Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen.

Transkript

1 Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen. Den energibesparende effekt er belyst i form af cases og praktiske undersøgelser, og formidlet til gartnerierne. Cases. Med udgangspunkt i en række praktiske forudsætninger og specifikationer er der opstille nogle cases, der tager udgangspunkt i affugtning i et væksthus på 1300 m2, med flere typer affugtere, opvarmningsformer og kulturer (temperatur). Disse cases kan danne udgangspunkt for dimensionering og overvejelser ved investering i affugtere, og ses sidst i denne rapport. Praktiske undersøgelser. Der er foretaget praktisk undersøgelser i 2 gartnerier: 1. Hos gartneriet 4kløver, der har anskaffet AGAM saltlage affugtere medio Der har dels været tale om vejledning ved tilrettelæggelse af afprøvningen og kontrol af, om data bliver opsamlet korrekt, dels opsamling af data fra klimacomputer og energi- og kapacitets data via programmet Energy key, med tilhørende beregning af effekt. RH niveau og energibesparelse ved affugter tændt i et hus er sammenholdt med et tilsvarende hus uden affugter tændt. Se præsentation af resultater i bilag. Denne undersøgelse er foretaget i samarbejde med Lillegård teknik og med projektet, også støtteet af GAU- og landdistriktsmidler. 2. I væksthuse på Kold College, hvor en affugter fra Dantherm af kølefladetypen er opstillet, og hvor der som ovenfor er tilrettelagt af afprøvning og kontrol af, om data bliver opsamlet korrekt, dels opsamling af data fra klimacomputer og aflæste energi- og kapacitets data. Afprøvningen foretages i samarbejde med projektet Sustain Hort, firmaet DanTherm og firmaet Senamtic DGT A/S. Resultaterne er positive og afprøvningen fortsættes i 2014 under projektet Sustatin Hort. Samling af baggrundsmateriale vedrørende affugtere og fugtstyring Vi har samlet tekniske specifikationer og dokumentation fra firmaer, præsestationer og faglige artikler, der vil blive benytte som baggrund for fremtidig rådgivning. Formidling af resultaterne, der er foretaget på følgende måde: -via der er opdateret med ny viden -på en del af 60 energispare besøg eller mini-workshops i gartnerier. -emne på afholdt energispare workshop 11. december 2013: resultater fra praktisk undersøgelse hos gartneriet 4kløver. -i artikler i gartnertidende Resultater og målopfyldelse. I det følgende ses en sammenfattende status på affugtertyper og resultater af afprøvninger, efterfulgt af omtalte cases. De opstillede mål for dette delprojekt er opfyldt. Bilag: 1. Agam affugter gartneriet 4kløver (præsentation resultater)

2 Status på virkning af affugtere. På 3 forskellige møder i november december 2013 var brugen af affugtere sat på programmet. Det giver samlet set en status over de erfaringer der er gjort med affugtere i Danmark ved udgangen af I det følgende ses en oversigt over dette. Den 27. november på Kold College havde Agrotech sammensat et program med 4 teknisk forskellige affugter typer, der blev præsenteret af 4 leverandører. Den 4.december indbød Lillegård teknik og fjernvareselskaberne til møde på Hvidkærvej 29, hvor affugter afprøvning i flere gartnerier var en del af eftermiddagens program, og endelig arrangerede GartneriRådgivningen en workshop den 11. december, hvor et punkt på programmet var gartneriet 4kløvers præsentation af deres erfaringer med affugtere. Munthers Hjul. Afprøvning af virkningen af en affugtertype kaldet Muntheres Hjul er foretaget på gartneriet Flora Dania. Resultaterne blev præsenteret på mødet på Kold College den 27. november af Steen Rasmussen, Drivadan, der havde installeret affugteren. Han indledte med at konkludere at denne type affugter ikke havde en fremtid i gartnerierne, da den ikke var rentabel. Munthers hjul princippet benyttes i mange større bygninger (hoteller, konferencelokaler etc.) til klimaregulering og er som sådan kendt og udbredt. Princippet i denne type affugter er et hjul af et fugtabsorberende materiale, der roterer langsomt, og hvor fugtig luft fra væksthuset blæses igennem i den ene side af hjulet og afsætter fugtindholdet, hvorefter materialet regenereres med varm luft i den anden side. Denne varme og nu fugtige luft ledes ud af huset, og varmen går tabt til omgivelserne. Se figur. Figur 1. Affugtning og regenerering med varm luft (+) ved et Munthers hjul anlæg (Consorb):

