reflekterende materialer, solfangere, vinduespartier m.m. som har til hensigt at mindste refleksioner og genskin fra området. Særligt etableringen af levende grønne tage vil bidrage betydeligt til områdets fremtræden i forhold til beliggenheden på den sydvendte skråning, hvortil der er indsigt fra store dele af det omgivende landskab. Stiforbindelser Lokalplanen indeholder en udbygning af stiforbindelser, som kan bidrage til en øget rekreativ værdi i området. Den grønne kile langs Langdalsvej er en vigtig rekreativ forbindelse fra den eksisterende by til skovområdet. Denne strækning bliver en væsentlig del af den rekreative stistruktur i området, og vil fremstå som en tydelig del af den overordnede grønne struktur. Fra vejens forløb er der gode muligheder for udsigter mod syd, særlig fra den midterste strækning, hvor der er en mindre forhøjning (udsigt til Himmelbjerget). Konklusion En realisering af lokalplanen vil ændre landskabet, da det bliver mere bebygget. De åbne kiler med lynghede samt sigtelinjerne igennem området kan fremhæve de landskabelige sammenhænge og sikre den visuelle kontakt til det omkringliggende landskab, herunder kontakten på tværs af dalen. Det åbne grønne område mod nord mellem bebyggelsen og skovbrynet giver rum til fortsat at opleve landskabets skift fra smeltevandsterrasse til skrænt. De væsentlige principper i lokalplanen, der tilgodeser de landskabelige værdier er; - At bebyggelsen placeres samlet og omgives af en ensartet hæk, hvorved den fremstår som en form for samlet klynge. - At der skabes et sammenhængende landskab med åbne lynghedearealer rundt om klyngen af bebyggelse i overensstemmelse med strukturplanen. - At den visuelle sammenhæng på tværs af dalen (nord-syd) bevares gennem sigtelinjer og åbne kiler i overensstemmelse med strukturplanen. - At området op mod skoven og skrænten holdes åbent og får en væsentlig rekreativ funktion i form af grønt fællesareal. - At der stilles krav om at bebyggelsen fremstå diskret, med afdæmpede mørke farver, levende grønne tage og begrænset brug af reflekterende materialer m.v. 12
13 - At stisystemet udbygges og giver bedre adgangsforhold til området for alle. Det vurderes, at lokalplanen er i overensstemmelse med strukturplanen, og at strukturplanens hensigter er videreført i lokalplanen. Selvom lokalplanen indeholder en udbygning af byen, vil landskabets karakter og værdifulde elementer dalen, skrænterne og skoven fortsat være synlige og kunne opleves i området. I forhold til et 0-alternativ indeholder lokalplanen også i nogen grad tiltag, der vil fremhæve og forbedre de særlige landskabelige værdier på stedet. Det vurderes samlet set, at der gennem lokalplanen er taget de nødvendige hensyn til landskabet. Afbødende foranstaltninger Landskabelig sammenhæng Det er vigtigt, at kilerne og sigtelinjerne fremstår åbne ikke tilplantet eller tilgroet, så de kan fungere som udsigtskiler. Lokalplanen bør følges af en nærmere beskrivelse af de grønne områder. For at sikre, en korrekt og vellykket etablering af lyngheden, bør lokalplanen også følges af en vejledning i at etablere lyngheden. Det er meget vigtigt, at de overordnede landskabshensyn, der er lagt til grund for lokalplanens bestemmelser, ikke senere tilsidesættes gennem enkeltstående dispensationer. Der bør i det hele taget lægges stor vægt på at finde løsninger, hvor landskab og rekreation prioriteres højt i den fremtidige realisering af lokalplanen og andre projekter i området. Redigeret 30. maj 2011/JEM 13
Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs
22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov
Læs mereSejs-Svejbæk Lokalråds høringssvar til forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan og forslag til Lokalplan
www.sejs-svejbaek-lokalraad.silkeborgkommune.dk Til: Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Sejs-Svejbæk d. 26. august 2018 Sejs-Svejbæk Lokalråds høringssvar til forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan
Læs mereStrukturplan Sejs/Svejbæk N
Vedtaget af Silkeborg Byråd 23. januar 2012 Strukturplan Sejs/Svejbæk N Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning, side 3 Stregkodeprincippet, side 5 Landskab, side 6 Enklaver, side 8 Stier, side 10 Veje,
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse
19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan
Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2009-2021 Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 392 og af forslag til
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere9 (Offentlig) Godkendelse af forslag til lokalplan for et institutions- og boligområde syd for Tværdalsvej i Sejs- Svejbæk
9 (Offentlig) Godkendelse af forslag til lokalplan 36-013 for et institutions- og boligområde syd for Tværdalsvej i Sejs- Svejbæk Sagsbehandler: DR12270 SagsID: EMN-2019-01176 Resume Plan- og Vejudvalget
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereTillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereFORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan
FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereLandskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013
Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereKommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst
Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereBoligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereDEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej
Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereSammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20
Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20 Juni 2017 2 Miljørapport, Sammenfattende redegørelse I 1. I 4 2. M 5 3.
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Kommune har i henhold til Planlægningslovens bestemmelser udarbejdet lokalplan for et
Læs mereTillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad
Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til
Læs mereFOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO Ideer og kommentarer skal være Kalundborg
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mereKommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær
Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Generelt: Vi vil gerne have byudvikling i Stjær, men det skal være inden for kommuneplanens rammer, så vi bevarer det karakteristiske
Læs mereFotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED
Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle
Læs mereTillæg 20: Hjortespringet, Virklund
Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund Silkeborg Byråd har 29. april 2019 besluttet at sende forslag til tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 i offentlig høring. Kommuneplantillægget er i forslag
Læs mereTillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde
Læs mereOmråde 9 Svinninge Vejle
Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER
BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i VVM-lov LBK nr 448 af 10/05/2017)]
NOTAT Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i VVM-lov LBK nr 448 af 10/05/2017)] Skovrejsning på matr. 18, Hjartbro, Bevtoft VVM Myndighed Haderslev Kommune (journal
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereRådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170
Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereSKOVPARCELLER I DREJENS
SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mereHøringsnotat vedrørende forslag til lokalplan Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg
Høringsnotat vedrørende forslag til lokalplan 2017-2 Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg Høringsperiode: 16. maj 18. juli 2017 Sag nr. 01.02.05-P16-4-17 Der er indkommet 4 høringssvar i den offentlige
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs merePlaner for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den
Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereForslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan August 2017
Forslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan 2013-2025 August 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereTillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 26 til Rammeområde 12.OF1 - Offentligt område Lillelund Eng samt 12.OF3 - Offentligt område ved Nordre Kirkegård i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del
Læs mereBilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg
BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereFotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)
Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED
Læs mere20 OG NY AFGRÆNSNING AF OMRÅDERNE
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 PHÆVELSE AF OMRÅDE A 20 OPHÆVELSE AF OMRÅDE 20 OG NY AFGRÆNSNING AF OMRÅDERNE OMRÅDERNE A 21, A 22 22 OG D3 D3 1. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Hermed foreligger det af Ilulissat Kommunalbestyrelse
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2008 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 846 - Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, Århus.
Læs mereGodkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt
Læs mereLOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED
REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om Planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanområdet er beliggende i den vestlige del af Fakse by. Området afgrænses mod nord af Rønnedevej, mod øst
Læs mereKommuneplantillæg nr Støjkonsekvenszone og teknisk anlæg, Støvring. Høring fra den 26. juni 2018 til den 21. august 2018.
Kommuneplantillæg nr. 13 - Støjkonsekvenszone og teknisk anlæg, Støvring Høring fra den 26. juni 2018 til den 21. august 2018. Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Kommuneplan 2017. Afsnit 4.4.1 5 Rammer
Læs mereDu har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mere1. UDKAST Landskabsplan og Landskabsanalyse
1. UDKAST Landskabsplan og Landskabsanalyse SKANDERBORG KOMMUNE INDHOLD KOLOFON Landskabsplan og landskabsanalysen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med Niras Konsulenterne. Fotos: Skanderborg
Læs mereAALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH
AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget
Læs mereTillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereForslag til lokalplan nr. 316 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i perioden 20. marts til 15. maj 2008.
Bilag 1: Indsigelsesnotat til lokalplanforslag nr. 316 for et boligområde ved Stenshede i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2012 for Bjerringbro Kommune Forslag til lokalplan
Læs mere