Tinghøjparken vil have styr på energien

Transkript

1 Juni ÅRGANG Tinghøjparken vil have styr på energien Mere side 2-3 Fik 2,6 mio. kr. for at lede regnvand i jorden Læs side 6 Høje Gladsaxe i en anden vinkel Se side 12 Mere beboerindflydelse hvad får du ud af det? Kig med fra side 14

2 Tinghøjparken vil have styr på energien Engeribussen var spækket med gode ideer og gode eksempler til efterfølgelse, da den sammen med EnergiTjenesten gjorde et daglangt holdt i Tinghøjparken lørdag 2. juni Lige ved den store rundkørsel i Buddinge. Her blev præsenteret gode ideer og eksempler til efterfølgelse, hvis du selv vil gøre noget for at nedbringe dit energiforbrug. Også din afdeling kan få besøg af både Energibussen og EnergiTjenesten. Fra klokken 10 til 16 kunne beboerne få gode spareråd både når det gælder elforbrug og vand. Både det kolde og varme. Det benyttede en snes beboere sig af. To beboere havde bedt om en gennemgang af deres energiforbrug. Blandt andet konstaterede EnergiTjenesten, at der var mange apparater, som stod på standby. To gode grunde Der er to gode grunde til at spare på energien. Den første er, at du kan spare penge direkte ned i lommen. Den anden er, at du er med til at nedsætte belastningen af CO2-udslip ved at skrue ned for forbruget, uden at det går ud over komforten, fortæller Niels Ulrik Friis, der er ingeniør med speciale i energibesparelser. Han var et af de tre besætningsmedlemmer på Energibussen, som kommer fra EnergiTjenesten, der er en rådgivende non-profit organisation. De andre var Ann Vikkelsø og Janus Hendrichsen. EnergiTjenesten havde været på besøg tidligere i Tinghøjparken for at kigge forbruget af elektricitet og gas efter i sømmene. Det er belysningen på trapperne, i kældrene og i vaskeriet, som fik de fleste kommentarer. Og her var der noget at komme efter. Hvorfor brænder lyset døgnet rundt i kælderen? Hvorfor slukker den sidste bruger af vaskeriet ikke for lyset? Hvorfor kører køleskabene i de fælles lokaler, selv om der ikke er behov? Det var ikke Spørge Jørgen, som var forbi Tinghøjparken. Det var EnergiTjenesten, og den pegede på besparelser. Også hos den enkelte beboer. Besparelser er altid velkomne, siger Finn Sørensen formand for Tinghøjparken. Der er lys i lygten døgnet rundt Der har altid brændt lys i kældrene døgnet rundt. 18 gammeldags lysstofrør har sørget for, at beboerne kunne se, når de kom ned i kælderen. EnergiTjenesten blinkede noget med øjnene, da de konstaterede, at vi havde et forbrug på omkring kwh, som svarer til omkring kroner hvert år, fortæller Finn Sørensen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Tinghøjparken. EnergiTjenesten har vurderet, at afdelingen alene her kan spare kwh eller kroner om året i elektricitet ved 2

3 Indtil nu har lyset i kælderen været tændt 24 timer i døgnet året rundt. Det bliver der ændret på. at sættes nye mere effektive lysstofrør med HF-opkobling sammen med følere, der tænder lyset, når beboerne eller ejendomsfunktionærerne er i kælderen. Det er jo en besparelse, der er til at tage at føle på. Samtidig konstaterede Bliv klar til KlimaKlar Alle boliger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er med i KlimaKlar, der er et samarbejde mellem boligselskaber og kommunen om at skære ned på forbruget af energi og dermed også reducere af CO2 blandt boliger med 15 procent fra 2007 til Hensigten med KlimaKlar er at inspirere, hjælpe og motivere boligafdelingerne i gang med eller videre med tiltag, der reducere CO2- udledningen. Det kan for eksempel være hjælp til en energigennemgang af afdelingen, KlimaKlar kan også formidle viden til, hvordan afdelingen kommer i gang med et energiregnskab og dermed får styring på energiforbrug. Du og din afdelingsbestyrelse kan læse mere på EnergiTjenesten, at belysningen i de områder, hvor ejendomsfunktionærerne arbejder i kælderen var mere end elendig. Så der bliver også tale om et bedre arbejdsmiljø, når vi skifter til ny belysning og bevægelsesfølere, fortæller Finn Sørensen, der sammen med Winnie Brandt, som også er medlem af afdelingsbestyrelsen, var med under EnergiTjenestens besøg i Tinghøjparken. Vejret var ikke det bedste. Der var regn. Der var meget regn. Der var blæst meget blæst. Solen kiggede jævnligt frem, og det fik solcellerne på Energibussen til lystigt at levere 240 volt, så beboere og andre interesserede kunne se, at der er god energi i at bruge sparepærer. Døgnbelyst nøgletavle i vaskeriet Hvem er det, der har behov for at kigge inden for i Tinghøjparkens vaskeri klokken tre om morgenen og så finde tavlen med låse for at reservere en tid. Formentlig er behovet ikke særligt stort, men alligevel har der i årevis døgnet rundt være gang i to lysstofrør à 36 watt. De kan sagtens slukkes mellem klokken 20 og seks om morgenen. Det vil give en besparelse på 650 kroner om året eller omsat til et mindre forbrug på 330 kwh, konstaterer EnergiTjenesten. Da Boligbladet sammen med Finn Sø- rensen og EnergiTjenesten besøgte vaskeriet var der ros for, at tørretumblerne både den lille og store kørte på gas, som er CO2-neutralt. Men der var ellers ikke megen ros at hente, fordi den sidste bruger ikke havde fulgt opfordringen til at slukke lyset, når vaskeriet blev forladt. Sidste bruger slukker ikke Her ville det være en god ide med bevægelsesfølere, som automatisk slukker lyset, når den sidste er gået, konstaterede Finn Sørensen. EnergiTjenesten anslog, at alene det ville give en besparelse på 850 kroner om året, der ligesom alle andre fælles udgifter på ejendommens drift skal betales af beboerne. Tinghøjparken vil være mere grøn. Faskinerne til regnvand er der ikke plads til på grunden, men til gengæld tilslutter afdelingen sig fjernvarme, og her regner afdelingsbestyrelsen med, at varmeudgiften kan reduceres med omkring ti procent. I forbindelse med hele gennemgangen af energiforbruget i Tinghøjparken blev der også kigget på vaskeriet og muligheden for at tilslutte varmt vand i stedet for koldt vand. Det ville give besparelser, især når ejendommene bliver forsynet med fjernvarme. EnergiTjenesten var ude i hjørnerne. De foreslog også, at køleskabene i fælleslokalerne kun var tændte de få timer om året, de var i brug, fortæller Finn Sørensen. Meget at arbejde videre med Tinghøjparken har fået en liste over, hvad der kan give besparelser, samt overslag over hvor hurtigt besparelserne ville kunne tjene sig hjem. Som Finn Sørensen konstaterede mellem regndråberne, så var der nok at gå i gang med. Blandt andet overvejelser om solceller til at forsyne vaskeriet med elektricitet. Afdelingsbestyrelsen vil også indkøbe et par små el-målere, så beboerne selv kan måle, hvor meget det koster f.eks. at have et fjernsyn stående på standby. 3

4 En time til gymnastik og en Denne blanding har været aktuel i 58 år, så længe har der været en gymnastikklub for kvinder i Pileparken 4. Flere af de 15 aktive kvinder har været med siden starten. Måske er tempoet sat lidt ned, men gymnastikken kan stadig bringe sved på panden. Foto: Kaj Bonne Mortensen 4 Det kan godt være, at tempoet er kommet lidt ned gennem årene, men ihærdigheden er stadig lige høj. Arme bøj og arme stræk. Og der er stadig sved på panden. Næsten som for 58 år siden, da en række unge kvinder besluttede, at nu skulle der være et gymnastikhold om aftenen for kvinder i Pileparken 4. Flere havde gået til gymnastik blandet andet i Mørkhøj Gym, men nu kunne det ske i afdelingens selskabslokale. Og det var meget nemmere. Derfor går mange af de lidt ældre kvinder i Pileparken 4 rundt med friske røde kinder og spændstig gang. Det skyldes simpelthen, at de er medlem af afdelingens egen gymnastikklub. Afdelingen kan i øvrigt fejre sit 60 års jubilæum om få dage. Aften er blevet til formiddag Aften er siden blevet til formiddag, og de unge kvinder er blevet en del ældre, men gymnastiklubben består i bedste velgående. Tre af de 15 entusiastiske kvinder, som mødes et par timer hver tirsdag i vinterhalvåret, i selskabslokalet i Pileparken 4, har været med fra starten og har boet i Pileparken 4 i 60 år. De fleste har været med rigtig længe. Alle møder præcist frem. Alder er der ingen, som taler om. Den er i hvert fald ikke en hindring for at gå til gymnastik, selv om nogle har skiftet de fritstående øvelser ud med øvelser, som med ihærdighed udføres siddende på en stol. Efter gymnastikken er der altid tid til en kop kaffe, knækbrød med ost og en god snak. De skiftes til at stå for kaffe og knækbrød, som indimellem afløses af rundstykker. Holdet står selv for alle udgifter. Aldersgennemsnittet Boligbladet udarbejde på stedet en hurtig opgørelse, der viste, at gennemsnitsalderen er højere end på mange andre gymnastikhold. Den dag bladet besøgte gymnastikpigerne, var seks deltagere over 80

5 time til kaffe år, seks deltagere var i 70 erne, og to var i midten af 60 erne. Gymnastikken giver bonus ved at holde kroppen i gang, humøret i vejret og giver samtidig en bedre livskvalitet efter de to gange en halv time, gymnastikken varer, siger Dorte Bonne, der selv har været på gymnastikholdet i omkring ti år. For 58 år siden var tilslutningen så stor, at der var to hold, som var en del af AOF s tilbud med instruktører i spidsen til at styre aktiviteterne. Men så skulle de også selv sørge for oprydning og svabning af gulvet bagefter. Varme kikærter og can-can Det sker, at der bliver talt gamle dage på holdet, hvor deltagerne blev udsat for afspænding med opvarmede kikærter i stofposer, poetiske tænkte ture i skov og på mark samt vælte træer som strækøvelse. Kommer det frem i den fælles samtale om gymnastikholdets fortid, som også hand- ler om Jane Fonda-tiden med tempofyldte øvelser over græsk dans, via folkedans til især can-can. For 12 år siden blev gymnastikholdet til et daghold, og AOF havde været ude af billedet i flere år, idet deltagerne selv hyrede instruktører. I dag styrer de selv aktiviteterne. Vi gør gymnastik til flere forskellige ældgamle bånd med øvelser og musik fra Hjerteforening og Ældresagen. Så hvis nogen har nye bånd eller cd ere med gymnastikøvelser, så hører jeg gerne fra dem. Gerne bånd og cd er med glad musik og en frisk instruktør, siger Dorte Bonne. Men de 15 aktive gymnaster nøjes ikke med at gøre gymnastik en gang om ugen med efterfølgende kaffebord. Der er også plads til en fælles tur til byen med brunch eller frokost eller en tur i biografen for at se en god film. Sæsonen afsluttes altid med fælles spisning. Og så er gymnastikklubben social. Men ikke med landsbysladder. Dukker en deltager ikke op, så skal det straks undersøges hvorfor. Vi passer på hinanden, konstaterer Dorte Bonne. 5

6 Fik 2,6 mio. kr. for at hælde regnvand i jorden 6

7 Mølleparken 2 fik pengene tilbage fra kommunen, da regnvandet fra tagene nu ryger direkte i jorden gennem faskiner frem for at belaste rensningsanlægget. Dermed er Mølleparken 2 med på den grønne bølge. Det giver besparelser her og nu og i fremtiden. 2,6 millioner gode danske kroner trillede ind på kontoen hos Mølleparken 2. Millionerne var med til at sætte prisen ned for en omfattende renovering af kloakkerne i afdelingen, hvor regnvandet fra tagene nu ikke længere ryger videre til rensningsanlægget. I stedet løber vandet ned i en række store faskiner, som lader vandet stille og roligt sive tilbage i jorden. I januar 2012 meddelte regeringen, at det ville være muligt at få tilslutningsafgiften til kloakker tilbage, hvis en grundejer ledte tagvand i faskiner på egen grund. Det benyttede vi os af. Vi skulle alligevel i gang med omfattende arbejder på vore kloaknet. Så vi har fået pengene tilbage for den tilslutningsafgift, der en gang er betalt for at blive tilsluttet det offentlige kloaknet. Tidligere er alt vand fra køkkener, toiletter og bade samt regnvandet røget direkte i kloakken. Nu har vi skilt det ad, så regnvandet ledes ned i jorden. Dermed belaster vi det offentlige kloaknet mindre, fortæller Carsten Petersen, formand for Mølleparken 2 i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Grøn, grønnere, grønnest Men beboerne i Mølleparken 2 ser stadig fremad for at blive endnu mere grønne: Solceller på tagene, men det ligger et par år ude i fremtiden, men så heller ikke længere, mener afdelingsformanden. Planerne ligger helt i forlængelse af, hvor der er sket og hvad der skal ske i Mølleparken 2: Nye legepladser for en halv million kroner er på vej. Beboerne har sagt ja tak til fjernvarme, som vil koste omkring 2,5 millioner kroner at få etableret. Der er også sat nye vinduer og altaner i Mølleparken 2. Alene det vil give en besparelse på omkring 20 procent på varmeudgifterne. Carsten Petersen peger også på, at den omfattende renovering og løbende vedligeholdelse er med til at fastholde boligerne i Mølleparken 2 som attraktive. Kort sagt et sted, hvor der er rart at bo. Hvad er en faskine? En faskine er en nem og relativt billig måde at få ledt regnvand bort på. En faskine er især en god ide på steder, hvor det er besværligt og dermed dyrt at slutte afløbssystemet til den eksisterende kloak. En faskine aflaster kloaksystemet og rensningsanlægget. En faskine er miljøvenlig, fordi den bidrager til at gøre grundvandet i nærheden renere på grund af de ekstra mængder regnvand, som ledes til grundvandet netop her. Kilde: www. Bolius.dk Renoveringer for 18 millioner kroner Kloakprojektet er nu en lille del af den store renovering, som siden august 2011 har været i gang i Mølleparken 2. Den samlede renovering af altaner og kloaker løber op i næsten 18 millioner kroner, hvorfra beboerne kan trække 2,6 millioner kroner, som er tilbagebetaling af tilslutningsafgift til kloakkerne. I forvejen havde beboerne Kort om Mølleparken 2 Mølleparken 2, der ligger på Gammelmosevej , 2800 Lyngby, er opført 1956/1963. Afdelingen har 112 boliger, som fordeler sig på 41 styk 2-rumsboliger på mellem m 2, 57 styk 3-rums boliger på mellem m 2 samt 14 styk 4-rumsboliger på mellem m 2. Huslejen var inden renoveringen pr. 1. oktober 2011 for en 3-rums bolig på 80 m 2 på kroner. Hertil kommer a konto varme på 781 kroner samt antenneafgift på 345 kroner. Kilde: afsat 1,5 millioner kroner til kloaker, så der i alt er renoveret kloaker for cirka 3,5 millioner kroner. Huslejen steg med små 20 procent, men forbedringerne står mål med stigningen i huslejen. Beboerne havde ved afdelingsmøder besluttet sig for at renovere altanerne, som nu er blevet forsynet med glas, så i de varme perioder kan beboerne bruge altanerne som et supplement til boligen. Kort Beboerne i stueetagerne måtte i en periode se på, at deres haver var forsvundet i forbindelse med nedgravningen af nye rør til kloakering, men de får deres haver tilbage, når renoveringen er afsluttet. Foto: Kaj Bonne Mortensen. 7

8 sagt flere kvadratmeter at boltre sig på. Al ombygning skulle efter planen være afsluttet ved midt i juni 2012, og inspektør Lars A. Henriksen fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe lover, at planen holder. Kloakprojektet kun en lille del Udover renovering og forbedring af altanerne i de 108 lejligheder i Mølleparken 2 besluttede beboerne også, at kloakkerne skulle renoveres. Det var der afsat et par millioner kroner til. Så kom muligheden for at få tilslutningsafgiften tilbage, og det betød, at planlægningen for at få faskiner til nedsivning gik i gang. Der blev foretaget en række boringer i området, som er en gammel grusgrav, så mulighederne for nedsivning er helt i top. Vi besluttede at renovere alle kloakledninger og afløbsbrønde i afdelingen. Dermed ville Mølleparken 2 få et helt nyt afløbssystem for regnvandet, og resten af kloaksystemet er hovedrenoveret ud til det offentlige kloaknet. Samtidig flyttede vi kloakledningerne fem meter ud fra ejendommene, hvilket med de nye rør har givet tørre kældre, fortæller Lars A. Henriksen. Økonomien holder - Kan det betale sig økonomisk at beholde regnvandet på egen jord? Både ja og nej. Men mest et stort ja, fordi vi kunne konstatere, at kloakkernes levetid var ved at nå endemålet. Med en renovering kan vi nu spare udgifter til løbende vedligeholdelser. For eksempel har vi skiftet 60 afløbsbrønde og cirka hundrede meter nye kloakledninger, som ellers skulle være udskiftet efterhånden, som de brød sammen. Det koster til kroner per brønd. Når jeg samtidig siger nej, så er det ud fra en økonomisk betragtning, hvor grøn en afdeling vil være. Der skal regnes meget frem og tilbage for at finde den balance, hvor det økonomisk kan betale sig eller ej. Mølleparken 2 valgte at være grøn og bruge 2,2 millioner kroner på faskinerne, der opstod en gevinst på kroner ved at få tilslutningsafgiften tilbage. Beløbet er forskellen mellem udgiften og det tilbagebetalte bidrag, fortæller Lars A. Henriksen. Vasker mere grønt Som en ekstra krølle på beretningen om faskinerne i Mølleparken 2, fortæller afdelingsformanden, Carsten Petersen, at vaskeriet i Mølleparken 2 er blevet mere grønt, idet vaskeriet nu bruger filtreret regnvand. Tidligere brugte vaskeriet drikkevand, som blev blødgjort. Det nye system med filtreret regnvand giver en besparelse på omkring kroner om året. 8

9 Sensommerfestival 2012 ret forude Arkivfoto Har du lyst til at optræde med sang som solist eller medlem af et band eller måske som tryllekunstner på Sensommerfestival 2012, så er Scenen din lørdag 1. september 2012, lover formanden for Fritidsudvalget, Palle Nielsen. Sommeren er ved at indfinde sig. Sensommeren venter et godt stykke tid ude i fremtiden, men vil du være i god tid og sikre dig en stadeplads, når Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab står for Sensommerfestival 2012 lørdag 1. september 2012 i Stationsparken (Vadbro). Der bliver meget mere og andet end loppemarked, når Sensommerfestivalen 2012 løber af stablen. Vi gentager Scenen er din, hvor vi giver plads og scene til de beboere, som har lyst til at optræde. Det må gerne være orkestre eller band. Også skoler og musikskoler er velkomne. Det kan også være jer fra øvelokalet i kælde- ren, fortæller Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget. Han peger på, at det er en fantastisk chance for at optræde for et veloplagt publikum. Fritidsudvalget leverer stort lydanlæg. Programmet med anden underholdning med meget mere er ved at blive skruet sammen, og det bliver omdelt til alle beboere midt i august. Der kommer også annoncer i de lokale blade. Hvis du ikke kan vente med at sikre dig en stadeplads eller du allerede ved, at du eller dit orkester eller band gerne vil bruge Scenen er din, så kan du nu kontakte Palle Nielsen på telefon

10 I marts 2012 blev der hevet i snoren, så alle nu kan se, at ombygningen af det tidligere beboerhotel på Triumfvej 47 ender med 12 nye moderne to-rums familieboliger. Borgmester Karin Søjberg Holst og formand Ryno Scheil trak i snoren. Nu er det snart 58 år siden Skoleparken stod færdig. Og lige fra starten var det et byggeri, der vakte opmærksomhed. Ikke kun på grund af de hvide mure og flade tage, som var et stort brud med efterkrigstidens lidt mere triste byggerier. Det var nok snarere fordi stedet havde sin helt egen karakter - med de lange kamtakkede kæder af huse - og den store park i midten. Borgmester Karin Søjberg Holst lod tankerne gå tilbage i tiden, da hun talte ved starten på ombygningen af Triumfvej 47, som ligger i Skoleparken 1. Ombygningen fra slidt familiehotel ender med 12 moderne familieboliger, som er klar til indflytning i februar Byggestarten fandt sted onsdag 14. marts Godt at bo alment Karin Søjberg Holst slog et slag for de almene boliger. Hun bor selv i en almen bolig: Alle os, der bor alment, skal huske at nyde det. Vi skal ikke hjem fra arbejde og slå græs, og vi skal ikke tidligere op om morgenen for at skovle sne. Vi har fri, når vi har fri. Vi har tid til fællesskab og familie. Så det er jo lidt af et privilegie at bo i almene boliger. Også Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe talte ved starten på ombygningen: Ombygningen har være en seks syv år undervejs. Det har ikke været nemt at få enderne til at nå sammen, men det er lykkedes. Der er mange ting som skal falde i hak, der er som hoveddel selvfølgelig økonomien, det er betingelsen for at det kan lade sig gøre. Snoretræk hjalp 12 nye familieboliger på vej 10 Bakker grønt initiativ op Vi prøver også i forbindelse med denne ombygning at leve op til at være miljøbevidste, derfor indgår også afledning af regnvand fra kloakkerne til faskiner i projektet. Gladsaxe Kommune vil gerne være en grøn kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe bakker 100 procent op bag denne ide, det tjener til alles bedste, konstaterede Ryno Scheil. Triumfvej 47 ombygges til 12 nye familieboliger med moderne indretning køkken/alrum, elevator, store vinduespartier mod vest med godt lysindfald, og meget mere. Er du interesseret i at leje en af de attrative boliger, så klik ind på dk og bestil en brochure.

11 Tidsplan for renovering af Skoleparken 1 Foto: Kaj Bonne Mortensen Tilstandsrapporten er på plads. Nu skal pengene til renoveringen skaffes. Renoveringen kan tidligst gå i gang i Listen over skavanker og skader i Skoleparken l er lang. Inden arbejdet med udbedringer kommer i gang, kan kalenderen godt nå at snige sig hen på midten af Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget tværtimod, selv om der er lange udsigter, ifølge Lars Ulrik Hansen, der er formand for Skoleparken 1. Projektet er skudt i gang. I januar til april 2012 blev blandt andet en række udvalgte boliger i Skoleparken 1 gennemgået fra a til z af teknikerne fra Wissenberg A/S. Hele bebyggelsen er ble- vet gennemgået. Tilstandsrapporten blev præsenteret onsdag 23. maj 2012 for beboerne i Skoleparken 1. Nok at tage fat på Og der er nok at tage fat på: Ydervægge har ringe isoleringsevne, tagene er nedslidte og utidssvarende isoleret, vinduerne er mange steder utætte, mange boliger har fugtskader i gulvene, en del kældre har fugtproblemer, køkken og bad er de oprindelige fra 1953 og er nedslidte, el-installationerne trænger til udskiftning, betonkonstruktioner i kældernedgangen og støttemure i terræn er meget nedbrudte. Det kommer ikke bag på afdelingsbestyrelsen for Skoleparken l, som selv har ønsket en gennemgang i tæt samarbejde med Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Næste skridt er en dialog med Landsbyggefonden. Lang proces Nu har vi en tilstandsrapport, som giver grundlaget for at komme videre. Med den i hånden kan vi gå til Landsbyggefonden henover sommeren/efteråret 2012 for at høre, hvor meget fonden vil støtte med. Senere vil vi tale med boligselskabet om at få bidrag fra selskabets dispositionsfond, ligesom vi skal kigge på afdelingens egne økonomiske muligheder, samt eventuelle andre muligheder for tilskud til renoveringen. I 2013 skal vi i gang med at se, hvad vi kan få for pengene. Derefter skal der udarbejdes et projekt og i skal projektet i udbud. Så vi kan forvente, at være i gang tidligst Med aflevering i 2017, måske først senere, fortæller Lars Ulrik Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen. Han understreger, at det er alt for tidligt at sige noget om den kommende husleje. 11

12 Isolering for millioner I en anden 12

13 Der er isolering af gavle for både høj og lav og ikke mindst mellem. Lyder det som en kode, så bliver den knækket her: Høje Gladsaxe bebyggelsen er i gang med at isolere alle gavle på det store byggeri, som rummer cirka boliger, der er fordelt i højhuse, mellemhøjhuse og i de lave boligblokke. Arbejdet har stået på et stykke tid. Prisen for isolering og ny afdækning af bygningerne beløber sig til 17 millioner kroner. Høje Gladsaxe er opført De fleste af boligerne i de fem monumentale højhuse har udsigt over den fredede Høje Gladsaxe Park og Utterslev Mose. Bebyggelsen er et højdepunkt i den såkaldte modernismes idealer - landskabeligt, byplanmæssigt, arkitektonisk, byggeteknisk og boligmæssigt. Bebyggelsen var med til, at rejse en debat om højhusbebyggelsers egnethed til boligformål. Bebyggelsen gennemgik en omfattende renovering i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har 375 boliger i bebyggelsen. De øvrige boligselskaber, som har boliger i Høje Gladsaxe er Boligforening AAB, Boligselskabet Lejerbo, FSB-Gladsaxe samt Boligforeningen 3B. Fotograf Kaj Bonne Mortensen måtte lægge både nakke og fotoapparat godt tilbage, da de nye flotte gavle skulle fotograferes. vinkel... 13

14 Op-at-stå-øvelser for at konstatere, hvordan aldersfordelingen er i Repræsentantskabet. Hovedparten var Foto: Kaj Bonne Mortensen. Mere beboerindflydelse Er beboerdemokrati kun for ældre mænd, som har deres baggrund i fagbevægelsen? Beboerne i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe skal have mere indflydelse på deres bolig, og hvordan hele boligafdelingen skal drives. Mulighederne er allerede til stede, men de bliver ikke brugt af særlig mange, kom det frem på Repræsentantskabsmødet mandag 19. marts 2012 i Arbejdernes Boligselskab. 14 Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, slog fast i sin beretning på Repræsentantskabets møde, at boligselskabet og afdelingsbestyrelserne skal arbejde for, at flere beboere kommer til møderne i afdelingerne, hvor beslutningerne træffes. Er det kun de andre, der skal bestemme, spurgte Ryno Scheil, men han fik ikke svar på sit spørgsmål på Repræsentantskabets møde, fordi netop medlemmerne af Repræsentantskabet er aktive og dermed er med til at bestemme. Så ingen havde kommentarer til dette punkt i beretnin-

15 Dorte Hjerrild fra Boligselskabernes Landsforening konstaterede, at der er behov for en udvikling af beboerdemokratiet. hvad får du ud af det? gen, som i øvrigt blev enstemmigt godkendt uden at nogen bad om ordet. Det ses sjældent. Vi skal få beboerne til at bruge to tre timer om året på at gå til afdelingsmøderne. Men hvis det skal lykkes, skal oplæggene til beboermøderne forbedres. Det samme skal gennemførelsen af mødet, ligesom det, der tales om på møderne, skal være klart og forståeligt, konstaterede Ryno Scheil. Med til at sætte fokus på beboerdemokratiet var også konsulent Dorte Hjerrild fra Danmarks Almene Boliger, der gennem mange ord, plancher samt praktiske op-at-stå-øvelser kom med en række bud på, hvordan beboerdemokratiet kunne udvikles. Kun en under 30 år Op-at-stå-øvelserne blev brugt til at vise, hvor mange unge under 30 år, der var til stede på Repræsentantskabets møde. En enkelt rejste sig op. Næste konstatering var, da Dorte Hjerrild bad deltagere, der var mellem 31 og 40 år, om at rejse sig op. Alle kiggede sig omkring. Der var ingen. Derefter var der mere gang i op-at-ståøvelserne, hvor hvert ti år blev råbt op. Hovedvægten af deltagerne var omkring år med pil opad. Der var flere mænd end kvinder, og der var flere deltagere, som havde passeret de 75 år. Syv medlemmer af Repræsentantskabet havde været aktive i beboerdemokratiet i over 36 år. Langt de fleste havde været med over 15 år. En erfaren flok En god og erfaren flok statistisk set. Men I repræsenterer ikke beboerne statistisk set, konstaterede Dorte Hjerrild, der med 15

16 BL s undersøgelse kunne fortælle, afdelingsbestyrelserne domineres af ældre danske mænd med erfaringer fra fagbevægelsen. Og de har ofte boet længe i boligen, de er meget tilfredse med at bo, hvor de bor, samt at de har en moderat social omgang med de andre beboere. Dorte Hjerrild pegede på, at der er en skæv udvikling i beboersammensætningen i de almene boliger: Flere er uden for arbejdsmarkedet, flere har en anden etnisk baggrund end dansk, og at der er stadig flere enlige beboere. De yngre er slet ikke med Det er stadig vanskeligere at få nye kræfter til beboerdemokratiet. Derfor er det et behov for en udvikling af beboerdemokratiet. De yngre er slet ikke med i afdelingsbestyrelserne, konstaterede Dorte Hjerrild, der fortsatte: Der er nye tider for det frivillige arbejde, hvor den enkelte i dag stiller spørgsmålet: Hvad får jeg ud af det? Derfor skal der fokus på resultater og reel indflydelse. Det handler også om at give plads til andre og til nye folk. For eksempel gennem enkeltsager, hvor der er reel indflydelse, hvor afdelingsbestyrelser lader andre prøve. Enkeltsager tænder flere især yngre, kvinderne og beboere af anden etnisk oprindelse end dansk, fortalte Dorte Hjerrild. Uvikling kommer ikke af sig selv. Som eksempel på uddelegering af opgaver fra afdelingsbestyrelsen kunne være; anvendelse og drift af fælleslokaler og fælles faciliteter, udearealernes anvendelse og pasning, legeplads, kontakten til særligt udsatte grupper af beboere i afdelingen, køkkenrenovering og klimaklar. Hun pegede også på de aktiviteter, der allerede var i gang i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe; Sensommerfestival, inddragelse i styringsdialogen, KlimaKlar, Fritidskonference, AB-fest samt Ide- og erfaringsudvalg. Men vigtigst af alt er reel indflydelse og et budget. Udviklingen af beboerdemokratiet kommer ikke af sig selv. Det er en løbende proces til gavn og glæde for beboerne. I er godt i gang, når over hundrede beboerdemokrater her i aften møder frem. Det tegner godt, konstaterede Dorte Hjerrild. Genvalg til bestyrelsen Der var genvalg over hele linjen, da Repræsentantskabet skulle vælge fem medlemmer af Arbejdernes Boligselskabs be- De sendte ildsjæle Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget, var på Repræsentantskabets talerstol for at fortælle om udvalgets mange aktiviteter. Blandt andet SensommerFestivalen 10. september 2011 i Skoleparken, hvor der var loppemarked og underholdning. Vejret var med både SensommerFestivalen og Fritidsudvalget, fordi vejret netop denne dag i den ellers regnfulde sommer var tørt og varmt. Det blev et godt besøgt arrangement. styrelse. På valg var Ryno Scheil, Mogens Rysgaard, Jesper Langkilde, Flemming Larsen og Finn Sørensen. Der var ikke andre Så dem, der ikke nåede at komme med til festivalen i 2011, får igen chancen lørdag 1. september 2012 i Stationsparken, fortalte Palle Nielsen, der også nævnte AB-festen i april 2011, som samlede over 200 gæster fra boligselskabets forskellige afdelinger. For at samle ildsjæle og andre aktive rundt i afdelingerne holdt Fritidsudvalget en konference i 2011, hvor der blev udvekslet ideer til fritidsaktiviteter. Fritidsudvalget har modtaget ansøg- kandidater, så der var tale om genvalg. Der skulle også vælges tre suppleanter til boligselskabets bestyrelse, og her kom stemmesedlerne i brug, selv om der kun var fire kandidater, så skulle afstemningen fastslå i hvilken rækkefølge suppleanterne eventuelt skal træde ind i bestyrelsen: Carsten Petersen, Mølleparken 2, fik 72 stemmer, Mogens Lundsberg, Skoleparken 2, fik 67 stemmer og Johnny Vilhelmsen, Egeparken 2,fik 61 stemmer. To medlemmer af Fritidsudvalget var også på valg. Det var Palle Nielsen, der er formand for udvalget, samt Hans-Jørgen Jørgensen. Begge blev genvalgt. Som suppleanter til Fritidsudvalget valgtes Mette Petersen. Mølleparken 1, Torben Jensen, Lyngparken l, og Kristine Lyjte, skoleparken l. Også til Kredsudvalget var der valg. Mogens Rysgaard, Finn Sørensen, John Bjarnø Petersen og Karin Petersen blev genvalgt. Inge Bender og Norma Olsen udtrådte af udvalget, da de ikke længere er medlem af en afdelingsbestyrelse. ninger til aktiviteter fra afdelingerne, og i 2011 blev der givet tilskud til inventar til billardklubben i Pileparken 3, ABIGcuppens sæsonafslutning, Torveparkens Billardklub til indretning af nye lokaler samt til etablering af en hjemmeside til en ny billardsammenslutning for ABIG Champions League. 16

17 Godt at flere afdelinger er aktive i KlimaKlar Ryno Scheil formand for Arbejderens Boligselskab i Gladsaxe Nye familieboliger på vej i Gladsaxe Ombygningen af det tidligere beboerhotel i Skoleparken 1og renoveringen af Buddingevej er skudt i gang. Indflytningen sker i begyndelsen af 2013, konstaterede Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, på Repræsentantskabets møde i marts Nu sker der endeligt noget. Vi er gået i gang med ombygningen og renoveringen af Triumfvej 47. Det er det tidligere beboerhotel i Skoleparken 1, hvor vi midt i marts 2012 markerede, at vi er gået i gang med ombygningen til 12 nye to-rums familieboliger. De 12 boliger er klar til indflytning omkring februar 2013, konstaterede Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, på Repræsentantskabets møde mandag 19. marts Også boligselskabets anden store ombygning og renoveringsprojekt Buddingevej er kommet i gang. Gladsaxe kommune har godkendt projektet, kunne Ryno Scheil fortælle videre i den mundtlige beretning, som følger op på, hvad der er sket, siden beretningen blev afsluttet ved udgangen af september Han håbede på, at ombygningen af Buddingevej ville være afsluttet i foråret 2013, hvor ombygningen resulterer i 15 nye familieboliger. Både i Skoleparken 1 og på Buddingevej er der elevatorer. Så boligerne er også ældreegnede, ligesom boligerne alle har altan. Aktive i KlimaKlar Ryno Scheil gav i beretningen udtryk for bestyrelsens glæde over, at stadig flere afdelinger er aktive i KlimaKlar. Buddingevej bliver optimalt energirenoveret, samt at der både på Buddingevej og i Skoleparken 1 er indarbejdet lokal afledning af regnvand i projekterne. Det samme gør sig gældende for et stort projekt i Mølleparken 2, hvor alt regnvand bliver ledt tilbage i jorden via faskiner. I alle tre sager har tilskud til bortledning af regnvand uden om kloakkerne betydet, at det næsten er udgiftsneutralt. I Mølleparken 2 ser det ud til, at afdelingen ligefrem kommer til at tjene penge på projektet, konstaterede Ryno Scheil. Nu kommer varmemålerne For en del år siden fik 12 afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab dispensation for kravet om opsætning af varmemålere, fordi det dengang ikke var rentabelt. Nye beregninger har vist, at det nu er rentabelt at opsætte varmemålerne. Derfor har kommunen sagt nej til at give en ny dispensation. Så må vi håbe, at det vil være til gavn for den enkelte beboer, da det bliver muligt selv at bestemme sit forbrug samtidig med, at det kan give anledning til en dia- 17

18 log om besparelser på forbruget af energi, sagde Ryno Scheil. Om ikke at sakke bagud De almene boliger i Arbejdernes Boligselskab må ikke sakke bagud i standard og kvalitet, især når det gælder køkken og bad. Det er ingen hemmelighed, at mange af afdelingerne efterhånden har en del år på bagen. Det gælder om at sikre standarden, så vi fortsat kan bevare efterspørgslen efter boligerne i vore afdelinger og dermed undgå vanskeligheder med udlejningen. Mange har allerede benyttet muligheden for individuelle forbedringer enten under den kollektive råderet eller den generelle råderet. Nu er der også mulighed for udskiftning af køkkener ved fraflytning eller indflytning, hvis afdelingen har besluttet det, hvilket skal ske på et afdelingsmøde, fortalte Ryno Scheil. Hvis det ikke allerede var sket, opfodrede formanden afdelingerne til at tage spørgsmålet op på afdelingsmøder. Vil ikke godkende regnskab Afdelingsbestyrelsen i Søborgparken på Søborg Hovedgade har meddelt, at den ikke kan godkende afdelingens regnskab for 2010/2011. Det samme var tilfældet i 2009/2010, fortalte Ryno Scheil. Afdelingsbestyrelsens begrundelse for ikke at godkende er, at der er uenighed om vedtægterne i den bygningsejerforening, som Søborgparken er en del af. Afdelingsbestyrelsen rettede i januar 2011 henvendelse til Gladsaxe Kommune, men hverken boligselskabet eller afdelingen har fået tilbagemelding fra kommunen. Når vi hører fra kommunen, vil boligselskabets administration prøve at finde løsninger sammen med afdelingsbestyrelsen, oplyste Ryno Scheil. Proceduren for godkendelse af regnskaber i Arbejdernes Boligselskab er, at Repræsentantskabet godkender boligselskabets regnskab, og selskabets bestyrelse godkender afdelingernes regnskaber, efter de er godkendt i afdelingen. Ryno Scheil kom i beretningen også ind på edb-løsninger for afdelingerne, som kan koble sig op på boligselskabets it-systemer, ny hjemmeside, samarbejdet med afdelingsbestyrelserne, bedre beboermøder samt personaleforhold, herunder direktørskiftet i Både den mundtlige og skriftlige beretning blev uden debat enstemmigt godkendt af Repræsentantskabet. 103 beboerdemokrater deltog i Repræsentantskabets møde. Socialt ansvar Der er mangel på elev- og lærepladser. Det vil Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe være med til gøre noget ved, selv om tre nye uddannelsespladser til ejendomsfunktionær ikke syner af meget, så har tre nye lærepladser også ret. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har valgt at tage et socialt ansvar med de tre nye uddannelsespladser. Hidtil har udgiften til lærepladserne ligget i de afdelinger, hvor der har været lærlinge, men en ny model for finansiering ændrer på det. Boligselskabet betaler 75 procent af udgiften og afdelingen de resterende 25 procent, således at alle afdelinger kan være med. Det betyder, at administrationsbidraget stiger en smule fra de hidtidige kroner pr. lejemål til kroner om året. Det er en stigning på 3,6 procent, hvoraf det sociale ansvar koster 2,3 procent, konstaterede Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab. Repræsentantskabet tog beslutningen til efterretning. 18

19 Vigtigt med tæt kontakt Også Kredsudvalget aflagde beretning på Repræsentantskabets møde mandag 19. marts 2012, hvor formanden for udvalget, Majbritt Jørming, kunne fortælle, at udvalget havde nedsat et Kommuneudvalg, som arbejder med den nye bekendtgørelse, som Velfærdsministeriet har udsendt om den almene boligsektors styring. Kredsudvalget har flere underudvalg. It-udvalget havde set på varmemestrenes og afdelingsbestyrelsens edb-opkobling til boligselskabets administration. Klima- og miljøudvalget havde overskriften KlimaKlar for sit arbejde. Her er der blandt meget andet arbejdet med nedsivning af regnvand, fjernvarmeudbygningen, jordvarme og varmepumper. Idé- og erfaringsudvalget havde arbejdet med ideen om et fælles forum, hvor afdelingerne kan udveksle eller hente ideer samt udveksle erfaringer med renoveringsopgaver og arrangementer m.v. Kredsudvalget er et udvalg, som bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har nedsat. Det er en naturlig del af Boligselskabernes Landsforenings 9. kreds, som dækker alle kommuner uden om København. Arbejdernes Boligselskab har interesse i at følge tæt op på de politiske, boligmæssige tiltag, som sker inden for BL s 9. kreds og andre kredse inden for Boligselskabernes Landsforening. Peter Brooker fra Egeparken 1havde hånden godt nede i posen, da årets vinder af kroner skulle findes. Det blev Pileparken 2. Direktør Jesper Loose Smith holdt posen og sikrede, at alt gik rigtigt til kroner til Pileparken beboerdemokrater deltog i Repræsentantskabets møde mandag 19. marts Det blev konstateret ved navneopråb, som mødets dirigenter Erik Andersen og Ole Juul Larsen stod for. Dagordenen blev godkendt, og mødet blev sat i gang og afviklet i god ro og orden. Næsten for meget ro. Repræsentantskabsmødet afsluttes altid med en lodtrækning blandt de fremmødte afdelinger, hvor boligselskabets bestyrelse har sat kroner på højkant til for eksempel kulturelle aktiviteter. Det var vinderen fra 2011, Peter Brooker fra Egeparken 1, som dels skulle fortælle, hvad afdelingen havde brugt pengene til, dels stikke hånden ned i posen og trække vinderen Det blev Pileparken 2. Peter Brooker fortalte, at afdelingsbestyrelsen i Egeparken1 havde været lang tid om at tænke på, hvad de vundne kroner kunne bruges på. Eftertænksomheden var endt med, at pengene skulle bruges til at styrke beboerdemokratiet. 19

20 Buddinge: Hvor bliver fjernvarmen af? Der skal lægges mange rør før fjernvarmen kommer ud til alle. Rørene venter på isolering, og de kommende brugere venter på en afgørelse. Driftschef Henning Juul Hovmand, Arbejdernes Boligselskab, skriver om den manglende fjernvarme for ti boligafdelinger langs med Buddingevej. Forældede oplysninger og en indsigelse fra E.ON til Energiklagenævnet har forsinket projektet. I november og december 2010 sagde beboerne i ti boligafdelinger langs Buddingevej et dundrende ja til fjernvarme. Blandt andet på baggrund af den store tilslutning fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe færdiggjorde Gladsaxe Fjernvarme projektforslaget på fjernvarmeudvidelsens etape 1. Fjernvarmen skulle være forsyningskilde i stedet for naturgas leveret af HMN (HNG) eller overskudsvarme fra LKV-anlæg leveret af E.ON. Men en indsigelse fra E.ON har forsinket projektet, fordi E.ON s indsigelse først skulle behandles i Energiklagenævnet i maj E.ON s indsigelse er principielt mod hele fjernvarmeprojektet, så den berører også de boligafdelinger, der i dag forsynes med naturgas fra HMN. E.ON vil miste markedsandele i Gladsaxe, hvis fjernvarme bliver mere udbredt. Energiklagenævnet har behandlet klagen fra E.ON. Det fremgår af afgørelsen, at E.ON på væsentlige punkter ikke fik medhold. Udvidelsen af fjernvarmen sendes alligevel til hjørnespark, fordi Gladsaxe Fjernvarme havde brugt forældede forudsætninger i sin begrundelse for fjernvarmeudvidelsen. Gladsaxe Fjernvarme er derfor sendt hjem for at udarbejde et nyt projekt. Gladsaxe Fjernvarme kommer med et nyt projektforslag, som sendes i fire ugers høring. Kommer der ikke væsentlige indsigelser, behandler byrådet forslaget inden sommerferien. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe forventer, at det bliver godkendt. Sker det, vil vi i løbet af sommeren kunne indgå forsyningsaftaler med Gladsaxe Fjernvarme, og disse aftaler er forudsætningen for, at vi kan gå over til fjernvarme. Vil E.ON kunne spænde ben for os igen? Det er svært at sige, men et forsigtigt gæt er, at det kommer de ingen vegne med. De væsentlige argumenter, som de havde i deres oprindelige indsigelse, er ikke afgjorte, men Energiklagenævnet har tilkendegivet, at flere af indsigelserne var grundløse. Derfor giver det ikke mening at fremføre dem på ny. Sker det alligevel, bliver indsigelsen afvist af tilsynsmyndigheden og Energiklagenævnet. Det er mit gæt. Sommeren må vise, hvad den bringer af varme. 20

21 Stemningen var helt i top Omkring 200 beboere deltog i Fritidsudvalgets AB-Fest, som blev holdt lørdag 24. marts De kom, de spiste og de dansede den halve nat. Stemningen var helt i top, da omkring 200 beboere fra mange afdelinger i Arbejdernes Boligselskab, deltog i den traditionelle AB-Fest 2012, som blev holdt lørdag 24. marts Det var 24. gang, Fritidsudvalget stod for festen. Det var igen en succes, selv om vi kun var 200 deltagere, men det var, hvad der var plads til i festsalen på Gladsaxe Gymnasium, fortæller Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget. Til næste år ved 25. års jubilæet er AB-Festen tilbage i sine vante rammer på Gladsaxe skoles store festsal, som er under renovering. Palle Nielsen forventer, at der bliver stor tilslutning til AB-Festen, som holdes lørdag 6. april Så du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen for AB-Festen

22 Alle bænkevarmere var oppe at stå En tur i parken. Altså ikke den inde i København, men det lokale fodboldstadion og nærliggende mødelokaler tæt ved Høje Gladsaxe var rammen om det andet medarbejderseminar for alle ansatte i Arbejdernes Boligselskab. Seminaret blev holdt tirsdag 17. april Der var tid til lige at smutte uden for og rykke ind på lægterne for at få taget det obligatoriske familiebillede. Programmet spændte vidt. Lige fra uddannelsespolitik over hverdagen i af- En stor tak Gennem Boligbladet vil jeg gerne sende en stor tak til nye og gamle kolleger i Lyngparken 1 for gaver og samarbejde gennem 16 gode år. Også en stor tak til beboere og afdelingsbestyrelsen i Lyngparken 1 for jeres venlighed og gaver på min sidste arbejdsdag. Det var ret overvældende. Jeg vil også takke boligselskabets administration for receptionen. Og til Billiardklubben vil jeg takke for hadegaven. Sådan en var det vist. Peter Brunn delingerne og i administrationen til Arbejdernes Boligselskab som en styrket organisation i fremtiden. Uden at det skal lyde negativt, så er et af formålene med seminarerne at gøre boligselskabet til en god arbejdsplads, hvor der er en god kontakt til beboerne. Stort S for service var også på seminariets dagsorden, hvor der blev talt om forskellen mellem høj og lav service, forventninger og oplevelse, service forklaret så alle kan forstå det, vanskelige kunder og service i praksis. Tak Hvis du forhøjer dit serviceniveau vil du opdage, at du bliver anerkendt og set og hørt som et kompetent menneske, simpelthen fordi du skaber sympati omkring din person. Beboerne er vores kunder. Det er dem vi lever af. Derfor er det afgørende vigtigt, at de får en god, faglig behandling og samtidig oplever, at de bliver serviceret på en fremragende måde, lød det på medarbejderseminaret. Gennem Boligbladet vil jeg gerne sende en stor og varm tak til alle kolleger, beboere og samarbejdspartnere, der var med til at gøre mit 25-års jubilæum i Arbejdernes Boligselskab onsdag 25. april 2012 til en uforglemmelig dag. Bent Støckel, Torveparken 22

23 Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at til budet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg abg@abg.dk AB-kalender Haves 3½ værelses Rækkehus i Skoleparken 1 på 97 m 2. Husleje udgør pr måned alt inkl kroner, dog minus elektricitet. Huset er i et plan, og uden have at skulle passe, men her er en terrasse, så man kan nyde de lyse tider. Her er et gammelt, men hyggeligt køkken og bad, som kan udskiftes for egen regning. Grunden til at vi gerne vil bytte er savnet af have er stort. Huset ligger på stille villavej nær Bagsværd sø, skole og forretninger. Ønskes Kun andet rækkehus med have, og min. 3½ til 4 værelser. Helst i Bagsværd, Lyngby, Taarbæk (Gladsaxe kommune), eller Herlev. Henvendelse på kbh@sport.dk Haves 4-værelses rækkehus i 2 plan på 99 m 2, som er sat i pæn stand, med nye gulve over det hele. Ønskes 3-4 værelses rækkehus gerne i Lyngparken. Henvendelse:ann@hernvig.com Haves 4-værelses lejlighed, 90 m 2, stor altan i grønne områder. Husleje inkl. varme og kabel tv cirka kroner. Tilladelse til kat. Ønskes 3-værelses lejlighed/rækkehus cirka m 2 med altan/have. Ikke højhus. Henvendelse på telefon Haves Rækkehus Mølleparken 1 på Lillemosevej. Rigtig god stand overalt. Ønskes Andet tilsvarende rækkehus. Henvendelse kun via mail: lillemose@privat.dk Haves Gråt 4-værelses rækkehus i Vadgårdsparken på 93 m 2. Indholder entre, åben køkken, stue med udgang til flisebelagt terrasse. På 1. sal, som har lige vægge, er der 3 værelser, stor fordelingsgang samt bad/toilet. Husleje inkl. kabel tv kroner. Ønskes 4-værelse lejlighed i Stationsparken, Mølleparken 2 eller Kildeparken. Henvendelse: soerensen.nina@gmail.com. Torsdag den 7. juni 2012 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Fredag den 8. juni 2012 kl Styringsdialogmøde med Gladsaxe Kommune. Onsdag den 20. juni 2012 kl Start på ombygningen af Buddingeparken, Buddingevej Torsdag den 28. juni 2012 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 9. august 2012 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 23. august 2012 Møde i selskabets bestyrelse. Lørdag den 1. september 2012 Sensommerfestival holdes i Stationsparken 1. Torsdag den 6. september 2012 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Tirsdag den 25. september 2012 Sidste frist for indsendelse af materiale til Boligbladet for oktober Torsdag den 27. september 2012 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 4. oktober 2012 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Tirsdag den 9. oktober 2012 Boligbladet udkommer. BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Telefon Fax abg@abg.dk. Hjemmeside: Ansvarshavende redaktør Jesper Loose Smith. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni og oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 9. oktober Indlæg og annoncer til september-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest fredag 21. september Design og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk, Albertslund. Forsidefoto: Kaj Bonne Mortensen. 23

24 Triumfvej 47 Nye boliger med nye muligheder Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe 12 nye familieboliger er på vej i Gladsaxe, hvor du og din familie kan flytte ind i februar De nye boliger er i kendte rammer. På Trimufvej 47 er det tidligere beboerhotel i tilknytning til Skoleparken ved at blive bygget om til 12 familieboliger i et skønt område. Det er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, som står for ombygningen. Det er også her, du kan få flere oplysninger og en udlejningsbrochure. Ejendommen er i to etager, men er alligevel forsynet med elevator. Kontakt Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og spørg efter flere oplysninger på telefon Du kan også sende en til abg@abg.dk Andre 15 nye familieboliger ligger i Buddingeparken på Buddingevej 203. Ejendommen er på tre etager og Mangor der er & Nagel niveaufri adgang. ARKITEKTFIRMA Der er fuld kælder under ejendommen, og på hver af de tre boligetager er der fem boliger. Der er selvstændig altan til hver bolig. Ejendommen er populært sagt udhulet, og der er ikke sparet på kvaliteten i forbindelse med ombygningen fra mange små boliger til 15 nye familieboliger. Ejendommen er forsynet med elevator fra kælder til tredje sal. Kontakt Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og spørg efter flere oplysninger på telefon Du kan også sende en til abg@abg.dk 24 BUDDINGEPARKEN ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE 1