PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Bofællesskabet Skaglen Skaglen Viborg Kommune skaglen@viborg.dk Linda Nørgaard Lene Hedegaard Nielsen Kommunal: Privat: Regional: Side 1 af 24

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 18 b) 24 til 42 c) 2 d) Døgntilbud Institutionens formål jf. lovgrundlag. 85 egen bolig Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Voksne med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har behov for en varig bolig med støtte og omsorg døgnet rundt. Bofællesskabet er ikke egnet til stærkt fysisk handicappede. Der arbejdes udfra den handleplan, som myndighed har bestilt. Beboerne har mulighed for at benytte et af Viborg Kommunes tilbud om dagbeskæftigelse. To har et særligt jobtilbud i henholdsvis Bilka og Revas. Der arbejdes bevidst på at inddrage beboerne mest muligt i de daglige gøremål, som hører ethvert menneskeliv til, dog på mange forskellige niveauer. For mange af beboerne arbejdes der med støtte til stadig større grad af selvstændighed. Side 2 af 24

3 Der tilbydes forskellige aktiviteter og muligheder for fællesskab i fritiden, dog altid med udgangspunkt i at bofællesskabet er beboernes hjem. Beboerne benytter sig ofte af tilbud bl.a. om aftenskole, cafe, sportsaktiviteter, koncerter og diverse aktiviteter arrangeret af Trepas og Skaglen. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) De pædagogiske indsats tager sit udspring i den enkelte beboers handleplan og i det fælles daglige liv og samvær. Der arbejdes således med flere forskellige metoder på forskellige niveauer, bl.a. KRAP. Der reflekteres/evalueres på den pædagogiske proces i forhold til følgende: Det er værdifuldt At beboerne kan indgå i relationer, der udvikler og understøtter en positiv selvforståelse. Den enkelte beboer skal opleve, at han/hun har værdi i relationer. At understøtte beboernes vilje og evne til selvstændighed, selvbestemmelse og medindflydelse i respekt for fællesskabet. At beboerne har mulighed for at bevæge sig mellem forskellige sociale netværk, der er kendetegnet ved høj grad af kvalitet. At møde beboernes ytringer og signaler med forventninger, åbenhed og tillid, samt skabe mulighed for, at beboerne kan udnytte potentielle ressourcer med henblik på at øge den kommunikative kompetence. Side 3 af 24

4 At det fysiske miljø, samt øvrige ydre rammer (f.eks. arbejdsplaner og normering) er støttende for det pædagogiske miljø, og At der tilrettelægges og gennemføres pædagogisk udviklingsarbejde, således at det faglige niveau kontinuerligt opdateres og højnes. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagogisk personale Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Lene Hedegaard Nielsen Side 4 af 24

5 Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Dagtilbud, læger, tandlæger, sagsbehandlere, psykologer, psykiatere, fyisoterapeuter, massører, høre/synskonsulenter. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende skal både have dag og aftenvagter, dog ikke rådighedsvagter, som inkluderer sovevagter. Den studerende skal arbejde hver 3. weekend. Hvis der er ønsker til vagtplanen kan dette tages op med vagtplanlæggeren, det kan f.eks. være ønsker om ferie eller bytning af vagter. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende kan komme til at arbejde alene, og skal også kunne tage afsted alene med borgerne, det kan f.eks. dreje sig om bostøtte. P.t. er der ikke planlagt alenearbejde i grundplanen, men når borgerne ikke er på bostedet vil der også være færre personaler, hvilket kan medføre alenearbejde. Øvrige oplysninger Skaglen har en bus til i alt 9 personer. Almindeligt kørekort kræves. Side 5 af 24

6 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 6 af 24

7 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. x x x x x x x Side 7 af 24

8 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædago- P.t. modtager vi ikke studerende i 1. praktik. Side 8 af 24

9 gisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Angivelse af relevant litteratur: anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) a) b) Side 9 af 24

10 c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? c) Den studerendes arbejdsplan: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 10 af 24

11 Din praktiktid som studerende på Bofællesskabet Skaglen er en central del af din uddannelse ved siden af undervisningen på pædagoguddannelsen. I praktikken tilegner du dig de basale erfaringer, erkendelser og færdigheder som pædagog. Den pædagogiske læring opnås gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling samt refleksion i samspillet mellem pædagog, institution og profession. Vi vil tilstræbe os på at give dig et læringsrum med mulighed for refleksion og vejledning, idet du kommer til at arbejde med både din faglige og din personlige udvikling. Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Side 11 af 24

12 kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, professionsetik og pædagogiske værdier, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt Den pædagogiske tilgang vi benytter i forhold til kommunikation og relationer er KRAP. Vi er i meget høj grad fokuseret på en ligeværdig og anerkendende kommunikation med beboerne, og er meget bevidste omkring magtforhold samt det etiske aspekt i relationen og kommunikationen. Vi forventer at den studerende sætter sig ind i samt benytter den KRAPske tilgang til det daglige pædagogiske arbejde, og derigennem at opnå egne erfaringer. I vejledningssituationen fokuseres der på en samskabende dialog, hvor den studerendes egne oplevelser, erfaringer og reflektioner er i fokus og danner baggrund for læring. Derudover er personalegruppen som sådan også en sparringspartner, hvor den studerende i det daglige pædagogiske arbejde kan få feedback fra og diskutere med kollegerne. Dette hænger i stor udstrækning sammen med det ovenstående, med værdier som handler om det enkelte menneskes værdighed, social retfærdighed, medmenneskelighed og frihed, herunder selv- og medbestemmelse og medborgerskab. Det forventes at den studerende laver skriftlige refleksioner over disse emner, som så vil blive taget op til vejledning. Her vil der være mulighed for at gå i dybden med fagligheden samt drøfte og reflektere over centrale etiske dilemmaer, herunder magtforholdet imellem borgere og personale. Relevant litteratur og teori vil ligeledes blive inddraget i vejledningen. Den studerende vil komme til at opleve konflikter og herunder konflikthåndtering. Personalegruppen er meget opmærksom på, hvordan sådanne situationer skal håndteres så de ikke optrappes. Det handler i høj grad om kommunikation, og om hvordan vi Side 12 af 24

13 bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og forholder os til den enkelte i den specifikke situation. Vi reflekterer over vores håndtering af f.eks. en konflikt, og vurderer, om der evt. kunne have været handlet anderledes. Den studerende vil naturligvis blive inddraget i det løbende arbejde omkring emnet, ikke blot på vejledning men også i personalegruppen. Som personale ser vi det overordnet som vores opgave at klæde den studerende på til at kunne håndtere konflikter imellem beoberne, så den studerende selvstændigt kan håndtere disse situationer. I forbindelse med vejledning vil der blive inddraget relevant litteratur som bogen: Problemskabende adfærd af Bo Hejlskov. Her opfordrer vejleder den studerende til at lave en pædagogisk aktivitet og benytte SMTTE modellen som den didaktiske tilgang til aktiviteten. Det er op til den studerende, hvad aktiviteten skal omhandle, men det skal dog være indenfor målets rammer. Det forventes at den studerende løbende reflekterer over processen, som tages op på vejledning. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Der er et stort fokus på, at hjælpemidler/professionsteknologier/informationsteknologier bliver en mere integreret del af den pædagogiske praksis med henblik på udvikling og læring. På Skaglen benytter vi således forskellige hjælpemidler og professionsteknologier, og det bliver løbende videreudviklet. Der arbejdes f.eks. med IPad s og flere af beboerne har en sådan, men brugen af disse kan med fordel udbygges. Som studerende vil der være mulighed for at deltage i dette arbejde, og gerne videreudvikling heraf. Side 13 af 24

14 Angivelse af relevant litteratur: Fra rejseleder til stifinder Per Vestergaard Sørensen Problemskabende adfærd Bo Hejlskov Udvalgte afsnit fra grundbog i specialpædagogik KRAP Relevante artikler og afsnit fra diverse bøger og tidsskrifter Lov om Social Service FN s handicapkonvention Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejleder gennemgår hvert enkelt læringsmål og beskriver, hvordan den studerende har arbejdet med dem herunder læringsudbyttet, hvad der evt. mangler, og hvad den studerende skal gøre for at opfylde målene. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: a)når den studerende starter, udarbejder vejleder og den studerende en plan for, hvordan den studerende skal arbejde med de givne mål, så det bliver håndterbart og overskueligt og kan opfyldes indenfor den givne tid. Side 14 af 24

15 b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? b)der bliver afholdt vejledning hveranden uge i 2 timer. Det er fastlagt i arbejdsplanen, men ved behov kan dette dog ændres. Den studerende skal lave en dagsorden til hver vejledning, samt udfærdige referat herfra. Den studerende skal også lave skriftlige refleksioner som dialogen bl.a. kan tage sit udgangspunkt i. c)den studerende giver vejleder adgang til arbejdsportfolioen, så vejleder har mulighed for at følge med i, hvordan den studerende arbejder med målene. De skriftlige refleksioner skal også være tilgængelige for vejleder. På vejledning vil vejleder bl.a. stille spørgsmål til det skrevne og få det sammenkædet med de givne mål. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Bortset fra at almindeligt kørekort er påkrævet, så er der ikke særlige forventninger til den studerendes forudsætninger. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende får udleveret en arbejdsplan ved forbesøget. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er Praktikstedet har adgang til praktikportalen hvor der løbende følges op på nyheder, beskeder m.m fra VIA. Så vidt det er muligt deltager vejleder i de møder VIA inviterer til. Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet oplyses den studerende naturligvis om det, og vejleder kontakter VIA. Side 15 af 24

16 bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 16 af 24

17 Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Grundlæggende arbejder vi udfra FN s handicapkonvention, som handler om, at handicappede har nøjagtig de samme rettigheder som den resterende del af befolkning. Det betyder bl.a. at vi arbejder fokuseret på beboernes selv- og medbestemmelse, det at være herre i eget liv og medborgerskab. Dette betyder også at vi kommer til at stå i nogle dilemmaer, som bl.a. kan omhandle etik og jura. Fra politisk side er der udstukket nogle rammer for den socialpædagogiske indsats, som bl.a. handler om, hvilken støtte den enkelte er visiteret til fra kommunal side. I den forbindelse udarbejdes der 141 handleplaner i samarbejde med den enkelte Side 17 af 24

18 forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, beboer, som bl.a. indeholder fokusområder/udviklingsområder. Den studerende vil således få rig mulighed for at arbejde med emnerne, både i den daglige pædagogiske praksis, men også igennem diskussioner med kolleger generelt og på praktikvejledingen. Der arbejdes tværfagligt med f.eks. sagsbehandlere og sundhedspersonale. På Skaglen er den pædagogiske tilgang KRAP (kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende pædagogik). Det forventes at den studerende sætter sig ind i denne tilgang ved bl.a. at læse den aktuelle litteratur. Det forventes desuden at den studerende forholder sig kritisk og reflekterende til denne tilgang. Der er løbende dialog med den studerende både i den daglige pædagogiske praksis, men også på teammøder, personalemøder og på praktikvejledningen. tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, Så vidt det er muligt vil den studerende blive involveret i det tværprofessionelle samarbejde med f.eks. sagsbehandlere. Hvis det passer ind i den givne periode, vil den studerende få mulighed for at deltage i handleplansmøder. Det tværprofessionelle samarbejder drejer sig på Skaglen også om samarbejde med sundhedspersonale og forældre/pårørende. Det forventes at den studerende i denne praktik behersker den pædagogiske praksis og bidrager til udviklingen af det faglige arbejde på Skaglen. Det forventes også at den studerende tager ansvar for de daglige pædagogiske opgaver og efterfølgende er i stand til at argumentere for, hvorfor man gør, som man gør. Dette Side 18 af 24

19 forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og på baggrund af et fagligt fundament. Den studerende har et fast punkt på personalemøderne. Der gives plads til at den studerende kan eksperimentere indenfor Skaglens pædagogiske rammer og beboernes aktuelle ønsker og behov. Vi arbejder løbende med forandringsprocesser, det kan f.eks. være inddragelse af informationsteknologi i den pædagogiske praksis. Det forventes at den studerende deltager aktivt i denne proces. Der er mulighed for at den studerende udarbejder og gennemfører didaktiske forløb i løbet af praktikken f.eks. i form af SMTTE modellen. Det forventes at den studerende løbende laver skriftlige refleksioner over sin egen men også Skaglens pædagogiske praksis, som så danner grundlag for dialog på vejledning og personalemøder. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. P.t. tilbydes der ikke 1. hjælpskurser til den studerende. Angivelse af relevant litteratur: Fra rejseleder til stifinder Per Vestergaard Sørensen Udvalgte afsnit fra grundbog i specialpædagogik KRAP Relevante artikler og afsnit fra diverse bøger og tidsskrifter Side 19 af 24

20 Lov om Social Service FN s handicapkonvention Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vejleder gennemgår hvert enkelt læringsmål og beskriver, hvordan den studerende har arbejdet med dem herunder læringsudbyttet, hvad der evt. mangler, og hvad den studerende skal gøre for at opfylde målene. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a)når den studerende starter, udarbejder vejleder og den studerende en plan for, hvordan den studerende skal arbejde med de givne mål, så det bliver håndterbart og overskueligt og kan opfyldes indenfor den givne tid. b)der bliver afholdt vejledning hveranden uge i 2 timer. Det er fastlagt i arbejdsplanen, men ved behov kan dette dog ændres. Den studerende skal lave en dagsorden til hver vejledning, samt udfærdige referat herfra. Det forventes at den studerende udarbejder skriftlige refleksioner som dialogen bl.a. kan tage sit udgangspunkt i. c)den studerende giver vejleder adgang til arbejdsportfolioen, så vejleder har mulighed for at følge med i, hvordan den studerende arbejder med målene. De skriftlige refleksioner skal også være tilgængelige for vejleder. På vejledning vil vejleder bl.a. stille spørgsmål til det skrevne, og i samarbejde med den studerende få det sammenkædet med de givne mål. Side 20 af 24

21 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Bortset fra at almindeligt kørekort er påkrævet, så er der ikke særlige forventninger til den studerendes forudsætninger. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende får udleveret en arbejdsplan ved forbesøget. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikstedet har adgang til praktikportalen hvor der løbende følges op på nyheder, beskeder m.m fra VIA. Så vidt det er muligt deltager vejleder i de møder VIA inviterer til. Hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet oplyses den studerende naturligvis om det, og vejleder kontakter VIA. Side 21 af 24

22 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 22 af 24

23 -Historiske, samfundsmæssige og internationale, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Udbygning af informationsteknologi. Udbygning af velfærdsteknologi. Dygtiggørelse og udvikling indenfor feltet udviklingshæmning, aldring og demens. Udbygning af brugen af KRAP i det daglige pædagogiske arbejde. Udbygning af den socialpædagogiske faglighed, hvad er det specielt vi kan som pædagoger set i forhold til andre social- og sundhedsfaglige grupper. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Der skal indhentes tilladelse fra den enkelte beboer og evt. forældre/pårørende ved fotografering, videoptagelse m.m. Der benyttes et skrift på papir som skal underskrives. Side 23 af 24

24 Kontaktperson for den studerende Lene H. Nielsen, praktikvejleder. Side 24 af 24