Forslag til udpegning af Haslevgård Å, Himmerland, som stærkt modificeret vandområde

Transkript

1 Erik Brunø Formand for Haslevgård Ålaug Medlem af Vandråd vedrørende Vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hyltvej 33, Veddum, 9560 Hadsund telefon: / juni 2014 Til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, og Vandrådet vedrørende Vandplan 1.1 for Nordlige Kattegat og Skagerrak. Forslag til udpegning af Haslevgård Å, Himmerland, som stærkt modificeret vandområde Jeg skal herved foreslå at Haslevgård Å udpeges som et stærkt modificeret vandområde. Som hovedbegrundelse skal anføres, at de ændringer af vandløbet, der i givet fald ville være nødvendige for at opnå målopfyldelse, dvs. god økologisk kvalitet, vil være særdeles omfattende såvel fysisk som økonomisk, og at disse ændringer vil have markante negative indvirkninger på dyrkningen af store landbrugsarealer i åens nærområde. Dette forslag tager udgangspunkt i Vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak og der henvises også til Naturstyrelsens notat om Udpegning af stærkt modificerede vandområder og brug af undtagelser (uden dato). I det følgende gives en kortfattet sammenfatning af argumentationen, medens mere detaljerede forhold og begrundelser fremgår at det vedlagte bilag nr. 1. Hovedårsagen til, at Haslevgårde uden nærmere overvejelse (nærmest automatisk) blev medtaget i Vandplanen var, - som det nærmere ses begrundet i bilag 1, at åens miljømæssige målsætning i den tidligere amtslige Regionplan, var sat urealistisk højt og ude af sammenhæng med den lavere miljømæssige status åen havde haft i en længere årrække. En grundig vurdering ville have ført til det modsatte resultat. Gennem afvandingsprojekter de sidste to århundreder er det sket store ændringer i åens linjeføring og længdeprofil. Grundvandstanden i den centrale del af Haslevgård Ås opland er reduceret med op 1

2 i mod 2 m, samtidigt med, at åens linjeføring er blevet markant ændret og forlænget, så åen nu må løbe en omvej nord om Smidie Bakke for at finde vej til Kattegat. Dette har ført at vandløbets fald er tilsvarende reduceret helt ned til ca. 0,15 promille, hvilket er noget nær til laveste som kan findes her i landet. Dette har så igen ført til, at vandhastigheden er meget lav og der er opstået en udpræget blød og mudret vandløbsbund. Dette dårlige bundsubstrat er hovedårsagen til åens lave uacceptable miljømæssige kvalitet i forhold til hvad kræves i forslaget til Vandplanen. Afvandingsprojekterne og dræningen har tillige givet betydelige sætninger af de øverste jordlag i de tidligere moseområder, og en tilbagevenden til de oprindelige forhold er næppe mulig. I forhold til den aktuelle ringe miljøkvalitet er der efter vores mening ingen af de mindre enkeltstående tilgængelige virkemidler, der, hverken hver for sig eller i kombination, vil være i stand til at løfte den miljømæssige kvalitet af åen op til god økologisk kvalitet. Dette er endvidere blevet helt klart efter at ændret grødeskæring, som i en form med hyppigere grødeskæringer ellers kunne have bidraget i en mindre grad positivt til kvaliteten, er forsvundet som virkemiddel. Det eneste virkemiddel, der vil kunne løfte at tilstrækkeligt, er en grundlæggende og omfattende naturgenopretning, der hæver grundvandspejlet i det centrale opland, således at vandløbets fald kan bringes op på 0,2 0,3 promille, således at vandhastigheden bliver tilstrækkelig høj til at den bløde bund reduceres eller forsvinder. Ingeniørfirmaet COWI har i 2004 for Lille Vildmose udarbejdet en rapport med titlen: Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose Tekniske undersøgelser og scenarier. Dokument 90096B-NSR303 Rev. Nr. B. Denne angiver flere muligheder for, hvordan sådanne større samlede løsninger kan udformes. I sammenhæng med herværende forslag til at udpege åen til at være et stærkt modificeret vandområde, forekommer det ikke vigtigt at vi lægger os sig fast på, hvilke af disse muligheder der foretrækkes, da det er indlysende at løsninger af denne karakter, økonomisk og teknisk set er langt mere omfattende end de virkemidler, der ellers er tænkt mulige i forbindelse med vandplanernes gennemførelse. I et af de mulige scenarier i COWIs forslag, indgår, at Haslevgårde Å flyttes tilbage mod vest i det nordlige område øst for Smidie Bakken samtidigt med at vandspejlet hæves med lidt over en meter for at reducere den hydrologiske virkning af åen på Tofte Mose. Herved vil den tidligere Smidie Sø sydøst for Smidie Bakken til en vis grad kunne genskabes. Denne løsning er primært opstillet i relation til at opfylde målsætningen for Natura 2000 planen i relation til Tofte Mose. Det er interessant, at der herved kan erkendes, at der er en reel og god grad af overensstemmelse mellem behovet for bedre hydrologiske forhold i Natura 2000 området (dvs. højere grundvandstand) og så Vandplanproblemstillingens indirekte krav om, at skabe bedre fald i Haslevgård Å. Vi skal i øvrigt indskyde, at der efter vor opfattelse mangler en faglig (kvantitativ) begrundelse for den gentage påstand om åens negative indvirkning på Tofte Mose. Teoretisk set er der naturligvis en indvirkning, men vi savner dokumentation for, at den også reelt og kvantitativt har en betydning. En dokumentation kræver formentlig både boringer, laboratorieforsøg og modelberegninger. Så vidt vides har myndighederne kun indledningsvis taget hul på Natura 2000 perspektivet af sagen, og det må forventes, at der vil gå en årrække før en nærmere konkretisering foreligger. Dette taler for, at det i Vandplan-sammenhæng vil være en fordel indtil videre, at lade Haslevgård Å forblive nogenlunde uændret som den er, med betegnelsen et stærkt modificeret vandområde uden at der gøres forsøg på at iværksætte, hvad vi vurderer, som utilstrækkelige restaureringsforsøg, indtil det om nogle år kan afgøres om en mere tilbundsgående naturgenopretning som skitseret af COWI (eller tilsvarende) skal bringes til gennemførelse. Vi ser os ikke i stand til i den foreliggende situation til at udarbejde et skitseprojekt, som kunne være basis for et overslag over de økonomiske konsekvenser ved at flytte åen mod vest ved Tofte 2

3 Mose og hæve vandstanden i åen med 1,1 m. Vi vurderer dog at udgiften vil samlet set vil ligge over 20 mio. eksklusiv erstatning i forbindelse med ekspropriationer. Disse bemærkninger skal ikke forstås således, at vi anbefaler (eller fraråder) en sådan naturgenopretning, men derimod at Haslevgård Ålaug lægger vægt på, at ikke foretages tiltag, som giver os væsentlige gener og som alligevel ikke fører til målopfyldelse. Med venlig hilsen Erik Brunø Kopi til Rebild Kommune. Aalborg Kommune. Vandrådet for Vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak v/sekretariatet Frederikshavn Kommune. ( se bilag 1 på efterfølgende sider) 3

4 Baggrund for Forslag til udpegning af Haslevgård Å, Himmerland, som stærkt modificeret vandområde Bilag 1 Dette bilag er et uddrag af den rapport med titlen: Haslevgård Ålaug (2013). Rapport om miljømål og indsatskrav for Haslevgård Å Høringssvar vedrørende forslag til Vandplan for hovedopland 1.1, Nordlige Kattegat og Skagerrak., Som blev fremsendt i december 2013 som en del af høringssvaret for forslag til Vandplan for Haslevgård Ås forløb Haslevgård Å opstår ved sammenløb af Bælum Møllebæk og en mindre nordfra kommende bæk nord for Bælum. Her er stationeringens 0-punkt. Herfra løber åen mod nord og passerer vest om den markante Smidie Bakke og fortsætter mod øst nord om bakken og syd for Kongstedlund. Efter et skarpt knæk løber den mod syd og følger grænsen til Lille Vildmose over en længere strækning på ca. 8 km hvorefter den løber i retning med sydøst og udmunder i Kattegat ca. 3 km syd for Øster Hurup. På hele strækningen (dvs. ca. 20 km inklusiv Bælum Møllebæk) løber åen gennem lavbundområde med et lavt fald Ved Trepæle Bro (ca. 2 km vest for Øster Hurup) har der været placeret en vandstandsmåler for bestemmelse af vandføring. Oplandsarealet her er opgjort til 80,2 km 2. Yderligere oplysninger om åen kan ses i regulativet (Nordjyllands Amt, 1994). Figur 1 Haslevgård Ås forløb (kopi fra regulativ fra Nordjyllands Amt, 1994) 4

5 Haslevgård Ås udvikling og status I forhold til de fleste andre danske vandløb er Haslevgarde Ås nuværende tilstand et ekstraordinært eksempel på, hvad mange års menneskelig indgriben har ført til. Afvandingsprojekter gennem århundrede har skabt et helt anderledes forløb i landskabet af et oprindeligt vandsystem, som bestod af vandløb, søer og moser, til et nuværende enstrenget vandløb, hvor vandløbets fald er reduceret ned til noget nær det laveste niveau af hvad, der er fysisk er muligt for at føre et oplands afstrømningen ud til havet. Kjeld Hansen (2011) vurderer (citat): I dag er åen formentlig er den langsomst strømmende i hele landet, med et fald på blot 15 cm pr. km. Et fald på kun 0,15 promille betyder, at strømningshastigheden om sommeren er mindre end 10 cm/s. De ældste kendte reguleringer i området går tilbage til Af afvandingsprojekterne skal nævnes udtørringen af Smidie Sø, der afsluttedes omkring (Hansen, 2009). I den forbindelse blev det hidtidige østgående åløb syd om Smidie Bakke afbrudt af niveaumæssige årsager og i stedet ført nord om bakken, hvorved længden af åen blev væsentligt forøget, hvilket kombineret med sænkningen af vandspejlet, førte til at åen fik det omtalte meget lavt fald. Afvandingerne har desuden ført til betydelige sætninger af tørvejorden i området og omkring åen, hvorved afstrømningen gradvist blev forringet. Derfor blev der i 1954 udført en markant uddybning af åen (med statsstøtte) med henblik på at forbedre og genoprette afstrømningsforholdene. Samtidig hermed blev åen på en ca. 2,3 km lang strækning forlagt ca. 500 m mod øst (dvs. flyttet nærmere mod Vildmosen). Konsekvensen af disse indgreb har som sagt været, at vandløbets fald nu er meget lille, hvilket så igen har ført til lave strømningshastigheder og blød og mudret bund. Forhold som uundgåeligt betinger en lavere miljømæssig kvalitet. Derfor må åen karakteriseres som et udpræget blødbundsvandløb. Med henblik på, at vurdere mulighederne for at genoprette naturforholdene i området har konsulentfirmaet Cowi (Cowi, 2004) for ejeren af Lille Vildmose opstillet forskellige projektforslag, som ikke i detaljer skal beskrives her. Men det skal fremhæves, at disse forslag alle er omfattende og indeholder blandt andet flytning af åen og genetablering af søområder. Den vigtigste afgrøde for arealer, som ligger tæt på åens centrale forløb, er kartofler, som opnår en høj kvalitet, på grund af de særlige jordbundsforhold i disse områder. Vandplanens klassifikation og miljømål På landsplan har staten i sine forslag til vandplaner udpeget ca km vandløb, hvor der skal ske vandløbsindsatser ud af en samlet mængde af vandløb i vandplanerne repræsenterende en længde på km. (I alt har Danmark ca km vandløb). For de udpegede vandløb skal miljømålslovens generelle krav om god økologisk kvalitet gælde. Det er således helt afgørende at et vandløb klassificeres således, at det enten er omfattet af vandplanen eller ej. For vandløb, der omfattet af vandplanens miljømål, og som derfor fremover skal have en god økologisk kvalitet, har staten fastsat, at dette i vandplanernes første runde ( ) defineres således at DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) skal være mindst 5 (for såkaldte blødbundsvandløb er værdien dog mindst 4). I henhold til forslaget til Vandplan for Hovedopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak indgår Haslevgård Å i planen med omtalte mål om god økologisk kvalitet. Det skal indskydes at Danmark ved at medtage blødbundsvandløb med DVFI lig 4 i andelen, der indlægges under vandplanerne, reelt set sætter større miljøkrav til miljøkvaliteten end de fleste andre EU lande. Der henvises til den offentlige debat om klassifikationen af vandløbene i Nordtyskland. 5

6 Staten har i forbindelse klassifikationen af vandløbene i forhold til vandplanerne taget udgangspunkt i status og målsætningerne fra de tidligere regionplaner. I henhold til Regionplanen for Nordjyllands Amt var status, at hovedparten af Haslevgård Å havde bedømmelsen Forureningsgrad II III som er det fjerdehøjeste niveau på skalaen. Tilsvarende var åen målsat til graden B3 - Karpefiskevand (også fjerdehøjeste niveau). Dette gælder dog ikke den sidste strækning nær kysten, hvor både status og målsætning var en grad højere, hvilket skyldes bedre fysiske forhold, herunder bedre skygge fra bredvegetationen og bedre skyllestrøm fra vandstandsvariationer i Kattegat. At Haslevgård Å på denne baggrund klassificeres som naturligt (om end) med blød bund og dermed kommer med i vandplanerne må betegnes som en fortolkning, hvor begreberne i den terminologi der opstillet, er trukket til det yderste. Hvis man derimod tager vurderingen direkte mod begrebet god økologisk kvalitet så må man komme til det modsatte resultat. Haslevgård Å er formentlig det mest modificerede vandløb i landet, som desuden har det mindste fald og den laveste strømhastighed af alle. Alle faglige argumenter peger på, at god økologisk kvalitet, som netop har en bred og generel betydning, ikke kan opnås her. Det skal indskydes, at Hovedkanalen fra Vildmosen til Kattegat, som oprindeligt blev gravet til udtørring af Mølle Sø, havde samme status og målsætning i regionplanen som Haslevgård Å, men er ikke medtaget i vandplanen. Bortset fra navnet er der meget begrænset forskel på de to vandløb. De har begge karakter af at være menneskabte afvandingskanaler. Derfor må det anbefales, at åen ikke medtages i vandplanerne på nuværende tidspunkt. Så må det være op til senere generationer at overveje om mere gennemgribende projekter af den karakter, der blev foreslået af Cowi (2004) skal sættes i spil. Dette betyder ikke, at det eksisterende vandløb er uden naturmæssige kvaliteter, som også vil kunne forbedres i fremtiden. Skabelse af en vis grad af skyggende bredvegetation samt etablering af dobbeltprofiler kunne være gunstig for såvel afstrømnings- og miljøforhold. Referencer Hansen, Kjeld (2008). Det tabte land. Gads Forlag Hansen, Kjeld. (2009). 100 Rigsdaler for Smidie Sø. besøgt Hansen, Kjeld. (2011). Naturen vendte tilbage med vandet i Tofte Sø. nord ylland tofte.pdf, besøgt COWI (2004). Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose Tekniske undersøgelser og scenarier. Rapport nr B-NSR303, revision B. Naturstyrelsen (2013). Miljørapport for Vandplan. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. besøgt Nordjyllands Amt (2005). Regionplan for Nordjyllands Amt besøgt Nordjyllands Amt (1994). Regulativ for Haslevgård Å. 6