Soldat 9. april 1940 og derefter Skrevet omkring 1978 af Søren Peter Sørensen, født 1919 i Øster Hornum 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Soldat 9. april 1940 og derefter Skrevet omkring 1978 af Søren Peter Sørensen, født 1919 i Øster Hornum 1"

Transkript

1 NB. Noter påført 25/ af Allan Huglstad, lokalhistoriker og major. Soldat 9. april 1940 og derefter Skrevet omkring 1978 af Søren Peter Sørensen, født 1919 i Øster Hornum 1 Den 8. april skulle 2. og 3. kompagni på skydebanen for sidste gang inden afrejsen til Glumsø. Alt forløb ganske normalt til omkring middagstid, hvor skydningen pludselig blev afbrudt med ordren Hold inde. Skiver og alt grej, som var stillet op, blev i største hast samlet sammen på depotet, og da alt var på plads, fik kompagniet ordre til at træde an. Premierløjtnant Bonne beordrede os straks tilbage til kasernen i ilmarch, cirka 5-6 kilometer. Gid pokker havde dem, tænkte vi. Hvilke julelege har de mon nu hittet på? Måske var der tale om en forestående natøvelse? 2 Ved ankomsten til kasernen dampede vi og var våde af sved efter den lange strækning i ilmarch. Hurtig afklædning af udrustning og klunset på plads i en fart og derefter træde an til spisning. Klokken må på dette tidspunkt have været omkring Under spisningen blev der givet os en kort orientering om årsagen til den hurtige hjemmarch, lydende nogenlunde således: I morges har englændere og franskmænd foretaget mineudlægning langs den norske vestkyst. Fra generalkommandoen var der til garnisonerne indløbet meddelelse om, at store motoriserede troppestyrker i øjeblikket går i stilling syd for den danske grænse. I Nordtyske havne foretages der indskibning af tropper og materiel. 3 Som følge heraf må det formodes, at et eller andet er i gære. Vi skulle derfor med øjeblikkelig virkning ligge alarmberedskab, hvilket vil sige, at vi skal være krigsklare til hurtig udrykning. Mange af os havde svært ved at se alvoren i alt dette hurlumhej, og sammenlignede det med et af de sædvanlige øvelsesgrundlag: Nu er fjenden gået i land her eller der og så videre, og vi skal nu ud og kaste ham tilbage. Men der skulle ikke gå lang tid, før vi alle blev klar over, at det nu var alvor. Officererne gik rundt med alvorlige miner og uddelte ordrer snart her og snart der. Løjtnant Isberg, en forhenværende fremmedlegionær, holdt os løbende underrettet om situationen og bedyrede os, at inden i morgen ville vi være i kamp. Tyskerne havde muligvis til hensigt at gøre landgang i Danmark og Norge. Måske Sverige med. Ingen af os tog denne dystre forudsigelse for andet end noget som nok snart gik i lave igen. Da vi havde fået samlet alt vort grej og pakket vort ekstra bagagetornyster, samt alle vore private ejendele, lød fløjten, som signal til at kompagniet skulle træde an. De tunge ammunitionskasser med skarpe patroner blev båret frem, og alle øvelsespatroner skulle afleveres. Magasiner til rekylgeværer skulle straks oplades med skarpt. Dette foregik på specielle lademaskiner, og derefter fyldtes magasintaskerne og geværskytternes patrontasker. Først da gik det egentlig op for os, at det nu var alvor og det ikke var en realistisk natøvelse, vi skulle ud på km sydøst for Ålborg. 2 Sørensen lå ved 2. Kompagni ved 19. Bataljon, der modtog alarmberedskabet kl Kun 2. Kompagni var på skydebanen på Ore, og kl. 15 er kompagniet tilbage på kasernen. Bataljonens to andre kompagnier (3. og 5. Kompagni) var på kasernen. Desuden havde 19. Bataljon to kompagnier (1. og 4. Kompagni) på Slagelse Kaserne. 3 Dette er en efterrationalisering. Oplysninger om tyske styrker syd for grænsen og i havnene blev tilbageholdt af chefen for generalstaben, general Gørtz, der mente, at den slags oplysninger kun ville vække uro! I stedet bredte rygterne sig. Ingen lokale chefer, herunder regimentschefen oberst Harrel, vidste andet end det, der stod i aviserne, herunder den engelske mineudlægning i norske farvande. 1

