TILLÆG TIL MILJØ- GODKENDELSE. Kvægbruget Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør

Transkript

1 TILLÆG TIL MILJØ- GODKENDELSE Kvægbruget Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15. august

2 Indhold: Indhold:... 2 Jammerbugt Kommunes afgørelse... 4 Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen... 4 Klagevejledning... 7 Andre miljøregler og bestemmelser... 7 Høring... 8 Offentliggørelse... 9 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Anlægget Dyrehold og management Stalde Staldindretning Husdyrgødning Lokalisering Landskab og planforhold Gener Lugt Ammoniakpåvirkning af natur Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Situationsplan Bilag 3a: Udbringningsarealer og nitratklasser Bilag 3b: Udbringningsarealer og nitratklasser Bilag 3c: Udbringningsarealer og nitratklasser Bilag 4: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 5a: Udbringningsarealer og natur

3 Bilag 5b: Udbringningsarealer og natur Bilag 5c: Udbringningsarealer og natur Bilag 6: Nitratfølsomt indvindingsområde og udbringningsarealer

4 Jammerbugt Kommunes afgørelse Med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (husdyrloven) meddeler Jammerbugt Kommune hermed tillæg til miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 til ændring af opstaldningen af kvier samt til ændring af arealer til udbringning af husdyrgødning fra Nørre Fuglsang. Jammerbugt Kommune vurderer, at ændringen af udbringningsarealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningen for tillægget til miljøgodkendelsen er de oplysninger der er givet i ansøgningsmateriale jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, skema og samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen I forbindelse med tillægget ophæves følgende vilkår 6, 9, 10, 11, 13, 14, 16, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 55, 56, 57, 58 og 59 i eksisterende miljøgodkendelse af 7. september 2010, og følgende vilkår 1, 2, 3 og 4 i eksisterende tillæg af 28. december 2010, disse erstattes af nedenstående tillæg. Til erstatning for ovenstående vilkår tilføjes vilkår 6a, 13a, 14a, 16a, 48a, 48a, 54a, 55a, 55b, 56a. Gyldighed 6a: Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 15. august 2017, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet, dvs. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. Husdyrholdet, staldanlæg og drift 13a: Husdyrbruget godkendes til kvæg med et maksimalt dyrehold som det fremgår af skemaet: 1 lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 4

5 Stald nr Dyrehold Malkekøer st.r. årsdyr Småkalve st.r. årsopdræt Kvier st.r. årsdyr Småkalve st.r. årsopdræt Kvier st.r. årsdyr Malkekøer st.r. årsdyr Småkalve st.r. årsopdræt Kvier st.r. årsdyr Tyrekalve st.r. Kvier st.r. årsdyr Småkalve st.r. årsopdræt Staldsystem (gulvsystem og udmugningssystem) Sengestald m fast gulv 2 % hældning Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Sengestald m spalter bagskyl el. ringkanal Vægt/ alder 0 6 mdr mdr. 3 8 mdr mdr. antal individer/ antal årsdyr DE , , , , ,47 Dybstrøelse 20 27,03 Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Spaltegulvbokse Dybstrøelse 0 3 mdr mdr kg 6 26 mdr. 0 6 mdr , , , , ,57 5

6 DE i alt 1117,4 14a: Kvier skal være udegående en del af året. Således, at der ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 44,89 DE. Dette skal kunne dokumenteres ved logbog over, hvornår dyrene flyttes ud og ind. Logbogen skal gemmes i 5 år. 15a: Der skal indsættes skrabere i sengestalden med spalter (staldafsnit ). Skraberne skal køre hver 4. time. Fodring 16a: Andelen af græsmarksafgrøder skal udgøre minimum 25 % af total foderrationen for malkekøer inklusiv opdræt. Udbringningsarealer 48a: På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning fra 1182,38 DE, svarende til et husdyrtryk på 2,3 DE/ha. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år, f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 49a: Bilag 3 viser hvilke arealer husdyrgødningen udspredes på og som er omfattet af godkendelsen i alt 514,31 ha. Påvirkning af søer og vandløb 54a: Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, drøn eller søer som er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven eller 69 i Vandløbsloven. Kvælstof og fosfor til overfladevand og grundvand 55a: Der skal anvendes sædskifte K12. 55b: Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 78 % af harmoniarealet. Det er således 8 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 56a: På bedriftens marker som ligger i de nitratfølsomme indvindingsområder (83,12 ha) skal anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 78 % af harmoniarealet i de nitratfølsomme indvindingsområder. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljø krav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 6

7 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. En eventuel klage over godkendelsen/tilladelsen skal være skriftlig. Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på raadhus@jammerbugt.dk. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (sammen med de bemærkninger den giver anledning til), hvis kommunen vil fastholde afgørelsen. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den (12. september 2014). Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr (500 kr. i 2014). Natur- og Miljøklagenævnet fremsender opkrævning. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Klagegebyret tilbagebetales i visse tilfælde f.eks. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrbetalingen og evt. tilbagebetaling af klagegebyr kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen/tilladelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Andre miljøregler og bestemmelser Der gøres opmærksom på, at ændringer i bedriftens udbringningsarealer skal anmeldelse til kommunen jævnfør 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der i en periode på 3 år er færre kvæg end det tilladte på ejendommen, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. 7

8 Det skal præciseres, at denne afgørelse er truffet efter Lov om miljøgodkendelse m.v. 2 af husdyrbrug, og at bygge arbejdet ikke må påbegyndes før Jammerbugt Kommunes Team Byg har givet tilladelse i henhold til byggelovgivningen. Høring Udkast til miljøgodkendelse blev den 23. juni 2014 udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Udkast til miljøgodkendelse har med henvisning til 56 stk. 2 ikke været i høring hos ejerne af forpagtede arealer, som også var med i ejendommens godkendelse fra 7. september 2010, udvidelsen vurderes derfor at være af underordnet betydning for ejerne af disse forpagtede arealer. Ligeledes har udkastet kun været i høring hos de nærmeste naboer, da der ikke sker en udvidelse af dyreholdet, men en flytning af dyr intern på ejendommen. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 6. august Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen og udkastet tillægget til miljøgodkendelse 2 Lovbekendtgørelse nr af 4. december

9 Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Hardy Larsen, Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør Erik Banners Vej 9, 9460 Brovst (Ejer af nye forpagtede arealer) Lørstedvej 156, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Kirkevænget 7, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Trustrupvej 59, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Trustrupvej 99, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Gøttrupvej 330, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Manstrup Strandvej 33, 9690 Fjerritslev (Ejer af nye forpagtede arealer) Fuglsangsvej 40, 9670 Løgstør Fuglsangsvej 42, 9670 Løgstør Fuglsangsvej 48, 9670 Løgstør Fuglsangsvej 62, 9670 Løgstør Aarsvej 40, 9670 Løgstør (ejer af Fuglsangsvej 62) Kopi af denne afgørelse er sendt til: Hardy Larsen, Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Karoline Holst Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dnjammerbugtsager@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på kommunens hjemmeside og til orientering i ugeavisen. 9

10 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Hardy Larsen Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør søger om en ændring af kvægproduktionen på ejendommen Nørre Fuglsang. Ejendommen er i dag godkendt til 1.117,46 DE. I forbindelse med ændringen sker der en omplacering af dyr internt på ejendommen og der bygges i forlængelse af eksisterende kalvestald, desuden etableres støbt plads med afløb til opstilling af kalvehytter. Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse Jammerbugt Kommune har den 19. marts 2013 modtaget ansøgning om ændring af miljøgodkendelsen på kvægbruget på Fuglsangsvej 34, ejendommen er første gang d. 7. september 2010 godkendt efter husdyrlovens 12. Der er udarbejdet projektændri n- ger efter et møde i december 2013 mellem ansøger, konsulent og kommune. Der udarbejdes derfor et tillæg til eksisterende godkendelse. Tillægget omhandler bygningsmæssige ændringer og ændret placering af dyreholdet samt ændring af udbringningsarealerne. Oplysninger om ejerforhold m.v. fremgår af nedenstående tabel. Ansøger Hardy Larsen Bedriftens adresse Fuglsagnsvej 34, 9670 Løgstør Virksomhedens navn Nørre Fuglsang Matrikelnummer 4e Manstrup By, Bejstrup Virksomhedens art Kvægbrug Ejer Hardy Larsen CVR-nummer Konsulent for ansøger Karoline Holst, Landbonord Tilsynsmyndigheden Jammerbugt kommune Udarbejdet af Ellen Marie Larsen 10