3 Affugteren i forsøget var noget overdimensioneret til det areal, der skulle affugtes, og affugtnings effekten var rigtig god, den relative fugtighed kunne holdes nede i testperioden, uden problemer. Hvad der imidlertid var knap så muntert var at der ikke var nogen energibesparelse forbundet med forsøgs affugteren, så derfor kunne en investering af denne type affugter ikke anbefales af Steen Rasmussen. Et andet firma, DanTherm, oplyser de kan levere affugtere af denne type, som kan være bedste / eneste mulighed ved lave temperaturer (under C), men som også oplyser at Munthers hjul affugtere til gartnerier ikke umiddelbart er konkurrencedygtige i forhold til deres andre typer affugtere. Krydsveksler affugter Hos gartneriet Offer Madsen er forsøgsmæssigt opsat et krydsveksler affugtningsanlæg, som fungerer med indblæsning af luft, der fordeles ved hjælp af fordelerrør og luftposer. Henrik Frederiksen fra leverandøren Viemose-Driboga gennemgik anlægget og effekten heraf, på mødet på Kold College den 27. november. Også ved dette affugtningsanlæg konstateredes at det var en del overdimensioneret i forhold til arealet, der var et væksthus med kanalplader, og forsøget viste at effekten på fugtfjernelse var god og fungerede effektivt. Et nyt anlæg kan være effektivt, men billigere ved at få det strikket sammen på andre måder, f. eks. med en blæserstørrelse, der kun lige passer til arealet, og evt. uden indblæsningsposer, hvis man anvender ventilatorer til fordeling af den tørre luft. Figur 2. Fordelerrør og luftposer ved Viemose-Driboga krydsveksler anlægget hos Offer Madsen: Jacob Skov Petersen, AgroTech gennemgik på mødet på Kold College den 27. november beregninger vedrørende energibesparelse ved krydsveksler affugter anlægget. Der konstateredes energibesparelse på ca 40% i forhold til et indblæsningsanlæg uden krydsveksler, men der blev nævnt specifikationer på besparelser på 50 til 70%. Da et indblæsningsanlæg alene (uden krydsveksler) forventes at være mere effektiv end traditionel fugtfjernelse ved vinduesåbning, vil besparelsesmuligheden nok være 50-75% af det merforbrug af energi, der er ved traditionel affugtning. Hvis dette merforbrug udgør 25% af energiforbruget uden fugtstyring, reduceres det til ca. 10%, hvilket betyder at denne affugter kan forventes at spare ca.10-15% af nuværende energiforbrug i MWh, dog minus det energiforbrug der er til ventilatorerne.

4 Det oplystes af anlægget var effektivt til at fjerne fugt, der blev nævnt nedbringelse af RH fra 73% til 78 % ved 20 C, og et eksempel på måling af mængden af vand fjernet fra luften var 36 liter pr time. Et krydsveksler anlæg vil fungere effektivt både ved høje og lavere temperaturer, blot temperaturen udenfor er lavere end inde, og/eller RH ude er lav. Udover Viemose-Dribogas anlæg markedsføres der også krydsveksler affugter anlæg fra Hollandske firmaer, f.eks. fra Priva. Køleflade affugtere. Køleflade affugtere markedsføres af mange virksomheder som større og (især) mindre anlæg. Det fungerer efter samme princip som køleskabe og varmepumper, med en kold og en varm flade, hvor en affugter til væksthuse benytter den kolde flade til affugtning ved kondensering af fugtig luft fra væksthuset på kølefladen og efterfølgende opvarmning af samme luft igen, ved passage af den varme flade. Det udskilte vand udledes til afløb efter passage af en vandmåler, hvis monteret. Forskellige forhold omkring temperatur, kølemiddel i anlægget og afrimning, sætter begrænsning på effektivitet ved lavere temperaturer, der nævnes grænser på C og ned til 10 C afhængig af firmaer. Både til køleflade affugtere og de andre affugter typer bør der som dokumentation foreligge en effektivitetskurve fra leverandøren, for de temperaturer hvor du ønsker at bruge affugteren. Se en effektivitetskurve fra dokumentationen af nogle af Dantherms affugtere i figur 3. Effektivitetskurven viser hvor mange liter vand pr time der kan fjernes ved en række forskellige RH og temperatur værdier. Kan bruges til sammenligning til andre affugtere og til kapacitetsvurdering / dimensionering. Figur 3. effektivitetskurver for 5 affugtere. Markering for to typer på hhv. 13 og 21 liter/time ved 20 C:

5 Leverandøren Dangardin havde en repræsentant fra det Israelske firma, der fremstiller den køleflade affugteren DryGair, og som Dangardin markedsfører til danske gartnerier. Affugteren er blandt andet afprøvet hos gartneriet PKM, og DryGair præsenterede resultater på mødet på Kold College den 27. november fra en del forskellige gartnerier fra f.eks England og Tyskland. Se resultater fra PKM i figur 4. Affugteren angives at kunne fjerne 20 liter pr timen ved 18 C og 80% RH, drives af strøm (5,5 kw) og vejer 515 kg. Figur 4. RH med og uden DryGair affugter i perioden 16. september til 9. november hos gartneriet PKM. På mødet på Hvidkærvej den 4. december fortalte Niels Erik Andersson, PKM om deres resultater med dels denne DryGair affugter, dels med Agam affugteren, som er nærmere beskrevet i næste afsnit. Firmaet Dantherm leverer også køleflade affugtere, der fungerer efter samme principper som DryGair. En af deres affugtere er opstillet i et af de nye væksthuse på Kold College, hvor der i forbindelse med projektet SustainHort gennemføres forsøg med virkning af affugteren. Affugteren er tilkoblet Senamtic DGTs klimacomputer LCC4, som styrer affugteren. De foreløbige resultater viser at affugteren er effektiv og fjerner den fugt, der ligger over det sætpunkt, den er indstillet til. Kurverne minder meget om ovenstående fra PKM, hvor RH holder sig under sætpunktet. Endelige resultater vedrørende effekt og energibesparelse for forsøgsperioden vil foreligge forår/sommer Energibesparelsen vil svare til det merforbrug af energi, der for nuværende er ved traditionel fugtstyring. Se nærme om energibesparelsen senere.

6 Figur 5. Denne Dantherm affugter er opstillet på Kold College på et mobilbord, hvormed affugteren er mobil. Da affugtere står inde i væksthuset og der ikke udledes varm luft, går der ikke noget energi tabt til affugterens energiforbrug det ender i sidste ende som varme i drivhuset. Da de nævnte affugtere er el-drevne vil det dog koste ekstra på elregningen, da energi tilført som el er meget dyrere pr MWh end olie, kul, gas eller fjernvarme. Det påvirker rentabiletetsberegningen. Saltlage princip affugter. Agam affugteren fra leverandøren Flextechnic er repræsentant for affugtere baseret på saltlage princippet. Det er foreløbig denne type, der står flest af rundt om i danske gartnerier. Hos Knud Jepsen A/S blev der på GartneriRådgivningens workshop i december 2012 hos gartneriet PKM præsenteret overbevisende resultater for affugtning og energibesparelse. Affugteren (den største version) oplyses at affugte liter pr time, effektforbrug og 27,5 kw, skal tilsluttes varmt vand på min. 65 C. Princippet er at fugtig luft fra væksthuset passerer gennem en saltlage, der optager fugten. Samtidig oplyser producenten at svampesporer også fanges og derfor reducerer risikoen for svampeangreb. Saltlagen regenereres ved hjælp af varmt vand, hvilket både kan være en fordel og et problem. En fordel, fordi energiforbruget til regenerering med varmt vand udgør 25 kw, mens blot 2,5 kw må tilføres som (dyr) El til ventilatorerne. Men det kan også være en ulempe, fordi specielt fjernvarme gartnerier har problemer med at finde fremløbstemperaturer, der er høje nok. En tilsuttet el-patron kan klare problemet, men det biver alt for dyrt. På mødet på Kold College den 27. november fremlagde Per Westergård, FlexTechnich resultater om Agam affugteren. I perioden fra 4. marts til 22. maj viser afprøvning hos Knud Jepsen A/S en besparelse på 32%, og denne periode indeholder indkøring af affugteren. Testen er kørt i et 2000 m² hus med et helt ens referencehus, med RH på 70% (normalt holdes ca %). Flere testresultater kan ses på deres hjemmeside.

7 På mødet på Hvidkærvej den 4. december fortalte Niels Erik Andersson, gartneriet PKM om deres resultater med Agam affugteren. Der har været dage med stor energibesparelse og god virkning af affugteren, men også dage hvor det har været svært at gennemskue hvorfor virkningen ikke var så god. Affugteren stopper f.eks. hvis det varme vand til regenerering ikke er varmt nok. Efterfølgende fortalte Daniel Mikkelsen, Lillegård teknik om de forskellige resultater, der har været i gartnerier med Agam affugtere, og hvor væksthusets varmeforbrug og affugterens varme og elforbrug affugtet liter vand kan aflæses via der webbaserede system Energy key. På mødet den 11. december på Hvidkærvej 29 præsenterede Carsten Scroll fra Gartneriet 4kløver foreløbige resultater fra afprøvning af affugtere i november måned 2013, hvor de på skift ugevis var on eller off. Der er opstillet en affugter i hvert af to plasthuse, på omkring m2, og resultaterne fra denne periode viste energibesparelse på hhv. 23% og 29% for de to huse. Figur 6. Styringsenhed på Agam affugter hos gartneriet 4kløver, indstillet til et sætpunkt på 75%. Til venstre ses isoleret varmerør, gennem hvilket der tilføres varmt vand til regenereringen. Energibesparelse. Affugtere skal tilføres energi for at fungere, men såfremt disse står inde i huset og ikke har bortledning af varm luft eller vand, vil al den tilførte energi i sidste ende blive til varme, inde i huset og derfor være energineutral. Der kan dog være et merforbrug ved energitab ved fremførsel af varmt vand, og ved nødvendig blæser omrøring af lufte, der fører mere varm luft ud langs glas tag og sider, hvor den utilsigtet bliver afkølet og mister lidt energiindhold. Som tidligere nævnt kan der dog være en merudgift, idet prisen på el i reglen er langt højere end olie, kul, gas eller fjernvarme, hvilke har indflydelse på rentabilitetsberegning. Men affugtere af køleflade- og saltlage typen kan altså være stort set energineutrale i sig selv. En egentlig energibesparelse kommer fra det ekstra energiforbrug, der er ved traditionel fugtfjerning ved gardinspalte/kondensering, vinduessprækker og øgning af fremløbs- eller rumtemperatur. Desuden vil der være en energibesparelse

8 ved genvunden fordampningsafkøling, som kommer oveni. Se oversigt herunder, og energispare cases, senere i denne rapport. Oversigt energibesparelse: Fugtstyringstab undgås og fordampningsvarme genvindes. Et afbalanceret gennemsnit over vinteren kan opdeles i: a. Tabt energi ved udluftning eller gardinsprække ca % af energiforbruget b. Genvunden energi fra kondenseret vand (fordampningsvarme) 6-8% Besparelsen kan gennemsnitlig anslås til 15-30% ved udetemperaturer over 2 C. Det anvendte elforbrug til at drive processen bliver i væksthuset og fortrænger anden energi. Sammenfatning Afslutningsvist kan nævnes at det ikke kun er energibesparelse, der skal være med til at afgøre, hvorvidt det er en god ide at opstille affugtere. Der kan være en sporefiltrerende virkning af affugteren, ikke kun Agam affugteren, men også de andre typer, der kan monteres med sporefilter. En affugter, det har tilstrækkelig kapacitet i forhold til arealet vil også kunne indstilles til et sætpunkt, der bringer RH længere ned end ved traditionel fugtstyring, og dette giver vanskeligere betingelser for at svampesporer kan spire, hvilket nedsætter faren for svampesygdomme. Når rentabiliteten skal beregnes er det dog begge dele der kan indgå i regnestykket, og man skal huske at man ikke kan spare mere energi end den energi, som den nuværende fugtstyring koster ekstra. Hvis man f.eks. aldrig kører med fugtstyring, fast gardinspalte eller vinduessprække bliver der ikke nogen energibesparelse. Energibesparelsespotentialet vil med andre ord variere meget fra gartneri til gartneri. En affugter kan være oplagt i det ene gartneri og unødvendig hos naboen. Men der er foreløbig mange lovende resultater der antyder, at affugtere bliver en fast del af udstyret i mange gartnerier. En kort udgave af denne status er bragt som artikel i gartnertidende nr , under titlen affugtere under lup.

9 Cases, der belyser energibesparelsespotentiale og rentabilitet ved affugtere. Affugter Beregning af rentabilitet indeholder 3 parametre: 1. Ydelse / Kapacitet. Hvor mange liter / time er der behov for at affugteren skal kunne fjerne, og hvor meget vand kan affugteren reelt fjerne under aktuelle forhold i væksthuset (ved RH mellem 70 og 90%). Ud fra dette kan beregnes hvor mange m2 den dækker. 2. Hvor meget energi spares ved at bruge affugter. Energitab ved nuværende fugtstyring, anslået 10-25% Genvunden fordampningsafkøling, kan beregnes til 5-8% I alt potentiel besparelse* 15-30% *af årsforbrug. I perioder vil det være 0%, andre 30-60% eller mere. Evt. fradrag for affugterens egen energiforbrug, hvis - Der ikke er varmebehov i huset, når der skal fjernes fugt - Hvis affugteren står uden for huset og/eller varm, fugtig luft føres ud af huset. 3. Affugterens energiforbrug. Tilført som el-forbrug (højere energipris) Tilført som varme fra gartneriets eget varmeanlæg (samme energipris) Dog evt. tillæg, his eget varmeanlæg skal skrues op til en højere fremløbstemperatur. Hvis affugteren står inde i huset er der ikke noget ekstra energiforbrug i MWh, al tilført energi ender i sidste ende som varme, energi kan ikke blive væk. Men den del, der tilføres som el eller anden dyrere energiform, koster ekstra (MWh x merpris pr MWh). Beregning CASE 1 1. Ydelse / Kapacitet. En tommelfingerregel siger at der vandes 500 liter/m2 pr år i et væksthus. Det svarer stort set til den mængde vand, planten fordamper og som giver for høj RH, som skal nedbringes ved fugtstyring eller affugtning. Det svarer til 57 ml/ m2-time. Der fordampes store vandmængder i dagtimerne om sommeren, hvor der ikke er behov for affugtning. I perioder hvor fugtstyring er nødvendig, vurderes at der fordampes ml/m2-time. For 1300 m2 væksthus giver det liter pr time. Datablad med angivelse af ydelsen i liter/time ved 70%, 80% og 90% RH er nødvendig, eller konkrete målinger af dette. Ved daglig vejning af potteplanter i de perioder, hvor fugtstyring kræves, kan vandtilførslen (=fordampningen) estimeres bedre for CASE 1, ved de aktuelle kulturer. 2. Hvor meget energi spares ved at bruge affugter. CASE 1 bruger ca m3 fjernvarme (4.000 MWh) pr år C

10 Det svarer til m3 (360 MWh) pr hus a 1300 m2. Fjernvarmepris 8,50 kr. Mulig besparelse (anslået efter vurdering af energitab ved traditionel fugtstyring): Ved % sparet energibesparelse, MWh m3 beløb 10% a 8, kr. 20% a 8, kr. 30% a 8, kr. Ved opstilling af en affugter i et af to identiske væksthuse med ensartet plantebestand, forsynet med energimålere, kan energibesparelsen konstateres ved målinger i et helt år. 3. Affugterens energiforbrug. 3.1 CASE 1 med AGAM affugter AGAM affugterens energiforbrug er oplyst til 27 kw, heraf 2,5 kw til blæsere (kræver el). Antal timer, hvor affugteren skal køre svare til antal timer, hvor man normalt kører fugtstyring, dog fradraget timer, hvor affugtning ikke er så krævende, og hvor affugteren stopper i perioder. Dette afhænger også af hvor mange m2 væksthus den skal dække. A. Hvis resterende energibehov er dækket af fjernvarme er det kun 2,5 kw, der koster eksta (ca +50 øre/kwh). Oversigt ved antal timer affugtning, hvor maskinen kører timer a 2,5 kw = kwh = kr timer a 2,5 kw = KWh = kr. B. Hvis al energibehov er dækket af el er det 27 kw, der koster eksta (ca +50 øre/kwh). Oversigt ved antal timer affugtning, hvor maskinen kører timer a 27 kw = kwh = kr timer a 27 kw = KWh = kr. Det nødvendige antal køretimer kan bestemmes ved opstilling af en affugter i et af to identiske væksthuse med ensartet plantebestand, forsynet med elmåler og eller timetæller i et helt år. Eksempel på rentabilitesberegning Case 1 med Agam: Investeringsbeløb incl. alle tilsutninger, kapacitet til m2 Årlig besparelse (antaget 20%) kr. Årlig merpris for elforbrug (2.500 timer) kr. (antaget at fjernvarmen klarer varme-delen 100%) I alt årligt kr. Tilbagebetalingstid 31 år. Ved evt. tilskud kan dette halveres.

11 Ved endelig beregning kan tilbagebetalingstiden dog vise sig at være mere gunstig, efter konkret måling af forudsætningerne i 1), 2) og 3). 3.1 CASE 1 med CRT 3000 affugter (Munters hjul) CRT 3000 affugterens energiforbrug er oplyst til 26 kw, el-drevet. Antal timer, hvor affugteren skal køre svare til antal timer, hvor man normalt kører fugtstyring, dog fradraget timer, hvor affugtning ikke er så krævende, og hvor affugteren stopper i perioder. Dette afhænger også af hvor mange m2 væksthus den skal dække. CRT3000 kapacitet er 20l/time, krævet er kun 13 l/time Oversigt ved antal timer affugtning, hvor maskinen kører, antaget ½ af tiden: timer a 26 kw = kwh = kr.. Tab regenereingsluft 2/3 af 26kw = 18*1250 = 22,5 MWh a 150kr = kr. Det nødvendige antal køretimer kan bestemmes ved opstilling af en affugter i et af to identiske væksthuse med ensartet plantebestand, forsynet med elmåler og eller timetæller i et helt år. Eksempel på rentabilitesberegning Case 1 med CRT3000: Investeringsbeløb incl. alle tilsutninger, kapacitet til m2 Årlig besparelse (antaget 20%) Årlig merpris for elforbrug (1.250 timer) Tab 2/3 af regenereringsluft I alt årligt kr kr kr kr Tilbagebetalingstid uendelig. Ved evt. tilskud kan dette halveres. Ved endelig beregning kan tilbagebetalingstiden næppe vise sig at være mere gunstig, efter konkret måling af forudsætningerne i 1), 2) og 3).

12 Beregning CASE 2 1. Ydelse / Kapacitet. (som Case 1) Datablad med angivelse af ydelsen i liter/time ved 70%, 80% og 90% RH er nødvendig, eller konkrete målinger af dette. Ved daglig vejning af potteplanter i de perioder, hvor fugtstyring kræves, kan vandtilførslen (=fordampningen) estimeres bedre for CASE 2, ved de aktuelle kulturer. 2. Hvor meget energi spares ved at bruge affugter. CASE 2 bruger ca m3 naturgas (6.350 MWh) pr år. 19 C Det svarer til m3 (580 MWh) pr hus a 1300 m2. Naturgaspris 300 kr. pr MWh. Mulig besparelse (anslået efter vurdering af energitab ved traditionel fugtstyring): Ved % sparet energibesparelse, MWh m3 gas beløb 10% 58 a 300 kr kr. 20% 116 a 300 kr kr. 30% 174 a 300 kr kr. Ved opstilling af en affugter i et af to identiske væksthuse med ensartet plantebestand, forsynet med energimålere, kan energibesparelsen konstateres ved målinger i et helt år. 3. Affugterens energiforbrug. 3.1 Case 2, Agam affugter AGAM affugterens energiforbrug er oplyst til 27 kw, heraf 2,5 kw til blæsere (kræver el). Antal timer, hvor affugteren skal køre svare til antal timer, hvor man normalt kører fugtstyring, dog fradraget timer, hvor affugtning ikke er så krævende, og hvor affugteren stopper i perioder. Dette afhænger også af hvor mange m2 væksthus den skal dække. A. Hvis resterende energibehov er dækket af gasopvarming er det kun 2,5 kw, der koster eksta (ca +35 øre/kwh). Oversigt ved antal timer affugtning, hvor maskinen kører timer a 2,5 kw = kwh = kr timer a 2,5 kw = KWh = kr. B. Hvis al energibehov er dækket af el er det 27 kw, der koster eksta (ca +50 øre/kwh). Oversigt ved antal timer affugtning, hvor maskinen kører timer a 27 kw = kwh = kr timer a 27 kw = KWh = kr. Det nødvendige antal køretimer kan bestemmes ved opstilling af en affugter i et af to identiske væksthuse med ensartet plantebestand, forsynet med elmåler og/eller timetæller i et helt år.

13 Eksempel på rentabilitesberegning Case 2 med Agam: Investeringsbeløb incl. alle tilsutninger, kapacitet til m2, el kun blæsere (A). Årlig besparelse (antaget 20%) kr. Årlig merpris for elforbrug (2.500 timer) kr. (antaget at gas-opvarmning klarer varme-delen 100%) I alt årligt kr. Tilbagebetalingstid 6 år. Ved evt. tilskud kan dette halveres til 3 år. Ved endelig beregning kan tilbagebetalingstiden dog vise sig at være mere gunstig (eller det modsatte), efter konkret måling af forudsætningerne i 1), 2) og 3). 3.2 Case 2, AF 3/6 affugter (varmepumpe / køleflade princip) AF 3/6 affugterens energiforbrug er oplyst til 8,3 kw, (el). Antal timer, hvor affugteren skal køre svare til antal timer, hvor man normalt kører fugtstyring, dog fradraget timer, hvor affugtning ikke er så krævende, og hvor affugteren stopper i perioder. Dette afhænger også af hvor mange m2 væksthus den skal dække. Oversigt ved antal timer affugtning, hvor maskinen kører timer a 8,3 kw = kwh = kr timer a 8,3 kw = KWh = kr. Det nødvendige antal køretimer kan bestemmes ved opstilling af en affugter i et af to identiske væksthuse med ensartet plantebestand, forsynet med elmåler og/eller timetæller i et helt år. Eksempel på rentabilitesberegning Case 2 med AF 3/6: Investeringsbeløb incl. alle tilslutninger, kapacitet til m2 Årlig besparelse (antaget 20%) Årlig merpris for elforbrug (2.500 timer) I alt årligt kr kr kr. Tilbagebetalingstid 3 år. Ved evt. tilskud kan dette halveres.. Ved endelig beregning kan tilbagebetalingstiden dog vise sig at være mere gunstig (eller det modsatte), efter konkret måling af forudsætningerne i 1), 2) og 3).

14 Agam affugter gartneriet 4kløver

15 Agam affugter gartneriet 4kløver Specifikationer: affugter liter / time Energiforbrug 25 kw som varmt vand (>65 C) og 2,5 kw el til blæsere Erstatter fugtstyring i ca m2 væksthus Saltlage-princip Hus m2 med vækstlys i de 4000 m2 affugter opstillet i midten af huset Hus m2 med vækstlys affugter opstillet ved den ene gavl Begge plasthuse, med energimålere pr hus (Energy Key)

16 Hus 2

17 Hus 3

18 Agam affugter gartneriet 4kløver

19 Agam affugter gartneriet 4kløver

20 Agam affugter gartneriet 4kløver

21 Agam affugter gartneriet 4kløver

22 Agam affugter gartneriet 4kløver

23 Agam affugter gartneriet 4kløver Affugter ON i hus 2:

24 Agam affugter gartneriet 4kløver

25 Agam affugter gartneriet 4kløver Affugter ON i hus 3

26 Agam affugter gartneriet 4kløver

27 Agam affugter gartneriet 4kløver

28 Agam affugter gartneriet 4kløver

29 Agam affugter gartneriet 4kløver