AREALGODKENDELSE. Vadumvej 80, 9430 Vadum

Transkript

1 AREALGODKENDELSE Vadumvej 80, 9430 Vadum Godkendelsesdato / offentliggørelse: 7. maj 2014

2 Indholdsfortegnelse: Ejer og driftsforhold... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven... 3 Generelle forhold... 3 Offentlighed og høring... 4 Klagevejledning... 4 Yderligere oplysninger... 5 VILKÅR... 6 Arealerne... 7 Markoplysninger... 7 Udbringningsarealer og natur... 7 Gødningsregnskab... 8 Nitrat (overfladevand)... 8 Nitrat (grundvand)... 9 Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA Bilag 4: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 5: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område

3 Ejer og driftsforhold Dato: 7. maj 2014 CVR nr.: Adresse: Vadumvej 80, 9430 Vadum Virksomheds ejer: Alfred Nørgaard Ansøger: Alfred Nørgaard Ansøgningsskema nr.: Version nr.: 1 Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Ellen Marie Larsen Miljøgodkendelse efter Husdyrloven På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til drift af arealerne på ovennævnte landbrugsejendom Vadumvej 80, 9430 Vadum på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug 16 (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. Generelle forhold Nf plus har på vegne af Alfred Nørgaard søgt om miljøgodkendelse af ejendommens arealer. Baggrunden for ansøgningen er, at Alfred Nørgaard ønsker at modtage husdyrgødning fra et husdyrbrug, som er godkendt efter husdyrloven, på sine markarealer. 3

4 Offentlighed og høring Udkast til miljøgodkendelse blev den 9. april 2014 udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 30. april Der indkom ingen bemærkninger til udkastet. Godkendelsen annonceres på samt til orientering i ugeavisen. Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Ejer Alfred Nørgaard, Vadumvej 80, 9430 Vadum Nf plus, att.: Jens Christian Steffensen jcs@nfplus.dk Jess Jensen, Hedevej 24, 9430 Vadum Kopi af denne afgørelse er sendt til: Ejer Alfred Nørgaard, Vadumvej 80, 9430 Vadum Nf plus, att.: Jens Christian Steffensen jcs@nfplus.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. dnjammerbugtsager@dn.dk Det økologiske råd, Belgdamsvej 4 B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S nord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. En eventuel klage over godkendelsen skal være skriftlig. Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på e- mail: raadhus@jammerbugt.dk. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (sammen med de bemærkninger den giver anledning til), hvis kommunen vil fastholde afgørelsen. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den 4. juni Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr (500 kr. i 2014). Natur- og Miljøklagenævnet fremsender opkrævning. 4

5 Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Klagegebyret tilbagebetales i visse tilfælde f.eks. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrbetalingen og evt. tilbagebetaling af klagegebyr kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: eller mail: evl@jammerbugt.dk. 5

6 VILKÅR 1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer der drives landbrugsmæssigt under samme CVR nr.: Vilkårene i denne godkendelse skal, være opfyldt fra den planperiode (1. august til 31. juli), hvor der modtages husdyrgødning fra et husdyrbrug, som er godkendt efter husdyrloven. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 4. I kortbilag 2 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen i alt 63,68 ha. 5. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 36,4 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,57 DE/ha. 6. På bedriften skal der hvert år være 11 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 7. På marker som ligger i de nitratfølsomme indvindingsområder (26,74 ha) skal der hvert år være 11 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 8. Der må på arealerne ikke tilføres mere end 4294 kg N og 1505 kg P pr. år 9. I tilfælde af ophør, delvis udnyttelse af godkendelsen eller ændringer i overførselsaftale kan husdyrgødningen/slam helt eller delvis erstattes af andre typer husdyrgødning, organisk gødning eller slam, hvis mængden af kvælstof, som ikke indgår i gødningsregnskabet (uudnyttet N) ikke overstige 1580 kg N og fosformængden ikke overstige 1505 kg P pr. år. 10. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 11. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 12. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. 13. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. 14. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til vandløb, som er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven eller 69 i vandløbsloven. 15. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 16. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte plan, gødningsplan, forpagtningsaftaler m.v. skal opbevares mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 6

7 Arealerne Markoplysninger Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 63,68 ha. Der er indgået aftale om modtagelse af husdyrgødning fra et husdyrbrug, som er godkendt efter husdyrloven. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 2. De fleste af bedriftens arealer ligger forholdsvis tæt på Nørhalne. I henhold til begrebet godt landmandskab bør der tages et særligt hensyn ved driften af disse arealer. En mindre del af mark 16 ligger under 200 m fra byzonen, hvilket betyder, at det her ikke er tilladt at udbringe husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen. Udbringningsarealer og natur Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Udbringningsarealerne ligger minimum 4,6 km fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Beskrivelse af planforhold iht. Helhedsplan for Jammerbugt Kommune Flere af arealerne ligger indenfor blå og grønne korridorer Projektet vurderes ikke at være i strid med gældende retningslinjer for ovenstående planområder. Bilag IV arter, Fredet arter eller rødlistede arter Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på og omkring ejendommens udbringningsarealer. 7

8 På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Vandflagermus Sydflagermus Langøret flagermus Jammerbugt Kommune vurderer, at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arterne. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste som sårbare eller truet på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Gødningsregnskab Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,4 Ansøgt ,4 1,4 0,57 Det samlede udbringningsareal er 63,68 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet S3 (63,68 ha). Nitrat (overfladevand) Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbet Lindholm Å. Marine områder Arealerne afvander til flg. områder: Langerak. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (Aalborg Bugt). 8

9 En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 4. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 0 (63,68 ha). I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 11 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 58 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Nitrat (grundvand) Ca. 1/3 af udbringningsarealerne (26,74 ha) ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD Aabybro). Arealerne er registreret som nitratfølsomme (se bilag 5) i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen for området, og der er derfor heller ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Ifølge bekendtgørelse 1280 af 8/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i eftersituationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme indvindingsområde af ansøgningssystemet er udregnet til 75 mg/l for alle arealerne. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være -6 i forhold til før-situationen for arealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 1472). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af 9

10 strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i bekendtgørelse 1280 af 8/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Fosfor Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (63,68 ha) arealerne er ikke beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 5,4 kg P pr. ha pr. år. Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende målsatte vandløb: Ringgrøften på en strækning af 480 meter. Målsætningen for vandløbet er c. Gl. mosegrøft på en strækning af 40 meter. Målsætningen for vandløbet er B3. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod målsatte vandløb. Erosion af udbragt husdyrgødning til målsatte vandløb under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering af fosfor og kvælstof til overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 63,68 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,01 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes: 10

11 Giver planer og projekter i oplandet anledning til en påvirkning af Natura område ( kumulative påvirkninger ) Giver det enkelte projekt anledning til en påvirkning af Natura 2000-område. Kumulative påvirkninger i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra DE til DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ påvirkning i oplandet (se evt. bilag). I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne. Der er fundet en udvaskning på 58,1 kg N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 58 kg N/ha. Det vurderes herved, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ påvirkning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Påvirkninger fra projektet Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 58 kg N/ha i forhold til 58,1 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområde væsentligt. Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,011 % i oplandet til Langerak, hvorfra vandet strømmer ud i Ålborg bugt. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura område. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 1. Udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer. Det vurderes på baggrund af, at fosforbidraget kun udgør 0,011 %, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområder væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle regler overholdes. 1 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 11

12 Ammoniak fra udbringning Ansøger har redegjort for: Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst muligt omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der tilføres ikke husdyrgødning på marken når: den er mættet med vand, er oversvømmet eller er dækket med sne. Det tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer eller i nærheden af vandløb BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet mht. udbringning af husdyrgødning. Gener fra udbringning Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. 12

13 Bilag 1: Lokalisering 13

14 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 14

15 Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA

16 Bilag 4: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). 2 Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 16

17 Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2012 været en stigning fra DE til DE 3. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune ( ). 4 Delopland Totale husdyrtryk (DE) Løgstør Bredning Nibe-Gjøl Bredning Langerak Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 5 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 6, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 7. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor d. 15/ d. 15/ Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 6 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 7 Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 17

18 del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område i Limfjorden Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Langerak Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Langerak er det 30 km lange, 1-2 km brede og ca. 10 m dybe sund mellem Hals og Aalborg. Ved Egholm vest for Aalborg grænser Langerak op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod øst grænser op til Aalborg Bugt (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 2). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 8. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Langerak forventes på denne baggrund først og fremmest at kunne påvirke Aalborg Bugt. Oplandet til Langerak er i størrelsesorden ha, hvor der kystnært er udpeget større arealer til nitratklasse 1. De øvrige arealer er beliggende uden for nitratklasse. Påvirkningen af Aalborg Bugt skal derfor vurderes. 8 Se Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 18

19 Aalborg Bugt Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Aalborg bugt er en del af Habitatområde 14 og størstedelen er udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige). Ifølge Natura 2000 Basisanalysen er der tilsyneladende ikke baggrund for at skelne de to naturtyper ved en statisk registrering i Aalborg Bugt, idet kystens revlesystemer, småøer m.m. er ret dynamiske. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 9. Endvidere er der kystnært udpeget større arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) i området (ca. 46 ha.) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. 9 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr

20 I Natura 2000 basisanalysen for Aalborg Bugt vurderes det, at miljøet i Kattegat er påvirkeligt af effekten fra tilførsel af næringsstoffer. Forhøjede niveauer af næringssalte medfører en forøget vækst af trådformede alger og plankton, hvilket nedsætter vandets klarhed og som derfor kan skygge den øvrige flora (herunder ålegræsset) og fauna, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Konklusion - Aalborg Bugt I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Aalborg bugt karakteriseres som relativt robust med stor vandudskiftning med resten af Kattegat, Skagerrak og Nordsøen og hvor der tilføres udstrømmende vandmasser fra Østersøen gennem Bælthavet. Dette understøttes af, at iltsvindshændelser er relativt sjældne i området. Tilledningen af N fra Limfjorden generelt er dog betragtelig. Oplandet til Langerak udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 63,68 ha udspredningsarealer til Langerak, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Langerak er steget fra 2007 til 2012 fra DE til DE altså en stigning på ca. 0,8 %. 20

21 Langerak Antal DE y = 151,37x ,55 R² = 0, Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter 288 ha i oplandet. Det har generelt medført en stigning i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 0,2 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 10 Det vurderes, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Langerak. Der er fundet en udvaskning på 58,1N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 58 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. 10 Indtil d. 1. marts

22 Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Aalborg Bugt ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år 672 Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 64 Overskud, kg P/ha/år 5,4 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 2,2 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,011 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,011 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 11 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 12. Udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. 11 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 12 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 22

23 Referencer: Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt 80. Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 23

24 Bilag 5: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. 24