Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune

Transkript

1 Tønder Kommune Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune Februar 2014 Udgivelsesdato : 4. februar 2014 Vores reference : Udarbejdet : Klaus Petersen, Charlotte Hessellund Jensen og Anders Brask-Nielsen Kontrolleret : Morten Asp Hansen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE 2 3 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN Vandværker og kildefelter Indvindingsfordelingen i Tønder Kommune 7 4 GRUNDVANDSRESSOURCEN Geologisk opbygning Grundvandsmagasiner (grundvandsforekomster) Lerdæklag og sårbarhed Strømningsforhold og grundvandsstand Grundvandsressourcens størrelse og dannelse (Vandbalance) Vandkvalitet 15 5 ADMINISTRATIVE OMRÅDEUDPEGNINGER OG LOVGRUNDLAG 18 6 STATENS VANDPLANER Intro - Vandplan retningslinjerne 40 og Formålet og udmøntning Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: 22 7 REFERENCER 23 8 KORTBILAG (A3) 25 9 TILLÆG - NOTAT MED VURDERING AF FERIECENTER MERSTEDVEJ, ABILD MATR

3 Side 2 1 INDLEDNING Tønder Kommune har anmodet Grontmij A/S om at udarbejde en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Redegørelsen indeholder en oversigt over grundvandsinteresserne i Tønder Kommune i forhold til vandplanerne og den nationale grundvandskortlægning. Endvidere er der redegjort for kommunens vandforsyningsstruktur i form af almene vandværker og disses indvindingsoplande. Formålet med redegørelsen er krav fra de statslige vandplaner, hvori der skal redegøres for grundvandsinteresser ved ændret arealanvendelse (bl.a. byudvikling) i områder med særlige drikkevandssinteresser (OSD) eller indvindingsoplande (herunder NFI). Anvendelse af redegørelsen bruges bl.a. i forhold til udarbejdelse af kommuneplantillæg og anden kommunal planlægning. Kort over de beskrevne grundvandsinteresser mv. er vedlagt bagest i redegørelsen for bedre overblik. 2 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE Tønder Kommune udgør et areal på ca km 2 og afgrænses mod syd til Tyskland, i øst mod Aabenraa Kommune, mod nordøst Haderslev Kommune og nordligt mod Esbjerg Kommune. I forhold til vandplaner så er Tønder Kommune omfattet af Hovedvandopland 1.10 Vadehavet samt det internationale vanddistrikt 4.1 Vidå- Kruså. (Se figur 1). På den tyske side af grænsen er det vanddistrikt Eider i delstaten Slesvig-Holsten. Vandplanerne fastsætter ikke specifikke indsatser for grundvand, kystvande og søer i Tønder Kommune i denne planperiode ( ). Dog er der i vandplanerne de generelle retningslinjer (VP 40 og 41) som vedrører ændret arealanvendelse (byudvikling mm) og planlægning i områder med særlige drikkevandinteresser (OSD) og indvindingsoplandene herunder NFI, jf. kap 6. Statens kortlægning (Naturstyrelsen) af grundvandsressourcerne løber frem til udgangen af 2015 og er pt. ikke afsluttet i Tønder Kommune. Frem til 2015 modtager Tønder Kommune således kortlægningen af de områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt indvindingsoplande for almene vandforsyninger som endnu ikke er færdige. Ændringer i OSD og vandforsyningernes indvindingsoplande må derfor forventes. Kortlægningen afstedkommer en zonering af OSD og indvindingsoplande hvor der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder, jf. kap. 5. Ændringer i den nuværende zonering må ligeledes forventes. Grundvandskortlægningen danner baggrunden for Tønder Kommunes efterfølgende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne.

4 Side 3 Figur 1. Kortet viser Tønder Kommune (lys gul) med tilgrænsende nabokommuner og hvorledes vandplanernes hovedoplande 4.1 Vidå-Kruså og 1.10 Vadehavet (blå streg) dækker kommunen. På figur 2 ses de udpegende OSD områder primo Disse udgør ca. 165 km 2 hvilket svarer til 14 % af kommunes totale areal. De resterende arealer udgøres af områder med drikkevandsinteresser (OD). Vandforsyningers indvindingsoplande overlapper både OSD og OD og er i vandplanmæssig administrativ forstand sidestillet med OSD, jf. kap. 6. Arealerne fra indvindingsoplandene, som er udenfor OSD, udgør ca. 115 km 2 - og sammenlagt med OSD arealerne udgør dette fælles areal således ca. 280 km 2 eller ca. 24 % af kommunes totale areal.

5 Side 4 Figur 2. OSD og indvindingsoplande i Tønder Kommune primo VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN 3.1 Vandværker og kildefelter I Tønder kommune er der 28 almene vandværker, der leverer hovedparten af drikkevandet i Tønder Kommune. Den geografiske fordeling af vandværkerne fremgår af figur 3. Tønder Kommune ønsker at bevare den decentrale vandforsyning i kommunen, fordi en decentral vandforsyning bl.a. er med til at sikre, at vandforsyningen også i fremtiden kan baseres på uforurenet grundvand uden anden form for vandbehandling end iltning og sandfiltrering. Med en decentral vandforsyning fordeles indvindingen mest muligt over kommunen. Det betyder, at påvirkningen fra indvindingen spredes over et stort areal og på flere forskellige grundvandsmagasiner. Risikoen for at trække forurenende stoffer ned mindskes derved, og det samme gør påvirkningen af det omgivende miljø. Med en decentral vandforsyning vil en eventuel forurening af et vandværk eller et grundvandsmagasin kun påvirke en mindre del af kommunens borgere.

6 Side 5 En decentral vandforsyning er ligeledes medvirkende til en bedre vandkvalitet hos forbrugerne. Det skyldes, at vandet ikke transporteres over så lange afstande, hvorved risikoen for længerevarende stillestående vand i forsyningsnettet mindskes. Det er vigtigt, at de enkelte vandværker og Tønder Kommune i fællesskab gør en indsats for at bevare vandværkerne, så længe vandværkerne selv ønsker at fortsætte. Figur 3. Geografisk fordeling af almene vandværker. Vandværkerne er desuden listet og kategoriseret på figur 4. De almene vandværker i Tønder Kommune er inddelt i følgende kategorier: Nøglevandværk Primærvandværk Basisvandværk Inddelingen er vist på nedenstående figur 4.

7 Side 6 Figur 4 Kategoriserede vandværker i Tønder Kommune Inddelingen er foretaget ud fra en samlet gennemgang og vurdering af de enkelte vandværker i efteråret Gennemgangen og vurderingen af hvert enkelt vandværk findes i beskrivelsen af de enkelte vandværker i vandforsyningsplanen.

8 Side Indvindingsfordelingen i Tønder Kommune I 2010 er der indberettet en total indvundet vandmængde på ca. 17,5 mio. m³. Den reelle mængde er dog større, idet ca. 5 % af landbrug med markvanding ikke har indberettet deres indvinding for 2010 til Tønder Kommune. Samtidigt har hovedparten af de ca. 570 enkeltindvindere ikke pligt til at indberette deres indvindingsmængde til kommunen. Vandforbruget til markvanding udgør den største del af grundvandsindvindingen på ca. 66 % mens vandværkernes indvinding til drikkevand udgør den næststørste andel på 30 %. Nedenstående figur viser fordelingen af den indberettede vandmængde i Vandforbruget i husholdninger og virksomheder er faldende, mens der forventes et stigende behov for vand til vanding af afgrøder. Type Indvinding 2010 m 3 /år % Almene vandværker ,0 Husholdninger, 1 9 husstande ,1 Institutioner o.lign. 0 0,0 Markvanding ,6 Sportsplads, park o.lign ,0 Havevanding 0 0,0 Gartneri og planteskole ,1 Dambrug 0 0,0 Hotel, Campingplads o.lign ,0 Anden erhvervsvirksomhed ,2 Levnedsmiddelindustri ,2 Papir og trævareindustri ,8 Husdyrfarm ,1 Andet enkeltanlæg 0 0,0 Varmepumpe med reinjektion ,3 Bortledning af vand ,6 Nødforsyningsanlæg 0 0,0 Undersøgelsesboringer 0 0,0 Samlet ,0 Almene vandværker Husholdninger, 1 9 husstande Institutioner o.lign. Markvanding Sportsplads, park o.lign. Havevanding Gartneri og planteskole Dambrug Hotel, Campingplads o.lign. Anden erhvervsvirksomhed Levnedsmiddelindustri Papir og trævareindustri Husdyrfarm Andet enkeltanlæg Varmepumpe med reinjektion Bortledning af vand Nødforsyningsanlæg Undersøgelsesboringer Figur 5: Fordeling af den indberettede vandmængde i Tønder Kommune i GRUNDVANDSRESSOURCEN 4.1 Geologisk opbygning I Tønder Kommune udgøres den dybereliggende undergrund af vekslende sandede og lerede aflejringer fra tidsperioden Miocæn for 6-23 millioner år siden. Aflejringerne blev afsat i havet, og deres karakter afspejler de forhold, de blev aflejret under. De lerede aflejringer blev afsat i havet på dybt og roligt vand, mens de sandede aflejringer blev aflejret på grænsen mellem land og hav i delta- og oddedannelser. De forskellige aflejringssituationer skyldes overvejende variationer i det globale havniveau forårsaget af klimavariationer samt regional indsynkning.

9 Side 8 I de sidste ca. 2 millioner år (Kvartæret) har klimaet på jorden vekslet mellem varme (mellemistider) og kulde (istider). Under istiderne var Danmark helt eller delvist dækket at enorme gletsjere, svarende til indlandsisen på Grønland. Gletsjerne strømmede ned over det danske landområde fra det Skandinaviske højland. I mellemistiderne steg temperaturen, isen smeltede tilbage og det danske landområde blev dækket af skov. I de to sidste mellemistider blev dele af landet, herunder dele af Tønder Kommune, dækket af hav. Det danske landskab er et istidslandskab med de landskabselementer, som i dag kan iagttages foran isen på både Island og Grønland. Umiddelbart foran gletscherranden skubbes en randmoræne op af de enorme kræfter, som en gletscher besidder. Foran randmorænen breder smeltevandssletten sig, hvor smeltevand fra gletscheren føres væk via flodsystemer. Smeltevandet i floderne bærer en masse materiale med sig i form af ler, sand, grus og til tider også store sten, som aflejres på smeltevandssletten. Under selve gletscheren aflejres moræneaflejringerne, som er en blanding af ler, sand, grus og sten i forskellig størrelse. Landskabet i Tønder Kommune udgøres, som det ses af figur 6, af afrundede bakkeøer omgivet af flade smeltevandssletter eller hedesletter. Bakkeøerne er rester af et gammelt istidslandskab fra Saale istiden, mens de omkringliggende smeltevandssletter er yngre og stammer fra den sidste istid, Weichsel istiden. Længst mod vest findes marsklandskabet, der startede sin oprindelse efter istiden i Holocæn. Figur 6 Kort over landskabsformer i Tønder Kommune. (Fra P. Smed 1979).

10 Side 9 På bakkeøerne består både de overfladenære og de dybereliggende jorde af vekslende moræneaflejringer og smeltevandsaflejringer. De overfladenære jorde på de omkringliggende smeltevandssletter består overvejende af smeltevandssand og grus, mens de dybereliggende aflejringer veksler mellem moræne- og smeltevandsaflejringer i form af sand, ler og grus. Under nogle af istiderne blev der udgravet dybe dale i landskabet, som efterfølgende blev fyldt op med særligt sand og grus. Dalene er 100 til 400 m dybe, og nogle når helt ned i den miocæne undergrund. Dalene kan ikke erkendes i det nuværende landskab. Disse begravede dale findes, som det ses af figur 7, flere steder i kommunen, her iblandt i kommunens nordøstlige del omkring Agerskov og i den sydlige del af kommunen omkring Tønder, Højer, Møgeltønder, Abild og Bredebro. Som den nationale grundvandskortlægning skrider frem vil der opnås større viden om disse dale og der vil sikkert være flere end der kan ses på figur 7. Figur 7 Kort over begravede dale i Tønder Kommune. Fra Jørgensen og Sandersen Hovedparten af dalsystemerne er lokaliseret i den sydlige halvdel af kommunen og nogle dale fortsætter sydpå i det tyske område.

11 Side 10 Kvartære moræneler og smeltevandsler Kvartære sand og grus Miocæne ler og silt (marint) Miocæne glimmersand/kvartssand/grus fra Bastrupp og Billund lagene Figur 8 Geologisk forståelsesprofil som strækker sigg i syd/sydvest lige nord for Tønkote -200m. Enkeltee dybe boringer ses påå profilet (fra GEUS, Ud fra lertyk- der i retning Aabenraa i øst/nordøst over ca. 35 km fra kote +50m ned til kelserne ses det øvre kvartære grundvandsmagasinn (KS2) generelt at være dårligt beskyttet, hvorimod de dybere lag (KS3) samt de miocæne m sandmagasiner generelt fremstår velbeskyttede og udgør de primære grundvandsmagasiner. Der findes nogle begravede dale i Tønder Kommune, hvor at dalerosionen er nået ned i de miocæne sandlag. Der kan lokalt l derforr være en risiko for dårligt beskyttelse af det primære grundvandsmagasin ved disse dale. 4.2 Grundvandsmagasiner (grundvandsforekomster) I Tønder Kommune indvindess grundvandet fra vandførende jordlag i flere dybder. Grundvandsmagasinerne i kommunen udgøres delss af sandede og grusede istidsaf- lejringer, som udgør de øvre grundvandsmagasiner, mens de nedre grundvandsma- Bil- gasiner udgøres af de dybereliggende miocæne sandede aflejringer fra særligt lund Sand og Bastrup Sand. De sandede istidsaflejringer kan opdeles i 4 enheder, hvoraf dee to øverstee sandenhe- der ikke er interessante i forhold til indvinding af drikkevand til de almene vandvær- og til ker, da de ligger nær terræn, er dårligt beskyttede mod m nedsivende forurening en vis grad allerede er belastet med bl.a. nitrat, jf. figur 14. Derr er dog stadig en del ejendomme, der har egen indvinding af drikkevand fra de to øverste sandenheder.

12 Side 11 Istidsaflejringernes to nederste sandenheder omfatter dels et arealmæssigt udbredt sandlegeme og dels sandet i de begravede dale. Sandenhederne er godt beskyttede mod nedsivende forurening. Herfra finder en stor del af vandindvindingen allerede sted. Se figur 9. De sandede aflejringer i særligt Bastrup Formationen, men også Billund Formationen, udgør en væsentlig fremtidig drikkevandsressource, hvor de væsentlige kvaliteter omfatter den store arealmæssige udbredelse, den dybe beliggenhed og en formodet god kvalitet af grundvandet. Kun en lille del af drikkevandsindvindingen finder sted fra disse lag. Grundvandsmagasinerne afgrænses nedefter af de lerede aflejringer i Vejle Fjord Formationen og Brejning Ler. Under dette niveau er vandindvinding ikke interessant. Magasin bjergart Overfladenært sand Dybtliggende sand Dybtliggende sand Vandværk Kvartære aflejringer Kvartære aflejringer Miocæn aflejringer Abild Agerskov Arrild Ballum Bedsted Borg Branderup Bredebro Daler Døstrup Frifelt Gasse Højer Kisbæk Lovrup Løgumgårde Løgumkloster Rejsby Renbæk Rørkær-Jejsing Sdr. Sejerslev Skærbæk Toftlund Tønder Visby Øster Højst Østerby- Gærup Figur 9 Oversigt over de grundvandsmagasiner, som anvendes til drikkevandsindvinding af vandværkerne i Tønder Kommune Ud fra figur 10 ses grundvandsforekomsterne i kommunen som disse er angivet i vandplanerne.

13 Side 12 De terrænnære grundvandsforkomster udgøres af de d grundvandsmagasiner, der har kontaktt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinernee i de overfladenære kvartære sandaflejringer jf. figur 9. De regionale grundvandsforekomster er de grundvandsmagasiner som kun har nodybtliggende e gen kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de kvartære sandaflejringer jf. figur 9. De dybe grundvandsforekomster er de grundvands magasiner som ikke har kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de dybtliggende miocæne sandaflejringer jf. figur f 9. Der er således grundvandsinteresser næsten alle steder i kommunen men der er kun udpeget områder med særlige drikkevandsinteresse (OSD) ogg indvindingsoplande til almenee vandværker svarendee til ca. 24% af kommunens areal. Vandplanområdernee i Tønder Kommune Terrænnære grundvandsforekomster Regionale grundvandsforekomster Dybe grundvandsforekomster Figur 10. Grundvandsforekomster fra vandplanoplandene Vadehavet og 4.1 Kruså-Vidå. Som det ses af figuren er der grundvandsmagasiner næsten alle steder i Tønder Kommune. Dybe forekomster ses at være fraværende f i de sydvestligste egne.

14 Side Lerdæklag og sårbarhed Grundvandsmagasinerne beskyttes naturligt af de lerlag, der dækker magasinerne. Lerlagenes beskyttende evne afhænger af lerlagets tykkelse, om leret er homogent eller opsprækket, om leret er fedt eller sandet eller måske ligefrem indeholder linser af sand, og ikke mindst om lerlaget er sammenhængende over et større område. Lerlagets beskyttende evne er afgørende for, hvor langsomt vand fra overfladen trænger ned igennem leret, og dermed hvor godt vandet bliver filtreret undervejs ned til grundvandsmagasinet. I Tønder Kommune ligger de 2 øverste sandenheder i istidsaflejringerne mere eller mindre i terrænoverfladen (f.eks. på smeltevandssletterne), og disse sandlag har ingen naturlig beskyttelse. Se figur 11 Figur 11. Lertykkelser i de øverste 0-30 m. Generelt ses lertykkelsen at være <5 m over de 2 øverste sandenheder, hvilket i grundvandsbeskyttelsesmæssig sammenhæng er ringe. Lokalt ses dog også øer med 5-15 m lerdække hvilket giver nogen beskyttelse. Istidsaflejringernes nederste sandlag og de sandede miocæne aflejringer (Bastrup og Billund formationerne) har derimod en god naturlig beskyttelse i form af de tykke lerlag, der ligger herover. Dog kan de begravede dale, som skærer sig ned gennem både lerlag og sandlag, være en motorvej for vandet fra terrænoverfladen og direkte ned i de dybeste magasiner.

15 Side 14 Lerlagstykkelser som er større end 15m ler yder god beskyttelse overfor nedsivende forurening og modsat yder lerlag mindre end 15 m kun nogen eller ringe beskyttelse. De dybereliggende miocæne lerlag (Arnum ler) kan dog i selv få meters tykkelser yde god beskyttelse. 4.4 Strømningsforhold og grundvandsstand På figur 12 ses den overordnede grundvandsstrømning og vandstand. Overordnet strømmer grundvandet fra nordøst og øst mod vadehavet i vest. De højeste grundvandstande er beliggende mod kommunens østligste afgrænsning til den jyske højderyg (kote ca m) - og centralt ved de to OSD`er som er beliggende i syd ved Abild bakkeø (kote ca m) og i nord ved Toftelund bakkeø (kote ca m), jf. figur 6. Figur 12. Grundvandspotentialet for det primære magasin. Grundvandet strømningsretninger er fra højere mod lavere potentiale. 4.5 Grundvandsressourcens størrelse og dannelse (Vandbalance) Staten har opgjort udnyttelsen af grundvandsmagasinerne i vandplanerne for hhv. Vadehavet og Vidå Kruså. Den årlige indvinding af grundvand udgør mellem 5 og 25 % af grundvandsdannelsen. Udnyttelsen er størst i det dybe kvartære grundvandsmagasin (istidsaflejringer). Her udgør den årlige indvinding af grundvand mellem % af grundvandsdannelsen. I de øvrige magasiner overstiger udnyttelsen ikke 15 %.

16 Side 15 Markvanding udgør den største del af grundvandsindvindingen i Tønder Kommune (se vandforbrug). Markvandingen forgår primært fra de øvre grundvandsmagasiner af istidsaflejringer. Disse magasiner står ofte i kontakt med vandløbene i området og der er flere vandløb i Tønder Kommune, hvor grundvandsindvindingen til markvanding medfører en uacceptabel påvirkning af vandføringen i vandløbene. Se mere omkring udnyttelsen af grundvandsmagasinerne i Statens Vandplaner for Vadehavet og Vidå-Kruså på Vandkvalitet Lidt mere end halvdelen af de almene vandværker har en god eller særdeles god råvandskvalitet. Rørkær-Jejsing og Døstrup har en uacceptabel råvandskvalitet. Dette skyldes, at Rørkær-Jejsing har pesticider over kvalitetskravene og Døstrup har overskridelser på farvetallet pga. brunt vand. I Rørkær-Jejsing er der dog efter gennemgangen af vandværkerne i 2011 udført 2 nye boringer, hvor der ikke er fundet pesticider. Døstrup Vandværk har i 2012 ændret på deres måde at indvinde grundvand på, som gør, at problemet med det brune vand foreløbigt er løst. Derudover har Rejsby og Øster Højst Vandværker i 2012 fået problemer med brunt vand, som vandværkerne arbejder på at få løst. På nedenstående figur ses vandtyperne som giver et overordnet indtryk af den indirekte naturlige beskyttelse. Oiderede vandtyper er ofte sårbare dvs. yngre vand uden lerdæklag og uden nævneværdig reduktionskapacitet overfor nitrat. Oiderede vandtyper (A og B) findes ofte i de øvre og terrænnære magasiner. Modsat ses de reducerede vandtyper (C og D) at være ældre vand, som er beskyttede med lerdæklag og en vis reduktionskapacitet overfor nitrat.

17 Side 16 Figur 13. Vandtyper ud fra seneste råvandsanalyse (før 2011). De røde-orange farver er oiderede vandtyper (A og B) og de blå-grønne er reducerede vandtyper (C og D). Jo større cirklen er desto dybere er filteret. Der henvises til bilaget for nærmere detaljer og legende.

18 Side 17 Vandværk Indvindingsanlæg Råvandskvalitet Kildepladsen Bemærkninger Abild Vandværk Agerskov Vandværk Arrild Vandværk Ballum Vandværk Bedsted Lø Vandværk Ældre tørbrønde, 2 af dem er våde Borg Vandværk Branderup Vandværk Bredebro Vandværk Daler Vandværk Døstrup Vandværk Frifelt Vandværk Gasse Vandværk Kisbæk Vandværk Lovrup Vandværk 2 boringer med fugtige tørbrønde samt en boring med råvandsstation Brunt vand i grundvandet medfører forhøjet farvetal i rentvandet Der er funder pesticider under drikkevandskvalitetskravet i råvandet Løgumgårde Vandværk Der er funder pesticider under drikkevandskvalitetskravet i råvandet Rejsby Vandværk Gammel Der er vand i tørbrønden til boring Rejsby Vandværk Ny Renbæk Vandværk Rørkær-Jejsing Vandværk (Jersing) Rørkær-Jejsing Vandværk (Rørkær) Sdr. Sejerslev Vandværk Skærbæk Vandværk Toftlund Vandværk Tønder Fors. Højer Vandværk Tønder Fors. Løgumkloster Vandværk Tønder Fors. Tønder Vandværk Visby Vandværk Øster Højst Vandværk Østerby-Gærup Vandværk Velholdt tørbrønd til boring mens der er vand i tørbrønden til boring Der er ikke fundet pesticider i den nye boring. Kildepladsen ligger i byområde. Den naturlige beskyttelse af grundvandet er god men i området er grundvandet forurenet med pesticider. Der er ikke fundet pesticider i den nye boring. Kildepladsen ligger i byområde. Den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe og i området er grundvandet forurenet med pesticider. Der er funder pesticider under drikkevandskvalitetskravet i råvandet Ældre boringer med tørbrønde, der kun kan holdes tørre af dykpumper. I flere af tørbrøndene er der alarm for højvandsstand. Der er fundet spor af pesticider i flere boringer Klassificering Særdeles god God Acceptabel Uacceptabel Figur 14: Liste med samlet vurdering af indvindingsanlæg, råvandskvalitet og kildeplads for vandværkerne i Tønder Kommune. På nedenstående kort ses grundvandets indhold af nitrat fra de seneste analyser fortaget frem til Nitrat er generelt konstateret i de øvre kvartære grundvandsmagasiner i dybden 0-30 m.u.t. fund dybere ses lokalt men næsten kun i de kvartære magasiner.

19 Side 18 Figur 15. Nitrat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse frem til ADMINISTRATIVE OMRÅDEUDPEGNINGER OG LOVGRUNDLAG Miljøministeriet, Naturstyrelsen varetager de administrative områdeudpegninger i forhold til grundvandsinteresserne (vandplaner og nationale grundvandskortlægning). Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i vandforsyningslovens 11 og 11 b. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning med grundvandsbeskyttende tiltag er hjemlet i vandforsyningslovens 13 og varetages af kommunerne. I vandforsyningsloven står således, at: 11: Miljøministeren kortlægger 1) områder med særlige drikkevandsinteresser og 2) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 1). 11 b: Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der afgrænses 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser,

20 Side 19 3) delområder inden for de områder, der er nævnt i 11, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 4) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 3, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Bemærk Grundvandkortlægningen udført af Naturstyrelsen er ikke afsluttet for Tønder Kommune, det må derfor påberegnes at der løbende afrapporteres og offentliggøres nye data og områdeudpegninger frem til 2015, hvor grundvandskortlægningen afsluttes. Nærværende grundvandsredegørelse anbefales derfor opdateret efter ny viden. De ændrede områdeafgrænsninger træder i kraft, når de formelt er udpeget i en vedtaget bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Områdeafgrænsningerne vil herefter kunne findes på miljøportalen for så vidt angår OSD, OD, NFI og IO. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Vandværkernes indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder (IO) Områderne ses på figur 16 og er et udtræk af seneste viden fra miljøportalen ( De fleste indvindingsoplande er beregnet i amternes tid (regionplan 2005) og er samlet i Naturstyrelsens grundvandskortlægning fra 2011.

21 Side 20 Figur 16. Områdeudpegninger for grundvandsinteresser i Tønder Kommune (2013). 6 STATENS VANDPLANER 6.1 Intro - Vandplan retningslinjerne 40 og 41 Naturstyrelsen udsendte i oktober 2012 "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande". Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter blot indvindingsoplande) udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande. Denne statslige udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41 handler om lokalisering af aktiviteter - herunder byudvikling i OSD og indvindingsoplande samt nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Planlægningsprincipperne i udmeldingen er opretholdt med baggrund i den statslige interesse om rent drikkevand/grundvand. I perioden, indtil den ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer er trådt i kraft, og i tiden efter, skal kommunerne følge fremgangsmåden (trin-modellen) i den statslige udmelding fra oktober 2012.

22 Side Formålet og udmøntning Overordnet set er der to forhold, som staten skal sikre i OSD og indvindingsoplande: At sikre selve ressourcen (kvantiteten af grundvandsdannelsen) af vand, så der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. At forebygge forurening fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljøfremmede stoffer, så de ikke forringer grundvandets og det grundvandsafhængige overfladevands kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en simpel iltning og filtrering, dvs. uden rensning ved udvidet vandbehandling. Forudsætningen for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført. Kommuner, som ønsker at planlægge byudvikling og anden ændret arealanvendelse, herunder også nyudlæg i OSD eller indvindingsoplande, hvor grundvandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, kan vælge at kortlægge på et dokumentationsniveau svarende til den statslige grundvandskortlægning. Alternativerne er at vente, til den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD er gennemført senest ved udgangen af 2015 eller at tage udgangspunkt i, at området har status som NFI. Udmøntning af retningslinje 40 Retningslinje 40 er rettet mod lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter,( jf. bilag 1 fra udmeldingen). Retningslinje 40 omfatter placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokal-planlagte - men endnu ikke udnyttede områder - erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Der skal efter gældende regler i alle tilfælde stilles krav og vilkår til indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening. Særligt grundvandstruende aktiviteter (se evt. bilag 1 fra udmeldingen) må som udgangspunkt ikke placeres her. Der er en undtagelsesmulighed, se mere i trin 1 under udmøntning af retningslinje 41. Udmøntning af retningslinje 41 Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret arealanvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Ønskes der alligevel byudvikling og anden ændret arealanvendelse i disse områder, skal nedenstående trin-model følges i forbindelse med planlægningen for området. Trin-modellen er opbygget med: Trin 1 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Trin 2 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI

23 Side 22 Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. 6.3 Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: Hovedreglen for OSD og indvindingsoplande er at disse områder så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. NFI skal beskyttet ekstraordinært og som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI. Der findes dog undtagelsesmuligheder fra hovedreglerne som efter konkret vurdering kan give kommunen dispensation fra hovedreglerne. Grundvandsredegørelsen for kommunen er således et krav fra statslige side såfremt der gøres brug af undtagelsesmulighederne. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen/kommuneplantillægget. Der opfordres til en forudgående dialog med NST. Redegørelsen skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse, og skal som minimum beskrive vægtning af de statslige interesser, bymønster i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Der skal ligeledes redegøres for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande. Behovet for at byudvikle i NFI skal beskrives, herunder en afvejning i forhold til øvrige planlægningsmæssige interesser. Redegørelsen skal præsentere opdaterede kort om beliggenhed af OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse, som er opdaterede i forhold til kommunens seneste viden. Grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet mht. naturligt forekommende og evt. forurenende stoffer skal beskrives. Forsyningssituationen i kommunen skal beskrives og vurderes; i det omfang det er relevant, skal tillige forsyningssituationen i evt. kommuner man leverer vand til eller modtager vand fra beskrives og vurderes. Forholdet til vandplanerne og til de kommunale handleplaner og indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse skal vurderes. Befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse skal vurderes (se mere i bilag 1). Arealanvendelse skal vurderes i forhold til grundvandsinteresser, med udgangspunkt i listen i bilag 1 over forskellige former for byudvikling og anden ændret arealanvendelse.

24 Side 23 Konsekvensvurdering af en konkret ændret anvendelse i NFI foretages med ud fra en risikovurdering af de konkrete hydrogeologiske forhold En beskrivelse af de tekniske forhold som er nødvendige for at sikre grundvandsbeskyttelsen Endvidere kan kommunen redegøre for særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse, der kan anvendes, se forslag til redskaber i kapitel 4 i bilag 1, herunder eksempelvis: Miljøbeskyttelseslovens 26 a muligheden for at begrænse eller forbyde anvendelse af pesticider for et konkret område, hvis der foreligger en indsatsplan (jf. bilag 1). Miljøbeskyttelseslovens 24 mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af pesticider eller andre stoffer i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (jf. bilag 1). Sammenfatning af retningslinjerne Der skal foretages en risikovurdering af grundvandsressourcen ved ændret arealanvendelse (byudvikling, nye anlæg mv) indenfor OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse. Planbehovet for ændret arealanvendelsen indenfor disse områder skal være begrundet og alternative placeringer skal være afvejet og vurderet. Tekniske tiltag som er påkrævet for sikring af grundvandsbeskyttelsen skal beskrives ved brug af undtagelsesmuligheder. Der er skærpede regler for ændret arealanvendelse indenfor NFI, da dette område betragtes som den mest sårbare områdeudpegning. Grundvandet inden for NFI ønskes derfor beskyttet ekstraordinært. Som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI. 7 REFERENCER Grontmij A/S: Trin 1 kortlægning af Tønder, Løgumkloster og Løgumgårde, Højer og Daler samt Rørkær Jejsing kortlægningsområder. April Tønder Kommune, Vandforsyningsplan Høringsversion. Link til plan: Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Offentlig høring, juni 2013 Link til vandplan: Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 4.1 Kruså- Vidå Offentlig høring, juni 2013 Link til vandplan: Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Oktober 2012.

25 Side 24 Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Notat Link til Notatet: Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Bilag til notat Link til Bilag 1: ACC9-E2AF78D18B17/147122/Bilag1tilstatensudmelding_okt.pdf

26 Side 25 8 KORTBILAG (A3)

27 Side 26 9 TILLÆG - NOTAT MED VURDERING AF FERIECENTER MERSTEDVEJ, ABILD MATR. 161.

28 Grundvandsredegørelse Tønder Grundvandsredegørelse Side 27