2 Geværerne blev efterset trukket blanke som til skarpskydning. Alle forberedelser blev truffet uden tilløb til panik eller uro, og de sædvanlige muntre tilråb og vittigheder forstummede nu ganske pludselig. Enhver havde nok at gøre med sit. Krammet skulle nu være i orden. Sådan ganske pludselig. Ud på aftenen blev vi beordret i gaskammer for at prøve vore gasmasker med tåregas. Nogle kom ud derfra med grædende øjne og fik travlt med at stramme remme, så de bedre kunne slutte til. Hvor ofte har vi ikke under øvelse, især under løb, forbandet disse gasmasker, hvor det kneb med at trække vejret. Klokken cirka var vi færdige i gaskammer, og hele krigsudrustningen skulle dermed være klar til kamp. Vi vidste, at en hurtig udrykning kun var et spørgsmål om tid efter aftenens hektiske forberedelser, men ingen vidste hvor hen eller hvor til. Ved cirka 23-tiden fik vi ordre til at vi måtte lægge os på sengene, men fuldt påklædte og feltudrustningen liggende klar ved siden af. Parat til at tage af sted i en fart. 4 Vi lå længe og kunne naturligvis ikke sove. Vi snakkede og diskuterede situationen og gennemgik hele denne dags forvirring og hændelser. Blev det nu englænderne eller tyskerne, som kom først? Eller kommer de samtidig? Det blev meget sent inden der faldt ro over stuen, som lå i barakkens nederste etages østlige ende. Herfra var der en lille stribe udsigt til højdedragene på øvelsespladsen. Ved firetiden vågnede jeg, som lå i nr. to seng fra vinduet og syntes at kunne høre motorstøj, hvilket forekom mig mærkeligt, eftersom der ikke fandtes motorkøretøjer på kasernen. Jeg stod op og kiggede ud ad vinduet mod øvelsespladsen, men bemærkede intet usædvanligt, og da ingen af stuekammeraterne vågnede, lagde jeg mig på sengen igen, men kunne naturligvis ikke sove mere. Der gik nogen tid, så var motorstøjen der igen og denne gang lød den nærmere. Det var lige før solopgang og var så småt ved at lysne derude i øst. Flere vågnede og vi skyndte os til vinduerne og så en sort, lavtflyvende maskine stryge hen over øvelsespladsen ud mod Iselingen. Lige bagefter fulgte endnu en maskine, så nær, at vi tydeligt kunne se det tyske sort-hvide kors på siden. Så var krigen altså i fuld gang! Og hvad nu? 5 En sirene i vagten ved udgangen til kaserne satte i med en hyletone. Hurtigt fik vi udrustningen og støvlerne på. Fat i geværer og rekylgeværer og trefoden (jeg var trefodsslæber ) og ud i kasernegården. Der blev for en gang skyld ingen tid til ret eller rør. Ordren lød på, at vi hurtigt skulle til Storstrømsbroen for at standse tyskerne og hindre dem i at komme over broen. Knap var ordren givet før der lød et forfærdeligt motorspektakel, og fra lav højde lige ned mod os brølede 28 Messerschmitt bombemaskiner i taghøjde. Vi kunne tydeligt se fjendens ansigter i cockpittet samt en maskinkanonskytte ligge på maven i en plexiglaskuppel i maskinens næse. Virkningen var lammende og chokerende. Vi troede bogstavelig talt, at vores sidste stund var nær. Inden vi nåede i flyverskjul, var alle maskinerne fløjet over os. Ordren om at træde an smeldede igen. På ny lød den forfærdelige larm, og alle 28 maskiner dykkede igen ned mod os. Jeg husker ikke, hvor mange gange denne manøvre gentog sig, men hensigten 4 Kl fik regimentet ordre om at sænke alarmberedskabet til forhøjet beredskab. Dette skete kl. 20 ved 19. Bataljon. Herefter var det tilladt at aflægge uniform, remtøj og støvler, og officerer og befalingsmænd, der boede i byen, kunne tage hjem. Denne reduktion af beredskabet gav anledning til megen kritik efter krigen, men Sørensen har åbenbart ikke bemærket den eller også har han bare glemt den. 5 Alle meldinger går på, at de første fly jagere og transportfly, der kastede faldskærmstropper ned over Masnedøfortet først blev observeret kl Sørensen er altså først vågnet ved 5-tiden. Kl modtog vagthavende officer dagens første melding: Fremmede faldskærmstropper går ned på Masnedø. Herefter startede alarmeringen og sirenen i hovedvagten. Samtidigt dukkede de første lette bombefly op over kasernen og byen. 2

3 hermed var ganske tydelig nok. Situationen var spændt. Vi sad som rotter i en fælde og kunne ikke komme ud. Der gik panik i kompagniets officerer, idet næstkommandant premierløjtnant Bonne ville have rekylgeværerne på trefod stillet op for at skyd løs på maskinerne næste gang, de kom. Korporal Strib, som havde deltaget i den spanske borgerkrig, foreholdt premierløjtnanten det vanvittige i en sådan ordre som det rene selvmord. Planen blev opgivet, og vi flygtede ind i barakken, når maskinerne på ny vendte tilbage. Spillet var tabt! En enkelt deling fra et andet kompagni nåede at slippe ud af kasernen fra en bagvej, men nåede ikke langt, før en tysk kampvogn indhentede dem, og de måtte overgive sig. 6 Det hele var efterhånden blevet fuldstændig kaotisk. Vi skulle ud af kasernen og spredes, men var låst fast. Bange og modløse var vi, idet vi ikke vidste, hvornår de slog til. Tilmed var chokket fra bombemaskinernes skinangreb særdeles virkningsfuldt. Mellem klokken 5 og 5 30 kom ordren til overgivelse, og vi skulle forholde os rolige til tyskernes ankomst. 7 Hensigten med de 28 Messerschmitter i angrebsformation var tydelig nok, erfarede vi bagefter, at holde os i skak indtil ordren om overgivelse nåede frem. I vor vanskelige situation følte vi nærmest ordren som en lettelse, selvom det var nedværdigende at opgive uden kamp. Til tyskernes ros vil jeg dog fremhæve, at de allerede i det første skinangreb kunne have knust os og barakkerne med for den sags skyld. Ud fra alle døre og skjulesteder myldrede vi nu frem i kasernegården for at se, hvad der nu ville ske. Det allerførste vi så af fjenden var en tysk motorcykel med sidevogn, hvori der sad en soldat bag en let maskinkanon. På siden af vognen var der på en kort stang et stort hvidt flag, en parlamentær, som svingede op foran oberst Harrels regimentskontor for at modtage garnisonens overgivelse. 8 Ved en kort rundgang på kaserneområdet, som en lille flok af os foretog efter at kapitulationen var en kendsgerning, kunne vi konstatere, at tyskerne i nattens løb havde nedgravet maskingeværstillinger med mundingerne pegende mod kasernens udgange til øvelsespladsen. Disse stillinger, og flere andre, menes at være oprettet af tyske faldskærmsenheder, som nedkastedes over Madsnedø ved Storstrømsbroen mellem klokken cirka 2 og 3 om natten. Alt sammen var foregået i ly af mørket uden at garnisonen havde været informeret, eller havde de? 9 Først klokken 5 30 omkring overgivelsestidspunktet afgik der melding fra garnisons- 6 Her svigter Sørensens hukommelse, eller også spiller den kaotiske situation ind. Det lykkedes faktisk 30 mand fra Sørensens kompagni at komme ud af kasernen kl i 2 lastvogne, der var rekvireret i byen. Opgaven var at besætte Masnedsundbroen og hindre tysk overgang. Efter alt at dømme blev styrken standset få hundrede meter udenfor hovedvagten af den tyske parlamentær på motorcykel. Resten af kompagniet blev ca. kl. 6 beordret ud på brovejen, hvor der dengang var vej gennem kasernen til byen, med ordre om at gå i stilling omkring vejen og standse fjendtlig fremrykning fra Masnedsund. Der var ingen tyske kampvogne i Vordingborg den 9. april, men styrken blev indhentet af regimentsadjudanten på cykel og kaldt tilbage allerede kl. 6.15, så sandsynligvis var kun en deling nået ud på Brovejen Sørensen var i hvert fald stadig på kasernen. 7 Her husker Sørensen forkert. Oberst Harrel modtog som den første garnisonskommandant i landet kapitulationsordren kl Beslutningen var truffet hos kongen på Amalienborg ved et møde, der sluttede kl Den tyske parlamentær, kaptajn Klemm, ankom kl. 5.50, og hans opgave var at vinde tid. Han fortalte oberst Harrel, at der blev ført diplomatiske forhandlinger i København og foreslog, at regimentet ikke ydede modstand. Det lykkedes at forvirre Harrel så meget, at han hang i telefonen til ministeriet, indtil han kl fik at vide, at der ikke måtte ydes modstand. 9 Her omtaler Sørensen nogle rygter, der endda antyder, at garnisonen måske var orienteret om det tyske angreb. Den totale overrumpling gav naturligvis anledning til mange rygter og konspirationsteorier. Hvordan kunne det ske? Noget måtte have vidst noget? Forræderi? Ka- 3

4 kommandanten i Vordingborg til hærledelsen i København, at store styrker faldskærmstropper var nedkastet over Masnedø og gået i stillinger ved Storstrømsbroen. At hele den tyske aktion mod garnisonen i Vordingborg kunne foregå uden danske tab, må tilskrives, at de angribende tyske styrker over alt undgik unødig blodsudgydelse. Kun en tysk faldskærmssoldat, som landede i en højspændingsledning fra Madsnedøværket omkom som en levende fakkel. 10 Der var ingen danske tab eller sårede under hele aktionen. Efter overgivelsen var der livlig diskussion på belægningsstuerne, om vi nu skulle sendes til Tyskland i interneringslejre eller forblive på dansk grund. Ingen vidste noget om, hvilke overgivelsesbetingelser, der var stillet. På kaserneområdet blev der fundet enkelte flyveblade af det senere berømte Oprob. Afdelinger af tyske tropper rykkede ind på kasernen i stigende antal. Det var dem, som skulle forestå afvæbningen og tage imod de afleverede våben. Tavse og ydmygede stod vi nu ansigt til ansigt over for vore tyske besejrere. Med gensidigt nysgerrige blikke kiggede vi lidt på hinandens udrustning, våben, påklædning med mere. Vi danske var dårligt nok endnu kommet os over overrumplingschokket, som end ikke gav os en eneste chance for at yde modstand. På tyskernes ansigtsudtryk og deres indbyrdes samtale fremgik det ganske klart, at de betragtede vort militære udstyr som håbløst forældet eller underudviklet. 11 Disse første tyske soldater, som vi nu stod overfor og betragtede med behersket nysgerrighed, var unge veludrustede mænd. Efter deres udrustning og disciplin at dømme, må de på forhånd betragtes som en overlegen modstander i kamp. Som vi stod der i kasernegården i småflokke, besejret uden modstand, så kunne vi kun betegne dem som vore fjender. Endnu vidste vi ikke hvilke hensigter, de havde med os. Vi var faktisk forberedt på hvad som helst. Allerede et par timer efter overgivelsen begyndte luften at svirre med rygter om snart det ene og snart det andet, men havde intet som helst med virkeligheden at gøre. Midt i den 9. aprils alvorlige situation og begivenheder, som vi så brat var hvirvlet ind i, opstod der også nogle mere eller mindre besynderlige scener. Ordren om standsning af al modstand affødte blandt officerer og mandskab forskellige reaktioner. Officererne lagde for med at rive deres distinktioner og skulderstropper af uniformerne. I vrede og skuffelse betragtede de sig pludselig som ligemænd med os menige. Ja, gik nærmest så vidt at sige du til os. 12 Selv de to af kompagniets hårdeste bananer, premierløjtnant Bonne og kommandørofficiant Frederiksen, Melde-Frederik, gik rundt uden skulderstropper og titulerede os du 59, du 47 og så videre. Alt sammen noget, som ingen på forhånd havde villet drømme om. Officiant Frederiksen var kompagniets skydelærer og forlangte altid på skydebanen, at skytterne skulle sernen blev rigtignok omringet af tyske styrker, men det skete først efter kl. 7.15, da den tyske oberst havde været på kasernen og aftalt, hvordan våbenafleveringen skulle foregå. Da våbenafleveringen var slut om eftermiddagen, forsvandt tyskerne. Ingen tyske soldater kunne nå at grave sig ned om natten. De første kørte i land i Gedser ca. kl. 4.10, og faldskærmstropperne landede på Masnedø ca. kl. 5.10, og herfra tog de hjem med Gedserfærgen om eftermiddagen. 10 Dette vedholdende rygte blev aflivet af forfatteren Anders Bjørnvad og SEAS i 1983 (se Anders Bjørnvad: Hjemmehæren note 22 side ). 11 Tyskernes vurdering er muligvis rigtigt opfattet af Sørensen, men den danske udrustning var ikke håbløst forældet i Geværet M var ganske vist lidt langt og uhåndterligt, men på højde med de fleste europæiske geværer og havde en bedre træfsikkerhed end det tyske infanterigevær. De danske rekylgeværer, Madam Madsen og de dansk fremstillede 20 og 37 mm panserværnskanonerne var blandt de bedste i Europa. 12 Dette udsagn fremgår ikke af andre beretninger eller rapporter og bygger måske kun på enkelte officerer/officianter ved 2. Kompagni? 4

5 melde, hvor skuddet menes at sidde på skiven inden der foretoges markering. I reglen var denne markering ikke i overensstemmelse med skyttens melding, deraf tilnavnet Melde- Frederik. 13 Omkring klokken cirka 8, da alt var overstået, spiste vi morgenmad i kostforplejningsbygningen. Danske soldater ved den ene side af midtergangen og en tysk deling på den anden side medbringende ved bordene deres udrustning og håndvåben. Under dette særprægede måltid sad vi og iagttog, hvordan de med deres lommeknive skar nogle humpler af deres medbragte brød, en mellemting mellem sigte- og rugbrød, og dertil skar nogle skiver pølse. Der var ingen margarine på brødet. Den tyske værnemagt var sparsom med forplejningen af sine soldater. Efter morgenspisningen blev kompagniet beordret til at aflevere vore våben under tysk opsyn og med maskinpistolbevæbnet vagtpost. Værnemagten tog ingen chancer. Det var med vemod at skulle tage afsked med mit gode gamle gevær model 1889, som jeg havde slæbt rundt med siden rekruttiden. Nu blev det bare lagt i en bunke sammen med alle de andre, og vi skiltes for bestandig. Disse gamle 89 ere var for længst blevet forældet og utidssvarende, men skyde kunne de! 14 Skæbnen, som ramte enheder af hæren i Sønderjylland var langt hårdere, idet flere af disse enheder var involveret i direkte kamphandlinger mod tyskerne og havde tab flere steder. Man skal ikke blot have været soldat, men også have oplevet virkningen af regeringens ordre den 9. april, for helt at fatte hvor knusende og rystende den virkede. Da det meddeltes os, at vi var internerede på kasernen under tyske vagter indtil videre, følte vi, at alle vore strabadser og møje i vinterens løb havde været fuldstændig nytteløse og uden nogen som helst mening. Efter våbenafleveringen drev vi rundt i småflokke på kaserneområdet. Her husker jeg ganske tydeligt, at vi stod og kiggede ud over Fælleden mod hovedvejen fra Storstrømsbroen til København. Her kunne vi iagttage endeløse, kilometer lange militærkolonner af tyskere på vej nordpå. Mellem disse enheder af last- og kampvogne marcherede kolonner af fodfolk. 15 Der var også artilleriafdelinger. Som forhenværende bondedreng gjorde det mig ondt at se alle de mange heste forspændt de lettere artillerikanoner og måske før eller senere skulle ende deres dage på en slagmarks inferno. Senere på eftermiddagen kørte en tysk motorcykel med sidevogn ind i kasernegården for at aflevere et dansk gevær med påsat sleben bajonet samt de fyldte patrontasker. Disse effekter var frataget en tilfangetagen dansk soldat. En af dem, som lå i kantonnement et sted på Sydsjælland. Denne ville ikke overgive sig sammen med de øvrige styrker, men havde besluttet sig af begynde for sig selv. Forinden havde han dog nået at volde tyskerne en del bryderier. 16 Hen under aften gav tyskerne ordre til at hele kasernen skulle mørklægges, under henvisning til at der kunne forventes et engelsk luftangreb. Jeg var mellem dem, som blev udkommanderet til at mørkelægge regimentets kontorlokaler. Materialet til denne pludselige mørklægning bestod udelukkende af tæpper hentet på depoter og tomme senge. Efter aftenspisningen sam- 13 A.H. Frederiksen var officiant og kompagniets kommandobefalingsmand, dvs. ansvarlig for kompagniets administration. Der er ikke noget, der hedder kommandørofficiant. Premierløjtnant Ernst Bonne blev i 1941 nazisympatisør og indtrådte i Schalburgkorpset i Efter befrielsen blev han afskediget og degraderet til løjtnant, men fik lov til at stå i krigsstyrken! 14 Se note Infanteridivision, der besatte Sjælland, havde ingen kampvogne og kun få lastvogne. Alle de transportvogne, der passerede 9. april var hestetrukne. Bortset fra et maskingeværkompagni på motorcykler med sidevogn var fjenden lige så let som 5. Regiment. 16 Det kan Sørensen ikke vide noget om, så sandsynligvis er det et rygte. 5

6 ledes kompagniet i barakkens samlingsstue, hvor premierløjtnant Bonne gav os en redegørelse over dagens hændelser. Her lyttede vi for første gang til en dansk stemme fra England, som berettede om den igangværende invasion af Norge. Jeg husker ganske tydeligt hvilken trængsel, der var omkring samlingsstuens gamle skrattende radio for at høre nyt udefra. Stemmen fra England berettede om samling af tyske krigsskibe i Oslofjorden. Blandt disse var en tysk slagkrydser, så vidt jeg husker hed den Blücher. Kampene på Oslofjorden havde krævet betydelige tyske tab. Næste dag mærkede vi for alvor, at vi var internerede, idet vi da kun måtte opholde os på belægningsstuerne, altså kun sengene at sidde på. Tiden fordrev vi med kortspil og hvad der ellers fandtes af spil på kasernen. Efterhånden som alle de aktuelle emner var uddebatterede, var der til sidst ikke så meget at tale om. For at lade vore tyske vagter forstå, at vi stadig var danske soldater, lukkede vi vinduerne op og sad skiftevis en mand i hvert vindue med benene hængende udenfor og sang danske sange. Endda for fuld udblæsning. Den ene skulle overgå den anden i højden, så det efterhånden blev mere en festforestilling end en egentlig sangdemonstration. Tyskerne følte sig til sidst provokerede og der udstedtes forbud mod at synge på kasernen, ligeså skulle alle vinduer holdes lukkede. Så vidt jeg husker, blev der allerede næste dag lempet lidt på interneringen, så vi også måtte komme på soldaterhjemmet. Dels kunne vi skrive lidt til dem derhjemme og fortælle om, hvordan det stod til, og dels kunne vi igen læse aviser, købe kaffe og andre fornødenheder. Et stadigt omdiskuteret spørgsmål var: Hvad ville de med os? Skal vi hjemsendes eller hvad. Denne lediggang var en hård fjende at kæmpe imod for os raske unge mennesker, som slet ikke kendte til, hvad det egentlig vil sige og ikke have noget at tage sig til. Ganske vist samledes vi en gang imellem for at blive orienteret om den seneste udvikling. Således glemmer jeg aldrig en dag omkring midten af interneringsperioden, at kompagniet fik lov til at gå marchtur ud til skydebanen og tilbage igen. Det meste af turen gik gennem godset Rosenfeldts skove. Det var skønt igen at få rørt benene efter nogle dages stilstand. Ud over det før nævnte syngeforbud, så mærkede vi faktisk ikke ret meget til den tyske besættelsesmagt. Et par dage efter den 9. april stillede 3. kompagni op i kasernegården. 17 Anledningen var, at en dagsbefaling fra chefen for generalkommandoen, general W. W. Prior, skulle oplæses. Hovedpunkterne i denne dagsbefaling var en tak til alle hærens afdelinger for deres loyalitet mod konge og fædreland. Ingen af jer har svigtet jer pligt, og kan derfor alle med oprejst pande se hver i øjnene i bevidstheden om, at have gjort, hvad man forventede af dem. Derefter mindedes de tretten faldne soldater fra hæren samt tre grænsegendarmer, som faldt i kamp om morgenen den 9. april. Endelig kom meddelelsen om, at hele hæren skulle demobiliseres og hjemsendes. Noget som der længe havde været rygter om. Dog skulle der udtages en otte til ti mand fra hvert kompagni, der fortsat skulle ligge inde til bevogtningsopgaver. Det var spændende! Nu begyndte der endelig at ske noget! Udvælgelsen af disse eftersiddere foregik ved lodtrækning, og jeg var imellem dem, som skulle hjemsendes. Glæden herover blev imidlertid kun ret kort, idet at vi blev gjort bekendt med, at vi kunne forvente genindkaldelse senere til denne bevogtningsopgave april blev de fleste hjemsendt, og resten af bataljonen blev samlet i 3. Kompagni, der blev hjemsendt 18. april, bortset fra 50 mand, vagtstyrken, der blev overført til 1. Regiment i København. 19. april blev kasernen undtagen depoter - afleveret til tyskerne. Af hjælpetropper og træn blev der formeret en såkaldt soigneringsstyrke på 68 mand, der skulle vedligeholde våben og andet materiel (depottjeneste). 6

7 En landmand fra Lolland, hvis søn var mellem dem, som skulle blive inde, rettede en henvendelse til garnisonen og tilbød en god betaling for en frivillig afløser for sønnen. Landmanden ville gerne have sønnen hjem for at få tilsået sine marker og mente, at kunne undvære denne til tjeneste om vinteren! Da jeg imidlertid befandt mig i en ret vanskelig situation, idet en så hurtig hjemsendelse var så godt som ensbetydende med arbejdsløshed resten af sommeren. Efter den tyske besættelse var der kun udsigt til trange tider med arbejdsløshed og stagnation over alt. Jeg besluttede straks at tage mod tilbuddet og få tjenesten overstået i et stræk. Til sidst var cirka halvdelen af os til denne eftertjeneste. De såkaldte byttere, som valgte at blive helt færdige. Den 18. april lød ordren til 3. kompagni, som stod opstillet i kasernegården foran kostforplejningsbygningen: Som civil, træd af, og kompagniet var dermed hjemsendt. 18 Vi, der blev tilbage, stod her i morgensolen med blandede følelser og tog afsked med krigskammeraterne, som nu om en liden stund ville være på vej mod civilisationen. Vi, der blev tilbage, fik ordre til at gøre os klar til afrejse til København og begav os derefter til stationen med hele vor oppakning på ryggen. Denne fyldte temmelig meget, idet vi også måtte medbringe hele vort civile antræk fra soldaterhjemmet. Ved middagstid den. 18. april, to dage efter dronning Margrethes fødsel, ankom vi til hovedstaden. Som en lille flok pakæsler begav vi os på vej mod Nyboder, hvor vi skulle indlogeres på den gamle søkadetskole, som lå på hjørnet af Gernersgade og Store Kongensgade. På vor vandring herud vakte vi en del opsigt, idet københavnerne troede, at hele den danske hær var ophørt med at eksistere efter den tyske besættelse. Da vi ankom til kasernen, var denne endnu ikke rømmet af marinen, og hele vagtkompagniet måtte derfor stuves sammen i gymnastiksalen. Gulvet var fuldstændig dækket med madrasser, således at vi om natten lå som sardiner i dåse. Efter et par dages forløb forlod de sidste marinere kasernen, og vi kunne indrette os unde mere bekvemme forhold. Vi var nu indgået i 21. bataljons vagtkompagni for det næste halve år med kun bevogtningsopgaver ved hærens institutioner i København for øje. Efter at have fået udleveret helt nyt kluns og udrustning, kunne vi endelig fremtræde som ganske nydelige soldater. Hver dag hele sommeren rykkede et nyt vagthold ud til afløsning, så alle hovedstadens militære anlæg, som så efter hjemkomsten havde fri resten af dagen. Beretningen om hin skæbnesvangre dag den 9. april 1940 er bygget på de personlige oplevelser samt indtryk af de, i denne forbindelse, forekomne hændelser, som har bundfældet sig i ens erindring på en måde, der er uforglemmelig. Kun i enkelte tilfælde har jeg haft nogle hurtigt nedkradsede notater at støtte mig til. Egentlig kan jeg undre mig over, at disse ikke for længst er smidt væk sammen med andre beskrivelser og ting, som jeg i dag godt kan se, burde være bevaret for eftertiden. Nu efter cirka 38 års forløb har jeg endelig kunnet beslutte mig til at forsøge om det er muligt at rekonstruere og samtidig skildre hele hændelsesforløbet, således som jeg oplevede den 9. april 1940 og tiden, der fulgte. Denne dag var en skæbnedag for vort land, som i de næste fem år kom til at berøre hver eneste borger på en eller anden måde. Med denne skildring har det naturligvis aldrig været til hensigt at beskæftige mig med krigseller Danmarkshistorie, men kun et lille stykke selvbiografi. Kun et primitivt forsøg på at gengive, hvad en Hornumdreng, for jeg var trods alt ikke andet, oplevede denne dag for så mange år siden. Med beklagelse må jeg tilføje, at mange hændelser og detaljer er efterhånden gledet ud af hukommelsen. Og mere følger naturligvis efter, såfremt det tilbageværende stof ikke bliver nedskrevet inden den uundgåelige naturlige forkalkning af hjernen tilstøver resten. Os, som har oplevet den 9. april i trøjen uden egentlige kamphandlinger har dog haft oplevelsen, som børn eller børnebørn ad åre måske har interesse i at læse lidt om. 18 Se note 17. 7

8 Tyskerne fra omkring besættelsestidens begyndelse, således som jeg husker dem, kan på ingen måde sammenlignes med besættelsestropperne mod krigens slutning. Disse var nu forvandlet til mere eller minde vilde horder, som udøvede et rent rædselsregime med død og lemlæstelse til følge. Som jeg oplevede soldatertiden i København og senere befrielsen 5. maj 1945 berettes om andet steds. 8

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang. Tøserunden 2014. Mens nogle af ræserne er taget til Rügen Rund, andre til Italien ja, så er vi nogle stykker, der standhaftigt holder fast i at køre Tøserunden. Da jeg stod i startboksen spekulerede jeg

Læs mere

Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling

Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling med pansrede mandskabsvogne og en kommandodeling. En

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme

Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme Artikel i Nyt fra Muskelsvindfonden nr. 1, 1980 Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme Af Bente Madsen Jeg har godt nok ikke selv muskelsvind, men en anden»neuromuskulær

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

EGNS-AVIS for området V,If,RLØSE-EGNEN 35_09 Værløse u*flt-t'o,o Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-19'iint KAN SKE MAN HAR Da Danmark var...et ELLER ANDET MAN besat og

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk PRØVESIDER Eventyrakademiets serie www.fortælling.dk Andre titler af samme forfatter: Drys fra himlen til mit jeg, en digtsamling, 2013 Fortæl med held, 2014 (Eventyrsamling) Eventyrakademiets serie Når

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2)

Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2) Fyringen vi kan desværre ikke bruge dine kompetencer mere (kapitel 2) Fra Inges dagbog 30. september 2010: Dagen startede pragtfuldt med den skønneste solopgang over fjorden. At stå der på min altan med

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.

Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere