A. Rumussen' Bogtrykker!. Rlngkjøblng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Rumussen' Bogtrykker!. Rlngkjøblng"

Transkript

1 A. Rumussen' Bogtrykker!. Rlngkjøblng

2 INDHOLD Side P. Storgaard Pedersen: Oddum Sogns Historie. l Jens Chr. Dinesen: Slægtsoptegnelser og Minder.. 54 M. S. J..:'ør.dcrris: Venø før og nu. 115 L. Vesten: Kabbel Kirke. 137 A. N. Andersen: M uldvarpens fremtrængen i Skodborg og Vandfuld Herreder. 150 En gammel Landsbylov fra No og Ølstrup. 156.Æ Amtsstaaww. 161 Navnefortegnelse ~p~ab

3

4 ODDUM SOGNS HISTORIE Ved P. STORGAARD I,EDERSEN, Hee NØRRE HORNE HERRED. Oldtiden udgjorde Nørre Horne Herred, Øster Horne Herred og Vester Horne Herred kun et Herred, og det ligger da klart for Dagen, at dette $tore Omraade paa noget over 23 D-Mil i den forhistoriske Tid har været meget tyndt befolket. Sandsynligvis har en stor Del af det gamle Horne Herred været ubeboet og ubeboelig under den langsomme Jordbundssænkning, der foregik under den yngre Stenalderstid. l de vestlige lave Sogne findes der da ogsaa kun grumme faa Spor fra Stenalderen. l den følgende Tid, da Landet atter hævede sig, har Folk igen bosat sig ude i Lavlandet, og Tilvæksten af Folkemængden maa være foregaaet, især efter at Cluistendommen blev forl<yndt. Antallet af Kirkesogne bærer Vidnesbyrd derom, thi fra 1325 har man i den saakaldte :.Ribe Oldemoder«bevaret en Fortegnelse over Stiftets Kirker, og det ses deraf, at Horne Herred da havde 29 Kir\:;esogne. Uer \ ':Jr nu Trang til er Deling af det store Herred, og denne e r foregaaet i tørste Halvdel af det 14. Aarhundrede. De tre Herreder, som nu dannedes af det ene, laa 1471 under Va rde Len, men senere blev de hver for sig af Kongen pantsat til forskellige af Rigets Stormænd, som

5 P. STORGAAilD PEUEilSEN: fik dem i Len (Laan). Under Frederik den Første laa Nørre og Øster Herred under Kronen, men senere blev de efter Enevældens Indfø relse lagt under Lundenæs Amt. Nørre Herred havde sit Tingsted ved to Høje Øst for Sdr. Vium Kirke, og i Februar 1580 udstedtes kongeligt Brev om, at det for Fremtiden skulde være der, da det i nog le Aar havde været holdt paa et andet ubelejligt Sted. Herredstinget holdtes hver Torsdag. Tingstedet skulde saa vidt muligt ligge midt i Herredet, og i Reglen laa det i Nærheden af en Kirke, som derfor kaldtes Herredskirken og o fte fik en smukkere Udstyrelse end de øvrige Kirker i Herredet. l mange Aar holdtes Herredstinget ved Sdr. Vium l<irke, og det blev her som næsten overalt i Landet holdt under aaben Himmel. l en Indberetning til Nationalmuseet 1808 vidste man endnu at meddele om de gamle Tinghøje her, hvor mange Veje løb til fra alle Kanter, især fra Øst, uagtet det var over 100 Aar siden, Tingstedet var flyttet. Dette synes at være sket kort efter 1688, da der foretoges en Omlægning af mange jydske Herredsting, saa to eller flere Herreder lagdes sammen. I >Dansl<e Allase hedder det 1769, at Narre- og Øster Horne Herreder var lagt sammen under en Herredsfoged med Nørholms Birk og Vester Horne Herred. Byfogden i Varde var baade Herredsfoged og Herredsskriver. Retten i de to førstnævnte Herreder holdtes ved Lyne Kirke om Mandagen. Samme Sted meddeles fremdeles: I Norherred falder ude imod Havet Marskenge, som kaldes Bork Mærsk, hvorudi mange Sogne have Del. Disse Enge, foruden at de var eksponerede for Oversvømmelse, begyndte for en Del Aar siden at staa i Fare for Sandflugten, men daværende Amtmand Etatsraad Teilmann lod kaste en

6 ODDUM SOGNS HISTORrE dyb og bred Grøft med en Vold hos til al møde baade Vandet og Sandet, og paa den opkastede Vold blev saaet Sandhavre, som saaledes har bundet Sandet, at det ej kan komme videre. Vandet er og derved sat Grænser, thi naar det af Storm drives over sine Bredder, sluger bemeldte Grøft en Del deraf, og Volden staar imod dets Magt. ODDUM SOGN Sognet omgives af Egvad, Skjern og Borris samt Hoven Sogne. Den saakaldte Varde-Oddum Bakkeø har her sin vestligste Udløber, og Sognets højeste Punkter Sibjerg og en Bakke Øst for Odderup er 46 Meter. Paa den bakkede Del af Sognet er Jorderne overvejende skarpsandede, nogle Steder sandmuldede, dels med Sand, Grus eller Ler til Underlag. Over en Trediedel af Sognet er Hede. Af GundesbøJ Sande er henved 100 Tdr. Land tilplantet med Naaletræer. Sognets Ejendomme ligger meget spredte, mere end en Mil i Længde og Bredde. Ved Optællingen for en Snes Aar siden fandtes her 64 Gaarde, 11 0 Huse med Jord og 37 jordløse Huse. Sognets Hartkorn er 194 Tdr. Denne Hartkornsansættelse stemmer omtrent overens med den gamle Matrikul fra 1688, men Ejendommenes Antal er meget forøget siden den Tid, idet Sognet da kun havde 37 Gaarde og 6 Huse samt nogle enkelte smaa Stykker Ager og Eng, saakaldet Stugjord, der dreves under nogle af Gaardene. SOGNENAVNET ODDUM Der har særligt i de sidste to Aarhundrede været nogen Vaklen med Hensyn til Navnets Skrivemaade. Den ældst kendte Form i Ribe Oldemoders Kirkeliste fra 1325 er Oddum og denne Form, der sikkert er

7 P. STORGAARD PEDERSEN': den rigtige, holder sig næsten uforandret i lange Tider. Matriculen 1688 har udeladt et d og skriver Odum. Forstavelsen Od, oldn. oddi, nydansk Odde. indgaar i mange dansk-norske Stednavne, naar Stedet har Form af Odde eller Kile. Naar man kommer fra Tarm ind mod Oddum, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til, hvorledes Bakkedraget som en Odde kiler sig ud i det vestiigere lave Land. Den stedlige Udtale af Odde er O j, og den svarer nøjagtig til Udtalen Ojum af SognenavneL Hvordan er saa den fejlagtige Skrivernaarte Aadum fremkommen? Formodentlig er det Sognets Præster eller Herred skriverne, der har tænkt eller,2'ættet paa, at Stevstrup Aa, som løber tværs gennem Sognet, har ligget til Grund for Navnet. Aa hedder paa jydsk O, og saa var det ikke fint at skrive med O, men den rigtig dannede Form med Aa skulde drages frem. Ganske vist er Aa indgaaet som Forled i en hel Del Stednavne( f. Eks. i begge Sognenavne Nørre og Sdr Omme, men Aa oldn. a, Ejeform ar, har jo il<ke noget d at tage med sig til Endelsen :.urne, der betyder Hjem. Det vil da ses, at Sognenavnet Oddum, som ifølge Endelsen er en Oldtidsdannelse, ikke kan have noget med Aa at gøre. Generalstabens Kort skriver rigtigt Oddum, mens Traps Beskrivelse har det fejlagtige Aadum, som helst skulde forsvinde af følgende Udgaver. Byer og Gaarde i Oddum. Her vil Sognets Byer og Gaarde blive nævnt i den Kækkefølgc, hvori de staar i den gamle Matrikul fra i688, og dertil!;;nyttes saa en Række Oplysninger hentede fra forsl<ellige Kilder. Blandt afdøde Amts \ andinspektør Palle Fløes efterladte Samlinger fand-

8 ODDU.M SOGNS IIISTORlE 5 tes en Del Optegnelser, som han og Dr. Oluf Nielsen havde gjort til Oddum Sognehistorie. Disse Opteg. nelser blev overladt mig til Brug, og dertil er nu føjet, hvad der fra andre Sider kunde skaffes til Veje*). l Aaret 1878 begyndte de to ovennævnte Mænd at udgive en Beskrivelse af Nørre Horne Herred, men Arbejdet maatte lægges til Side, fordi det fandt for ringe Tilslutning paa Egnen, og kun første Hefte udkom indeholdende historiske Efterretninger om Lønborg og Egvad Sogne. Senere blev Udgivelsen fortsat i Samlinger til jydsk Historie og Topog rafi, og i dette Tidsskrift udgaves i 7. Bind Meddelelser om Hemmet, Nørre Bork, Sønder Bork og Sønder Vium Sogne, mens det følgende Bind indeholder Beskrivelsen af Strelluf og Lyne Sogne. Dermed standsede Udgivelsen, skønt Herredets to sidste Sogne Oddum og Hoven var tilbage. Til Oddum Sogns Historie fandtes ikke saa faa Sedler skrevne med Dr.Oluf Nielsens let kendelige Haandskrift indeholdende Optegnelser fra Arkiverne især fra Rigs Hrkivet. Formodentlig har Palle Fløe skullet indsamle det stedlige Stof og sammenarbejde det med Arkivoptegnelserne; men Forfatterne har sagtens savnet fornøden Opmuntring til Arbejdets Fortsættelse, saa det derfor er bleven lagt til Side. Men de to Mænd fortjener dog Efterslægtens Tak, fordi de uden nævneværdigt Vederlag ofrede Tid og Kræfter paa at skrive Egnens Historie. Oddum Sogns Ejendomme og Folketal er især gaaet fremad i det sidste Aarhundrede var her i Sognet kun 374 Mennesker, 1890 var her 1008, og nu ved sidste Folketælling var her 1202 Mennesker. ) Især har Saren Karl Hansen, Hedevang, ydel fortrinlig Hjælp med at optegne de stedlige Minder.

9 6 P. STORGAARD PEDEUSEN : Det er 1sær i de sidste 50 Aar, at Gaardene er udstyij;kede Ofr Heden opdyrket. Mange Nybyggere har taget fat ude paa de store Hedestrækninger, der før var omtrent værdiløse, og det har fremmet Opdyrk Ilingen meget, at der mange Steder i Sognet findes Mergel. Paa Rabæk Hede (Østerrig) byggedes det første Hus i ioerne og nu findes der 6 værdifulde Ejendomme. Henved 10 Aar senere begyndte Opdyrkningen af Møgelmose, hvor der nu er 5-6 gode Landbrug. Mange af de tidligere Husmandsbrug er samtidig ved Opdyrkning af den omliggende Hede bleven til værdifulde Ejendomme. Men endnu er der i Sognet temmelig store Hedestrækninger, som ligger og venter paa, at unge kraftige Hænder skal tage dem i Brug. Der er siden MidLen af forrige Aarhundrede plantet en Del i Sognet. En af Gaardmændene, som kørte til Mølle 1 Foersom, saa der, hvorledes Mølleren plantede Træer omkring sin Gaard, og de groede godt. Saa fik han ogsaa Lyst til at prøve noget lignende hjemme, og han kørte da til Lille Mølle i Hodde for at købe Træplan ter. Læplantningen lykkedes godt, og siden plantede han Frugttræer, saa nu har der længe været en stor og god Frugthave ved Gaarden. Først flere Aar senere, da Hedeselskabet tog fat med Plantningen i Hoven, kom der ogsaa Fremgang i Plantningssagen her i Oddum. Foruden en Række Læplantninger er der ogsaa i Sognet en Række Plantager. Af dem kan her nævnes Plantagen i Rabæk paa omtrent 120 Tdr. Land, GundesbøJ Plantage paa over 80 Tdr. Land, samt Plantagerne i Strømmesbøl, Blinkbjerg og Odderup.

10 ODDUM SOGNS IIISTORIE OLTIDSMINDER l ODDUM Der findes ret rige Spor af Oldtidskultur. En udr ræget Højræklie stræklier sig fra GundesbøJ Aa til Graahede Bæk over Blinkbje1g, Oddum Kirkeby, Koklund og Pugelund ned til Tøstrup, hvor Femhøje findes og de to store HøJe Penninghøj og Brændhøj, der har et ret ensartet Præg. Fra Tøstrup strækker sig østligere i Sognet talrige Høje over Vittarp, Od derup, Rosendal og Vinding, hvor de naar GundesbøJ Aa. l den førstnævnte Række ligger 35 Høje fra Nord til Syd, og de tyder paa, at der i Oldtiden her har gaaet en Færdselsvej, mens de sidstnævnte Høje lig ger i et bredt Bælte og markerer en tættere Oldtids. bebyggelse. Den her nævnte Vejretning gaar over Oddum Kirkebakke, hvor der sandsynligvis har væ. ret en gammel Gravplads. For henved 50 Aar siden blev der paa den ene Side af Bakken opkastet et Dige, og man stødte der jævnlig paa nedsatte Lerkar. Paa Matr. Nr. l findes 3 Høje, og i en af dem er fun. den en Stenøkse med Skafthul. En Urne er opgravet i Præstegaardsmosen. Paa Matr. Nr. 3 er sløjfet :~ Høje, og Vejen gaar nu over Tomten af den største. Fra Kirkebyen findes i Nationalmuseet 1 Flintspyd, 2 Øliser og l Øksehammer, hvis nærmere Findested ikke opgive~. Bensvangshøj i Skellet mellem Matr. Nr. 3 og 4 er i sin Tid tilplantet, nu tildels ryddet. l Lundsby ses Spor af 3 overpløjede Høje, og her er i en Grusbanke fremdraget en Urne med Ornamenter. Den stod i et Kammer dækket af en flad Sten med omtrent en Alens Tværmaal. I Stoustrup har været 5 Gravhøje, hvoraf to er overpløjede, og en er beplantet, men den fjerde

11 P. STORGAARD PEDERSEN: Krushøj ligger omgivet af Lynghede og er forsynet med Randsten. Her i Byen blev der IBi l af Arthur Feddersen undersøgt en Del Brandpletter, som var fundne under Grusgravning tæt ved den vestligste Gaard i Byen. Om Undersøgelsen her meddeler han. at Pletterne var runde med et Tværmaal foroven fra 1-8 Alen, og Dybden vekslede fra 1-3 Alen. Nede i Bunden var de fyldt med mange Sten og en Del Kul og Aske. Hvad der fandtes af Oldsager laa i en rektangulær Grav omtrent Alen lang og 3 Alen dyb i den sydligste Del af Grusgraven. Paa Bunden var der Levninger af Træ, hvorpaa Liget formodentlig har hvilet. Her fremdroges to Fibulaer af Bronce, Smykkestene af grønt Glas, tre Glasperler og 96 Ravperler. Fundet henregnes til Overgangstiden for Mellemjernalderen*). l Matr. Nr. Il er der i en Høj fundet Urner og en Økse med SkaftshuL l BindesbøJ ligger den anselige Enhøj, der er 2 1 / 2 Meter høj og 17 Meter i Tværmaal, men delvis ødelagt. Desuden findes tre andre Høje, hvoraf en er overpløjet. l Tøs.trup By paa Matr. Nr. 4 er der en Høj, hvori man har fundet Ravperler, og paa Matr. Nr. 2 er der i en nu overpløjet Høj fundet et Broncesværd t Træskede. l Odderup By er der paa Matr. Nr. 5 en Høj, hvori der er fundet en Økse med Skafthul, og i Rabæk paa Matr. Nr. IO er der en Høj, hvori en Økse med Skafthul og nogle Flintøkser, deriblandt en tyndnakket Økse, er fremdraget. PRÆSTEINOBERETNINGER 1638 OG De gamle Præsteindberetninger om Sognene ind > Om Gravfundet her se Aarbog ror nordisk Oldkyndighed OK Historie 1875 S. 78.

12 ODDUM SOGNS HISTORlE sendt 1638 til Dr. O. Worm har grumme lidt om Oddum, saa det er sandsynligt, at Præsteembedet paa den Tid har staaet ledig. Derimod er der mere i de Indberetninger, der i Henhold til kgl. Paabud indsendtes 1651 om Pastoratets Gaarde, Bol og Tiendeydere. Det hedder deri : l Oddum Sogn er der 22 Helgaarde, l Halvgaard, 22 hele Boel og l halv Boel. Deraf tilhører Kongen og Kronen til Lønborg Bispegaard 2 Helgaorde og l Helboel, samt til Lundenæs l Helboel og l Halvhoel og til Mariager Kloster l HelboeL Til Ribe Capile! hører l Helgaard og 3 Helboel overdraget til Hr. Iver Vind*). Af Adelens Gods har Erik Juel til Hundsbæk l Helgaard, Henrik Langes Arvinger til Dejbjerglund 6 Helgaorde og 2 Helboel, Verner Parsbjerg l Helgaard, Kirsten Munch til Boller l Helgaard og l Helboel, Peder Langes til Kjærgaard l Helboel, Niels l<rags Arvinger til Trudsholm l Helboel. Selvejer Bondegods er: Visti Lassens Arvinger i BindesbøJ l Helgaard, Axel Nielsen i Vibtarp l Helgaard, Jens Nielsen Sejcup l Helgaard, Peder Erichsen og Thomas Madsen i Stoustrup l Helgaard, Christen Nielsen og Hans Jensen i Starup (Seerup?) l Helgaard, Søren Jensen, Peder Bentsen og Christen Pedersen i Bølbøl l Helgaard, Jens Christensen i Stoustrup l Halvgaard, Knud Nielsen i Stoustrup l HelboeL Herligheden af alle disse Ejendomme hører til Lundenæse I Odderup er l Helgaard, som ejes af Laurids Christensen og Christen Jensen; i Præstbro l Helgaard, hvoraf Herligheden hører til Ribe Capitel og nydes af Hr. Iver Vind. Hans Jensen, Jens Thøgersen og *) Iver Vind til Nørholm 'ar Kannik i Ribe og kongelig Oversekretær.

13 IO P. STORGAARD PEDERSEN:.Tens Pedersen i Odderup har l Hclgaard, hvis Herlighed hører til Ribe Capitel og nydes af Velbaarne Gunde Lange*). Søren Christensen, Terkel Jensen og Appelane Nielsen i Graahede har l Helgaard, hvoraf Herligheden hørte til Ribe Domkirke. GAARDEN GYRIS nævnes flere Gange i ældre Tid. Ribe Domkapitel fik 1579 Gyris med et dertil liggende Bol i Tarm samt Gaarden Skarisvad (Skodsvad?) og en Gaard i Odde rup i Mageskifte fra Kronen**). Domkapitlet havde nogen Vanskelighed med at faa Hæ\ d paa dette Gods, hvorfor Jakob Madsen, Præst ved Frue Kirke i Ribe, Jod Herredsfogden for Nørre Herred Bertel Madsen paatale Kirkens Ret til Gaarden, som Mads Tigesen i Skøde tilholdt sig for Bondeejendom, endog samme Gaard skulde have været brugt som fri Krongods og Fæstegods, siden Godset her udi N. Jylland blev forbrudt, og det under Kronen har væ 4 1et bortfæstet af en Lensmand efter anden, som boede paa Koldinghus***). Paa Nørre Herreds Ting blev der 1580 Torsdag næst efter St. Dionysii Dag fort Vidner i Sagen, hvis Udfald er omtalt i HardsysseJs Aarbog V. B. S. 154 tt. Gyris vedblev at høre under Ribe Domkirke vistnok til 1670, da den tillige med andet Gods i Sognet blev udlagt til Ryttergods, som den vedblev at være ind i det følgende Aarhundrede. Nu er d~n udstykket i to Gaarde skrives *) Gunde Lange til Brejninggaard Yar Kantor Yed Domkapitlet til 1652 **) Kronens Skoder J S ) SeiYejerbønderne, som IlaYde dellaget i Gre\ efejden, fradømtes deres Ejendomsret, med mindre de kunde bevise, at de ha\ de holdt sig udenfor Oprøret.

14 ODDOll SOGNS UISTORIE Navnet Gieuris. Betydningen af Navnets Forstavelse er maaske beslægtet med det islandske Giøgr, der betyder en Indskæring mellem Bakker og Klipper. Efterstavelsen ris betyder Slwv, særlig Kratskov. STREMMESBØL Det gamle Ord Bol er mange Steder ændret til bøl. Det betød oprindelig en Gaard, en Ejendom, der kunde give en Bonde og hans Familie fuldt Underhold. Denne Endelse er altid sammensat med et Per- 5ionnavn. Mandsnavnet Strømi forekommer i det 13. Aarh udgjorde Stremmesbøl to Gaarde, hvoraf den ene tilhørte Ribe Skole, den anden ejedes af Henrik Lange paa Vennergaard. SKARISVAD ELLER SKODSVAD Navnet er sikkert en Forkortelse af Skaderis. Gaarden var ligesom Gyris atter kommen under Kronen, og 1688 var den udlagt til Ryttergods. PUGELUND ligger mod Syd for Kirken og var 1688 en Gaard med 3 Tdr. Hartkorn, beboet af to Fæstebønder under Rfisensten. Navnet Puge betyder Tudse. Stednavne sammensat med Lund og Ris forekommer flere Gange her i Sognet og tyder paa, at her i tidligere Tid har været en Del Skovvækst Pugelund er nu delt i 2 Gaarde og et Bolsted. ODDERUP bestod 1688 af 3 Gaarde, hvoraf de to var Ryttergods og den tredie Fæstegods under Kronen, som 1670 ved Mageskifte havde erhvervet sig en Del af disse Ejendomme, der havde ligget som Præbende- Il

15 12 P. STORGAARD l'edersen: gods til Medikusembedet i Ribe og til Ribe Domkirke*). Stednavne med Endelsen torp, trup og rup har i Almindelighed et Mandsnavn til Forled. Her er det vel en Mand af Navnet Odde, der oprindelig er flyttet ud paa Torpen og har givet den Navn. Ved Aaret 1840 begyndte Gaardejer Niels Axelsen i Odderop med et Vandingsanlæg paa 23 Tdr. Land af Gaardens Mose. Han lod grave over 4000 Alen Grøfter og opfø rte Dæmninger, hvorved Va ndet kunde opstemmes. Da dette Arbejde havde vist sig saare nyttigt, søgte han del kgl. La ndhusholdningsselskab om en Understøttelse af 300 Rdl. til Værkets Fortsættelse. Pastor Kornecup og Sogneforstanderskabet gav 1842 Ansøgeren del bedste Vidnesbyrd og anbefalede Ansøgningen. Landhusholdningsselskabet bad derefter Ringkjøbing Amts landøkonomiske Selskab om at faa en sagkyndig Mand til at undersøge Sagen og g ive Vejledning til Arbejdets mest hensigtsmæssige Udfø relse. Naar denne Mand indgav Beretning om Arbejdets Fremgang og Resulta t, vil Ansøgningen om Understøttelse finde sin Afgørelse. Det meddeles, at Manden 1844 avlede 9 Læs Hø paa Mosen, og at Naboerne havde begyndt med at efterligne de udførte Forbedringer. VITTERUP det nuværende Vittarp, \ ar 1688 en Gaard med over 8 Tdr. Hartk., der var Fæstegods under Lundenæs, hvortil den hørte 1661, men under Gaardens Skyld.ælning laa de lo Afbyggersteder Kronborg og Kokkelund, der begge 1754 nævnes som selvstændige Ejendomme. Nu er denne Torp udstykket 1 10 Gaarde og 6 Husmandslodder. Det gamle Mandsnavn Viti, *) Kronens Skøder l, S. 198 og 11, S. 326.

16 ODDUM SOGNS HISTORIE 13 åer er knyttet til Torpen her, kendes allerede i det 12. Aarhundrede. SEJR UP var 1688 kun een Gaard med omtr. 8 Tdr. Hartk. og beboet af to Fæstere under Lundenæs. Gaarden laa ned mod Engdraget ved GundesbøJ Aa, saa her var ikke saa let Adgang til at danne Afbyggersteder, og den gamle Torp, der vel er anlagt af en Sejr eller Siger, findes nu ikke længere som selvstændig Ejendom. Der findes dog Rester af en Have paa Gaardens Plads. NEDERBY havde 1688 to Gaarde, hvoraf den ene var Præstegaard, og den anden laa under Ribe Domkirke. Hver <:~ f disse Gaarde havde knap 5 Tdr. Hartk. Fra Præ. stegaarden er en Gaard Hedevang udskilt, og fra den anden Gaard er udstykket to Gaarde: Bjergvang og Lille Nederby samt en Del mindre Bebyggelser. BI 1 DESB0L udgjorde 1688 en større Ejendom med omtrent IO Tdr. Hartkorn. Paa Gaarden boede to Fæstebønder, hvoraf den ene svarede Afgtft til Oddum Kirke, den anden til Lundenæs. Da Frederik III 1661 solgte den gamle Kongsgaard Lundenæs med underliggende Jordegods, nævnes det, at der til BindesbøJ hørte et Gadehus. Matrikolen viser, at dette Hus laa paa Tarm Holm, og at en mindre Gaard med godt en Tdr. Hartk. regnedes under BindesbøJ Gaards Takst. l en Præsteindberetning fra 1754 nævnes det, at der til Gaarden laa en Sqvatmøl\e*). ) Sqvatmolleu var en lille ikke skyldsat Vandmølle, hvorpaa Ejeren kunde male til egen Fornødenhed. l Chr. den Femles danske Lov hedder det, at Sqvatmoller skal afskaffes, hvis de ligger mindre end en Mil fra rette Landgildemøller.

17 14 P. STORGAARD l'edersen: Allerede 1688 \'3T der paa Bindesbol Mark ' 'ed Kirken bygget en meget tarvelig Degnebolig og tre mindre Boelsleder, der laa under Østergaard i Lyne og tilhørte Jesper Vognsens Arvinger. Præsteindberetningen af 1754 nævne r her en fraskilt Gaard ved Navn Agerkrog eller Snappenborg. Betydningen ar begge Navne er omtrent den samme, idet Snabe i Almindelighed er en dyrket eller skovklædt Odde, der strækker sig ind i Heden eller i Sø og Eng. Nu er BindesbøJ stærkt udstykket, idet den har givet Plads ror 5 Gaarde, et Mejeri og en Mølle*) samt flere Huse, hvori der drives Handel og Haandværk. HEDEGAARD havde før Tdr. Hartk., som nævnte Aar blev nedsat til godt 2 Tdr. H. Gaarden var Fæstegods, og Ejeren var Major Otto Jai<Ob von Schwerin, der boede paa Hovedgaarden Sønderhoved i Give Sogn. SKODSBØL var 1688 en Selvejeegaard med 7 Tdr. Hartkorn. Selvejerbonden Hans Terkelsen var tillige Ejer af Gaarden Lille Vinding, der var Fæstegaard med godt 4 1 / ~ Td. Hartkorn Det maa have været en velhavende Slægt, thi I 699 kunde Bonden Niels Terkelsen i Skodsbol laane 500 Rdl. ud til Ritmester Augustinus Permoser paa Østergaard i Lyne. For denne Sum fik han Pant i Halvdelen af Østergaard*). Skodsbøl er i Mands Minde udstykket og udgør nu 5 Gaarde og et Husmandssted. Da Ejeren af den sidst udstykkede Gaard skulde gøre Bryllup for sin eneste ) Samlinger til Jydsk Hist. og Topografi 8 B., S. 299.

18 OODU!ol SOGNS HISTORIE 15 Datter, sagde en af Nabomændene: Gammel SkodsbøH har nu ellers gjort det godt, den haar gien 3 Swarm, æ Framswarm haar gien en Ædling, o æ Ædling haar gien en Jomfruc:*). TØSTRUP var Krongods 1583, da Gaarden blev mageskiftet bort til Mads Nielsen Sl<adc. l denne paa Mageskifter saa rige Tid, da Adelsmændene søgte at faa Bøndergodset samlet omkring deres Sædegaarde, kom Tø strup atter under Kronen, som 1632 igen afhændede Gaarden til Ingeborg PclTsbjerg, Enke efter Iver Juel til Villestrup**). J Slutningen af samme Aarhundrede beboedes TAstrup af 3 Fæstebønder, og dens Ejer var Ritmester Permoser, der en Tid ejede Østergaard i Lyne Sogn og døde 1703 paa Adsbø1gaard i Strelluf Sogn; men hans Enke ejede Tøstrup nogle Aar efter. Hun døde paa Østergaard 24. Juni 1717 og ligger jordet ved sin Ægtefælles Side, Strelluf Kirke. t755 købtes Tøstrup af Chr H~nsen paa Lønborggaard, da han købte Østergaard med underliggende Gods. Ligesom 1688 nævnes tre Fæstere paa Tøstrup, og deres samlede aarlige Landgilde var 2 1 / 1 Td. Rug, 3 Faar, 30 Potter Honning og fuldt Hoveri. Paa Tø. strups Jorder findes nu 5 Gaarde og et Husmandssted. BJØLBØL var Fæstegods under Lundenæs 1661, da Kongsgaar. den her og underliggende Gods blev solgt til Peter von Uffeln og Arvingerne efter Dominicos og Johan von Uffeln***). Gaarden havde 1688 to Fæstere, der ) Ædling er et ædelt Menneske, en ædel Mand. l ældre Tid brugtes det ogsaa som Betegnelse for en Adelsmand... ) Kronens Skoder l, S. 262 og 463. '**) Kronens Skoder 11 B., S. 87.

19 16 P. STORG AARD PEDERSEN: sikkert har boet i samme Bygninger, og den havde da 6 Tdr. 3 Skp. Hartkorn. Bjølbøl er endnu i del følgende Aarhundrede under Lundenæs, og det var en anselig Gaard med en stor, smuk Have. Nu er Gaarden udstykket og dens gamle Bygninger brændt. BUNDSGAARD maa efter Navnet at dømme have været en Selvejeegaard i ældre Tid, men 1688 var den Fæstegaard med godt 7 Tdr. Hartkorn og tilhørte Fru Sophie Rostrup til Rækkergaard. Gaarden havde den Gang kun en Fæster, men siden skal den være bleven delt mellem to Beboere, der efter gamle Folks Fortælling levede som gode Naboer. De havde for Skik ved Rughøsten, at den, der blev først fæ rdig, indbød Folkene i den anden Gaard Lil Gilde. Fra Bundsgaard er udstykket 3 Husmandssteder. RABÆK har Navn af sin Beliggenhed i det lljorne, der dannes mellem Gundesbølaaens Udlub i Sdr. Omme Aa*). Her laa fra gammel Tid Oddum Sogns mest anselige Ejendom, en Selvejergaard, der 1688 var sat til over 12 Tdr. Hartk. Gaarden ejedes af tre Sonder, som formodentlig har brugt Bygninger og Jord i Fællesskab. GUNDESSØL har oprindelig været en Ejendom af lignende Størrelse som Rabæk, men 1688 var den delt i to storre og en mindre Fæstegaard, der alle tilhørte Fru Sophie Rostrup ti l Rækl<ergaard. l en Præsteindberetning fra 1754 nævnes to selvstændige Gaarde i GundesboL Udskiftningen af Hyens Jorder foregik *) Det oldn. Ord Ra betyder Vraa, Krog eller Hjørne.

20 ODDUM SOGNS HISTORIE , og ved denne Lejlighed fremstod Jens Christensen i Bundsgaard og gjorde Fordring paa et større Stykke af Heden, som efter Gundesbøl Mændenes Mening altid havde ligget til Byen. Dette Stykke blev derfor holdt udenfor Delingen. Derefter blev der i Gu:-~desbø l 5 mindre Gaarde, der laa ved den gamle Landevej langs med Engdraget. En af Gaardene blev nedlagt, men i de senere Aa r er der fra Byen udstykket 3 Gaarde og 3 Husmandssteder. l gammel Tid Ina der midt i Byen en Smectie ved den gamle Lnndcvej, og paa Stedet, hvor den var, ligger l!ndnu en stor Kampesten, der skal have været brugt som Ambolt. ROSENDAL I!ot'Vn'!s allerede 14 14, da Biskop Iver Lykke skænkrde Gaarden og tilliggende sto re Enge ved Rabæk smnmen med en Del mere Jordegods her i Hat dsys ~el til Bispestolen. Gaarden havde han købt af en vis Johannes Roli, og selv havde han 011ført nye Bygninger pa::t den*) var Rosendal beboet af to Fæstebønder under Rækkergaard, men 1803 boede her 3 Mænd, som ved en nedsat Kommission fik deres fælles Hede- og Mosearealer udskiftede. PRÆSTBOEL NU PRÆSTBRO va r 1688 en Gaard med godt 4 Tdr. Hartk. Bonden Christen Li'wrsen va r Selvejer, men Herlighedsretten til G ac:~ råen ejede Kronen. Om saadanne jordegne Bønder skriver Arent Berntsen**).»De har deres egne fri Gaarde, af hvilke de deres Herskab ikke Landgilde eller Stedsmaal give, men de svare alene en rin- *) HardsysseJs Diplomatarium, S. 21. **) Danmarkis oc Norgis Fructbar Herlighed 1656.

21 18 P. STORGAARD PEDERSEN: ge Tin,(! i Gæsteri og Leding dier deslige som en Kendelse, og dermed er de fri for al anden Besværing og Udgift undtagen de almindelige L<mdskatter, hvoraf de e re forpligtede at gi\ e det dobbelte mod Fæstebønder.«Da der her ved den gamle Landevej blev bygget Bro over Aaen, opstod Navnet Præstbro, og Ejeren fik Krobevilling. Omkring 1840 var her et veldrevet Landbrug med 12 røde Køer og 4 Heste, og 150 Faar, hvoraf de fleste var :ttejtfaarc, d. v. s. Faar, som fremmede havde paa Græs. Ejeren Per Præstbro blev anset for en meget dygtig Mand, og han opelskede en smuk Have, saa Folk søgte dertil ogsaa for at nyde Stedets Skønhed. Som Kro havde Præstbro den Gang il<ke saa lidt Søgning, da den laa ved en ret befærdet Vej fra Vest- til Østjylland. Per Præstbros to Sønner delte Gaarden, men han, der fik Kroen, va nrøgtede denne og sig selv med og endte sine Dagt' i et Afbyggersted fra Kro-.;n, som altsaa kom i fremmed Eje. For en Snes Aar siden er Kroen nedlagt ved Sogneafstemning. Nu er der ved Præstbro bygget 5 mindre Huse, og paa Marken et Stykke Øst for Gaarden er bygget en stø rre Gaard, hvis meste Jord er fremkommen nd Opdyriming. GI{AAHEDE var 1688 deh i to Ejendomme. Den største af Gaardene havde omtrent IO Tdr. Hartk. Herlighedsretten til Gaarden havde Ribe Domkapitel, men Bondeskylden tilhørte Ribe Domkirke. Vistnok paa begge~ Vegne havde Kirkeværgen for Ribe Domkirke Jens Viborg og Erkedegnen Thomas Knudsen 1578 faaet Gaarden i Mageskifte af Kronen*). Den mindre Ejendom i Graahede va r Krongods og havde før 1688 tre ) Kronens Skøder I, S. 1i9.

22 ODDUH SOGNS HISTORJE 19 Tdr. H. Den har ligget et lille Stykke Vej fra den større Gaard, som senere deltes i 3 Gaarde, hvis Bygninger Jaa lige op ad hinanden va r der kun en Gaard, saa Delingen maa være foregaaet senere. Fra dem er der nu udstykket to mindre Gaarde. LUNDSB Y havde 1688 kun 5'j 2 Td. Hartk. fordelt paa fire Ejendomme, hvoraf de to største var Fæstegods under Rækkergaard, den tredie Jaa under Lundenæs, men den fjerde var kun et lille Bolsted, som 1754 var nedlagt foretoges Udskiftning af Lundsby, Nederby og Kirkeby. Præsten P. Høyer varetog Præstegaardens Fo rdringer, og Degnen Christen Jørgensen fremstod og forlangte sig udlagt Græsning i Heden ul 2 Køer og 6 Faar. Han fik derefter udlagt 8 Tdr. Land Syd for Vejen til Odderup. STOVSTRUP BY havde før 1688 fem Gaarde, hvo raf de fire var Fæstegods under Lundenæs, en Gaard var Kannikegods og Kirken ejede Jord her til knap 2 Tdr. H. Bønderne i Stavstrup havde købt Selveje paa deres Gaarde, og i 1789 førte de en Retssag med Kancelliraad Hansen paa Lundenæs om Ejendomsretten til Sønderhede. Der fremlagdes Tingsvidner paa, at begge Parter har brugt Heden, og at Lundenæs m ~d Aanum By og flere Bønder i Birket har haft fri Drift Ol! Grøft paa Heden Syd for Skjernaa i ældre Tid, indtil høje Vandfloder fordærvede Vejen og Kørselen. Et Tingsvidne giver Formodning om, at Mændene i Stovstrup, mens Vejen var farbar, ikke havde O;ift længere end til Gedehuset eller Gedeltus Bankerne. Bønderne i Stovstrup havde være! Ejere af 2'

23 20 P. STORGAARD J>EUERSEN : Bondeskylden og dertil havde de købt Herl ighedsrt:.tten af Etatsraad Klippe, saa de blev fuldkomne St'lveJere. Kommissionsdommen lød paa, at de omhistede Ejend01ume var fælles fra den svenske Dal og indtil Ta rm Mark, saaledes a t Lundenæs med tilliggende Gaard i Øster Aanum paa den ene Side og Mændene i Stov~trup paa den anden Side skal have Rl'ltigheder i Fo rhold til deres Hartkorn. Et af Hansen opført Hus paa Heden skal nedbrydes, med miudt e Heden udstykkes, og Grunden, hvorpaa Huset staar, tilfalder ham. For Selvtægt betaler Hansen IO Rd l. til de fattiges Kasse i Skjern, og Stovstrup Mænd skal betale 6 Rdl. til de fattige i Oddum. Denne Dom blev 1791 stadfæstet af HøJesteret. Allerede i ældre Tid havde Ejendomsretten til den store Stavstrup l-lede været omtvistet. Af et Tingsvidne fra 1725 fremgaar det, at Lundenæs har haft et Hus til Geder paa Sønderheden, og at Mændene i Vester Aanum har haft Ret tit Tø rvegrøfl i Heden, hvortit der 1670 fra Lundenæs hcwde gaaet en Vej over Skjern Aa, men den var ødelagt af Vandfloder og Isgang. Tingsvidnet udsiger endvidere, at da Erik Juet var Lensmand paa Lundenæs*), havde Øster Aanum været beboet, og Mændene havde haft Forte og Fæ l lig med Drift og Grøft Syd fo r Skjern Aa paa Folehaven; men Byen blev siden ødelagt i Ufredstider. Østergaard i Stovstrup var beboet af Selvejerbønder, men Herligheden hørte tit Lundenæs. Disse Bønder var 1693 bleven bagefter med Betalingen af derr5 Herligheds Landg ilde, hvorfor de 1698 maatte atstaa deres Selveje t it Verner v. Butow paa Lundenæs og af ham modtage Fæstebrev paa Gaarden. Det var *) Erik Juel til Hundsbæk var Lensmand paa Lundenæs

24 OODUM SOGNS HISTORIE 21 vel nok med et tungt Sind, de Il. Juli 1698 mødte paa Herredstinget, hvor de overleverede Forvalteren paa Lundenæs deres Skøde og tog ham i Haand. BØNDERNE RØMMER Endskønt Bøndernes Kaar i Oddum Sogn sandsynligvis har været forholdsvis gode under Stavnsbaandet, idet Hoveriet ikke fuldstændig kunde udnyttes, da der ingen Herregaard var i Sognet, og kun Fjerdeparten af Gaardene hørte under Lundenæs, saa ser man dog, at det ofte blev Bønderne for trangt hjemme, hvorfor de unge Karle rømte ud af Landet. De gamle Tingbøger viser, at Rømning ret ofte foregilc 1762 var Møllerens Søn i Bindesbol bortroml fra Lundenæs Gods, og endvidere var der fra Sognet rømt 2 fra Skindertoft, 1 fra Kronborg og l fra Suappenhorg. Der efterlyses ialt 7 fra Oddum Sogn. En Mand fra Snappenborg fremlagde Bevis for, at han tjente paa Flaaden og havde siden sin Barndom haft Ophold i Visby under Trøjborg Faderen havde overtaget Snappenborg 1742 og straks efter brændte Gaarden, men Sønnen dømtes alligevel som Rømningsmand. En af de efterlyste var fra Stavstrup og en anden fra Midtgaard i Gundesbøl. Skønt Av1serne fra den Tid indeholdt Proprietærernes Stikbreve efter de bortrømte, lader det dog til, at de fleste Rømningsmænd slap vel ud af Landet. Deres Standsfæl Jer skjulte dem, saa det er grumme sjælden, man læser om, at nogen blev paagreben. ODDUM KIRKE Kirken her stammer ligesom Flertallet af Egnens Kirker fra det 12. Aarhundrede. Den er opført af Granitkvadre paa en enkelt Sokkel med simpel Skraa-

25 22 P. STORGAARD PEDERSEN : kant. Det kan spores, at Koret, ligesom det er Tilfældet ved flere Ki rker, er først bygget. Koret har lige Afslutning mod Øst, og det oprindelige Vindue over Alteret er tilmuret, men Saalbænken sidder enduu paa sin Plads. Korets Vindue mod Nord er tilmuret. Korbuen staar i sin oprindelige Skikkelse, og Odd11m 1\i rke dens Kragsten har gode Rebsnoninger paa nederstt: Kant. Sk1bet har endnu de oprindelige Vinduer mod Nord; men Kvi;ldernes Indgangsdør er tilmuret saa!edes, at man kan se dens Plads paa Murens udvendige og indvendige Side. Paa Skibets Sydside ud for Mænden~s Indgang er bygget et 'vaabenhus formodentlig i Slutningen af Middelalderen. Omtrent samt idig byggedes Kirkens Taarn af utilhuggen Granit og GraniLkvadrene af den gamle Vestgavl samt Munkesten. Det har hvælvet Underrum med Rundbue ind

26 ODDUM SOGNS HISTORIE 23 mod Skibet. l Præsteindberetningen l i54 meddeles det, at l{irkens Taarn var høj og anselig og tækket med blaa og røde Tagsten. Samme A<:r havde'. Kirkens Ejer Forvalter Steno Rasch paa Lundenæs ladet det restavrere, og til Minde derom sat Forbogsstaverne af sit 1 avn og Aartallet paa Taarnet. Men først Oddurn Kirkt i forrige Aarhundrede lod Kirkens Ejere nedtage 8 Alen af Taarnet. Dette e r formodentlig sket før 1816, da Kirkeregnskabet for dette Aar udviser. at der er solgt Fjæl og Træ fra Kirken for 22 Rdl. 2 M<1rk til et Fattighus ved Kirken*). Af Kirkens Inventar e r Dobefonten Kirkens oprindelige. Dobefadet er købt 1830 for 4 Mark. Fonthimmelen er ret godt Træskærerarbejde i yngre Renaissance. Altertavlen gor et ret festligt Indtryk, men Enkelthederne er af ringe *) 1808 fik Kirkeejerne Tilladelse til at nedtage 5 a 6 Alen af Taarnet.

27 24 P. STORGAARD PI.:OERSEN: Kunstværdi fandtes et gammelt, næosten ulæseligt Epitafium paa Kirh:ens Nordside over Las Nielsen Bmdesbol med Hustru og Børn. Folgende Indskrift kunde læses: >Aar 1595 blev Las Nielser Kiercheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc insætte denne nye Altertavle oc prædichc stoel.c Denne Kirkeværge døde 1625 og en Ligsten med han~ Navn ligger nu meget medtaget Øst r o r Koret. Den her omtalte Prædictestol er senere fornyet, og den nuværende er udført i Barokstil skaaret i Egetræ med fem tredelte Fag, hvori findes bibelske RelieiTer af Evas Skabelse, Bebudelsen, den Oddurn Kirke. hellige Nat, Lidelsen paa Golgatha og Opstandelsen. Forneden i gennembrudt Arbejde er fremstillet forskellige Dyr: Hare, Hund, Pelikan og Hjort. Paa Sojlerne fremstilles Evangelisterne med deres Tegn. Himmelen derover er ogsaa rigt udstyret. Paa Hjørnerne staar Englebørn med Lidelsesredsl<aberne. Udskæringen af de enkelte Figurer er ikke særlig værdifuld, men Ornamentikken er rig og pragtfuld og minder stærkt om en Række andre jydske Arbejder. l i 54 meddeler Præsten. at der i Kirken fandtes e'l gammel Alter-

28 ODDOll SOGNS lllstorie 25 tavle af Egetræ fo rmet som et Skab med to Døre. Indvendig stod et Billede af St. Peter og den halte Pra-dlkenolen l Oddum Kirke. Mand, han helbredcdc. Heraf slutter Præsten, at Oddom Kirl<e har været viet til St. Peter. l i54 meddele r Præsten tillige, at Kirkens Kalk og Disl< va r forsynet med den fo rrige Kirl<eeje r Selio

29 26 P. STORGAARD PEDERSEN: Miillers Vaabenmærke, men den maa være fornyet, th1 der blev ifølge Kirkeregnskabet 1806 udgivet til Kalk og Disk 23 Rdl. 5 Mk. IO Skill. Præstens og Degnens Stol i Ko ret er uden særlig Udsmykning. Paa den ene staa r N. l. S. S. C. Ao 1699 Domini. Stolestaderne bæ rer rorovrig t et ejendommeligt StOlU\1der l Oddum Kirke. Snitværk fra Slutningen af 16de Aarh. Fyldingernes Bladværk er udført 1 fladt Relie f. Klokken er fra 14de Aarhundrede, men uden Indskrift eller Stobemærke. Om øverste Rand gaar to Garnsnorunger og om nederste Rand en bredere Kant. l Kirketaarnets Sydside sidder indvendig en Tavle med følgende Indskrift: Niels Christensen Liend (Lund?) af Bindesbøl fød til Verden l i29, død fra Verden Jeg har Naaden funden og har overvunden,

30 ODDOM SOGNS HISTORIE 27 Jesus stod mig bi, Døden mig ej skrækker, Jesus mig opvækker, han har gjort mig fri. l Huset hos min Frelser kjære Sejerskransen jeg maa bære. Her er godt at være. Vær tro indtil Døden, saa skal du arve Livsens Krone. l Kirkegaardsdiget har siddel en Runesten, der som før nævnt for faa Aar siden er flyttet til Præstegaardens Have: Den har følgende Indskrift:»Torulv satte denne Sten efter Toke Tokesen, den udmærkede. Gud hjælpe hamc*). l Palle Fløes Optegnelser meddeles, at der tidligere har været en Runesten mere i Oddum Sogn. Den skal for henved 100 Aar siden være solgt til en Mand, som hed Mads Borres og boede i Felding ved Holstebro. Oddum Kirke hørte til de mere velhjvende Kirker i Herredet, idet den havde meget Jo rdegods i Eje i Middelalderen. For at sikre Kirkens Ejendomsret til rlette Gods blev der 1517 taget Lavhævd derpaa, idet der med lovligt Kald og Varsel tiltoges Mededsmænd for at afgive edelig Forsikring om, at Kirken ejede sit Gods med fuld Ret. Brevet, der har været gemt i *) Stenen staar paa et uheldigt Sted og burde nyttes tilbage til Kirkegaarde11. Den er omtalt i Wimmers Danske Runemindesmærker 11, S. 285.

31 28 1'. S1'01\GAAIW PEDER.IiEN: Ribe Bispearkiv, gengives her efter Dr. Oluf Nielsens Afskri[t: :.Kundgøre wi Las Michelsen, tingholder paa Nørhærets tingh, Lauers Nielsen prest til Oddwm, Christen Vindh, prest oc capelian til Lønborg, Pally Bangh vebner, Nis Lagssen i Nørkiergord, Mats Perssen i Tarm, Nis Lagssen i Odderup oc Jørghen Jebssen i Hodde kierlig meth gudt giøre alle wittedigt i thette wort obne breff, at aar efter guts byrd m d x vii then torsdag for milsommer paa fornefode ting for dom oc rette war skicket beskenne mand Christiern Nielsen i Stoxstrup logligh bedis oc feck eth vwildig thingsvinte af VIII danemendh, som er Per Matssen, Jes Christenssen i Strelloff, Nis Michelsen, Miehil Terchilssen, Bertilt Eskilssen, Morten Nielsen, Ebbe Nielsen oc Jes Olafson, hwilke VIII danemendh saa wunte paa tro siell och sanninge, at them fuld vitter. ligt er hørde oc sawe, at Il da nemend wunte for them som war Thames Anderssen i Tarm oc Anders Mats. sen i Oddwm, som vor fornefnde Christiern Nielsens loghøffdhoring, thii wutne paa t11eres tro siell oc sanninge, at them vitterligt er at fornefode Chri stier~ Nielsen gørde laghoffd paa Oddwn kircke gots vegne, som han war logligh tillfonden af domern paa tiingi meth danemend oc dane swene, hynder oc sielle eyger oc gode birckii tynner logtid dags och brastit enghen vern och logligh indworde thette efter screffne gotz: l Eng vestertz i Stoxstrup holm, item l engh cal. lis smøreng leger mellwm Synderschoff eng oc Jep Nielssens eng, item l eng i Stoxstrup holm ve. sten vedkier, Ij del! till kircken oc tridi delle til Cre. sten Nielsens gord.. Item l eng i Stoxstrup holm le.

32 ODDUM SOGNS IIISTORIE 29 ger mellom Seyrup eng oc Jep Nielsens. Item eng i Stoxstrup holm Illj skor mellwm Sinderscoff eng oc Seyrup eng. Item l eng leber paa Holmvadt. Item l eng i Stoxstrup holm mellwm Sinderscoff eng oc StrømersbilL Item l eng i Stoxstrup holm hver annen aar tjii kircken oc annen aar till prestgard leber imellwm Jep Nielsens oc Sinderscoff eng. Item l eng paa Sindrrscoff øffroe, item 1 eng vesten i Lindvig, som gor sex engels til skyld om aar. Item 1 eng østen udi Lindvig, item l eng vestertz i Lunderup. Item l eng i Lunderup mellwm Nis Smed oc Christen Nielsen. Item l eng iaffwen Sinderscoff callegord. Item l eng i Browig leber paa Hiwellpøtt. Item 1 eng sindøster hørnen i Browig. Item l eng vestertz i Østerkier, item l eng ieber vesten paa vadt paa Østerkier, item l eng i Grønholm paa Raffbech mare. Item 1 eng paa then annen side ved aa, item l eng Calles Hebbelwig, annen aar till Borrigs kircke oc annen aar till Oddwm kircke, item l eng paa Gundesbill mare, annen aar till kircken oc annen aar til prestgard. Item l eng paa Stoxstrup mare i Roo.. Item l eng i Tarm haffwe, item l eng 1 Sloogord paa Tarm mare, item l eng paa Tarm mare i Rødde, item l eng ved kirckibeck i Oddwm sogn, item l eng paa Deibell toffte, item I eng østen Egwat kireke, item l eng paa Østerkier paa Tarm mare, item Illj ager paa østerwong, item lllj ager vesten Oddwm kirekegord, item Ij ager paa Ørmedt oc i vester mare, item llj ager i neilletofth, item lllj ager om berighwong, item 1 ager i degntoft ned østen i... thette for SCictTne... (Slutningen ulæselig). Kirkens Tiende var 12 Ørler Rug og 12 Ørler Byg, saa det vil ses, at dens Indtægter let kunde forslaa baade til Vedligeholdelse og til nyt Inventar, saa læn-

33 30 P. STORGAARD PEDERSEN: ge den selvejende. Det var især de første Encvoldskonger, som med Urette tilrev sig Ejendomsretten over Kirkerne og solgte Byttet til den Herremand, der vilde betale mest for dem. Oddum Kirke med tilliggende Ejendomme og Tiender solgtes 1719 ved Auktion til Selius Millier paa Lønborggaard for 1082 Rdl. Skødet blev først udstedt l. Decbr Kirketienden var 1688 bortfæstet til Sognemændene for 12 Ørler Rug og 12 Ørler Byg, og dette var vistnok Ol(saa Tilfældet Ved Salget var der kun 5 Lodder af Kirkens Gods tilbage med 4 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdkr. H. Det udenfor Sognet beliggende Gods var afhændet allerede solgtesoddum Kirke til Forvalter Steno Rasch paa Lundenæs. Denne Mand boede siden paa Dalager og hans Dødsbo lod 1758 Kirken sælge ved Auktion for 1710 Rdl. til Sr. Johan Frich af Lundenæs, hvis Enke Marie Elisabeth Kach fik Skøde paa Kirken 31. Oktober 1i58, og hun solgte den igen 1763 til 4 Bønder i Oddum for 2300 Rdl ejedes Kirken af Hans Jensen i Skodsbøl og Niels Jensen af Nederby. En Snes Aar senere afhændedes Kirken til Beboerne i Forhold til Ejendommenes Størrelse, og efter Vurdering af 16. Juni 1800 'l<ulde Salget indbringe 3900 Rdl. Det havde altsaa været um~ dvendigt at give de to Ejere Tilladelse til at nedbryde Kirkens anselige Taarn, da Kirkehandelt.n var god nok aliigevel. Men her som alle andre Steder var det en Ulykke, naar Kirkerne var prisgivet til Folk, der kun vllde opnaa at tjene Penge paa dem. ODDUM KONGETIENDE Før Reformationstiden nød Bisperne 1 /, af Tienden; men fra den Tid tog Kongen Bispernes Part, saa de.. ofte blev meget smaat stillede. Det lader til, at

34 ODDUM SOGNS HISTORIE 31 Hans Tavsen har klaget over sine Indkomster; thi Aaret før han døde, fik han til Superintendentembedet Kongetienden af Sdr. og Nr. Bork, Vium, Hoven, Lyne, Strelluf, Egvad, Oddum, Lønborg og Hoven Segne. Ligeledes skulde han og hans Eftermænd nyde alle de Tiendelam, Kongen hidtil havde nydt af Nr. Herred. Af Oddum Sogn var Kongetienden J 4 Ørt er Rug og 8 Ørler Byg. Tienden af Lam og andet Sm::tak"æg i Nørherred var omtrent 90 Stkr. aarlig. Kong Frederik de11 AndeilS Gavebrev paa de her nævnte og nogle flere hhttægfer er udstedt paa Kongsgaarden Lundenæs 13. September 1560*). ODDUM PRÆSTEEMBEDE Der findes kun faa Efterretninger om de Præster, der har virket her i det første Aarhundrede efter Reformationen. Herredsbogen fra 1690 meddeler, at Sognets første evangeliske Præst var: l. Hr. Iver Eskesen. 2. Hr. Eske nævnes ved Aaret 1584 og er vel forriges SAlL ~- Hr. Chri s t~n Pedersen blev o gift med Karen Lauridsdatter, og de havde 7 Sønner og 5 Døtre. 4. Hr. Mikkel Sarensen ( ). Om hans Kaldelse til Embedet her findes i BispeaJ kjvet en længere Redegprelse. Sognebeboerne havde den Gang Valgret til Præstekaldet, og det gjaldt fur dem ofte om at finde en Mand, der vilde g1ft~ sig med Enken efter Formanden. Uet maa ikke have været let at finde en M.md, der "Jide finde sig i at blive gift med den ) Kronens Skøder l B., S. 71 og Ny Kirkehist Samlinger III B., S. 337 ff.

35 32 P. STOilGAAilD PEDEitSE~: ret gamle Præsteenl<e, og de lod da Kaldet henstaa led gt i omtrent 20 Uger. Endelig fandt de en ~'\and, som behagede Enken men da Biskoppen skulde godkende Valget, viste det sig, at vedkommendes Levnet il<ke var pletfri. Sagen kom da til Kongens Afgørelse, og han skrev da IO. Juli 1620 til Lensmanden Ulrik Sandberg paa LUI denæs, at denne skulde tage sig af Kaldels~ n. Kongen havde for!jngt. at høre en Prøveprædiken af den bedst kvalificerede Ansøger, og efter Biskoppens Godkendelse af den hæderlige og vellærde Person Mikkel Sørensen skal Le1:smanden konfirmere og stadfæste denne Mand til ret Sognepræst i Oddum, og Sognemændene faar Paalæg om at yde ham al tilbørlig Rente, Tiende og anden Rettighed, som de erter gammel Sædvane er pligtige til. Forøvt igt ser det ud til, at Hr. Mikkel Sørensen dog har ægtet Enken rimeligvis for at behage sine Sognemænd, thi 1643 havde han en gift Steddatter*). 5. Hr. Christen Clausen blev Student fra Ribe Skole 1636 og aflagde Præsteed til Embedet her 6. Decbr l Bispearkivet findes af ham en i Aaret 1649 indgivet Designation paa al aarlig præstelig Indkomst af Oddlun Sogn: :~Tiender 30 Tdr. Rug, Avl af Hø 24 Læs, Bygsæd 2 Ørler, Rugsæd 5 Ørter, Offerpenge 6 Daler, Kvægtiende 7 Lam, l Kalv, l eller 2 Grise og 12 Skilling i Følpenge. Baade Ager og Eng ligger langt fra Haanden adspredt i fremmede Marker. Til denne liden Kt~lds ringe Indkomst forilaaber jeg ) Samlinger til Jydsk Historie og Topografi l R, 7 B., S. 142 IT. Se endvidere Jydske Tegneiser VII 36 og 39.

36 ODDUld SOGNS HISTORIE 33 med Tiden en underdanigst og naadigst Forbedring af høje Øv1 ighed.c. Denne Præst var g ift to Gange, først 25 Aar med Ma1 ie Andersdatter, som var Moder til en Søn og to Døtre, derefter med Margrethe Pedersdatter. Han døde 1676, dog godt et Aar før havde Morten Pedersen Lime været udnævnt til Adjunctus et Successor i Embedet, men han blev kort før Formandens Død kaldet til Præst i Brørup-Lindknud. 6. Hr. Laurids Nielsen Borch blev ordineret til Emhedet her 20. Maj 1676 Han var maaske Søn af Præsten Niels Iversen i Nørre Bork, men maa da have været op i Aldc r~n. da han fik Embedet her. 7. Laurids Brorson blev ordineret til Embedet 28. Juli l Herredsbogen 1690 meddeler han følgende om sin Stilling: sgravamina (Byrder) er mange efter mine fattige V1lkaar; thi Enken nyder den tredie Del af mit Offer, visse og uvisse, saa og den tredie Del af al min Indkomst foruden anden Besværing, som jeg af hende haver baade med Husværelse, Fa~r og Køer, som jeg maa føde. Tiendeyderne form indskes og fora rmes dagligen, som en efter anden (Ejendom) bliver øde. Mangel paa Hø og Foder befindes ofte, formedelst Floden gaar op og bortskyller det, naar Høet er slagel.«præstegaardens Hartkorn var et Par Aa r før sat til 6 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. og l Album. 8. Jeppe Jepsen Tarm var Søn af Godsejer Jeppe Tarm til Holmgaard i Lem og Hustru Birgitte Mortensdatter*). Han blev Hører ved Kolding *) Viborg Landstings Skøde og Pantebøger 31, S lbrdlysmb A11bog XIX

37 34 P. STORGAARD PEDERSEN: Latinsl<ole 21. April 1691, to Aar senere Præst her, og kort Tid erter holdt han Bryllup med Kirsten Pedersdatter, der va r Datter af Præsten Peder Hansen i Ølgod. Embedsindtægterne her var stadig ringe, da Christen Clausens Enke endnu 1714 og maaske længere nød Pension maatte Præsten paa Embedets Vegne føre Proces for Landstinget med 3 Mænd i Stoustrup om en Eng, han betragtede som Præstegaardens Enemærke, mens de mente, at den var Fællesjord. Det har rimeligvis været en af Kirkens Enge i Stoustrup, som Præsten havde Brugsret til, og som 1705 havde særegen Skyldsætning blev J. J. Tarm Herredsprovst i Nørre Horne Herred. Hans Hustru døde 1729 og var da 72 Aar gl., men selv døde han 1732 efter et Sygeleje, der havde varet i 13 Aar. J Lønborg Kirkebog nævnes det, at baade han og Hustru blev begravet uden Ligprædiken, hvilket ikke var sket før blandt Egnens Gejstlighed. 9. Bertel Andreas Christensen Agerholm Var Søn af residerende Kapellan Chr. Agerholm i Ringkøbing og døbt 6. April Erter at have taget Embedseksamen blev han Hører ved Ringkøbing Latinskole, indtil han 1724 blev ansat her som residerende Kapellan under Formandens Sygdom. Her blev han gift med Formandens Datter Birgitte Jepsdatter Tarm og blev selv Sognepræst 27. Marts l Herredets gejstlige Skifteprotokol nævnes Aar 1746: Pastor Agerholm og Hustru Birgitte Jepsdatter Tarm har af ægteskabelig Kærlighed oprettet festamente med hinanden, da det ej er forhaabentlig, vi med nogen Livsarvinger vorder vel-

38 ODDUM SOGNS HiSTORIE 35 signet af den allerhøjeste, saa haver vi indgaaet, hvis det behager Gud en af os ved Døden at bortkalde, da skal den genlevende beholde vores Fællesbo.«D. 28. April 1747, som var fjerde Fredag efter Paaske, visiterede Biskop Brorson Oddum Sogns Kirke- og Skolevæsen. Han meddelte derom følgende: :.Sognepræsten Hr. Bertel Agerholm forestillede skikkelig af Dagens Tekst den sande Omvendelses Beskaffenhed. Dogdommen svarede ulastelig, og Menigheden var bevægelig*).«bertel Agerholm var bekendt for sine Syner af Forvarsler, og derom er der i l Bind af Hardsyssets Aarbøger meddelt en udførlig Fremstilling, der var nedskreven 1748 af Præsten J. H. Lemvig i Hemmet. A. døde 2. Pinsedag 1754, og der maa vistnok have været faa Ansøgere til Embedet, da Eftermanden først blev kaldet hertil 4. Oktober s. A. 10. Peder Hermansen Høyer, Bagersøn fra Ribe, var født der Hans Fader hed Herman Clausen, Farfaderen var Bertel Clausen, som var født i Hessen-Kassel og af den reformerte Bekendelse, Gidefaderen Severin Clausen havde været ældste Borgmester i Hessen Kassel. Moderen Anna Iisted var en Bondedatter. Høyer blev Student fra Ribe Skole 1738, Cand. med non Han var som Student Huslærer et Par Aar for sin Morbroders Jens Jensen Adiers Børn, derefter Lærer for Slotsforvalter Sparks Børn paa Frederiksborg, gjorde saa en toaarig Udenlandsrejse til Tyskland paa egen Bekostning og besøgte der adskillige Universiteter, hvorefter han 1744 blev Lærer paa Hindsgavl ) Visitatsindberetninger 17?.8-91 i Rigsarkivet. J

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Matriklen 1664 Vorbasse sogn.

Matriklen 1664 Vorbasse sogn. Vorbasse præstegård. Ingen hartkorn angivet. Hans Henrichsen Koch giver årligen til cantotoriet i Ribe 2 rdl. 2 alb. gæsteri. Vorbasse 1 gård. 6½ tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Kolding Hospitals tjener.

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797 1777 d. 6 apr. Daniel Andersen fra Lundager. Christen Jensen af Husted. Christen Jepsen fra Hølled. Niels Eskesen Kast fra Kastkjær. Jens Michelsen fra Lunde. Christen Lauridsen fra Lunde. 1778 d. 26 apr.

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård.

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård. De fleste af nedenstående købekontrakter drejer sig om salg af ejendomme som tilhørte Strandet Gods, hvorfor der kun medtages oplysninger om sælger, hvis denne er en anden. I mange tilfælde er Herren til

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

D:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\Ringkøbing\Nørre Horne\NH-index-brandtaksationer-1851-1852.txt 27. juli 2014 09:11

D:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\Ringkøbing\Nørre Horne\NH-index-brandtaksationer-1851-1852.txt 27. juli 2014 09:11 Brandtaksationer i Nørre Horne herred, Ringkøbing amt. Af John Bach Thygesen - Ølgod d. 15. marts 2013 MEN der er også meget fra Aulum, Sunds, Herning, Gjellerup, Rind, Tjørring, Assing, Ikast i Hammerum

Læs mere

Taksationsprotokol anno 1851 til anno 1852

Taksationsprotokol anno 1851 til anno 1852 Brandtaksationer i Nørre Horne herred, Ringkøbing amt. Af John Bach Thygesen - Ølgod d. 15. marts 2013 INDEX til arkivalieronline.dk http://www.sa.dk/ao/andre/brandforsikring.aspx Taksationsprotokol anno

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 318/319. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 318/319. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Jørgen Rasmussen og Lisbeth Christoffersdatter 4 Jørgen Rasmussen og Anna Gregersdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Jørgensen &? Christoffer

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker.

Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker. Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker. Halk præstearkiv. Aa3. 1734-1765. Anm: Stolestadefortegnelse

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Maren Kirstine Sophie Mathiasen

Maren Kirstine Sophie Mathiasen 1. Maren Kirstine Sophie Mathiasen, * 21 Jul 1883 i Dyrvig, Hoven sogn, 27 Maj 1960 i Esbjerg, begravet i Hoven Kirkegård, Hoven Sogn. Var i huset hos IC Christensen i Stadil, OBM-billeder Var husbestyrinde

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Folketælling Grene 1850

Folketælling Grene 1850 Elkjær, 1. familie, et aftægtshus Jens Pallesen, 57, g, Hoven, aftægtsmand Karen Sofie Andersdatter, 63, g, sognet, hans kone Elkjær, 2. familie, en gård Christen Nielsen, 33, g, sognet, gårdmand og husfader

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere