KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1998

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1998 EN UNGDOMS DRØM -EN HISTORIE OM GRUNDLÆGGEREN AF DRONNINGBORG MASKINFABRIK, NIELS KRISTIAN NIELSEN af Kirsten Møller Nielsen Dronningborg Maskinfabrik var Niels Kristian Nielsens livsværk. Ved hans død i en alder af 72 år i 1938 var fabrikken den største leverandør af tærskeværker til det danske landbrug og godt på vej til at blive den vigtige del af randrusiansk industri, som den endnu er i dag. Nielsens rolle som grundlægger af en betydelig dansk virksomhed var for så vidt karakteristisk for erhvervslivet i slutningen af forrige århundrede 1. Hans udgangspunkt var en håndværksmæssig uddannelse og et blik for en niche indenfor fremstillingen af landbrugsmaskiner - kornrensemaskiner. Forholdene omkring selve produktionen - som f.eks. værksted og finansiering - var ved starten de mest enkle muligt, og alle aspekter af virksomhedens drift fra køb af råvarer til afsætning blev varetaget af Nielsen selv. I denne virksomheds historie er N. Kr. Nielsen naturligt nok ofte blevet tildelt en næsten ophøjet plads. Dette ses f.eks. i de små jubilæumsskrifter, der blev trykt i anledning af både 30-, 40- og 50-året for firmaets grundlæggelse i Nielsen blev også andre steder - som f.eks. i den lokale avis Randers Amtstidende - rosende omtalt. I en lille artikel om maskinfabrikken fra 1925 gav avisen følgende beskrivelse: Fabrikant N. Kr. Nielsen staar nu...som Typen paa den dygtige danske Haandværker, der ved egen Flid, Initiativ og Opfindsomhed har formaaet at oparbejde en stor og for det danske Landbrug meget betydende Virksomhed 2. N. Kr. Nielsens egen beretning om sit liv og maskinfabrikkens første årtier var knap så rosenrød. Beretningen ligger bevaret blandt Nielsens private papirer i Dronningborg Maskinfabriks arkiv, der i 1987 blev afleveret til Erhvervsarkivet i Århus 3. Den er formentlig nedskrevet omkring 1934, hvor firmaet holdt sit 40 års jubilæum, og dele af den er da også gengivet i det officielle jubilæumsskrift 4. Deri er det dog maskinfabrikken, der har den største interesse, og Nielsens til tider meget ærlige beskrivelser af sine glæder og skuffelser inden for datidens erhvervsliv er udeladt. I sin helhed giver den originale beretning et unikt udgangspunkt for at give kød og blod til en fremstilling af denne fabrikants arbejde for at nå sin ungdoms mål: en økonomisk og sorgfri Alderdom. Fra vogterdreng til tømrermester N. Kr. Nielsen blev født d. 15. august 1866 i Hundslund sogn mellem Odder og Horsens. Sognet havde omkring indbyggere, der især levede af landbrug, skønt jorden i store dele af området ikke var den bedste 5. Nielsens far var husmand og havde en lille ejendom på den dårlige del af jorden. For at kunne forsørge sin hustru og deres fem børn, hvoraf Niels Kristian var den ældste, måtte han desuden arbejde på hovedgården Åkærs marker og om vinteren i dens tilhørende skove. På godserne brugte man at oprette små husmandsbrug for at have en fast arbejdskraft til godsets egen jord, idet husmandsstederne netop var så små, at de ikke kunne 1

2 brødføde en familie 6. I 1877 flyttede familien Nielsen til det nærliggende Randlev knap femten kilometer sydøst for Odder. Her købte familien en mindre gård på en bedre jord, men faderen måtte dog fortsat arbejde for andre. Som 11-årig blev Niels Kristian om sommeren sendt ud for at tjene på en gård, hvor han fik til opgave at vogte køer. Hans øvrige erindringer om sin barndom giver indtryk af, at forældrene måtte arbejde hårdt, og at familien levede under små kår. Efter sin konfirmation blev Niels Kristian sat to år i snedker- og tømrerlære, og han arbejdede herefter et år ved en tømrermester, der især arbejdede med opførelse af mejerier. Landbruget var i denne periode i en vanskelig økonomisk situation, der førte til en begyndende afvandring fra landet 7, og Nielsen skulle måske derfor ikke være landmand som sin far og bedstefar 8. Sin eneste tekniske uddannelse som tømrer fik han under to ophold på Vallekilde højskole på Sjælland i vintrene og Højskolen havde en håndværkerafdeling med en sløjd- og væveriog en sømands- og fiskeriafdeling 9. Opholdet synes at have gjort et stort indtryk på den unge Nielsen, der tog derfra fuldt ladet med Energi og Virkelyst. Hans interesse for Vallekilde synes desuden at have holdt sig, idet en bog om højskolens karismatiske forstander: Ernst Triers efterladte Papirer i Udvalg (udgivet 1895) dukkede op blandt papirerne i virksomhedens arkiv 10. Efter opholdet på Vallekilde tog Nielsen tilbage til Odder, hvor han dels havde arbejde hos en tømrermester og dels hos en mølle- og maskinbygger 11. Det var hos sidstnævnte, at han første gang kom i kontakt med kornrensemaskiner. Maskinbyggeren kunne fremstille én rensemaskine om ugen, hvilket Nielsen med egne ord indsaa ikke førte langt. Han blev dog efterhånden mere interesseret i maskinerne end i tømrerfaget. Under sine ansættelser blev Nielsen sendt rundt omkring i landet til forskellige byggeforetagender. Han sparede penge op og havde således kr. som startkapital, da han i efter at have færdiggjort en opgave på cementfabrikken Rørdal i Aalborg valgte at starte for sig selv i Nørresundby. Her købte han en byggegrund, hvor han opførte to ejendomme og nedsatte sig som tømrermester. Nørresundby var på det tidspunkt en forholdsvis lille by med en handelsplads og omkring indbyggere 12. Det var svært for Nielsen at få ejendommene udlejet eller solgt, og han opbyggede sig efterhånden en gæld på kr. til en lokal tømmerhandel. Han var dog samtidig så småt begyndt at fremstille kornrensemaskiner. I det tidligste regnskabsmateriale er for 1892 anført et salg af 22 rensemaskiner og et statusoverskud på ca kr. 13. Nielsen beretter imidlertid, at han havde problemer med at svare enhver sit. For en rensemaskine, der blev solgt for 25 kr. til en landmand fra Lindholm, måtte han tage sig betalt i kartofler 14. Efter to år i Nørresundby byttede han de to ejendomme med en gammel ejendom i Randers, Vestergade 19. Heller ikke denne ejendom lykkedes det ham at sælge, så i marts 1894 byttede han den med Dronningborg Mølle og flyttede hertil. Efter disse ikke særlig heldige ejendomsspekulationer stod han med et obligationslån på kr., som han havde optaget for at betale sin gæld i Nørresundby, og en gammel vindmølle, der blev belånt med kr. til betaling af byttesummen. Nielsen beskrev møllen som en ejendom, der var saa langt ude af Kurs, at der blev fortalt mig, at den var handlet ubeset som gamle Krikker. Maskinfabrikanten på Dronningborg Mølle Møllen lå på det daværende Dronningborg Mark godt 4 kilometer uden for Randers. Ejendommen bestod af et udhus og en vindmølle i træ og et grundmuret stuehus, der både blev brugt til beboelse og værksted. I den ene ende indrettede han et snedkerværksted, hvis få maskiner blev drevet af en snor fra vindmøllen når det blæste 15. Nielsen fortsatte her sin fremstilling af rensemaskiner. Fabrikationen af landbrugsmaskiner var et område i vækst, og hans fremstilling udelukkende af rensemaskiner var desuden i tråd med den generelle udvikling i branchen, der gik i retning af, at virksomhederne specialiserede sig om enkelte produkter 16. Med 2

3 til Dronningborg fra Nørresundby fulgte en smed, der lavede jernarbejdet, mens Nielsen selv udførte alt træarbejde, indtil han ansatte en snedker til at lave og samle skrogene til maskinerne. Efterhånden som produktionen voksede, kom der stadig flere ansatte. I foråret 1895 giftede Nielsen sig med Bitzy Marie Hansen, der var tidligere lærerinde og fra Odense. Hun havde arbejdet som husbestyrerinde på møllen, hvor Nielsen havde en del af de ansatte på kost. Også Bitzy Marie blev i de første år inddraget i produktionen, idet hun om aftenen arbejdede med at sømme trådvæv på soldrammer til rensemaskinerne. Om sin voksende familie skrev Nielsen: Vi fik imidlertid hurtigt en Børneflok, som gav min Kone nok at varetage.... Selv havde jeg sjældent Tid at ofre paa Børnene. Foruden arbejdet i værkstedet var han travlt optaget af at få anlagt en nyttehave på møllens tre tønder land, af at få afsat maskinerne og passe bogholderiet. Indtil 1900 drev han desuden mølleriet, der siden var forpagtet ud. I fortegnelsen Handelskalenderen var han således registreret som møller, og ikke som hverken tømrer eller fabrikant 17. De mange og forskelligartede opgaver gjorde Nielsens arbejdsliv meget stressbetonet, selvom stress som begreb var ukendt i datiden. I sin egen beskrivelse fortalte Nielsen således om det: Efter 10 til 15 Timers Arbejde paa Fabrikken maatte jeg om Aftenen skrive Fragtbreve over, hvad der skulle paa Banen næste Dag, skrive Regninger og indføre i Bøgerne. Det er heller ikke gaaet upaaagtet hen over mine Nerver. Det der i særlig Grad nedbryder et Helbred, er ikke alene den lange Arbejdstid.... Det, der tog mest paa Nerverne, var, at man skulle have Tankerne alle Vegne, tillige de første Aars økonomiske Tryk. I 1904 tog Nielsen på kurophold for at restituere sig, men blev efter 14 dage kaldt hjem, fordi de ansatte strejkede. Som eneste leder var Nielsen altså uundværlig for driften af maskinfabrikken. Fra 1911 blev to af hans ansatte dog udnævnt til værkførere med større ansvar for produktionen 18, og i 1913 fik han hjælp til noget af papirarbejdet ved at ansætte en bogholder. Medvirkende til i perioder at forøge stressniveauet på virksomheden var formentlig, at branchen var udpræget sæsonbetonet. I sommer- og efterårsmånederne, hvor maskinerne og reservedele til dem skulle leveres, steg arbejdspresset således på alle niveauer. Afsætningen var i de første år koncentreret om det nordjyske og egnen omkring Randers, der var et udpræget landbrugsområde. Den blev senere hjulpet godt frem af, at Nielsen fik kontakt til tre store grossister i landbrugsmaskiner i Århus, Kolding og København. Deres forhandlere udbredte rensemaskinerne fra Dronningborg Mølle, som firmaet hed dengang, til større dele af landet. I landbruget blev brugen af forskellige typer maskiner og redskaber mere udbredt, idet den mere intensiverede drift krævede en større arbejdsindsats, som efterhånden ikke kunne dækkes af den tilstedeværende arbejdskraft uden brug af arbejdsbesparende maskiner 19. Foruden rensemaskiner solgte Nielsen efterhånden også flere andre landbrugsredskaber og maskiner. I 1903 annoncerede han således i et lokalt blad bl.a. med salg af en ny Slaamaskine, lidt skamferet i Malingen, sælges for 200 Kr., en saa god som ny Slaamaskine med Mejeapparat 175 Kr.. Nogle af disse havde han formentlig taget i bytte ved salg af sine egne rensemaskiner, men andre som f.eks. Oliver-plove havde han eneforhandling på for Randers opland 20. Hans egen produktion kom efterhånden også til at omfatte andet end rensemaskiner, nemlig roeraspere og trillebører. En af hans gamle kunder, smedemester Madsen fra Sønder Sørslev, havde om N. Kr. Nielsen som forretningsmand denne erindring, der også fortæller lidt om tidens forretningsgange 21 : I de første Aaringer paa Møllen købte [jeg] Kaste- og rensemaskiner og Oliver Plove af Nielsen. [Jeg] glemte at betale et Parti til Levering og blev rykket, hvorfor [jeg] sendte Pengene op paa Møllen med en Dreng. [Jeg] havde imidlertid trukket 5 Kr. extra fra for hver Plov, fordi [jeg] syntes, at Rabatten paa 10% af Prisen 54 Kr. nemlig 5,40 Kr. var for lidt. Det eneste Nielsen sagde var: Nu kan du sige til Madsen, at nu kan han ikke faa flere Plove. Nielsen krævede 3

4 [mig] ikke senere for de manglende 5 Kr. pr. Stk., men da [jeg] særlig var ked af, hvis [jeg] heller ikke kunne faa Kaste- og rensemaskiner mere, spurgte [jeg] senere ved et Besøg paa Møllen herom, og Nielsen svarede, at Kaste- og rensemaskiner kunne [jeg] godt faa. Men kan [jeg] da ikke ogsaa faa nogle Plove? Nej, svarede Nielsen. Tilskyndet af den stigende omsætning udvidede Nielsen til stadighed. I første omgang byggede han et nyt værksted til beslåning og maling, og gårdspladsen blev overdækket for at skaffe mere plads til produktionen. I 1906 købte han desuden en byggegrund på Udbyhøjvej lidt nærmere ved Randers, hvor virksomheden ligger i dag. Det var hans tanke efterhånden at flytte hele fabrikationen hertil, muligvis fordi denne placering var belejlig i forhold til Randers-Hadsund jernbanen, der løb lige bag ved grunden. Hidtil måtte rensemaskinerne transporteres fire kilometer på hestevogn til Randers banegård. På den nye grund byggede han året efter en villa, der blev kaldt Dannevirke, til sin familie. Boligen skulle således ikke længere dele tag med produktionslokalerne, som den havde gjort ved møllen. Ved flytningen blev alle bygningerne ved møllen disponible for udvidelser af værkstederne. På dette tidspunkt påbegyndtes også en fremstilling af virksomhedens næste succes, tærskeværker. Nielsen fortæller i sin beretning, at han ved et tilfælde blev opfordret til at lave en selvrensende halmryster til en bredtærsker. Dette faldt så godt ud, at han derefter påtog sig at lave en hel selvrensende bredtærsker, som ellers ikke blev fremstillet i Danmark. Allerede i 1912 var lokalerne dog igen utilstrækkelige, og Nielsen opførte derfor et nyt værksted til alt smede- og maskinarbejdet på Udbyhøjvej. Han fremstiller selv dette som en dristig satsning. I følge sønnen Ingemann Damgård Nielsen var hans stadige motto: Man skal kende sin begrænsning. Nielsen var dog ikke mere tilbageholdende, end at han i 1914 igen forsøgte sig med opkøb og udlejning af en ejendom. Huset Tårupskær 4 satte han i stand og udlejede til beboelse for to familier. Det blev året efter vurderet til mere end dobbelt så meget, som han havde købt det for på auktion, og han havde således mere held med sig denne gang 22. I virksomhedens statusbøger figurerede efterhånden flere ejendomme, hvoraf i hvert fald én var bolig for en af de ansatte 23. Den nye fabrik på Udbyhøjvej Var heldet med ham i dette foretagende, svigtede det derimod for maskinfabrikken. I 1914 blev den første gang hjemsøgt af en ildebrand, hvorunder en del maskiner og samlingen af modeller og tegninger brændte 24. Igen året efter, mens fabrikanten selv var på salgsrejse i Vestjylland, nedbrændte hele komplekset ved møllen. Som mange andre af datidens virksomheder havde brandfaren på Dronningborg Mølle været stor. Størstedelen af bygningerne var af træ og havde tag af tagpap. Der var store mængder brædder på lager, og værkstedernes maskiner blev drevet ved petroleumsmotor. Hele fabrikationen blev herefter flyttet til Udbyhøjvej, hvor et nyt værksted med maskinsnedkeri og snedker- og malerværksted blev opført og indrettet med de indhøstede Erfaringer, som Nielsen - de mange år senere - behersket beskrev den totale ødelæggelse af sin fabriks vigtigste afdeling. Fabrikken kom dog godt igennem året, der viste et fortsat stigende salg. De følgende år gik det fortsat frem for virksomheden med nye udvidelser og forøget salg. Dog måtte Nielsen i 1921 for første gang konstatere et underskud på driften, bl.a. fordi landbruget dette år ingen købekraft havde. Fornyede problemer meldte sig dog først for alvor i I sommeren dette år fratrådte alle firmaets fire værkførere, bogholderen og forretningsføreren deres stillinger og startede i begyndelsen af det følgende år en ny konkurrerende maskinfabrik 25. Det har givet voldt virksomheden ledelsesmæssige problemer at miste hele sin funktionærstab på én gang, men Nielsen omtaler ikke dette i sin beretning med et ord. Derimod beretter han om den brand, der i sæsontravlheden i oktober måned hærgede det nye træbearbejdningsværksted og 4

5 efterfølgende gav et stort arbejde med hurtigst muligt at få fabrikationen op at stå igen. Men hermed var året ikke slut. I december blev Nielsen ramt af en hjerneblødning, der i flere måneder holdt ham væk fra firmaet. På denne baggrund blev to af hans sønner inddraget i virksomhedens drift. Ingemann Damgård Nielsen som leder af bogholderiet og Trier Damgård Nielsen som leder af maskinværkstedet. Nielsen skriver herom: Dette blev mig efterhaanden en stor Støtte, efter som Forretningen voksede. Det følgende år var præget af kontroverser mellem Nielsens Dronningborg Maskinfabrik og det af hans tidligere funktionærer nystartede Dronningborg Maskinkompagni, der havde hovedsæde i Randers, men værksteder i Dronningborg. Nielsen mente, at det nye navn var valgt så tæt op ad Dronningborg Maskinfabrik, for at kunderne kunne tro, at maskiner fra det nye firma var hans. Han indledte en annoncekampagne i fagbladet Maskinhandleren for at gøre forhandlerne opmærksom på, at han var den eneste producent af de originale Dronningborg- Maskiner. Desuden indgav han protest imod firmaets navn, som efterfølgende blev ændret, og han rejste sag mod Maskinkompagniet for overtrædelse af loven om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse og med krav om erstatning. Nielsen vandt sagen ved Randers byret, hvor tre af de tidligere ansatte blev idømt en bøde på hver 100 kr. og en erstatning til Nielsen på 500 kr. Konkurrencen inden for branchen var hård, men man kunne desuden beskytte sine produkter ved at udtage patent på nye konstruktioner. I 1925 blev der ført en sag om halmpakkere mod Dronningborg Maskinfabrik, som man blev dømt for, mens firmaet selv måtte opgive en patentsag om kværne i blev året for fejringen af maskinfabrikkens 30 års jubilæum, og Nielsen markerede dette ved at invitere landets maskinforhandlere, som interesserede sig for salg af Dronningborgmaskiner, til en sammenkomst på fabrikken med efterfølgende middag på Højskolehotellet i Randers. Dagens forløb blev refereret i en artikel i bladet Maskinhandleren, der gav denne malende beskrivelse af det første indtryk de besøgende fik ved ankomsten: Ved Indgangen mødtes de ankommendes Blik af to gigantiske, løvsmykkede Løver, og lidt længere nede ad den brede Indkørsel til Fabrikken var der rejst en Æresport, smukt pyntet med Løv og Dannebrogsflag og Ordet Velkommen i store, fantastiske røde Bogstaver 27. Nielsen var tilsyneladende ude på at gøre indtryk på gæsterne. Under middagen på hotellet bragte flere gæster deres tak og anerkendelse af Nielsen. En maskinhandler fra Horsens talte for Nielsen som den solide og ordholdende Forretningsmand, som... samtidig har tilført sin Virksomhed alle Nyheder og Forbedringer[og]... evnet at bevare den grundfæstede Hæderlighed og Ordholdenhed, der karakteriserer Forretningsmanden og Haandværkeren af den gamle Skole. Aftenen blev dog ikke kun brugt til hyldesttaler, idet Nielsen også fremkom med en redegørelse for de forhandlinger, der var blevet ført mellem de forskellige parter i branchen. Han var som medlem af bestyrelsen i Foreningen af Landbrugsmaskinfabrikanter i Danmark meget interesseret i at opnå ordnede forhold mellem fabrikanter, importører og forhandlere, så man kunne undgå en priskrig inden for branchen og brugte altså også denne anledning til at tale for sagen. Sammenkomsten på Dronningborg Maskinfabrik mundede ud i, at repræsentanter fra smedenes og maskinhandlernes organisationer enedes om at nedsætte et udvalg, der året efter kom med et vigtigt udspil til et stormøde i København, hvor Nielsen også deltog 28. I forhold til opbygningen af maskinfabrikkens produktion var Nielsen meget inspireret af den amerikanske bilproducent Henry Ford. Fords fabrikker byggede på et princip om masseproduktion af standardvarer ved en gennemført opdeling af arbejdet, der sikrede lave fremstillingsomkostninger og gode produkter 29. I Nielsens udklipsbog findes flere artikler om Ford og Fordfabrikkerne, hvilket da også var et populært emne i tiden, og Nielsen havde naturligvis selv en Ford i garagen 30. I omtaler af virksomheden fremhævedes det at der arbejdedes efter amerikansk Mønster, hvilket i tiden bl.a. var ensbetydende med, at der var en 5

6 gennemført arbejdsdeling i produktionen, således at hver arbejder havde sit afgrænsede arbejdsområde eller en bestemt arbejdsoperation at udføre 31. Dette blev også indgående beskrevet i maskinfabrikkens jubilæumsskrift fra 1934, som noget man med stolthed præsenterede 32. Nielsen selv formulerede det mere enkelt som, at mit Forretningsprincip har altid været at levere mine Kunder gode Varer til rimelige Priser. Maskinfabrikkens fremtid og Nielsens otium I 1931 tog Nielsen initiativ til at sikre maskinfabrikkens fortsatte beståen som en samlet enhed. Firmaet overgik til aktieselskab med en fuldt indbetalt aktiekapital på kr., hvoraf han selv ejede de kr. De øvrige aktier tilhørte to lokale Randersfolk, en landsretssagfører og en læderhandler, der i øvrigt var svigerfar til den ene af sønnerne. De tre udgjorde, som det var lovgivningens mindstekrav 33, selskabets stiftere og bestyrelse, mens Nielsen alene sad i direktionen og altså i praksis beholdt hele kontrollen med virksomheden. Aktierne var ikke frit omsættelige. I 1936 indtrådte sønnen, Ingemann Damgård Nielsen desuden i direktionen 34. Til trods for at maskinfabrikken som landets øvrige industri blev ramt hårdt af den økonomiske krise i begyndelsen af 1930 erne, kom den hurtigt ovenpå igen, og foretog resten af årtiet stadige investeringer i udvidelser af bygningerne og indkøb af maskiner 35. I en af de små anekdoter, som sønnen Ingemann nedskrev om Nielsen, omtales, at fabrikanten i al sin Tid kunne lide at tage et Værktøj i Haanden og arbejde med. En anden anekdote fortæller følgende om den aldrende Nielsen: Da Nielsen overdrog Ledelsen af den store Virksomhed til sine Sønner, var det egentlig hans Mening at nyde et stilfærdigt Otium. Men hans... Virkelyst ville ikke lade ham i Ro. Han skulle og maatte have noget at virke med. Saa han gav sig til at bygge Ejendomme... smaa, velindrettede En-familieshuse, som kunne anskaffes billigt. Det gav ham Afløb for hans indestængte Trang til at sætte Arbejde i Sving, og det var ham en Tilfredsstillelse at mærke, at han kunne endnu. I denne Tid kunne man ofte finde ham paa Byggegrunden 36. Selv da Nielsen efterhånden trak sig ud af driften af virksomheden var han altså fortsat en aktiv mand med nye ideer, der skulle prøves af. Det var en sådan ide og mange års hårdt arbejde, der havde lagt grunden til Dronningborg Maskinfabrik, som i 1938, hvor N. Kr. Nielsen døde, beskæftigede over 200 mand i sæsonen og producerede ca tærskeværker og kværne 37. Nielsen slutter sin egen beretning med et håb om fortsat held og lykke for fabrikken, og en erkendelse af at, jeg har nu den Glæde, at mit Arbejde ikke har været forgæves. Min Ungdomsdrøm blot at naa Maalet, en økonomisk og sorgfri Alderdom, har jeg naaet over al Forventning. 1 Ove Hoff (red.) m.fl.: De danske jern- og metalerhverv. Kbh. 1960, s Randers Amtstidende , s Erhvervsarkivet (EA): Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N.Kr. Nielsens private papirer. Citater i det følgende uden anden henvisning er herfra. 4 Holger Jugel: Dronningborg Maskinfabrik a/s. Århus J. P. Trap: Statistisk topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Kbh. 1879, bd. 6, s Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, bd. 1, Kbh. 1972, s Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, bd. 1, Kbh. 1972, s. 214 og EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N. Kr. Nielsens private papirer, slægtstavle for N. Kr. Nielsen. 9 J. P. Trap: Statistisk topografisk beskrivelse af kongeriget Danmark, Kbh. 1954, bd. 3, s Højskoleforstander Ernst Triers efterladte Papirer i Udvalg ved Poul Hansen. Kbh På Erhvervsarkivets bibliotek med stempel fra Dronningborg Maskinfabrik. 11 I A. J. Meyer (red.): Kongeriget Danmarks Handelskalender, figurerer for Odder og omegn 8 tømrermestre, heraf en med det navn, som angivet i Nielsens beretning. Mølle- og maskinbyggeren kan derimod ikke identificeres. 6

7 12 A. J. Meyer (red.): Kongerigets Danmarks Handelskalender , s Nielsen kan ikke ses heri som tømrermester i Nørresundby. 13 EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: Hovedbog 1892ff. heri statusopgørelser. 14 EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: Hovedbog 1892ff. 15 EA. Den alm. Brandforsikring for Landbygninger, Kbh.: Forsikringsprotokol for Randers b. nr. 31, Støvring Herred. 16 Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår Odense s. 121ff. 17 A. J. Meyer (red.): Kongeriget Danmarks Handelskalender, Kbh , Randers, sp EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: Hovedbog 1907ff. Heri årlige statusopgørelser. 19 Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, bd. 1, Kbh. 1972, s Annoncer i Landbrugstidende (medlemsblad for Randers Amts Husholdningsselskab), nr. 29 og 34, EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N. Kr. Nielsens private papirer. Erindringen er indsamlet af hans søn, Ingemann Damgård Nielsen, i EA. Støvring Herreds Vurderingsprotokol for Husmandskreditforeningen, Aalborg: læg for EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: statusbog 1913ff, statusopgørelse pr. 1. januar Dansk Industriberetning 1914(udg. af Industriforeningen i København), s Sagen omtaltes flere gange i Maskinhandleren 1924: nr. 6 og 7; 1925: nr. 12 og Maskinhandleren 1925, nr. 6; 1932, nr. 15 og 1933, nr Følgende gengivelse og citater er fra artiklen i Maskinhandleren 1925, nr. 18. Sammenkomsten blev bl.a. også omtalt i Randers Amtstidende og i Randers Amtsavis Refereret i Maskinhandleren 1926, nr Steven Tolliday (red.) m.fl.: The automobile Industry and its Workers. Cambridge Introduktionen s. 1ff. 30 Udklipsbog fra erne. Venligst udlånt af Dronningborg Industries. Fordbilen er omtalt i artiklen i Maskinhandleren 1925, nr F.eks. i Løgstør Avis ; Roskilde Dagblad via Udklipsbog (op. cit.). 32 Holger Jugel: Dronningborg Maskinfabrik a/s. Århus Aktieselskabsloven af 1930 (i kraft pr ) som gengivet i A. W. Marke (red.) m.fl.: Den lille Salmonsen, 1937, bd. 1, s. 115f. 34 Registreringstidende 1931, s. 14 og 1936, s Dansk Industriberetning (udg. af Industriforeningen i København). 36 Anekdoter i EA. Dronningborg Maskinfabriks arkiv: N. Kr. Nielsens private papirer. 37 Dansk Industriberetning 1938, s