MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering af udfordringer for væksten, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011 {SWD(2015) 20 final to SWD(2015) 47 final} DA DA

2 1. KONTEKST For første gang siden 2007 forventes det nu, at økonomien i alle EU s medlemsstater vil vokse igen i Den økonomiske aktivitet forventes at stige moderat i EU og euroområdet og tage yderligere til i Denne forbedring understøttes af lavere oliepriser, euroens depreciering og Den Europæiske Centralbanks ikke-konventionelle foranstaltninger, herunder især dens udvidede program for opkøb af aktiver. Den tillidsøgende virkning og hurtige gennemførelse af Kommissionens investeringsplan for Europa 2 vil også kunne bidrage til at styrke realøkonomien. Opsvinget er dog stadig skrøbeligt, inflationen er fortsat meget lav, og de sociale konsekvenser af år med lav eller ingen vækst er fortsat akutte i adskillige medlemsstater. På kort sigt vil den forventede økonomiske vækst ikke være stor nok til at skabe en markant forbedring i jobskabelsen. Selv om arbejdsløsheden forventes at falde til 9,8 % i EU og 11,2 % i euroområdet i 2015, er dette stadig uacceptabelt høje niveauer, og situationen er betydeligt forværret i en række medlemsstater. Ungdomsarbejdsløsheden er alt for høj, og halvdelen af alle arbejdsløse har været det i mere end et år. Samtidig er det opmuntrende at se, at de arbejdsmarkedsreformer, der i flere lande er blevet gennemført i de seneste år, begynder at bære frugt og vil bidrage til at få reduceret arbejdsløsheden yderligere i Nedbringelsen af de offentlige underskud fortsætter, og budgetunderskuddet i EU ventes at falde til 2,6 % af BNP i år og 2,2 % af BNP næste år (2,2 % og 1,9 % i euroområdet). I EU som helhed forventes gældskvoten at have toppet ved 88,4 % i I euroområdet ventes gældskvoten med 94,4 % at nå sit højdepunkt i år, hvorefter den falder. Visse elementer i den internationale udvikling øger usikkerheden omkring de økonomiske udsigter, bl.a. volatiliteten i råvarepriser og energi samt valutakurserne og de finansielle markeder, de vedvarende geopolitiske spændinger i EU s nabolande og nedgangen i den økonomiske aktivitet i de nye vækstøkonomier. I den årlige vækstundersøgelse for fremlagde Kommissionen en ny vækst- og beskæftigelsesdagsordenen baseret på tre indbyrdes supplerende søjler: i) et koordineret boost til investeringerne ii) et fornyet tilsagn om strukturreformer og iii) forfølgelse af finanspolitisk ansvarlighed. Kommissionen har også bebudet, at den vil strømline og styrke det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik for at gøre forløbet mere åbent, styrke ejerskabet og øge effektiviteten og gennemførelsen på alle niveauer. I overensstemmelse med den nye tilgang er der udarbejdet en landerapport for hver medlemsstat 4 og for euroområdet 5. Deri vurderes det, hvilke fremskridt der gøres i hver medlemsstat mht. at tackle de spørgsmål, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger 1 Europa-Kommissionens økonomiske vinterprognose af 5. februar COM(2014) 903 af 26. november COM(2014) 902 af 28. november Undtagen Grækenland - der vil blive offentliggjort en rapport om Grækenland senere under hensyntagen til opfølgningen af Eurogruppens erklæringer af 20. og 24. februar Analysen er blevet udført af Kommissionen og findes på: 2

3 for , og for 16 medlemsstaters vedkommende omfatter rapporterne også resultaterne af den dybdegående undersøgelse, der kræves under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer 7. På grundlag af denne analyse foreslår Kommissionen, at man opdaterer status for en række medlemsstater under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. I den pakke, der fremlægges i dag, gøres der også status over den finanspolitiske situation i medlemsstaterne på grundlag af Kommissionens seneste økonomiske prognose. For nogle medlemsstaters vedkommende tages der stilling til yderligere foranstaltninger under stabilitets- og vækstpagten (SVP). Denne vurdering bygger på Kommissionens udtalelser om eurolandenes udkast til budgetplaner for , som blev vedtaget i november, og på Kommissionens nye retningslinjer for, hvordan det sikres, at den fælles finanspolitiske ramme støtter EU s dagsorden for vækst og beskæftigelse VIDEREFØRELSE AF INDSATSEN FOR AT GENSKABE BALANCEN I VORES ØKONOMI I kølvandet på den økonomiske og finansielle krise er man i færd med at korrigere en række makroøkonomiske ubalancer, men der er stadig store risici i visse medlemsstater. Især gør de store forpligtelser over for udlandet debitorlandene sårbare, og det er ikke altid tilstrækkeligt at forbedre betalingsbalancens løbende poster for at få stabiliseret udlandsgælden. Selv om tabene i priskonkurrenceevnen i forhold til niveauet før krisen er blevet delvis korrigeret i en række debitorlande, er det stadig yderst vigtigt hurtigt at få konsolideret væksten i eksporten for at styrke den potentielle vækst. Samtidig er der fortsat stort overskud på betalingsbalancens løbende poster i visse andre lande: det afspejler en vedvarende svag indenlandsk efterspørgsel, som bl.a. kan ses i det lave niveau af offentlige og private investeringer. Adskillige lande er sårbare på grund af høj privat og offentlig gæld. En løbende gældsnedbringelse hæmmer væksten, og lav inflation gør det vanskeligere at nedbringe gældskvoten. Arbejdsløsheden, navnlig ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, er fortsat høj og har sammen med stigende fattigdom i flere lande ført til en meget negativ social udvikling. Det har også en negativ virkning på vækstudsigterne. I lande med et stort behov for nedgearing er der behov for strukturreformer for at øge vækstpotentialet. Især i euroområdet risikerer den økonomiske genopretning at blive bremset af lav inflation og lav efterspørgsel. Det, der sker i de største økonomier i euroområdet, vil få stor indflydelse på alle dele af EU. Navnlig Frankrig og Italien skal have afhjulpet de flaskehalsproblemer, der bremser væksten, ved at fremme strukturreformer. Samtidig har Tyskland en meget positiv opsparing, der kan være til støtte for de hårdt tiltrængte investeringer i modernisering og udvikling af infrastrukturer. Derfor er der i euroområdet brug for en passende politiksammensætning til at øge tilliden, bidrage til at genskabe balancen og sikre, at genopretningen sker på et mere stabilt grundlag. En sådan politiksammensætning vil også 6 For medlemsstater med et makroøkonomisk tilpasningsprogram gøres der i rapporten rede for fremskridtene i gennemførelsen af reformer. 7 De medlemsstater, der er omfattet af dybdegående undersøgelser, er anført i Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2015 (COM(2014) 904 af 28. november 2014). 8 COM(2014) 907 af 28. november Kommissionens meddelelse om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten, COM(2015) 12 af 13. januar

4 støtte ECB s monetære politikforanstaltninger og bidrage til at genoprette prisstabiliteten i en situation med meget lav inflation. Boks 1. Opdateringer under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer I sin rapport om varslingsmekanismen for 2015, der blev offentliggjort i november 2014, bebudede Kommissionen dybdegående undersøgelser af situationen for 16 medlemsstater: Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige 10. Inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er formålet med disse dybdegående undersøgelser at vurdere, om der er ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer i disse medlemsstater 11. I de dybdegående undersøgelser behandles emner som f.eks. udviklingen i medlemsstaternes eksterne balancer og opsparing og investeringer, effektive valutakurser, eksportmarkedsandele, omkostningsrelateret og ikke-omkostningsrelateret konkurrenceevne, produktivitet, privat og offentlig gæld, boligpriser, kreditstrømme, finansielle systemer, arbejdsløshed og andre variabler. Årsagerne til ubalancerne og de risici, de medfører, er forskellige fra den ene økonomi til den anden. I de dybdegående undersøgelser tages der også hensyn til euroområdedimensionen af makroøkonomiske ubalancer og eventuelle politiske udfordringer for euroområdet som helhed. Siden november sidste år har Kommissionens tjenestegrene været i tæt kontakt med eksperter fra de nationale myndigheder for at gennemgå den seneste dokumentation. De dybdegående undersøgelser offentliggøres sammen med denne meddelelse som en del af de respektive landerapporter. Bilag 1 og bilag 3 til denne meddelelse, giver et overblik over situationen i hver enkelt medlemsstat. Hovedkonklusionerne kan sammenfattes således: Kroatien, Bulgarien, Frankrig, Italien og Portugal anses for at være i en situation med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning, herunder regelmæssig gennemgang af alle medlemsstaternes fremskridt i de relevante udvalg på EU-niveau: o For Kroatien og Frankrigs vedkommende er risiciene for ubalancer vokset betydeligt. For Frankrig betyder dette, at dets status under proceduren optrappes i forhold til sidste år. Kommissionen vil i maj måned, under hensyntagen til ambitionsniveauet i de nationale reformprogrammer (NRP) og andre tilsagn, der på det tidspunkt er forelagt, overveje at henstille til Rådet at vedtage henstillinger i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning 1176/2011, som fastslår, at der foreligger en uforholdsmæssigt stor ubalance, og henstille til, at de pågældende medlemsstater træffer korrigerende foranstaltninger, der skal fastlægges i en korrigerende handlingsplan. o For Italiens vedkommende er ubalancerne stadig uforholdsmæssigt store, og derfor er det nødvendigt med afgørende politiske tiltag og specifik overvågning af de igangværende og planlagte reformer. o For Bulgariens og Portugals vedkommende vil Kommissionen på baggrund af situationen gennemføre specifik overvågning af de politikker, Rådet har anbefalet. Irland, Spanien og Slovenien anses for at være i en situation med ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag med specifik overvågning: o Med hensyn til Irland og Spanien vil denne overvågning være baseret på overvågning efter programmets afslutning. o I Sloveniens tilfælde finder Kommissionen, at der det seneste år er sket en betydelig justering. Selv om det på det grundlag kan konkluderes, at ubalancerne ikke længere er uforholdsmæssigt 10 Med hensyn til Grækenland og Cypern, som på nuværende tidspunkt modtager finansiel bistand, har overvågningen af ubalancer og af de korrigerende foranstaltninger fundet sted som led i de respektive programmer. 11 Dermed opfylder denne meddelelse kravet i artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1176/2011, ifølge hvilke Kommissionen skal underrette Europa-Parlamentet, Rådet og Eurogruppen om resultatet af de dybdegående undersøgelser. I PMU defineres ubalancer som tendenser, der medfører en udvikling, som har en negativ indvirkning på virkemåden af økonomien i en medlemsstat, i Den Monetære Union eller i Unionen som helhed; uforholdsmæssigt store ubalancer er alvorlige ubalancer, herunder ubalancer, der risikerer at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare. 4

5 store, understreger Kommissionen dog, at der stadig består betydelige risici. Tyskland og Ungarn anses for at være i en situation med ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og overvågning. Hvad angår Tyskland finder Kommissionen, at der ikke er nogen mærkbar forbedring i udviklingen af de ubalancer, der blev identificeret sidste gang, og at den politiske reaktion hidtil har været utilstrækkelig 12. For Ungarns vedkommende mener Kommissionen, at der ikke er sket nogen mærkbar forbedring. Belgien, Nederlandene, Rumænien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige anses for at være i en situation med ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. Der vil i de næste trin af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker blive taget hensyn til resultaterne af de dybdegående undersøgelser, jf. nedenfor. For medlemsstaterne i euroområdet vil Kommissionen gennemføre en særlig overvågning af de politikker, Rådet har anbefalet, og være i kontakt med de nationale myndigheder for at sikre opfølgning. 3. MEDLEMSSTATERNES TILTAG SOM REAKTION PÅ DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER Landerapporterne viser, at medlemsstaternes tiltag for at håndtere de spørgsmål, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, er af forskelligt omfang, og også at disse henstillinger står højt på den politiske dagsorden i de medlemsstater, der har de mest akutte udfordringer. Som vist i bilag 2 til denne meddelelse er der i de fleste tilfælde taget indledende skridt til at gennemførelse henstillingerne for , men arten af fremskridt skal præciseres nærmere, bl.a. i lyset af selve typen af de udfordringer, de enkelte medlemsstater og EU som helhed står over for. Dette viser klart, at EU's nye ordninger for økonomisk styring, hvis de gennemføres korrekt på alle niveauer, er afgørende for at udpege prioriterede områder for tiltag på nationalt plan, der afspejler den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne. Der er desuden klare tegn på forbedringer i de medlemsstater, som har iværksat reformer. Kombinationen af strukturreformer, investeringer og finanspolitisk ansvar (»den positive trekant«i den årlige vækstundersøgelse for 2015) - med stærkere fokus på social retfærdighed og på den sociale dimension af reformerne - bidrager til at skabe et solidt fundament for varig vækst, større social samhørighed og økonomisk konvergens. Kommissionens analyse viser også de tilfælde, hvor utilstrækkelige reformer på nationalt plan svækker konkurrenceevnen og holdbarheden og har potentielt negative virkninger for andre medlemsstater. 3.1 Fremme af investeringer Efter to år med tilbagegang er de samlede investeringer vokset med 2,2 % i EU og 0,9 % i euroområdet i Væksten i investeringerne forventes at tage fart i andet halvår af 2015 i både EU og euroområdet, således at den årlige vækstrate kommer op på 3,0 % i EU og 2,0 % i euroområdet. I 2016 forventes de samlede investeringer at vokse yderligere til 4,6 % i EU og 4,4 % i euroområdet. Investeringerne ligger dog stadig under de niveauer, der er nødvendige for at forny og modernisere EU s kapitalapparat og i væsentlig grad øge beskæftigelses- og vækstpotentialet fremover. 12 Det skal bemærkes, at det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer kræves, at Kommissionen nøje skal følge de medlemsstater, der har vedvarende store underskud på betalingsbalancens løbende poster og tab af konkurrenceevne, idet det også anføres, at "derudover bør politikkerne i medlemsstater, der akkumulerer store overskud på betalingsbalancen, tage sigte på at identificere og gennemføre foranstaltninger, der hjælper til at styrke deres nationale efterspørgsels- og vækstpotentiale" (jf. betragtning 17). 5

6 En væsentlig del af den igangværende indsats består i at få stabiliseret den finansielle sektor og genskabe bedre lånevilkår for realøkonomien. De fleste medlemsstater har gjort fremskridt mht. at genoprette kapitalbuffere for deres banksektor og afvikle nødlidende banker, når det har været nødvendigt (f.eks. Irland, Slovenien, Spanien og Det Forenede Kongerige) og har dermed skabt forudsætningerne for et mere dynamisk kreditudbud i fremtiden. Sidste år gennemførte Den Europæiske Centralbank en omfattende vurdering af de største bankers balancer, og det har sammen med igangsætningen af den fælles tilsynsmekanisme bidraget til at øge tilliden til banksektoren. I mange medlemsstater er de private investeringer endnu ikke vendt tilbage til niveauet før krisen, så der er stadig stor mangel på investeringer 13. Sammen med de europæiske strukturog investeringsfonde for perioden vil Kommissionens investeringsplan for Europa bidrage betydeligt til at genoprette investeringsniveauerne og fremme investeringer på centrale områder, som Europa har brug for til at sikre jobskabende vækst. Der er bl.a. store behov for energiinfrastruktur til at fuldføre det indre marked for energi og forsyningssikkerhed. Som gode eksempler på prioriteter kan nævnes samkøringslinjer, f.eks.»baltic connector«, der forbinder gasmarkeder i Estland og Finland, eller fremtidige samkøringslinjer mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig. Der er også behov for mere moderne transport og digital infrastruktur til at støtte mobilitet og udveksling yderligere. Investeringer i uddannelse, forskning og innovation betragtes også som en generel prioritet. I mange medlemsstater spiller EU-finansieringen en vigtig rolle for finansiering af investeringer og administrative reformer. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre forvaltningen af EU-midler, f.eks. i Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Italien, Rumænien og Slovakiet. 3.2 Fremskyndelse af strukturreformer Det er nødvendigt med strukturreformer i servicesektoren og på produkt- og arbejdsmarkederne for at styrke og støtte den økonomiske genopretning, korrigere skadelige ubalancer, skabe bedre betingelser for investeringer og frigøre potentialet i medlemsstaternes økonomier. Samtidig skal visse reformer koordineres af medlemsstaterne for at maksimere de positive afsmittende virkninger og minimere de negative. De sociale konsekvenser heraf bør også overvåges nøje. Siden midten af 2013 er situationen på arbejdsmarkedet blevet bedre, hvilket kan ses af den faldende arbejdsløshed (der dog fortsat er høj) og større vækst i beskæftigelsen i både EU og euroområdet. Ungdomsarbejdsløsheden er imidlertid fortsat høj, og langtidsledigheden er steget siden krisens begyndelse. Det vil tage tid at få dem bragt ned. I betragtning af krisens indvirkning på samfundet er adskillige medlemsstater nødt til at modernisere deres arbejdsmarkedspolitikker og velfærdssystemer for at kunne løse de aktuelle udfordringer. De skal fremme oprettelsen af nye arbejdspladser og samtidig sørge for en bred socialsikring, især for de personer, der har mest brug for det, og tage fat om risici for social udstødelse og øget fattigdom. Næsten alle medlemsstater har anerkendt disse udfordringer og taget skridt til at afhjælpe dem. I mange medlemsstater er der behov for at afpasse lønfastsættelsen bedre efter produktivitetsudviklingen og sikre, at uddannelsessystemerne bedre matcher arbejdsmarkedets behov. Visse medlemsstater, f.eks. Estland, er ved at 13 I 2013 udgjorde investeringerne stadig 19,3 % af BNP, hvilket er ca. 2 procentpoint under det historiske gennemsnit, hvis der ses bort fra "boom-bust"-årene (jf. den årlige vækstundersøgelse 2015, COM(2014) 902). 6

7 planlægge eller gennemføre foranstaltninger for at mindske skattekilen, ofte ved at lempe beskatningen af arbejdskraft for især lavindkomstgrupper. For at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden har alle medlemsstater nu lanceret en ungdomsgaranti, men der er stadig mange, som skal styrke kapaciteten i de offentlige arbejdsformidlinger for at bekæmpe langtidsledighed. Kommissionen har for nylig foreslået, at de lovgivende instanser i EU giver adgang til øjeblikkelig supplerende finansiering via relanceringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 14. Segmenteringen af arbejdsmarkedet er fortsat et problem i mange medlemsstater. I Nederlandene har regeringen vedtaget en omfattende reform af lovgivningen om jobbeskyttelse for at reducere det tvedelte arbejdsmarked og fremme erhvervsmæssig mobilitet. I den italienske arbejdsmarkedslov er der indført afgørende ændringer i lovgivningen vedrørende jobbeskyttelse og arbejdsløshedsunderstøttelse for at forbedre indog udtræden på arbejdsmarkedet, styrke omfordelingen af arbejdskraft mellem sektorer og fremme en mere stabil, tidsubegrænset ansættelse, navnlig for de unge. Reformerede og integrerede produktmarkeder spiller en central rolle i bestræbelserne for at øge produktiviteten, genskabe konkurrenceevnen og forbedre vilkårene for erhvervslivet og dermed også at fremme private produktive investeringer. Visse medlemsstater har truffet foranstaltninger for at stimulere konkurrencen i service- og detailsektoren og skabe bedre adgang til regulerede erhverv, men fremskridtene er generelt begrænsede. Hvad angår de liberale tjenesteydelser er de foreslåede reformer somme tider for uambitiøse (f.eks. i Frankrig) eller vanskelige at få vedtaget eller gennemført (i f.eks. Italien, Portugal og Spanien). Polen udgør en undtagelse med en ambitiøs reform på dette område, der startede i 2013 og fortsatte i 2014, og som skal lette adgangen til mere end 200 regulerede erhverv. Der er i nogle få lande vedtaget begrænsede reformer inden for detailsektoren (f.eks. Finland, Frankrig og Spanien). Fremskridtene med at strømline de forskriftsmæssige rammer, som virksomhederne er underlagt, er blandede. Trods visse begrænsede fremskridt (i f.eks. Italien, Rumænien og Slovenien) er der et generelt behov for at modernisere den offentlige forvaltning yderligere og intensivere bekæmpelsen af korruption, skatteunddragelse og sort arbejde for at øge dens effektivitet og gennemsigtighed. Det er også afgørende at forbedre retssystemernes uafhængighed, kvalitet og effektivitet og sikre en bedre håndhævelse af kontrakter og fastlægge velfungerende rammer for konkursbehandling. F.eks. blev der i Slovakiet vedtaget ny lovgivning om whistleblowing i 2014, og i december 2014 opdaterede man en handlingsplan for bekæmpelse af korruption. 3.3 Fortsat indsats for at sikre vækstfremmende finanspolitisk ansvarlighed Den betydelige finanspolitiske indsats, de fleste medlemsstater har iværksat siden 2010, er begyndt at bære frugt. Arbejdet er endnu ikke færdigt, og i mange lande er det stadig nødvendigt at gøre yderligere fremskridt i retning af holdbare budgetstillinger. Både i EU og i euroområdet forventes gældskvoten at stabilisere sig i og derefter falde en smule i Visse regeringer kan nu udnytte det større finanspolitiske råderum og de lavere låneomkostninger til at kompensere for kortfristede, negative virkninger og udnytte fordelene ved strukturreformer. Samtidig er der behov for større fokus på at øge de offentlige finansers effektivitet, kvalitet og vækstfremmende potentiale. Den offentlige gæld er vokset betydeligt i 14 COM(2015) 46 af 4. februar

8 de sidste fem år og ligger fortsat på over 90 % af BNP i Belgien, Irland, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal eller på niveauer, der befinder sig et godt stykke over niveauet før krisen i Kroatien og Slovenien. Tilpasningstempoet er blevet betydeligt langsommere, hvilket afspejler både cykliske forhold og en mindre finanspolitisk indsats. Som det fremgår af de høje gældskvoter skal visse medlemsstater dog optrappe deres finanspolitiske indsats for at sikre holdbarheden af deres offentlige finanser og undgå, at renteudgifterne fortrænger mere produktive udgifter. Boks 2. Opdateringer under stabilitets- og vækstpagten I vurderingen af eurolandenes udkast til budgetplaner for 2015, der blev offentliggjort i november 2014, påpegede Kommissionen, at planerne for syv landes vedkommende (Belgien, Spanien, Frankrig, Italien, Malta, Østrig og Portugal) risikerer ikke at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Hvad angår Frankrig, Italien og Belgien, meddelte Kommissionen ligeledes, at den ville undersøge situationen med hensyn til disse landes forpligtelser i henhold til pagten i begyndelsen af marts 2015, når deres budgetlovgivning for 2015 var afsluttet, og når deres strukturelle reformprogrammer var mere detaljeret udformet. I mellemtiden har disse medlemsstater forelagt nye oplysninger om deres finanspolitiske planer og reformplaner, som offentliggøres parallelt med denne meddelelse. Som sædvanlig benytter Kommissionen sig også af offentliggørelsen af den seneste økonomiske prognose til at ajourføre sine retningslinjer. På denne baggrund konkluderer Kommissionen følgende: Kommissionen anbefaler, at Rådet vedtager en henstilling til Frankrig om at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i Den nye henstilling bør indeholde strenge mål for den finanspolitiske tilpasning, som skal overholdes og vil blive vurderet regelmæssigt, første gang i maj I overensstemmelse med meddelelsen om maksimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer er det hensigten at give Frankrig tilstrækkelig tid til at gennemføre ambitiøse strukturreformer. De første led i en strukturreform blev vedtaget og offentliggjort af den franske regering den 18. februar Kommissionen vedtager i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF rapporter om den finanspolitiske situation i Belgien, Italien og Finland, hvor den vurderer overholdelsen af traktatens underskuds- og gældskriterier. Selv om det ser ud til, at disse lande ikke opfylder gældskriteriet, mener Kommissionen ikke, at det er berettiget at indlede proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på nuværende tidspunkt, når man tager de væsentlige relevante forhold i betragtning, som Kommissionen i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF skal tage hensyn til, når den vurderer overholdelsen af gældskriteriet. Hvad angår Belgien og Italien, har Kommissionen taget hensyn til følgende relevante forhold: i) de nuværende ugunstige økonomiske vilkår, der er præget af ringe nominel vækst, gør det ekstra vanskeligt at opfylde gældskriteriet; ii) forventningen om, at disse lande overvejende gennemfører den nødvendige tilpasning i retning af det mellemsigtede mål og iii) den igangværende gennemførelse af ambitiøse strukturreformplaner. For Finlands vedkommende skyldes den umiddelbare overskridelse af referenceværdien på 60 % Finlands støtte til mekanismer for finansiel stabilitet i euroområdet. Det er afgørende, at de fornødne finanspolitiske strukturelle tilpasninger gennemføres, og navnlig for Frankrigs, Italiens og Belgiens vedkommende at de igangværende og planlagte strukturreformer (der er formelt fastlagt og vedtaget af regeringen) gennemføres fuldt ud. Inden for rammerne af det europæiske semester vil Kommissionen følge udviklingen nøje på grundlag af de nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer, som skal forelægges senest medio april, samt specifik overvågning som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, der vil blive iværksat for Italien og Frankrig. Hvis en af disse medlemsstater ikke gennemfører de nødvendige reformer, vil Kommissionen betragte det som et relevant forhold i fremtidige rapporter om behovet for at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og for de medlemsstater, som allerede er underlagt denne procedure, vil det blive betragtet som en skærpende 8

9 omstændighed, når der træffes afgørelse om forlængelse af fristen for korrektion i nye henstillinger, der følger vurderingen af medlemsstaternes foranstaltninger. Træffes der ikke virkningsfulde finanspolitiske foranstaltninger, optrappes proceduren med en eventuel suspension af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde. For eurolandene betyder det også, at Kommissionen vil anbefale Rådet at pålægge medlemsstaten en bøde 15. Kommissionen har også vurderet medlemsstaternes reaktion på henstillingerne om at styrke den institutionelle og mere langsigtede dimension af deres finanspolitik. Som aftalt på EUplan har medlemsstaterne indført nye elementer såsom numeriske budgetregler, mellemfristede rammer, uafhængige finanspolitiske institutioner og forbedrede budgetprocedurer, men der skal ske yderligere fremskridt. Medlemsstaterne er nødt til at optrappe bestræbelserne på at modernisere deres pensionssystemer. De budgetmæssige konsekvenser af befolkningsaldringen skaber problemer for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, især i de lande, hvor ældrekvoten 16 forventes at stige betydeligt i de kommende år. Væksten i de aldersrelaterede udgifter skal begrænses for at bidrage til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Arbejdsmarkedets parter i Finland nåede i september 2014 til enighed om en pensionsreform, der træder i kraft i Der er også sket en begrænset forbedring af effektiviteten i sundheds- og langtidsplejesystemerne, som kan sikre, at de fungerer godt og er tilgængelige, samtidig med at omkostningerne holdes under kontrol. Rumænien har indført et elektronisk sygesikringskort, hvormed alle konsultationer og medicinordinationer registreres, og som også vil medvirke til at afdække misbrug af sundhedssystemet. 4. DE NÆSTE SKRIDT Det europæiske semester spiller en vigtig rolle i indsatsen for at sikre en integreret samordning af den økonomiske politik på EU-plan. Kombinationen af makroøkonomiske og finanspolitiske overvågningsredskaber er afgørende for at opbygge sammenhængende politiske dagsordener, styre udviklingen mod konvergens, overvåge fremskridtene og forvalte den indbyrdes afhængighed. Tiltag for at styrke og strømline det europæiske semester bør gå hånd i hånd med bestræbelser på at sikre øget ejerskab og en bedre forståelse af processen på alle niveauer. Den analyse, der ligger til grund for landerapporterne, er udarbejdet efter en åben dialog med medlemsstaterne på det tekniske plan. Resultaterne er offentliggjort tidligere end i de foregående år, så en bredere vifte af aktører i medlemsstaterne og på EU-plan får mulighed for at gennemgå denne tekniske analyse nøje, ikke kun land for land på baggrund af de nationale programmer, men også ved at se på tværgående spørgsmål og pege på områder, der skal gribes mere koordineret an på EU-niveau, inden for euroområdet samt i de enkelte medlemsstater. I denne forbindelse giver landerapporterne også Rådet og dets udvalg stof til en mere dybdegående flersidet overvågning, der er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af det europæiske semester. Kommissionen er rede til at indgå i yderligere dialog på alle niveauer i de kommende uger og måneder: med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og mere generelt med de berørte parter. 15 Se også COM(2015) 12 af 13. januar Målt som andelen af befolkningen over 65 år som en procentdel af befolkningen mellem 15 og 64 år. 9

10 I marts vil Kommissionen afholde endnu en runde bilaterale møder med medlemsstaterne, hvor der bliver lejlighed til at drøfte landerapporterne. Medio april forventes medlemsstaterne at forelægge deres nationale reformprogrammer og deres stabilitets- eller konvergensprogrammer. På grundlag af alle disse kilder vil Kommissionen forelægge et nyt målrettet sæt landespecifikke henstillinger for i maj, hvor der vil blive fokuseret på de vigtigste spørgsmål, der skal løses. At strømline og styrke det europæiske semester med henblik på at styrke både ejerskabet og virkningerne bliver en vigtig del af de overordnede drøftelser om en udbygning af Den Økonomiske og Monetære Union Se f.eks. analysenotatet "Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre styring i euroområdet", der er udarbejdet til Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015: 10

11 BILAG 1 INTEGRERET OVERVÅGNING AF MAKROØKONOMISKE OG FINANSPOLITISKE UBALANCER OVERSIGTSTABEL, SOM VISER OPDATERINGER SOM LED I DENNE PAKKE Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) Stabilitets- og vækstpagten (MTO: mellemfristet målsætning/edp: procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud Bemærkninger AT BE Uændret: Ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning MTO endnu ikke nået; omfattet af overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet Kommissionens rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, med konklusion om ikke at indlede EDP på nuværende tidspunkt EDP ikke indledt på nuværende tidspunkt baseret på relevante forhold BG Ændring: Uforholdsmæssigt store ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning MTO endnu ikke nået PMU-optrapning som følge af øgede risici på grund af den finansielle uro i 2014 CY - - Omfattet af et specifikt program for finansiel bistand CZ PMU-optrapning som følge af: DE Ændring: Ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og overvågning MTO mere end nået; omfattet af gældskriteriet - vedvarende lave investeringer og store overskud på de løbende poster kombineret med utilstrækkelige politiske tiltag - øget systemisk risiko for euroområdet DK EE EL - - Omfattet af et specifikt program for finansiel bistand IE Uændret: Ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning (efterfølgende programovervågning) Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: ES Uændret: Ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning (efterfølgende programovervågning) Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: PMU-optrapning som følge af: Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: forringelsen af konkurrenceevnen og af holdbarheden af den offentlige gæld ikke tilstrækkeligt bremset af bebudede foranstaltninger FR Ændring: Uforholdsmæssigt store ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning Henstilling med henblik på Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, med 2017 som frist for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud - systemisk risiko for euroområdet Afgørelse om aktivering af den korrigerende del skal træffes i maj i lyset af det nationale reformprogram og andre tilsagn om strukturreformer EDP ny frist, herunder strenge mål og hensyntagen til den reformplan, Frankrig har forelagt HR Uændret: Uforholdsmæssigt store ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: 2016 PMU-afgørelse om aktivering af den korrigerende del skal træffes i maj i lyset af det nationale reformprogram og andre tilsagn om strukturreformer 11

12 HU Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) Uændret: Ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og overvågning Stabilitets- og vækstpagten (MTO: mellemfristet målsætning/edp: procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud MTO endnu ikke nået; omfattet af overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet Bemærkninger - IT Uændret: Uforholdsmæssigt store ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning MTO endnu ikke nået; omfattet af overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet Kommissionens rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, med konklusion om ikke at indlede EDP på nuværende tidspunkt PMU: Status quo på baggrund af allerede indgivet reformplan, der skal overvåges nøje EDP ikke indledt på nuværende tidspunkt baseret på relevante forhold LT LU LV MT NL Uændret: Ubalancer, som kræver overvågning og politiske tiltag. MTO ikke nået; omfattet af overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet - PL PT Ændring: Uforholdsmæssigt store ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning (efterfølgende programovervågning) Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: 2015 PMU-afgørelse (efter afsluttet program) som følge af høje gældsniveauer, både internt og på tværs af sektorer. SI Ændring: Ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: 2015 PMU-nedtrapning som følge af forbedringer i stillingen over for udlandet og banksektoren SE Uændret: Ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning MTO nået SK RO Ændring: Ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning MTO endnu ikke nået PMU-afgørelse som følge af svag stilling over for udlandet og konkurrenceevne FI Uændret: Ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning MTO endnu ikke nået Kommissionens rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, med konklusion om ikke at indlede EDP på nuværende tidspunkt EDP ikke indledt på nuværende tidspunkt baseret på relevante forhold UK Uændret: Ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning Uforholdsmæssigt stort underskud, frist for korrektion: (*) Henstillingerne i henhold til "2-pack'en" (forordning nr. 473/2013) vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre en rettidig korrektion af landets uforholdsmæssigt store offentlige underskud, vedrører kun medlemsstaterne i euroområdet. 12

13 BILAG 2: GENNEMFØRELSE AF DE LANDESPECIFIKKE HENSTILLINGER I MEDLEMSSTATERNE Otte måneder efter, at Europa-Kommissionen fremsatte forslag til landespecifikke henstillinger for , som efterfølgende blev godkendt af medlemsstaterne, viser en første undersøgelse af gennemførelsen hidtil en række positive tendenser. Nærmere oplysninger findes i den oversigtstabel, der indgår i de enkelte landerapporter. Nedenstående diagram er baseret på en analyse af medlemsstaternes fremskridt mht. at løse de individuelle problemer, der er påpeget i de landespecifikke henstillinger. Det omfatter ikke vurderingen af medlemsstaternes resultater inden for rammere af stabilitets- og vækstpagten. Figuren tjener kun til illustration og har visse metodologiske begrænsninger: De landespecifikke henstillinger er ikke alle lige enkle at gennemføre, nogle er objektivt set vanskeligere end andre. F.eks. går der uundgåeligt et vist tidsrum mellem udarbejdelsen af et initiativ, drøftelsen af det som led i nationale hørings- og beslutningsprocesser, gennemførelsen af det i praksis og evalueringen af virkningerne. Derfor kan Kommissionens analyse ikke reduceres til en "afkrydsningsøvelse" - den forbliver grundlæggende en kvalitativ undersøgelse, selv om den kvantitative vurdering giver et umiddelbart indtryk af medlemsstaternes vilje og evne til at gennemføre de reformer, der er aftalt i Rådet. Medlemsstaternes fremskridt mht. at løse de centrale problemer, der er påpeget i de landespecifikke henstillinger for

14 Eksempler på de reformer, der er iværksat Fuldstændig gennemførelse Væsentlige fremskridt: Visse eller begrænsede fremskridt Ingen fremskridt En pæn række henstillinger kan betragtes som fuldt ud gennemført. Det gælder bl.a. vigtige arbejdsmarkedsreformer (Kroatien), yderligere styrkelse af banksektoren (Irland), styrkelse af de finanspolitiske rammer (Malta) og forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder (Nederlandene). Der er gjort væsentlige fremskridt inden for en lang række meget vigtige politikområder, f.eks. tiltag for at sikre SMV'er bedre adgang til finansiering (Det Forenede Kongerige, Spanien og Irland), fremskridt med omstruktureringen af banksektoren (Slovenien), nedbringelse af skattebyrden for lavtlønnede (Rumænien), reform af konkurslovgivningen (Letland), tiltag for at nå ud til unge arbejdsløse (Kroatien) og styrkelse af den nationale konkurrencemyndighed (Østrig). Der er gjort visse eller begrænsede fremskridt i langt hovedparten af tilfældene. Dette gælder navnlig beskæftigelsespolitiske foranstaltninger (Sverige, Slovakiet og Slovenien), bekæmpelse af den sorte økonomi (Spanien, Italien), reform af den offentlige administration (Spanien), udarbejdelsen af reformer af pensionssystemet (Østrig), fremskyndelse af udbredelsen af fastnetbredbånd (Polen), reform af sundhedssektoren (Slovenien, Rumænien, Tyskland og Østrig) og tiltag til forbedring af overholdelsen af skattereglerne (Ungarn). Der er meget få henstillinger, som medlemsstaterne slet ikke har gjort noget ved. De vedrører bl.a. problemer som styrkelse af de institutionelle aspekter af budgetrammerne (Ungarn, Estland, Polen, Irland), reform af energimarkederne (Rumænien, Slovakiet), reform af lønfastsættelsesmekanismen (Luxembourg, Rumænien) og behandling af spørgsmålet om pensioner (Tyskland, Bulgarien). 14

15 BILAG 3: RESULTATER AF DE DYBDEGÅENDE UNDERSØGELSER PR. MEDLEMSSTAT Belgien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. Udviklingen i belgiske varers eksterne konkurrenceevne udgør fortsat en risiko og kræver opmærksomhed, da en fornyet forringelse af konkurrenceevnen kan true den makroøkonomiske stabilitet. Yderligere tiltag for at sikre konvergens mht. omkostningsparametrene vil kunne bremse nedgangen i beskæftigelsen i de konkurrenceudsatte sektorer, og de historiske omkostningsforskelle vil kunne nedbringes ved at flytte beskatningen over på andre områder end arbejdskraft. Den offentlige gæld er fortsat høj, men en række faktorer dæmper de hermed forbundne makroøkonomiske risici. Bulgarien har makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Navnlig har uroen i finanssektoren i 2014 øget bekymringerne over praksis i de indenlandsk ejede banker, der har potentielt store konsekvenser for finanssektoren og den overordnede makroøkonomiske stabilitet. Desuden er der fortsat makroøkonomiske risici i form af den fortsatte negative stilling over for udlandet, der ganske vist er i bedring, samt for stor låntagning i virksomhederne og svage arbejdsmarkedstilpasninger. Disse risici fortjener særlig opmærksomhed. Tyskland har makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og overvågning. Risiciene er vokset som følge af det vedvarende utilstrækkelige private og offentlige investeringsniveau, der hæmmer væksten og bidrager til det meget store overskud på de løbende poster, som fortsat bør følges nøje. Det er særlig vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den tyske økonomi, der risikerer at brede sig til hele Den Økonomiske og Monetære Union. Irland har makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Irland gennemførte EU-IMF-programmet for finansiel bistand i 2013 og er i øjeblikket underlagt overvågning efter programmet og overvågning inden for rammerne af det europæiske semester. Trods en markant forbedring i de økonomiske udsigter, kræver risiciene i forbindelse med den høje private og offentlige gældsætning, tilbageværende udfordringer i finanssektoren, navnlig vedrørende bankernes rentabilitet, og tilpasningen af arbejdsmarkedet, der er præget af høj strukturel arbejdsløshed, fortsat særlig opmærksomhed. Spanien har makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Spanien afsluttede programmet for finansiel bistand til kapitalisering af pengeinstitutter i 2014 og er i øjeblikket underlagt overvågning efter programmet og overvågning inden for rammerne af det europæiske semester. Trods en vis forbedring i balancen på de løbende poster er der fortsat grund til opmærksomhed om risiciene i forbindelse med den høje private og offentlige gældsætning og den stærkt negative nettostilling over for udlandet, set på baggrund af den meget høje arbejdsløshed. Det er særlig vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den spanske økonomi, der risikerer at brede sig til hele Den Økonomiske og Monetære Union. Frankrig har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. I maj vil Kommissionen på grundlag af de nationale reformprogrammer og andre strukturreformer, der bebudes inden denne dato, træffe afgørelse om at iværksætte proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. I en situation med lav vækst og lav inflation kombineret med en dårlig rentabilitet i virksomhederne og utilstrækkelige politiske tiltag hidtil er risiciene som følge 15

16 af forringelsen af både den omkostningsrelaterede og den ikke-omkostningsrelaterede konkurrenceevne og af den høje og stigende franske gældsætning, navnlig den offentlige gæld, vokset betydeligt. Det er særlig vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den franske økonomi, der risikerer at brede sig til hele Den Økonomiske og Monetære Union. Kroatien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. I maj vil Kommissionen på grundlag af de nationale reformprogrammer og andre strukturreformer, der bebudes inden denne dato, træffe afgørelse om at iværksætte proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. I en situation med dæmpet vækst, forsinket omstrukturering af virksomheder og elendige resultater for beskæftigelsen, er risiciene i forbindelse med en svag konkurrenceevne, høj gældsætning over for udlandet og stigende offentlig gæld kombineret med svag offentlig styring, vokset betydeligt. Italien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. På baggrund af den langvarige ringe vækst og den vedvarende lave produktivitet, er risiciene som følge af den meget store offentlige gæld og den svage omkostningsrelaterede og ikke-omkostningsrelaterede konkurrenceevne steget betydeligt. Det er særlig vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den italienske økonomi, der risikerer at brede sig til hele Den Økonomiske og Monetære Union. Ungarn har makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og overvågning. Navnlig risiciene som følge af nettostillingen over for udlandet, der trods forbedring i de eksterne balancer fortsat er stærkt negativ, samt den høje offentlige gæld og den store administrative byrde for den finansielle sektor og mange misligholdte lån, der vanskeliggør nedgearingen, bør fortsat følges nøje. Nederlandene har makroøkonomiske ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning. Der er fortsat risici som følge af den høje private gæld, der fortjener opmærksomhed, selv om de seneste foranstaltninger medvirker til et opsving på boligmarkedet og begrænsning af væksten i realkreditlån. Selv om det store overskud på de løbende poster delvis skyldes strukturelle træk ved økonomien, kan strukturen i pensions- og skattesystemet potentielt være en kilde til ineffektiv kapitalallokering. Portugal har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Portugal afsluttede det økonomiske tilpasningsprogram i 2014 og er nu underlagt overvågning efter programmet og overvågning inden for rammerne af det europæiske semester. Trods de betydelige fremskridt, der er gjort under programmet, både med hensyn til økonomisk tilpasning og politikker, er der stadig betydelige risici på grund af den høje gældsætning, både internt og eksternt og på tværs af forskellige sektorer, og dette bør følges nøje. Der er også et kraftigt nedgearingspres i forbindelse med lav vækst, lav inflation og høj arbejdsløshed. Slovenien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Indsatsen for at genskabe balancen videreføres, og som følge af en række generelle afgørende politiske tiltag og bedre eksportresultater og vækstbetingelser er risiciene blevet mindsket i forhold til sidste år, navnlig i forbindelse med den eksterne holdbarhed. Imidlertid er der på grund af svag virksomhedsledelse, høj grad af statsejerskab, fortsat stor gearing hos selskaber og voksende offentlig gæld visse risici for den finansielle stabilitet og vækst, og dette bør følges nøje. Ubalancerne kan derfor ikke længere betragtes som uforholdsmæssigt store, men de bør fortsat følges nøje. 16

17 Finland har makroøkonomiske ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. Der bør især udvises opmærksomhed om risiciene i forbindelse med de svage eksportresultater i en kontekst med industriel omstrukturering. Nedgangen i eksportmarkedsandele og fremstillingsindustrien er stort set ophørt, men investeringerne er fortsat lave, og den potentielle vækst er faldet. Den private sektors gæld har stabiliseret sig og synes ikke at give anledning til umiddelbar bekymring, men det forholdsvis høje niveau kræver nøje overvågning. Sverige har makroøkonomiske ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. Navnlig er husholdningernes gæld fortsat meget høj og stadig voksende som følge af stigende boligpriser, vedvarende lave rentesatser, fortsat høje skatteincitamenter og begrænsninger i boligudbuddet. Der bør fortsat udvises opmærksomhed om den makroøkonomiske udvikling i forbindelse med den private gæld. Rumænien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. I de tre på hinanden følgende EU-IMF-programmer er de eksterne og interne ubalancer blevet væsentligt reduceret. Der bør dog udvises opmærksomhed om risici som følge af den relativt store negative nettostilling over for udlandet og en svag eksportkapacitet på mellemlang sigt. Desuden er finanssektorens stabilitet hidtil opretholdt, men der er fortsat eksterne og interne svagheder i banksektoren. Det Forenede Kongerige har makroøkonomiske ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. Der bør især udvises opmærksomhed om risici i forbindelse med husholdningernes høje gældsniveau, som også hænger sammen med strukturelle forhold på boligmarkedet. Økonomien og den finansielle sektor er blevet mere modstandsdygtige. Der vil dog fortsat være mangel på boliger, hvilket sandsynligvis vil medvirke til, at boligpriserne vil være høje på mellemlang sigt, og at sektoren fortsat vil være mindre modstandsdygtig over for risici. 17

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015

Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3375 - økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-1583 Doknr. 211998 Dato 04-03-2014 Samlenotat til ECOFIN 10.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Bruxelles, den 28.11.2014 COM(2014) 902 final

Bruxelles, den 28.11.2014 COM(2014) 902 final EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.11.2014 COM(2014) 902 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 21. juni 2013.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 21. juni 2013. Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3248 - Økofin Bilag 1 Offentligt Enhed INTOKO, International Økonomi Sagsbehandler - Koordineret med Øvrige relevante ministerier Sagsnr. 2013-08323 Doknr. 109311 Versionsnr.

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK

Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Den Økonomiske og Monetære For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa Union og euroen En velfungerende økonomisk og monetær union og en stærk stabil euro er fundamentet for

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE

AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE Det Europæiske Råd 14-15/3-13 Bilag 10 Offentligt AKT AF U OPD EUR 14.- AKTIONSGRUPPER TIL FREMME AF UNGDOMSBESKÆFTIGELSEN OPDATERING I FORBINDELSE MED DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 14.-15. MARTS

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Europaudvalget 2012 Det Europæiske Råd 13-14/12-12 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2012 Det Europæiske Råd 13-14/12-12 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2012 Det Europæiske Råd 13-14/12-12 Bilag 8 Offentligt DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. december 2012 (OR. en) EUCO 205/12 CO EUR 19 CO CL 5 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere