Baggrundsmateriale til Islam i Danmark

Transkript

1 Baggrundsmateriale til Islam i Danmark (udarbejdet 2009 af lektor Hans Rømeling; redigeret 2014 på VUC Aarhus) Kommentarer til baggrundsmaterialet og teksterne Dette baggrundsmateriale fokuserer på muslimske foreninger og organisationer i Danmark samt på to centrale temaer, som har spillet en central rolle i debatten om islam i Danmark: tørklædet og sharia. Teksterne samler sig om foreningernes islamforståelse og om de to temaer med inddragelse af hele kønsforholdet og spørgsmålet om islams forhold til demokrati. Den følgende fremstilling af islam i Danmark er en koncentreret og nogle steder ordret gengivelse af udvalgte synspunkter i Kate Østergaards Danske Verdensreligioner Islam, Gyldendal Fremstillingen er suppleret med synspunkter fra Lene Kühles Moskeer i Danmark islam og muslimske bedesteder, Forlaget Univers 2006 og fra Clausen og Storgaard Mikkelsens Det multikulturellse samfund og det danske. Der er udarbejdet et teksthæfte med tekster fra Danske Verdensreligioner - islam. Der er udarbejdet hjælpespørgsmål til teksterne svarene på disse spørgsmål skal ikke sendes til mig, men er en hjælp til at fastholde læsningen om det centrale i teksterne. Fremstillingen tager udgangspunkt i korte historiske afsnit om Islams forhold til Danmark og Europa, derefter følger et afsnit om muslimer som minoritetsgruppe i Danmark, et afsnit om analysemodel og analytiske begreber, et afsnit om muslimske foreninger og organisationer i Danmark og endelig til sidst et afsnit om to centrale emner: kønsforholdet og samfundssynet. Der er udarbejdet to modulopgaver til stoffet. Det historiske syn på islam i Danmark 1 Historien om islam i Danmark begynder ikke med gæstearbejderne, som kom til Danmark i slutningen af 1960erne, og flygtningene fra de muslimske lande, som fulgte efter fra 1980erne. Ifl. islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen har islam gennem 1000 år været en del af Danmarks historie. Fundet af over 5000 arabiske mønter i danske vikingegrave vidner om dansk kontakt med den muslimske verden allerede i vikingetiden (år ). I den efterfølgende århundredlange kristning af Danmark spillede islam og muslimer en vigtig rolle som fjendebillede i den kristne verdensopfattelse. I tallet deltog danske riddere i korstog til Jerusalem, som skulle befries fra muslimske overherredømme, og hjemvendte riddere har nok kunnet fortælle drabelige historier om kampene mod muslimerne. I 1500-tallet, hvor Det Osmaniske Rige strakte sig langt op i Europa 2, angreb Luther Tyrken som Djævlens tjener, samtidig med at han fik foranlediget en tysk oversættelse af Koranen, så folk kunne se, hvor fejlagtig den var 3. I 1700-tallets oplysningstid kalder forfatteren Ludvig Holberg islam for en falsk og krigerisk religion, men han forsøger også at skildre muslimernes egen forståelse af islam. Samme indgangsvinkel har digteren Grundtvig i 1800-tallet, hvor han som kristen teolog opfatter Jesu død og opstandelse som historiens omdrejningspunkt, samtidig med at han dog som historiker bruger de bedste kilder og skelner klart mellem Muhammed som profet og de historiske konsekvenser, som hans virke fik. Grundtvig mener heller ikke som Holberg, at islam er en krigerisk religion. 1 Afsnittet er en koncentreret gengivelse - undertiden helt ud i formuleringerne - af synspunkter i Lene Kühles bog Moskeer i Dan- mark islam og muslimske bedesteder. 2 Det Osmaniske Rige i Europa bestod af nutidens Grækenland, Bulgarien, Serbien, Ungarn. 3 Luthers holdning til islam præger også Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter, hvor muhamedanere fordømmes sammen med en række andre kættere. 1

2 Muslimer som minoritet i Danmark 4 Indvandrerpolitik kan generelt set foregå på 3 måder: 1. Assimilationspolitik går ud på at skabe en ny samlet kultur ud fra de enkelte grupper, hvilket indebærer, at man skal opgive sin kultur eller dele deraf. I assimilationspolitikken er individerne i de enkelte individer i majoritets- og minoritetsgruppen ligestillede, hvad angår rettigheder og pligter i samfundet, men på majoritetens præmisser. 2. Integrationspolitik går ud på at skabe et flerkulturelt samfund, hvor minoritetsgrupperne kan bevare deres kulturelle særpræg, samtidig med at der skabes en fælleskulturel basis. 3. Segregationspolitik går ud på fysisk og evt. også økonomisk og politisk at adskille de forskellige grupper i samfundet (som f.eks. i Sydafrika under apartheidstyret). Segregation kan også foregå frivilligt, hvor det er minoritetsgruppen selv, der ønsker at isolere sig i sin egen kultur. I Danmark føres der ifl. Indvandrerforsker Charlotte Hamburger ikke en sammenhængende og klart defineret politik i forhold til indvandrere, hvilket ifl. Hamburger resulterer i, at den politik, der føres i praksis, uanset om den kaldes for integrationspolitik i virkeligheden er en assimilationspolitik, hvor det forventes, at indvandrerne efterhånden vil opgive dele af deres kultur og blive danske på majoritetens præmisser. Konsekvensen af en assimilationsproces kan være at nogle indvandrergrupper segrerer sig i forhold til det danske samfund, og at racistiske holdninger eller fordomme i samfundet over for indvandrere og andre minoriteter legitimeres og forstærkes. Debatten i forbindelse med nogle muslimers ønske om særlige forhold i offentlige institutioner (badeforhæng i svømmehaller, halalmad i børnehaver, bederum på gymnasier, tilladelse til at bære tørklæde på arbejde) har tydeligt vist spændinger og uoverensstemmelser i det danske samfund i spørgsmålet om integration eller assimilation og har vel også været med til at nogle muslimer har segregeret sig i forhold til det danske samfund I Danmark er muslimer fra majoritetens side længe blevet opfattet som en gruppe ofte i modsætning til danskere. Muslimer i Danmark er imidlertid først senere begyndt af opfatte sig som en samlet gruppe frem for som f.eks. tyrkere, pakistanere eller palæstinensere. Sat på spidsen kan det forstås således, at majoriteten efterhånden har fået held til at minorisere en gruppe som muslimer, hvorved minoriteten i stigende grad er begyndt at opfatte sig selv som muslimer før noget andet. Muslimerne er blevet "etnificeret", dvs. at de i vidt omfang betragtes som fremmede og mørke, der har en bestemt kultur i modsætning til den danske. Muslimers oplevelse af diskrimination i Danmark kan give sig mange forskellige udslag. Et særligt grelt eksempel var, da der blev smidt blodige grisehoveder ind på den grund på Amager, hvor det var på tale, at der skulle opføres en moske. Et andet var, da imamen Abdul Wahid Pedersen efter 11. september modtog en dødstrussel med posten. 4 Afsnittet er en koncentreret gengivelse af synspunkter i Danske verdensreligioner islam. 2

3 Analysemodel Den svenske islamforsker Jan Hjärpe har lavet en model for forskellige moderne islamformer, som kan være god til at forstå og beskrive forskelle mellem muslimer i nutiden 5. Hjärpe skelner overordnet imellem religionens indhold, funktion og følelsesmæssige attituder: Religionens indhold: Traditionalisme Modernisme Religionens indhold drejer sig om, hvordan man forholder sig til og forstår de grundlæggende islamiske skrifter. Tendenserne traditionalisme og modernisme står her henholdsvis for, hvorvidt man går ind for taqlid (imitation) af de fortolkninger, der tidligere er gennemført af retslærde og nedfældet i lovbøger, eller ijtihad (nytolkning), hvor man går direkte til Koranen og Hadith og nytolker. Nytolkningerne kan både udformes konservativt i betydningen en bogstavelig tolkning og mere liberalt, hvor man tolker udsagn og regler ud fra hensigten med dem og derefter forstår dem i forhold til nutidens forhold. Religionens funktion: Sekularisme islamisme Religionens funktion drejer sig om, hvor meget religionen skal fylde i samfundet. Sekularister betragter religion som et privat anliggende, som staten ikke skal blande sig i, mens islamister opfatter religionen, som det der definerer staten og dens retssystem. Man kan sige, at der er tale om en minimalistisk og en maksimalistisk religionsopfattelse, hvor religion enten begrænses til et særskilt område eller udbredes så meget som muligt. Religionens følelsesmæssige attituder: Entusiasme --- Ligegyldighed --- Afstandtagen Man kan engagere sig entuisiastisk i religion, tage kraftigt afstand fra den eller blot være ligeglad. Da der ikke er nogen entydig forbindelse mellem de forskellige dimensioner, kan man ikke på forhånd placere en person i skemaerne. En islamist kan fx enten have en traditionalistisk eller modernistisk fortolkningsindgang, ligesom man kan vælge at være dybt troende, sekularist og samtidig følge en bestemt lovskole. I materialet, som belyser islam i Danmark, er de forskellige muligheder i Jan Hjärpes model repræsenteret. Begrebet klassifikation Begrebet klassifikation er også et godt redskab i analysen af religiøse debattekster, fordi kultur og religion er udtryk for tilværelsestolkninger, som hjælper mennesker til at orientere sig og handle hensigtsmæssigt. Gennem kulturen og religionen lærer individet, hvad der er acceptabelt og værdifuldt både for den enkelte og samfundet og hvad der ikke er. En sådan opdeling i acceptabelt uacceptabelt betegnes som en klassifikation, og den typiske måde at klassificere på er at strukturere tilværelsen i kontraster som f.eks. maskulint feminint eller individ kollektiv. Kulturer og religioner kan defineres som forskellige klassifikationssystemer. Konkrete eksempler kan findes i jødiske spiseforskrifter, hvor mad tilberedt efter spiselovene i Toraen (Moseloven) kaldes kosher, som be- 5 Fremstillingen af Hjärpes model er taget fra Kate Østergaards Danske Verdensreligioner Islam (2006). 3

4 tyder egnet. Ligeledes skelnes der i det muslimske køkken mellem rent og urent, mellem tilladt (halal) og forbudt (haram). Deraf følger også forskellige forskrifter for slagtning, bl.a. skal blodet løbe ud af dyret, før det er rent og dermed tilladt at spise. Denne skelnen mellem halal og haram er så gennemgribende, at nogle muslimer og jøder væmmes ved at se mennesker spise svinekød eller kaster op, når de opdager, at de ved en fejltagelse er kommet til at spise svin i stedet for kalkun. Et andet klassisk eksempel på klassifikation er ære kontra skam. I traditionelle muslimske miljøer beskytter kvinden familiens ære, når hun bevæger sig i det offentlige rum med tørklæde om hovedet og evt. kroppen dækket med chador/hidjab (=klæde). Ære og skam er knyttet til kollektivet og ikke kun til individet. Hvis en kvinde eller en mand optræder usømmeligt, får det konsekvenser for familien og dens omdømme, og man kan derfor sige, at både mandens og kvindens ære ejes af familien, jf. udsagnet: Du vanærer os. I yderste konsekvens kan det føre til æresdrab. I de fleste kulturer skelnes der mellem ære og skam, men betydningen af begreberne er forskellig, fordi den kulturelle baggrund er forskellig. I en dansk sammenhæng er begreberne ære og skam knyttet til enkeltindividet og dets samvittighed, jf. følgende sætninger: Det var en stor ære for mig, at jeg blev udnævnt til den post, men jeg har også gjort en stor indsats og Jeg skammer mig sådan over det, jeg har gjort. Man kan spørge sig selv, om kategorien rent urent spiller nogen rolle i dansk og vestlig sammenhæng. Den dominerende religion i Danmark, luthersk kristendom, indeholder ingen specifikke forskrifter for, hvordan man skal leve sit liv, hvad man må spise og drikke, og hvordan familien skal indrettes. Og netop her ser vi en væsentlig klassifikation, fordi der skelnes mellem religion og dagligliv (sekularisering). Religionen skal ikke sætte rammer for, hvordan vi skal leve. I stedet fokuserer vi på det autonome individ, der skal udvikle og danne sig selv i frihed og selv træffe sine etiske valg. Hermed træder modstillingen mellem frihed og underkastelse frem. I vestlig sammenhæng kan man sige, at mennesket opfatter sig som selvstyrende eller indrestyret af blandt andet samvittigheden i modsætning til det ydre styrede menneske, der lader sit liv regulere efter regler, som kan være dikteret af en hellig lov og/eller religiøs autoritet. Begrebet polemik Religiøse tekster er ofte formuleret polemisk, dvs. i en diskussion og et opgør med bestemte religiøse eller ikke-religiøse tekster. Som en indgang til analyse af teksterne kan det være nyttigt at benytte en simpel kommunikationsmodel og spørge: Hvem er afsender? Hvem er modtager? Hvad drejer sagen sig om? Eller: Hvem diskuterer hvad med hvem? De tidlige Korantekster fra Mekka er f.eks. ofte polemiske, fordi der føres en diskussion og et opgør med Quraish-stammen, som ikke ville acceptere Muhammed som profet og prøvede at bekæmpe hans monoteistiske forkyndelse, der truende deres indtægter, der afhang af polyteistisk kult i Mekka. På samme måde er de kristne evangelier polemiske, fordi de diskuterer og gør op med de jødiske farisæeres selvretfærdige lovforståelse og afvisning af Jesus som Messias. Og endelig kan Dansk Folkepartis og fætrene Krarups og Langballes 6 udsagn om islam karakteriseres ud fra deres klassifikationer, tone og polemik. Spørgsmålene til teksterne vil inddrage undersøgelse af klassifikation og polemik. 6 Jesper Langballe ( )og Søren Krarup (1937- ) var fætre. Begge har været medlemmer af Folketinget for DF. 4

5 Muslimske foreninger og organisationer i Danmark 7 1. Forum for Kritiske Muslimer Forum for Kritiske Muslimer blev stiftet i 2001 med religionssociologen Sherin Khankan som forkvinde og samfundsforskeren Henrik Planschke som næstformand. Foreningen arrangerer debatmøder, koranmøder, kvinderådgivning og er aktive i medierne, hvor de taler om tolerance både mellem muslimer og ikke-muslimer og mellem de forskellige muslimske grupper. Overordnet har målet været at afpolitisere islam ved at betone Koranens spirituelle side. Samspillet mellem religion og politik skal ske i form af dialog og ikke diktat. Islam-debatten skal nuanceres, så der skabes et alternativ til den politiske højrefløj og den yderste muslimske venstrefløj, der begge mener, at islam og demokrati er uforenelige. Det skal være tydeligt, at det er muligt at være troende muslim og ægte demokrat på samme tid. Foreningen er åben over for alle muslimer, og i modsætning til andre muslimske foreninger optager man medlemmer fra alle muslimske retninger og grupper for at ophæve diskussionen om, hvem der er de sande muslimer og praktisere anerkendelse af den religiøse mangfoldighed. I tekst 13 i teksthæftet s. 21 er der et interview med Sherin Khankan om sharia. I februar 1906 lancerede foreningen et nyt manifest, hvor fire principper betones: fornuft, fornyelse, kritik og mangfoldighed. Formålet, principperne og islams forhold til demokrati beskrives i Tekst 1 i tekstheftet s. 1: Kritiske muslimers manifest. 2. Islamisk studiebogssamling Islamisk Studiebogssamling er først og fremmest en internetside: hvor stifteren den danske konvertit Aminah Tønnsen og andre har skrevet en lang række artikler om islam. Aminah Tønnsen holder også foredrag og er med i bestyrelsen for Islamisk-Kristent Studiecenter. Hun kan betegnes som modernist og reformist, idet hun først og fremmest føler sig bundet af Koranen, som hun mener skal forstås i forhold til den historiske og specifikke situation, den er åbenbaret i. Meningen skal så overføres til den konkrete nutidige kontekst. Ahminah Tønnsen har flere gange taget kontroversielle spørgsmål op til debat. Hun mener f.eks. ikke, at sløret/tørklædet er hensigtsmæssigt i dansk sammenhæng, ligesom hun også mener, at der bør kunne findes kvindelige imamer i fremtiden. Islam er i hendes fortolkning grundlæggende den naturlige og fornuftige religion, og det centrale er ikke teksternes bogstavelige mening, men intentionen bag teksterne. I tekst 8 i teksthæftet s. 12 er der et interview med Aminah Tønnsen om tørklædet. I Tekst 2 i tekstheftet s. 4: Forstå Koranen og Profetens sædvane redegør Aminah Tønnsen for sit syn på Koranens helt unikke status i forhold til hadith-udsagnene. 3. Muslimer i Dialog Muslimer i Dialog, som blev stiftet i 2003, er blevet den store samlende tværetniske organisation 7 Afsnittet er en koncentreret gengivelse af synspunkter i Danske Verdensreligioner - islam 5

6 for unge muslimer og konvertitter. Fatih Alev, der har tyrkisk baggrund, og Abdul Wahid Pedersen, der har dansk baggrund, sidder i bestyrelsen og fungerer begge som imamer og holder prædiken på dansk. Baggrunden for organisationen var at skabe en bred interesseorganisation, der kunne tale muslimernes sag på tværs af nationaliteterne. Muslimer i Dialog udbyder islam-kurser, arrangerer debatmøder, kend-dig-selv aftener og sociale arrangementer som fodbold og udflugter. Arrangementerne er åbne for alle og foregår på dansk. Organisationen viser gennem mange forskellige aktiviteter interesse for samfundsdebatten og en indre åndelig udvikling, idet der fokuseres på emner som meditation og islamisk psykologi. I tekst 11 i teksthæftet s. 18 er der et interview med Ayub fra Muslimer i Dialog om samfund. Foreningens formål kan læses i Tekst 3 i tekstheftet s. 6: Muslimer i Dialog, som er et uddrag fra foreningens hjemmeside (hentet 11/9 2004) Foreningens formål er ikke kun at bygge bro over etniske skel, men også at bevare en vis tilknytning til de forskellige lovskoler, som frontfigurerne Fatih Alev og Abdul Wahid Petersen mener, at muslimer er forpligtede til at følge. Argumentet er, at det næsten er umuligt for almindelige mennesker at sætte sig ind i den store og omfattende viden, det er at bedrive ijtihad, fortolkning. Når andre tidligere har foretaget fortolkningen, så hvorfor gøre det igen. Da der samtidig også tales for, at det kræver nytænkning at leve som muslim i Danmark, kan denne fastholden i lovskolerne ikke betegnes som konservativ traditionalisme, men man kan sige, at nytænkningen hviler på et historisk grundlag, som andre muslimer mere eller mindre har smidt ud. Selv om alle i foreningen ikke er enige i denne holdning til lovskolerne, betyder det at den overordnede linje fremstår som en midtervej mellem meget liberale modernistiske tolkninger og mere konservative tolkninger som f.eks. wahhabisme/salafisme. Tekst 4 i tekstheftet s. 6: Interview med Abdu Wahid Pedersen om at være salafi-sufi er et lidt polemisk eksempel på brobygning mellem forskellige muslimske grupperinger. Læs om salafi-skolen og sufismen i baggrundsmaterialet. 4. Det islamiske Trossamfund En anden form for en ifl. Danske Verdensreligioner islam moderat og dialogsøgende islamisme er Det islamiske Trossamfund, som holder til i København og i Odense. Det er tværnationale fællesskaber, idet der i bestyrelserne sidder personer fra flere forskellige arabiske nationer, fra Marokko til Jordan. Den mest markante person i Trossamfundet i København var palæstinenseren Ahmed Abu Laban, som døde i Som den mest fremtrædende repræsentant for de arabiske moskemiljøer i Danmark tiltrak Abu Laban op mod 1000 tilhørere til sine fredagsprædikener. Trossamfundet har en meget aktiv ungdomsafdeling MUNIDA og studiekredse for konvertitter. Islamtolkningen er inspireret af Det muslimske Broderskab og er dermed ikke traditionalistisk. Ifl. Abu Laban er man som muslim ikke forpligtet til at følge en bestemt lovskole, men forpligtet på både Koranen og sunna, der ikke er et tag-selv bord, hvor man bare kan lade den menneskelige forstand råde. Abu Laban mener ikke, at der er konflikt mellem sunna og menneskelig fornuft, for 6

7 med tilstrækkelig indsigt vil man kunne forstå, at Guds vilje og Profetens eksempel er det fornuftige. Men selv om man ikke skal følge en specifik retsskole, så afgøres spørgsmål dog ved, at man studerer og sammenligner de retslærdes synspunkter og foretager en tolkning, der er ret bogstavelig. Der er således tale om en imitation. Abu Laban, som var i flittig dialog med det omgivende samfund og i sine debatindlæg gik ind for fredelig sameksistens, havde sine forbilleder i Salafiya-bevægelsens Rashid al-rida og i forskellige tænkere fra Det muslimske Broderskab. Idealet var et teokrati i muslimske samfund, men Danmark anses for dar al-adl, dvs. kontraktens område. Der er således tale om et andet syn på Europa end i den middelalderlige retstænkning, hvor Europa var dar al-harb (krigens område). Abu Laban blev dog kritiseret for sine kontakt til personer med radikale islamistiske synspunkter bl.a. Sheik Omar Abdel-Rabhman, der er fængslet for det første bombeattentat mod World Trade Center. I tekst 5 i teksthæftet s. 7: Hvad er islam?, som er et uddrag fra en folder udgivet af Det Islamiske Trossamfund, beskrives Trossamfundets syn på, hvad islam er. 5. Hizb ut-tahrir Hizb ut-tahrir, befrielsespartiet, har ofte gjort sig bemærket i medierne. Organisationen, der også er et tværetnisk fællesskab, består af både unge muslimer og konvertitter, men den adskiller sig tydeligt fra de dialogsøgende organisationer. Deres mærkesag er indførelse af Kalifatet, og de mener ikke, at islam og demokrati kan forenes. Partiet er en international organisation, der har sin oprindelse i Jerusalem. Hitz ut-tahrir er forbudt i de fleste muslimske lande, hvor de er i opposition til de siddende regeringer og deres forståelse af islam, ligesom de er i opposition til enhver form for nationalisme. Partiet er ikke forbudt i hovedparten af de europæiske lande, så her virker de i det, som de betragter som dar al-harb (krigens område), mens de også har aktiviteter i muslimske lande, hvor de er forbudte. Når de er forbudte i forskellige diktaturer, er årsagen ifl. dem selv, at de taler tyranner imod. Hitz ut-tahrir betragter islam som en ideologisk religion, der griber ind i alle livets aspekter. De er ikke traditionalister i den betydning, at de følger en bestemt lovskole, men foretager tværtimod i mange tilfælde en nytolkning, der er langt fra de traditionelle tolkninger. Deres endemål er oprettelsen af et nyt kalifat (khilafah) først og fremmest i de muslimske lande. Deres ideologi er inspireret af Sayyid Qutb fra Det muslimske Broderskab, idet de ligesom han anser al-jahiliya for en eksistentiel størrelse, der til stadighed skal bekæmpes. De betragter således ofte forskellige konstitutioner, regimer, tanker og udtalelser som kufr, dvs. uislamiske. Partiet understreger, at de udelukkende fører en intellektuel og politisk kamp med ord, og de vil derfor ikke identificere sig med Sayyid Qutbs militante kamp mod de etablerede regimer. I tekst 12 i teksthæftet s. 20 er der et uddrag af partiets hjemmeside om demokrati. I tekst 6 i teksthæftet s. 8: Definition af Hitz ut-tahrir definerer partiet sig selv og deres mål. 7

8 6. Wahhabi/salafi Der er grupper af unge muslimer og konvertitter, som er inspireret af wahhabismen. Ofte kalder de sig - og bliver benævnt af andre som salafi. Det arabiske ord salaf, som betyder prisværdig forfader, hentyder til, at man følger Profeten og de første generationer af muslimer. Salafier har siden den 11. september understreget, at de tager afstand fra terrorisme, og at al-qaeda netværket ikke har noget med wahhabismen at gøre. Wahhabismen adskiller sig fra en del andre muslimer ved ikke at føle sig forpligtede på de klassiske lovskoler. Wahhabismen er stærkt imod sufismen, og alt, hvad de anser for bida, fornyelse, som f.eks. fejringen af Profetens fødselsdag. Demokrati og deltagelse i valg f.eks. ved stemmeafgivelse opfattes som uislamisk og forbudt, fordi de love, der regeres efter, betragtes som menneskeskabte og ikke guddommelige love. Wahhabismens mærkesager er ellers konsekvent kønsadskillelse, og de lægger vægt på islamisk klædedragt til både kvinder og mænd. Blandt kvinderne der flere, der er begyndt at bære niqab, ansigtsslør. Tekst 7 i teksthæftet s. 9: Den islamiske opblomstring er uddrag fra en løbeseddel, som redegør for, hvad wahabisme er. 7. Ahmadiyya-bevægelsen Ahmadiyya-bevægelsen betragter sig selv som en form for reformbevægelse inden for sunni-islam, men de fleste andre muslimer betragter den som kættersk og i flere muslimske lande er den forbudt. Bevægelsen blev grundlagt i Indien i 1889 af Mirza Ghulam Ahmed ( ), og årsagen til kætteriet er, at Ahmed af tilhængerne bliver betragtet som en profet. Ahmed hævdede at være den forventede messias al Mahdi. Som en konsekvens af at frelseren, al Mahdi, er kommet, har ahmadiyya-bevægelsen genskabt kalifatet, dvs. lederskabet af den muslimske verden. Denne opfattelse betragtes af andre muslimer som et opgør med Koranens udsagn om, at Muhammed er profeternes segl, dvs. den sidste og endegyldige profet. Ahmadiyyamuslimerne er overvejende fra Pakistan, hvor de forfølges og dømmes for blasfemi. Bevægelsens medlemmer er udelukket fra deltagelse i pilgrimsfærden i Mekka, idet de ikke gives indrejsetilladelse. I Danmark har retningen af flere årsager gjort sig bemærket. Ahmadiyya-muslimerne var nogle af de første, som kom til landet i slutningen af 50erne, og nogle af de første danske konvertitter gik ind i Ahmadiyya-bevægelsen, bl.a. skolelæreren Svend ÅgeMadsen. Madsen optrådte ofte i medierne, udgav skrifter om islam på dansk 8, og hans oversættelse af Koranen var indtil 2006 den eneste danske oversættelse 9. Ahmadiyya-moskeen i Hvidovre er den eneste moske i Danmark, som er bygget til formålet. 8 Bl.a. Aktiv Islam, som sendes til alle interesserede. 9 Madsens muslimske navn var Abdus Salam Madsen, og hans oversættelse af Koranen afspejler i noterne (ikke så meget i selve oversættelsen) ahmadiyya- bevægelsens særlige fortolkninger, hvad andre muslimer har protesteret imod. På hjemmesiden kan man således finde en korrekturliste udarbejdet af Fatih Alev og konvertitten Omar Louborg. Her opregnes 27 steder, som ud fra deres forståelse af Koranen er forkerte. 8

9 8. Sufismen i Danmark Dette afsnit bygger helt ud i formuleringerne på oplysninger i afsnit i Moskeer i Danmark og i Danske verdensreligioner - Islam Sufismen overses ofte, måske fordi den betegner en inderlig og personlig religiøsitet. Både i den muslimske verden og i Vesten spiller den en væsentlig rolle. Sufismen er den islamiske mystik, som gennem ritualer og meditativ praksis, stræber mod en oplevelse af det guddommelige. Sufiteologien lægger vægt på Guds tilstedeværelse både i verden og i mennesket, hvor andre dele af den islamiske teologi i højere grad betragter Gud som noget uden for verden. Sufismen lægger også vægten på Guds barmhjertighed og kærlighed, hvor andre dele af den islamiske teologi i højere grad understreger Guds storhed og almægtighed. Sufismen kan betragtes som en strømning inden for islam, som til tider og af nogle grupper er forsøgt undertrykt 10, men som af en del muslimer opfattes som islams kerne. I de forskellige sufiordener følger man ordenens leder, sheiken, og praktiserer særlige teknikker, som gerne består af forskellige former for bøn, meditation og dhikr. Dhikr er en almindelig udbredt form for meditation over Guds 99 navne med en bedekrans. Men sufiordnerne benytter sig i deres dhikr af bestemte rytmer, tempi, åndedrætsteknikker og kropsbevægelser F.eks. gentager man trosbekendelsen: La ilaha illa Allah/ wa Muhammed ar-rasulu Allah således at man trækker vejret ind under første sætning og ud under anden, samtidig med at man svajer frem og tilbage med kroppen og hele tiden sætter tempoet op. Derefter kan man f.eks. slå over i konstant at sige: huwa, han, hvor man på samme måde trækker vejret ind og ud på første og anden stavelse. I nogle tilfælde kan man derved opnå en tilstand af ekstase 11, en følelse af at være uden for sig selv. Man kan næsten sige, at Guds navn, som er det man mediterer over, bliver indoptaget i kroppen gennem åndedrættet. I Danmark indgår sufismen som en væsentlig brik i forståelsen af islam 12. Ud over forskellige mindre sufi-inspirerede grupper findes der også i Danmark egentlige sufiordener. I alt skønnes omkring 1000 muslimer af begge køn således at deltage i Naqshbandi-ordenen, som formodentlig er den mest udbredte sufiorden i Danmark. Burhaniya-ordenen er en moderne sufiorden, der som den eneste i Danmark har etableret sig med lokaler og offentlig praksis. Gruppen ejer et hus i Rødovre, som fungerer som samlingssted, zawiya, for de ca medlemmer i Danmark. Det er karakteristisk for sufigrupper, at de er langt mere missionerende - også blandt ikke-muslimer end traditionel islam. Der findes derfor også forholdsvis mange danske konvertitter til islam hos sufigrupperne. Sufismen forstås ofte som en modpol til fundamentalisme og islamisme, men forholdet er mere kompliceret, for i mange sufiordner lægges der også vægt på, at man ved siden af sufiaktiviteten udfører de daglige bønner og ikke falder uden for almindelige islam, som sufismen 10 Det er blevet diskuteret om sufisme overhovedet er en del af islam. Sufierne selv vil nok mene, at deres udgangs- punkt er islam, men at de gennem sufiaktiviteten transcenderer islam, mens (ny)fundamentalister tager afstand fra, hvad de betragter som uislamisk praksis (f.eks. dans, musik, helgendyrkelse). 11 Ekstasen, som er knyttet til den religiøse mystik, betragtes ofte af den monoteistiske ortodoksi inden for jødedom, kristendom og islam som betænkelig eller ligefrem farlig, fordi den kan nedbryde det monoteistiske skel mellem ska- ber og skabning. 12 Der er dog næppe tale om den samme betydning som i Norge, hvor sufismen ifl. en islamforsker har en do 9

10 opfattes som en integreret del af. Visse sufiordner er også stærkt påvirket af islamisme og deler dennes mål og interesse for politik og sociale spørgsmål. Holdninger til sufismen blandt danske muslimer. Dansk muslimers holdninger til sufisme er meget blandede. I flere især tyrkiske og pakistanske miljøer er man inspireret af sufisme uden at være tilknyttet en bestemt orden. Minhaj ul-quran, Muslimer i Dialog og konvertitten Abdul Wahid Pedersen er positivt indstillede, men der er også en del, som er kritiske over for sufismen, dens helgendyrkelse 13 og dens forståelse af shaiken som en særlig hellig person, der er tæt på det guddommelige. Imamen Abu Laban fra Det Islamiske Trossamfund var f. eks. meget kritisk over for sufisme. 13 Særlige hellige og fromme personer bliver begravet i helgengrave, som i mange muslimske lande er populære at besøge, fordi man mener, at man på disse steder er særlig nær ved det guddommelige. Nogle mener, at man kan opnå velsignelse ved at besøge disse grave, og det er en udbredt folkelig praksis, at man også kan besøge dem for at opnå helbredelse, frugtbarhed og andre ting. 10

11 Forholdet mellem kønnene: Lighed eller ligeværd? 14 Spørgsmålet om forholdet mellem kønnene inden for islam er et af de mest omdiskuterede emner både i den offentlige debat og internt mellem muslimer. Som nævnt i det foregående har debatten ofte drejet sig om muslimske kvinders undertrykkelse, og fra muslimsk side har debatten ofte fået et apologetisk præg, idet den har været udformet som et forsvar og som en reaktion på den offentlige debat om kvindeundertrykkelse. I den muslimske debat er der store variationer i forhold til kønsspørgsmålet. Der er generel enighed om, at kvinder og mænd er lige for Gud, men så stopper enigheden. Det spørgsmål, som skiller vandene, er, hvorvidt mænd og kvinder i sociale forhold skal have samme rettigheder og pligter, eller om der skal gælde forskellige regler. Muslimske feministers tekstfortolkning fører til et krav om at mænd og kvinder bør have lige rettigheder, og de argumenterer undertiden for, at kvinder ikke skal gå med slør. Inden for islamismen og den muslimske vækkelse gøres det derimod gældende, at nok er kønnene ligeværdige, men deres forskellige natur gør det nødvendigt og retfærdigt, at der er forskellige rettigheder og pligter. Selv om mange muslimer formodentligt slet ikke kender det følgende skriftsted, er det centrale Koransted i diskussionen sura 4,34, hvor det hedder: Mændene er ansvarlige for (quwwamun ala) kvinderne med det, som Allah har udmærket nogle af dem frem for andre, og med det, som de giver ud af deres ejendom. Derfor er de retfærdige kvinder de lydige (og) de, som vogter over det usete med Allahs hjælp. Men dem fra hvis side I frygter oprør (nushuj), skal I formane og lade alene i deres senge og straffe (adribuhunna egentlig: slå dem). Men hvis de adlyder jer, så søg ingen vej (til straf) over dem, thi Allah er Ophøjet, Stor. Spørgsmålet er, hvordan dette tekststed skal tolkes, og det er indviklet for det afhænger af betydningen af de arabiske ord. På arabisk kan qawwamun ala have flere betydninger, alt efter om man læser teksten modernistisk/reformistisk eller islamistisk. Det kan tolkes på 3 måder: 1. Det kan forstås således, at mænd er mere værd end kvinder, og at de derfor er ledere/herskere 2. Det kan også forstås på rollefordelingen, således at manden tildeles rollen som forsørger og den, der er ansvarlig for familien udadtil. Denne tolkning pointerer, at der ikke nødvendigvis er forskel på mænds og kvinders værdi, men at mænd på grund af deres specifikke rolle har en større social erfaring og dermed også skal have det sidste ord i f.eks. økonomiske beslutninger. 3. Endelig kan det også forstås således, at mænd skal stå til rådighed for kvinder eller tjene kvinder (bl.a. ved at være forsørgere), fordi kvinderne pga. deres rolle som mor og deres fysiske konstitution har brug for nogle, der sørger for dem. Desuden er det afgørende for forståelsen af skriftstedet, hvordan man forstår ordet nushuj (oprør). Det kan betyde alt fra, at kvinden ikke adlyder sin mand eller nægter at gå i seng med ham, til at denne afstraffelse kun kan komme på tale, hvis der er tale om utroskab. Endelig diskuteres det også, hvad daraba (straffen) betyder. Normalt betyder det at slå, men mange henviser til 14 Afsnittet bygger på synspunkter og formuleringer i Danske Verdensreligioner islam. 11

12 hadith-beretninger, hvor Muhammed dels taler negativt om at slå og dels om at slå med en miswak, dvs. en traditionel tandbørste lavet af strå. I så fald mener man, at der må være tale om at slå i symbolsk forstand. Det er også afgørende for tolkningen, om man er reformist og tager særligt hensyn til, hvilke samfund der er tale om, eller om man mener, at Guds ord er evige i den forstand, at de skal gælde i alle samfund. Muhammed fra Marokko svarer således i Danske Verdensreligioner islam (s. 214) på spørgsmålet: Hvad betyder det for dig, at mænd er Qawwamun ala (ansvarlige over)kvinder? Hvis man forklarer det, betyder det ligesom i biblen, at mænd er kvinders hoved, eller at de står over kvinder. Det er sådan, det var i 600-tallets Arabien, ligesom det var på den tid i andre samfund. Opgaverne blev fordelt. Men at overføre det til nutiden. Det tror jeg ikke, kan kan. Jeg tror, det begreb bliver lidt ligegyldigt, når der er harmoni og forståelse mellem mænd og kvinder. Det betyder ikke, at der er mænd, der har det sidste ord i ægteskabet? Nej, det kommer an på, hvad det er. I nogle tilfælde er det mænd i andre tilfælde kvinder, der har det sidste ord. Muslimer fortolker således Koranen forskelligt. Et andet eksempel kan være Koranens bestemmelse om, at kvinden kun arver halvt så meget som manden. Her kan argumentationen formuleres på 3 måder: 1. Argumentet for at dette er retfærdigt, er, at manden har forsørgerpligten og dermed større udgifter. Mænd og kvinder er lige meget værd, men er forskellige af natur, hvorfor de er bedst tjent med forskellige rettigheder og pligter. Kvinden føder børnene og er i begyndelsen bedst egnet til at tage sig af dem. Hun har derfor ret til at blive forsørget af manden, hvis biologi også er mest egnet til fysisk arbejde, som kan give indkomst. Reglen er derfor retfærdig, fordi den tager hensyn til kønnenes forskellige natur og deres forskellige roller. 2. Der er også muslimer, som mener, at formålet med reglen om arv var at sikre kvinden rettigheder, som de ikke havde før, og at meningen derfor er, at man skal stræbe efter lighed mellem mænd og kvinder. 3. I argumentationen kan situationen for muslimer i Danmark også spille ind. I moderne tid er masser af lønarbejde ikke hårdt fysisk arbejde, og et samfund som det danske er indrettet på, at det næsten er umuligt at klare sig uden to indtægter. I hverdagen er kvinder lige så ofte forsørgere som mænd og har lige så store økonomiske forpligtelser. Begrundelsen for den ulige arv falder derfor væk, og spørgsmålet bliver da, om det i den givne situation er mere i Koranens ånd at lade kvinder og mænd arve det samme. 12

13 Tørklædedebatten 15 Tørklædet er blandt de mest kontroversielle emner, og det er nok blevet det mest brugte symbol på muslimer. Ofte er det blevet til indbegrebet af kvindeundertrykkelse. Er det et tegn på kvindeundertrykkelse, eller er det et individuelt valg, der må respekteres i henhold til princippet om trosfrihed og dermed til menneskerettigheder? Tørklædet kan have en politisk funktion og signalere et ønske om islamisering af samfundet. Men dels kan der være meget forskellige forestillinger om, hvad en islamisering betyder, og dels har tørklædet stadig religiøs betydning, idet det bliver opfattet som en bekendelses- og tilbedelseshandling. I tørklædedebatten kan der skelnes mellem to tilgange: 1. en islamistisk tilgang, hvor tørklædet er en pligt 2. en mere feministisk og reformistisk tilgang, hvor tørklædet er et valg I teksthæftet s. 14 er der en oversigt med billeder af de forskellige hovedbeklædninger i islam. Det man kalder tørklæde dækker faktisk over flere forskellige fænomener. Det arabiske udtryk hijab betegner som regel et tørklæde, der dækker håret. I mere generel forstand kan man tale om hijab som overholdelse af kønsadskillelse. Et andet fænomen er tildækning af ansigtet med et ansigtsslør således, at man kun kan se øjnene. Til trods for den aktuelle burkadebat, drejer tørklædedebatten blandt muslimer i Danmark sig om hovedtørklædet, som dækker håret. Meget få taler for brugen af ansigtsslør. I Koranen handler to vers om tørklædet: 1. O du Profet, sig til dine hustruer og til dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal samle deres ydre kåber (jilbab) 16 tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er tilgivende barmhjertig. Hvis hyklerne og de, i hvis hjerter, der er sygdom, og de, der skaber uro i byen, ikke afstår (fra deres intriger), så vil vi visselig ophidse dig imod dem, og så vil de ikke forblive dine naboer i den undtagen en kort tid. (sura 33,59-60). 2. Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke (når de møder andre kvinder) og bevare deres dyd. Dette er renere for dem. Allah er sandelig vel vidende om, hvad de gør. Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække (khimar) sammen om deres bryster (jaib) og ikke åbenbare deres skønhed.. (sura 24, 30-31). Der er i det andet vers et påbud om, at kvinder skal dække deres bryster eller halsudskæring med deres hoveddække (khimar). Men meget afhænger af, hvad der forstås ved khimar og ved selve formuleringen. Den almindelige antagelse er, at khimar var en udedragt med hovedbeklædning, som åbenbart var almindelig kvindelig påklædning i arabiske byer i 600-tallet. Man kan enten forstå 1515 Afsnittet er en koncentreret gengivelse af kapitlet i Danske Verdensreligioner - islam 16 I nutidig sprogbrug betyder jilbab en lang overfrakke og altså ikke selve tørklædet. 13

14 verset således, at man udover khimar, altså hoveddække, også skulle tildække halsen, eller man kan forstå det på den måde, at hoveddække var almindeligt, men ikke absolut påkrævet. Konvertitten Aminah Tønnsen (se tekst 2 i teksthæftet) skriver i bogen Islam i europæisk klædedragt 17, at de mekkanske kvinder lod deres hoveddække, som var en naturlig del af datidens almindelige sømmelige klædedragt, hænge skødesløst ned bag skuldrene, hvorved deres nøgne bryst blev synligt i den åbenbart ekstremt udvidede halsudskæring. Derved kan verset forstås som en opfordring til almindelig anstændig påklædning. I nogle kulturer vil dette påbud indbefatte et tørklæde, men i Danmark vil det virke stik modsat. Ifl. Tønnsen virker det i Danmark provokerende og opsigtsvækkende. Hun mener derfor, at muslimske kvinder i Danmark, hvis de skal følge intentionen med det koranske påbud, må gå i tøj i europæisk stil, deraf titlen på hendes bog. Tønnsen skriver i bogen: Muslimske kvinder i Danmark bør naturligvis tilpasse Koranens enkle påbud til dansk tradition. Det er ikke meningen, at danske kvinder skal ligne omvandrende sorte ørkentelte, blot fordi de bekender sig til islam ( Chador betyder rent faktisk telt ). En orientalsk klædedragt på en dansk kvinde er fuldstændig malplaceret og vil uvægerligt tiltrække de forbipasserendes opmærksomhed. Kvinden vil blive nidstirret og forulempet med sjofle tilråb og dermed opnå lige præcis dét, som hendes klædedragt ifølge Koranen skal forhindre! Derfor burde ingen muslimsk kvinde i Europa ved sin fornufts fulde brug bære den orientalske klædedragt, der i disse år udbasuneres som eneste form for korrekt islamisk påklædning. Tekst 8 i teksthæftet s. 12: Interview med Aminah Tønnsen om tørklædet. Der er udarbejdet en modulopgave i forbindelse med denne tekst. Tekst 9 i teksthæftet s. 15: Hijab. Denne tekst, der er skrevet af konvertitten Leon Soudari, der har taget teologisk uddannelse i Saudi Arabien og fungerer i Danmark som fængselsimam, indgår i modulopgave 1 sammen med tekst 8. Blandt retslærde er der mere eller mindre enighed om, at det at bære tørklæde er en pligt, selv om nogle retslærde betoner, at det også er et personligt valg, som man ikke kan tvinges til. I Danmark kan tørklæde og påklæde optage særlig meget tid på linje med kostreglerne, netop fordi det ikke er selvfølgeligt og ligefrem vækker modstand. Der er desuden også en tendens til at tørklædet bliver et led i en udvikling, som man skal være klar til. Blandt unge vakte muslimer er tørklædet ofte en del af den proces det er at vågne op og blive klar over hvad islam er. De unges udgave af islam er ofte i modsætning af forældregenerationens, således at tørklædet typisk forbindes med holdninger som ligeværd, vægt på uddannelse og afstand til f.eks. tvangsægteskaber. Blandt danske konvertitter bliver tørklædet det ydre tegn over for omverdenen på, at man er blevet muslim 18. Nogle holder tørklædefest for deres veninder, hvorefter de bærer tørklæde efter reglerne. 17 Bogen kan læses på Aminah Tønnsens hjemmeside 18 Jfr. at en del af den lillebitte gruppe, som bærer burka og nikab, er konvertitter. 14

15 Euroislam og Tariq Ramadan Euroislam Begrebet euroislam er et uklart og ikke veldefineret begreb, som nogle gange forstås som en form for integration, andre gange som en form for assimilation. I den offentlige debat i Danmark skelner man som regel kun mellem fundamentalister og moderate muslimer, hvor det underforstås, at de moderate (euro-)muslimer ikke er specielt troende, og at de er parate til at opgive deres tro eller i hvert fald dele af den. I nogle muslimske miljøer opfattes euroislam ligesom i den offentlige debat, og derfor er der flere muslimer, der foretrækker betegnelsen europæisk islam. De mest markante holdninger til euroislam formuleres i Danmark af Hizb-ut-Tahrir og Forum for kritiske muslimer. Hitzb ut- Tahrir betegner på sin hjemmeside ( euroislam som en blanding af Muhammads (..) budskab og den vestlige kultur, europæiske værdier og livsstil. Altså en blanding af islam og Kufr (hedenskab). Euromuslimerne er folk, der har muslimske navne og muslimske forældre, med en ikke- islamisk vestlig mentalitet (..), livsstil og opførsel. Heroverfor står Forum for kritiske muslimer, der betegner sig selv som organiseret euroislam i praksis. Men vi tager skridtet videre, idet vi taler for en adskillelse af religion og politik. Dermed er vi mere radikale. (..) Euroislam er et produkt af globaliseringen og ikke et opgør med denne. Det er bl.a. en konsekvens af, at vi har et stigende antal muslimer i Europa, der forsøger at kombinere deres tro med den virkelighed de er en del af. Tariq Ramadan og europæisk islam Filosoffen Tariq Ramadan er den mest fremtrædende euroislamiske tænker, selv om han dog ikke selv benytter betegnelsen euroislam, fordi betegnelsen er omstridt. Han er født og opvokset i Svejts, hvor hans egyptiske forældre fik asyl. Han har en islamisk teologisk uddannelse fra Egypten og en europæisk universitetsgrad i filosofi. Han er desuden barnebarn af den berømte Hasan al-banna, som stiftede Det Muslimske Broderskab i Egypten. I sin berømte bog At være europæisk muslim fra 1998 siger Ramadan, at det er muligt at være muslim og europæer, og at der altså ingen modsætning er mellem islam og det moderne samfund. Kate Østergaard skriver således om Ramadan i Danske Verdensreligioner Islam: Et af hans hovedargumenter er, at de europæiske konstitutioner sikrer trosfrihed, og at det gam- le skel mellem dar al- islam (islams område) og dar al- harb (krigens område) ikke længere kan op- retholdes. Han foreslår i stedet, at muslimer i Europa lever under dar as- shahada (trosbekendel- sens område), hvor muslimer har ret til at bevidne Guds enhed og udføre deres religiøse pligter. Denne situation medfører, at muslimer skal være gode og aktive samfundsborgere. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem islamisk lovgivning, sharia, og det at være loyal samfundsbor- ger, idet sharia indebærer, at muslimer først og fremmest skal være tro mod den konstitution, de direkte eller indirekte har valgt at acceptere ved at bo i Europa. Det at efterleve de kontrakter, man indgår, er altså at følge sharia. Det er ikke nok at praktisere sin tro. Det er nødvendigt med aktiv deltagelse i europæisk sprog og kultur samt med politisk og socialt engagement. Ramadan argumenterer på teologisk vis ved at hente argumenter fra de første muslimers situation i Mekka, 15

16 hvor de var minoritet, samt fra Medina, hvor de levede sammen med ikke- muslimer under et fæl- les styre baseret på kontrakter. På denne måde tager han klart stilling i debatten om, hvorvidt muslimer i Europa har et loyalitetsproblem mellem deres tro og det at være gode samfundsborge- re i et ikke- muslimsk land. (s ). Som muslim forpligter man sig altså ifl. Ramadan til at overholde det pågældende lands love. Det er endda ifl. hans bog en tilbedelseshandling at handle i overensstemmelse hermed. Så længe et europæisk lands lovgivning garanterer muslimer de grundlæggende friheder og dermed mulighe- der for at udøve deres religion, som de vil, er der ingen problemer. Problemer kan dog opstå for en muslim, når et vestligt lands ret frie lovgivning (f.eks. spirituspolitik, finansvæsen, arve- og fami- lieret o.a.) ikke er i overensstemmelse med de islamiske love. I sådanne tilfælde kan der opstå en samvittighedskonflikt, som dog ifl. Ramadan normalt kun giver anledning til praktiske problemer, som kan løses, ved at muslimen studerer den islamiske tradition og ransager sin samvittighed. En troende muslim behøver jo ikke at gøre alt, hvad der er tilladt. Kun i sjældne tilfælde kan det komme på tale, at muslimer pga. religionen ikke kan følge et lands lovgivning, eller at man må an- mode om, at det pågældende lands love ændres, så muslimer kan leve i landet uden at bryde de- res religiøse forskrifter 19. Danske debattører som Ralf Pittelkow har kritiseret Ramadan for at mene, at muslimer kun skal gå ind for demokrati og tolerance, fordi de kontraktligt bundet i Europa, og ikke fordi det er det bedste. Kate Østergaard gør i denne forbindelse opmærksom på, at Ramadan ved andre lejligheder også har talt om islamisk demokrati og tolerance i muslimske lande og ikke kun i forbindelse med kontrakter i europæiske lande. Tariq Ramadan er blevet anklaget for tvetydighed og for i virkeligheden at være fundamentalist, fordi han er dybt religiøs og argumenterer ud fra Koran og hadith. Kate Østergaard mener på grundlag af Hjärpes model, at der i denne kritik foregår en sammenblanding af engagement og holdninger til religionens indhold og funktion. Der er nemlig ingen entydig sammenhæng mellem, hvor religiøs man er og ens holdning til, hvordan skrifterne skal tolkes, og samfundet indrettes. I Tariq Ramadans fortolkning fremtræder islam som en ræsonnabel (fornuftig) religion, som kan indgå i et liberalt demokrati, fordi den forpligter sine tilhængere at engagere sig i det offentlige liv, tage politisk stilling og respektere de grundlæggende politiske frihedsrettigheder og en vis økonomisk lighed blandt samfundets borgere. Men der er tydeligt nok tale om et religiøst perspektiv på det liberale demokrati og ikke et politisk-liberalt, sekulært og neutralt udgangspunkt. Den vestlige muslim skal nok overholde og engagere i den sekulære politiske forfatning, men kun så længe denne ikke strider imod islams lære eller den religiøse samvittighed. Demokratiets sekulære grundlag kan ikke i sig selv udgøre fundamentet i en muslims identitet 20. Tariq Ramadans person og tanker inspirerer og vækker debat blandt muslimer i Danmark. Ramadan besøgte Danmark i august 2002 i forbindelse med oversættelsen af hans bog At være europæisk 19 Synspunktet er hentet fra Det multikulturelle samfund og det danske s Synspunktet er hentet fra Det multikulturelle samfund og det danske s

17 muslim. Under besøget underviste han på Københavns Universitet og holdt offentlige forelæsninger og afholdt fredagsprædikenen i en friskoles moske, hvor Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen normalt holder Khutba (fredagsprædiken). Tankerne om Europa som pagtens og trosbekendelsens område, og om muslimernes forpligtelse til at være loyale samfundsborgere er der bred enighed om blandt muslimer i Danmark. Imam Abu Laban er enig i Ramadans syn på muslimernes loyalitet over for de europæiske stater, de befinder sig i (darb al-adl, dvs. kontraktens område), men han synes, at Ramadan går alt for langt i sine nytolkninger. Det er karakteristisk, at hvor Ramadan pointerer, at man skal vægte kilderne (Koran og hadith) og rationalitet ligeligt, udelukker Abu Laban nogen form for modsigelse mellem kilder og rationalitet, ligesom det også er bemærkelsesværdigt, at Abu Laban siger om forholdet til vestlige værdier, at hvis man er i tvivl om noget, så er reglen, at det er bedst at afholde sig fra det. I Tekst 10 i teksthæftet s. 17: Tariq Ramadan på teologisk institut formulerer Ramadan i forbindelse med sit ophold i Danmark sit syn på sekularisering. Demokrati og sharia 21 I den danske debat om islam siges det ofte, at troende og praktiserende muslimer ikke kan integreres, fordi de tror på, at Koranen er Guds ord, og dermed er forpligtet på den guddommelige lov, som er afledt af Koranen, sharia, og i virkeligheden ønsker de sig en islamisk stat i modsætning til europæisk demokrati. Blandt danske muslimer er der forskellige opfattelser af, hvad disse begreber betyder. I Danmark er det især Hizb ut-tahrir og salafier, der mener, at muslimer ikke skal deltage i det danske demokrati. Disse grupper opfordrer aktivt muslimer til at afholde sig fra både stemmeafgivelse og fra at stille op til valg. Argumentet er, at når demokratiet anerkendes, sættes menneskeskabte love over Guds love. Omvendt gør andre grupperinger et stort arbejde for at få muslimer til at deltage i den demokratiske proces, det gælder både Det Islamiske Trossamfund, Muslimer i Dialog og Forum for Kritiske Muslimer. Diskussionen går på, om den europæiske udgave af demokrati også er den bedste i muslimske lande. Det muslimske begreb, som sagen drejer sig om, er begrebet shura (rådslagning), der omtales i Koranen. Der er tre forståelser af shura: 1. Der kan være tale om en særlig islamisk styreform, hvor lederen kan rådføre sig med eksperter, uden at han dog behøver at følge deres råd. Lederen kan dog ikke beslutte noget som er i modstrid med Koranen. 2. Begrebet kan også forstås som det samme som demokrati i vestlig forstand. 3. Endelig kan begrebet forstås som en særlig islamisk form for demokrati, hvor folk vælger deres repræsentanter, som dog skal handle inden for nogle fastlagte rammer. Der er ikke enighed om, hvad det er for rammer. 21 Afsnittet er en koncentreret fremstilling af synspunkter i Danske Verdensreligioner islam. 17

18 Begrebet sharia er også uklart og kan forstås på flere måder. Overordnet kan sharia forstås 1. som fastlagte love, der er udformet en gang for alle 2. som særlige islamiske principper I den offentlige debat forbindes sharia ofte med særlige straffeformer såsom stening for utroskab, men straffelovene er kun en lille del af sharia. Sharia betyder for mange muslimer særlige principper såsom omfordeling af de økonomiske goder i et samfund, tros- og ytringsfrihed og beskyttelse af svage grupper. Demokratier i vestlig forstand kan derfor f.eks. i en forening som Muslimer i Dialog opfattes som et skridt i den rigtigretning mod et mere retfærdigt islamisk samfund. Forskellige holdninger til demokrati blandt danske muslimer Hitzb ut-tahrirs officielle holdning til demokrati kan læses på deres hjemmeside, hvorfra den følgende tekst er hentet: Tekst 12 i teksthæftet s. 20: Demokrati (uddrag af teksten den amerikanske kampagne for tilintetgørelsen af islam ) I Tekst 11 i teksthæftet er der et interview med Ayub om samfund. Ayub, (der er en anonymisering af det rigtige navn) er 28 år og cand. polit. og aktivt medlem af Muslimer i Dialog. Forældrene stammer fra Pakistan. Der er formuleret en modulopgave i forbindelse med denne tekst. Sherin Khankan og foreningen Forum for Kritiske Muslimer arbejder for en demokratisk og pluralistisk tilgang til islam. Dette betyder dog ikke en afvisning af sharia, fordi sharia forstås som en vejledning og ikke en lovgivning. Sherin Khankan er medlem af Det radikale Venstre, tidligere folketingskandidat. Det vakte røre, da hun på partiets landsmøde ikke ville stemme for en resolution om Nej til sharia-lovgivning og dermed kæde stening sammen med islam. I Tekst 13 i teksthæftet s. 21: Interview med Sherin Khankan om sharia forklarer Khankan mere om denne sharia-sag. Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten 30. september 2005 var den første af flere årsager til at Danmark flere måneder senere havnede i en af landets største udenrigspolitiske kriser med bl.a. boykot af danske varer, flagbrændinger og angreb på enkelte danske ambassader. Begivenhederne viste, at debatten om islam og muslimer indtil da havde været af en sådan art, at der ikke skulle meget til for, at nogle muslimer mente, at grænsen var ved at være noget. Den internationale krise og eskaleringen af konflikten fik også konsekvenser i Danmark for forholdet mellem muslimer og ikke-muslimer samt for forholdet mellem muslimer indbyrdes og for den kamp, der foregår for at repræsentere muslimerne i Danmark. Den afgørende nye stemme i debatten var Demokratiske Muslimer, en forening henvendt til kulturmuslimer, moderate muslimer, verdslige muslimer, og oprettet som en modvægt til imamerne. En af stifterne, Naser Khader, skriver blandt andet på foreningens hjemmeside, at foreningen med det samme skal reagere, hvis nogle tåbelige imamer kommer med absurde udtalelser. Foreningen fik på få dage op mod medlemmer og blev dermed den største muslimske forening i Danmark, men siden har man ikke hørt så meget til foreningen. I Tekst 14 i teksthæftet s. 23: Præsentation af Demokratiske Muslimer præsenterer foreningen sig på deres hjemmeside. 18