11 Anlægget Dyrehold og management Stalde Der er ikke opført en ny ungdyrstald på bedriften, som godkendelsen fra 7. september 2010 beskriver, i stedet ønskes nu opført en forlængelse på 31 m til den eksisterende kælvnings og kalvestald. Tilbygningen vil blive opført i samme stil som eksisterende staldbyggeri. Samtidig søges om etablering af støbt plads til kalvehytter nord for kalvestalden. De eksisterende stalde ønskes fortsat benyttet til opdræt. I den eksisterende godkendelse var det forudsat, at disse stalde skulle tages ud af drift, når den nye ungdyrstald var bygget. Vurdering De eksisterende produktionsbygninger ligger delvist indenfor 50 m forbudszonen, i den del af staldbygningen (afsnit kalvestald) må den hidtidige produktion opretholdes, men der må ikke ske udvidelser. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Staldindretning Ansøger har redegjort for: Husdyrart Staldsystem Produktion Antal DE I eksisterende kostald Malkekøer, st.race Sengestald m. drænet gulv 608 Årsdyr 821,61 I eksisterende kalve og kælvningsstald Goldkøer Dybstrøelse 20 Årsdyr 27,03 Opdræt 6-26 mdr. Dybstrøelse 70 Årsdyr 34,40 Tyrekalve, kg Dybstrøelse 315 producerede 4,12 Kalve, 0-3 mdr. Dybstrøelse 62 Årsdyr 15,19 I tilbygning kalvestald Kalve, 0-6 mdr. Dybstrøelse 30 Årsdyr 8,11 Opdræt 6-26 mdr. Dybstrøelse 30 Årsdyr 14,74 I nuværende opdrætsstald Opdræt 6-26 mdr. Sengestald m. spalter + skrabere 180 Årsdyr 88,47 Opdræt 6-26 mdr. Spaltebokse 136 Årsdyr 66,84 I kalvehytter Kalve 0-6 mdr. Dybstrøelse 65 Årsdyr 17,37 I nuværende kalveafdeling Kalve 3-8 mdr. Dybstrøelse 62 Årsdyr 19,32 I alt ,40 DE 11

12 I forbindelse med ændringen indsættes skrabere i sengestalden med spalter (staldafsnit ) Skraberne skal køre hver 4. time. Konkret BAT-beregninger for ansøgningen Iht. Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier og It-ansøgningen må produktionen give anledning 6609 kg NH3-N for den samlede besætningen, se nedenstående beregning. Vurdering Den aktuelle fordampning fra kvægbesætningen er beregnet i husdyrgodkendelse.dk til 6671 kg ammoniak-n pr. år. BAT kravet er dermed opfyldt. Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. og at at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning Husdyrgødning Håndteringen af husdyrgødning foregår som gylle og dybstrøelse. Ændringen af dyreholdet medfører en forøget produktion af dybstrøelse og en mindre produktion af gylle. 12

13 Udover ejendommens produktion af husdyrgødning modtages 65 DE i kvæggylle fra anden ejendom til udspredning på ejendommens arealer. Udbringning af gødning. Al husdyrgødning udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet mht. opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Lokalisering Landskab og planforhold Hardy Larsen ansøger om opførelse af tilbygning på 31 m til eksisterende kalvestalde, i samme stil og materialer som de eksisterende stalde. Landzonetilladelse: Byggeriet kræver ikke landzonetilladelse, idet der er tale om landbrugsbyggeri i direkte sammenhæng med eksisterende bygninger på ejendommen. Landskabsmæssigt er denne ændring af underordnet betydning i forhold til tidligere godkendte projekt. Gener Lugt Ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 skal lugtpåvirkning vurderes i forhold til tre kategorier af naboer: naboer i enkeltbeboelse, naboer i samlet bebyggelse og områder i byzone. Der skal beregnes såkaldt geneafstande i forhold til hver af disse nabokategorier. Ud fra ansøgers oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning beregnes den nødvendige geneafstand. Geneafstandene er et udtryk 13

14 for, hvor langt der skal være fra anlægget til naboerne, for at lugtgenerne ikke er urimeligt store. Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller nabo, skærpes kravene til geneafstandene i forbindelse med ansøgningen. Der er her ingen andre ejendomme med over 75 DE indenfor 300 meter i forhold til samlet bebyggelse. Ansøgningssystemet foretager på baggrund af de indtastede oplysninger en lugtberegning med resultater både FMK modellen og ud fra en standardiseret OMLspredningsmodel i henhold til Miljøstyrelsens lugtvejledning. Ansøgningssystemet beregner for alle kombinationer af staldanlæg i forhold til omboende. Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal anlæg, som er placeret længere væk end 120 % af geneafstanden, ikke indgå i lugtberegningen. Det elektroniske ansøgningssystem bortscreener automatisk sådanne anlæg ved lugtberegning. Nærmeste nabo-beboelse er Fuglsangsvej 40. De eksisterende produktionsbygninger ligger delvist indenfor 50 m forbudszonen, i den del af staldbygningen (afsnit kalvestald) må den hidtidige produktion opretholdes, men der må ikke ske udvidelser. Den indsendte ansøgning viser at kravene er opfyldt. Derfor forventer Jammerbugt kommune ikke væsentlige ændringer i lugtgenerne. Lugt fra stalde vil dog altid i en vis udstrækning afhænge af landmandens indsats vedrørende rengøring og staldhygiejne. Ammoniakpåvirkning af natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Da der ikke sker en udvidelse af dyreholdet på ejendommen vil der ikke forekomme en merdeposition af ammoniak til omkringliggende naturarealer Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampni n- gen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning af natur Nærmeste kategori 2 natur er et areal registreret som overdrev, det ligger 1300 m fra ejendommen. Ifølge ansøgningssystemet er der en totaldeposition på arealet på 0,2 kg N/år. Da det ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal totaldeposition på kategori 2 natur giver forholdet ikke anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger 2,3 km fra ejendommen. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, der ligger ca. 2,3 km mod sydvest 14

15 Ammoniak-emmisionen fra ejendommen medfører ikke en beregningsmæssig påviselig væsentlig deposition på naturtyper omfattet af kategori 1 natur indenfor disse Natura 2000 områder. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniak-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne ammoniak-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og en eventuel øget ammoniak-emmision fra ejendommen som følge af projektet medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniak-deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at ammoniak-emission fra ejendommen som følge af projektet ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Arealerne I forbindelse med ændringen er der udgået nogle arealer og der er kommet andre og flere arealer med i godkendelsen. Bilag IV arter, Fredet arter eller rødlistede arter Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Damflagermus Vandflagermus Sydflagermus Jammerbugt Kommune vurderer, at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, stenog jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. 15

16 Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arterne. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste som sårbare eller truet på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Markoplysninger Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 514,31 ha. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 3. Udspredningsarealerne er beliggende omkring ejendommen. Men også et stykke væk i et større område. Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. I henhold til begrebet godt landmandskab bør der tages et særligt hensyn ved driften af arealer. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en 16 godkendelse til arealerne. Gødningsregnskab Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,04 Ansøgt ,38 2,3 2,3 Det samlede udbringningsareal er 514,31 ha. Der er i ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet K12 på hele arealet. Nitrat (overfladevand) Udbringningsarealernes beliggenhed Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Sløjkanal, Årebro kanal, Bjerge å, Udenengsgrøft, Bisbæk, Haverslev Mølleå, Pallisvad å, Gydegrøft og Tranum å. Enkelte arealer afvander direkte til Limfjorden. 16

17 Marine områder Arealerne afvander til flg. områder: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 4. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1 (221,60 ha), 2 (53,03 ha) og 3 (239,68 ha). Udbringningen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 67 % af harmonikravet (1,53 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 48,3 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes sædskifte K12 og efterafgrøder på 8 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 48,3 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde og sædskiftet, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Nitrat (grundvand) Ca. 16 % af udbringningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD Tingskov/Brovst). Arealerne er registreret som nitratfølsomme (se bilag 6) i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen for området, og der er derfor heller ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Ifølge bekendtgørelse 1280 af 8/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. 17

18 Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme indvindingsområde af ansøgningssystemet er udregnet til at ligge mellem 42 mg/l og 54 mg/l for arealerne. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være mellem -2 mg/l og -1 mg/l i forhold til førsituationen for arealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 1440). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Tilførsel af kvælstof til markerne enten som handelsgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige græs- og efterafgrøder placeres på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i bekendtgørelse 1280 af 8/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Fosfor Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (514,31 ha). 326,01 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 109,89 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 7,3 kg P pr. ha pr. år. Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. 18

19 Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende målsatte vandløb: Stjerslev Kanal på en strækning af 490 meter. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand. Ørebro kanal på en strækning af 600 meter. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand. Manstrup Gadegrøft på en strækning af 100 meter. Målsætningen for vandløbet er B1 gyde- og yngleopvækstvand for laks. Bisbækken på en strækning af meter. Målsætningen for vandløbet er B2 opholds- og opvækstvand for laks. Haverslev Mølleå på en strækning af 710 meter. Målsætningen for vandløbet er B1/B2/B3. Lørsted Mølleå på en strækning af 970 meter. Målsætningen for vandløbet er B1 gyde- og yngleopvækstvand for laks. Blåengsgrøften på en strækning af meter. Målsætningen for vandløbet er c. Bredsande Kanal på en strækning af meter. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod målsatte vandløb. Erosion af udbragt husdyrgødning til målsatte vandløb under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø på matriklen 16e, Manstrup By, Bejstrup. Søen er beliggende øst for mark Sø på matriklen 24a, Husby By, Kettrup. Søen er beliggende omgivet af mark 70-1a mod nord, øst og syd. Sø på matriklen 4e, Manstrup By, Bejstrup. Søen er beliggende mellem mark 12-0 og Sø på matriklen 30b, Manstrup By, Bejstrup. Søen er beliggende nordvest for mark Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod naturbeskyttede søer. Erosion af udbragt husdyrgødning til søer under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering af fosfor og kvælstof til overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, 19

20 Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 514,31 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes: Giver planer og projekter i oplandet anledning til en påvirkning af Natura område ( kumulative påvirkninger ) Giver det enkelte projekt anledning til en påvirkning af Natura 2000-område. Kumulative påvirkninger i oplandet til Løgstør Bredning og Nibe / Gjøl Bredning Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra DE til DE og i oplandet til Løgstør Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra DE til DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ påvirkning i oplandet (se evt. bilag). I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne. Der er fundet en udvaskning på 60,2 kg N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 48,3 kg N/ha. Det vurderes herved, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura området ikke medfører en kumulativ påvirkning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Påvirkninger fra projektet Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 48,3 kg N/ha i forhold til 60,2 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområde væsentligt. I bilag 4 ses beregningen for fosforbidraget til hvert enkelt af de 3 områder, som arealerne afvander til. Ud fra disse beregninger udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen under 1% i oplandet til vandområderne. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-område. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 3. En mindre del af udbringningsarealerne i dette pro- 3 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 20

21 jekt er risikoarealer (ca. 23 %). Det vurderes på den baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområder væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle regler overholdes. Ammoniak fra udbringning Udbringning af husdyrgødning Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Gener fra udbringning Gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og det forventes ikke at give væsentlige gener. Ved regulering af husdyrbrug er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med nærheden til landbrug i overensstemmelse med gældende lovgivning. 21

22 22 Bilag 1: Lokalisering

23 23 Bilag 2: Situationsplan

24 Bilag 3a: Udbringningsarealer og nitratklasser 24

25 Bilag 3b: Udbringningsarealer og nitratklasser 25

26 Bilag 3c: Udbringningsarealer og nitratklasser 26

27 Bilag 4: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 4 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2012 været en stigning fra DE til DE 5. 4 Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug d. 15/

28 Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune ( ). 6 Delopland Totale husdyrtryk (DE) Løgstør Bredning Nibe-Gjøl Bredning Langerak Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 9. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II vurderes det, at der er en d. 15/ Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvas k- ning til Århus Bugt. 9 Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 28

29 risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område i Limfjorden Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige), som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 10. Jf. basisanalysen er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden. Fosforkoncentra- 10 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr

30 Antal DE tionen i Løgstør Bredning er således potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året 11. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 178,17 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,4 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative påvirkning sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Løgstør Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra DE til DE altså en stigning på 1,5 %. Udviklingen kan ses i flg. figur: Løgstør Bredning y = 159,97x ,75 R² = 0, Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 2,5 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 12 Det vurderes dog, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et 11 Markager et al (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Indtil d. 1. marts

31 stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Løgstør Bredning. Der er fundet en udvaskning på 60,2 N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 48,3 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projek t til Løgstør Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 178 Overskud, kg P/ha/år 7,3 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 2,9 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 5 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,050 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,05 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvi r- ke Natura 2000-området. Afskæringskriteriet er fastsat ud fra, at der er tale om et meget sårbart vandområde bl.a. bestående af naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige med ringe vandudskiftning. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 13. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 66 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Bejstrup løb - Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Ved Bejstrup løb er det et 8 km langt, 1-2 km bredt og ca. 4-6 m dybt sund mellem to habitatområder. Mod øst grænser Bejstrup løb således op til Nibe / Gjøl Bredning (Habi- 13 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 31

32 tatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod vest ved Aggersund broen grænser op til Løgstør Bredning (Habitatområde nr. 16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 12). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 14. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Bejstrup løb forventes således først og fremmest at kunne påvirke Nibe /Gjøl Bredning. Konklusion Bejstrup Løb Oplandet til Bejstrup Løb udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 217,08 ha udspredningsarealer til Bejstrup Løb, hvilket svarer til 1,6 % af oplandet. På baggrund af ovenstående sammenholdt med det faktum at næringssalttransporten i Limfjorden primært er østgående vurderer kommunen, at projektets tilledning af næringsstoffer til Bejstrup løb hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet Løgstør Bredning. Projektets indvirkning Nibe / Gjøl Bredning skal dog vurderes. 14 Se Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 32

33 Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige). Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 15. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Jf. Basisanalysen er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 33

34 I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 17 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året 18. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 119,06 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra DE til DE altså en stigning på 3,0 %. Udviklingen i antallet af DE kan ses i nedenstående figur. 17 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se Markager et al (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til

35 Antal DE Nibe-Gjøl Bredning y = 535,91x ,59 R² = 0, Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 19 Det vurderes dog, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Nibe-Gjøl Bredning. Der er fundet en udvaskning på 60,3 N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 48,3 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. 19 Indtil d. 1. marts

36 Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Nibe - Gjøl Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 119 Overskud, kg P/ha/år 7,3 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 2,9 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 3 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,016 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,02 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvi r- ke Natura 2000-området. Afskæringskriteriet er fastsat ud fra, at der er tale om et meget sårbart vandområde bl.a. bestående af naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige med ringe vandudskiftning. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 20. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 63 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. 20 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 36

37 Referencer: Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt 80. Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 37

38 38 Bilag 5a: Udbringningsarealer og natur

39 39 Bilag 5b: Udbringningsarealer og natur

40 40 Bilag 5c: Udbringningsarealer og natur

41 Bilag 6: Nitratfølsomt indvindingsområde og udbringningsarealer 41