SIMBA. Afrikansk struds. Afrikansk syn på Givskud Zoo. Vilde dyr i menneskehænder. Da Givskud Zoo blev statsanerkendt. Givskud Zoo Nr.

Transkript

1 SIMBA Givskud Zoo Nr.88 Vinter 2009 Afrikansk struds Afrikansk syn på Givskud Zoo Vilde dyr i menneskehænder Da Givskud Zoo blev statsanerkendt

2 SIMBA Givskud Zoo INDHOLD Udgives af Givskud Zoo Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf.: , Fax: Vi er på internettet på adressen: Bladet udkommer 4 gange om året og udsendes til alle, der har købt et årskort til Givskud Zoo. Det personlige årskort giver tillige adgang til de øvrige medlemmer af DAZA (Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg) til rabatpris. Disse er: København Zoo Odense Zoo Aalborg Zoo Nordsøen Oceanarium Randers Regnskov Kattegatcentret Aqua Ferskvandsakvariet Fiskeri- og Søfartsmuseet Fjord og Bælt Danmarks Akvarium Øresundsakvariet Ree Park - Ebeltoft Safari Skandinavisk Dyrepark Jesperhus Knuthenborg Park & Safari Se Årskortet giver 50 % rabat på entréen til Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark og BonBon-Land i sæson Årskort: Voksne: Børn: 300,- kr. 150,- kr. Redaktør: Gerda Vest Hansen Leder 3 Tema: En selvejende institution med statsanerkendelse 4 Vilde dyr i menneskehænder 6 Kampagner 8 Josephs beretning om Danmark 9 Fugl: Afrikansk struds 10 Vildt nyt 12 Kort nyt 13 Vintervandringer 14 Mest for børn 15 Forsidebillede: Afrikansk struds Tryk: PrinfoVejle - Jelling Bogtrykkeri as ISO certificeret Det er tilladt at citere fra Simba, når det sker med kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter skriftlig aftale. 2

3 SIMBA leder Af Richard Østerballe, direktør Så er 40 års sæsonen i Givskud Zoo overstået. Vi har i løbet af året haft en række arrangementer for at fejre den runde fødselsdag, og selvfølgelig havde vi på selve jubilæumsdagen den 12. august stor festivitas med en kæmpe løvekage og ministerbesøg. Besøget i løbet af sæsonen har været klart påvirket af den internationale økonomiske krise med langt færre udenlandske besøgene. Til gengæld har vi haft besøg af flere danske gæster end i 2008, så alt i alt en meget tilfredsstillende sæson. Sæson 40 begunstigede os også med en række nye dyr. Specielt fik vi fra Knuthenborg Park & Safari en stor, dejlig flok guanakoer (vilde lamaer), som skal gå i vores sydamerikanske anlæg. Så fik vi også en anden helt ny dyreart, nemlig miniantilopen dik-dik. Den lille dik-dik blev sat ud i området ved vores andefugle. I det store anlæg forsvandt det sky dyr dog næsten helt, og vi har først rigtig set den igen, nu hvor den er flyttet i sit mindre vinterkvarter! Vi satser på at få nogle flere til næste sæson, så de forhåbentlig bliver mere synlige for vore gæster. Endelig fik vi sidst på sæsonen også en længe ventet lille ny gorilla- unge. Den kommer publikum til at se meget mere til i løbet af næste år, hvor den vil udvikle sig til en livlig lillesøster, der kan tage drillekampen op med sine store brødre. I løbet af vinteren kan du med fordel, på vores hjemmeside, følge med i hvad der sker i parken, hvor der én gang om ugen er en opdatering på vores Zoo-TV kanal. Der vil også blive afholdt et par enkelte eksklusive vinterarrangementer. Igen kan du med fordel følge med på hjemmesiden. Som tidligere annonceret ophører årskortsamarbejdet mellem København, Odense, Givskud og Ålborg Zoo. Det beklager vi meget her i Givskud Zoo. Til gengæld kan jeg love, at vi arbejder hårdt på at skaffe nye attraktive samarbejdsaftaler. Vi har allerede indgået aftaler med Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark og BonBon-Land, og vi arbejder på yderligere aftaler. Med disse ord vil jeg gerne sige tak for en dejlig sæson Vi håber at se rigtig mange af jer igen til næste år. Glædelig jul og godt nytår Nyfødt guanako-føl 3

4 TEMA Givskud Zoos historie Af Poul Ulrich Jensen, historiker En selvejend med statsanerkende Faldende besøgstal havde i begyndelsen af 1980 erne gjort overlevelse som en privatejet virksomhed tvivlsom. I 1983 blev den selvejende institution Givskud Dyrepark oprettet og jagten på et statsligt tilskud intensiveret. Det gav resultat i 1989, og op gennem 1990 erne blev Givskud Zoo populær også som tv-underholdning. Er det en zoologisk have? Et minisommerland var ikke tilstrækkeligt til at rette op på de skrantende besøgstal, og det var efterhånden svært at forestille sig en fremtid uden offentlige tilskud. Både kommunale og amtslige politikere var fulde af lovord om løveparkens betydning både som turistmagnet og kulturel institution, men her sluttede velviljen. Økonomiske tilskud blev det ikke til. Desuden var man lidt usikker på, hvad det egentlig var for en virksomhed var det en zoologisk have i lovens gængse forstand? Kunne det være svært at rubricere løveparken, så var Tilsynsrådet for zoologiske haver til gengæld ikke i tvivl om, at netop de store arealressourcer, der var det særlige ved Løveparken, gav ekstraordinært gode trivselsbetingelser for dyrene, og Tilsynsrådet fremhævede samtidig, at det var lykkedes at drive parken efter moderne zoo-faglige principper. Men det private ejerskab spærrede for et statstilskud. Fra privateje til selvejende institution Den eneste realistiske mulighed for at tilpasse løveparken til den aktuelle lovgivning om statsstøtte var en ændring i ejerforholdet, så i 1983 oprettedes den selvejende institution Givskud Dyrepark. Advokat Jørgen Asger Nielsen, der havde stået for det juridiske forarbejde, sørgede for, at den bestyrelse, der herefter havde det overordnede ansvar for driften, fik en bred faglig og interessemæssig sammensætning. Karl Erik Hansen fortsatte som direktør til 1986, hvor han efter eget ønske trådte tilbage og blev efterfulgt af Leif Nielsen, der som revisor gennem en årrække havde varetaget regnskaberne. Det var en klar indikation af, at den økonomiske styring af virksomheden fremover havde høj prioritet. Kampen for et statstilskud Overgangen til selvejende institution havde fjernet den værste forhindring på den besværlige vej mod statstilskud, og ansættelse af en zoolog i 1984 tilgodeså den formidlingsindsats, der også var et uomgængeligt lovkrav. Så i 1986 kom statsanerkendelsen, der i princippet skulle udløse et statstilskud til driften, men kontoen var tom. Så foreløbigt måtte direktør Leif Nielsen køre videre med budgetter og regnskaber, der begyndte at vise røde tal på bundlinien. Somme tider kunne man i Givskud godt føle sig vældig langt fra Kulturministeriets bonede gulve, og selv med statsanerkendelsen kunne det somme tider anes, at de etablerede zoologiske haver ikke helt anerkendte, at Jacob Hansens lille menageri på den jyske hede havde møvet sig ind i kredsen. Trods den pressede økonomi lykkedes det at få etableret et større chimpanseanlæg i 1987, og to år senere kom endelig statstilskuddet. Faglig diskussion Året 1989 bragte ud over statstilskud også et samarbejde mel- Chimpanseanlægget blev indviet i 1987 af vores bestyrelsesformand Jørgen Asger Nielsen 4

5

6 Vilde dyr i menneskehænder Af Susanne Toft Henriksen, formidler Vi kender det fra fjernsynet. Løvemanden Craig Bush leger med løver og er fødselshjælper ved en tigerfødsel. Andre har oplevet at blive fotograferet sammen med en tiger, en stor pytonslange eller et andet vildt dyr. Men hvorfor vælger mennesker at tæmme vilde dyr? Og hvad sker der med dyrene, når de har menneskekontakt? Det skal have et formål Lad os starte i Givskud Zoo. I parkens formålsparagraf står der: Givskud Zoo s primære formål er, at skabe fascination og forståelse for den biologiske verden, og at skabe engagement og motivation til at bevare denne verdens biodiversitet. De vilde dyr er naturligvis det vigtigste redskab i dette arbejde. I Givskud Zoo har vi den holdning, at hvis et anlæg er godt designet, og dyrene har gode muligheder for at vise naturlig adfærd, er de (næsten) i stand til at formidle sig selv. Vi supplerer dog med skilte, aktiviteter og personlige guider for at gøre dyreoplevelsen mere nuanceret og lærerig. Men hvor tæt skal man på dyrene for at få gode dyreoplevelser, som gør indtryk, og som i bedste fald påvirker vores holdninger og adfærd? Er det tilstrækkeligt at opleve dyrenes naturlige størrelse, deres lyde, lugte og naturlige adfærd. Eller skal man så tæt på, at man kan røre ved dem? Det føles godt Mange af os har haft glæde af kæledyr og dem, der har prøvet at klø et næsehorn bag ørerne ved, hvor fantastisk det er. Vi nærer omsorg for andre levende væsener, og vi vil gerne have, at dyrene har det godt, hvad enten der er tale om kæledyr eller vilde dyr i fangenskab. Hvis et dyr spiser af hånden, kan vi føle, at vi gør noget godt. Ligeledes rører det os, hvis dyret accepterer og måske endda ser ud til at nyde, at vi rører ved det. Derfor vil mange mennesker gerne have nærkontakt med vilde dyr, og de zoologiske haver forsøger at tilfredsstille dette behov ved at have klappedyr, typisk i form af husdyr. Nogle steder kan man også røre ved vilde dyr. Det kan utvivlsomt være meget lærerigt, at have nærkontakt med vilde dyr. Fascinationen af det vilde dyreliv, kan f.eks. få os til at røre ved dyr, som vi i udgangspunktet var bange for. Oplevelsen af at røre ved en slange eller en edderkop, kan være en overvindelse, men også en skelsættende oplevelse, som kan give os et nyt syn på dyrelivet omkring os. En dagligdag med vilde dyr Der kan også være praktiske begrundelser for at gøre vilde dyr tamme. Når vilde dyr gentagne gange oplever positiv menneskekontakt, bliver mange dyrearter mere tillidsfulde, og hvis dyrene er håndtamme, er de nemmere at håndtere. Det gælder f.eks., når man skal lukke dyrene ind og ud af deres anlæg, når man skal medicinere dem eller har brug for at transportere dem. Men behøver man at tæmme dyrene, for at få hverdagen med vilde dyr til at fungere, og tager dyrene skade af menneskelig påvirkning? Regler og love I de etiske regler fra DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier) står der blandt andet: Det skal være forbudt for publikum at fodre og røre ved dyrene, undtagen hvor det sker under kontrollerede og dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold. Men hvad er dyreværnsmæssigt forsvarligt? I dyreværnsloven står der f.eks.: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. I en anden paragraf står der: Dyr må ikke stresses eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe. Dyrenes tarv Men hvad er en ulempe for dyrene? Ved vi overhovedet, hvad der er dyrenes tarv? Skader det f.eks. en tigerunge at blive fjernet fra sin mor, så den kan blive beundret af mennesker, hvis den i øvrigt kommer tilbage til sin mor, og hun vil kendes ved den? Eller hvis en tiger, som jo 6 Gorillahunnen Nille

7 Canadisk ulv i Givskud Zoo er et udryddelsestruet dyr, ikke vil kendes ved sin unge, og ungen opflaskes af mennesker? Det kan være svært at sige og det er tilsyneladende svært at lovgive omkring. Her kan andres erfaringer og en portion sund fornuft måske hjælpe. Farlige dyr i zoo Hvis man har nærkontakt med vilde dyr, løber man altid en risiko. Selv om dyrene er håndtamme, kan man ikke ændre på, at det er dyr med instinkter og drifter, som ikke kan tæmmes. Hvis der er tale om store eller farlige dyr, er det især farligt at have nærkontakt. For hver hanelefant i zoologiske haver, har en dyrepasser mistet livet. I de fleste tilfælde var det ikke elefantens hensigt at dræbe dyrepasseren. I situationen var den måske blot irritabel, og slog ud efter dyrepasseren med sin snabel, fordi den havde ondt. Håndtamme dyr kan også være stressede, fordi deres dagligdag ikke harmonerer med det, der er naturligt for dem. Selv om man f.eks. har et tæt samarbejde med ulve, der adlyder kommandoer, kan ulven pludselig gå til angreb, fordi det ligger i dens natur at dominere. Ligeledes kan en chimpanse, der er sød, nuttet og tillidsfuld, mens den er lille, blive aggressiv og livsfarlig som voksen. Skadede dyr Hvis vi ser på dyrene i Givskud Zoo, er der flere eksempler på dyr, som er skadet pga. deres opvækst. Gorillaen Nille, der som lille blev indfanget i Afrika, har haft meget menneskekontakt og opsøger bl.a. dyrepasseren, når hun er i brunst. Derfor opfatter de andre gorillaer hende som anderledes, og hun bliver holdt nede af de andre. I naturen risikerer en gorilla med anderledes adfærd at blive udstødt fra flokken. Unaturlige livsvilkår kan også skabe forstyrrede dyr, selv om de er voksne. For eksempel vil aber, elefanter eller andre dyr, der konstant oplever at blive håndfodret, blive totalt fokuseret på mennesker og mad og ophører med at opføre sig naturligt. I en god sags tjeneste? Så er der Brutalis. Han blev håndopflasket i en zoologisk have i England, fordi hans mor ikke ville kendes ved ham. De fleste kender historien om det frustrerede næsehorn, der aldrig fik et normalt næsehornsliv, fordi han til sine dages ende søgte menneskeligt selskab. Det kan være nødvendigt at håndopflaske meget truede dyr, som ellers ville dø, men det kræver ekspertviden, hvis man skal undgå fejlprægede og dårligt fungerende dyr. Det er desuden altafgørende, at man har sine motiver i orden. At håndopflaske dyr kan kun forsvares, hvis det sker i naturens tjeneste. Hvis personlige eller kommercielle interesser ligger til grund, kan man med rette tale om misbrug, hvor dyret tages som gidsel. Der er ingen tvivl om at fejlprægning skaber uorden og mistrivsel. Og det er vigtigt at holde fast i, at de zoologiske haver i sidste ende har ansvaret for dyrenes trivsel. Vi skal derfor altid forsøge at skabe rammer, der giver dyrene mulighed for at udfolde sig så naturligt så muligt. Samtidig er det helt afgørende, at undgå at præge dyrene mere end absolut nødvendigt. Det kræver en etisk tilgang til tingene og en stor faglig ekspertise. Brutalis i Afrika Sibirisk tiger i Knuthenborg Park & Safari 7

8 Kampagner 2009 Af Kim Skalborg Simonsen, formidler Givskud Zoo Naturfond støtter mange forskellige naturbevaringsprojekter rundt omkring i verden, og igen i 2009 har Givskud Zoos gæster været meget gavmilde med donationer til fonden. Europæiske Rovdyr Årets EAZA* kampagne havde fokus på de truede europæiske rovdyr. Selv om vores ulve er canadiske, var ulvehytten en oplagt placering til en udstilling. Som afrunding på de informationer, der er om rovdyrene, havde vi lavet en lille afstemning, som samtidig fungerede som indsamling til en række projekter, der støtter sameksistens mellem rovdyr og mennesker. Peter Cairns Lossen er et af de truede europæiske rovdyr, der får glæde af årets kampagne Idéen var at lade gæsterne donere til kampagnen, men samtidig lade dem tage stilling til ulvenes fremtid i Danmark. Der har levet ulve her i landet indtil for bare 200 år siden, men de blev udryddet, først og fremmest fordi de var et økonomisk problem for f.eks. fårehyrder. Så gæsterne blev stillet overfor spørgsmålet: Skal vi lade ulvene vende tilbage til Danmark?. Der var opstillet en række udsagn for og imod, og gæsterne var ikke i tvivl om deres holdning. Mere end 90% af alle donerede penge, blev afleveret i JA. Så selv om det i praksis ikke er så ligetil, så tyder det på, at vore gæster gerne så ulve i de danske skove igen! Kampagnen for de europæiske rovdyr har været en stor succes kontinentet over og fortsætter igen næste år. Takket være bidrag fra Givskud Zoos gæster kan vi i år sende knap kr til kampagnen. Year of the Gorilla Den verdensomspændende zooorganisation WAZA** udnævnte 2009 til Year of the Gorilla. Over 100 zoos deltog, og i Givskud Zoo valgte vi at markere gorillaåret ved at udvide den udstilling og indsamling, der allerede eksisterede i gorilla-anlægget. I Givskud Zoo møder du underarten vestlige lavlandsgorilla, som i 2007 blev kategoriseret som kritisk truet. Der er derfor god grund til at være nervøs for den fremtidige eksistens af dette karakteristiske dyr. Givskud Zoo har i flere år været involveret i zoo-undervisning i Cameroun, hvor vi nu betaler lønnen til nu fem undervisere. Det indsamlede beløb sikrer, at vi kan deltage i projekterne endnu et år, og sikre at børn i Cameroun lærer, hvor vigtigt det er at beskytte regnskoven, gorillaerne og alle de andre dyr, der lever dér. Dyrepasser for en dag, Slå mønt på et næsehorn og 40 års jubilæum 2009 har i det hele taget været godt for Givskud Zoo Naturfond. Udover de to kampagner var Slå mønt på et næsehorn igen en stor indsamlingssucces. I løbet af året har vi også haft flere Dyrepasser for en dag. Prisen for at følge en dyrepasser en hel arbejdsdag går ubeskåret til fonden. Endelig havde vi jo 40 års jubilæum, og i den forbindelse kom der også masser af donationer til fonden. I alt har Givskud Zoo Naturfond modtaget omkring kr i løbet af 2009 penge som kommer den vilde natur til gode. Igen i år blev der slået masser af mønter på vores trænæsehorn * European Association of Zoos and Aquaria ** World Association of Zoos and Aquariums 8

9 På besøg i Givskud Zoo Fortalt af Joseph Shuyeh Shey, formidler i Cameroun til Kim Skalborg Simonsen, formidler i Givskud Zoo I passer godt på de gamle ting her i Danmark I september måned havde vi besøg af Joseph Shuyeh Shey, der arbejder som underviser hos Ape Action Africa i Cameroun (organisationen, der støttes af Givskud Zoo Naturfond). Vi bad ham om at fortælle om de indtryk, han fik under sit besøg i Givskud Zoo og Danmark. Mine oplevelser i Danmark Vidunderligt og positivt. Jeg mødte hos danskerne en meget gæstfri kultur og så, hvor godt de tager imod fremmede. Det er et meget imødekommende og venligt folk. De nærer stor omsorg for naturen og deres omgivelser. Landet er så rent og mange mennesker besøger de danske zoologiske haver. Under mit besøg i Den Gamle By i Århus, så jeg også et eksempel på, hvor omhyggelige danskerne er med at bevare deres gamle kultur. Det overraskede mig i Danmark Der er megen frihed i alle livets aspekter og en stor lighed mellem mænd og kvinder. Jeg synes dog, at kvinderne i Danmark ryger for meget. Det overrasker mig meget, at de fleste danskere ikke tror på Gud, og ikke går i kirke. Og så synes jeg, at der i Danmark er meget mad. Mine tanker om Givskud Zoo Givskud Zoo er som et paradis for dyrene. Med den megen plads ser dyrene ud til at føle sig hjemme som i naturen. Desuden ser de alle sunde ud. Givskud Zoo er meget ren, hvilket jeg tror, ligger i den danske kultur. Dette, sammen med de gode faciliteter, skaber gode omgivelser for gæsterne. Zoo fungerer rigtig godt pga. mange medarbejdere og materielle ressourcer. Medarbejderne er positive og nyder deres job i deres flotte uniformer. Arbejdet i Zoo er præget af struktur og respekt for aftaler, og jeg har oplevet en god hold-ånd blandt medarbejderne. Forskel på undervisningen i Danmark og i Cameroun Der bliver brugt langt flere effekter fra dyrene i undervisningen, end vi gør i Cameroun. Givskud Zoo er meget veludrustet med materialer, der kan bruges i undervisningen, hvilket fungerer rigtig godt. Undervisningen foregår i langt højere grad udendørs, eller væk fra klasselokaler, end jeg er vant til. I Danmark er det også langt mindre grupper, der undervises, hvilket gør det nemmere at styre holdene. Undervisningssessionerne er dog meget uformelle (dvs. mindre klasseundervisning, red.). Det kunne være godt med bedre balance mellem den lærerstyrede undervisning i et klasselokale, vi oftest praktiserer i Cameroun, og den åbne og lidt mere spontane undervisning ved dyrene, som oftest benyttes i Givskud. Desuden foregår al undervisningen i selve zoo. Formidlerne tager ikke ud og opsøger eleverne aktivt i skolerne, som vi gør hos os. Endelig er skiltene i Givskud Zoo på et højere niveau, end jeg er vant til. Det overraskede mig i Givskud Zoo Der er mange kvindelige ansatte. Det er for mig meget overraskende, eftersom de fleste folk i Cameroun anser zoo-arbejde som et mandearbejde. Det at kunne afholde morgenprogrammer inden åbningstid, og oven i købet regne med at folk er der til tiden, er en ny tanke for mig. Formidlerne er delvis involveret i fodringerne for bedre at kunne formidle til gæsterne. I Cameroun er det udelukkende dyrepasserne, der gør det. De besøgende kan endda i Givskud Zoo selv få lov at deltage i fodringen af visse dyr (f.eks. kamelerne). Jeg er meget glad for alle mine oplevelser i Danmark og tager hjem til Cameroun med megen inspiration i bagagen både på det personlige og professionelle plan. Joseph besøger Givskud Skole Mange piger på arbejdspladsen, synes Joseph 9

10 Stor Større Struds Af Kim Skalborg Simonsen, formidler Strudsen er verdens største og tungeste fugl og kan ikke flyve. Den lægger verdens største æg, som også er verdens mindste æg! I det hele taget er den et meget specielt dyr. Og hvad er det nu lige en struds gør, når den vil gemme sig? Ikke til at tage fejl af Hvis du ser en afrikansk struds, er du ikke i tvivl. Den er stor! Strudsen er ca. 2 m høj og har en gennemsnitsvægt på 120 kg. Ikke kun er strudsen verdens største nulevende fugl, den har også nogle af de største øjne! Øjnene har en diameter på 50 mm. Strudsen lever på savannen, som er områder med få træer og ret lav bevoksning. Så dens højde kombineret med det gode syn, giver den et godt udgangspunkt for at få øje på rovdyr. God løber Pga. strudsens vægt, er flyvning ikke muligt. Derfor har strudsen heller ikke samme brystmuskulatur som andre fugle. Strudsens lange ben gør den til Strudsen har nogle af de største øjne blandt landlevende dyr gengæld til en god og udholdende løber med en maksimal hastighed på omkring 70 km/t. Strudsen er ikke kun hurtig, men også utroligt udholdende og kan holde en fart på 50 km/t. i op til en halv time i træk. Vingerne bliver brugt til at holde balancen med, især hvis den laver skarpe sving for at slippe væk fra et rovdyr. På hver fod har strudsen, som den eneste fugl i verden, kun 2 tæer. Det giver minimal kontaktflade med underlaget, hvilket hjælper den til den høje hastighed. Hovedet i jorden? De fleste har hørt historien om, at en bange struds stikker hovedet i jorden for at gemme sig, men det er blot en skrøne. Hvis strudsen ikke har flugtmuligheder, kan den finde på at lægge sig ned og ligge med hoved og hals strakt helt ud på jorden foran kroppen. Og det er muligt, at det er denne stilling, der har skabt den fejlagtige opfattelse. Strudsen kan dog også vælge at gå til angreb og sparke modstanderen, og på den største tå har strudsen en op til 10 cm lang klo. Så et strudseangreb er absolut ikke ufarligt. Fællesspisning en fordel Strudsen er mere eller mindre altædende, men foretrækker planteføde, såsom græs, blomster, blade og rødder. Meget af maden er svært fordøjeligt, men strudsen har ikke mindre end 14 m tarm til at hjælpe med den opgave. For at undgå at løver eller andre rovdyr sniger sig ind på dem, mens de spiser, kigger de med uregelmæssige intervaller op, så rovdyr ikke kan forudse, hvornår de har Der er tydelig forskel på en han- og hunstruds. Hannen er til venstre Specielle fjer Strudsefjer er bløde og luftige i strukturen, og dette har gjort dem eftertragtede som pynt til f.eks. hatte. Normalt er fjer meget stive, og de enkelte lameller sidder sammen med kroge, men strudsen har, eftersom den ikke skal flyve, ikke brug for så stive fjer. Derudover er fjerene selvfølgelig også store, hvilket har gjort dem til en imponerende hovedprydelse. 10

11 overblikket igen. Strudse spiser oftest i grupper, eller i nærheden af andre savannedyr, så der altid er flere par øjne til at holde øje med eventuelle rovdyr. Og når strudsen er i selskab med andre, kigger den faktisk op sjældnere, end når den spiser alene. Kongens efterfølger Strudse er sociale dyr, og udenfor parringstiden lever de i grupper fra nogle få til flere hundrede fugle. I parringstiden danner de par, men flere løst tilknyttede hunner følger ofte en han med et territorium. Der er en hakkeorden i gruppen, og alle længere nede i hierarkiet efterligner de dominerende dyr. Så ofte ses hele gruppen støvbade eller lave fjerpleje samtidigt på initiativ af det dominerende par. Æg i lange baner Hannen graver en rede, som reelt bare er et stort hul, ca. 3 m bredt. Han parrer sig først med den dominerende høne, som efterfølgende lægger 7-8 æg, et hver anden dag. De andre høner, normalt 2-5, lægger også æg i den samme rede, men den dominerende hun sørger for, at hendes ligger inderst. Så hvis der er rovdyr, der får fat i et æg, er det et af de andre hunners. Men flere af de andre høners æg bliver altså også udruget. Et kæmpe lille æg Verdens største fugl lægger selvfølgelig verdens største æg. Et strudseæg vejer ca. 1½ kg og svarer i størrelse til ca. 25 almindelige hønseæg. Skallen er op til 2 mm tyk. Men i forhold til hønens egen vægt lægger strudsen faktisk nogle meget små æg, som kun vejer ca. 1,5 % af den voksnes kropsvægt. Hos den mindste strudsefugl kiwien, der lægger de forholdsvis største æg, vejer ægget helt op til 25 % af kropsvægten. Strudsehannen ruger på æggene om natten, og hunnen, der er bedre camoufleret, ruger om dagen. Efter ca. 6 uger klækker alle æg samtidig. Sandsynligvis pga. kald fra den dominerende hun, men måske også kommunikation kyllingerne imellem. En enorm børnehave Alle kyllingerne følger herefter med det dominerende par. Men skulle flokken støde ind i andre grupper, kan det komme til kampe mellem forældrefuglene. Taberne fortrækker, og vinderne fortsætter med begge grupper af kyllinger. Det er derfor ikke unormalt at se et par voksne med over 100 kyllinger, og i et tilfælde blev der talt en gruppe på ikke mindre end 380. Kyllingerne kan godt have meget forskellig størrelse og komme fra forskellige områder, men ved at være så mange samlet, er den enkelte bedre beskyttet mod rovdyr, end hvis de levede i små grupper. Masser af strudse Strudsen er som art ikke truet. Den er forsvundet fra nogle områder, men er hyppigt forekommende i andre. Der er fire underarter, som alle lever i Afrika syd for Sahara. Men situationen har ikke altid været tryg for strudsen. I 1700-tallet var det meget moderne for kvinder at gå med de bløde strudsefjer, og strudsen blev jagtet så hårdt, at den blev udryddet i Mellemøsten og Nordafrika. Heldigvis blev der etableret strudsefarme, så man kunne opdrætte strudse til fjerindustrien. Strudse er også blevet jagtet for deres æg, kød og skind. Strudsen er den eneste fugl i verden med kun 2 tæer på hver fod Givskud Zoos strudse For nyligt fik vi et par nye strudse fra Leipzig, og nu har vi en gruppe bestående af tre hanner og en hun. Du kan finde dem ved stien fra løverne ned mod chimpanserne. Hvis en struds føler sig truet, ligger den med hovedet strakt frem foran sig. Den stikker ikke hovedet i et hul i jorden! 11

12 Vildt nyt Af Kim Skalborg Simonsen, formidler Dyrene i Givskud Zoo er ambassadører for det fantastiske dyreliv på vores planet. I naturen er mange af dem truede, så for et øjeblik vender vi blikket mod den store verden og dyre-nyheder derfra. Regnskoven i Amazonas forsvinder langsommere, end den plejer Næsehornets horn er en eftertragtet vare i Asien Verdens hurtigste mand adopterer verdens hurtigste dyr Den jamaicanske sprinter Usain Bolt har verdensrekorden på både 100 og 200 m. Men nu sponsorerer han også verdens hurtigste dyr. Ved lanceringen af en fond, der skal være med til at beskytte Kenyas truede dyreliv, har han og bl.a. den tidligere olympiske mester i 110 m hæk, Colin Jackson, adopteret lokale dyr. Gepardungen er blevet døbt Lightning Bolt (Lyn), mens Colin Jacksons nyadopterede eland-antilope blot lyder navnet Colin. Fonden bestyres af Kenya Wildlife Service, der varetager beskyttelsen af Kenyas dyreliv. Prisen på effekter fra dyr går op i Asien Efterspørgslen på effekter fra dyr er desværre stigende i Asien. Det ses ved, at priserne på produkterne på det sorte marked er gået op i den seneste tid. I Vietnam er prisen på elfenben f.eks. den højeste i verden, og i Kina er priserne på tiger- og leopardskind fordoblet siden Tigerskind koster op til $22.000, svarende til mere end kr Tigerens status i naturen er kritisk, og flere eksperter har opfordret til, at der tages drastiske skridt for at redde den. Men det er ikke kun asiatiske dyr, der sælges i Asien. Pga. den økonomiske krise i Zimbabwe har krybskytter fået frit spil, og landets bestand af næsehorn er blevet reduceret med ca. en tredjedel over de seneste 3 år. Målet er at få fat i hornene, der ender som traditionel medicin i Kina. Parkmyndighederne i Zimbabwe gør hvad de kan, og de påstår at have anholdt 2500 krybskytter og skudt 10 i Så der er ikke kun dårlige nyheder. Og der kommer jævnligt rapporter om krybskytter og smuglere, der bliver arresteret. I september blev der i Kenya beslaglagt næsten 700 kg elfenben til en værdi af kr. 7,5 mio. sandsynligvis på vej mod Thailand, og sidste år blev ikke mindre end 57 illegale elfenbenshandlere arresteret i en samlet indsats i 5 forskellige afrikanske lande. Aktionen resulterede i beslaglæggelsen af mere end 1 ton elfenben og flere leopard-, gepard- og servalskind. Gode nyheder fra Amazonas Skovrydningen i Brasiliens Amazonregnskov er faldet med den største andel i 20 år. Fra august 2008 til juli 2009 er rydningen faldet med næsten 46 %, viser satellitfotos over regnskoven. I perioden blev km 2 skov ryddet, mod km 2, da rydningen var på sit højeste i Den brasilianske regering tilskriver tilbagegangen den store indsats, der er blevet gjort imod illegal skovhugst, hvor der i perioden er konfiskeret m 3 træ og udstedt bøder for ca. kr. 8 mia. Kritikere mener dog, at den største årsag er den økonomiske krise, og at rydningen vil stige igen, når der igen kommer et opsving. Geparden - supersprinteren over dem alle 12

13 KORT NYT Af Gerda Vest Hansen, formidler Ma Yah Paladsets dronning Det var en stor begivenhed, da en gorillaunge Ma Yah sidder hos Minnie mens Sammi og Kidogo ser til blev født den 8. september i år. Moderen er Minnie. Der er en stor dødelighed blandt nyfødte gorillaunger. De første døgn er de kritiske. Minnie fødte i maj 2004 en unge, der samme dag døde af en lungeinfektion. Men denne nyfødte unge klarede sig helt fint. Ungen er en hun. Minnie har i forvejen to unger Kidogo på 9 år og Sammi på 4 år. Dagen inden gorillafødslen kom Joseph Shuyeh Shey fra Cameroun i Vestafrika på studieophold i Givskud Zoo (se artiklen i forrige blad og i dette blad side 9). Joseph foreslog 3 afrikanske navne til gorillaungen. Sydbank er sponsor for gorillaerne, og derfor blev de 3 navneforslag sat på deres hjemmeside, så deres kunder kunne stemme på et navn. Resultatet blev, at Ma Yah fik overvældende mange stemmer. Ma Yah udtales [Ma Jaa]. Ma Yah betyder paladsets dronning. Nye kapivarer Kapivarungerne holder sig tæt bag moderen Søm i strudsen I maj 2009 modtog vi 4 nye strudsekyllinger fra Leipzig Zoo i Tyskland. Overførslen af de halvstore strudsekyllinger gik fint, og efter karantæneperioden blev de introduceret til vores gamle han i deres nye anlæg. Efter nogle måneder begyndte den ene af de nye strudse imidlertid at skrante. Fuglene var helbredstestet inden afrejsen fra Tyskland, og da det kun var den ene, der var syg, tydede det ikke på en smitsom sygdom. Muligheden for stressrelaterede lidelser er der imidlertid altid, når man flytter vilde dyr. Strudsen fik en ekstraordinær behandling for parasitter og et tilskud af vitaminer. Den spiste, som den skulle og fungerede tilsyneladende fint i flokken men den tabte sig. Vi prøvede så at isolere den i en boks for at kunne bedømme ædelysten og se dens afføring. En behandling med antibiotika og smertestillende midler blev udført, men det hjalp ikke. Resultatet blev, at strudsen blev aflivet, da det ikke længere var dyreværnsmæssigt forsvarligt at holde den i live. Derefter blev den obduceret. Den havde ganske rigtigt spist Sidste år i december modtog Givskud Zoo en lille flok kapivarer fra København Zoo to hunner og tre hanner. De går sammen med vore gamle hanner i det sydamerikanske anlæg først på safarituren. Den 29. oktober fødte en af hunnerne to unger. De stortrives og vokser godt til. Kapivaren kaldes ofte for flodsvin og minder i udseende lidt om et stort marsvin. Dens vægt kan blive helt op til 65 kg. Kapivaren er verdens største gnaver. Den lever i tæt vegetation i tilknytning til sumpe, floder og søer. Den spiser hovedsagligt græs og færdes på land det meste af tiden. Dog er kapivaren en dygtig svømmer, og føler den sig truet, vil den øjeblikkeligt søge tilflugt i vandet. Her kan den holde sig neddykket i op til 4 minutter ad gangen. Dyrene bruger også vandet, når de skal på toilet. En mulig forklaring på denne adfærd er, at kapivaren så at sige skyller dens duftspor væk, så rovdyr har sværere ved at lokalisere den. Sømmet var 12 cm! godt. Kråsen var fuld af småsten, som den skal være for at kunne formale foderet, og tarmindholdet så normalt ud. Men i kråsevæggen, som er en meget kraftig muskel, var der tegn på gamle blødninger. Og overraskende nok blev der i kråsen fundet et 12 cm langt søm! Strudse er berygtet for at æde alle mulige fremmedlegemer, men det her var alligevel ganske usædvanligt. Sømmet blev studeret nøje og her i Givskud Zoo har vi slet ikke den slags søm. Strudsen må have slugt sømmet allerede, før den forlod Tyskland. 13

14 Vintervandring Traditionen tro afholder vi vintervandringer for vore årskortholdere. Undervejs er der indlagt en pause, hvor kaffe og kakao med boller kan nydes. Dette er inkluderet i prisen. Vi åbner portene for vintervandringer lørdag den 27. februar kl og igen kl til Prisen er i år kr. 90 pr. deltager. Vi kan love, at der venter alle interesserede årskortindehavere nogle dejlige, anderledes dyreog naturoplevelser. Rundturen starter ved indgangen, hvorfra vi med safaribussen kører ind i parken og gør ophold flere steder. Da vi skal gå og opholde os meget udendørs, er det vigtigt, at deltagerne er iført varmt overtøj og fornuftigt fodtøj. Tilmelding åbner fredag den 5. februar kl Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside: Vælg info-menuen og herefter årskort. Ved tilmeldingen skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer og dit årskortnummer. I feltet noter, vil vi gerne have oplyst antallet af børn og deres alder af hensyn til kakaobrygningen. Hvis du ikke har adgang til Internettet, kan du ringe til os på tlf Tilmeldingen er først gældende, når betalingen har fundet sted. Betalingen Det letteste for dig og os er, at betalingen sker online på vores hjemmeside: Betalingen kan også ske enten i billetsalget (hverdage mellem kl. 9 og 15) eller ved indbetaling til Sydbank reg.nr.: 7030 og kontonr.: Ved nogle homebank-programmer skal kontonummeret skrives: Vinterpels En af de dejlige oplevelser om vinteren er at se ulvene, bisonokserne, berberaberne og kamelerne i deres vinterpels. Der bliver også tid til staldbesøg Gåtur rundt til udvalgte dyr 14

15

16