Digte fra fantomstaten

Transkript

1 Digte fra fantomstaten

2

3

4

5 Indhold Indholdsfortegnelse... i Om natursyn og algoritmer... iii Digte fra en fantomstat... v Hovedform... 2 Pande... 4 Øjenbryn... 6 Øjne... 8 Næse Øre Kindben Kinder Kæbe Overlæbe Underlæbe Mund Hage Hals Hudfarve Hår Instruktion til duplikation Kontakt i

6 ii

7 Om natursyn og algoritmer Billederne i denne bog er fra Helnæs på Sydfyn og teksten er fra et program ( FantomStat ), som jeg engang skrev for at hjælpe min ven Niels, der havde brug for at få beregnet noget statistik. Det var til et kunstværk, hvor han blandt andet ville finde udseendet af den gennemsnitlige danske mand. En umulig opgave, som havde til formål at undersøge de danske mandebilleder. Han havde lavet et spørgeskema, med felter for forskellige ansigtstræk som hovedform, pande, øjne, næse, øre, kindben osv. Planen var at finde de dominerende ansigtstræk og få en politi-fantomtegner til at tegne den gennemsnitlige mand ud fra dem. Der var rigtigt mange besvarelser, så jeg hjalp til ved at skrive et program, der kunne finde de mest indtastede ord for hvert felt. For eksempel: Hovedform: firkantet, kantet, oval, ovalt, aflangt og Pande: høj, bred, flad, glat, rynken. For at undgå at stavefejl og forskellige former af samme ord (som oval/ovalt i ovenstående) blev talt hver for sig, ville jeg lave en funktion, der fandt de ord, der mindede mest om hinanden. Men hvordan..? Den russiske videnskabsmand Vladimir Levenshtein opfandt i 1965 en algoritme til søgning efter stavefejl. For at udføre stavekontrol kan man sammenligne hvert ord i teksten, der skal tjekkes, med hvert ord i en liste med korrekt stavede ord. Levenshteins algoritme vedrører denne sammenligning af ord. For at kunne lave en nyttig stavekontrol er det nemlig ikke nok bare at kunne sige at et ord er forkert stavet (ikke med i listen af korrekte ord). Det er nødvendigt at kunne beregne hvor forskellige et par ord er, så man kan foreslå det ord fra listen med korrekte ord, der ligner det fejlstavede ord mest. Hvis brugeren eksempelvis har skrevet ordet stavefel, skal systemet kunne foreslå ordet stavefejl. Men hvordan skal systemet finde ud af at disse ord ligner hinanden meget? Levenshteins løsning er at tælle antallet af redigeringer, der skal til for at transformere et ord til et andet, hvor en redigering kan være en indsættelse, sletning, eller udskiftning af et enkelt bogstav. Eksempel: For at måle den levenshteinske distance mellem solbrændt og solbrent kan man foretage følgende redigeringer: solbrent > solbrendt > solbrændt. Den levenshteinske distance mellem disse to ord er dermed lig to, da der skal én indsættelse og én udskiftning til for at gå fra det ene ord til det andet. Frederick J. Damerau fra North Salem udenfor New York forbedrede også i 1965 Levenshteins algoritme, så den også tager højde for ombytninger af bogstaver, der står ved siden af hinanden. Dvs. en almindelig slåfejl som skrvie er kun én redigering forkert. Det er betragtet som en betydelig forbedring af algoritmen. (Det er i øvrigt også Damerau, der har opfundet algoritmen til automatisk indsættelse af bindestreger i tekstdokumenter. En måske næsten umærkelig, men utrolig nyttig opfindelse.) Den forbedrede algoritme er kendt som Damerau Levenshtein distancen. Man bruger også deres algoritme til sammenligning af arvemasse, da der sker tilsvarende udskiftninger, tilføjelser og sletninger i generne. Men tilbage til mandebillederne og spørgeskemaerne. Takket være Levenshtein og Damerau kunne jeg finde lignende ord for hvert ansigtstræk og dermed forhindre fejl i beregningen af statistikken. Og en dag da jeg gik en tur på Helnæs slog det mig, at disse fejlstavningsforslag ville passe godt i en bog sammen med fotos fra området. I midlertidigt ved jeg godt at denne sammenstilling ikke virker ligeså selvfølgelig for alle og derfor denne tekst. Hvorfor placerer naturbillederne overfor de algoritmisk fremstillede, fundne digte? Jeg må accepterer at algoritmer ikke er noget, der normalt forståes som smukke, og slet ikke noget, der forbindes med naturen. For mig har der bare aldrig været dette skisma. Jeg finder begge dele smukke og uudgrundelige. Delinger, gentagelser og uendelige løkker. Se blot på en bregne. I over en million år har de troskyldigt vokset, delt sig i blade, der igen har delt sig efter en simpel regel, der sagtens kan beskrives algoritmisk. Støt og sikkert. Samtidig kan jeg heller ikke komme i tanke om andre ting, der forbinder russiske/amerikanske videnskabsmænd, dansk kønsdebat, matematik, datalogi og naturoplevelser. Hvilket jeg betragter som noget positivt. Denne uendelige sammenfletning af alting stopper aldrig med at fascinerer mig. Det kan dog være svært at formidle videre og så ender jeg i forklaringsproblemer, som nu. I tilfælde af forvirring er du til gengæld velkommen til at skrive og spørge på adressen listet på s. 35.

8 iv

9 Digte fra en fantomstat v

10 1

11 Hovedform Firkantet firekantet femkantet Oval ovalt smal Ovalt smalt svagt Aflangt aflang aflagt langt slangt Markeret markerede Rundt rund Stort stor Langt lang slangt slankt Smalt smal svagt Aflang lang aflagt Bredt bred fedt Lang slangt Let fedt Slangt slankt svagt Faldt fedt Firekantet trekantet Høj højt Stor tyr 2

12 3

13 Pande Høj høje rød Bred ren brun rød Flad fald glat lav Glat lav Rynken rynket rynker runken rynkent Rynket rynker rynkent runken Stor stærk stolt Lav lang lys Lille lige Normal normalt Asymetrisk symetrisk Brun grøn ru rund Bulet bumset furet Bumser bumset Grim grøn Grøn rød Hvid hård Ru rund rød Rund rød tynd Runken rynkent Tindinger tendinger Fuet fuer furet bulet Ren åben brun grøn ru rund rød Rynker runken rynkent Fuer furet Grov grim grøn Lang blank Arret furet 4

14 5

15 Øjenbryn Mørke mørk Buskede pjuskede busket buede bebuskede Store stor sorte sort Kraftige kraftig Tykke tynde Brede buede bred brune roede Lige lange lyse rolige Pjuskede pjusket Sorte sort kort Lange aflange lamg Lyse lys Markerede markeree markeret Tydelige nydelige tydelig Busket pjusket buet Brune brun bue Buede bred bue buet roede Kort sort Små sår Stor sort sår Ar sår Assymetriske symetriske Blød bred Bred brun bue buet Brun bue Bue buet Fin pæn Markeree markeret Nydelige tydelig Pæn tæt Sammengroede sammengroet Sort sår Velplejede velplejet Grå små ar sår 6

16 7

17 Øjne Blå grå små Brune brun brunge runde rene rund Store stor sotre sorte stær Dybe dybt lyse Mørke mørk Grønne grøn Grå små grøn Klare flade glade kalve Lange-øjnvipper lange-ønvipper Runde rund brunge rene Brun grøn brunge rund Lige rolige blide lyse løve ærlige Åbne rene vågne Blide flade glade milde Flade glade Glade gode Levende lysende Lyse løve Lysende oplysende Popiller pupiller Rene rund Stirende stirrende Urolige ærlige Sorte sotre Rolig rolige urolige Rolige urolige ærlige Smilende stirende Stor stær sotre Tæt tætte kat stær Venlige vestlige 8

18 9

19 Næse Stor stolt Lige lage lille Bred blød buer rød Lang aflang blank lage lav slag slank Lille lilla Smal small slag Rund rød tud tynd Markant markante Flad blød lav opad slag Kroget broget Trekant trekantet Arret porret Lage lav slag Lav slag Porre porret Rød tud Slag slank Tud tyk tynd Tyk tynd Blank slank Blød rød Buer bule Halvstor halvstore Høgenæse jødenæse Jævn pæn 10

20 11

21 Øre Store stor Små smal Tæt tætte Normal normale Runde røde rene Almindelige almindelig Mellemstore mellemstor mellem-store Bløde røde brede flade Mellemstor mellem-store Røde brede rene Spids spidse spidst Aflange aflang Kringlet kringlede Ring fin fine lang rene Spidse spidst Udstående udadstående Aflang lang Behårede behåret Brede rene Fin fine flip Fine lige rene Flad flade flip Flade lave Formede formet Lang lave Lave lige lyse Lidt lige Lige lille lyse Skjult skjulte Smal smalle Snørklede snørklet Tydelig tydelige 12

22 13

23 Kindben Markerede markedede markered markeret Høje høde højede Brede fede Tydelige utydelige Markeret markered Markante markant Høde højede Lang lave Lave lige Lige lille Markedede markered Rund runde Skarp skarpt Skarpe skarp skarpt Lange lang lave lige Store stor stærke Flade fede lave Fremhævede fremhævet Fremtredende fremtrædende Let ses Skæg skæve Små ses Fede fedtet fine høde Fine lige pæne 14

24 15

25 Kinder Runde rund sunde røde tynde fuede rene sund Røde bløde fløde rene Skægstubbe skægskubbe skægstube Flade fløde bløde fuede klare Slanke blanke Tynde tynd tykke sunde Bløde blød fløde Indsunkne indadsunkne indsunket Skæg skæb svag Store stor stærk Smalle smile Glatte lette matte Hule hud Lige fine Ru rund hud ren Rund sund sunde hud ren rene tynd Stor stærk Sunde sund fuede Vejrbidte vejrbidt Blød bred fløde Bred ren Faste matte Fine rene Fløde fuede Hud sund Let lette ren Lette matte tætte Magre matte Markerede markeret Matte tætte Mørk mørke Ren rene Rynkede rynken Skægede skæggede Skæggede skægget Skægskubbe skægstube Sund tynd 16

26 17

27 Kæbe Markeret markret markerede Bred brede Markant markante markret Kraftig kraftige Stor stærk Kantet kantede Stærk stærke Skarp skarpt Skæg skæv skæget svag Tydelig tydelige Fast fuet Lang aflang Lille lige Rund tynd Skæget skægede Firskårent firskåret Oval svag Svag veg 18

28 19

29 Overlæbe Smal smalle Fyldig fyldige Lille lige Stor store tør Bred blød rød buet bleg ren Blød bløde rød bleg blå Tynd tynde tyk Fin ren Mellemstor mellemstore Ren ru Runde tynde Rynkent rynket Tykke tynde Bløde røde Rød røde tør ren ru Røde runde Tyk tør tykke Tør ar tørre Buet bulet let bleg Let bleg bulet ren Almendelig almindelig Ar klar ru Bleg blå bulet Bulet bølget 20

30 21

31 Underlæbe Fyldig fyldige Stor store tør Lille lige Blød bløde bred bleg blå flad rød Smal smalle småt svag Bred brede buet bleg rød Røde rød bløde brede Aflang lang Tyk tør tykke tynd Tør rød tørre Bløde brede Buet let bleg Let bleg glat Rund tund ru rød tynd Sensuel sensuelle Bleg blå Flad glat Ru rød Tund tynd 22

32 23

33 Mund Stor sur tør Bred bre blød rød brun buet Lille lill lige Blød rød flad glad sød Smal smil small oval smalle smuk Lige lill Aflang lang Rød sød rund rar tør Smil mild small smuk Kæk tyk Normal normat Rund mund brun rene Bre brun buet Buet bulet buttet let Bulet buttet let Fast flot Flad glad flot glat Flot glat let Formet normat Glad glat Glat let Hvid hvide vis Let lys Lige-tænder ligetænder Lill mild Lys tyk vis Mild mund Pæne rene tænde Rar sur tør Small smalle Smuk sur Sur sød tør Sød tør Tyk tør Tænde tænder 24

34 25

35 Hage Markeret makeret barberet markerede Bred blød ned Skægstubbe skæbstubbe Skæg skæget svag Stor stærk Rund rundet afrund Skægget skæget Blød flad Kantet kanter Flad flot Lang aflang mange Tydelig tydlig Fast flot Lige linje Ned veg Svag veg Tyk tæt Udadstående udstående Udgående udstående Let flot ned tæt veg Lille lige linje Fremtredende fremtrædende 26

36 27

37 Hals Lang slank Bred blød fed ret Tynd tyd tyk Markeret markerede Stærk stor Tyk tyd Fast flot Glat flot Senet sener sender vener Blød løs Høj løs Sener sender vener Skæg skæb Arret furet ret Fed ret tyd Furet ret Sender vener 28

38 29

39 Hudfarve Lys tyk Hvid svin Solbrændt solbrendt Brun brunt brugt Rødlig sydlig Broget brugt rodet Brugt brunt Fransk frisk Fregner fregnet Mørkløddet mørklødet Tan tyk 30

40 31

41 Hår Mørkt mørk mørke nørkt Kort sort stort Pjusket sjusket busket Krøllet krølle Brunt brun Sort stort sat strit Langt lang Mørk mørke nørkt Blondt blond blødt Lyst lys tykt Gråt grå glat frit Kraftigt kraftig Glat bløt sat Stort strit Tyndt sundt Busket sjusket Frit strit Hvid hvidt Hvidt vildt Mørke nørkt Opsat sat Redt rød Sat svagt tæt Stramt stridt strit Stridt strit Tykt tyndt tæt Blødt bløt rødt Fint frit Rodet rødt redt Rødt redt rød 32

42 Instruktion til duplikation Det er forholdsvis let at lave din egen kopi af denne bog. Download filerne fra adressen, der står på bagsiden af bogen. Det skal være printselv-udgaven. Du skal udskrive alle sider undtagen forsiden/indre omslag, bagsiden/indre omslag og side 1/2 på A5. Hvis du ikke har adgang til en printer, der automatisk kan udskrive på begge sider, kan du først udskrive alle de lige sider og derefter vende stakken om, lægge den i printeren igen og udskrive alle de ulige sider. Adobe Reader har indstillinger i Print-dialogen til udskrivning af kun lige/ulige sider, så det kan eksempelvis bruges. Jeg har selv haft problemer med at siderne bøjede lidt (pga. varmen) efter første gang i maskinen, hvorefter de krøllede og satte sig fast den næste gang. Så muligvis er der brug for at afkøle dem og/eller lægge dem i pres, før der skal udskrives på dem næste gang. Så afprøv med et par ark før du udskriver hele stakken. Forsiden og bagsiden udskrives på A4 med deres respektive indre omslag på den anden side. Udskriv dem eventuelt på karton eller andet kraftigt papir. Da deres indhold skal gå helt ud til kanten af et A5 ark, og en printer ikke kan udskrive helt til kanten, er man nødt til at at udskrive på et større ark og derefter beskære. Derfor er billederne også 3 mm større, så der er en margin for fejl i beskæringen. Bagsiden skal bare beskæres efter beskæringsmærkerne (de små streger i hjørnerne). Forsiden skal være lidt bredere i venstre side, bare et par centimeter, så der kommer en flap man kan folde om ryggen. 33

43 Du kan se flappen på illustrationen af papirstakken, hvor det nederste ark er lidt bredere end de andre. Side iii, den brede foldud-side, skal tilsvarende udskrives på A4 ark, skæres ud og limes sammen. Når nu alle ark er klar skal de lægges i en pæn stak mellem to lige og stive plader. Den side der bliver bogens ryg skal stikke 1 2 mm ud over kanten. Pladderne presses sammen med to skruetvinger. Ryggen slibes lidt ned med sandpapir, så den bliver helt jævn. Skær derefter en række skrå snit i ryggen med en papirkniv, så limen får lettere ved at trænge ind. Tilfør et lag syrefri (det holder bedre på langt sigt) lim på ryggen, og læg flappen 90 ned over, så den også bliver limet fast. Lad bogen tørre i timer eller hvad din lim nu kræver. Derefter kan skruetvingerne fjernes, flappen kan 34

44 lægges helt ned og blive limet fast til bagsiden. Når denne sidste limning er tørret kan du tage et falseben, eller noget andet med en hård og glat kant, og trykke det hårdt ned langs en lineal 5 mm fra (og parallelt med) kanten af ryggen, på for- og bagside, så omslaget bukker lettere, når det åbnes. Bogen er nu færdig. Hvis du virkeligt har gjort alt dette, må du meget gerne sende en mail med et billede af den, det ville varme mit hjerte. Kontakt I tilfælde af kommentarer eller spørgsmål er du velkommen til at skrive en til digtefraenfantomstat@tiktuk.net. 35

45

46 En bog om forbindelsen mellem algoritmen og naturen eller manglen på samme. Elektronisk udgave kan hentes på: Der er også en udgave til hvis du vil følge instruktionen indeni og printe den selv.