KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1998"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1998 EN UNGDOMS DRØM -EN HISTORIE OM GRUNDLÆGGEREN AF DRONNINGBORG MASKINFABRIK, NIELS KRISTIAN NIELSEN af Kirsten Møller Nielsen Dronningborg Maskinfabrik var Niels Kristian Nielsens livsværk. Ved hans død i en alder af 72 år i 1938 var fabrikken den største leverandør af tærskeværker til det danske landbrug og godt på vej til at blive den vigtige del af randrusiansk industri, som den endnu er i dag. Nielsens rolle som grundlægger af en betydelig dansk virksomhed var for så vidt karakteristisk for erhvervslivet i slutningen af forrige århundrede 1. Hans udgangspunkt var en håndværksmæssig uddannelse og et blik for en niche indenfor fremstillingen af landbrugsmaskiner - kornrensemaskiner. Forholdene omkring selve produktionen - som f.eks. værksted og finansiering - var ved starten de mest enkle muligt, og alle aspekter af virksomhedens drift fra køb af råvarer til afsætning blev varetaget af Nielsen selv. I denne virksomheds historie er N. Kr. Nielsen naturligt nok ofte blevet tildelt en næsten ophøjet plads. Dette ses f.eks. i de små jubilæumsskrifter, der blev trykt i anledning af både 30-, 40- og 50-året for firmaets grundlæggelse i Nielsen blev også andre steder - som f.eks. i den lokale avis Randers Amtstidende - rosende omtalt. I en lille artikel om maskinfabrikken fra 1925 gav avisen følgende beskrivelse: Fabrikant N. Kr. Nielsen staar nu...som Typen paa den dygtige danske Haandværker, der ved egen Flid, Initiativ og Opfindsomhed har formaaet at oparbejde en stor og for det danske Landbrug meget betydende Virksomhed 2. N. Kr. Nielsens egen beretning om sit liv og maskinfabrikkens første årtier var knap så rosenrød. Beretningen ligger bevaret blandt Nielsens private papirer i Dronningborg Maskinfabriks arkiv, der i 1987 blev afleveret til Erhvervsarkivet i Århus 3. Den er formentlig nedskrevet omkring 1934, hvor firmaet holdt sit 40 års jubilæum, og dele af den er da også gengivet i det officielle jubilæumsskrift 4. Deri er det dog maskinfabrikken, der har den største interesse, og Nielsens til tider meget ærlige beskrivelser af sine glæder og skuffelser inden for datidens erhvervsliv er udeladt. I sin helhed giver den originale beretning et unikt udgangspunkt for at give kød og blod til en fremstilling af denne fabrikants arbejde for at nå sin ungdoms mål: en økonomisk og sorgfri Alderdom. Fra vogterdreng til tømrermester N. Kr. Nielsen blev født d. 15. august 1866 i Hundslund sogn mellem Odder og Horsens. Sognet havde omkring indbyggere, der især levede af landbrug, skønt jorden i store dele af området ikke var den bedste 5. Nielsens far var husmand og havde en lille ejendom på den dårlige del af jorden. For at kunne forsørge sin hustru og deres fem børn, hvoraf Niels Kristian var den ældste, måtte han desuden arbejde på hovedgården Åkærs marker og om vinteren i dens tilhørende skove. På godserne brugte man at oprette små husmandsbrug for at have en fast arbejdskraft til godsets egen jord, idet husmandsstederne netop var så små, at de ikke kunne 1

