energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010"

Transkript

1 energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

2 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering. Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. De er fuldt opdaterede i forhold til BR 10 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt. Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og finde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning. Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt til at give svar. Ring til os på telefon Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag Du kan også skrive til Find yderligere information og beregner på 2

3 INDHOLD tag og loft Efterisolering af fladt tag... 5 Efterisolering af loft... 8 Efterisolering af skunk Efterisolering af tagrem Efterisolering af skråvæg/lofter/kip - indefra Efterisolering af skråvæg/lofter/kip - udefra Udskiftning af ovenlyskupler Udskiftning af ovenlysvinduer facade Udskiftning af termovinduer Energiforbedring af vinduer med koblede ruder Udskiftning af termoruder Udskiftning af yderdøre Hulmursisolering Udvendig efterisolering af let ydervæg Indvendig efterisolering af let ydervæg Udvendig efterisolering af tung ydervæg Indvendig efterisolering af tung ydervæg gulv og fundament Efterisolering af sokkel varmeinstallation Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør - varmt brugsvand Efterisolering af rør - varmeanlæg Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg Udskiftning af gaskedel Udskiftning af oliekedel Solvarmeanlæg til varmt brugsvand Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning Konvertering til jordvarme Konvertering til fjernvarme Konvertering til gas Konvertering til luft-vand-varmepumpe VENTILatION OG tætning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Ventilation skal der til Dette katalog udgivet af Videncenter for energibesparelser i bygninger indeholder energiløsninger og guides til at energiforbedre eksisterende bygninger. De fortæller enkelt og uvildigt hvilket niveau for energieffektivitet Videncentret anbefaler for de enkelte bygningsdele og komponenter. De anviser også, hvordan energirenoveringsarbejde udføres korrekt. 3

4 tag og loft Efterisolering af loft, skunk, skråvæg og tagrem samt evt. nye ovenlysvinduer- eller kupler giver gode besparelser på energiregningen i parcelhuse fra 1960 erne og 70 erne. Det er især vigtigt, at håndværkeren opfordrer husejeren til få øget isoleringstykkelsen og opgradere vinduerne, når der alligevel skal foretages arbejde på tag og loft, bl.a. når taget skal udskiftes. Det giver mulighed for god rentabilitet for husejeren, fordi der i forvejen er renoveringsarbejde i gang. Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Energiløsning Efterisolering af fladt tag UDGIVET OKTOBER REVIDERET OKTOBER 2010 Efterisolering af flade tage med tagbelægning af tagpap udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven på den eksisterende tagbelægning. Energibesparelse Ny samlet isoleringstykkelse Hvis loftets eksisterende isolering er mindre end 200 mm, bør det efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 75 mm Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering 100 mm 125 mm Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nyt tag og isolering forøger husets værdi 150 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K Zinkprofil Kasserende Ny tagpap Eksist. tagpap Zinkprofil Kasserende Ny tagpap Eksist. tagpap Vindbræt Eksist. isolering Eksist. isolering Koldt tag Ny kileskåret isolering Fald 1:40 Fig. 1: Udvendig merisolering af koldt tag med kasserende langs stern for at undgå høj sternkant. Tagrende Ny tagpap Eksist. tagpap Varmt tag Ny kileskåret isolering Fald 1:40 Fig. 3: Typisk varmt tag med udvendig isolering og etablering af kasserende langs facade for at undgå forhøjelse af sternkant. Vindbræt Koldt tag Eksist. isolering Ny kileskåret isolering Fald 1:40 Fig. 2: Udvendig merisolering af koldt tag med en ny udvendig tagrende, så høj sternkant undgås. 51

6 Efterisolering af fladt tag Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et loftareal på 140 m 2 skal have nyt tag og i den forbindelse efterisoleres taget udefra, så loftisoleringen bliver fremtidssikret. Den eksisterende tagkonstruktion er udført med 100 mm isolering. Der efterisoleres med yderligere 300 mm til i alt 400 mm isolering. Naturgaspris: 8 kr. pr m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 31 kwh/m² 31 kwh/m² x 140 m² = kwh kwh /10 kwh/m 3 = 434 m³ 8 kr./m 3 x 434 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 890 kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Den nye tagflade skal have en taghældning på mindst 1:40. Taghældningen kan enten etableres i underlaget for isoleringen (typisk bjælker og listelofter), eller ved vandret underlag i selve isoleringen ved brug af kileskåret isolering. Udtjente ovenlyskupler udskiftes, inden den nye konstruktion opbygges, og der udføres en tæt samling til den eksisterende tagbelægning. Se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af ovenlyskupler. Den nye tagbelægning skal udføres med en opkant på minimum 150 mm ved alle taggennembrydninger. Eventuelle taghætter for udluftning af tagpaptag fjernes helt, og hullet efter dem lukkes tæt. Den eksisterende tagbelægning rengøres og efterses for evt. skader, der udbedres, således at der sikres en tæt tagbelægning, der kan fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Forudsætningen for det er, at den eksisterende dampspærre er perforeret. Inden efterisoleringen udføres, skal den eksisterende tagbelægning være helt tør og uden lunker eller buler. Lunker kan udlignes ved udlægning af tagpapstrimler eller en afretningsmasse bestående af perlite og asfalt. Buler punkteres og repareres, så tagpappen er tæt. Isoleringen udlægges direkte på den eksisterende tagbelægning med en isoleringstykkelse, der over hele tagarealet mindst svarer til 2 gange den isoleringstykkelse, der haves i det eksisterende tag. Hvis det eksisterende tag er et koldt tag, dvs. med en ventilationsspalte mellem isoleringslag og tagbelægning, skal spalten lukkes effektivt for ikke at miste effekten af efterisoleringslaget. Først isoleres spalten, og derefter opsættes fugede vindbrædder, som vist i figur 1 og 2 i forlængelse af ydervæggen og op til tagbelægningens underlag. Hvis det eksisterende tag er vådt, dvs. træfugten er over %, skal ventilationsspalten forblive åben, indtil konstruktionen er tør, fx efter et år. Tagkonstruktionen skal udføres med effektivt afvandingssystem til regnvand. Det anbefales, at det udføres med synlige nedløbsrør og tagrender af hensyn til senere inspektion. Sternkanten udføres med en højde, der passer til husets arkitektur. Der kan evt. udføres en skrå afslutning af efterisoleringslaget som vist i figur 2, hvilket mindsker den visuelle effekt af den øgede isolering set nedefra. 62

7 Efterisolering af fladt tag Tjekliste Undersøg Eksisterende tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er der skader på den eksisterende tagbelægning, der har medført fugtindtrængning? Hvis ja: se 1 Tagkonstruktionen Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis ja: se 2 Ovenlyskupler Er der ældre ovenlyskupler? Hvis ja: se 3 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 4 Andre installationer Er der fx el-, antenne- eller alarminstallationer? Hvis ja: se 5 1. Eksisterende tagbelægning Hvis tagbelægningen er utæt, skal isoleringens fugtindhold undersøges. Hvis isoleringen indeholder mere end 1 2 kg vand pr. m² tagflade, skal der opbygges en ny tagkonstruktion med ny indvendig dampspærre. 2. Tagkonstruktion Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktionen, skal der tilkaldes en særlig fagkyndig person eller forsikringsselskab. 3. Ovenlyskupler Normalt skal ovenlyskupler udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes, idet ovenlyskupler af ældre dato isolerer meget dårligt. Der skal efterfølgende udføres en tæt samling til både den nye og gamle tagbelægning. Den nye tagbelægning udføres med en opkant på mindst 150 mm omkring ovenlyskuplen. Ved udskiftning af ovenlyskupler skal der anvendes isolerede karme dels for at undgå kondens på karmene og dels for at opfylde isoleringskravene. 4. Aftrækskanaler Er der ventilationsaftrækskanaler i loftet skal disse forlænges, efterses for skader og evt. rengøres. Både den nye og den eksisterende tagbelægning skal slutte helt tæt omkring disse. Virksomhedens stempel og logo: 5. Andre installationer Er der fx el-, antenne- eller alarminstallationer, skal disse afmonteres, inden efterisoleringen udføres. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Fugtforhold i flade, ventilerede tagkonstruktioner af træ (27) Varme tage - efterisolering og fugtforhold (47) Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning (27) Ventilationshætter i flade tage af træ (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Tappapbranchens oplysningsråd Bygningsreglement BR10 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 73 Tilbage til indholdsfortegnelse

8 Energiløsning Efterisolering af loft UDGIVET JUNI REVIDERET OKTOBER 2010 Denne energiløsning vedrører efterisolering af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altid efterisoleres samtidig. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af loftet forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 20 mm ventilationsåbning med net Teglsten Vindbrædt Fugemasse Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 70 mm luftspalte Ventilationsprofil med drænkanal Ny smigskåret isolering Ny isolering Eksisterende dampspærre Eksisterende isolering Eksisterende dampspærre Ny isolering Eksisterende isolering 81

9 Efterisolering af loft Eksempel på energibesparelse Forudsætninger På et 130 m² loft med 100 mm eksisterende isolering udlægges yderligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 130 m 2 x 24 kwh/m² = kwh/år kwh /10 kwh/m³ = 312 m³ 8 kr./m 3 x 312 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 640 kg Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside. Defekte måtter i eksisterende isolering udskiftes. Større spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrimler, og mindre spalter og huller fyldes med løsfyld (granulat), så den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må dog ikke trykkes. Hvis den eksisterende isoleringsoverflade er mere end 50 mm under spærfodens overside, isoleres til overside af spærfod med nye isoleringsmåtter. Overfladen på isoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodens overside. Hen over spærfod og udbedret eksisterende isolering udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isolering udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag. Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning. Tjekliste Undersøg Tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er taget tæt og i god stand? Hvis nej: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 2 Ventilation af tagrum Er tagrummet tilstrækkelig ventileret og tørt? Hvis nej: se 3 Eksisterende isolering Er eksisterende isolering korrekt udført og intakt? Hvis nej: se 4 Dampspærre Er der dampspærre på den varme side af isoleringen? Hvis nej: se 5 Indskudsbrædder Er der indskudsbrædder? Hvis ja: se 6 Gangbroer Er eksisterende gangbroer egnede og tilstrækkelige? Hvis nej: se 7 Afdækning af isoleringen Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: se 8 Loftlem Er den eksisterende loftlem isoleret? Hvis nej: se 9 92

10 Efterisolering af loft 1.Tagbelægning Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Hvis tagbelægningen er klar til udskiftning, bør udskiftningen ske inden eller senest samtidig med efterisoleringen af loftet. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen, når taget er åbent. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 3. Ventilation af tagrum Tagrummet skal være tørt og vel ventileret med ventilationsspalte langs tagkant og tilstrækkelig udluftning i tagflade. 4. Eksisterende isolering Ødelagt eller nedtrådt isolering udskiftes. 5. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre. Dampspærren kan monteres over eller under den eksisterende loftbeklædning afhængigt af forholdene. Den bedste tæthed opnås ved at montere dampspærren under den eksisterende loftsbeklædning og opsætte ny loftsbeklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg og skillevægge opnås ved klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. For at kunne montere dampspærren over loftbeklædningen, skal eksisterende isolering samt eventuelle indskudsbrædder og -ler fjernes. Dampspærren monteres mellem spærene og føres 50 mm op ad spærside og rem, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, således at den ikke perforeres. Virksomhedens stempel og logo: 6. Indskudsbrædder Hvis det er muligt, bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes, for at give mest mulig plads til isoleringen. Dette er normalt nemmest, når der også samtidig skiftes tagbelægning. 7. Gangbroer Gangbroer skal hæves svarende til den nye isoleringstykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer ovenpå den eksisterende gangbro. Der skal være gangbro fra loftlem til alle relevante steder i tagrummet fx tagvinduer og installationer samt på langs af tagrummet for inspektion og vedligeholdelse af taget. Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset,så de må ikke bare sløjfes. 8. Frit over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gulv eller opbevaringsplads i tagrummet, skal der sørges for fri ventilation over isoleringen. 9. Loftlem Loftlemmen bør skiftes ud til en isoleret og tæt model. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner (42) Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Bygningsreglement BR10 Dansk Undertagsklassifikationsordning Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse

11 Energiløsning Efterisolering af skunk UDGIVET JUNI 2009 REVIDERET OKTOBER 2010 For at spare energi bør husets skunk efterisoleres, hvis den er tilgængelig, og hvis skunkens væg og gulv har en isoleringstykkelse, der er mindre end 200 mm. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, bør skunk og loft altid efterisoleres samtidig. Energibesparelse Eksisterende isoleringsstykke 0 mm 50 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år mm Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab fra skunkvægge/loft i stueetage Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 udslip Efterisolering af skunken forøger husets værdi 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda værdi på mw/m K x 100 mm ny isolering af gulv i skunk Ventilationsprofil med drænkanal Afstandsliste min. 25 mm høj Diffusionsåbent undertag Trykudligning Gips Brædder Dampspærre Bjælke Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 70mm luftspalte Gips 2 x 100 mm ny isolering af gulv Brædder i skunk Dampspærre 20 mm luftspalte Bjælke Ventilationsprofil med drænkanal 2 x 100 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering 2 x 100 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering 11 1

12 Efterisolering af skunk Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med et etageareal på 130 m² og udnyttet tagetage med en skunkvægshøjde på 1,2 m. Skunkvægsareal = 35 m². Skunkgulvsareal = 37 m². Tre uisolerede skunklemme á 60 x 60 cm. Isoleringen på skunkvæggen øges til 400 mm fra oprindeligt 100 mm. Isoleringen på skunkgulvet/bjælkelaget øges til 300 mm fra oprindeligt 50 mm. Lemmen efterisoleres med en 100 mm polystyren plade. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Skunkvæg: 26 kwh/ m² Skunkgulv: 44 kwh/ m² Pr. skunklem: 43 kwh/år Årlig energibesparelse kwh Skunkvæg: 26 kwh/ m² Skunkgulv: 44 kwh/ m² Pr. skunklem: 43 kwh/år Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig energibesparelse m 3 Årlig CO 2 -besparelse kg Skunkvæg: 35 m² x 26 kwh/m² = 910 kwh Skunkgulv: 37 m² x 44 kwh/m² = kwh Skunklem: 3 x 43 kwh = 129 kwh kwh kwh /10 kwh/m 3 = 270 m³ 8 kr./m 3 x 270 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 547 kg 1 liter olie = 8 10 kwh. 1 m³ naturgas = 9 11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilati ons luften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres med lister på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Opsætningen af den nye isolering på skunkvæggens yderside kan fastholdes med hønsenet sømmet til eksisterende konstruktion. Alternativt kan der påfores med regler. Disse monteres efter mål, der svarer til den planlagte isoleringstykkelse. Isolering udføres bedst i to lag med forskudte samlinger og fastholdes med ståltråd eller forskallingsbrædder. Til sidst udføres gulvisoleringen gerne med mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Der anvendes evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælker undgås. Den begrænsede plads i skunken gør, at rækkefølgen på efterisoleringsarbejdet har stor betydning for et godt resultat. Alternativ løsning varm skunk Ovenstående efterisoleringsmetode af skunken anbefales, men alternativt kan der udføres en efterisolering af den skrå tagflade i skunken mellem spær samt påforing med lægter til supplerende isoleringslag. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip. 12 2

13 Efterisolering af skunk Tjekliste Undersøg Bjælkelaget Spørgsmål Svar Løsning Er bjælkelaget isoleret og er der udført Hvis nej: se 1 vindtætning ved tagfod og skunkvæg? Tagbelægningen Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis ja: se 2 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 3 Ventilation af tagrum Er tagrummet tilstrækkelig ventileret og tørt? Hvis nej: se 4 Dampspærre Er dampspærren intakt og placeret på den varme side af isoleringen? Hvis nej: se 5 Skunklem Er skunklemmen isoleret, og slutter den tæt? Hvis nej: se 6 Afdækning af isoleringen Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: se 7 Skråvæg Er der skråvæg, der også burde efterisoleres? Hvis ja: se 8 Varme rør Er der rør til varmeforsyning eller varmt brugsvand? Hvis ja: se 9 Gulv i skunk Er etagegulvet videreført i skunken? Hvis ja: se 10 Små skunkrum Er skunken for snæver til, at efterisoleringen kan udføres tilfredsstillende? Hvis ja: se Bjælkelaget Hvis gulvet er videreført i skunken, kan det være nødvendigt at fjerne et gulvbræt for at skabe inspektionsmulighed. Er bjælkelaget ikke isoleret, bør dette isoleres svarende til bjælkens dimension enten ved indblæsning af granulat eller indføring af isoleringsplader. Evt. bræddegulv i skunk bør fjernes. Der bør etableres vindtæt afdækning i bjælkelaget ved tagfod og skunkvæg. 2. Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres inden skunkisoleringen udføres. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen i skunken. 3. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden isolering udføres. 4. Ventilation af skunkrum Skunkrummet skal være tørt og ventileret med ventilationsspalte langs tagfod (20 mm) og tilstrækkelig udluftning i tagflade (50 mm ved fast undertag, 70 mm ved banevare). 5. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny. Samlinger tapes med overlap på minimum 150 mm. Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre en 50 mm, kan en ny dampspærre opsættes på ydersiden af dette isoleringslag under forudsætning af at, der efterisoleres med mindst yderligere 250 mm. 6. Skunklem Er skunklemmen udtjent, bør der monteres en ny skunklem. Skunklemmen skal slutte tæt til ydervægge hele vejen rundt og bør isoleres med minimum 150 mm, som fx kunne være en fastgjort polystyren isoleringsplade. Tætningen til skunkvæggen bør udføres med en fleksibel tætningsliste, der kan optage ujævnheder. 7. Frit over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til skunkrummet og ventileres bort til det fri. 8. Efterisolering af skråvæg Hvis der er skråvæg, der alligevel skal efterisoleres, kan en indvendig efterisolering af skunkvæggen være en mulig løsning. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip. 13 3

14 Efterisolering af skunk 9. Varme rør Hvis der findes varmeforsyningsrør til centralvarme eller varmt brugsvand, skal rørisoleringen tjekkes og evt. efterisoleres. 10. Gulv i skunk Hvis gulvet er videreført i skunken, skal det kontrolleres, om bjælkelaget under dette er isoleret i hele bjælkens dimension. Umiddelbart under skunkvæggen er det vigtigt, at der udføres en effektiv lufttætning mellem bjælkerne. Dette kan enten udføres med fuget vindbræt (bedst), eller hvis det ikke kan lade sig gøre med tæt tilskårne hårde isoleringsplader. 11. Små skunkrum Hvis skunken er så snæver, at isoleringsarbejdet ikke kan udføres tilfredsstillende, kan i stedet indblæses isoleringsgranulat i hele skunkrummets volumen. For at fastholde granulaten i blæsevejr kan der enten opsættes fx 50 mm hårde isoleringsplader mellem spær, eller der kan hæftes et diffusionsåbent undertag på undersiden af spærene. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt isolering.dk SBi anvisning 224: Fugt i bygninger SBi anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG ERFA Erfaringsblade: (27) Ventilation af tagkonstruktioner tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Undertage diffusionstætte og diffusionsåbne (42) Kondensvand fra tagkonstruktioner under og lige efter byggeprocessen (39) Dampspærrer udførelse og detaljer mod opvarmede rum erfa.dk Bygningsreglement BR10 Dansk Undertagsklassifikationsordning: Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse Videncenter for for energibesparelser i bygninger i bygninger under Energistyrelsen skaber viden skaber om konkrete viden om og konkrete praktiske og praktiske muligheder muligheder for at reducere for at reducere energiforbruget i bygninger. i

15 Energiløsning Efterisolering af tagrem UDGIVET JUNI REVIDERET OKTOBER 2010 Tagremme isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: Indvendig 120 mm eller udvendig 180 mm isolering Isolering til lavenerginiveau kan opnås ved udvendig efterisolering af let eller tung ydervæg, der fortsættes op forbi tagremmen. Se Videncentrets energiløsninger: Udvendig efterisolering af tung ydervæg og Udvendig efterisolering af let ydervæg. Fordele Mindre varmetab gennem tagrem Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udslip Efterisolering af tagrem forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum Indvendig 120 mm isolering Minimum Udvendig 180 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K Vindbræt Vindbræt Diffusionsåben udvendig beklædning Eksist. isolering 50 mm Ny isolering 70 mm Ny dampspærre Ny indvendig beklædning Eksist. isolering 50 mm Ny isolering 130 mm 15 1

16 Efterisolering af tagrem 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med 30 meter uisoleret tagrem med dimensionen 100x300 mm efterisoleres med 180 mm isolering udvendig. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh 75 kwh/m² 75 kwh/m 2 x 30 m x 0,3 m = 675 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 675 kwh/10 kwh/m 3 = 67,5 m 3 8 kr./m 3 x 67,5 m 3 = 540 kr. 0,205 kg/kwh x 675 kwh = 138 kg Udførelse Efterisolering af rem foregår indvendigt eller udvendigt alt efter, hvor remmen er placeret. Indvendig efterisolering Remmen renses for eventuel maling. Derefter opsættes underlag til efterfølgende at kunne montere dampspærre og indvendig beklædning på. Dampspærre opsættes med tæt samling til den indvendige ydervægsbeklædning og til loftbeklædningen. Ved vindues-/dørpartier videreføres dampspærren med tæt samling til overkarmen. Der afsluttes med indvendig beklædning, og i vinduespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen. Udvendig efterisolering Det inderste af tagudhængets beklædning nedtages. Der opsættes underlag til efterfølgende at kunne montere diffusionsåben udvendig beklædning på. Som vindtætning af den nye isolering kan underlaget/beklædningen videreføres parallelt med taget med et vindbræt. Se illustrationen på forsiden. Ny isolering opsættes udvendigt uden på eksisterende isolering og tagrem. Evt. tilpasses et isoleringsstykke til placering over tagrem. Dernæst opsættes diffusionsåben udvendig beklædning. I vinduespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen, og i enderne lukkes med en tilsvarende beklædning. Ved tagfoden må efterisoleringen af tagremmen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen. Der afsluttes med tætning indvendigt med fugemasse rundt om tagremmen. 16 2

17 Efterisolering af tagrem Tjekliste Undersøg Tagrem Spørgsmål Svar Løsning Er tagremmen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 1 Udvendig maling Er der udvendigt anvendt en diffusionsåben maling? Hvis ja: se 2 Indvendig maling Er tagremmen malet på indvendig side? Hvis ja: se 3 1. Tagrem Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i remmen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Udvendig maling Hvis der er udvendig gammel maling, skal den fjernes, og der males derefter med diffusionsåben maling. 3. Indvendig maling Ved indvendig efterisolering skal maling fjernes, så eventuel fugt indefra kan diffundere ud gennem remmen. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG-ERFA Erfaringsblade: Bygningsreglement BR10 Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse

18 Energiløsning Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - indefra UDGIVET JULI REVIDERET OKTOBER 2010 Skråvægge og lofter til kip isoleret med mindre end 200 mm bør efterisoleres for at spare på energien. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimums - an befaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, skal skunk, skråvæg/loft til kip og loft altid efterisoleres samtidig. Se Videncentrets energiløsninger: Efterisolering af skunk, Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra og Efterisolering af loft. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af skråvæg eller loft til kip forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K Eksist. spær 125 mm Påforingsspær 150 mm Eksist. spær 175 mm Påforingsspær 150 mm Afstandsliste min. 25 mm høj Diffusionsåbent undertag Gips Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag Gips Dampspærre Dampspærre 50 mm ny isolering 50 mm ny isolering Ialt 300 mm 150 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering Ialt 300 mm 150 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering 18 1

19 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25 taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Tagbelægning på diffusionsåbent undertag er forholdsvis ny og skal ikke skiftes. Tagkonstruktionen er en bjælkespærskonstruktion konstrueret af 45x200 mm spær. Isoleringen mellem spærene øges til 200 mm fra oprindeligt 100 mm mellem spærene og nedenunder påfores med regler til yderligere 100 mm isolering. Den totale isoleringstykkelse bliver 300 mm. Isoleringen kan opsættes i hele spærets dimension på 200 mm, fordi undertaget er diffusionsåbent. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 24 kwh/m² x 150 m² = kwh kwh /10 kwh/m 3 = 360 m³ 8 kr/m 3 x 360 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 738 kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Loftbeklædning, dampspærre og isolering nedtages og undertag kontrolleres. Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften op i ventilationsspalten mellem undertag og isolering. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres fx af nedhængende undertag. Ny isolering opsættes mellem spær med en dimension, der netop opfylder krav til ventilationsspalte mellem undertag og isolering (se punkt 4 nedenfor). Herefter påfores spærene med lægter eller regler, til den ønskede isoleringstykkelse opnås. Dampspærre opsættes, så denne er beskyttet af et 50 mm tykt isoleringslag for at undgå perforering ved opsætning af den nye loftbeklædning el.lign. Dampspærren må ikke placeres længere inde end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse. Der afsluttes med ny loftbeklædning og evt. tilpasning af nye lysningspaneler omkring ovenlysvinduer. Det er vigtigt for at opnå tætte konstruktioner, at dampspærren fortsættes med tætte samlinger omkring ovenlysvinduer, lampeudtag og evt. ventilationsaftrækskanaler. 19 2

20 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Tjekliste Undersøg Tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis ja: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp og insektangreb? Hvis nej: se 2 Ovenlysvinduer Er der ovenlysvinduer? Hvis ja: se 3 Undertag Er der undertag? Hvis ja: se 4 Eksisterende isolering Er der mere end 100 mm isolering mellem spær? Hvis ja: se 5 Vindbræt Er der vindbræt ved tagfod? Hvis nej: se 6 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 7 Lampeudtag Er der lampeudtag i loftet? Hvis ja: se 8 Skunkvægge Er der skunkvægge? Hvis ja: se 9 1. Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Samtidig udførelse gør arbejdet mere rationelt, da det er nemmere at komme til isoleringen. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden isolering udføres. 3. Ovenlysvinduer Hvis der er ovenlysvinduer, skal der laves nye lysningspaneler med tæt dampspærre tilpasset til den nye loftkonstruktion. Hvis der er udtjente ovenlysvinduer, bør disse udskiftes til nye med energiruder. Evt. udskiftning af ovenlysvinduer kan med fordel udføres, inden den nye loftisolering udføres. 4. Undertag Er undertaget diffusionsåbent, kan hele spærdimensionen udnyttes til isoleringslaget. Er undertaget derimod diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem undertaget og isoleringslaget. Er undertaget fast skal spalten være mindst 50 mm, og er undertaget en bane eller pladevare, skal spalten være mindst 70 mm. 5. Eksisterende isolering Hvis der er mere end 100 mm isolering mellem spærene, så er det relativt begrænset, hvor meget isolering, der yderligere kan opsættes mellem spærene. Den maksimale isoleringstykkelse mellem spær afhænger af undertagets type (se punkt 4). Den eksisterende dampspærre perforeres gennem loftbeklædning, og herefter påfores med lægter eller regler til den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Der opsættes ny dampspærre beskyttet af et 50 mm indvendigt isoleringslag for at undgå perforering ved opsætning af den nye loftbeklædning mm. 6. Vindbræt Hvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbræt ved tagfod, bør dette udbedres i forbindelse med efterisoleringen. 7. Aftrækskanaler Er der ventilationsaftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og evt. rengøres. Det er vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt omkring disse. 8. Lampeudtag Hvis der er lampeudtag, skal de flyttes af autoriseret elinstallatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes. 9. Skunkvægge Er der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, hvor efterisolering i skunkrummet ikke er mulig, bør skunkene efterisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering. 20 3

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os Kom Tjen godt penge i gang på med energirenovering Videncentret er til for dig Vil du gerne ha mere at lave og samtidig hjælpe dine kunder til at sænke CO 2 -udslippet? Som udførende eller rådgivende i

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Efterisolering af kviste

Efterisolering af kviste Energiløsning Efterisolering af kviste store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af kviste Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave. Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Byg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 2 Indrag loftsrummet og merisolér paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 MERISOLERING MED FLERE FORDELE Er der brug for et større boligareal og står

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Etageboliger Peter Bruuns Vej 1 9210 Aalborg SØ Bygningernes energimærke: Gyldig fra 19. februar 2015 Til den 19. februar

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ådalen 2 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2015 Til den 3. juni 2025. Energimærkningsnummer 311116839

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Aagade 22 9280 Storvorde Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2015 Til den 5. oktober 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Næsbjergvej 14 4873 Væggerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. september 2013 Til den 10. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 146 Assensvej 21 5853 Ørbæk Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. december 2015 Til den 3. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Grævlingens Kvarter 8 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. oktober 2012 Til den 3. oktober 2022. Energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 BOGÅVEJ Bogøvej 1 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Colbjørnsensvej 23 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2012 Til den 4. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Pilevænget 5 6920 Videbæk Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. september 2015 Til den 14. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger 10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger På grafen nedenfor ses energiforbruget pr. kvadratmeter for energimærkede bygninger fra 1900 og så til nu. Der er et kæmpe potentiale

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hvalløsvej 40 8370 Hadsten Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2012 Til den 21. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Doravej 1 9000 Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. december 2014 Til den 17. december 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Roagervej 364 6760 Ribe Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. januar 2015 Til den 22. januar 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyboder 24 6520 Toftlund Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. februar 2016 Til den 23. februar 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højholt 29 8883 Gjern Bygningens energimærke: Gyldig fra 26. september 2013 Til den 26. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Torvegade 47 7600 Struer Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2014 Til den 4. marts 2021. Energimærkningsnummer 311040873

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 88 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-020396 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Alminde 15 4652 Hårlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. maj 2015 Til den 18. maj 2025. Energimærkningen er udført uden

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Energimærkning Eskemosevej 20 4892 Kettinge Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. juli 2012 Til den 4. juli 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fanøvej 10 4500 Nykøbing Sj Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. juli 2015 Til den 1. juli 2025. Energimærkningsnummer 311122683

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Timmelsvang 5 og 7 Timmelsvang 5 6520 Toftlund Bygningernes energimærke: Gyldig fra 17. februar 2016 Til den 17. februar

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hestehaven 5 6000 Kolding Bygningens energimærke: Gyldig fra 15. juni 2015 Til den 15. juni 2025. Energimærkningsnummer 311119061

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-083714-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4129 Kroggårdsskolen - Bolig Smedebakken 26 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. august 2013 Til den 7. august

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ, LET FACADE...

Læs mere

75.668 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

75.668 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 12 Adresse: Østerbro 84 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere