Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Overgang fra 9. og 10. klasse... 4 Uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse marts Tilmeldinger fra 9. klasse i 2010, 2011 og Tilmeldinger fra 10. klasse i 2010, 2011 og Status december 2012 for 9. klasse... 6 Kommunale og private skoler 9. klasse... 6 Efterskoler 9. klasse... 7 Status december 2012 for 10. klasse... 8 Kommunale og private skoler 10. klasse... 8 Efterskoler 10. klasse... 9 Uddannelsesparathed Aktivitetspligt for de årige årige hvad laver de i dag? årige hvad laver de i dag? Profilmodel Børne- og undervisningsministeriet Evaluering Evaluering brobygning og introduktionskurser Evaluering uddannelses- og erhvervsmesse Evaluering praktik Kvalitetssikring Evaluering af vejledningsaktiviteter Kvalitetsvejledning Tværgående samarbejde Projektdeltagelse Procedurer

3 Forord Sommeren 2010 trådte en del nye love og bekendtgørelser i kraft på vejledningsområdet. Baggrunden for den nye lov og de nye bekendtgørelser var et bredt politisk flertal bag vedtagelsen af ungepakke 2 Flere unge i uddannelse og beskæftigelse. Det har for UU betydet: at elever i 9. og 10. klasse i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal vurderes, om de er uddannelsesparate til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. at UU i stigende grad skal samarbejde med grundskoler og ungdomsuddannelser om overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. at det tværfaglige samarbejde skal øges med henblik på, at støtte alle unge til gennemførsel af en ungdomsuddannelse. at UU har fået en myndighedsopgave i forhold til de årige, som har pligt til at være i aktivitet. at vejledningen i højere grad skal målrettes de unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller er svære at fastholde i en ungdomsuddannelse. at e-vejledning skal supplere UU vejledningen i forhold til de unge, som er næsten selvkørende. På baggrund af disse ændringer foreligger nu den første samlede rapport med uddannelsesstatistikker og beskrivelse af, hvordan kvalitet i vejledningen sikres. I forbindelse med Ungepakke 2 er der i 2012 sket en væsentlig reduktion af UU-midler, hvilket har gjort, at UU desværre må være meget skarpe på kan og skal opgaver. Hvis UU fremadrettet skal agere frontløbere og være aktive aktører i mange vigtige sammenhænge i kommunen vil UU have brug for at der kigges på den samlede økonomi. Endvidere har lovgivning krævet, at der sker en ressourcemæssig ny vægtning, således at der bruges færre ressourcer på vejledning i grundskolen og til gengæld flere på vejledning af årige i forb. med pligten til at være i gang med noget, der fører mod ungdomsuddannelse. Endvidere er det blevet endnu kraftigere pointeret, at ressource-stærke elever i grundskolen og 10. kl. så vidt muligt skal klare sig selv (gerne brug af e-vejledning), hvilket skal frigøre yderligere ressourcer til unge med særlige behov. Groft sagt, skal UU bruge 70 % af sine ressourcer på de 30 %. Og dette kræver især i grundskolen en helt ny vejledningspraksis. 3

4 Overgang fra 9. og 10. klasse Tallene i det følgende viser de tendenser, der er for elever, som i sommeren 2012 afsluttede 9. og 10. klasse. De første tal viser de valg, som de unge med folkeregister i Haderslev kommune traf ved tilmeldingen i marts Tallene bliver fulgt op af et billede af hvad de unge, som afsluttede sommeren 2012, er i gang med 1. december 2012 fordelt på hvilken skole, de unge senest har gået på. Uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse marts 2012 Søgningen til ungdomsuddannelser pr. 15. marts 2012, elever med folkeregister i Haderslev. 9. klasse 10. klasse klasse 10.klasse ,30% 5 1,00% ,99% EUD 59 8,09% ,80% ,08% EGU 7 0,96% 8 1,60% 15 1,22% STU 2 0,27% 8 1,60% 10 0,81% GYM ,67% ,00% ,67% Andet 27 3,70% 25 5,00% 52 4,23% % % % Ovenstående tabel viser den tilmeldingsregistrering, der er i marts Under Andet er højskoleophold, produktionsskole-ophold, arbejde, særlige forløb, udlandsophold. Tallene kan illustreres grafisk på flg. vis: Haderslev kommune elever fra 9. og 10. klasse 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 9. klasse 10. klasse klasse Alt i alt en flot overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne og 10. klasse de unge har truffet valg og udfyldt en uddannelsesplan. Tallene viser vigende søgning til erhvervsuddannelser og øget søgning til 10.klasse og de gymnasiale uddannelser. 4

5 Her sammenligning mellem tilmeldinger marts 2010, 2011 og 2012: Tilmeldinger fra 9. klasse i 2010, 2011 og klasse 9. klasse 10.klasse ,57% ,54% ,30% EUD 88 11,81% 54 6,91% 59 8,09% EGU 2 0,27% 8 1,02% 7 0,96% STU 1 0,13% 2 0,26% 2 0,27% GYM ,47% ,83% ,67% Andet 13 1,74% 19 2,43% 27 3,70% % % % Tilmeldinger fra 10. klasse i 2010, 2011 og klasse 10. klasse 10.klasse 8 1,99% 8 1,78% 5 1,00% EUD ,54% 94 20,94% ,80% EGU 0 0,00% 6 1,34% 8 1,60% STU 3 0,74% 8 1,78% 8 1,60% GYM ,50% ,94% ,00% Andet 9 2,23% 10 2,23% 25 5,00% % % % 5

6 Status december 2012 for 9. klasse Her fremgår det, hvad unge, som afsluttede 9. klasse sommer 2012, er i gang med december Få unge er ikke i gang med 10. klasse eller ungdomsuddannelse. Kommunale og private skoler 9. klasse Uddannelsesvalg 9. årgang 9. klasse andre kommuner Dannevirkeskolen Deutsche Schule Hadersleben Fællesskolen Bevtoft-Over Jertstal Fællesskolen Favdal-Fjelstrup Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Fællesskolen Nustrup- Sommersted Fællesskolen Starup - Øsby Gram Skole Haderslev Kristne Friskole Haderslev Realskole Haderslev Ungdomsskole Lagoniskolen Sønder Otting Skole Hovedtotal Erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb Bygge- og anlæg grundforløb Dyr, planter og natur grundforløb Mad til mennesker grundforløb Merkantil grundforløb Produktion og udvikling grundforløb Strøm, styring og it grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik grundforløb 1 1 EGU 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter Arbejde - fuld tid 1 1 Håndarbejds- og husholdningsskoler Ophold i udlandet Produktionsskole Grundskolen Efterskole Folkeskole Privatskole Gymnasiale uddannelser HHX HTX STX Hovedtotal

7 Efterskoler 9. klasse Her ses uddannelsesstatus i december 2012 for unge, der afsluttede 9. klasse på efterskole sommer 2012 Uddannelsesvalg 9. årgang - efterskoler I alt Andre ungdomsuddannelser 1 STU 1 Erhvervsuddannelser 18 Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 3 Bygge- og anlæg - grundforløb 3 Dyr, planter og natur - grundforløb 1 Mad til mennesker - hovedforløb 1 Merkantil grundforløb 1 Produktion og udvikling - grundforløb 7 Støm, styring og it - grundforløb 1 Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 2 Danskuddannelse 1 Ophold i udlandet 1 Produktionsskole Grundskolen Andet 2 10.Efterskole Folkeskole Privatskole 5 9.Efterskole 4 9. Fokeskole 1 Gymnasiale uddannelser 39 HF HHX 7 HTX 2 STX 30 Hovedtotal 146 7

8 Status december 2012 for 10. klasse Af nedenstående fremgår det, hvad unge, som afsluttede 10. klasse sommer 2012, er i gang med december Tallene viser ligesom ved 9. klasserne, at kun ganske få unge ikke er i gang med en uddannelse, tre måneder efter ungdomsuddannelsernes start i august. Kommunale og private skoler 10. klasse Uddannelsesvalg 10. klasse 10. klasse andre kommuner Haderslev Realskole 10. ved Kløften Dannevirkeskolen Haderslev Ungdomsskole Andre ungdomsuddannelser 1 1 STU 1 1 Erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 Bygge- og anlæg grundforløb Dyr, planter og natur grundforløb 4 4 Dyr, planter og natur hovedforløb 1 1 Mad til mennesker grundforløb 3 3 Medieproduktion - grundforløb 1 1 Merkantil grundforløb Produktion og udvikling grundforløb 4 4 Strøm, styring og it grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb EGU Forberedende og udviklende aktiviteter Arbejde - fuld tid Ophold i udlandet 1 1 Produktionsskole VUC-AVU niveau 1 1 VUC-HF niveau 2 2 Grundskolen Folkeskole Privatskole 3 Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX Studenterkursus STX Hovedtotal Hovedtotal 8

9 Efterskoler 10. klasse Her ses uddannelsesstatus i december 2012 for unge, der afsluttede 10. klasse på efterskole sommer 2012 Uddannelsesvalg 10. klasse - efterskole I alt Andre ungdomsuddannelser 2 STU 2 Erhvervsuddannelser 28 Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 3 Bygge- og anlæg - grundforløb 6 Dyr, planter og natur - grundforløb 3 Krop og stil - grundforløb 1 Mad til mennesker - grundforløb 1 Merkantil - grundforløb 5 Produktion og udvikling - grundforløb 4 Strøm, styring og it - grundforløb 2 Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 2 Transport og logistik - grundforløb 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 4 Arbejde - fuld tid 2 Danskuddannelse 1 VUC-HF niveau 1 Grundskolen 5 10.Efterskole 3 10.Folkeskole 2 Gymnasiale uddannelser 148 HF 16 HHX 37 HTX 13 Studenterkursus 1 STX 81 Hovedtotal 182 Specialskoler og klasser er ikke medtaget i ovenstående. 9

10 Uddannelsesparathed Vurdering af uddannelsesparathed ved direkte overgang fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse blev indført fra foråret Vurderingen af uddannelsesparathed skal ske generelt til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. UU og samarbejdspartnere har valgt at bruge uddannelsesparathedsvurderingen ud fra følgende kriterier: Individuel helhedsvurdering af den unges forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse Præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag. Formålet er at identificere og hjælpe de, der har brug for støtte og tid til udvikling for at gennemføre en ungdomsuddannelse En vurdering af uddannelsesparatheden må ikke opfattes som en adgangsbegrænsning. Af unge med folkeregister i Haderslev var der 50 unge, som af UU blev vurderet ikkeuddannelsesparat til den ungdomsuddannelse, de havde valgt. De unge og forældre valgte efterfølgende at få fortaget uddannelsesparathedsvurdering ved ungdomsuddannelsen. Tre af de 50 unge ønskede at blive vurderet ved en erhvervsuddannelse og 47 ved en gymnasial uddannelse. Under en trediedel blev af ungdomsuddannelserne vurderet parate til den ønskede uddannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen er foretaget første gang i foråret 2011, derfor er der ikke mulighed for sammenligninger. Dog kan der konstateres et lille fald i antallet af unge, hvis der sammenlignes med unge, der tidligere år har været til prøve ved de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aktivitetspligt for de årige Grundlaget for aktivitetspligten for de 15 til 17 årige findes i bekendtgørelse nr. 872 af 7. juli 2010 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. I bekendtgørelsen er der oplistet en mangfoldig liste over mulige aktiviteter, de unge kan være i gang med for at opfylde pligten. Det generelle billede er, at de unge opfylder pligten og oftest er det kun kortvarigt, at nogle unge ikke er i gang med en aktivitet. For langt de fleste af disse unge skyldes det, at de har foretaget et omvalg, dvs. at de er på vej fra en aktivitet til en anden, oftest fra en ungdomsuddannelse til en anden. En meget lille andel af de unge er ikke i gang med en aktivitet iht. listen i bekendtgørelse i længere tid. Kendetegnede for disse meget få unge er, at der ofte er sociale, familiære og/eller psykiske problemstillinger, som kan være en barriere for at opfylde aktivitetspligten. 10

11 15-17 årige hvad laver de i dag? Den følgende tabel viser, hvad alle unge i alderen år medio december 2012 er i gang med. Bemærk tabellen er delt over to sider. Som det fremgår af tallene, er over halvdelen fortsat i gang med skolegang i 8. til 10.klasse. Knap halvdelen er i gang med en ungdomsuddannelse. En lille del, 2,45 % (59 ud af 2410) er i gang med andre aktiviteter end grundskole eller ungdomsuddannelse. Dagsbilledet medio december viser, at 14 unge (0,58 %) ikke er i gang med en aktivitet, men som det fremgår af afsnittet om pligt til aktivitet, er det oftest kortvarigt, at en ung ikke er i gang med en aktivitet årige Hvad laver de i dag? I alt Andre ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse i udlandet 1 1 STU Erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb Bil, fly og andre transportmidler - hovedforløb Bygge- og anlæg - grundforløb Bygge- og anlæg - hovedforløb Dyr, planter og natur - grundforløb Dyr, planter og natur - hovedforløb 4 4 EGU 7 7 Krop og stil 1 1 Mad til mennesker - grundforløb Mad til mennesker - hovedforløb 2 2 Medieproduktion - grundforløb 1 1 Merkantil - grundforløb Produktion og udvikling - grundforløb Produktion og udvikling - hovedforløb 3 3 Strøm, styring og it - grundforløb Strøm, styring og it - hovedforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX International gymnasial uddannelser 1 1 Studenterkursus 8 8 STX

12 15-17 årige Hvad laver de i dag? I alt Grundskolen Andet Efterskole Folkeskole Privatskole Folkeskole Privatskole Efterskole Folkeskole Privatskole Efterskole Folkeskole Privatskole Intern skole på socialpædagogisk opholdssted Specialklasse Specialskole Forberedende og udviklende aktiviteter Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt UU Arbejde - deltid 4 4 Arbejde - fuld tid Danskuddannelse 1 1 Ophold i udlandet Produktionsskole VUC- HF-niveau 2 2 Midlertidige aktiviteter Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 3 3 Orlov 1 1 Sygdom Ej i gang Hovedtotal årige hvad laver de i dag? Her et øjebliksbillede af, hvad de årige er i gang med medio november Særligt årige har en forholdsvis stor frafaldsprocent set i forhold til de årige. Alt tyder på, at risikoen for frafald er størst hos de årige. Af tabellen fremgår den udfordring, som Haderslev kommune har, at mange unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse, flytter fra kommunen, fordi de videreuddanner sig et andet sted. Det betyder, at når der ses på de årige, er det markant, hvordan antallet af unge pr. årgang falder. Desuden betyder det, at for unge med bopæl i Haderslev kommune vil den procentvise andel, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, stige for de årgange. Bemærk tabellen er fordelt over 2 sider. 12

13 18-24 årige Hvad laver de i dag? I alt Andre ungdomsuddannelser Private uddannelser 1 1 Fisker 1 1 STU Erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb Bil, fly og andre transportmidler - hovedforløb Bygge- og anlæg - grundforløb Bygge- og anlæg - hovedforløb Bygnings- og brugerservice - grundforløb 1 1 Dyr, planter og natur - grundforløb Dyr, planter og natur - hovedforløb EGU Jord til bord - hovedforløb 1 1 Krop og stil - grundforløb 1 1 Krop og stil - hovedforløb LOP Mad til mennesker - grundforløb Mad til mennesker - hovedforløb Medieproduktion - grundforløb Medieproduktion - hovedforløb Merkantil - grundforløb Merkantil - hovedforløb Produktion og udvikling - grundforløb Produktion og udvikling - hovedforløb Strøm, styring og it - grundforløb Strøm, styring og it - hovedforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb Søfartsuddannelser Transport og logistik - grundforløb Transport og logistik - hovedforløb Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX Studenterkursus STX Grundskolen Andet Efterskole Folkeskole 4 13

14 18-24 årige Hvad laver de i dag? I alt Forberedende og udviklende aktiviteter Arbejde - deltid Arbejde - fuld tid Danskuddannelse Højskole 1 1 Praktik i ungevejledningen Produktionsskole VUC-AVU niveau VUC-HF niveau Midlertidige aktiviteter Ledig Offentlig forsørgelse Orlov Sygdom Ukendt 1 1 Værnepligt 1 1 Afsluttet ungdomsuddannelse Ej i gang Hovedtotal Profilmodel Børne- og undervisningsministeriet Børne- og undervisningsministeriet laver hvert år en vurdering af, hvor langt vi er på landsplan, regionalt og kommunalt i forhold til opfyldelse af 95 % målsætningen. Profilmodel er en avanceret prognosemodel for, hvordan det for en årgang, der afsluttede 9. klasse et bestemt årstal, ser ud i forhold til opfyldelse af gennemført ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. De seneste tre års tal tyder på, at vi bevæger os i den rigtige retning. For den årgang der afsluttede 9. klasse i 2009 vil 88,1 % 25 årige have gennemført mindst en ungdomsuddannelse (i 2034). Sammenlignet med landstallene er Haderslev placeret lidt bedre end gennemsnittet. Evaluering Evaluering af den vejledning og de vejledningsaktiviteter, som UU Haderslev står for, er en vigtig del af processen for at kvalitetssikre og udvikle vejledningen. UU laver derfor en del evalueringer, hvis resultater løbende kan findes på UU Haderslevs hjemmeside I det følgende er der lavet en kort opsummering af resultaterne af de forskellige evalueringer, for yderligere uddybning henvises til hjemmesiden. 14

15 Evaluering brobygning og introduktionskurser I 2012 har der som andre år været afholdt brobygning og introduktionskurser. Der er generelt en stor succes og evaluering af forløbene er overvejende positive. Ved evaluering blev eleverne blandt andet stillet to spørgsmål: Hvad synes du om mødet med en eller flere for dig ukendte uddannelser? Meget godt Godt Ok I alt 19,3% 32,46% 41,67% 93,43% Næsten ikke Slet ikke I alt 3,95% 2,63% 6,58% Synes du det er en god ide at komme på introduktionskurser? God ide Ok Ikke god ide I alt 67,42% 23,8% 9,50% 100% Brobygningen i 10. klasse oplever hovedparten af eleverne som veltilrettelagt, de får ny viden om ungdomsuddannelserne, og de føler sig mere afklarede efter brobygningsugen. Fravær i brobygningsugen er problem for en mindre gruppe af eleverne. Evaluering uddannelses- og erhvervsmesse UU tilstræber at variere vejledningsaktiviteterne, så der er forskellige måder og tilgange, hvorpå de unge kan blive afklaret mht. valg af ungdomsuddannelse. UU afholder uddannelsesaftener, hvor forældre og elever får mulighed for at høre om mange forskellige uddannelser. Ungdomsuddannelserne inviterer til åbent hus arrangementer. Derudover suppleres disse med uddannelses- og erhvervsmesse, som UU afholder. Alle kommunens 9. og 10. klasser deltager i messen, som er todelt. I år har messen haft særlig fokus på erhvervsuddannelserne, og er således blevet afviklet i et tæt samarbejde med EUC Syd i Haderslev. Udstillere fra de øvrige uddannelser, samt lokale erhvervsdrivende var også repræsenteret på messen. Først præsenteredes eleverne for et uddannelses-stand up, dette efterfølges af besøg på de mange stande på messen. Evalueringen af messen giver udtryk for: Foredraget var med til at give de unge en god peptalk i forhold til uddannelse og job, de unge blev nysgerrige på de mange uddannelses- og jobmuligheder, som var repræsenteret på messen. Da uddannelses- og erhvervsmessen er en dyr post på UU s budget må vi overveje om det fremadrettet er forsvarligt (med øje for økonomien) at afholde uddannelses- og erhvervsmesse. 15

16 Elevevaluering messen 2012 De unges vurdering: 18 % mener de helt sikkert har fået idéer til uddannelse på messsen. 57 % har muligvis fået idéer. 11 % ved ikke. 14 % har intet udbytte fået. 88% var tilfredse eller meget tilfredse med messen som helhed. Kommentarer: De generelle kommentarer fra eleverne var: De havde for lidt tid på messen og at de var uforberedte på besøget. Konklusion: En messe med god brugertilfredshed, men specielt på elevforberedelsesdelen skal der ske forbedringer Evaluering af erhvervspraktikken i 9.klasse Hvorvidt der er generel praktik i 9. klasse, er en beslutning, som den enkelte skoleleder træffer. Langt hovedparten af elever i 9. klasse er i praktik % af eleverne er meget positive eller positive overfor praktikken i 9. kl. 79,5 % af eleverne fik et positivt udbytte af praktikken i forhold deres kommende job- og uddannelsesvalg. Kvalitetssikring Det er hele tiden en løbende proces at kvalitetssikre UU s vejledning, så den lever op til bestræbelserne om opfyldelse af den politiske uddannelsesmålsætning på, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 har gennemført en ungdomsuddannelse. Den politiske målsætning betyder, at 25 år efter afsluttet 9. klasse, så har 95 % af en årgang gennemført en ungdomsuddannelse. I det følgende fremgår hvordan UU Haderslev både tværfagligt og kvalitativt arbejder på at kvalitetssikre vejledningen. Der skal hertil nævnes at UU økonomi ser markant anderledes ud i de kommende år. Det får umiddelbart stor betydning for vores indsatser i kommunen. Vi er i øjeblikket i en øvelse hvor vores ydelser gøres op i kan og skal opgaver vi oplever at vores deltagelse i mange snitflader omkring tværgående arbejde har stor betydning for de unge i Haderslev kommune og vil synes at det vil være trist hvis vi af økonomikse årsager skal begrænse vores aktiviteter i et så stort omfang, at det får betydning for kvaliteten af den vejledningsindsats de unge bliver mødt med i Haderslev Kommune. Evaluering af vejledningsaktiviteter Der tilstræbes løbende evaluering af vejledningen såvel i grundskolen som i vejledningen af unge årige. Evaluering foretages dels ved kvantitative spørgeskemaer, suppleret med kvalitative spørgsmål. Evalueringens resultater drøftes såvel internt på vejledermøder som eksternt sammen med relevante samarbejdspartnere. 16

17 Kvalitetsvejledning Alle vejledere har gennemgået vejlederuddannelsen, for nyansatte udformes en plan for efteruddannelsen. Derudover søges der konstant ny viden og erfaring ved løbende deltagelse i kurser og konferencer. UU Haderslev tilstræber, at deltagelse gælder bredt, dvs. at alle løbende er på kurser og konferencer, samt at der er faglig bredde i de kurser og konferencer, der deltages i. Den daglige sparring og indbyrdes erfaringsudveksling er højt prioriteret. I 2013 vil personalet ligeledes blive præsenteret for individuel samt fælles efter/videreuddannelser som kan professionalisere vores ydelser endnu mere. Tværgående samarbejde Tværfagligt samarbejde med forskellige parter er en vigtig del af UU s opgave, da vejledningen lykkes, hvis det sker i samarbejde med parterne omkring den unge. Samarbejdspartnere er forældre, skoleafdelingen, skoleledere, klasselærere, familieafdelingen, kontaktpersonkorpset, specialrådgivningen, jobcenter, PPR, rådgivningscenter, SSP, distriktspsykiatrien, uddannelsesinstitutioner m.fl. UU indgår i flere forskellige netværk, der kan her ikke nævnes en udtømmende liste, men fx specialvejledernetværk, mentornetværk og ungenetværket. Desuden er der løbende møder og dialog med familieafdelings handicapteam, ungdomsuddannelserne, produktionsskolen, ungdomsskolen, grundskolerne, jobcentret, kompetencecentret. Projektdeltagelse En anden vigtig del, for at sikre fortsat udvikling og kvalitet, er deltagelse i projekter, enten som deltagerpart eller projektleder. Senest har UU været med i projekter som: KL projektet Sammen om de unge, Efterværnsprojektet, Uddannelsesbyen, Ung mor projektet, Hold fast projektet. Fra januar 2012 har projektet Mobication fra grundskole til erhvervsliv været en fast aktivitet i kommunen. UU Haderslev søger aktiv deltagelse i projekter, som kan støtte de unge i deres uddannelsesvalg og gennemførsel. Mobication fra grundskole til erhvervsliv: Projektet er et 2 ½ årigt projekt støttet med midler fra Region Syddanmark i henh. Syddansk Uddannelsesaftale. Region Syddanmark finansieres 50 % af projektet og har fastlagt overordnet målsætning. Projektet skal gennem målrettede aktiviteter synliggøre erhvervsuddannelser som attraktiv karrierevej efter grundskolen og på denne måde sikre opfyldelsen af, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse. Samtidigt er mobication også en praktisk løsning på grundskolernes forpligtigelse på undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Faghæfte 22) i henh. til Folkeskoleloven. 17

18 Projektet er også et samarbejdsprojekt, hvor grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder i fællesskab skal finde en platform, hvor læring sker under usædvanlige rammer og med nye, praktiske tilgange til grundskolens fag. På flere måder kunne mobicationforløb være et seriøst bud på, hvordan nye læringsformer med anderledes aktivitetstimer, som forventes i forbindelse med ny lovgivning på folkeskoleområdet, og kan på sigt indgå i det faglige udbud i de etablerede unge-universer i Haderslev Kommune. Projektet udvikling og fremdrift er fastlagt i projektfaser og delmål som fastlægger konceptudvikling, beskrivelse af undervisningsforløb, efteruddannelse og forankring hos de involverede parter. I hele projektperioden skal afvikles ca. 20 forskellige forløb for alle 8. klasser på skoler med unge-universer. Herudover kommer særlige forløb for enkeltelver og supplerende forløb på 7. klassetrin. I efteråret 2012 er afviklet 8 forløb for 8. klasser på Gram Skole og Lagoniskolen. Således har ca. 200 elever, 10 erhversskolelærere og 10 repræsentanter for virksomheder været involveret i projektudviklingen og indgået i samarbejdsaftaler. Tilsvarende er en stor gruppe forældre på skolerne bl.a. i forbindelse med elevfremlæggelser blevet involveret i projektet Forankring er allerede sket på flere planer, og flere grundskoler efterspørger supplerende forløb for 7. klassetrin. Ansøgning fra LAG Haderslev (v. Sønderjysk Landboforening) om parallelt projekt Synliggørelse af attraktive karrieremuligheder i landdistrikterne er indgivet og imødekommet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og forventes igangsat foråret En lokal følgegruppe bestående af projektleder, leder af ungdommens uddannelsesvejledning, distriktschefen for distrikt Nord, virksomhed repræsentanter, skoleledere fra ungeuniverser og erhversskolelærere møde halvårligt og følger projektets udvikling. Procedurer Særligt har de nye bekendtgørelser betydet, at i bestræbelserne på at opfylde kravene er der blevet udformet procedurer for kontakten med de 15 til 17-årige samt 18 til 24- årige. Procedurer, som skal sikre, at den unge og forældre får den rette vejledning og aktivitetstilbud til rette tid. Hvilket igen på den lange bane skal sikre den politiske målsætning på de 95 %. 18