Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Transkript

1 Notat Kokbjerg Kolding Danmark T F CVR-nr Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring 14. september 2015 Vores reference: Til Fra : Aarhus Kommune : Morten Asp Hansen og Sanne Munk Doll 1 INDLEDNING Område til boligbebyggelse ved Røvedvej i Spørring, planlægges etableret i landskabet nord for Spørring jf. figur 1. Området er beliggende mellem Aarhus og Randers, sydøst for Hadsten og har en størrelse på m2. Lokalplan nr fastlægger de overordnede rammer for Boligområde ved Røvedvej i Spørring. Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et konkret ønske fra en privat grundejer om at udstykke og bebygge området med såvel åben-lav som tætlav boligbebyggelse i 2 etager. Området kan desuden anvendes til erhvervsformål og offentlige formål, som naturligt kan indpasses i boligområdet uden nævneværdige gener for omgivelserne. Erhverv omfatter butikker til lokal forsyning, servicevirksomheder og mindre fremstillingsvirksomheder m.v. Området ligger i den kuperede nordlige del af Aarhus Kommune, lokalplanområdet drives landbrugsmæssigt og grænser op til åbent land i alle retninger. Hele planområdet ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Området er færdigkortlagt i 2011 og Naturstyrelsen har udpeget Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) og Indsatsområder (IO) i hele området som omfatter lokalplanen (Naturstyrelsen, 2011). Der er forventes vedtaget en indsatsplan for området indenfor få år. Planområdet ligger uden for indvindingsoplande til almen vandforsyning. D M E mortenasp.hansen@grontmij.dk Drikkevandsredegørelse Spørring ver4

2 Side 2 Det nærmeste aktive vandværk er Ødum Vandværk, der er beliggende 1,5 km nord for området i den nordlige del af Ødum By. Ødum Vandværk har to boringer der indvinder i henholdsvis 39-48m og 41-50m dybde. Indvindingen sker fra et mindre lokalt magasin, som er godt beskyttet da de er er overlejret af henholdsvis 28 og 39 m moræneler og smeltevandsler. Figur 1: Placering af planområdet, Det skraverede område er NFI og IO. Hele området er OSD.

3 Side 3 2 GRUNDVANDSDANNELSE OG SÅRBARHED INDENFOR PLANOMRÅ- DET Området afvander jf. vandplan 1.5 Randers Fjord, indenfor delområde Lille Å. Der er i vandplanen ikke et terrænnært magasin, men der er både et dybt og to regionale magasiner i området. Ifølge vandplanen har det regionale magasin DK LilleAa en ringe kemisk tilstand, mens den kvantitative tilstand er god. Det regionale magasin DK LilleAa har en såvel god kemisk tilstand og kvantitative tilstand er god. Det dybe grundvandsforekomst DK , kalk har god kemisk og kvantitativ tilstand. Miljømålet siger, at grundvandet bør forbedres, så det opnår god kemisk tilstand, og det vurderes derfor, at der bør stilles krav om tekniske tiltag for at nedsætte risikoen for forurening. Samtidigt vil ophør af landbrugsdrift på arealet medføre en mindre belastning af grundvandet med nitrat, hvilket vil medvirke til at forbedre grundvandets kemiske tilstand. Områdets blev kortlagt af Miljøministeriet, Naturstyrelsen Aarhus i Der forventes vedtaget en indsatsplan for området indenfor få år. Det er vurderet at vidensniveauet fra Naturstyrelsens kortlægning i forhold til grundvandsredegørelsen er fuldt ud tilstrækkeligt til at kunne vurdere grundvandsdannelsen og strømningsveje i området. Den eksisterende kortlægning af nitratudvaskningen i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning har vist, at den potentielle udvaskning af nitrat fra rodzonen i ligger mellem 75 og 100 mg/l i lokalplanområdet (Miljøministeriet, 2011). Grundvandskortlægningen viser at der i området er stor sårbarhed primært grundet vandkemien og det terrænnære magasin. Planområdet er beliggende over en begravet dal, Spørring-Todbjerg dalen. Den begravede dal består hovedsageligt af et mindre terrænnært magasin, et tykt lag af smeltevandsler og danienkalk som vist på nedstående principskitse. Figur 2: Figuren er fra den geologiske rapport (Miljøcenter Århus, 2009), inden for den gule firekant er figuren redigeret, for at illustrer placering af den begravede dal Spørring-Todbjerg. Rød: sand, brun: moræneler, blå: smeltevandsler og grøn: kalk. Pilen angiver lokalplanområdet.

4 Side 4 Det terrænnære magasin vurderes i planområdet at bestå kvartært sand. Laget er af mindre mægtighed, ned til under 10 m og der er nedadrettet grundvandsstrømning. Det terrænære magasin er sårbart, da der ikke er dæklag og grundvandet i magasinet er væsentligt påvirket af både nitrat og pesticider. Kortlægningen har vist, at der i området kun er grundvandsdannelse til det terrænnære magasin. Kalken er velbeskyttet i området af moræne- og smeltevandsler. Boringer i området, der er boret ned i kalken viser en lav ydelse på mindre end 1 m3 pr. meters sænkning, kalken findes typisk i 100 m under terræn. Indenfor planområdet er det terrænnære magasin i princippet det primære magasin, idet kalken ikke er anvendelig til drikkevandsindvinding. Uden for planområdet og den begravede dal ligger kalken tættere på terræn og her kan den anvendes til indvinding. Ved terræn består jordbunden jf. jordbundskortet af sandblandet ler jf. figur 3, mens jordartskortet fra GEUS viser moræneler i hele området. Figur 3: Jordbundsforhold i planområdet, De brune områder består af sandblandet ler mens de gule områder består af lerblandet sand./danmarks Miljøportal/.

5 Side 5 Geofysiske undersøgelser i områder tyder på at der sand ved terræn. Der er centralt i lokalplanområdet en sø, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Søen er bevaret i lokalplanområdet som en del af friarealet. Søen i området tyder på at der kan være højt grundvandsspejl i området. Boringer i Ødum og Spørring uden for lokalplanområdet viser ler ved terræn. Der er i lokalplanområdet ingen hydraulisk kontakt mellem det terrænnære sandlag og til kalken, grundet tilstedeværelsen af ler af stor mægtighed. Der er ingen boringer indenfor planområdet. I forhold til pesticider er der fundet BAM i såvel Spørring by (DGU nr ), som i Ødum by (DGU nr og ), mens der i en boring nordvest for Spørring (DGU nr ,) ikke er fundet pesticider. Der er desuden fund af forhøjet indhold af arsen, nitrat og sulfat fra boringer i området udenfor planområdet. Disse boringer er hovedsagligt med filtre der er terrænnære og flere af boringerne er sløjfet. Spørring Vandværk lukkede i 1997 pga. vigende vandkvalitet. Vandbalancen i Naturstyrelsens kortlægningsområde viser at ressourcen ikke er overudnyttet. Nettonedbøren i kortlægningsområdet er vurderet til 328 mm/år hvoraf den største del går til afstrømning 319 mm/år og ca. 5 mm/år går til indvinding. 3 RISIKOVURDERING I FORHOLD TIL HYDROGEOLOGISKE FORHOLD Ændring af arealanvendelsen i lokalplan området fra landbrug til by vil medføre en mindre reduktion i grundvandsdannelsen til det terrænnære grundvandsmagasin som i området udelukkende føder Spørring Å. Befæstelsesgraden for boligprojektet er omkring 45 % hvilket betyder at grundvandsdannelsen reduceres til m3 pr år. Denne reduktion vurderes ikke at få indflydelse på drikkevandsforsyningen ved nærmeste vandværk, Ødum Vandværk, eller kommunen generelt. Det regnvand der ikke kan nedsives vil blive udledt til Spørring Å efter forsinkelse i det nye regnvandsbassin, der skal etableres i jf. Spildevandsplan , delopland T 204, som er et planlagt separatkloakeret område. Regnvandsbassinet anlægges som en naturlig sø med frit vandspejl, vest for Røvedvej, bassinet er udpeget i spildevandsplanen og etableres af Aarhus Vand A/S. 4 RISIKOVURDERING I FORHOLD TIL HYDROKEMISKE FORHOLD Det terrænnære magasin i området er ubeskyttet og nitrat sårbart magasin. Kalken er velbeskyttet i området, og der vil derfor ikke være behov for yderligere beskyttende tiltag over for kalken i forbindelse med den kommende indsatsplan. Kalken er ikke anvendelig til drikkevandsindvinding. Uden for planområdet og den begravede dal ligger kalken tættere på terræn og her kan den anvendes til indvinding. Den planlagte anvendelsen af området vurderes at høre under tilladelseslisten (jf. statens udmelding til retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner), idet der ikke forventes oplag eller anvendelse af olieprodukter eller pesticider i en størrelsesorden der overstiger den hidtidige anvendelse til landbrug.

6 Side 6 Udlægning af området til byudvikling vil reducerede den nuværende nitrat belastning væsentligt. Forurening med pesticider kan i nogle tilfælde være større under byer end i landbrugsområder, så det er vanskeligt at forudsige, hvilken anvendelse, der udgør den største trussel mod grundvandet. For at undgå, at en ændring af arealanvendelsen til byudvikling leder til større risiko for pesticider i det terrænnære grundvand, iværksættes der forskellige tiltag omkring anvendelse og håndtering af pesticider i lokalplanområdet. Ny viden fra Miljøstyrelsen (august 2015) siger at: Miljøbeskyttelseslovens 26 a giver kommunerne mulighed for at regulere anvendelsen af sprøjtemidler og nitrat, hvor der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningsloven. Dette gælder både for landbrugets erhvervsmæssige anvendelse, men også for privates ikke-erhvervsmæssige anvendelse af sprøjtemidler og nitrat. Denne regel gælder således ikke alene landbruget, men kan også omfatte parcelhushaver. Udlægning af området til byudvikling vil således ikke hindre de indsatser som vil blive fastlagt i en fremtidig indsatsplan for området. Udsivning fra spildevandsledninger kan medføre en mindre forurening af grundvandet, hvis ledningerne ikke løbende vedligeholdes. Der kan ske en forurening af grundvandet i tilfælde af uheld i boligområdet. Risikoen vurderes dog at være yderst begrænset, idet der ikke vil foregå transport af kemikalier indenfor planområdet. Samtidigt vil spild ofte ske på befæstede arealer, hvor der er mulighed for at opsamle en stor del af spildet. Risikoen forurening af grundvandet i forbindelse med uheld i boligområdet vurderes at være betydeligt mindre end ved den nuværende landbrugsdrift. Her indebærer uheld med landbrugsmateriel, marksprøjter og udbringning af gylle en risiko for forurening af grundvandet. Da området er ubefæstet er muligheden for opsamling af det spildte meget begrænset. Indsatser til beskyttelse af grundvandet indenfor planområdet Der er i udkast til lokalplan indarbejdet hensyn til det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) således at det sikres at grundvandsdannelsen ikke reduceres væsentligt og grundvandet beskyttes mod forurening. Lokalplanens bestemmelser om vandhåndtering, byggeri og anlæg i NFI er enslydende med de statslige udmeldinger herom. Lokalplanen fastsætter at befæstelsesgraden skal forsøges minimeret ved at så stor en del af området som muligt etableres som rekreative, ubebyggede og ubefæstede områder som tilgodeser grundvandsdan-nelsen. Parkeringsarealer, interne veje og manøvrearealer skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning, og regnvand fra disse arealer skal ledes via afløbsanlæg, godkendt af Teknik og Miljø.

7 Side 7 5 KONKLUSION For at undgå, at en ændring af arealanvendelsen til byudvikling leder til større risiko for pesticider, iværksættes der forskellige tiltag omkring anvendelse og håndtering af pesticider i lokalplanområdet. Ny viden fra Miljøstyrelsen (august 2015) siger at: Miljøbeskyttelseslovens 26 a giver kommunerne mulighed for at regulere anvendelsen af sprøjtemidler og nitrat, hvor der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningsloven. Dette gælder både for landbrugets erhvervsmæssige anvendelse, men også for privates ikkeerhvervsmæssige anvendelse af sprøjtemidler og nitrat. Denne regel gælder således ikke alene landbruget, men kan også omfatte parcelhushaver. Den planlagte anvendelse af området vurderes at høre under tilladelseslisten (jf. statens udmelding til retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner), idet der ikke kommer oplag eller anvendelse af olieprodukter eller pesticider i en størrelsesorden der overstiger almindelig privat forbrug. De præcise indsatser fastlægges i den kommende indsatsplan indenfor få år. Som en mulighed for at sikre grundvandsressourcen kan der forbydes brug og håndtering af sprøjtemidler for både landbrug såvel som private grundejere. I byudviklingsområdet nord for Spørring planområdet for Boligområde ved Røvedvej Udkast til lokalplan 1010 vurderer Aarhus Kommune sammenfattende, at: Byudviklingen vil medføre en lokal forbedring af grundvandskvaliteten i forhold til områdets nuværende nitratbelastning fra landbruget. Risikoen for forurening med sprøjtemidler kan være større i boligområdet end under landbrugsjord, men brugen af sprøjtemidler i boligområdet kan reguleres i forbindelse med en kommende indsatsplan. Byudviklingen vurderes ikke at formindske grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinet væsentligt. Risiko for udsivning fra utætte spildevandsledninger kan på længere sigt medføre en påvirkning af grundvandet, hvis disse ikke løbende vedligeholdes. Spild og uheld fra byggeri og trafik kan give anledning til diffus byforurening (vaskemidler, olieprodukter o.lign.) Forsat landbrugsdrift i området medfører fortsat nedsivning af nitrat og brug af pesticider. Hele planområdet ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Området er færdigkortlagt i 2011 og Naturstyrelsen har udpeget Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) og Indsatsområder (IO) i hele planområdet.

8 Side 8 6 REFERENCER Udpegningen af NFI og IO knytter sig udelukkende til et ringe beskyttet terrænnært grundvandsmagasin. Den planlagte arealanvendelse indenfor byudviklingsområdet vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med både den statslige udmelding til retningslinje 40 og 41 om byudvikling i OSD- og NFI områder, samt kommunens egen administrative praksis for grundvandsbeskyttelse i rammebelagte byudviklingsområder. Det skal dog bemærkes at både den statslige retningslinje og kommunen administrative retningslinje sammenfattende angiver at NFI (sårbare arealer) så vidt muligt friholdes for befæstigelse/byudvikling. Grundet udpegningen til NFI og IO sikres der via planlægningen og tekniske tiltag, at forureningsrisikoen ved byudviklingen minimeres. Dette sker blandt andet ved, at der planlægges for boliger, og ved generelt at disponere de forskellige arealer til funktioner, som overholder statens såkaldte tilladelsesliste, kommunens grundvandsklasse 1 og 2 med særlige vilkår og ved sikring af, at der ikke sker nedsivning af forurenet overfladevand. En kommende indsatsplan kan forbyde brugen af sprøjtemidler og stille krav om reduktion af nitratbelastningen Århus Kommune (2005): Vejledning, Indirekte grundvandsbeskyttelse I lokalplanlægningen og sagsbehandlingen vedrørende byggesager og miljøgodkendelser. Miljøcenter Århus (2009): Hadsten, Hydrogeologisk model for Hadsten, udarbejdet af Rambøll. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Aarhus (2011): Redegørelse for Hadsten-området Aarhus Kommune (2015): Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI ud fra statens vanplanretningslinjer 40 og 41 GEUS: download Klimatilpasning: download