2 brødføde en familie 6. I 1877 flyttede familien Nielsen til det nærliggende Randlev knap femten kilometer sydøst for Odder. Her købte familien en mindre gård på en bedre jord, men faderen måtte dog fortsat arbejde for andre. Som 11-årig blev Niels Kristian om sommeren sendt ud for at tjene på en gård, hvor han fik til opgave at vogte køer. Hans øvrige erindringer om sin barndom giver indtryk af, at forældrene måtte arbejde hårdt, og at familien levede under små kår. Efter sin konfirmation blev Niels Kristian sat to år i snedker- og tømrerlære, og han arbejdede herefter et år ved en tømrermester, der især arbejdede med opførelse af mejerier. Landbruget var i denne periode i en vanskelig økonomisk situation, der førte til en begyndende afvandring fra landet 7, og Nielsen skulle måske derfor ikke være landmand som sin far og bedstefar 8. Sin eneste tekniske uddannelse som tømrer fik han under to ophold på Vallekilde højskole på Sjælland i vintrene og Højskolen havde en håndværkerafdeling med en sløjd- og væveriog en sømands- og fiskeriafdeling 9. Opholdet synes at have gjort et stort indtryk på den unge Nielsen, der tog derfra fuldt ladet med Energi og Virkelyst. Hans interesse for Vallekilde synes desuden at have holdt sig, idet en bog om højskolens karismatiske forstander: Ernst Triers efterladte Papirer i Udvalg (udgivet 1895) dukkede op blandt papirerne i virksomhedens arkiv 10. Efter opholdet på Vallekilde tog Nielsen tilbage til Odder, hvor han dels havde arbejde hos en tømrermester og dels hos en mølle- og maskinbygger 11. Det var hos sidstnævnte, at han første gang kom i kontakt med kornrensemaskiner. Maskinbyggeren kunne fremstille én rensemaskine om ugen, hvilket Nielsen med egne ord indsaa ikke førte langt. Han blev dog efterhånden mere interesseret i maskinerne end i tømrerfaget. Under sine ansættelser blev Nielsen sendt rundt omkring i landet til forskellige byggeforetagender. Han sparede penge op og havde således kr. som startkapital, da han i efter at have færdiggjort en opgave på cementfabrikken Rørdal i Aalborg valgte at starte for sig selv i Nørresundby. Her købte han en byggegrund, hvor han opførte to ejendomme og nedsatte sig som tømrermester. Nørresundby var på det tidspunkt en forholdsvis lille by med en handelsplads og omkring indbyggere 12. Det var svært for Nielsen at få ejendommene udlejet eller solgt, og han opbyggede sig efterhånden en gæld på kr. til en lokal tømmerhandel. Han var dog samtidig så småt begyndt at fremstille kornrensemaskiner. I det tidligste regnskabsmateriale er for 1892 anført et salg af 22 rensemaskiner og et statusoverskud på ca kr. 13. Nielsen beretter imidlertid, at han havde problemer med at svare enhver sit. For en rensemaskine, der blev solgt for 25 kr. til en landmand fra Lindholm, måtte han tage sig betalt i kartofler 14. Efter to år i Nørresundby byttede han de to ejendomme med en gammel ejendom i Randers, Vestergade 19. Heller ikke denne ejendom lykkedes det ham at sælge, så i marts 1894 byttede han den med Dronningborg Mølle og flyttede hertil. Efter disse ikke særlig heldige ejendomsspekulationer stod han med et obligationslån på kr., som han havde optaget for at betale sin gæld i Nørresundby, og en gammel vindmølle, der blev belånt med kr. til betaling af byttesummen. Nielsen beskrev møllen som en ejendom, der var saa langt ude af Kurs, at der blev fortalt mig, at den var handlet ubeset som gamle Krikker. Maskinfabrikanten på Dronningborg Mølle Møllen lå på det daværende Dronningborg Mark godt 4 kilometer uden for Randers. Ejendommen bestod af et udhus og en vindmølle i træ og et grundmuret stuehus, der både blev brugt til beboelse og værksted. I den ene ende indrettede han et snedkerværksted, hvis få maskiner blev drevet af en snor fra vindmøllen når det blæste 15. Nielsen fortsatte her sin fremstilling af rensemaskiner. Fabrikationen af landbrugsmaskiner var et område i vækst, og hans fremstilling udelukkende af rensemaskiner var desuden i tråd med den generelle udvikling i branchen, der gik i retning af, at virksomhederne specialiserede sig om enkelte produkter 16. Med 2

3 til Dronningborg fra Nørresundby fulgte en smed, der lavede jernarbejdet, mens Nielsen selv udførte alt træarbejde, indtil han ansatte en snedker til at lave og samle skrogene til maskinerne. Efterhånden som produktionen voksede, kom der stadig flere ansatte. I foråret 1895 giftede Nielsen sig med Bitzy Marie Hansen, der var tidligere lærerinde og fra Odense. Hun havde arbejdet som husbestyrerinde på møllen, hvor Nielsen havde en del af de ansatte på kost. Også Bitzy Marie blev i de første år inddraget i produktionen, idet hun om aftenen arbejdede med at sømme trådvæv på soldrammer til rensemaskinerne. Om sin voksende familie skrev Nielsen: Vi fik imidlertid hurtigt en Børneflok, som gav min Kone nok at varetage.... Selv havde jeg sjældent Tid at ofre paa Børnene. Foruden arbejdet i værkstedet var han travlt optaget af at få anlagt en nyttehave på møllens tre tønder land, af at få afsat maskinerne og passe bogholderiet. Indtil 1900 drev han desuden mølleriet, der siden var forpagtet ud. I fortegnelsen Handelskalenderen var han således registreret som møller, og ikke som hverken tømrer eller fabrikant 17. De mange og forskelligartede opgaver gjorde Nielsens arbejdsliv meget stressbetonet, selvom stress som begreb var ukendt i datiden. I sin egen beskrivelse fortalte Nielsen således om det: Efter 10 til 15 Timers Arbejde paa Fabrikken maatte jeg om Aftenen skrive Fragtbreve over, hvad der skulle paa Banen næste Dag, skrive Regninger og indføre i Bøgerne. Det er heller ikke gaaet upaaagtet hen over mine Nerver. Det der i særlig Grad nedbryder et Helbred, er ikke alene den lange Arbejdstid.... Det, der tog mest paa Nerverne, var, at man skulle have Tankerne alle Vegne, tillige de første Aars økonomiske Tryk. I 1904 tog Nielsen på kurophold for at restituere sig, men blev efter 14 dage kaldt hjem, fordi de ansatte strejkede. Som eneste leder var Nielsen altså uundværlig for driften af maskinfabrikken. Fra 1911 blev to af hans ansatte dog udnævnt til værkførere med større ansvar for produktionen 18, og i 1913 fik han hjælp til noget af papirarbejdet ved at ansætte en bogholder. Medvirkende til i perioder at forøge stressniveauet på virksomheden var formentlig, at branchen var udpræget sæsonbetonet. I sommer- og efterårsmånederne, hvor maskinerne og reservedele til dem skulle leveres, steg arbejdspresset således på alle niveauer. Afsætningen var i de første år koncentreret om det nordjyske og egnen omkring Randers, der var et udpræget landbrugsområde. Den blev senere hjulpet godt frem af, at Nielsen fik kontakt til tre store grossister i landbrugsmaskiner i Århus, Kolding og København. Deres forhandlere udbredte rensemaskinerne fra Dronningborg Mølle, som firmaet hed dengang, til større dele af landet. I landbruget blev brugen af forskellige typer maskiner og redskaber mere udbredt, idet den mere intensiverede drift krævede en større arbejdsindsats, som efterhånden ikke kunne dækkes af den tilstedeværende arbejdskraft uden brug af arbejdsbesparende maskiner 19. Foruden rensemaskiner solgte Nielsen efterhånden også flere andre landbrugsredskaber og maskiner. I 1903 annoncerede han således i et lokalt blad bl.a. med salg af en ny Slaamaskine, lidt skamferet i Malingen, sælges for 200 Kr., en saa god som ny Slaamaskine med Mejeapparat 175 Kr.. Nogle af disse havde han formentlig taget i bytte ved salg af sine egne rensemaskiner, men andre som f.eks. Oliver-plove havde han eneforhandling på for Randers opland 20. Hans egen produktion kom efterhånden også til at omfatte andet end rensemaskiner, nemlig roeraspere og trillebører. En af hans gamle kunder, smedemester Madsen fra Sønder Sørslev, havde om N. Kr. Nielsen som forretningsmand denne erindring, der også fortæller lidt om tidens forretningsgange 21 : I de første Aaringer paa Møllen købte [jeg] Kaste- og rensemaskiner og Oliver Plove af Nielsen. [Jeg] glemte at betale et Parti til Levering og blev rykket, hvorfor [jeg] sendte Pengene op paa Møllen med en Dreng. [Jeg] havde imidlertid trukket 5 Kr. extra fra for hver Plov, fordi [jeg] syntes, at Rabatten paa 10% af Prisen 54 Kr. nemlig 5,40 Kr. var for lidt. Det eneste Nielsen sagde var: Nu kan du sige til Madsen, at nu kan han ikke faa flere Plove. Nielsen krævede 3

4 [mig] ikke senere for de manglende 5 Kr. pr. Stk., men da [jeg] særlig var ked af, hvis [jeg] heller ikke kunne faa Kaste- og rensemaskiner mere, spurgte [jeg] senere ved et Besøg paa Møllen herom, og Nielsen svarede, at Kaste- og rensemaskiner kunne [jeg] godt faa. Men kan [jeg] da ikke ogsaa faa nogle Plove? Nej, svarede Nielsen. Tilskyndet af den stigende omsætning udvidede Nielsen til stadighed. I første omgang byggede han et nyt værksted til beslåning og maling, og gårdspladsen blev overdækket for at skaffe mere plads til produktionen. I 1906 købte han desuden en byggegrund på Udbyhøjvej lidt nærmere ved Randers, hvor virksomheden ligger i dag. Det var hans tanke efterhånden at flytte hele fabrikationen hertil, muligvis fordi denne placering var belejlig i forhold til Randers-Hadsund jernbanen, der løb lige bag ved grunden. Hidtil måtte rensemaskinerne transporteres fire kilometer på hestevogn til Randers banegård. På den nye grund byggede han året efter en villa, der blev kaldt Dannevirke, til sin familie. Boligen skulle således ikke længere dele tag med produktionslokalerne, som den havde gjort ved møllen. Ved flytningen blev alle bygningerne ved møllen disponible for udvidelser af værkstederne. På dette tidspunkt påbegyndtes også en fremstilling af virksomhedens næste succes, tærskeværker. Nielsen fortæller i sin beretning, at han ved et tilfælde blev opfordret til at lave en selvrensende halmryster til en bredtærsker. Dette faldt så godt ud, at han derefter påtog sig at lave en hel selvrensende bredtærsker, som ellers ikke blev fremstillet i Danmark. Allerede i 1912 var lokalerne dog igen utilstrækkelige, og Nielsen opførte derfor et nyt værksted til alt smede- og maskinarbejdet på Udbyhøjvej. Han fremstiller selv dette som en dristig satsning. I følge sønnen Ingemann Damgård Nielsen var hans stadige motto: Man skal kende sin begrænsning. Nielsen var dog ikke mere tilbageholdende, end at han i 1914 igen forsøgte sig med opkøb og udlejning af en ejendom. Huset Tårupskær 4 satte han i stand og udlejede til beboelse for to familier. Det blev året efter vurderet til mere end dobbelt så meget, som han havde købt det for på auktion, og han havde således mere held med sig denne gang 22. I virksomhedens statusbøger figurerede efterhånden flere ejendomme, hvoraf i hvert fald én var bolig for en af de ansatte 23. Den nye fabrik på Udbyhøjvej Var heldet med ham i dette foretagende, svigtede det derimod for maskinfabrikken. I 1914 blev den første gang hjemsøgt af en ildebrand, hvorunder en del maskiner og samlingen af modeller og tegninger brændte 24. Igen året efter, mens fabrikanten selv var på salgsrejse i Vestjylland, nedbrændte hele komplekset ved møllen. Som mange andre af datidens virksomheder havde brandfaren på Dronningborg Mølle været stor. Størstedelen af bygningerne var af træ og havde tag af tagpap. Der var store mængder brædder på lager, og værkstedernes maskiner blev drevet ved petroleumsmotor. Hele fabrikationen blev herefter flyttet til Udbyhøjvej, hvor et nyt værksted med maskinsnedkeri og snedker- og malerværksted blev opført og indrettet med de indhøstede Erfaringer, som Nielsen - de mange år senere - behersket beskrev den totale ødelæggelse af sin fabriks vigtigste afdeling. Fabrikken kom dog godt igennem året, der viste et fortsat stigende salg. De følgende år gik det fortsat frem for virksomheden med nye udvidelser og forøget salg. Dog måtte Nielsen i 1921 for første gang konstatere et underskud på driften, bl.a. fordi landbruget dette år ingen købekraft havde. Fornyede problemer meldte sig dog først for alvor i I sommeren dette år fratrådte alle firmaets fire værkførere, bogholderen og forretningsføreren deres stillinger og startede i begyndelsen af det følgende år en ny konkurrerende maskinfabrik 25. Det har givet voldt virksomheden ledelsesmæssige problemer at miste hele sin funktionærstab på én gang, men Nielsen omtaler ikke dette i sin beretning med et ord. Derimod beretter han om den brand, der i sæsontravlheden i oktober måned hærgede det nye træbearbejdningsværksted og 4

5 efterfølgende gav et stort arbejde med hurtigst muligt at få fabrikationen op at stå igen. Men hermed var året ikke slut. I december blev Nielsen ramt af en hjerneblødning, der i flere måneder holdt ham væk fra firmaet. På denne baggrund blev to af hans sønner inddraget i virksomhedens drift. Ingemann Damgård Nielsen som leder af bogholderiet og Trier Damgård Nielsen som leder af maskinværkstedet. Nielsen skriver herom: Dette blev mig efterhaanden en stor Støtte, efter som Forretningen voksede. Det følgende år var præget af kontroverser mellem Nielsens Dronningborg Maskinfabrik og det af hans tidligere funktionærer nystartede Dronningborg Maskinkompagni, der havde hovedsæde i Randers, men værksteder i Dronningborg. Nielsen mente, at det nye navn var valgt så tæt op ad Dronningborg Maskinfabrik, for at kunderne kunne tro, at maskiner fra det nye firma var hans. Han indledte en annoncekampagne i fagbladet Maskinhandleren for at gøre forhandlerne opmærksom på, at han var den eneste producent af de originale Dronningborg- Maskiner. Desuden indgav han protest imod firmaets navn, som efterfølgende blev ændret, og han rejste sag mod Maskinkompagniet for overtrædelse af loven om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse og med krav om erstatning. Nielsen vandt sagen ved Randers byret, hvor tre af de tidligere ansatte blev idømt en bøde på hver 100 kr. og en erstatning til Nielsen på 500 kr. Konkurrencen inden for branchen var hård, men man kunne desuden beskytte sine produkter ved at udtage patent på nye konstruktioner. I 1925 blev der ført en sag om halmpakkere mod Dronningborg Maskinfabrik, som man blev dømt for, mens firmaet selv måtte opgive en patentsag om kværne i blev året for fejringen af maskinfabrikkens 30 års jubilæum, og Nielsen markerede dette ved at invitere landets maskinforhandlere, som interesserede sig for salg af Dronningborgmaskiner, til en sammenkomst på fabrikken med efterfølgende middag på Højskolehotellet i Randers. Dagens forløb blev refereret i en artikel i bladet Maskinhandleren, der gav denne malende beskrivelse af det første indtryk de besøgende fik ved ankomsten: Ved Indgangen mødtes de ankommendes Blik af to gigantiske, løvsmykkede Løver, og lidt længere nede ad den brede Indkørsel til Fabrikken var der rejst en Æresport, smukt pyntet med Løv og Dannebrogsflag og Ordet Velkommen i store, fantastiske røde Bogstaver 27. Nielsen var tilsyneladende ude på at gøre indtryk på gæsterne. Under middagen på hotellet bragte flere gæster deres tak og anerkendelse af Nielsen. En maskinhandler fra Horsens talte for Nielsen som den solide og ordholdende Forretningsmand, som... samtidig har tilført sin Virksomhed alle Nyheder og Forbedringer[og]... evnet at bevare den grundfæstede Hæderlighed og Ordholdenhed, der karakteriserer Forretningsmanden og Haandværkeren af den gamle Skole. Aftenen blev dog ikke kun brugt til hyldesttaler, idet Nielsen også fremkom med en redegørelse for de forhandlinger, der var blevet ført mellem de forskellige parter i branchen. Han var som medlem af bestyrelsen i Foreningen af Landbrugsmaskinfabrikanter i Danmark meget interesseret i at opnå ordnede forhold mellem fabrikanter, importører og forhandlere, så man kunne undgå en priskrig inden for branchen og brugte altså også denne anledning til at tale for sagen. Sammenkomsten på Dronningborg Maskinfabrik mundede ud i, at repræsentanter fra smedenes og maskinhandlernes organisationer enedes om at nedsætte et udvalg, der året efter kom med et vigtigt udspil til et stormøde i København, hvor Nielsen også deltog 28. I forhold til opbygningen af maskinfabrikkens produktion var Nielsen meget inspireret af den amerikanske bilproducent Henry Ford. Fords fabrikker byggede på et princip om masseproduktion af standardvarer ved en gennemført opdeling af arbejdet, der sikrede lave fremstillingsomkostninger og gode produkter 29. I Nielsens udklipsbog findes flere artikler om Ford og Fordfabrikkerne, hvilket da også var et populært emne i tiden, og Nielsen havde naturligvis selv en Ford i garagen 30. I omtaler af virksomheden fremhævedes det at der arbejdedes efter amerikansk Mønster, hvilket i tiden bl.a. var ensbetydende med, at der var en 5

6 gennemført arbejdsdeling i produktionen, således at hver arbejder havde sit afgrænsede arbejdsområde eller en bestemt arbejdsoperation at udføre 31. Dette blev også indgående beskrevet i maskinfabrikkens jubilæumsskrift fra 1934, som noget man med stolthed præsenterede 32. Nielsen selv formulerede det mere enkelt som, at mit Forretningsprincip har altid været at levere mine Kunder gode Varer til rimelige Priser. Maskinfabrikkens fremtid og Nielsens otium I 1931 tog Nielsen initiativ til at sikre maskinfabrikkens fortsatte beståen som en samlet enhed. Firmaet overgik til aktieselskab med en fuldt indbetalt aktiekapital på kr., hvoraf han selv ejede de kr. De øvrige aktier tilhørte to lokale Randersfolk, en landsretssagfører og en læderhandler, der i øvrigt var svigerfar til den ene af sønnerne. De tre udgjorde, som det var lovgivningens mindstekrav 33, selskabets stiftere og bestyrelse, mens Nielsen alene sad i direktionen og altså i praksis beholdt hele kontrollen med virksomheden. Aktierne var ikke frit omsættelige. I 1936 indtrådte sønnen, Ingemann Damgård Nielsen desuden i direktionen 34. Til trods for at maskinfabrikken som landets øvrige industri blev ramt hårdt af den økonomiske krise i begyndelsen af 1930 erne, kom den hurtigt ovenpå igen, og foretog resten af årtiet stadige investeringer i udvidelser af bygningerne og indkøb af maskiner 35. I en af de små anekdoter, som sønnen Ingemann nedskrev om Nielsen, omtales, at fabrikanten i al sin Tid kunne lide at tage et Værktøj i Haanden og arbejde med. En anden anekdote fortæller følgende om den aldrende Nielsen: Da Nielsen overdrog Ledelsen af den store Virksomhed til sine Sønner, var det egentlig hans Mening at nyde et stilfærdigt Otium. Men hans... Virkelyst ville ikke lade ham i Ro. Han skulle og maatte have noget at virke med. Saa han gav sig til at bygge Ejendomme... smaa, velindrettede En-familieshuse, som kunne anskaffes billigt. Det gav ham Afløb for hans indestængte Trang til at sætte Arbejde i Sving, og det var ham en Tilfredsstillelse at mærke, at han kunne endnu. I denne Tid kunne man ofte finde ham paa Byggegrunden 36. Selv da Nielsen efterhånden trak sig ud af driften af virksomheden var han altså fortsat en aktiv mand med nye ideer, der skulle prøves af. Det var en sådan ide og mange års hårdt arbejde, der havde lagt grunden til Dronningborg Maskinfabrik, som i 1938, hvor N. Kr. Nielsen døde, beskæftigede over 200 mand i sæsonen og producerede ca tærskeværker og kværne 37. Nielsen slutter sin egen beretning med et håb om fortsat held og lykke for fabrikken, og en erkendelse af at, jeg har nu den Glæde, at mit Arbejde ikke har været forgæves. Min Ungdomsdrøm blot at naa Maalet, en økonomisk og sorgfri Alderdom, har jeg naaet over al Forventning. 1 Ove Hoff (red.) m.fl.: De danske jern- og metalerhverv. Kbh. 1960, s Randers Amtstidende , s Erhvervsarkivet (EA): Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N.Kr. Nielsens private papirer. Citater i det følgende uden anden henvisning er herfra. 4 Holger Jugel: Dronningborg Maskinfabrik a/s. Århus J. P. Trap: Statistisk topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Kbh. 1879, bd. 6, s Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, bd. 1, Kbh. 1972, s Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, bd. 1, Kbh. 1972, s. 214 og EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N. Kr. Nielsens private papirer, slægtstavle for N. Kr. Nielsen. 9 J. P. Trap: Statistisk topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark, Kbh. 1954, bd. 3, s Højskoleforstander Ernst Triers efterladte Papirer i Udvalg ved Poul Hansen. Kbh På Erhvervsarkivets bibliotek med stempel fra Dronningborg Maskinfabrik. 11 I A. J. Meyer (red.): Kongeriget Danmarks Handelskalender, figurerer for Odder og omegn 8 tømrermestre, heraf en med det navn, som angivet i Nielsens beretning. Mølle- og maskinbyggeren kan derimod ikke identificeres. 6

7 12 A. J. Meyer (red.): Kongerigets Danmarks Handelskalender , s Nielsen kan ikke ses heri som tømrermester i Nørresundby. 13 EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: Hovedbog 1892ff. heri statusopgørelser. 14 EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: Hovedbog 1892ff. 15 EA. Den alm. Brandforsikring for Landbygninger, Kbh.: Forsikringsprotokol for Randers b. nr. 31, Støvring Herred. 16 Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår Odense s. 121ff. 17 A. J. Meyer (red.): Kongeriget Danmarks Handelskalender, Kbh , Randers, sp EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: Hovedbog 1907ff. Heri årlige statusopgørelser. 19 Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, bd. 1, Kbh. 1972, s Annoncer i Landbrugstidende (medlemsblad for Randers Amts Husholdningsselskab), nr. 29 og 34, EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N. Kr. Nielsens private papirer. Erindringen er indsamlet af hans søn, Ingemann Damgård Nielsen, i EA. Støvring Herreds Vurderingsprotokol for Husmandskreditforeningen, Aalborg: læg for EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: statusbog 1913ff, statusopgørelse pr. 1. januar Dansk Industriberetning 1914(udg. af Industriforeningen i København), s Sagen omtaltes flere gange i Maskinhandleren 1924: nr. 6 og 7; 1925: nr. 12 og Maskinhandleren 1925, nr. 6; 1932, nr. 15 og 1933, nr Følgende gengivelse og citater er fra artiklen i Maskinhandleren 1925, nr. 18. Sammenkomsten blev bl.a. også omtalt i Randers Amtstidende og i Randers Amtsavis Refereret i Maskinhandleren 1926, nr Steven Tolliday (red.) m.fl.: The automobile Industry and its Workers. Cambridge Introduktionen s. 1ff. 30 Udklipsbog fra erne. Venligst udlånt af Dronningborg Industries. Fordbilen er omtalt i artiklen i Maskinhandleren 1925, nr F.eks. i Løgstør Avis ; Roskilde Dagblad via Udklipsbog (op. cit.). 32 Holger Jugel: Dronningborg Maskinfabrik a/s. Århus Aktieselskabsloven af 1930 (i kraft pr ) som gengivet i A. W. Marke (red.) m.fl.: Den lille Salmonsen, 1937, bd. 1, s. 115f. 34 Registreringstidende 1931, s. 14 og 1936, s Dansk Industriberetning (udg. af Industriforeningen i København). 36 Anekdoter i EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N. Kr. Nielsens private papirer. 37 Dansk Industriberetning 1938, s

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

På væltepeter ud i det fynske landskab

På væltepeter ud i det fynske landskab På væltepeter ud i det fynske landskab En af cykelsportens veteraner, fhv. møller Peder Pedersen, Ørritslev Skov, der i dag fylder 95, fortæller om væddeløb på væltepeter, skydning og møllebrug omkring

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

SALMON AND SEATROUT SOLUTION.

SALMON AND SEATROUT SOLUTION. Afiskeri.dk gik online på nettet i December 2008. Hjemmesiden henvender sig til alle lystfiskere. Det er klart et mål for Michael Aagaard Olsen, der står bag siden, at den skal være et vigtigt værktøj

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Historien bag Hotel Amerika Fra blindehjem til hotel

Historien bag Hotel Amerika Fra blindehjem til hotel Historien bag Hotel Amerika Fra blindehjem til hotel Fra blindehjem til hotel Lidt af historien bag Hotel Amerika Den 8. juni år 1937 blev en mærkedag for Dansk Blindesamfund, da man på denne dag kunne

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Erhvervsjura. HD 1. del. 4 timer med alle hjælpemidler. Re-eksamen august 2007

Erhvervsjura. HD 1. del. 4 timer med alle hjælpemidler. Re-eksamen august 2007 SYDDANSK UNIVERSITET JURIDISK INSTITUT Side 1 af 5 Erhvervsjura HD 1. del 4 timer med alle hjælpemidler Re-eksamen august 2007 Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering af besvarelsen Side 2 af 5 Opgave

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

Din lokale totalleverandør

Din lokale totalleverandør Din lokale totalleverandør Landbrug Industri Privat Bejstrup Maskinstation A/S Per Kold Kristiansen, Bejstrup Maskinstation Finn Jensen, Bejstrup Vognmandsforretning Bejstrup Maskinstation A/S er rygraden

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

SØDISBAKKE MUSEUM. Forsorgshistorie gennem 150 år

SØDISBAKKE MUSEUM. Forsorgshistorie gennem 150 år SØDISBAKKE MUSEUM Forsorgshistorie gennem 150 år VELKOMMEN TIL SØDISBAKKE MUSEUM I Mariager byggedes i 1866 en Tvangsog arbejdsanstalt til anbringelse af betlere og løsgængere, der ikke kunne klare sig

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland 3/2016 Østjylland De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland Flemmings leder Forbundet har styrken til at fortsætte alene

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Klager. København, den 29. november 2010 KENDELSE. ctr. Cand.jur. og statsaut. ejendomsmægler Svend-Erik Hjortskov Hellerupvej 31 2900 Hellerup

Klager. København, den 29. november 2010 KENDELSE. ctr. Cand.jur. og statsaut. ejendomsmægler Svend-Erik Hjortskov Hellerupvej 31 2900 Hellerup 1 København, den 29. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Cand.jur. og statsaut. ejendomsmægler Svend-Erik Hjortskov Hellerupvej 31 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet salgsprisen

Læs mere

Janus Gottfred Elleby

Janus Gottfred Elleby Janus Gottfred Elleby Fotograf og billedhugger Janus Gottfred Elleby * 03. Feb. 1865, Østermarie, Bornholm. 11. Oct. 1959, Rønne Sygehus, Bornholm. Søn: Oskar Heinrich Arthur Elleby. * 02. Feb. 1892.??

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere